This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32003D0442
2003/442/EC: Commission Decision of 11 December 2002 on the part of the scheme adapting the national tax system to the specific characteristics of the Autonomous Region of the Azores which concerns reductions in the rates of income and corporation tax (Text with EEA relevance) (notified under document number C(2002) 4487)
2003/442/EF: Kommissionens beslutning af 11. december 2002 om afsnittet vedrørende nedsatte indkomstskatteprocenter i ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 4487)
2003/442/EF: Kommissionens beslutning af 11. december 2002 om afsnittet vedrørende nedsatte indkomstskatteprocenter i ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 4487)
EUT L 150 af 18.6.2003, p. 52–63
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
In force
2003/442/EF: Kommissionens beslutning af 11. december 2002 om afsnittet vedrørende nedsatte indkomstskatteprocenter i ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 4487)
EU-Tidende nr. L 150 af 18/06/2003 s. 0052 - 0063
Kommissionens beslutning af 11. december 2002 om afsnittet vedrørende nedsatte indkomstskatteprocenter i ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold (meddelt under nummer K(2002) 4487) (Kun den portugisiske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2003/442/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a), efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1) og under hensyntagen til disse bemærkninger, og ud fra følgende betragtninger: I. SAGSFORLØB (1) Ved brev nr. 18 af 5. januar 2000 fra Portugals Faste Repræsentation, indgået hos Kommissionen den 10. januar 2000, anmeldte de portugisiske myndigheder over for Kommissionen en ordning for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold. Anmeldelsen blev foretaget som svar på en anmodning fra Kommissionen om oplysninger ved brev D/65111 af 7. december 1999, stilet til Portugals Faste Repræsentation, efter at Kommissionen var blevet bekendt med sagen gennem flere artikler i pressen, og anmeldelsen var derfor indsendt for sent, ligesom ordningen allerede skulle være trådt i kraft inden indhentning af Kommissionens godkendelse, hvorfor ordningen blev opført i registret over uanmeldt støtte. (2) Ved brev D/51013 af 6. marts 2000, D/53849 af 17. juli 2000 og D/50739 af 19. februar 2001 samt ved erindringsskrivelse D/52933 af 19. juli 2001 og D/54133 af 9. oktober 2001 til Portugals Faste Repræsentation anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. De portugisiske myndigheder svarede på denne anmodning ved brev nr. 488 af 2. maj 2000, nr. 548 af 16. maj 2000, nr. 871 af 22. august 2000, nr. 1864 af 13. juni 2001, nr. 2827 af 25. september 2001 og nr. 44 af 9. januar 2002 fra Portugals Faste Repræsentation, indgået hos Kommissionen henholdsvis den 3. maj 2000, den 18. maj 2000, den 23. august 2000, den 19. juni 2001, den 1. oktober 2001 og den 11. januar 2002. (3) Ved brev SG(2002) D/229609 af 26. april 2002 meddelte Kommissionen den portugisiske regering, at den efter at have undersøgt de af de portugisiske myndigheder tilvejebragte oplysninger om den pågældende ordning og på grundlag af EF-traktatens artikel 87 og 88 samt EØS-aftalens artikel 61 og 62 ville beslutte ikke at gøre indsigelse over for ordningens afsnit om beskatningsgrundlag og skattefradrag, men indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, over for ordningens afsnit om nedsatte indkomstskatteprocenter. Kommissionen opfordrede derfor de portugisiske myndigheder til at fremsætte sine bemærkninger og fremsende alle relevante oplysninger for en vurdering af det omhandlede afsnit af ordningen inden for en måned fra datoen for modtagelsen af brevet. (4) Kommissionens beslutning om ikke at gøre indsigelse over for den del af ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold, som den anså for forenelig med traktaten, og om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure over for en anden del af ordningen blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede foranstaltning inden for en frist på en måned efter datoen for offentliggørelsen. (5) Ved brev nr. 1548 af 30. maj 2002 fra Portugals Faste Repræsentation, indgået hos Kommissionen den 31. maj 2002, fremsendte de portugisiske myndigheder deres bemærkninger til Kommissionen. (6) Kommissionen modtog ligeledes bemærkninger fra de regionale myndigheder på Ålandsøerne (Finland). Disse bemærkninger blev videresendt til Portugal ved brev D/53729 af 16. juli 2002, stilet til Portugals Faste Repræsentation, med anmodning om eventuelle kommentarer. Disse kommentarer blev modtaget ved brev nr. 2355 af 23. august 2002 fra Portugals Faste Repræsentation, indgået hos Kommissionen den 27. august 2002. II. BESKRIVELSE AF DE ELEMENTER, SOM KOMMISSIONEN INDLEDTE PROCEDUREN OVER FOR (7) Regionerne Azorerne og Madeira er i henhold til Den Portugisiske Republiks forfatning selvstyrende regioner, navnlig administrativt og økonomisk. Ved lov nr. 13/98 af 24. februar 1998 om de selvstyrende regioners finanser fastlagde den portugisiske stat de nærmere bestemmelser for dette økonomiske selvstyre. Loven opstiller principperne og målsætningerne for det regionale økonomiske selvstyre, fastlægger vilkårene for koordinering mellem de selvstyrende regioners og statens økonomi, opstiller principperne for den nationale solidaritet samt for statens og de selvstyrende regioners forpligtelse til at samarbejde. Loven indeholder navnlig bestemmelser om, at provenuet fra personlig indkomstskat og selskabsskat udgør indtægter for de selvstyrende regioner efter regler, som regionerne selv fastlægger. I henhold til lovens artikel 37 kan de regionale parlamenter navnlig nedsætte de skatteprocenter, der anvendes i områderne, med indtil 30 % i forhold til de skatteprocenter, der er hjemlet i den nationale lovgivning. (8) Ved regionalt lovdekret nr. 2/99/A af 20. januar 1999 fastlagde regionen Azorerne med hjemmel i de beføjelser, der er tillagt den, vilkårene for denne tilpasning af det nationale skattesystem til de særlige regionale forhold. Lovdekretet fik virkning fra den 1. januar 1999 og indeholder især et afsnit om nedsatte indkomstskatteprocenter. (9) De nedsatte skatteprocenter finder automatisk anvendelse på samtlige økonomiske agenter (såvel fysiske som juridiske personer), og i henhold til de portugisiske myndigheder er sigtet især at sætte virksomheder, der er etableret i regionen Azorerne, i stand til at imødegå de strukturelle handicap, der følger af regionens yderst afsides beliggenhed og østatus. Alle indkomstskattepligtige, personer eller selskaber, i regionen Azorerne lignes således med nedsatte skatteprocenter, for personskattens vedkommende med indtil 20 % (15 % i 1999) og for selskabsskattens vedkommende med indtil 30 %. Målt i tab af skatteprovenu anslår de portugisiske myndigheder budgetomkostningerne ved foranstaltningen til ca. 26,25 mio. EUR årligt. (10) I betragtning af de særlige karakteristika i dette afsnit af ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold bemærkede Kommissionen først og fremmest, at retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte(3) fastslår et principielt forbud mod regionalstøtte, der ydes med henblik på at nedbringe virksomheders løbende udgifter (driftsstøtte), dog med visse indførte undtagelser for områder, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), "på betingelse af at den findes velbegrundet på grundlag af dens bidrag til den regionale udvikling og støttens karakter, og at dens omfang står i forhold til de ulemper, den skal opveje" (punkt 4.15). Kommissionen erindrede på ny om samme principper og betingelser i punkt 32 og 33 i sin meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne(4). (11) I denne henseende bemærkede Kommissionen endvidere, at det i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte hedder, at i de regioner i den yderste periferi, der er omfattet af undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra a) og c), "kan det accepteres, at der ydes støtte, som ikke både er degressiv og tidsmæssigt begrænset, til kompensation for meromkostningerne ved udøvelse af økonomiske aktiviteter på grund af de i EF-traktatens artikel 299, stk. 2, nævnte faktorer, der er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioners udvikling (fjern beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter)" (punkt 4.16.2). I henhold til bestemmelserne i retningslinjerne er det "op til medlemsstaten at bedømme omfanget af disse meromkostninger og påvise, om der er en forbindelse med de i artikel 299, stk. 2, nævnte faktorer". Endelig skal "den foreslåede støtte være velbegrundet på grundlag af dens bidrag til den regionale udvikling og støttens karakter", og "dens omfang skal stå i forhold til de meromkostninger, den skal opveje". (12) Med henblik på at påvise de nedsatte skatteprocenters forenelighed med betingelserne i retningslinjerne for så vidt angår driftsstøtte foretog de portugisiske myndigheder først en analyse af en række økonomiske indikatorer for et prøveudsnit bestående af 1083 selskabsskattepligtige virksomheder, heraf 100 beliggende på Azorerne. For samtlige udvalgte indikatorer (salgsrentabilitet, selvfinansiering, samlet solvens og egenkapitalens rentabilitet) skulle virksomhederne på Azorerne have udvist værdier betydeligt under de tilsvarende værdier for virksomheder beliggende på det portugisiske fastland (afhængigt af vægtningsmetode fremkom forskelle mellem 29,2 og 76,15 %). (13) Endvidere har de portugisiske myndigheder over for Kommissionen navnlig fremlagt en økonometrisk undersøgelse baseret på oplysninger for 1997 for samme prøveudsnit af virksomheder. En regressionsanalyse synes at påvise, at de pågældende virksomheders indtjening kunne forklares ved værditilvæksten pr. indbygger (anses som indikator for teknologisk og uddannelsesmæssigt udviklingsniveau for de menneskelige ressourcer), antal medarbejdere (som indikator for enhedernes størrelse), erhvervssektor og virksomhedens beliggenhed. Især skulle det fremgå - efter korrigering for fremgangsmåder ved udvælgelsen af prøveudsnittet for at tage højde for virkningen af, at der i prøveudsnittet var virksomheder, der udviste underskud - at indtjeningen for virksomheder på Azorerne gennemsnitligt og alt andet lige var 33,6 % lavere end indtjeningen for de øvrige virksomheder. I det omfang en sådan forskel ikke fuldstændigt synes at være forårsaget af de meromkostninger i forbindelse med transport, som virksomhederne på Azorerne er udsat for, når de skal forsyne sig med råvarer eller afsætte deres produktion, mener de portugisiske myndigheder, at forklaringen må findes i samtlige specifikke faktorer i tilknytning til regionens meget afsides beliggenhed. På denne baggrund mente de portugisiske myndigheder især, at de nedsatte skatteprocenter måtte være berettiget i forhold til de yderligere omkostninger, der er forbundet med udøvelsen af erhvervsaktivitet på grund af de faktorer, der er omhandlet i traktatens artikel 299, stk. 2, og at niveauet skulle stå i forhold til disse omkostninger. (14) I denne henseende bemærkede Kommissionen imidlertid, at ovennævnte undersøgelse alligevel ikke satte den i stand til på daværende tidspunkt at efterprøve, om de nedsatte skatteprocenter kunne være velbegrundede på grundlag af deres bidrag til den regionale udvikling og deres karakter, eller om deres omfang står i forhold til de meromkostninger, de skal opveje. Foreløbigt bemærkede Kommissionen således navnlig tre eventuelle begrænsninger i den model, som de portugisiske myndigheder havde anvendt: - For det første kan det tænkes, at virkningerne af virksomhedernes beliggenhed på deres indtjening varierer efter erhvervssektor. Relevansen heraf understreges navnlig af "den nye økonomiske geografi", som tager hensyn til omfanget af relationerne mellem virksomhederne for så vidt angår deres mulighed for stordrift, og i så tilfælde ville det formodentlig være at foretrække at foretage beregningerne på grundlag af flere af hinanden uafhængige modeller. - For det andet kan det ikke umiddelbart udelukkes, at den anvendte regressionsanalyse har været underjusteret. Selve værditilvæksten pr. arbejdstager kan således afhænge af de pågældende virksomheders medarbejderantal, erhvervssektor og beliggenhed. De oplysninger, som de portugisiske myndigheder har tilvejebragt herom, viser imidlertid ikke helt entydigt, hvorvidt der er foretaget samtlige nødvendige tester for at tage behørig højde for enhver eventuel multikollinearitet for de eksogene variable (eller en hypotetisk heteroscedasticitet i den anvendte model). - Endelig omfatter prøveudsnittet ingen virksomheder, der er aktive inden for finanssektoren. Det forhold, at pengeinstitutter og forsikringsselskaber (som tegner sig for hovedparten af finanssektoren i regionen Azorerne) ikke er medtaget, kan i princippet i vidt omfang begrænse betydningen af de opnåede resultater. (15) På denne baggrund fandt Kommissionen foreløbigt, at de portugisiske myndigheder ikke havde tilvejebragt tilstrækkelige elementer til at bevise, at de nedsatte skatteprocenter i karakter og omfang ville kunne opveje de specifikke problemer, der gælder for regionen Azorerne, navnlig for mobile aktiviteter (især finansielle tjenesteydelser og virksomheder af typen "koncerninterne tjenesteydelser" eller "koordineringscentre"), for hvilke det gælder, at faktiske regionale ulemper kun har en meget begrænset betydning, når der skal træffes beslutning om beliggenheden. Kommissionen kunne således ikke på daværende tidspunkt tage stilling til, om de nedsatte skatteprocenter i denne henseende var forenelige med de relevante bestemmelser i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte, hvorfor den nærede tvivl med hensyn til foreneligheden med traktaten. (16) Navnlig nærede Kommissionen tvivl med hensyn til, om de nedsatte skatteprocenter opfylder målgruppe- og proportionalitetskriterierne i meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, særlig punkt 33, hvor det hedder, at "det er tvivlsomt, om der foreligger reelle regionale handicap i forbindelse med aktiviteter, hvor de dermed forbundne meromkostninger er ubetydelige, som f.eks. yderligere transportomkostninger i forbindelse med aktiviteter, der er knyttet til finansiering, som fremmer skatteflugt". I den udstrækning der fortsat ikke forelå kvantificerede elementer, som gjorde det muligt objektivt at måle omfanget af de yderligere omkostninger, som skattepligtige finansielle virksomheder i regionen Azorerne udsættes for, kunne Kommissionen faktisk heller ikke på daværende tidspunkt vurdere, om de nedsatte skatteprocenter i denne henseende var forenelige med de relevante bestemmelser i retningslinjerne om statsstøtte med regionalt sigte. III. BEMÆRKNINGER FRA DE PORTUGISISKE MYNDIGHEDER (17) De bemærkninger, som de portugisiske myndigheder har fremsat i forbindelse med denne formelle undersøgelsesprocedure, begrænser sig generelt til gennem eksempler fra nyere økonomisk litteratur at begrunde den anvendte metodologi i den økonometriske undersøgelse, de havde fremlagt for Kommissionen. På den ene side anfører de, at den generelle mangel på pålidelige statistiske data om de relevante variable i vidt omfang vil begrænse udvælgelsen af mulige prøveudsnit med henblik på denne form for regressionsanalyse, hvorfor beregningerne på grundlag af uafhængige sektormodeller næppe vil føre til signifikante resultater. På den anden side præciserer de portugisiske myndigheder, at hypotesen om multikollinearitet kan udelukkes i betragtning af selve resultaterne og den statistiske betydning af parametrene i den foretagne regressionsanalyse, ligesom de mener, at enhver udeladelse af den ene eller den anden eksogene variabel, og navnlig værditilvæksten pr. arbejdstager, vil give et skævt billede af resultaterne (omited variable bias), ligesom pålidelighedsgraden vil blive markant reduceret. (18) Med hensyn til de manglende finansieringsvirksomheder i prøveudsnittet begrænser de portugisiske myndigheder sig imidlertid til at begrunde dette i manglende statistiske data om sektoren og anerkender således, at de i relation til sådanne aktiviteter ikke kan påvise, at de nedsatte skatteprocenter i karakter og omfang vil kunne opveje de specifikke problemer, der gælder for regionen Azorerne. (19) Selv om de er overbeviste om, at agenter i finanssektoren også påvirkes af de ulemper, der følger af en beliggenhed i regionen Azorerne, navnlig i betragtning af den i al væsentlighed regionale rækkevidde af aktiviteterne, erklærer de portugisiske myndigheder sig rede til at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige tilpasninger for at sikre de nedsatte skatteprocenters forenelighed med statsstøttereglerne, navnlig ved at udelukke bank- og finansieringsvirksomhed fra anvendelsesområdet. De anfører endvidere i denne henseende, at når der i portugisisk retsorden ikke findes begreber for aktiviteter som f.eks. "koncerninterne tjenesteydelser" (koordinerings-, likviditets- og distributionscentre), skulle sådanne de facto være udelukket fra ordningen. IV. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER OG DE PORTUGISISKE MYNDIGHEDERS KOMMENTARER HERTIL (20) De regionale myndigheder på Ålandsøerne meldte sig som interesseret part i kraft af det forfatningsmæssige selvstyre, som denne finske region nyder, navnlig på visse skattemæssige områder. De regionale myndigheder på Ålandsøerne mener, at den særlige geografiske karakter ved en fiskal foranstaltning ikke alene kan bestemme, at foranstaltningen skal anses som statsstøtte, fordi en sådan foranstaltning iværksættes af en selvstyrende region (der anses for en selvstændig skatteregion), der har selvstændig kompetence på området, eller fordi den uden skelnen anvendes på samtlige virksomheder, der er etableret i regionen, uden hensyntagen til materielle karakteristika. De regionale myndigheder på Ålandsøerne mener således, at de nedsatte skatteprocenter, som regionen Azorerne har gennemført i forbindelse med en tilpasning af det nationale skattesystem til de særlige regionale forhold, bør anses som en generel foranstaltning. (21) I de kommentarer til bemærkningerne fra de regionale myndigheder på Ålandsøerne, som de portugisiske myndigheder har fremsendt til Kommissionen, deles dette synspunkt. De erindrer således om, at regionen Azorerne i henhold til den portugisiske forfatning er en selvstyrende region, navnlig administrativt og økonomisk, og de mener, at eftersom vilkårene for denne tilpasning af det nationale skattesystem blev vedtaget af regionen med hjemmel i regionens egne beføjelser på området, bør de nedsatte skatteprocenter anses som en generel foranstaltning under den nationale skattepolitik. V. VURDERING (22) Kommissionen har undersøgt de bemærkninger, der er fremsat af såvel de portugisiske myndigheder som interesserede parter til den pågældende formelle undersøgelsesprocedure. (23) Med hensyn til hvorvidt de undersøgte nedsatte skatteprocenter skal anses for at være en generel foranstaltning som hævdet i bemærkningerne fra de regionale myndigheder på Ålandsøerne og de dertil knyttede kommentarer fra de portugisiske myndigheder, erindrer Kommissionen især om de fire kriterier, der tjener til definition af statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. For det første skal foranstaltningen give modtagerne en fordel, som mindsker de byrder, der normalt belaster deres budget. For det andet skal fordelen være ydet af staten eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form. For det tredje skal foranstaltningen påvirke konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstaterne. Endelig skal foranstaltningen være specifik eller selektiv, forstået således, at den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner. (24) På grundlag af disse kriterier i definitionen på statsstøtte understreger Kommissionen navnlig følgende: - At som omhandlet i punkt 9 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne kan "en sådan fordel bestå i en reduktion af virksomhedens skattebyrde på forskellig vis, herunder navnlig gennem (...) en fuldstændig eller delvis reducering af skattebeløbet". Da de undersøgte nedsatte skatteprocenter finder anvendelse på virksomheder, giver de således en fordel, som mindsker de byrder, der normalt belaster deres budget. - At indrømmelse af en skattenedsættelse indebærer et tab af skatteprovenu, som i henhold til punkt 10 i meddelelsen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne "svarer til et forbrug af statsmidler i form af skatteudgifter". Da dette princip ligeledes finder anvendelse på støtte, der tildeles af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder(5), ydes de nedsatte skatteprocenter ved hjælp af statsmidler, dvs. ressourcer, der i det portugisiske system for offentlige finanser er afsat til den selvstyrende region Azorerne. - At kriteriet om påvirkning af konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstaterne forudsætter, at den, der begunstiges ved foranstaltningen, udøver en økonomisk aktivitet, uanset den pågældendes retlige status eller finansieringsform. I henhold til fast retspraksis er denne betingelse om påvirkning af samhandelen opfyldt, når modtagervirksomhederne udøver en erhvervsaktivitet, der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne, uden at hverken støttens forholdsvis beskedne omfang(6), støttemodtagerens beskedne størrelse eller meget lille markedsandel på fællesmarkedet og ej heller, at støttemodtageren ikke udøver eksportaktiviteter, eller at virksomheden eksporterer næsten hele sin produktion til lande uden for Fællesskabet(7), kan ændre ved denne konklusion. I betragtning af rækkevidden af det sektorale anvendelsesområde og det forhold, at i hvert fald en del af virksomhederne udøver en aktivitet, der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne, er dette tilfældet for de undersøgte nedsatte skatteprocenter. - At som nævnt i punkt 17 i meddelelsen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne "viser Kommissionens hidtidige beslutningspraksis, at kun foranstaltninger, hvis rækkevidde dækker hele den pågældende medlemsstats område, undgår at blive ramt af specificitetskriteriet i artikel 87, stk. 1", og at "traktaten selv fastslår, at foranstaltninger til fremme af den økonomiske udvikling af et område udgør støtte"(8). Selv om sådanne foranstaltninger automatisk finder anvendelse på samtlige skattepligtige økonomiske agenter i regionen Azorerne uden nogen form for forskelsbehandling for at begunstige en eller flere sektorer, tager de nedsatte skatteprocenter "udelukkende sigte på virksomheder i en bestemt region i den pågældende medlemsstat og udgør for disse virksomheder en fordel, som virksomheder, der ønsker at udøve tilsvarende økonomisk aktivitet i andre dele af staten, ikke har"(9). I nærværende sag begunstiger de nedsatte skatteprocenter faktisk virksomhederne i regionen Azorerne i forhold til alle andre portugisiske virksomheder. (25) De portugisiske myndigheder og den interesserede part mener ikke, at foranstaltningen er selektiv, eller at den begunstiger "visse virksomheder eller visse produktioner". De erkender, at de pågældende skattefordele godt nok ikke gælder samtlige portugisiske virksomheder, men kun virksomheder, der udøver aktivitet på en del af det portugisiske område, hvorfor det drejer sig om territorialt selektive fordele. De hævder imidlertid, at der bør skelnes mellem tilfælde, hvor staten indrømmer fiskale fordele i en del af det nationale territorium, og tilfælde, hvor fordelene indrømmes af en statsintern territorial myndighed for den del af territoriet, der er underlagt dens beføjelser. De førstnævnte skulle være selektive, fordi anvendelsesområdet er begrænset til en del af de virksomheder, der er underlagt statens jurisdiktion, hvorimod de sidstnævnte er generelle foranstaltninger, da de finder anvendelse på alle virksomheder, der er underlagt den regionale myndigheds jurisdiktion. (26) Kommissionen mener for det første, at selektivitetselementet i støttebegrebet bygger på en sammenligning mellem fordelagtig behandling af visse virksomheder og den behandling, som andre virksomheder, der befinder sig inden for samme referenceramme, får. Afgrænsningen af denne referenceramme er af stigende betydning i forbindelse med fiskale foranstaltninger, da selve tilstedeværelsen af en fordel ikke kan fastslås, medmindre der foretages en vurdering af, hvad der udgør en normalbeskatning. For det første fremgår det sideløbende af traktatens ordlyd, der sigter på støtte ydet af staten eller ved hjælp af statsmidler, og den grundlæggende rolle, som medlemsstaternes centrale myndigheder - i kraft af de foranstaltninger, de træffer, de tjenester, de yder, og eventuelt de finansielle overførsler, de foretager - spiller i afgrænsningen af de politiske og økonomiske rammer, som virksomheder skal operere inden for, at en sådan sammenligning bør ske inden for en ramme, der består i medlemsstatens økonomiske område. Selve traktatens ordlyd, som anser foranstaltninger "til fremme af den økonomiske udvikling af et område" som statsstøtte, der kan erklæres forenelig (artikel 87, stk. 3, litra a) og c)), medfører, at fordele, der begrænser sig til en del af det statslige område, der er underlagt støttereglerne, kan udgøre selektive fordele. Det er klart, at hvis referencerammen for vurderingen af en foranstaltnings territoriale selektivitet er det område, hvor den finder anvendelse, vil sådanne foranstaltninger, i og med at samtlige virksomheder inden for området nyder godt heraf, per definition være at anse for generelle foranstaltninger. Kommissionens faste praksis, bekræftet af Domstolen, består derimod i at kategorisere fiskale ordninger, der finder anvendelse i nærmere bestemte regioner, og som indebærer fordele i forhold til den generelle ordning i en medlemsstat, som statsstøtte(10). (27) For det andet er de portugisiske myndigheders tese om, at fordele med et begrænset territorialt anvendelsesområde skal anses som generelle foranstaltninger i den pågældende region af den simple årsag, at de ikke er indført af den centrale myndighed, men af den regionale myndighed og finder anvendelse på hele det område, der er underlagt regionens jurisdiktion, uforenelig med selve støttebegrebet. Dette begreb er objektivt og samler alle indgreb, som under diverse udformninger mindsker de byrder, som normalt vil belaste en eller flere virksomheders budget, uafhængigt af hensigten, berettigelsen, formålet og status for den offentlige myndighed, som indførte indgrebet, eller hvis budget belastes af byrden. En skelnen, der udelukkende baserer sig på den enhed, der træffer foranstaltningen, gør traktatens artikel 87 virkningsløs, da denne sigter på foranstaltninger udelukkende i kraft af deres virkninger på konkurrencevilkårene og samhandelen inden for Fællesskabet(11). Sådanne indgreb kan dog ikke behandles anderledes end foranstaltninger, der har samme formål, bruger samme midler og har samme virkninger for samhandelen og konkurrencevilkårene udelukkende på baggrund af et formelt kriterium om graden af det selvstyre, som den statsinterne myndighed, som indfører foranstaltningerne, nyder. Det hedder i forslag til afgørelse fra generaladvokat Saggio i forbindelse med forenede sager C-400/97, C-401/97 og C-402/97, at det faktum, "at de omtvistede foranstaltninger er indført af regionale myndigheder, som i henhold til national ret er enekompetente dertil, er (...) i realiteten en rent formel omstændighed, som ikke er tilstrækkelig til at begrunde fortrinsbehandlingen af de af anvendelsesområdet for 'normas forales' omfattede virksomheder. Hvis dette ikke var tilfældet, ville det være let for en stat at undgå at anvende fællesskabsreglerne om statsstøtte på en del af sit territorium, idet den blot kunne ændre den interne kompetencefordeling på bestemte områder, således at den kunne påberåbe sig den pågældende foranstaltnings 'generelle' karakter på den del af sit territorium, som der var tale om". (28) Det kan i den foreliggende sag konstateres, at den nationale lovgiver først bemyndigede den regionale lovgiver til at indføre de nedsatte skatteprocenter. Derefter indførte den regionale lovgiver, på grundlag af denne bemyndigelse, de nedsatte skatteprocenter i praksis. En sådan mekanisme fører til samme virkning, som hvis fordelene var indrømmet direkte af de nationale myndigheder, som det allerede tidligere er blevet konstateret i forbindelse med andre støtteordninger til fordel for virksomheder på Azorerne(12). (29) Kommissionen understreger således, at anvendelsen af et udelukkende institutionelt kriterium for at skelne "støtte" fra "generelle foranstaltninger" uundgåeligt vil føre til forskelsbehandling i anvendelsen af statsstøttereglerne i medlemsstaterne, alt efter om sidstnævnte har valgt en central eller decentral model for den fiskale kompetencefordeling (eller andet, f.eks. inden for socialsikring). I henhold til de portugisiske myndigheders tese undslipper de medlemsstater, hvis interne administrationsstruktur sætter visse territoriale myndigheder på et lavere niveau end det centrale niveau i stand til at foretage ændringer i det generelle skattesystem i form af fiskale fordele til virksomheder, der opererer i de forskellige regioner, statsstøttereglerne for så vidt angår disse regioner og disse foranstaltninger. (30) Kommissionen mener, at hvis foranstaltninger med fuldstændigt samme formål, udformning og virkning ikke underlægges de samme regler, vil dette være i strid med den lige behandling og vil skabe alvorlige fordrejninger for fællesmarkedet. Statsstøttereglernes anvendelse på fiskale fordele på regionalt plan bør svare til objektive kriterier og ikke være betinget af et udelukkende institutionelt element, såsom indførelse for et nærmere angivet tidspunkt af fiskalt selvstyre i større eller mindre omfang for en understatslig myndighed med territorialbeføjelser i større eller mindre omfang. En generel udbredelse af en sådan teknik ville underminere lighedsprincippet i anvendelsen af statsstøttereglerne, som derefter ikke ville have nogen virkning. (31) Kommissionens praksis viser, at den aldrig har anset en regional myndigheds fiskale selvstyre som et element, der kan udelukke, at foranstaltninger udgør statsstøtte. Kommissionen anerkender i beslutning 93/337/EØF om en ordning for investeringsstøtte i form af skattelettelser i Baskerlandet, at "de kompetente institutioner i hver af de tre baskerprovinser på visse vilkår kan opretholde, indføre og regulere skattebestemmelserne inden for deres område", men dette forhindrede ikke Kommissionen i at konkludere, at de pågældende skattefordele indført af de tre provinser var omfattet af artikel 87, stk. 1, og erklære dem uforenelige, da de ikke overholder reglerne for navnlig regionalstøtte og sektorspecifik støtte(13). I efterfølgende beslutninger vedrørende fiskale støtteordninger iværksat af fiskale myndigheder med selvstyre, lod Kommissionen udtrykkeligt muligheden for at undersøge den territoriale selektivitet stå åben, om end den fandt, at de undersøgte foranstaltninger udgjorde støtte på grund af den materielle selektivitet(14). Det bør imidlertid ligeledes bemærkes, at nærværende beslutning ikke vedrører en mekanisme, der sætter samtlige lokale myndigheder på et vist plan (regioner, kommuner eller andet) i stand til at indføre eller opkræve lokale skatter uden nogen tilknytning til det nationale skattesystem. Det drejer sig derimod i den foreliggende sag om en nedsættelse, der kun finder anvendelse på Azorerne, af en skatteprocent, der fastsættes på nationalt plan og anvendes på det portugisiske fastland. Under disse omstændigheder er det klart, at den af de regionale myndigheder vedtagne ordning udgør en undtagelse fra det nationale skattesystem. (32) Sluttelig understreger Kommissionen, at selv om disse foranstaltninger erklæres for statsstøtte, berører dette på ingen måde regionernes fiskale selvstyre som defineret i den portugisiske forfatning og bragt i anvendelse af den portugisiske lovgiver i 1998 og af den regionale lovgiver i 1999. Kommissionen sigter kun på at sikre, at i tilfælde, hvor sådanne regioner udøver deres selvstyre gennem nedsættelser af det skattebeløb, der opkræves på national plan, overholder de fiskale fordele fællesskabsreglerne for regionalstøtte og andre rammebestemmelser, der finder ensartet anvendelse på Fællesskabets område, og Kommissionen foregriber på ingen måde sådanne fordeles forenelighed med fællesmarkedet. (33) Hertil kommer, at Kommissionen bemærker, at den ikke er i stand til at vurdere, hvorvidt de nedsatte skatteprocenter kan berettiges ved det portugisiske systems karakter eller forvaltning, og heller ikke, hvorvidt de i kraft af deres økonomiske begrundelse er nødvendige eller funktionelle i forhold til skattesystemets effektivitet. Da nedsættelserne ikke skyldes principper om proportionel eller progressiv beskatning, som derimod ville begunstige virksomheder beliggende i nærmere bestemte regioner uafhængigt af deres økonomiske forhold, kan de dertil knyttede målsætninger om regional udvikling navnlig ikke anses for at være en iboende faktor i det portugisiske skattesystem. (34) På baggrund af ovenstående samt de særlige kendetegn ved den del af ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold, som er genstand for nærværende formelle undersøgelsesprocedure, mener Kommissionen imidlertid, at de pågældende nedsatte skatteprocenter udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og EØS-aftalen artikel 61, stk. 1. Det drejer sig nemlig om støtte ydet ved hjælp af statsmidler, som - idet de nedsatte skatteprocenter finder anvendelse på virksomheder - vil kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og true med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder. (35) Under disse omstændigheder, og i betragtning af at det drejer sig om støtte, der synes at være af permanent karakter, og som i henhold til de portugisiske myndigheder skulle have til formål at imødegå de permanente strukturelle handicap, der følger af regionen Azorernes østatus og afsides beliggenhed i forhold til de økonomiske centre på fastlandet, gennem en mindskning af virksomhedernes løbende udgifter, mener Kommissionen især, at den pågældende støtte udgør driftsstøtte, som, selv om den ydes i en yderst afsides beliggende region, som indtil udgangen af 2006 i sin helhed er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a), hverken er begrænset i tid eller degressiv. Sådan støtte kan kun godkendes, hvis den har til formål at nedbringe de meromkostninger ved udøvelse af en økonomisk aktivitet, der følger af de i traktatens artikel 299, stk. 2 omtalte handicap, og overholder betingelserne for driftsstøtte i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte, særlig betingelserne i punkt 4.16.2. (36) Kommissionen bemærker i denne henseende først og fremmest, at regionen Azorerne består af ni øer beliggende i en afstand af ca. 1500 km fra det nærmeste fastland og med et samlet areal på lige over 2300 km2, hvilket i henhold til de portugisiske myndigheder begrænser størrelsen af de regionale markeder, hvorfor der er begrænset mulighed for stordrift, som ellers ville sætte de regionale virksomheder i stand til at nå til at få den nødvendige konkurrenceevne, og som samtidig medfører yderligere omkostninger i forbindelse med såvel produktion som markedsadgang. I betragtning af navnlig det beskedne udviklingsniveau i regionen (BNP pr. indbygger svarede i 1998-2000 til 52,6 % af EU-gennemsnittet) er regionen faktisk en af de mindst udviklede i EU. (37) På baggrund af resultaterne af den undersøgelse, som Kommissionen har fået tilsendt, samt de portugisiske myndigheders bemærkninger desangående under den formelle undersøgelsesprocedure og vedrørende de virksomheder, der er aktive uden for finanssektoren, bemærker Kommissionen på den anden side også følgende: - I betragtning af vanskelighederne ved objektivt at beregne virkningen af hver af de to faktorer omhandlet i traktatens artikel 299, stk. 2, på meromkostninger ved udøvelse af en økonomisk aktivitet, og da ovennævnte nedsatte skatteprocenter ikke finder anvendelse på kun en eller flere særlige sektorer, men omfatter hele den regionale økonomi, kan det i princippet synes acceptabelt at godtage denne på det abstrakte plan. De portugisiske myndigheder ville så have påvist tilstedeværelsen af samtlige nævnte meromkostninger med en indirekte kvantificering af omfanget. - En nedsættelse af selskabsskatten med 30 % ville sideløbende mindske ulempen for virksomhederne på Azorerne, som den fremgår af indtjeningsniveauet, med 9,3 procentpoint (fra 33,6 til 24,3 %). Hvis kompensationen af meromkostningerne som følge af regionens meget afsides beliggenhed f.eks. blev begrænset til ca. 27,7 % af den absolutte værdi, og i betragtning af at en sådan begrænsning skulle kunne sætte modtagervirksomhederne i stand til at forbedre deres økonomiske situation, når der således frigøres de nødvendige midler til, at de kan fortsætte deres aktiviteter på mindre vanskelige vilkår, ville støtte kunne synes berettiget i forhold til dens bidrag til regionaludviklingen. - I betragtning af den selskabsskat, som virksomhederne i regionen gennemsnitligt har betalt gennem de seneste fem år (23500 EUR i henhold til de portugisiske myndigheder), vil fordelen for den enkelte virksomhed ved den nedsatte skatteprocent ikke overstige 7050 EUR årligt i gennemsnit. Dette beløb bør være endnu mindre, når det drejer sig om mindre virksomheder, der betaler personskat, hvorfor niveauet for disse fordele kan synes at stå i forhold til meromkostninger, som de skal opveje. (38) I det omfang de nedsatte skatteprocenter finder anvendelse på virksomheder, der opererer uden for finanssektoren, og i betragtning af de portugisiske myndigheders tilsagn om i god tid at anmelde enhver eventuel iværksættelse af ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold efter den 31. december 2006 (datoen, hvor regionalstøttekortets gyldighed udløber), så de portugisiske myndigheder sættes i stand til at påvise - og Kommissionen i stand til at konstatere - den faktiske effektivitet af de nedsatte skatteprocenter på regionaludviklingen, i lyset af en genvurdering af regionens situation, kan Kommissionen imidlertid anse denne tildeling af støtte som forenelig med betingelserne i punkt 4.16.2 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte. I det omfang de nedsatte skatteprocenter finder anvendelse på virksomheder, der opererer uden for finanssektoren, kan Kommissionen således også anse støtten som forenelig med fællesmarkedet efter undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). (39) Derimod finder Kommissionen ikke, at en anvendelse af nedsatte skatteprocenter på virksomheder i finanssektoren er berettiget i forhold til bidraget til regionaludviklingen, og heller ikke, at deres omfang står i forhold til de ulemper, de skal opveje. Da der således fortsat mangler kvantificerede elementer, der kunne gøre det muligt objektivt at måle omfanget af de skattepligtige finansielle virksomheders meromkostninger på Azorerne, kan Kommissionen ikke betragte anvendelsen af nedsatte skatteprocenter for forenelig med de relevante bestemmelser i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte. I det omfang de nævnte nedsatte skatteprocenter finder anvendelse på virksomheder, der opererer i finanssektoren, kan Kommissionen således ikke anse ovennævnte støtte som forenelig med fællesmarkedet efter undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). (40) I det omfang de nævnte nedsatte skatteprocenter finder anvendelse på virksomheder, der opererer i finanssektoren, kan Kommissionen således heller ikke betragte den pågældende støtte som forenelig med nogen anden undtagelsesbestemmelse i traktaten. I betragtning af at det drejer sig om driftsstøtte, kan sådan støtte på den ene side ikke anses for at have til formål "at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse" (traktatens artikel 87, stk. 3, litra c)). På den anden side drejer det sig ikke om støtte af social karakter til enkelte forbrugere (traktatens artikel 87, stk. 2, litra a)), ikke om støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder (traktatens artikel 87, stk. 2, litra b)), ikke om støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling (traktatens artikel 87, stk. 2, litra c)), ikke om støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi (traktatens artikel 87, stk. 3, litra b)), ikke om støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven (traktatens artikel 87, stk. 3, litra d)) og heller ikke om andre former for støtte, hvorom Rådet har truffet beslutning (traktatens artikel 87, stk. 3, litra e)). (41) Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at kun en udelukkelse af virksomheder, der opererer i finanssektoren, fra anvendelsesområdet for den del af ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold, der vedrører de nedsatte skatteprocenter, i overensstemmelse med de tilsagn, som de portugisiske myndigheder har afgivet under den formelle undersøgelsesprocedure, vil kunne sætte Kommissionen i stand til at anse den pågældende støtte som forenelig med fællesmarkedet efter undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). I denne henseende forstås ved virksomheder, der opererer i finanssektoren, alle virksomheder, der udøver erhvervsaktiviteter opstillet i hovedafdeling J i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (NACE, Rev. 1.1)(15), dvs. bank- og finansieringsvirksomhed (kode 65), forsikringsvirksomhed (kode 66) og servicevirksomhed i forbindelse med bank- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed (kode 67). (42) Selv om de portugisiske myndigheder har erklæret, at aktiviteter af typen "koncerninterne tjenesteydelser" (hvis økonomiske grundlag er at yde tjenester til virksomheder i en og samme koncern, såsom koordinerings-, likviditets- og distributionscentre) ikke for øjeblikket findes i portugisisk retsorden, mener Kommissionen, at da sådanne aktiviteter i praksis kan udøves som anden forretningsservice (hovedafdeling K, kode 74 i NACE, Rev. 1.1), bør de ligeledes af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden de jure udelukkes fra den pågældende støtte. I betragtning af den beskedne påvirkning af en koncerns beslutning om lokalisering af sine virksomheder og den beskedne understøttelse af lokaløkonomien mener Kommissionen faktisk ikke, at sådanne aktiviteter bidrager tilstrækkeligt til regionaludviklingen, hvorfor de ikke kan erklæres for forenelige efter traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), eller efter andre af traktatens undtagelsesbestemmelser af samme årsager som dem, der er nævnt for finanssektoren. (43) Sluttelig henviser Kommissionen til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 88(16), hvori det er fastlagt, at ulovligt udbetalt støtte kan kræves tilbagebetalt af støttemodtageren. Den støtteordning, som denne beslutning omhandler, er ikke omfattet af nogen af de former for eksisterende støtte, der er omhandlet i artikel 1, litra b), i forordning (EF) nr. 659/1999, uden at det berører muligheden for, at noget af den støtte, der er udbetalt under ordningen, udgør eksisterende støtte i kraft af modtagerens særlige forhold. I betragtning af at den omhandlede støtte blev iværksat på ulovlig vis, og at tilbagebetaling ikke vil være i strid med et generelt princip i fællesskabslovgivningen, bør de portugisiske myndigheder træffe foranstaltninger til at kræve allerede udbetalt støtte (for vedrørende årene 1999, 2000 og 2001) tilbagebetalt fra støttemodtagerne i finanssektoren samt fra støttemodtagende virksomheder, der udøver aktiviteter af typen "koncerninterne tjenester". (44) Nærværende beslutning omhandler ordningen som sådan og skal efterkommes straks i form af tilbagesøgning af den ulovlige støtte, der erklæres uforenelig. Kommissionen erindrer om, at en negativbeslutning om en støtteordning ikke udelukker muligheden for, at visse af de fordele, der er indrømmet i henhold til ordningen, helt eller delvis kan anses for ikke at udgøre støtte eller anses for at udgøre støtte, der er forenelig med fællesmarkedet i kraft af den enkelte støttetildelings iboende værdi (f.eks. fordi den pågældende støtteudbetaling er omfattet af de minimis-reglerne, eller fordi den indrømmes i forbindelse med en fremtidig beslutning eller i henhold til fritagelsesforordninger). VI. KONKLUSION (45) Kommissionen konstaterer, at Portugal ulovligt i strid med traktatens artikel 88, stk. 3, har iværksat den del af ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold, der vedrører de nedsatte skatteprocenter. På grundlag af ovenstående vurdering og efter at have undersøgt ordningen i lyset af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte finder Kommissionen, at ovennævnte støtte opfylder betingelserne for at kunne anses som forenelig med fællesmarkedet efter undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a), bortset fra støtte tildelt virksomheder, der udøver finansieringsvirksomhed eller aktiviteter af typen "koncerninterne tjenesteydelser" (koordinerings-, likviditets- og distributionscentre) - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Den del af ordningen for tilpasning af det nationale skattesystem til den selvstyrende region Azorernes særlige forhold, der vedrører de nedsatte skatteprocenter, og som er iværksat med hjemmel i artikel 4 og 5 i regionalt lovdekret nr. 2/99/A af 20. januar 1999, er forenelig med fællesmarkedet med forbehold af artikel 2. Artikel 2 Den del af støtteordningen, der er omhandlet i artikel 1, er uforenelig med fællesmarkedet, i det omfang den anvendes på virksomheder, der udøver aktiviteter som opstillet i hovedafdeling J (kode 65, 66 og 67) i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (NACE, Rev. 1.1), og på virksomheder, der udøver aktiviteter som opstillet i hovedafdeling K, kode 74, i samme nomenklatur, hvis økonomiske grundlag er at yde tjenester til andre virksomheder i en og samme koncern, såsom koordinerings-, likviditets- og distributionscentre. Artikel 3 1. Portugal skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til over for de virksomheder, der udøver de i artikel 2 nævnte aktiviteter, at kræve den støtte tilbagebetalt, der er udbetalt under den støtteordning, der er omhandlet i artikel 1. 2. Tilbagesøgningen skal ske uophørligt og i overensstemmelse med national lovgivning, hvis denne giver mulighed for at efterkomme beslutningen hurtigt og effektivt. Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, den blev udbetalt til støttemodtagerne, og indtil den er blevet tilbagebetalt. Renterne beregnes på basis af den referencesats, der anvendes til at beregne subventionsækvivalenten for regionalstøtte. Artikel 4 Portugal underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen. Artikel 5 Denne beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik. Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2002. På Kommissionens vegne Mario Monti Medlem af Kommissionen (1) EFT C 127 af 29.5.2002, s. 16. (2) Se fodnote 1. (3) EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9, og EFT C 258 af 9.9.2000, s. 5. (4) EFT C 384 af 10.12.1998, s. 3. (5) Se især Domstolens dom af 14. oktober 1987 i sag 248/84, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 1987, s. 4013. (6) Dog bortset fra støtte, der ydes i overensstemmelse med betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30). (7) Se især Domstolens dom af 13. juli 1988 i sag 102/87, Frankrig mod Kommissionen, Sml. 1988, s. 4067, dom af 21. marts 1990 i sag C-142/87, Belgien mod Kommissionen, Sml. 1990 I, s. 959, dom af 14. september 1994 i forenede sager C-278/92, C-279/92 og C-280/92, Kongeriget Spanien mod Kommissionen, Sml. 1994 I, s. 4103. (8) Se især Kommissionens statsstøttebeslutning C 55/01 (særlige forsikringsvirksomheder på Ålandsøerne) (EFT C 309 af 6.11.2001, s. 4) og C 52/01 (ordning for støtteberettigede virksomheder i Gibraltar) (EFT C 26 af 30.1.2002, s. 9) samt Kommissionens beslutning 93/337/EØF af 10. maj 1993 om en ordning for investeringsstøtte i form af skattelettelser i Baskerlandet (EFT L 134 af 3.6.1993, s. 25). (9) Forslag til afgørelse fra generaladvokat Saggio fremsat den 1. juli 1999 vedrørende en anmodning til Domstolen om præjudiciel afgørelse i forbindelse med forenede sager C-400/97, C-401/97 og C-402/97, Sml. 2000 I, s. 1073. (10) Se især for så vidt angår foranstaltninger vedtaget af centrale myndigheder Kommissionens beslutning af 21. maj 1997, statsstøttesag N 847/96, om oprettelse af fortrinsberettigede randområder og indførelse af foranstaltninger til økonomisk udvikling i de franske oversøiske departementer (EFT C 245 af 12.8.1997), Kommissionens beslutning af 16. december 1997, statsstøttesag N 144/A/96, om en ordning for regionalstøtte til investering og drift (ændring af De Kanariske Øers økonomiske og fiskale ordning) (EFT C 65 af 28.2.1998) og Kommissionens beslutning 2002/780/EF om støtteordningen "Investeringsstøtte 1999", som Tyskland har planer om at gennemføre til fordel for en række virksomheder i de nye delstater, herunder Berlin (EFT L 282 af 19.10.2002, s. 15). Se også Kommissionens beslutning 98/476/EF af 21. januar 1998 vedrørende skattebegunstigelser i henhold til § 52, stk. 8, i den tyske indkomstskattelov (Einkommensteurgesetz) (EFT L 212 af 30.7.1998, s. 50), genstand for en dom afsagt af Domstolen den 19. september 2000 i sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 6857. (11) Domstolens dom af 2. juli 1974 i sag 173/73, Italien mod Kommissionen, Sml. 1974, s. 709, dom af 14. november 1984, sag 323/82, Intermills mod Kommissionen, Sml. 1984, s. 3809, og ovennævnte dom af 14. oktober 1987, Tyskland mod Kommissionen. (12) Se især statsstøttesag N 143/93 om fiskale foranstaltninger til fordel for frizonerne på Madeira og Santa Maria. (13) Se i denne henseende dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. marts 2002, Território Histórico de Álava o.a. mod Kommissionen, forenede sager T-127/99, T-129/99 og T-148/99, Sml. 2002 II, s. 1275, præmis 237. (14) Se især beslutning af 20. december 2001 i statsstøttesagerne C 58/2000, C 59/2000 og C 60/2000, skattelettelser i form af fritagelse for selskabsskat for visse nyoprettede virksomheder bl.a. i provinsen Álava. (15) Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2002 af 19. december 2001 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 6 af 10.1.2002, s. 3). (16) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.