EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002X1216(02)

Fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer

EFT C 313 af 16.12.2002, p. 1–96 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/05/2003

16.12.2002   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 313/1


FÆLLES KONSULÆRE INSTRUKSER TIL DE DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER

(2002/C 313/01)

ORIENTERENDE NOTE

De fælles konsulære instrukser er efter godkendelsen i eksekutivkomitén, som er nedsat i medfør af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (jf. referencen SCH/Com-ex(99) 13 i bilag A til Rådets afgørelse 1999/435/EF (EFT L 176 af 10.7.1999, s 1) og offentliggjort i (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 317), blevet ændret flere gange efter bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 (EFT L 116 af 26.4.2001, s. 2). Texten til de fælles konsulære instrukser, der hermed offentliggøres, omfatter alle de ændringer, der er foretaget til dato.

INDHOLDSFORTEGNELSE

I.

Generelle bestemmelser 6

1.

Anvendelsesområde 6

2.

Definition og visumkategorier 6

2.1.

Ensartet visum 6

2.1.1.

Lufthavnstransitvisum 6

2.1.2.

Transitvisum 6

2.1.3.

Visum til kortvarigt ophold eller rejsevisum — visum til flere indrejser 6

2.1.4.

Kollektivvisum 7

2.2.

Visum til længerevarende ophold 7

2.3.

Visum med begrænset territorial gyldighed 7

2.4.

Nødvisum udstedt ved grænsen 7

II.

Den kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation 7

1.

Fastsættelse af, hvilken stat der er kompetent 7

1.1.

Hvilken stat er kompetent til at behandle ansøgninger? 7

1.2.

Når én Schengen-stat repræsenterer en anden Schengen-stat 8

2.

Visumansøgninger, der kræver høring af den behandlende stats centrale myndighed eller den centrale myndighed i en anden eller flere andre kontraherende stater, jf. artikel 17, stk. 2 9

2.1.

Høring af den centrale myndighed i den behandlende stat 9

2.2.

Høring af den centrale myndighed i en eller flere kontraherende stater 9

2.3.

Høringsprocedure i forbindelse med repræsentation 9

3.

Indgivelse af visumansøgning i en anden stat end bopælsstaten 9

4.

Bemyndigelse til udstedelse af ensartet visum 9

III.

Modtagelse af ansøgningen 10

1.

Skema til visumansøgning — antal skemaer 10

2.

Dokumenter, som skal vedlægges ansøgningen 10

3.

Garantier vedrørende hjemrejse og subsistensmidler 10

4.

Personlig samtale med ansøgeren 10

IV.

Retsgrundlag 10

V.

Behandling af ansøgningen og afgørelse 11
Væsentlige kriterier for gennemgangen af ansøgningen 11

1.

Behandling af visumansøgninger 11

1.1.

Kritisk gennemgang af visumansøgningen 11

1.2.

Kontrol af ansøgerens identitet 11

1.3.

Kontrol af rejselegitimation 11

1.4.

Kontrol af den øvrige dokumentation, som er vedlagt ansøgningen 12

1.5.

Undersøgelse af, om ansøgeren er i god tro 13
— Dokumentation for rejsens formål 12
— Dokumentation for befordringsmiddel og hjemrejse 12
— Dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler 12
— Dokumentation for logi 12
— Anden form for dokumentation, som i givet fald skal forelægges 13

1.5.

Undersøgelse af, om ansøgeren er i god tro 13

2.

Beslutningsprocedure i forbindelse med visumansøgninger 13

2.1.

Fastlæggelse af visumtype og antal indrejser 13

2.2.

Den sagsbehandlende myndigheds administrative ansvar 13

2.3.

Proceduren for forudgående høring af de andre kontraherende parters centrale myndigheder 13
a) Procedure 14
b) Videresendelse af ansøgningen til den centrale myndighed i repræsentationens eget land 14
c) Oplysninger, der skal sendes til den centrale myndighed 14
d) Fremsendelse af ansøgninger mellem de centrale myndigheder 15
e) Svarfrist — anmodning om forlængelse 15
f) Afgørelse på grundlag af resultatet af høringen 15
g) Fremsendelse af specifikke dokumenter 15

2.4.

Afvisning af eller afslag på en ansøgning 15

3.

Visum med begrænset territorial gyldighed 16

VI.

Udfyldning af visummærkaten 16

1.

Rubrikken til fælles oplysninger — felt 8 16

1.1.

Rubrikken »Gyldigt til«… 16

1.2.

Rubrikken »Fra … til …« 17

1.3.

Rubrikken »Antal indrejser«… 17

1.4.

Rubrikken »Opholdets varighed… dage« 17

1.5.

Rubrikken »Udstedt i … den« 18

1.6.

Rubrikken »Pasnummer« 18

1.7.

Rubrikken »Visumtype« 18

1.8.

Rubrik »Efternavn og fornavn« 18

2.

Felt til nationale angivelser (»Bemærkninger«) — felt 9 18

3.

Felt til indsættelse af fotografiet 19

4.

Maskinlæsbart felt — felt 5 19

5.

Andre vigtige oplysninger om udfyldelse af visummærkaten 19

5.1.

Underskrift 19

5.2.

Annullering af en allerede udfyldt visummærkat 19

5.3.

Indsættelse af visummærkaten i passet 19

5.4.

Pas og anden rejselegitimation, der kan forsynes med ensartet visum 19

5.5.

Den udstedende diplomatiske eller konsulære repræsentations stempel 20

VII.

Administration og organisation 20

1.

Visumafdelingens interne organisation 20

2.

Arkivering 20

3.

Registrering af visa 20

4.

Gebyrer svarende til de administrative omkostninger, der er forbundet med behandlingen af en visumansøgning 20

VIII.

Det konsulære samarbejde på stedet 21

1.

Beskrivelse af det konsulære samarbejde på stedet 21

2.

Hvordan man undgår flere ansøgninger fra samme person og ansøgninger, som indgives efter et nyligt afslag 21

3.

Undersøgelse af, om ansøgerne er i god tro 21

4.

Udveksling af statistiske oplysninger 21

5.

Visumansøgninger, som indgives af kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, eller rejsebureauer og rejsearrangører, der sælger pakkerejser 22

5.1.

Mulige formidlere 22

5.2.

Harmonisering af samarbejdet med kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, eller rejsebureauer og rejsearrangører samt disses forhandlere 22

FORTEGNELSE OVER BILAG TIL DE FÆLLES KONSULÆRE INSTRUKSER

1.

I. Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001 24
II. Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere ikke er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001 24

2.

Bestemmelser om rejsetrafik for indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas samt laissez-passer, som nogle mellemstatslige internationale organisationer udsteder til deres ansatte 27

3.

Liste over stater, hvis statsborgere er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum, idet denne visumpligt ligeledes gælder for personer, som er i besiddelse af rejsedokumenter udstedt af disse stater 31

4.

Liste over dokumenter, som giver ret til indrejse uden visum 35

5.

Liste over tilfælde, hvor de centrale myndigheder i udstedelsesstaten, i en anden stat eller andre stater skal høres i henhold til artikel 17, stk. 2 53

6.

Liste over honorære konsuler, som i undtagelsestilfælde og midlertidigt har bemyndigelse til at udstede ensartede visa 53

7.

Vejledende beløb, som hvert år fastsættes af de nationale myndigheder med hensyn til, hvor meget en udlænding mindst skal råde over ved grænsepassage 54

8.

Model til visummærkat samt oplysninger om dens tekniske og sikkerhedsmæssige kendetegn 58

9.

Oplysninger, som hver stat i givet fald skal anføre i feltet »Anmærkninger« 64

10.

Bestemmelser om udfyldelse af det maskinlæsbare felt 64

11.

Rejsedokumenter, der kan forsynes med visum 64

12.

Gebyrer svarende til de administrative omkostninger, der er forbundet med behandlingen af en visumansøgning 65

13.

Udfyldelse af visummærkat 66

14.

Principper for og fremgangsmåde ved underretning af de kontraherende parter i forbindelse med udstedelse af visum med begrænset territorial gyldighed, annullation, ophævelse og afkortelse af gyldighedsperioden for ensartede visa samt udstedelse af nationale opholdstilladelser 84

15.

Modeller til ensartet garantierklæring vedrørende invitation, underhold og logi, udformet af de kontraherende parter 87

16.

Model til harmoniseret ansøgningsskema til indgivelse af en ansøgning om ensartet visum 93

FÆLLES KONSULÆRE INSTRUKSER

til de diplomatiske og konsulære repræsentationer for de kontraherende parter i Schengen-konventionen

Betingelserne for udstedelse af ensartet visum gældende for alle de kontraherende parters territorium

I.   GENERELLE BESTEMMELSER

1.   Anvendelsesområde

I henhold til bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 1 og 2, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (i det følgende benævnt »konventionen«), undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 og tiltrådt af Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og Østrig, gælder følgende fælles bestemmelser for behandling af ansøgninger om visum til ophold i højst tre måneder, herunder transitvisa, gældende for alle de kontraherende parters territorium (1).

Udstedelse af visum til ophold i mere end tre måneder er fortsat underlagt de nationale procedurer og giver kun ret til ophold på det nationale territorium. Indehavere af et sådant visum kan dog rejse gennem de øvrige kontraherende parters område for at begive sig til den kontraherende part, der har udstedt visummet, medmindre de ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), d) og e), eller er opført på den nationale liste over uønskede personer i den kontraherende stat, hvis område de ønsker at rejse igennem.

2.   Definition og visumkategorier

2.1.   Ensartet visum

Det ensartede visum er en tilladelse eller en beslutning, der gives i form af en mærkat, der af en kontraherende part anbringes i et pas, i en rejselegitimation eller et andet gyldigt dokument, som giver indehaveren ret til at passere grænserne. Det giver den visumpligtige udlænding ret til at henvende sig til et grænseovergangssted ved den visumudstedende stats ydre grænse eller ved en anden kontraherende stats ydre grænse og, afhængigt af visumtypen, anmode om transit eller ophold, såfremt de øvrige betingelser for indrejse eller transit er opfyldt. Besiddelse af et ensartet visum giver ikke i sig selv ret til indrejse.

2.1.1.   Lufthavnstransitvisum

Dette visum giver den transitvisumpligtige udlænding ret til, under en mellemlanding eller overførsel mellem to delstrækninger af en international flyvning, at opholde sig i en lufthavns internationale transitområde, men giver ikke ret til indrejse på den pågældende stats område. Krav om lufthavnstransitvisum er en undtagelse i forhold til det generelle transitprivilegium, hvorefter man kan opholde sig i det nævnte transitområde uden visum.

Lufthavnstransitvisum kræves for statsborgere fra de i bilag 3 nævnte lande samt personer, der ikke er statsborgere i disse lande, men som er i besiddelse af rejselegitimation udstedt af myndighederne i disse lande.

Undtagelser fra kravet om lufthavnstransitvisum er fastsat i bilag 3, del III.

2.1.2.   Transitvisum

Dette visum giver en udlænding tilladelse til at rejse gennem de kontraherende parters område for at komme fra et tredjeland til et andet tredjeland.

Transitvisum kan udstedes til én, to eller undtagelsesvis flere gennemrejser, idet varigheden heraf dog ikke må overstige fem dage.

2.1.3.   Visum til kortvarigt ophold eller rejsevisum — visum til flere indrejser

Dette visum giver en udlænding ret til at indrejse på de kontraherende parters område med henblik på uafbrudt ophold eller flere på hinanden følgende ophold af en samlet varighed på højst tre måneder pr. halvår fra datoen for første indrejse, såfremt formålet med indrejsen ikke er indvandring. Det udstedes i reglen til en eller flere indrejser.

Visum til kortvarigt ophold kan udstedes med henblik på flere ophold til visse udlændinge, der f.eks. af forretningsmæssige grunde ofte er nødt til at rejse til en eller flere Schengen-stater, idet den samlede varighed af opholdet ikke må overstige tre måneder pr. halvår. Gyldigheden af dette visum til flere indrejser er ét år eller, i undtagelsestilfælde, mere end ét år for visse personer (jf. punkt V. 2.1).

2.1.4.   Kollektivvisum

Transitvisum eller visum til ophold af en varighed på højst 30 dage kan — såfremt det er lovligt efter de nationale bestemmelser — anbringes i et kollektivpas, der udstedes til en gruppe af udlændinge, der allerede eksisterede som gruppe før beslutningen om at foretage en rejse, og som ved indrejsen på, opholdet i og udrejsen fra den kontraherende parts område hele tiden rejser som en samlet gruppe.

Kollektivvisum kan udstedes til grupper på mindst fem og højst 50 personer. Den ansvarlige for gruppen skal have sit eget pas, hvori der om nødvendigt skal være anbragt et visum udstedt i den pågældendes navn.

2.2.   Visum til længerevarende ophold

Til ophold af en varighed på mere end tre måneder udsteder den pågældende medlemsstat et nationalt visum i overensstemmelse med de nationale bestemmelser.

Dette nationale visum har dog tillige i højst tre måneder fra den oprindelige gyldighedsdato samme gyldighed som et ensartet visum til kortvarigt ophold, hvis det er udstedt under iagttagelse af de fælles betingelser og kriterier, der er fastlagt ved eller i medfør af de relevante bestemmelser i kapitel 3, afdeling 1, i denne konvention, og hvis indehaveren opfylder indrejsebetingelserne i konventionens artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e), jf. del IV i disse instrukser. I modsat fald har indehaveren kun ret til at rejse gennem de øvrige medlemsstaters område til den visumudstedende medlemsstats område, medmindre han ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), d) og e), eller han er opført på den nationale liste over uønskede personer i den medlemsstat, hvis område den pågældende ønsker at rejse igennem.

2.3.   Visum med begrænset territorial gyldighed

I undtagelsestilfælde kan en kontraherende part udstede et visum og anbringe det i et pas, et rejsedokument eller et andet dokument, som er gyldigt til grænsepassage, såfremt der kun foreligger tilladelse til ophold på en eller flere kontraherende staters område, og såfremt ind- og udrejsen ligeledes finder sted gennem denne stat eller disse stater (jf. punkt V.3).

2.4.   Nødvisum udstedt ved grænsen  (2)

II.   DEN KOMPETENTE DIPLOMATISKE ELLER KONSULÆRE REPRÆSENTATION

Ønsker en visumpligtig udlænding (jf. bilag 1) at indrejse i en kontraherende stat, skal vedkommende rette henvendelse til visumafdelingen i den kompetente diplomatiske eller konsulære repræsentation.

1.   Fastsættelse af, hvilken stat der er kompetent

1.1.   Hvilken stat er kompetent til at behandle ansøgninger?

Følgende stater er i nævnte rækkefølge kompetente til at behandle ansøgninger og udstede ensartet visum til kortvarigt ophold eller transitvisum:

a)

Den kontraherende part, på hvis område rejsens egentlige bestemmelsessted befinder sig. En transitstat kan under ingen omstændigheder betragtes som rejsens egentlige bestemmelsessted.

Den pågældende diplomatiske eller konsulære repræsentation afgør i hvert enkelt tilfælde, i hvilken stat rejsens egentlige bestemmelsessted ligger, og, efter en vurdering af de samlede omstændigheder, navnlig rejsens formål, rejseruten og opholdets varighed. Ved sagsbehandlingen støtter repræsentationen sig navnlig til den dokumentation, ansøgeren har forelagt.

Hvis et eller flere bestemmelsessteder er en direkte konsekvens af eller supplement til et andet bestemmelsessted, går repræsentationen navnlig ud fra det væsentligste formål eller den væsentligste årsag til rejsen.

Hvis der ikke er noget bestemmelsessted, som er den direkte konsekvens af eller supplement til et andet bestemmelsessted, går repræsentationen navnlig ud fra, hvilket ophold der varer længst; hvis varigheden er den samme, er det første bestemmelsessted afgørende.

b)

Den første indrejsestat, såfremt ingen kontraherende part kan fastlægges som egentligt bestemmelsessted.

Den første indrejsestat er den stat, hvis ydre grænse ansøgeren passerer ved sin indrejse på Schengen-området, efter at have været underkastet en kontrol af sine dokumenter.

Hvis ansøgeren ikke er visumpligtig i den første indrejsestat, skal denne ikke nødvendigvis udstede visum; den må dog gerne gøre det med ansøgerens samtykke; ellers overdrages kompetencen til den første bestemmelsesstat eller den første transitstat, hvor der er visumpligt.

Vedkommende kontraherende parter har i så fald kompetence til at behandle ansøgninger og udstede visa med begrænset territorial gyldighed (til en kontraherende parts eller Benelux-landenes område).

1.2.   Når én Schengen-stat repræsenterer en anden Schengen-stat

a)

Hvis der i et land ikke findes nogen diplomatisk eller konsulær repræsentation for den kompetente stat, kan ensartet visum udstedes af repræsentationen for den kontraherende part, som varetager den kompetente stats interesser. Visummet udstedes på vegne af den repræsenterede stat og — såfremt de centrale myndigheder skal høres — med dens forudgående tilladelse. Hvis Benelux-landene har en repræsentation i landet, repræsenterer denne automatisk de øvrige Benelux-lande.

b)

Hvis den kompetente stat har en repræsentation i hovedstaden i en stat, men ikke i det område, hvor ansøgningen er indgivet, og hvis en anden eller flere andre kontraherende parter har en repræsentation i dette område, kan visa — undtagelsesvis og udelukkende i meget store lande — udstedes af en anden kontraherende part, der repræsenterer den kompetente stat, såfremt der er truffet en klar aftale herom mellem de to stater, og betingelserne i en sådan aftale overholdes nøje.

c)

Bestemmelserne i litra a) og b) giver under alle omstændigheder ansøgeren valget mellem at henvende sig til den diplomatiske eller konsulære repræsentation, som repræsenterer den kompetente stat, eller til den kompetente stats repræsentation.

d)

Visumgruppen udarbejder en oversigt over de aftalte regler for repræsentation og ajourfører dem regelmæssigt.

e)

Udstedelsen af Schengen-visum i tredjelande, hvor ikke alle Schengen-stater er repræsenteret, sker efter følgende principper, jf. konventionens artikel 30, stk. 1, litra a):

Bestemmelserne om repræsentation af en anden stat ved behandlingen af visumansøgninger gælder for lufthavnstransitvisum, transitvisum og visum til kortvarigt ophold, som udstedes i henhold til konventionen og i overensstemmelse med de fælles konsulære instrukser. Den repræsenterende stat er forpligtet til at efterkomme bestemmelserne i de fælles konsulære instrukser lige så hurtigt som ved udstedelsen af egne visa af samme kategori og med samme gyldighed.

Medmindre der foreligger klare bilaterale aftaler, finder bestemmelserne om repræsentation af en anden stat ikke anvendelse på visa, som udstedes med henblik på udøvelse af lønnet beskæftigelse eller en aktivitet, som kræver forudgående tilladelse fra den stat, hvor den skal udøves. Ansøgere om et sådant visum skal henvende sig til den akkrediterede konsulære repræsentation for den stat, hvor aktiviteten skal udøves.

Schengen-staterne er ikke forpligtet til at være repræsenteret i alle tredjelande med henblik på udstedelse af visa. De kan beslutte, at visumansøgninger, der indgives i bestemte tredjelande, eller at ansøgninger om en bestemt type visum skal indgives til en repræsentation for den stat, som er ansøgerens bestemmelsessted.

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation har eneansvaret for at vurdere sandsynligheden for ulovlig indvandring, når der ansøges om visum.

De repræsenterede stater påtager sig ansvaret for behandlingen af asylansøgninger, som indgives af indehavere af et visum, såfremt det udtrykkeligt fremgår af påtegningen på visummet, at det er udstedt af repræsenterende stater på deres vegne.

I undtagelsestilfælde kan det anføres i bilaterale aftaler, at den repræsenterende stat skal forelægge visumansøgninger fra visse kategorier af udlændinge for myndighederne i den repræsenterede stat, hvor rejsemålet findes, eller videresende dem til denne stats faste konsulære repræsentation. Disse kategorier skal fastlægges skriftligt, eventuelt for hver enkelt diplomatisk og konsulær repræsentation. Visumudstedelsen betragtes som foregået efter tilladelse fra den repræsenterede stat, jf. konventionens artikel 30, stk. 1, litra a).

De bilaterale aftaler kan i tidens løb tilpasses på grundlag af de enkelte staters vurderinger af asylansøgninger, der i et bestemt tidsrum er indgivet af indehavere af et visum, der er udstedt af en stat, der repræsenterer en anden stat, samt andre relevante oplysninger i forbindelse hermed. Endvidere kan det aftales, at der skal ses bort fra repræsentationsbestemmelserne for så vidt angår bestemte repræsentationer (og eventuelt bestemte nationaliteter).

Repræsentationsordningen gælder kun visumudstedelse. Hvis en visumansøgning ikke kan imødekommes, fordi den ansøgende udlænding ikke i tilstrækkelig grad kan godtgøre at opfylde betingelserne, skal ansøgeren oplyses om muligheden for at indgive visumansøgningen til den faste repræsentation for den Schengen-stat, hvor bestemmelsesstedet ligger.

Repræsentationsordningen kan udbygges endnu mere ved en videreudvikling af software, hvorved repræsentationer for det repræsenterende land uden ret meget ekstra arbejde kan høre de centrale myndigheder i den repræsenterede stat.

En oversigt over de repræsentationsbestemmelser, der gælder for udstedelse af Schengen-visa i tredjelande, hvor ikke alle Schengen-stater er repræsenteret, forelægges for centralgruppen med henblik på godkendelse af de ændringer, der foretages i oversigten efter fælles overenskomst mellem de berørte Schengen-stater.

2.   Visumansøgninger, der kræver høring af den behandlende stats centrale myndighed eller den centrale myndighed i en anden eller flere andre kontraherende stater, jf. artikel 17, stk. 2

2.1.   Høring af den centrale myndighed i den behandlende stat

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation, der behandler visumansøgningen, skal søge sin egen centrale myndighed om tilladelse, høre den eller på forhånd orientere den om den afgørelse, som den vil træffe i de tilfælde og efter de nærmere retningslinjer og frister, der er fastsat i den nationale lovgivning og praksis. De tilfælde, hvor den centrale myndighed i den behandlende stat skal høres, er nævnt i bilag 5, del A.

2.2.   Høring af den centrale myndighed i en eller flere kontraherende stater

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation, der behandler visumansøgningen, skal søge om tilladelse fra sin egen centrale myndighed, som videresender ansøgningen til de kompetente centrale myndigheder i en eller flere andre kontraherende stater (jf. punkt V. 2.3). Så længe eksekutivkomitéen ikke har udarbejdet en liste over de tilfælde, hvor de øvrige centrale myndigheder skal høres, skal listen i disse konsulære instrukser betragtes som en foreløbig liste (jf. bilag 5, del B).

2.3.   Høringsprocedure i forbindelse med repræsentation

a)

Hvis der indgives visumansøgninger fra statsborgere i de i bilag 5, del C, anførte lande til en diplomatisk eller konsulær repræsentation for en Schengen-stat, som repræsenterer en anden Schengen-stat, skal den repræsenterede stat høres.

b)

De oplysninger, som udveksles vedrørende disse visumansøgninger, svarer til de oplysninger, som for øjeblikket fremsendes som led i den i bilag 5, del B, omhandlede høring. Der skal dog på formularen være en obligatorisk rubrik til henvisninger til den repræsenterede stats område.

c)

De nuværende bestemmelser i de fælles konsulære instrukser finder anvendelse på fristerne, deres forlængelse og den måde, hvorpå svaret skal gives.

d)

Den høring, der er fastsat i bilag 5, del B, foretages af den repræsenterede stat.

3.   Indgivelse af visumansøgning i en anden stat end bopælsstaten

Hvis der ansøges om visum i en stat, som ikke er ansøgerens bopælsstat, og hvis der næres betænkelighed med hensyn til ansøgerens faktiske hensigter (navnlig sandsynlighed for ulovlig indvandring), kan visum kun udstedes efter høring af den diplomatiske eller konsulære repræsentation for ansøgerens bopælsstat og/eller dennes centrale myndighed.

4.   Bemyndigelse til udstedelse af ensartet visum

Med undtagelse af de tilfælde, der er anført i bilag 6, er det kun de kontraherende parters faste diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er bemyndiget til at udstede ensartet visum.

III.   MODTAGELSE AF ANSØGNINGEN

1.   Skema til visumansøgning — antal skemaer

Udlændinge skal ligeledes udfylde visumansøgningsskemaet. Ansøgningen om ensartet visum indgives ved hjælp af et harmoniseret ansøgningsskema, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 16.

Visumansøgningen skal mindst udfyldes i ét eksemplar, som bl.a. kan anvendes til høring af de centrale myndigheder. Hvis det er fastsat i de nationale bestemmelser, kan de kontraherende parter kræve ansøgningen udfyldt i flere eksemplarer.

2.   Dokumenter, som skal vedlægges ansøgningen

Udlændinge skal vedlægge følgende dokumentation:

a)

gyldig rejselegitimation, som kan forsynes med visum (jf. bilag 11)

b)

om nødvendigt dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder.

Hvis ansøgerens omdømme ifølge de oplysninger, den diplomatiske eller konsulære repræsentation ligger inde med, tilsiger det, kan det personale, som har kompetence til at udstede visum, se bort fra ovennævnte dokumentation.

3.   Garantier vedrørende hjemrejse og subsistensmidler

Ansøgeren skal overbevise den diplomatiske eller konsulære repræsentation, som behandler ansøgningen, om, at han råder over tilstrækkelige midler til sit underhold og til sin hjemrejse.

4.   Personlig samtale med ansøgeren

Ansøgeren skal principielt opfordres til at møde personligt frem på repræsentationen for mundtligt at redegøre for formålet med sin ansøgning, navnlig hvis der hersker tvivl om det faktiske formål med rejsen og om, hvorvidt han agter at rejse tilbage.

Hvis der ikke hersker tvivl om, at ansøgeren er i god tro, kan dette princip fraviges under hensyn til, at ansøgeren er kendt, og at den diplomatiske eller konsulære repræsentation ligger langt fra hans bopæl; dette gælder også for større grupper, som kendte og troværdige organisationer står inde for.

Punkt VIII.5 indeholder mere detaljerede regler for de visumansøgninger, som indgives af kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, eller rejsebureauer og rejsearrangører samt disses forhandlere (3).

IV.   RETSGRUNDLAG

Der kan kun udstedes ensartet visum, hvis indrejsebetingelserne i artikel 15 og 5 i konventionen er opfyldt. Teksten til disse artikler er gengivet nedenfor:

Artikel 15Visa efter artikel 10 må i princippet kun udstedes, hvis den pågældende udlænding opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e). Artikel 5

1.

En udlænding kan få tilladelse til at indrejse i og opholde sig på de kontraherende parters område i indtil tre måneder, hvis den pågældende opfylder følgende betingelser:

a)

den pågældende skal være i besiddelse af et eller flere gyldige grænsepassagedokumenter, der fastlægges af eksekutivkomitéen

b)

den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt visum, hvis dette kræves

c)

den pågældende skal om nødvendigt forelægge dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder og have de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold og til hjemrejsen til hjemlandet eller til gennemrejsen til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve sig disse midler

d)

den pågældende må ikke være indberettet som uønsket

e)

den pågældende må ikke udgøre en trussel for en af de kontraherende parters offentlige orden, nationale sikkerhed eller internationale forbindelser.

2.

En udlænding, der ikke opfylder alle betingelserne, skal nægtes indrejse i de kontraherende parters område, medmindre en kontraherende part finder det nødvendigt at fravige dette princip af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser. I så fald begrænses indrejsetilladelsen til den pågældende kontraherende parts område, og denne skal underrette de øvrige kontraherende parter herom.

Disse regler berører ikke anvendelsen af de særlige bestemmelser i asylretten eller bestemmelserne i artikel 18.

Visum med begrænset territorial gyldighed kan udstedes, hvis betingelserne i artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 1, og artikel 16 sammenholdt med artikel 5, stk. 2, er opfyldt (jf. punkt V.3).

Artikel 11, stk. 2

2.

Bestemmelserne i stk. 1 er ikke til hinder for, at en kontraherende part i løbet af det pågældende halvår om nødvendigt udsteder et nyt visum, der kun har gyldighed på vedkommende lands område.

Artikel 14, stk. 1

1.

Rejsedokumenter, der ikke anerkendes som gyldige af nogen af de kontraherende parter, må ikke påtegnes visum. Hvis rejsedokumentet kun anerkendes som gyldigt af en eller flere af de kontraherende parter, begrænses visummet til denne eller disse kontraherende stat(er).

Artikel 16Finder en kontraherende part det af en af de grunde, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, nødvendigt at fravige princippet efter artikel 15 og udstede visum til en udlænding, der ikke opfylder alle indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, begrænses gyldigheden af dette visum til vedkommende kontraherende parts område, og denne skal underrette de øvrige kontraherende parter herom.

V.   BEHANDLING AF ANSØGNINGEN OG AFGØRELSE

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation gennemgår først den dokumentation, der er vedlagt visumansøgningen (1) og lægger derefter denne dokumentation til grund for, om ansøgningen skal imødekommes (2):

Væsentlige kriterier for gennemgangen af ansøgningen

Der erindres om, at man ved behandlingen af visumansøgninger skal være opmærksom på følgende: de kontraherende parters sikkerhed, bekæmpelsen af ulovlig indvandring samt andre aspekter af de internationale forbindelser. Afhængigt af, hvilket land det drejer sig om, kan et bestemt aspekt tillægges større betydning; man skal dog hele tiden have opmærksomheden henledt på alle aspekterne.

Med hensyn til sikkerheden skal det undersøges, om de krævede kontrolforanstaltninger er gennemført: søgning i databaserne over personer, som er indberettet til Schengen-informationssystemet som uønskede, samt høring af de centrale myndigheder, hvis det drejer sig om lande, hvor høring er nødvendig.

For så vidt angår vurderingen af indvandringsrisikoen er den diplomatiske eller konsulære repræsentation eneansvarlig. Ved gennemgangen af visumansøgningen skal det fastslås, om ansøgeren har til hensigt at indrejse til de kontraherende parters område ved hjælp af et visum, som er udstedt med henblik på turisme, studier, erhvervsaktivitet eller familiebesøg, for at bosætte sig dér. Opmærksomheden skal her især rettes mod »personer i særlige risikokategorier« såsom arbejdsløse og personer, som ikke har fast indtægt. I tilfælde af tvivl, især med hensyn til ægtheden af dokumenterne og den forelagte dokumentation, udsteder repræsentationen ikke noget visum.

Derimod lettes gennemgangen af ansøgninger fra personer, der er kendt for at være i god tro, og hvorom der er udvekslet oplysninger som led i det konsulære samarbejde.

1.   Behandling af visumansøgninger

1.1.   Kritisk gennemgang af visumansøgningen

Varigheden af det ophold, der ansøges om, skal svare til formålet med opholdet.

Skemaet skal være udfyldt fuldstændigt og korrekt. Der skal være vedlagt et foto af ansøgeren, og ansøgningen skal om muligt indeholde oplysning om rejsens egentlige bestemmelsessted.

1.2.   Kontrol af ansøgerens identitet

Ved kontrol af ansøgerens identitet skal det undersøges, om ansøgeren er indberettet til Schengen-informationssystemet (SIS) som uønsket, om der foreligger andre (sikkerheds)risici, som udgør et grundlag for afslag på udstedelse af visum; derudover skal det med hensyn til ulovlig indvandring undersøges, om tidligere opholdsfrister er blevet overskredet.

1.3.   Kontrol af rejselegitimation

Det kontrolleres, om legitimationen er forskriftsmæssig: Den skal være fuldstændig og må hverken være ændret, falsk eller forfalsket.

Rejselegitimationens territoriale gyldighed kontrolleres: Den skal være gyldig for indrejse på Schengen-staternes område.

Kontrol af rejselegitimationens gyldighed: Den bør være gyldig i tre måneder længere end visummet (artikel 13, stk. 2, i konventionen).

Af tvingende humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser kan der dog i undtagelsestilfælde udstedes visum på grundlag af rejselegitimation, hvis gyldighedsperiode er kortere end ovennævnte frist (tre måneder); rejselegitimationen skal dog i så fald være gyldig længere end visummet og gøre det muligt for den pågældende at rejse tilbage.

Kontrol af varigheden af ansøgerens tidligere ophold på de kontraherende parters område.

1.4.   Kontrol af den øvrige dokumentation, som er vedlagt ansøgningen

Omfanget og arten af dokumentation afhænger af sandsynligheden for ulovlig indvandring samt af lokale forhold (f.eks. konvertibel valuta) og kan variere fra land til land. De kontraherende parters diplomatiske og konsulære repræsentationer kan aftale, hvordan de vil tilpasse kontrollen af dokumentationen til disse forhold.

Den vedlagte dokumentation skal vedrøre formålet med rejsen, anvendte befordringsmidler, hjemrejsen samt godtgøre, at ansøgeren har tilstrækkelige subsistensmidler:

Dokumentation for rejsens formål kan f.eks. være:

private invitationer

officielle invitationer

deltagelse i en grupperejse.

Dokumentation for befordringsmiddel og hjemrejse kan f.eks. være:

returbillet

valuta til brændstof eller forsikring af køretøjet.

Dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler:

Dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler kan være: kontanter i konvertibel valuta, rejsechecks, checks udstedt på en konto i fremmed valuta, kreditkort eller enhver anden form for dokumentation, der viser, at ansøgeren råder over valuta.

Omfanget af subsistensmidler skal stå i et passende forhold til varigheden af og formålet med rejsen samt leveomkostningerne i den eller de Schengen-stat(er), der skal besøges. Med henblik herpå fastsætter de kontraherende parters nationale myndigheder hvert år de vejledende beløb, som er nødvendige for grænsepassage (jf. bilag 7) (4).

Dokumentation for logi:

Følgende dokumenter kan bl.a. gælde som dokumentation for logi:

a)

hotelreservationer eller lignende

b)

dokumenter, som godtgør, at der findes en lejekontrakt eller et skøde i ansøgerens navn til en bolig i det land, hvor han ønsker at tage ophold

c)

hvis udlændingen angiver at bo i en privatpersons bolig eller på anden måde at være privat indkvarteret, skal repræsentationen undersøge, om den pågældende person rent faktisk skal bo dér

enten ved at høre de nationale myndigheder, såfremt det viser sig nødvendigt

eller ved at kræve at få forelagt et bevis på den lovede indkvartering, i form af en harmoniseret formular, som udfyldes af den person, der står for indkvarteringen, og påtegnes af den kontraherende parts kompetente myndighed efter de gældende nationale bestemmelser. Modellen til en sådan standardformular kan udarbejdes af eksekutivkomitéen

eller ved at kræve at få forelagt et bevis eller et officielt dokument, hvoraf den lovede indkvartering fremgår, og som er udformet og kontrolleret i overensstemmelse med den kontraherende parts nationale lovgivning.

Forelæggelsen af den dokumentation, der er omhandlet i de to foregående led, er ikke nogen ny betingelse for udstedelse af visum. Denne dokumentation skal betragtes som et praktisk hjælpemiddel til at dokumentere indkvartering og i givet fald subsistensmidler. Hvis en kontraherende part anvender et sådant dokument, skal det mindst indeholde navn og adresse på værten og gæsten eller gæsterne samt angive varigheden og formålet med besøget, et eventuelt slægtskabsforhold, samt at værten har lovligt ophold i landet.

Efter at have udstedt visum anbringer den diplomatiske eller konsulære repræsentation sit stempel på dokumentet og anfører visumnummeret heri for at forhindre, at dokumentet anvendes igen.

Hele denne kontrol har til formål at forhindre proforma-invitationer, svigagtige invitationer eller invitationer fra udlændinge, som opholder sig ulovligt eller befinder sig i en usikker situation.

Hvis ansøgeren kan dokumentere at råde over tilstrækkelige midler til at afholde udgifterne til forplejning og logi i den eller de Schengen-stater, han skal besøge, kan han, inden indgivelsen af ansøgningen om ensartet visum, fritages fra pligten til at forelægge ovennævnte dokumentation.

Anden form for dokumentation, som i givet fald skal forelægges:

dokumentation for, hvor ansøgeren bor, og hvilken tilknytning han har til bopælslandet

tilladelse fra forældrene i tilfælde af mindreårige

dokumentation for ansøgerens sociale og erhvervsmæssige situation.

Hvis en Schengen-stats nationale lovgivning kræver beviser eller erklæringer vedrørende indlogering, modtagelse og afholdelse af udgifter som bevis for invitationer til privatpersoner eller forretningsfolk, benyttes der en harmoniseret formular.

1.5.   Undersøgelse af, om ansøgeren er i god tro

Med henblik på at vurdere, om ansøgeren er i god tro, undersøger repræsentationerne, om denne person er kendt som bona fide-person inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde.

Derudover lægges de oplysninger, som er udvekslet mellem repræsentationerne, til grund (jf. punkt VIII. 3).

2.   Beslutningsprocedure i forbindelse med visumansøgninger

2.1.   Fastlæggelse af visumtype og antal indrejser

Et ensartet visum i overensstemmelse med artikel 11 kan være:

et visum, der er gyldigt til en eller flere indrejser, idet dog hverken varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold må overstige tre måneder pr. halvår regnet fra den første indrejsedato

et visum med en gyldighed på ét år, som giver ret til ophold i tre måneder pr. halvår og til flere indrejser; dette visum kan udstedes til personer, som frembyder de nødvendige garantier, og som er af særlig interesse for en kontraherende part. Derudover kan der undtagelsesvis udstedes visum med en gyldighed på mere end ét, men mindre end fem år, som giver ret til flere indrejser, til bestemte kategorier af personer.

et transitvisum, som giver indehaveren ret til at rejse én, to eller undtagelsesvis flere gange gennem de kontraherende parters område til et tredjelands område, idet transittiden dog ikke må overstige fem dage, og såfremt indrejsen til dette tredjeland på forhånd er sikret, og gennemrejsen normalt går gennem de kontraherende parters område.

2.2.   Den sagsbehandlende myndigheds administrative ansvar

Den diplomatiske repræsentant eller lederen af konsulatsafdelingen har, i overensstemmelse med deres nationale beføjelser, det fulde ansvar med hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved udstedelsen af visa på deres repræsentation og rådfører sig med hinanden.

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation træffer afgørelse på grundlag af alle de oplysninger, den har til rådighed, og under hensyn til den konkrete situation i forbindelse med hver enkelt ansøger.

2.3.   Proceduren for forudgående høring af de andre kontraherende parters centrale myndigheder

De kontraherende parter har besluttet at indføre en ordning med henblik på gennemførelsen af høringer af de centrale myndigheder. Hvis det tekniske system for høringerne svigter, kan følgende foranstaltninger anvendes i en overgangsperiode og afhængigt af det enkelte tilfælde:

begrænsning af høringerne til det strengt nødvendige

anvendelse af det lokale netværk af de berørte kontraherende parters ambassader og konsulater til at styre høringerne

anvendelse af netværket af de kontraherende parters ambassader, som ligger i a) det land, som skal foretage høringen, b) det land, som skal høres

anvendelse af konventionelle kommunikationsmidler mellem kontaktpunkterne: telefax, telefon mv.

skærpet kontrol af hensyn til de fælles interesser.

Til ansøgere, der tilhører kategorierne i bilag 5, del B, og hvis sager forelægges en central myndighed — udenrigsministeriet eller en anden myndighed — til høring (jf. konventionens artikel 17, stk. 2), udstedes ensartet visum og visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til kortvarigt ophold efter følgende procedure.

Ved ansøgninger fra en person, som henhører under en af disse kategorier, skal den diplomatiske eller konsulære repræsentation først ved søgning i Schengen-informationssystemet sikre sig, at ansøgeren ikke er indberettet som uønsket.

Derudover gælder følgende:

a)

Procedure

Proceduren i litra b) skal ikke anvendes, hvis ansøgeren er indberettet til Schengen-informationssystemet som uønsket.

b)

Videresendelse af ansøgningen til den centrale myndighed i repræsentationens eget land.

I tilfælde, som kræver høring, videresender den diplomatiske eller konsulære repræsentation visumansøgningen til den centrale myndighed i sit eget land.

Hvis den centrale myndighed beslutter at give afslag på en ansøgning, som den kontraherende part har kompetence til at behandle, er det ikke nødvendigt at indlede eller fortsætte høringsproceduren med de centrale myndigheder i de kontraherende parter, som har ønsket at blive hørt.

Såfremt anmodningen behandles af en stat, der repræsenterer den kompetente stat, skal den centrale myndighed for den kontraherende part, som behandler anmodningen, videresende den til den kompetente stats centrale myndighed. Hvis den centrale myndighed i den repræsenterede stat — eller den centrale myndighed i den repræsenterende stat, såfremt dette er fastsat i repræsentationsaftalen — beslutter at give afslag på visumansøgningen, er det ikke nødvendigt at indlede eller fortsætte høringsproceduren med de centrale myndigheder i de kontraherende parter, der har ønsket at blive hørt.

c)

Oplysninger, der skal sendes til den centrale myndighed.

Som led i høringen af de centrale myndigheder sender de diplomatiske eller konsulære repræsentationer, der behandler ansøgningen, følgende oplysninger til deres egen centrale myndighed:

1)

den diplomatiske eller konsulære repræsentation, som visumansøgningen er indgivet til

2)

ansøgerens efternavn(e), fornavn(e), fødested og fødselsdato samt, hvis kendt, ansøgerens forældres navne

3)

ansøgerens nationalitet samt, hvis kendt, tidligere nationalitet

4)

den forelagte rejselegitimations art og nummer samt udstedelsesdato og udløbsdato

5)

rejsens varighed og formål

6)

sandsynlige rejsedatoer

7)

ansøgerens bopæl, stilling, arbejdsgiver

8)

oplysninger fra de kontraherende parter, navnlig om tidligere visumansøgninger og tidligere ophold på de kontraherende parters område

9)

den grænse, som ansøgeren agter at passere ved indrejsen på Schengen-området

10)

andre navne (pigenavn, evt. giftenavn; målet er at gøre identifikationen komplet i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning i de kontraherende parter samt den nationale lovgivning i den stat, hvor ansøgeren er statsborger)

11)

andre oplysninger, som repræsentationerne finder nødvendige, f.eks. medrejsende personer, der er indført i ansøgerens pas (ægtefælle, børn), tidligere udstedte visa samt ansøgninger om visum til samme bestemmelsessted.

Disse oplysninger udledes af ansøgningsformularen i den rækkefølge, som de dér er angivet i.

Disse rubrikker lægges til grund for de oplysninger, der som led i høringen skal fremsendes til de centrale myndigheder. Fremsendelsesmåden bestemmes i princippet af den kontraherende part, der står for høringen, idet det dog klart skal fremgå, på hvilken dato og hvilket klokkeslæt oplysningerne er fremsendt, og hvornår de blev modtaget hos de myndigheder, de er sendt til.

d)

Fremsendelse af ansøgninger mellem de centrale myndigheder

Den centrale myndighed i den kontraherende part, til hvis repræsentation ansøgningen er indgivet, hører selv den eller de centrale myndigheder i den eller de kontraherende parter, som har anmodet om at blive hørt. De centrale myndigheder er de myndigheder, som staterne har udpeget til at udføre disse opgaver.

Disse myndigheder fremsender efter den nødvendige kontrol deres vurdering af ansøgningen til den begærende centrale myndighed.

e)

Svarfrist — anmodning om forlængelse

Resultatet fremsendes til den anmodende centrale myndighed i løbet af højst syv kalenderdage. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor den centrale myndighed, der skal udføre høringen, fremsendte anmodningen.

Hvis en af de anmodede centrale myndigheder anmoder om forlængelse af fristen, kan denne forlænges med yderligere syv dage.

I undtagelsestilfælde kan den anmodede centrale myndighed med angivelse af grundene hertil bede om en forlængelse af fristen på mere end syv dage.

De anmodede centrale myndigheder skal i hastetilfælde sørge for at afgive svar så hurtigt som muligt.

Hvis der efter udløbet af den første frist eller, eventuelt, efter udløbet af forlængelsen ikke foreligger noget svar, sidestilles det med en tilladelse og betyder, at der, for så vidt angår de hørte kontraherende parter, ikke er noget til hinder for udstedelsen af visum.

f)

Afgørelse på grundlag af resultatet af høringen

Når den oprindelige eller den forlængede frist er udløbet, kan den centrale myndighed i den kontraherende part, hvor visumansøgningen er indgivet, give den diplomatiske eller konsulære repræsentation tilladelse til at udstede ensartet visum.

Den diplomatiske eller konsulære repræsentation, hvor visumansøgningen er indgivet, kan 14 dage efter fremsendelsen af ansøgningen via den myndighed, som har kompetence til at foretage høringen, udstede visum, såfremt der ikke foreligger en udtrykkelig afgørelse fra dens egen centrale myndighed. Det påhviler enhver central myndighed at underrette landets egne repræsentationer fra begyndelsen af høringsfristen.

Hvis den centrale myndighed anmodes om en ekstraordinær forlængelse af fristen, meddeler den dette til den diplomatiske eller konsulære repræsentation, hvor ansøgningen er indgivet; denne kan først træffe afgørelse om ansøgningen, når dens egen centrale myndighed har afgivet svar.

g)

Fremsendelse af specifikke dokumenter

I undtagelsestilfælde kan den ambassade, som visumansøgningen er indgivet til, efter anmodning fra den konsulære repræsentation for den anmodede stat fremsende visumansøgningsformularen (med foto), jf. konventionens artikel 17.

Denne procedure anvendes kun på steder, hvor den stat, der skal udføre høringen, og den anmodede stat har diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og kun for så vidt angår de nationaliteter, der er omhandlet i bilag 5, del B.

Svaret eller anmodningen om forlængelse af fristen for høringen må under ingen omstændigheder fremsendes lokalt, bortset fra i forbindelse med høringer, som efter de gældende bestemmelser i bilag 5, del B, finder sted på lokalt plan. Konsultationsnetværket skal altid anvendes til udveksling af oplysninger mellem de centrale myndigheder.

2.4.   Afvisning af eller afslag på en ansøgning

Hvis den diplomatiske eller konsulære repræsentation afviser at behandle en ansøgning om visum eller nægter at udstede visum, finder den pågældende kontraherende parts nationale lovgivning anvendelse på proceduren og de eventuelle ankemuligheder.

Hvis der gives afslag på en visumansøgning, og de nationale retsregler bestemmer, at dette afslag skal begrundes, benyttes følgende tekst:

 

»Der er givet afslag på Deres visumansøgning i henhold til artikel 15 og artikel 5 i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen, da De ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e), i denne konvention (sæt en cirkel omkring den relevante betingelse), hvori det hedder, at ... (ordlyden af den eller de betingelser, der kommer i betragtning).«

Denne begrundelse kan eventuelt suppleres med mere detaljerede oplysninger eller indeholde andre oplysninger i overensstemmelse med de forpligtelser, som er fastsat i de nationale lovgivninger på dette område.

Hvis en diplomatisk eller konsulær repræsentation, som repræsenterer en anden kontraherende part, ser sig nødsaget til ikke at gå videre med behandlingen af en visumansøgning, underrettes ansøgeren herom og om, at han kan henvende sig til vedkommende diplomatiske eller konsulære repræsentation i den stat, som er kompetent til at behandle ansøgningen.

3.   Visum med begrænset territorial gyldighed

Der kan udstedes visum med begrænset territorial gyldighed på en eller flere kontraherende parters nationale område,

1)

hvis en diplomatisk eller konsulær repræsentation, af en af de grunde, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i konventionen (af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser), finder det nødvendigt at fravige princippet i artikel 15 i nævnte konvention (artikel 16)

2)

hvis det i artikel 14 i konventionen omhandlede tilfælde opstår, nemlig:

»1.

Rejsedokumenter, der ikke anerkendes som gyldige af nogen af de kontraherende parter, må ikke påtegnes visum. Hvis rejsedokumentet kun anerkendes som gyldigt af en eller flere af de kontraherende parter, begrænses visummet til denne eller disse kontraherende stater.

2.

Hvis rejsedokumentet ikke anerkendes som gyldigt af en eller flere af de kontraherende parter, kan visummet udstedes i form af en indrejsetilladelse.«

3)

hvis en repræsentation på grund af sagens hastende karakter (af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser) ikke har hørt de centrale myndigheder, eller denne procedure giver anledning til indvendinger

4)

hvis det er nødvendigt, at repræsentationen udsteder et nyt visum med henblik på et ophold, der skal foretages inden for samme halvår, til en ansøger, som inden for en seks måneders periode allerede har fået visum til et ophold på tre måneder.

I tilfælde 1, 3 og 4 er gyldigheden begrænset til en kontraherende parts, samtlige Benelux-landes eller to Benelux-landes område. I tilfælde 2 er gyldigheden begrænset til en eller flere kontraherende parters, samtlige Benelux-landes eller to Benelux-landes område.

De øvrige kontraherende parters repræsentationer skal underrettes om udstedelsen af et sådant visum.

VI.   UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN

Bilag 8 og 13 indeholder henholdsvis en beskrivelse af de tekniske sikkerhedsfeatures og eksempler på udfyldte modeller til visummærkater.

1.   Rubrikken til fælles oplysninger — felt 8

1.1.   Rubrikken »Gyldigt til«

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed.

Der er kun fire muligheder for at udfylde denne rubrik:

a)

Schengen-stater

b)

angivelse af den eller de Schengen-stater, hvortil visummet er gyldigt (i dette tilfælde anvendes følgende landekoder: A for Østrig, F for Frankrig, D for Tyskland, E for Spanien, GR for Grækenland, P for Portugal, I for Italien, L for Luxembourg, NL for Nederlandene og B for Belgien)

c)

Benelux-landene

d)

den Schengen-stat (angivelse af landekode som i litra b)), der har udstedt det nationale visum til længerevarende ophold, plus Schengen-stater.

Hvis visummærkaten anvendes som ensartet visum i henhold til artikel 10 og 11 i konventionen eller som visum uden territorial begrænsning til den udstedende statsområde, anføres ordet »Schengen-staterne« i dette felt på den udstedende stats sprog.

Hvis visummærkaten udstedes som visum, hvor ind- og udrejsen samt opholdet er begrænset til et bestemt område, anføres i dette felt på landets eget sprog navnet på den kontraherende part, hvis område visumindehaverens indrejse, ophold og udrejse er begrænset til.

Hvis visummærkaten anvendes til udstedelse af et nationalt visum til længerevarende ophold, der i en periode på højst tre måneder fra den oprindelige udstedelsesdato har samme gyldighed som et ensartet visum til kortvarigt ophold, anføres i denne rubrik først den medlemsstat, der har udstedt det nationale visum til længerevarende ophold, og derefter ordet »Schengen-stater«.

I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 14 i konventionen, kan den territoriale gyldighed begrænses til en eller flere medlemsstaters område; i så fald og afhængigt af de koder for medlemsstaterne, der skal angives i feltet, er der følgende valgmuligheder:

a)

De berørte medlemsstaters koder anføres i feltet.

b)

Angivelsen »Schengen-staterne« anføres i feltet på den udstedende medlemsstats sprog fulgt i parentes af tegnet minus og koderne for de medlemsstater, for hvis område visummet ikke er gyldigt.

Den territoriale gyldighed må ikke begrænses til et geografisk område, der er mindre end en kontraherende parts område.

1.2.   Rubrikken »fra … til«

Her anføres visummets gyldighed.

Efter ordet »fra« angives den første dag, fra hvilken indrejse til det område, som følger af visummets territoriale gyldighed, er tilladt; dette angives på følgende måde:

to cifre for datoen; for den 1.-9. i en måned sættes et nul foran

bindestreg

to cifre for måneden; ved måneder, som angives med etcifrede tal, sættes et nul foran

bindestreg

for årstallet angives de to sidste tal

eksempel: 15-04-94 = 15. april 1994.

Efter ordet »indtil« angives visummets sidste gyldighedsdag. Visumindehaveren skal forlade det område, hvor visummet er gyldigt, inden kl. 24.00.

Denne dato angives på samme måde som første gyldighedsdag.

1.3.   Rubrikken »Antal indrejser«

I denne rubrik angives, hvor mange gange visumindehaveren kan rejse ind på det område, hvor visummet er gyldigt, dvs. det antal mulige ophold, hvorpå de i punkt 1.4 anførte dage kan fordeles.

Der kan gives tilladelse til én, to eller flere indrejser. Antallet anføres i feltet til højre for teksten med »01«, »02« eller »MULT«, hvis der er givet tilladelse til flere end to indrejser.

I et transitvisum kan der kun gives tilladelse til én eller to indrejser, som angives med »01« eller »02«; kun i undtagelsestilfælde må der gives tilladelse til flere end to indrejser på samme visummærkat; dette angives med »MULT«.

Visummet udløber, når antallet af udrejser er lig med antallet af indrejser, uanset om det samlede antal dage, opholdet må vare, ikke er opbrugt.

1.4.   Rubrikken »Opholdets varighed ... dage«

Her angives det antal dage, som visumindehaveren må opholde sig i det område, hvor visummet er gyldigt (5); det kan dreje sig enten om et uafbrudt ophold eller om flere dage under forskellige ophold inden for det tidsrum, der er anført i punkt 1.2, og i overensstemmelse med det antal indrejser, som der er givet tilladelse til i punkt 1.3.

Mellem ordene »opholdets varighed« og »dage« anføres antallet af dage, som opholdet må vare, ved hjælp af to cifre, idet det første tal er et nul, hvis antallet af dage er under ti.

Opholdet må højst vare 90 dage pr. halvår.

1.5.   Rubrikken »Udstedt i ... den«

Angivelse af den by, hvor den diplomatiske eller konsulære repræsentation er beliggende, på den visumudstedende kontraherende parts sprog. Denne angivelse indsættes mellem »i« og »den«; udstedelsesdatoen indsættes efter ordet »den«.

Denne dato angives på samme måde som angivet i punkt 1.2.

Det skal fremgå af stemplet i felt 4, hvilken myndighed der har udstedt visummet.

1.6.   Rubrikken »Pasnummer«

Her anføres nummeret på det pas, visummet anbringes i. Efter sidste skrifttegn anføres antallet af mindreårige børn, der ledsager pasindehaveren, og som er indskrevet i passet, eller i givet fald ægtefællen (for mindreårige børn angives et tal efterfulgt af »X« — f.eks. 3X = tre mindreårige børn — og for ægtefællen et »Y«).

Anbringes visummet på det ensartet udformede ark, fordi visumindehaverens rejsedokument ikke anerkendes, kan den udstedende diplomatiske eller konsulære repræsentation enten anvende samme ark for at udvide visummets gyldighed til også at omfatte indehaverens ledsagende ægtefælle og ledsagende mindreårige børn eller udstede separate ark til visumindehaveren, dennes ægtefælle og hvert af børnene og anbringe det tilsvarende visum på hvert enkelt ark (6).

Det pasnummer, der anføres, er det serienummer, som er påtrykt eller stanset ind i alle eller de fleste af passets sider.

Det nummer, der anføres i denne rubrik, i de tilfælde, hvor visummet anbringes på det ensartet udformede ark, er ikke pasnummeret, men det samme trykte nummer som det, der er anført på arket, bestående af seks cifre, eventuelt suppleret med det eller de bogstav(er), som angiver den visumudstedende medlemsstat eller den visumudstedende gruppe af medlemsstater (6).

1.7.   Rubrikken »Visumtype«

For at kontrolpersonalet hurtigt kan se, hvilken visumtype der er tale om, anføres den type, som det ensartede visum er udstedt for, med A, B, C eller D således:

A

:

lufthavnstransitvisum

B

:

transitvisum

C

:

visum til kortvarigt ophold

D

:

nationalt visum til længerevarende ophold

D+C

:

nationalt visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til kortvarigt ophold.

For visa med begrænset territorial gyldighed samt kollektivvisa anvendes bogstaverne A, B eller C alt efter tilfældet.

1.8.   Rubrikken »Efternavn og fornavn«

Her anføres i nævnte rækkefølge det første ord, der er anført i rubrikken »Efternavn(e)«, og derefter det første ord, der er anført i rubrikken »Fornavn(e)« i visumindehaverens pas eller rejsedokument. Den diplomatiske eller konsulære repræsentation bør kontrollere, om der er overensstemmelse mellem de efternavne og fornavne, der er anført i passet eller rejsedokumentet, de navne, der er anført i visumansøgningen, og de navne, der skal anføres i såvel denne rubrik som det maskinlæsbare felt (6).

2.   Felt til nationale angivelser (»Bemærkninger«) — felt 9

Til forskel fra felt 8 (fælles, obligatoriske oplysninger) er dette felt forbeholdt angivelser, som kan være nødvendige på baggrund af de nationale bestemmelser. Det står de kontraherende parter frit for at anføre de oplysninger, som de finder hensigtsmæssige, men af hensyn til den rigtige forståelse skal de underrette deres partnere herom (jf. bilag 9).

3.   Felt til indsættelse af foto  (7)

Foto af visumindehaveren skal være et farvefoto og fylde hele det dertil beregnede felt, jf. modellen i bilag 8. Følgende regler iagttages med hensyn til det foto, der skal indsættes på visummærkaten:

 

Hovedet (fra hage til isse) skal udfylde mellem 70 og 80 % af fotografiets lodrette dimension.

 

Mindstekrav til opløsningen:

scanner: 300 ppi uden at komprimere billedet

farveprinter: 720 dpi for et trykt fotografi.

 

I mangel af et foto skal dette felt forsynes med angivelsen: »gyldigt uden foto« på to eller tre sprog (den visumudstedende medlemsstats sprog, engelsk og fransk). Denne oplysning anføres principielt ved hjælp af en printer og undtagelsesvis ved hjælp af et særligt stempel, idet angivelsen i så fald også skal dække en del af det felt med dybtryk, der omgiver feltet til indsættelse af foto på højre eller venstre side.

4.   Maskinlæsbart felt — felt 5

Både visummærkatens format og størrelsen af det maskinlæsbare felt er godkendt af ICAO på forslag af Schengen-staterne. Dette felt består af to linjer med hver 36 tegn (OCR B-10 cpi). Bilag 10 indeholder anvisninger på, hvordan dette felt skal udfyldes.

5.   Andre vigtige oplysninger om udfyldelse af visummærkaten

5.1.   Underskrift

Hvis det i henhold til national ret eller praksis kræves, at der skal være en håndskreven underskrift, underskrives visummærkaten — efter anbringelsen i passet — af den embedsmand, som har beføjelse hertil.

Visummærkaten underskrives ved højre kant af rubrikken »Bemærkninger«, idet man skal sikre sig, at skriften går ud over visummets kant på siden i passet eller rejselegitimationen, uden at det maskinlæsbare felt dækkes.

5.2.   Annullering af en allerede udfyldt visummærkat

På en visummærkat må der ikke foretages rettelser. Hvis der begås en fejl ved udfyldelsen af visummærkaten, skal mærkaten gøres ugyldig på følgende måde:

Hvis fejlen konstateres før indsættelsen i passet, skal visummærkaten destrueres eller klippes over på skrå.

Hvis fejlen konstateres, efter at visummærkaten er indsat i passet, sættes der et rødt kryds ind over mærkaten, og der indsættes en ny visummærkat.

5.3.   Indsættelse af visummærkaten i passet

Visummærkaten udfyldes, før den indsættes i passet. Visummærkaten stemples og underskrives efter anbringelsen i passet eller rejselegitimationen.

Når visummet er korrekt udfyldt, anbringes det på den første side i passet, der hverken er stemplet eller påskrevet, bortset fra stemplet til identifikation af ansøgningen. Pas, hvor der ikke er plads til visummærkaten, pas, som er udløbet, og pas, som ikke gør det muligt for udlændingen at rejse ud af området inden for visummets gyldighedsperiode eller rejse tilbage til sit hjemland eller indrejse i et tredjeland, afvises (jf. artikel 13 i konventionen).

5.4.   Pas og andre rejsedokumenter, der kan forsynes med ensartet visum

Kriterierne for, om et rejsedokument kan forsynes med visum, jf. artikel 17, stk. 3, litra a), i konventionen, følger af bilag 11.

I henhold til konventionens artikel 14 må der ikke indsættes en visummærkat i et rejsedokument, hvis dette ikke er gyldigt for nogen af de kontraherende parter. Hvis rejsedokumentet kun er gyldigt for en eller flere kontraherende parter, skal visummets gyldighed også begrænses til disse kontraherende parter.

Hvis rejsedokumentet ikke accepteres som gyldigt af en eller flere medlemsstater, har visummet kun begrænset territorial gyldighed. En medlemsstats diplomatiske eller konsulære repræsentation skal anvende det ensartet udformede ark til påføring af det visum, der udstedes til indehavere af et rejsedokument, som ikke anerkendes af den medlemsstat, der udsteder arket. Det pågældende visum har kun begrænset territorial gyldighed (8).

5.5.   Den udstedende diplomatiske eller konsulære repræsentations stempel

Den udstedende diplomatiske eller konsulære repræsentations stempel anbringes i rubrikken »Bemærkninger«. Man skal navnlig sikre sig, at stemplet ikke anbringes på en sådan måde, at det hindrer læsningen af oplysninger, idet det dog skal gå ud over visummærkatens kant på siden i passet eller rejsedokumentet. Kun såfremt det ikke er nødvendigt at udfylde det maskinlæsbare felt, kan stemplet anbringes i dette felt, som derved bliver ubrugeligt. Stemplets dimensioner og tekst samt den stempelfarve, der skal anvendes, fastlægges af den enkelte medlemsstat.

For at undgå genanvendelse af en visummærkat, der er anbragt på det ensartet udformede ark, skal den udstedende diplomatiske eller konsulære repræsentations stempel anbringes til højre på arket ind over både mærkaten og arket på en sådan måde, at det ikke vanskeliggør læsningen af oplysningerne i rubrikkerne og heller ikke går ind over det maskinlæsbare felt, hvis dette er udfyldt.

VII.   ADMINISTRATION OG ORGANISATION

1.   Visumafdelingens interne organisation

Visumafdelingens interne organisation henhører under den enkelte kontraherende stats kompetence.

Lederen af repræsentationen skal sørge for, at visumafdelingen struktureres således, at enhver forsømmelighed, som kan fremme tyveri og forfalskninger, undgås.

Det personale, som har beføjelse til at udstede visum, må ikke være udsat for lokalt pres.

For at undgå, at der opstår »vaner«, som kan slække på personalets årvågenhed, skal personalet regelmæssigt omrokeres.

Opbevaringen og anvendelsen af visummærkater skal ske under iagttagelse af de samme sikkerhedsforanstaltninger som dem, der gælder for andre dokumenter, der skal beskyttes.

2.   Arkivering

De nærmere retningslinjer for arkivering af visumansøgninger og — ved visumansøgninger, som kræver høring — af ansøgerens foto fastlægges af hver kontraherende part.

Ved visumudstedelse skal ansøgningsskemaet opbevares i mindst ét år. Ansøgningsskemaer for sager, hvori der er meddelt afslag, skal opbevares i mindst fem år.

For at gøre det lettere at finde frem til en ansøgning skal journalnummer og arkivnummer nævnes i forbindelse med høringer og de centrale myndigheders svar.

3.   Registrering af visa

De udstedte visa registreres af hver kontraherende part efter den sædvanlige praksis dér. Annullerede visummærkater skal registreres som annullerede.

4.   Gebyrer svarende til de administrative omkostninger, der er forbundet med behandlingen af en visumansøgning  (9)

De gebyrer, som skal opkræves, og som svarer til de administrative omkostninger forbundet med behandlingen af en visumansøgning, fremgår af bilag 12.

Der opkræves dog intet gebyr svarende til disse administrative omkostninger for visumansøgninger, der indgives af tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, eller statsborgere fra en stat, der er part i EØS-aftalerne, og som udøver deres ret til fri bevægelighed.

VIII.   DET KONSULÆRE SAMARBEJDE PÅ STEDET

1.   Beskrivelse af det konsulære samarbejde på stedet

Det konsulære samarbejde på stedet koncentreres generelt om at vurdere risikoen for ulovlig indvandring. Det vil bl.a. bestå i at fastlægge fælles kriterier for behandlingen af visumansøgninger, udveksling af oplysninger om anvendelsen af falske dokumenter og mulige slusernet samt afvisning af åbenbart grundløse asylansøgninger og asylansøgninger, som er indgivet med svigagtig hensigt. Samarbejdet skal ligeledes muliggøre udveksling af oplysninger om bona fide-ansøgere samt udarbejdelse af fælles oplysninger til offentligheden om betingelserne for udstedelse af Schengen-visum.

I det konsulære samarbejde tages der hensyn til den lokale administrative praksis samt de socioøkonomiske strukturer på stedet.

Repræsentationerne holder møder på et plan, som de anser for passende, og med en hyppighed, der afhænger af begivenhederne. Hver repræsentation aflægger rapport til sine egne centrale myndigheder om indholdet af disse møder. Formandskabet kan anmode om en samlet halvårsrapport.

2.   Hvordan man undgår flere ansøgninger fra samme person og ansøgninger, som indgives efter et nyligt afslag

Det skal ved udveksling af oplysninger mellem repræsentationerne og identifikation af visumansøgninger med stempler eller lignende undgås, at den samme person indgiver flere visumansøgninger samtidigt eller efter hinanden, enten mens en ansøgning behandles, eller efter at have fået afslag på ansøgningen til den samme eller forskellige repræsentationer.

Med forbehold af den høring, som repræsentationerne kan gennemføre indbyrdes, samt den gensidige udveksling af oplysninger anbringer de et stempel i hver visumansøgers pas med følgende tekst: »Visumansøgning af ... til ...«. Med hensyn til den første oplysning anvendes seks cifre (to for henholdsvis datoen, måneden og året); efter »til« anføres den kontraherende parts diplomatiske eller konsulære repræsentation. Koden for den visumtype, der ansøges om, skal tilføjes.

Det overlades til den kompetente myndighed, der behandler visumansøgningen, om den også vil stemple diplomat- og tjenestepas.

Stemplet kan ligeledes anbringes ved ansøgning om et visum til længerevarende ophold.

Når én Schengen-stat repræsenterer en anden Schengen-stat, anbringes påtegningen »R« efterfulgt af koden for den repræsenterede stat i stemplet efter koden for den visumtype, der ansøges om.

Ved udstedelse af visummet anbringes visummærkaten om muligt på identifikationsstemplet.

I undtagelsestilfælde, hvor det viser sig umuligt at anbringe stemplet, underretter repræsentationen for den stat, der har formandskabet, den kompetente Schengen-gruppe og foreslår denne at vedtage anvendelsen af alternative foranstaltninger, f.eks. udveksling af kopier af passene eller af lister over visumansøgninger, der er givet afslag på, med angivelse af grunden til afslaget.

Lederne af de diplomatiske eller konsulære repræsentationer træffer på formandskabets eller eget initiativ afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt med alternative eller supplerende foranstaltninger.

3.   Undersøgelse af, om ansøgerne er i god tro

For at gøre det lettere at konstatere, om en visumansøger er i god tro, kan de diplomatiske og konsulære repræsentationer i henhold til den nationale lovgivning udveksle oplysninger om disse på grundlag af aftaler, der indgås på stedet inden for rammerne af samarbejdet, og efter bestemmelserne i punkt 1 i dette kapitel.

Der kan regelmæssigt udveksles oplysninger om ansøgere, der er nægtet visum, fordi de har benyttet stjålne, mistede eller forfalskede dokumenter, fordi de ikke har overholdt den frist for udrejse, som er anført på et tidligere visum, fordi der er fare for sikkerheden, og navnlig hvis der hersker mistanke om forsøg på ulovlig indvandring på Schengen-staternes område.

Sådanne oplysninger udarbejdes og udveksles i fællesskab og er et hjælpemiddel til brug ved vurdering af visumansøgningerne. De træder dog ikke i stedet for kontrollen af visumansøgningen eller søgningen i Schengen-informationssystemet eller høringen af de centrale myndigheder

4.   Udveksling af statistiske oplysninger

4.1

Udveksling af statistiske oplysninger om udstedte og formelt afslåede visa til kortvarigt ophold, transit og lufthavnstransit finder sted hvert kvartal.

4.2

Med forbehold af forpligtelsen i henhold til artikel 16 i konventionen, der er klart formuleret i bilag 14 til de fælles konsulære instrukser, og på grundlag af hvilken Schengen-staterne inden 72 timer skal fremsende oplysninger om udstedelse af visum med begrænset territorial gyldighed, skal Schengen-staternes diplomatiske og konsulære repræsentationer hver måned udveksle statistiske oplysninger om visa med begrænset territorial gyldighed, som er udstedt i den foregående måned, og videresende disse oplysninger til deres respektive centrale myndighed.

5.   Visumansøgninger, som indgives af kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, eller rejsebureauer og rejsearrangører, der sælger pakkerejser  (10)

Hovedreglen på visumansøgningsområdet er indgivelse af en ansøgning med mulighed for en personlig samtale. Der er dog mulighed for at se bort fra den personlige samtale, forudsat at der ikke hersker tvivl om ansøgerens gode tro og det faktiske formål med rejsen og om, hvorvidt han agter at rejse tilbage, og forudsat at en kendt og kreditværdig organisation, som arrangerer grupperejser, indgiver præcis dokumentation til den diplomatiske eller konsulære repræsentation og på en rimeligt troværdig måde står inde for ansøgerens gode tro, formålet med rejsen og ansøgerens faktiske hensigter om at vende tilbage til hjemlandet (jf. punkt III. 4).

Det er almindelig praksis og især i lande, der dækker et stort geografisk område, nyttigt, at kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, rejsebureauer og rejsearrangører samt disses forhandlere formidler en visumansøgning på ansøgerens vegne. Disse kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere, er ikke af nogen bestemt type, eftersom de ikke påtager sig den samme grad af forpligtelse over for de kunder, der overlader indgivelsen af visumansøgningen til dem, og det gælder derfor, at graden af deres kreditværdighed og pålidelighed i princippet står i direkte proportionalt forhold til deres større eller mindre involvering i den samlede rejseplanlægning, indlogeringen, syge- og rejseforsikringen og ansøgerens tilbagevenden til hjemlandet for deres regning.

5.1.   Mulige formidlere

a)

Den mest enkle form for formidlere er kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, og som blot tilbyder kunden den service at indgive identitetspapirer og dokumentation i stedet for kunden selv.

b)

En anden type formidlere er transportvirksomheder eller lokale rejsebureauer, der kan være tilknyttet luftfartsselskaber og enten være nationale selskaber eller ikke, og som udfører rutebefordring eller lejlighedsvis befordring af rejsende. De hjælper kunden med at indgive dokumentation samtidig med, at de alt efter omstændighederne sælger billetter og reserverer hotel.

c)

En tredje type formidlere er rejsearrangører, som enten er fysiske eller juridiske personer, og som tilrettelægger pakkerejser af ikke-lejlighedsvis karakter — dvs. sørger for rejsedokumentation, befordring, indlogering, turistydelser, der ikke hænger sammen med førnævnte ydelser, syge- og rejseforsikring, nationale transferer osv. — og sælger disse pakkerejser eller udbyder dem til salg enten direkte eller gennem en forhandler eller et rejsebureau, der har en aftale med rejsearrangøren.

I forholdet til rejsearrangøren og forhandleren af en pakkerejse er visumansøgeren kun forbrugeren af den planlagte rejse, idet en del af pakken er et tilbud om indgivelse af visumansøgningen. Denne tredje type formidlere udgør en meget kompleks model, hvor der er mange faser og aspekter, som kan danne grundlag for en objektiv kontrol: kontrol af selskabets dokumentation, kontrol på administrationsniveau, kontrol af rejsens faktiske gennemførelse og rejsemålet, kontrol via indlogeringen og kontrol af gruppens planlagte ind- og udrejse.

5.2.   Harmonisering af samarbejdet med kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, eller rejsebureauer og rejsearrangører samt disses forhandlere.

a)

Alle de diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er beliggende i samme by, skal på lokalt plan bestræbe sig på at følge nedenstående harmoniserede retningslinjer alt efter, hvilken type formidling de nævnte kontorer eller bureauer beskæftiger sig med. Det er hver enkelt diplomatisk eller konsulær repræsentation, der bestemmer, om den vil samarbejde med bureauer eller ikke, og den bør fortsat have mulighed for til enhver tid at tilbagekalde akkrediteringen, når det er tilrådeligt på grund af erfaringerne eller af hensyn til en fælles visumpolitik. Når en diplomatisk eller konsulær repræsentation beslutter sig for at samarbejde med et bureau, skal den holde sig til den praksis og de arbejdsmetoder, der er fastsat i dette punkt.

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer skal udvise særlig opmærksomhed og arbejde tæt sammen om bedømmelse og undtagelsesvis akkreditering af kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender. De skal foretage en meget nøje behandling af visumansøgninger fra sådanne kontorer og under alle omstændigheder kontrollere visumansøgerens dokumentation og dokumentationen for kontorets licens og opførelse i handelsregistret.

Hvad angår behandlingen af visumansøgninger, der indgives af transportvirksomheder eller lokale rejsebureauer, skal de specielt være opmærksomme på ansøgerens forhold og på at foretage en kritisk gennemgang af dokumentationen. De diplomatiske og konsulære repræsentationer skal arbejde tæt sammen, hvorved de øger deres muligheder for at afsløre uregelmæssigheder i bureauerne og i selve transportvirksomhederne. For at styrke disse mekanismer skal der informeres om bureauernes uregelmæssigheder inden for rammerne af det lokale og regionale konsulære samarbejde.

Blandt kriterierne for akkreditering af rejsebureauer (arrangører og forhandlere) skal der tages hensyn til: licens, handelsregister, selskabsvedtægter, aftaler med banker, aftaler med de turistvirksomheder, der modtager de rejsende, som skal omfatte alle pakkerejsens elementer (indlogering og pakkerejseydelser), aftaler med luftfartsselskaber, som skal omfatte en garanteret ud- og hjemrejse, som ikke kan ændres, og de syge- og rejseforsikringer, som de skal have tegnet. De visumansøgninger, der indgives af sådanne bureauer, gennemgås omhyggeligt.

b)

De skal også inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde bestræbe sig på at harmonisere arbejdsmetoderne og -procedurerne og kriterierne for kontrol af kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, rejsebureauer og rejsearrangører (arrangører og forhandlere). Denne kontrol skal mindst omfatte en undersøgelse af den dokumentation, der ligger til grund for akkrediteringen, som kan finde sted til enhver tid, tilfældige stikprøver, hvor der arrangeres personlige samtaler eller telefonsamtaler med ansøgerne, kritisk gennemgang af rejse og indlogering og så vidt muligt kritisk gennemgang af dokumentation for gruppens hjemrejse.

c)

De skal jævnligt udveksle relevante oplysninger om, hvordan de kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, eller rejsebureauerne og rejsearrangørerne (arrangører og forhandlere) fungerer: De skal informere om afslørede uregelmæssigheder, regelmæssigt udveksle oplysninger om visumafslag og informere om afsløret svindel med rejsedokumentation eller i forbindelse med manglende gennemførelse af den planlagte rejse. Samarbejdet mellem de kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, eller rejsebureauerne og rejsearrangørerne (arrangører og forhandlere) bør være et af de emner, der behandles på de regelmæssige møder, der afholdes som led i det almindelige konsulære samarbejde.

d)

De diplomatiske og konsulære repræsentationer skal inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde udveksle lister over kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, eller rejsebureauer og rejsearrangører (arrangører og forhandlere), som de hver især har akkrediteret eller frataget akkrediteringen, i sidste tilfælde med oplysning om grunden hertil.

e)

De kontorer, der hjælper borgerne med administrative anliggender, eller rejsebureauer og rejsearrangører (arrangører og forhandlere) skal give de diplomatiske og konsulære repræsentationer, som har akkrediteret dem, navnet på en eller to medarbejder(e), som er de formidlere, der har bemyndigelse til at indgive visumansøgninger.


(1)  I henhold til artikel 138 i konventionen finder disse bestemmelser, for så vidt angår Den Franske Republik og Kongeriget Nederlandene, kun anvendelse på deres europæiske territorier.

(2)  I undtagelsestilfælde kan der ved grænsen udstedes visum til kortvarigt ophold eller transitvisum på de betingelser, der er fastsat i del II, punkt 5, i Den Fælles Håndbog.

(3)  I overensstemmelse med Rådets beslutning 2002/585/EF (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 44), artikel 3: »Denne beslutning anvendes fra datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende

(4)  Disse vejledende beløb fastsættes efter de relevante bestemmelser i del I i Den Fælles Håndbog.

(5)  For transitvisa må antallet af dage i dette felt ikke overstige fem.

(6)  I overensstemmelse med Rådets beslutning 2002/586/EF (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 48), artikel 2: »Denne beslutning anvendes fra datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende

(7)  I overensstemmelse med Rådets beslutning 2002/586/EF (EFT L 187 af 16.7.2002, artikel 2: »Denne beslutning anvendes fra datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende

(8)  I overensstemmelse med Rådets beslutning 2002/586/EF (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 48), artikel 2: »Denne beslutning anvendes fra datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende

(9)  I overensstemmelse med Rådets beslutning 2002/44/EF (EFT L 20 af 23.1.2002, s. 5), artikel 3:

»1.

Denne beslutning finder anvendelse senest fra den 1. juli 2004.

2.

Medlemsstaterne kan anvende denne beslutning inden den 1. juli 2004, såfremt de meddeler Generalsekretariatet for Rådet, fra hvilken dato de kan gøre dette.

3.

Hvis alle medlemsstaterne lader denne beslutning finde anvendelse inden den 1. juli 2004, offentliggør Generalsekretariatet for Rådet den dato, fra hvilken den sidste medlemsstat har gjort dette, i De Europæiske Fællesskabers Tidende

(10)  I overensstemmelse med Rådets beslutning 2002/585/EF (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 44), artikel 3: »Denne beslutning anvendes fra datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende

BILAG 1

I.

Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001

II.

Fælles liste over de tredjelande, hvis statsborgere ikke er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001

I.   Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001

1.   Stater

 

AFGHANISTAN

 

ALBANIEN

 

ALGERIET

 

ANGOLA

 

ANTIGUA OG BARBUDA

 

ARMENIEN

 

ASERBAJDSJAN

 

BAHAMAS

 

BAHRAIN

 

BANGLADESH

 

BARBADOS

 

BELARUS

 

BELIZE

 

BENIN

 

BHUTAN

 

BOSNIEN-HERCEGOVINA

 

BOTSWANA

 

BURKINA FASO

 

BURMA/MYANMAR

 

BURUNDI

 

CAMBODJA

 

CAMEROUN

 

CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK, DEN

 

COLOMBIA

 

COMORERNE

 

CONGO

 

CÔTE D'IVOIRE

 

CUBA

 

DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO, DEN

 

DJIBOUTI

 

DOMINIKANSKE REPUBLIK, DEN

 

DOMINICA

 

EGYPTEN

 

ERITREA

 

ETIOPIEN

 

FIJI

 

FILIPPINERNE

 

FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN (SERBIEN OG MONTENEGRO)

 

FORENEDE ARABISKE EMIRATER, DE

 

GABON

 

GAMBIA

 

GEORGIEN

 

GHANA

 

GRENADA

 

GUINEA

 

GUINEA-BISSAU

 

GUYANA

 

HAITI

 

INDIEN

 

INDONESIEN

 

IRAK

 

IRAN

 

JAMAICA

 

JORDAN

 

KAP VERDE

 

KASAKHSTAN

 

KENYA

 

KINA

 

KIRGISISTAN

 

KIRIBATI

 

KUWAIT

 

LAOS

 

LESOTHO

 

LIBANON

 

LIBERIA

 

LIBYEN

 

MADAGASKAR

 

MAKEDONIEN, DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK

 

MALAWI

 

MALDIVERNE

 

MALI

 

MAROKKO

 

MARSHALLØERNE

 

MAURETANIEN

 

MAURITIUS

 

MIKRONESIEN

 

MOLDOVA

 

MONGOLIET

 

MOZAMBIQUE

 

NAMIBIA

 

NAURU

 

NEPAL

 

NIGER

 

NIGERIA

 

NORDKOREA

 

NORDMARIANERNE

 

OMAN

 

PAKISTAN

 

PALAU

 

PAPUA NY GUINEA

 

PERU

 

QATAR

 

RUSLAND

 

RWANDA

 

SAINT CHRISTOPHER OG NEVIS

 

SAINT LUCIA

 

SAINT VINCENT OG GRENADINERNE

 

SALOMONØERNE

 

SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE

 

SAUDI-ARABIEN

 

SENEGAL

 

SEYCHELLERNE

 

SIERRA LEONE

 

SOMALIA

 

SRI LANKA

 

SUDAN

 

SURINAM

 

SWAZILAND

 

SYDAFRIKA

 

SYRIEN

 

TADSJIKISTAN

 

TANZANIA

 

TCHAD

 

THAILAND

 

TOGO

 

TONGA

 

TRINIDAD OG TOBAGO

 

TUNESIEN

 

TURKMENISTAN

 

TUVALU

 

TYRKIET

 

UGANDA

 

UKRAINE

 

USBEKISTAN

 

VANUATU

 

VESTSAMOA

 

VIETNAM

 

YEMEN

 

ZAMBIA

 

ZIMBABWE

 

ÆKVATORIALGUINEA.

2.   Territoriale enheder og myndigheder, der ikke er anerkendt som stater af mindst én medlemsstat

 

PALÆSTINENSISKE MYNDIGHED, DEN

 

TAIWAN

 

ØSTTIMOR.

II.   Fælles liste over de tredjelande, hvis statsborgere ikke er visumpligtige i de medlemsstater, der er bundet af forordning (EF) nr. 539/2001

1.   Stater

 

ANDORRA

 

ARGENTINA

 

AUSTRALIEN

 

BOLIVIA

 

BRASILIEN

 

BRUNEI

 

BULGARIEN

 

CANADA

 

CHILE

 

COSTA RICA

 

CYPERN

 

ECUADOR

 

EL SALVADOR

 

ESTLAND

 

GUATEMALA

 

HONDURAS

 

ISRAEL

 

JAPAN

 

KROATIEN

 

LETLAND

 

LITAUEN

 

MALAYSIA

 

MALTA

 

MEXICO

 

MONACO

 

NEW ZEALAND

 

NICARAGUA

 

PANAMA

 

PARAGUAY

 

POLEN

 

RUMÆNIEN

 

SAN MARINO

 

SCHWEIZ

 

SINGAPORE

 

SLOVAKIET

 

SLOVENIEN

 

SYDKOREA

 

TJEKKISKE REPUBLIK, DEN

 

UNGARN

 

URUGUAY

 

USA

 

VATIKANSTATEN

 

VENEZUELA.

2.   Folkerepublikken Kinas særlige administrative områder

 

SAR HONGKONG (1)

 

SAR MACAO (2)


(1)  Visumfritagelsen finder kun anvendelse på indehavere af pas udstedt af »Hong Kong Special Administrative Region«.

(2)  Visumfritagelsen finder kun anvendelse på indehavere af pas udstedt af »Região Administrativa Especial de Macau«.

BILAG 2

Bestemmelser om rejsetrafik for indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas samt laissez-passer, som nogle mellemstatslige internationale organisationer udsteder til deres ansatte

I.   Bestemmelser om rejsetrafikken ved de ydre grænser

1.

Den fælles liste over visumpligtige stater gælder ikke for indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas. Schengen-staterne forpligter sig dog til på forhånd at underrette partnere om planlagte ændringer af reglerne for rejser med disse pas og at tage hensyn til disse partneres interesser.

2.

I bestræbelserne på at harmonisere reglerne for rejser med denne type pas på en særlig fleksibel måde er der til orientering, som bilag, føjet en liste over de stater, hvis statsborgere ikke er visumpligtige, når de er indehavere af et sådant pas, hvorimod indehavere af almindeligt pas af samme nationalitet er visumpligtige. Der vil i givet fald blive udarbejdet en liste over de omvendte tilfælde. Eksekutivkomitéen sørger for, at disse lister ajourføres.

3.

De bestemmelser om rejsetrafikken, der er fastsat i dette dokument, gælder hverken for indehavere af såkaldte normale pas til offentlige anliggender eller for indehavere af tjenestepas, officielle pas eller særlige pas mv., som er udstedt af tredjelande, hvis praksis med hensyn til udstedelse af pas ikke svarer til den internationale praksis, der anvendes af Schengen-staterne. Med henblik herpå kan eksekutivkomitéen på forslag af en ekspertgruppe udarbejde en liste over pas, hvis indehavere Schengen-staterne ikke indrømmer nogen særbehandling.

4.

Personer, som af en Schengen-stat har fået visum med henblik på akkreditering, kan i det mindste rejse igennem de øvrige staters område for at begive sig til den pågældende stat, jf. artikel 18 i konventionen.

5.

Akkrediterede medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer, som er i besiddelse af et særligt identitetskort udstedt af Udenrigsministeriet, samt disses familiemedlemmer kan passere Schengen-områdets ydre grænse mod forevisning af dette kort samt evt. deres rejsedokument.

6.

Indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas er principielt fritaget for forpligtelsen til at godtgøre, at de råder over tilstrækkelige midler til deres underhold, men er fortsat visumpligtige, såfremt dette er en betingelse. Hvis det drejer sig om private rejser, kan der om nødvendigt kræves samme dokumentation som ved visumansøgere med almindeligt pas.

7.

Ved ansøgninger om visum til diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas skal der fremlægges en skrivelse fra Udenrigsministeriet eller en diplomatisk repræsentation (når visumansøgningen indgives i et tredjeland), såfremt ansøgeren agter at foretage en tjenesterejse. I forbindelse med private rejser kan der ligeledes kræves en sådan officiel skrivelse.

8.1.

Ved ansøgninger om visum til diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas høres de øvrige staters centrale myndigheder. Forudgående høring er ikke nødvendig, såfremt en stat har indgået en aftale med det pågældende tredjeland om afskaffelse af visumpligten for indehavere af diplomat- og/eller tjenestepas (i de tilfælde, der er anført i bilag 5).

Hvis en kontraherende stat rejser indvendinger, kan den Schengen-stat, der har kompetence til at behandle ansøgningen, udstede visum med begrænset territorial gyldighed.

8.2.

Schengen-staterne forpligter sig til i fremtiden ikke uden de øvrige Schengen-staters samtykke at indgå aftaler om ophævelse af visumpligten for indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas med tredjelande, for hvis statsborgere en anden Schengen-stat kræver forudgående høring i forbindelse med visumudstedelse.

8.3.

Hvis en udlænding, der er indberettet som uønsket, ansøger om visum med henblik på akkreditering, og hvis der i det pågældende tilfælde er foreskrevet forudgående høring, gennemføres høringen som omhandlet i artikel 25 i konventionen.

9.

Hvis en stat påberåber sig undtagelserne i artikel 5, stk. 2, i konventionen, skal indrejsen for indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas begrænses til den pågældende stats område, og denne stat skal underrette de øvrige kontraherende stater herom.

II.   Regler for passage af de indre grænser

I princippet finder bestemmelsen i konventionens artikel 19 ff. anvendelse, medmindre der er udstedt et visum med begrænset territorial gyldighed.

Indehavere af diplomatpas, officielle pas og tjenestepas kan — medmindre de er visumpligtige — frit færdes på de kontraherende parters område i tre måneder efter indrejsedatoen eller i den periode, for hvilken det udstedte visum er gyldigt.

Akkrediterede medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer, som er i besiddelse af et særligt identitetskort udstedt af Udenrigsministeriet, samt disses familiemedlemmer kan mod forevisning af et sådant identitetskort samt evt. deres rejsedokument frit færdes i indtil tre måneder på de øvrige medlemsstaters område.

III.

Den ordning for rejsetrafik, som er beskrevet i dette dokument, finder anvendelse på de laissez-passer, som udstedes af mellemstatslige internationale organisationer, som alle Schengen-stater er medlemmer af, til deres ansatte; disse er ifølge disse organisationers grundlæggende traktater fritaget for at melde sig som udlænding samt for at ansøge om opholdstilladelse (jf. s. 66 i Den Fælles Håndbog).

Bestemmelse om rejsetrafikken for indehavere af diplomatpas, officielle pas og tjenestepas

Liste A

Tredjelande, hvis statsborgere generelt ER visumpligtige i en eller flere Schengen-stater, medens statsborgere fra disse lande, som er indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas, IKKE er visumpligtige

 

BNL

DK

D

GR

E

F

I

A

P

FIN

S

ISL

N

Albanien

 

 

 

DS

 

 

D

 

 

 

 

 

 

Algeriet

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Angola

 

 

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

Antigua og Barbuda

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bahamas

 

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

Barbados

 

 

 

 

 

 

DS

DS

 

 

 

 

 

Benin

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Bosnien-Hercegovina

 

 

 

D

 

 

 

D

 

 

 

 

 

Botswana

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Burkina Faso

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Colombia

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Côte d'Ivoire

DS

 

 

 

 

DS

DS

DS

 

 

 

 

 

Dominica

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Den Dominikanske Republik

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Egypten

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Fiji

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Filippinerne

 

DS

DS

DS

DS

 

DS

DS

 

DS

DS

 

DS

Gabon

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

Gambia

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Ghana

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Guyana

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Indien

 

DS

D

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jamaica

DS

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forbundsrepublikken Jugoslavien

 

 

 

DS

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Kap Verde

 

 

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

Kenya

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kuwait

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Lesotho

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

 

 

D

DS

 

D

DS

D

 

 

 

 

DS

Malawi

DS

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maldiverne

 

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

Marokkox

DS

 

D

DS

D

D

DS

DS

DS

 

 

 

DS

Marokko

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Mozambique

 

 

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

Namibiax

 

 

D

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Namibia

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Pakistan

DS

DS

D

 

 

 

 

DS

 

DS

 

DS

DS

Peru

 

 

D

DS

DS

DS

DS

DS

 

DS

 

 

 

São Tomé og Príncipe

 

 

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

Senegal

D

 

DS

 

 

D

DS

DS

 

 

 

 

 

Seychellerne

 

 

 

 

 

 

 

D

 

 

 

 

 

Sydafrika

 

 

D

DS

 

 

 

DS

DS

 

 

DS

DS

Swaziland

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Tchad

D

 

DS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thailand

DS

DS

DS

DS

 

 

DS

DS

 

DS

DS

 

DS

Togo

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Trinidad og Tobago

 

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

Tunesien

DS

 

D

DS

D

D

DS

DS

DS

 

 

 

 

Tyrkiet

DS

DS

DS

DS

DS

DS

DS

DS

D

DS

DS

DS

DS

Uganda

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Vestsamoa

 

 

 

 

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

Zimbabwe

 

 

DS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DS: Indehavere af diplomat- og tjenestepas er fritaget fra visumpligt.

D: Kun indehavere af diplomatpas er fritaget fra visumpligt.

Liste B

Tredjelande, hvis statsborgere generelt IKKE er visumpligtige i en eller flere Schengen-stater, medens statsborgere fra disse lande, som er indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas, er visumpligtige

 

BNL

DK

D

GR

E

F

I

A

P

FIN

S

ISL

N

Israel

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

Mexiko

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

USA

 

 

 

X

X (1)

X (1)

 

 

 

 

 

 

 


(1)  Såfremt de er på tjenesterejse eller officiel rejse.

BILAG 3

Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum, idet denne visumpligt ligeledes gælder for personer, som er i besiddelse af rejsedokumenter udstedt af disse tredjelande  (1)

Schengen-staterne må ikke foretage ændringer i bilag 3, del I, uden på forhånd at indhente de øvrige kontraherende parters samtykke.

Hvis en medlemsstat agter at ændre del II i dette bilag, skal den underrette de øvrige kontraherende parter herom og tage hensyn til deres interesser.

Del I

Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum til samtlige Schengen-stater, idet denne visumpligt ligeledes gælder for personer, som er i besiddelse af rejselegitimation udstedt af disse tredjelande  (2)  (3)

 

AFGHANISTAN

 

BANGLADESH

 

CONGO (Den Demokratiske Republik)

 

ERITREA (4)

 

ETIOPIEN

 

GHANA

 

IRAK

 

IRAN (5)

 

NIGERIA

 

PAKISTAN

 

SOMALIA

 

SRI LANKA.

Der kræves imidlertid ikke lufthavnstransitvisum for disse personer, hvis de er i besiddelse af en opholdstilladelse fra en EØS-stat som omhandlet i del III, afsnit A, i dette bilag, eller en opholdstilladelse fra et af følgende lande: Andorra, Canada, Japan, Monaco, San Marino, Schweiz eller USA, som sikrer ubegrænset ret til tilbagerejse som anført i del III, afsnit B, i dette bilag.

Listen over opholdstilladelser suppleres og gennemgås regelmæssigt i Visumgruppen efter fælles overenskomst. Hvis der opstår problemer, kan de kontraherende stater suspendere anvendelsen af de pågældende foranstaltninger, indtil der er fundet en løsning i fællesskab. De kontraherende stater kan udelukke visse opholdstilladelser fra denne undtagelse, hvis det er fastsat i del III.

Med hensyn til indehavere af diplomatpas, tjenestepas og andre officielle pas træffer den enkelte kontraherende part afgørelse om undtagelserne fra kravet om lufthavnstransitvisum.

Del II

Fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere kun i nogle af Schengen-staterne er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum, idet denne visumpligt ligeledes gælder for personer, som er i besiddelse af rejselegitimation udstedt af disse tredjelande.

 

BNL (6)

DK

D

GR

E (7)

F (8)

I (9)

A (10)

P

FIN

S

ISL

N

Albanien

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

Angola

X

 

X

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

Côte d'Ivoire

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Cuba

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Egypten

 

 

 

 

 

X (11)

 

 

 

 

 

 

 

Gambia

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Guinea

X

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

Guinea-Bissau

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Haiti

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

Indien

 

X (12)

X (13)

X

X

X (13)

 

 

 

 

 

 

 

Jordan

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Libanon

 

 

X

 

 

X (11)

 

 

 

 

 

 

 

Liberia

 

 

 

 

X

X

 

X

X

 

 

 

 

Libyen

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

Mali

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Senegal

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

 

 

Sierra Leone

 

 

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

 

Sudan

X

 

X

X

 

X

 

 

 

 

 

 

 

Syrien

X

 

X

X

 

X (14)

 

 

 

 

 

 

 

Togo

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Tyrkiet

 

 

X (13)

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del III

A.

Liste over EØS-opholdstilladelser, hvis indehavere er fritaget for kravet om lufthavnstransitvisum

 

DET FORENEDE KONGERIGE:

Leave to remain in the United Kingdom for an indefinite period (tidsubegrænset opholdstilladelse i Det Forenede Kongerige. Dette dokument giver kun ret til tilbagerejse, hvis opholdet uden for Det Forenede Kongerige højst har varet to år)

Certificate of entitlement to the right of abode (bopælstilladelse).

 

IRLAND:

Residence permit i forbindelse med Re-entry visa (opholdstilladelse kun i forbindelse med et visum til tilbagerejse).

 

LIECHTENSTEIN:

Livret pour étranger B (opholdstilladelse, gyldig i et år, og som inden for gyldighedsperioden giver ret til tilbagerejse) (15)

Livret pour étranger C (etableringstilladelse, gyldig i fem eller 10 ti år, og som inden for gyldighedsperioden giver ret til tilbagerejse).

B.

Liste over opholdstilladelser med ubegrænset ret til tilbagerejse, hvis indehavere ikke er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum.

 

ANDORRA:

Tarjeta provisional de estancia y de trabajo (foreløbig opholds- og arbejdstilladelse) (hvid); udstedes med henblik på sæsonarbejde. Gyldigheden afhænger af arbejdsforholdets længde, men kan aldrig overstige seks måneder. Kan ikke forlænges (15).

Tarjeta de estancia y de trabajo (opholds- og arbejdstilladelse) (hvid); udstedes for seks måneder og kan forlænges med ét år (15).

Tarjeta de estancia (opholdstilladelse) (hvid); udstedes for seks måneder og kan forlænges med ét år (15).

Tarjeta temporal de residencia (midlertidig bopælstilladelse) (lyserød); udstedes for ét år og kan forlænges to gange med samme tidsrum (15).

Tarjeta ordinaria de residencia (almindelig bopælstilladelse) (gul); udstedes for tre år og kan forlænges med tre år (15).

Tarjeta privilegiada de residencia (særlig bopælstilladelse) (grøn); udstedes for fem år og kan hver gang forlænges med samme tidsrum.

Autorización de residencia (bopælstilladelse) (grøn); udstedes for ét år og kan forlænges med tre år ad gangen (15).

Autorización temporal de residencia y de trabajo (midlertidig bopæls- og arbejdstilladelse) (lyserød); udstedes for to år og kan forlænges med to år (15).

Autorización ordinaria de residencia y de trabajo (almindelig bopæls- og arbejdstilladelse) (gul); udstedes for fem år.

Autorización privilegiada de residencia y de trabajo (særlig bopæls- og arbejdstilladelse) (grøn); udstedes for ti år og kan hver gang forlænges med samme tidsrum.

 

CANADA:

Returning Resident Permit (tilladelse til tilbagerejse for personer med bopæl i landet; separat ark i passet).

 

JAPAN:

Re-entry permit to Japan (tilladelse til tilbagerejse til Japan) (15).

 

MONACO:

Carte de séjour de résident temporaire de Monaco (midlertidig opholdstilladelse) (16)

Carte de séjour de résident ordinaire de Monaco (almindelig opholdstilladelse)

Carte de séjour de résident privilégié de Monaco (særlig opholdstilladelse)

Carte de séjour de conjoint de ressortissant monégasque (opholdstilladelse for ægtefællen til en person, som er statsborger i Monaco).

 

SAN MARINO:

Permesso di soggiorno ordinario (validità illimitata) (almindelig opholdstilladelse (ubegrænset gyldighed))

Permesso di soggiorno continuativo speciale (validità illimitata) (særlig, permanent opholdstilladelse (ubegrænset gyldighed))

Carta d'identità di San Marino (validità illimitata) (identitetskort fra San Marino (ubegrænset gyldighed)).

 

SCHWEIZ:

Livret pour étranger B (opholdstilladelse, gyldig i et år, og som inden for gyldighedsperioden giver ret til tilbagerejse) (16)

Livret pour étranger C (etableringstilladelse, gyldig i fem eller 10 ti år, og som inden for gyldighedsperioden giver ret til tilbagerejse).

 

USA:

Form I-551 permanent resident card (gyldigt i to (16) eller 10 år)

Form I-551 Alien registration receipt card (gyldigt i to (16) eller 10 år)

Form I-551 Alien registration receipt card (ubegrænset gyldighed)

Form I-327 Re-entry document (gyldigt i to år — udstedes til indehavere af I-551) (16)

Resident alien card (identitetskort for udlændinge med bopæl i USA; gyldighed i to (16) eller ti år eller ubegrænset. Dette dokument giver kun ret til tilbagerejse, hvis opholdet uden for USA ikke har oversteget ét år).

Permit to reenter (tilbagerejsetilladelse, gyldighed to år. Dette dokument giver kun ret til tilbagerejse, hvis opholdet uden for USA ikke har oversteget to år) (17)

Valid temporary residence stamp i et gyldigt pas (gyldigt i et år efter udstedelsesdatoen) (16).


(1)  Ved udstedelse af visum til lufthavnstransit skal de centrale myndigheder ikke høres.

(2)  For samtlige Schengen-stater gælder, at der ikke kræves lufthavnstransitvisum for følgende personer:

besætningsmedlemmer på fly, såfremt de er statsborgere i en stat, der er kontraherende part i Chicago-konventionen.

(3)  For Benelux-landene, Frankrig og Spanien gælder, at der ikke kræves lufthavnstransitvisum for følgende personer:

indehavere af tjeneste- og diplomatpas.

(4)  For Tyskland gælder, at der kun kræves lufthavnstransitvisum, hvis statsborgerne ikke er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse, som er gyldig(t) i en EU-medlemsstat eller en stat, der er part i EØS-aftalen af 2. maj 1992, samt Canada, Schweiz eller USA.

(5)  For Tyskland gælder, at der ikke kræves lufthavnstransitvisum for følgende personer:

indehavere af tjeneste- og diplomatpas.

(6)  Der kræves kun lufthavnstransitvisum for disse statsborgere, hvis de ikke er besiddelse af en opholdstilladelse, som er gyldig i en EØS-stat, Canada eller USA. Indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller særligt pas er ligeledes fritaget.

(7)  For indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielle pas kræves der ikke lufthavnstransitvisum. Det samme gælder for indehavere af et almindeligt pas, hvis de er bosiddende i en EØS-medlemsstat, USA eller Canada eller er i besiddelse af et gyldigt indrejsevisum til en af disse stater.

(8)  For følgende kategorier kræves ikke lufthavnstransitvisum:

indehavere af diplomatpas og tjenestepas

indehavere af de opholdstilladelser, som er anført i del III

flybesætningsmedlemmer, som er statsborgere i en kontraherende part i Chicago-konventionen.

(9)  Der kræves kun lufthavnstransitvisum for disse statsborgere, hvis de ikke har gyldig opholdstilladelse til EØS-medlemsstaterne, Canada eller USA.

(10)  For tredjelandsstatsborgere, der er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum, kræves dette visum ikke til østrigske lufthavne, såfremt de i den tid, opholdet i lufthavnen varer, er i besiddelse af:

en opholdstilladelse fra Andorra, Canada, Japan, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten eller USA, som garanterer en absolut ret til tilbagerejse

et visum eller en opholdstilladelse fra en Schengen-stat, hvor tiltrædelsesaftalen er trådt i kraft

en opholdstilladelse fra en EØS-medlemsstat.

(11)  Kun for indehavere af et rejsedokument for palæstinensiske flygtninge.

(12)  Der stilles ikke krav om lufthavnstransitvisum for statsborgere fra Indien, såfremt de er indehavere af diplomatpas eller tjenestepas.

Der stilles endvidere ikke krav om lufthavnstransitvisum for statsborgere fra Indien, hvis de pågældende har gyldigt visum eller gyldig opholdstilladelse i et EU eller EØS-land, Canada, Schweiz eller USA. Endvidere stilles der ikke krav om lufthavnstransitvisum for statsborgere fra Indien, hvis de pågældende har en gyldig opholdstilladelse i Andorra, Japan, Monaco og San Marino og er i besiddelse af en tilbagerejsetilladelse til opholdslandet, der er gyldig i tre måneder ud over lufthavnstransitopholdet.

Det bemærkes, at undtagelsen vedrørende statsborgere fra Indien, som har en gyldig opholdstilladelse i Andorra, Japan, Monaco og San Marino, træder i kraft ved Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet den 25. marts 2001.

(13)  Der kræves kun lufthavnstransitvisum for disse statsborgere, hvis de ikke har visum eller opholdstilladelse, der er gyldig(t) i en EU-medlemsstat, en stat, der er part i EØS-aftalen af 2. maj 1992, Canada, Schweiz eller USA.

(14)  Også for indehavere af et rejsedokument for palæstinensiske flygtninge.

(15)  Denne opholdstilladelse medfører ikke dispensation for kravet om lufthavnstransitvisum i Tyskland.

(16)  Denne opholdstilladelse medfører ikke dispensation for kravet om lufthavnstransitvisum i Tyskland.

(17)  Denne opholdstilladelse medfører ikke dispensation for kravet om lufthavnstransitvisum i Tyskland.

BILAG 4

Liste over dokumenter, som giver ret til indrejse uden visum

BELGIEN

Carte d'identité d'étranger

Identiteitskaart voor vreemdelingen

Personalausweis für Ausländer

(identitetskort for udlændinge)

Certificat d'inscription au registre des étrangers

Bewijs van inschrijving in het vreemdelingenregister

Bescheinigung der Eintragung im Ausländerregister

(bevis for indskrivning i udlændingeregistret)

særlige opholdstilladelser udstedt af udenrigsministeriet:

Carte d'identité diplomatique

Diplomatieke identiteitskaart

Diplomatischer Personalausweis

(identitetskort for diplomater)

Carte d'identité consulaire

Consulaire identiteitskaart

Konsularer Personalausweis

(konsulært identitetskort)

Carte d'identité spéciale — couleur bleue

Bijzondere identiteitskaart — blauw

Besonderer Personalausweis — blau

(særligt identitetskort — blåt)

Carte d'identité spéciale — couleur rouge

Bijzondere identiteitskaart — rood

Besonderer Personalausweis — rot

(særligt identitetskort — rødt)

Certificat d'identité pour les enfants âgés de moins de cinq ans des étrangers privilégiés titulaires d'une carte d'identité diplomatique, d'une carte d'identité consulaire, d'une carte d'identité spéciale — couleur bleue ou d'une carte d'identité — couleur rouge

Identiteitsbewijs voor kinderen, die de leeftijd van vijf jaar nog niet hebben bereikt, van een bevoorrecht vreemdeling dewelke houder is van een diplomatieke identiteitskaart, consulaire identiteitskaart, bijzondere identiteitskaart — blauw of bijzondere identiteitskaar — rood

Identitätsnachweis für Kinder unter fünf Jahren, für privilegierte Ausländer, die Inhaber eines diplomatischen Personalausweises sind, konsularer Personalausweis, besonderer Personalausweis — rot oder besonderer Personalausweis — blau

(identitetskort for børn under fem år af privilegerede udlændinge, som er indehavere af et identitetskort for diplomater, et konsulært identitetskort, et særligt identitetskort — blåt — eller et særligt identitetskort — rødt)

Certificat d'identité avec photographie délivré par une administration communale belge à un enfant de moins de douze ans

Door een Belgisch gemeentebestuur aan een kind beneden de 12 jaar afgegeven identiteitsbewijs met foto

Von einer belgischen Gemeindeverwaltung einem Kind unter dem 12. Lebensjahr ausgestellter Personalausweis mit Lichtbild

(identitetskort med foto udstedt af en belgisk kommune til et barn under 12 år)

liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union.

DANMARK

Opholdskort

EF/EØS — opholdskort (overskrift på kortet)

Kort A. Tidsbegrænset EF-/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF-/EØS-statsborgere)

Kort B. Tidsubegrænset EF-/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF-/EØS-statsborgere)

Kort K. Tidsbegrænset opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse efter EF-/EØS-reglerne

Kort L. Tidsubegrænset opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse efter EF-/EØS-reglerne.

Opholdstilladelse (overskrift på kortet)

Kort C. Tidsbegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der er fritaget for arbejdstilladelse

Kort D. Tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der er fritaget for arbejdstilladelse

Kort E. Tidsbegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der ikke har ret til arbejde

Kort F. Tidsbegrænset opholdstilladelse til flygtninge — er fritaget for arbejdstilladelse

Kort G. Tidsbegrænset opholdstilladelse til EF/EØS - statsborgere, som har andet opholdsgrundlag end efter EF-reglerne - er fritaget for arbejdstilladelse

Kort H. Tidsubegrænset opholdstilladelse til EF/EØS - statsborgere, som har andet opholdsgrundlag end efter EF-reglerne - er fritaget for arbejdstilladelse

Kort J. Tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge.

Danmark har siden den 14. september 1998 udstedt nye opholdskort i kreditkortformat.

For så vidt angår kort B, D og H er der fortsat gyldige opholdskort i anvendelse, som er udstedt i et andet format. Disse kort består af plastlamineret papir i størrelse ca. 9 × 13 cm og er forsynet med det danske rigsvåben i hvidt raster. Grundfarven på kort B er beige, på kort D lysrosa og på kort H lyslilla.

Visummærkater, der sættes i pas, med følgende betegnelser

Visummærkat B. Tidsbegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der ikke har ret til arbejde

Visummærkat C. Tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse

Visummærkat D. Medfølgende slægtninge (opholdstilladelse til børn, der er optaget i forældres pas)

Visummærkat H. Tidsbegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der er fritaget for arbejdstilladelse.

Visummærkater, der udstedes af Udenrigsministeriet

Visummærkat E. Diplomatisk visering/Diplomatic Residence Permit — udstedes til diplomater og pårørende, der er diplomatisk anmeldt, og til personale ved internationale organisationer i Danmark med tilsvarende rang. Gyldig for ophold og gentagne indrejser, så længe den pågældende er diplomatisk anmeldt i København

Visummærkat F. Opholdstilladelse/Residence Permit — udstedes til udsendt teknisk/administrativt personale og deres pårørende samt til diplomaters hushjælp, der er udsendt af udsenderstatens udenrigsministerium med tjenestepas. Gives ligeledes til personale ved internationale organisationer i Danmark med tilsvarende rang. Gyldig for ophold og gentagne indrejser, så længe missionen varer

Visummærkat S (i kombination med visummærkat E eller F). Opholdstilladelse til medfølgende nærtstående slægtninge, hvis disse er optaget i passet.

Det bemærkes, at de af Udenrigsministeriet udstedte identitetskort for udenlandske diplomater, teknisk/administrativt personale, tjenestefolk mv., ikke giver ret til visumfri indrejse, idet disse identitetskort ikke er bevis for opholdstilladelse i Danmark.

Øvrige dokumenter

liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union

tilbagerejsetilladelse i form af en visummærkat med national markering DK.

TYSKLAND

Aufenthaltserlaubnis für die Bundesrepublik Deutschland

(opholdstilladelse i Forbundsrepublikken Tyskland)

Aufenthaltserlaubnis für Angehörige eines Mitgliedstaates der EWG

(opholdstilladelse for EF-statsborgere)

Aufenthaltsberechtigung für die Bundesrepublik Deutschland

(opholdstilladelse i Forbundsrepublikken Tyskland)

Aufenthaltsbewilligung für die Bundesrepublik Deutschland

(opholdstilladelse i Forbundsrepublikken Tyskland)

Aufenthaltsbefugnis für die Bundesrepublik Deutschland

(opholdstilladelse i Forbundsrepublikken Tyskland).

Disse forskellige opholdstilladelser gælder kun i stedet for et visum til visumfri indrejse, hvis de er påtegnet i et pas eller udstedt i forbindelse med et pas; de giver ikke ret til indrejse, hvis de er udstedt som nationalt dokument i stedet for et identitetskort.

Opholdstilladelserne »Aussetzung der Abschiebung (Duldung)« (udsættelse af udsendelse (tålt ophold)) samt »Aufenthaltsgestattung für Asylbewerber« (opholdstilladelse for asylansøgere) giver heller ikke ret til visumfri indrejse.

særlige opholdstilladelser udstedt af udenrigsministeriet:

Diplomatenausweis

(identitetskort for diplomater) (rødt)

Ausweis für bevorrechtigte Personen

(identitetskort for privilegerede personer) (blåt)

Ausweis

(identitetskort) (gult)

Ausweis

(identitetskort) (mørkerødt)

Personalausweis

(identitetskort) (grønt)

særlige opholdstilladelser udstedt af de enkelte delstater:

Ausweis für Mitglieder des Konsularkorps

(identitetskort for medlemmer af det konsulære korps) (hvidt)

Ausweis

(identitetskort) (gråt)

Ausweis für Mitglieder des Konsularkorps

(identitetskort for medlemmer af det konsulære korps) (hvidt med grønne striber)

Ausweis

(identitetskort) (gult)

Ausweis

(identitetskort) (grønt)

nye opholdstilladelser i id-kort-format udstedt af udenrigsministeriet:

Diplomatenausweis og Diplomatenausweis Art. 38 WÜD (identitetskort for diplomater samt identitetskort for diplomater i henhold til artikel 38 i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser).

Disse dokumenter svarer til de hidtidige røde identitetskort for diplomater og er på bagsiden mærket »D«

Protokollausweis für Verwaltungspersonal (protokol-identitetskort for administrativt personale).

Dette dokument svarer til det hidtidige blå kort for medlemmer af ambassadernes udsendte administrative og tekniske personale og er på bagsiden mærket »VB«

Protokollausweis für dienstliches Hauspersonal (protokol-identitetskort for tjenestepersonale).

Dette dokument svarer til det hidtidige blå kort for medlemmer af ambassadernes udsendte tjenestepersonale og er på bagsiden mærket »DP«

Protokollausweis für Ortskräfte (protokol-identitetskort for lokalt ansatte).

Dette dokument svarer til det hidtidige gule kort for lokalt ansatte medarbejdere ved ambassaderne og er på bagsiden mærket »OK«

Protokollausweis für privates Hauspersonal (protokol-identitetskort for private tjenestefolk).

Dette dokument svarer til det hidtidige grønne kort for private tjenestefolk, som er beskæftiget hos udsendte medlemmer af ambassaderne, og er på bagsiden mærket »PP«

Sonderausweis für Mitarbeiter internationaler Organisationen (særligt identitetskort for medarbejdere ved internationale organisationer).

Dette dokument svarer til det hidtidige mørkerøde særlige identitetskort for medarbejdere ved internationale organisationer og er på bagsiden mærket med »IO«.

De relevante privilegier fremgår af teksten på bagsiden af kortet

liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union.

GRÆKENLAND

Άδεια παραμονής αλλοδαπού για εργασία (arbejdstilladelse)

Άδεια παραμονής μελών οικογενείας αλλοδαπού (opholdstilladelse udstedt med henblik på familiesammenføring)

Άδεια παραμονής αλλοδαπού για σπουδές (opholdstilladelse udstedt i studieøjemed)

Άδεια παραμονής αλλοδαπού (χρώμα λευκό) (opholdstilladelse til udlændinge) (hvid)

(udstedes til udlændinge, som er gift med græske statsborgere; gyldighed et år, men forlænges hvert år, så længe ægteskabet består)

Άδεια παραμονής αλλοδαπού (χρώμα μπεζ-κίτρινο) (opholdstilladelse til udlændinge) (beige-gul)

(udstedes til alle udlændinge, der opholder sig lovligt i Grækenland; gyldighed et til fem år)

Άδεια παραμονής αλλοδαπού (χρώμα λευκό) (opholdstilladelse til udlændinge) (hvid)

(udstedes til personer, der har opnået flygtningestatus i henhold til Genève-konventionen fra 1951)

Δελτίο ταυτότητας αλλοδαπού (χρώμα πράσινο) (identitetskort for udlændinge) (grønt)

(udstedes udelukkende til udlændinge af græsk afstamning; gyldighed to eller fem år)

Ειδικό δελτίο ταυτότητας ομογενούς (χρώμα μπες) (særligt identitetskort for personer af græsk afstamning) (beigefarvet)

(udstedes til albanske statsborgere af græsk afstamning; gyldighed tre år. Det samme identitetskort udstedes også til ægtefæller og efterkommere af græsk afstamning uanset deres statsborgerskab, såfremt slægtskabsforholdet kan dokumenteres ved et officielt dokument)

Ειδικό δελτίο ταυτότητας ομογενούς (χρώμα ροζ) (særligt identitetskort for personer af græsk afstamning) (lyserødt)

(udstedes til statsborgere af græsk afstamning i det tidligere USSR; ubegrænset gyldighed)

Δελτίο ταυτότητας διπλωματικού υπαλλήλου (χρώμα λευκό) (identitetskort for diplomatiske repræsentanter) (hvidt)

Δελτίο ταυτότητας προξενικού υπαλλήλου (χρώμα λευκό) (identitetskort for konsulære repræsentanter) (hvidt)

Δελτίο ταυτότητας υπαλλήλου διεθνούς οργανισμού (χρώμα λευκό) (identitetskort for ansatte ved internationale organisationer) (hvidt)

Δελτίο ταυτότητας διοικητικού υπαλλήλου διπλωματικής αρχής (χρώμα γαλάζιο) (identitetskort for administrativt personale ved diplomatiske repræsentationer) (lyseblåt)

lister over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union.

NB: Tilladelserne under de fire første led gælder, indtil de udløber. Siden den 2. juni 2001 udstedes sådanne tilladelser ikke længere.

SPANIEN

Indehavere af en gyldig tilladelse til fornyet indrejse har ret til indrejse uden visum.

Følgende gyldige opholdstilladelser giver udlændinge, som på grund af deres nationalitet ellers ville være omfattet af visumkravet, ret til indrejse på spansk område uden visum:

Permiso de residencia inicial

(foreløbig opholdstilladelse)

Permiso de residencia ordinario

(almindelig opholdstilladelse)

Permiso de residencia especial

(særlig opholdstilladelse)

Tarjeta de estudiante

(studiekort)

Permiso de residencia tipo A

(opholdstilladelse, kategori A)

Permiso de residencia tipo b

(opholdstilladelse, kategori b)

Permiso de trabajo y de residencia tipo B

(arbejds- og opholdstilladelse, kategori B)

Permiso de trabajo y de residencia tipo C

(arbejds- og opholdstilladelse, kategori C)

Permiso de trabajo y de residencia tipo d

(arbejds- og opholdstilladelse, kategori d)

Permiso de trabajo y de residencia tipo D

(arbejds- og opholdstilladelse, kategori D)

Permiso de trabajo y de residencia tipo E

(arbejds- og opholdstilladelse, kategori E)

Permiso de trabajo fronterizo tipo F

(arbejds- og opholdstilladelse, kategori F)

Permiso de trabajo y residencia tipo P

(arbejds- og opholdstilladelse, kategori P)

Permiso de trabajo y residencia tipo Ex

(arbejds- og opholdstilladelse, kategori Ex)

Tarjeta de reconocimiento de la excepción a la necesidad de obtener permiso de trabajo y permiso de residencia (articulo 16 de la Ley no 7/85)

(attest for fritagelse fra kravet om arbejds- og opholdstilladelse — artikel 16 i lov 7/85)

Permiso de residencia para refugiados

(opholdstilladelse for flygtninge)

Lista de personas que participan en un viaje escolar dentro de la Unión Europea

(liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union)

Tarjeta de familiar residente comunitario

(identitetskort til familiemedlem til en i EF bosiddende person)

Tarjeta temporal de Familiar de Residente Comunitario

(midlertidigt identitetskort til familiemedlem til en i EF bosiddende person).

Indehavere af følgende akkrediteringsbeviser, udstedt af udenrigsministeriet, har ret til indrejse uden visum:

Tarjeta especial (særligt identitetskort, rødt), med følgende angivelse på omslaget: »Cuerpo diplomático. Embajador. Documento de identidad« (Det diplomatiske korps. Ambassadør. Identitetsdokument)

(udstedt til den akkrediterede ambassadør)

Tarjeta especial (særligt identitetskort, rødt), med følgende angivelse på omslaget: »Cuerpo diplomático. Documento de identidad« (Det diplomatiske korps. Identitetsdokument)

(udstedt til de akkrediterede medlemmer af en diplomatisk repræsentation med diplomatstatus. For ægtefælle og børn tilføjes et F)

Tarjeta especial (særligt identitetskort, gult), med følgende angivelse på omslaget: »Misiones diplomáticas. Personal administrativo y técnico. Documento de identidad« (Diplomatiske repræsentationer. Administrativt og teknisk personale. Identitetskort)

(udstedt til administrativt personale ved en akkrediteret diplomatisk repræsentation. For ægtefælle og børn tilføjes et F)

Tarjeta especial (særligt identitetskort, rødt), med følgende angivelse på omslaget: »Tarjeta diplomática de identidad« (Diplomatidentitetskort)

(udstedt til diplomatisk personale ved repræsentationen for Den Arabiske Liga og til det akkrediterede personale ved repræsentationen for den almindelige palæstinensiske delegation (Oficina de la Delegación General). For ægtefælle og børn tilføjes et F)

Tarjeta especial (særligt identitetskort, rødt), med følgende angivelse på omslaget: »Organismos Internacionales. Estatuto diplomático. Documento de identidad« (Internationale organisationer. Diplomatstatus. Identitetskort)

(udstedt til personale med diplomatstatus, som er akkrediteret ved internationale organisationer. For ægtefælle og børn tilføjes et F)

Tarjeta especial (særligt identitetskort, blåt), med følgende angivelse på omslaget: »Organismos internacionales. Personal administrativo y técnico. Documento de identidad« (Internationale organisationer. Administrativt og teknisk personale. Identitetskort)

(udstedt til administrativt personale, som er akkrediteret ved internationale organisationer. For ægtefælle og børn tilføjes et F)

Tarjeta especial (særligt identitetskort, grønt), med følgende angivelse på omslaget: »Functionario consular de carrera. Documente de identidad« (Konsulatsembedsmand. Identitetskort)

(udstedt til konsulatsembedsmænd, som er akkrediteret i Spanien. For ægtefælle og børn tilføjes et F)

Tarjeta especial (særligt identitetskort, grønt), med følgende angivelse på omslaget: »Empleado consular. Expedida a favor de … Documento de identidad« (Konsulatsfunktionær. Udstedt til … Identitetskort)

(udstedt til konsulatsfunktionærer, der er beskæftiget med administrative opgaver, og som er akkrediteret i Spanien. For ægtefælle og børn tilføjes et F)

Tarjeta especial (særligt identitetskort, gråt), med følgende angivelse på omslaget: »Personal de servicio. Misiones diplomáticas, oficinas consulares y organismos internacionales. Espedida a favor de … Documento de identidad« (Tjenestepersonale. Diplomatiske og konsulære repræsentationer samt internationale organisationer. Udstedt til … Identitetskort)

(udstedt til personer, der er beskæftiget med husligt arbejde ved diplomatiske og konsulære repræsentationer og internationale organisationer (tjenestepersonale) og hos personale med diplomatstatus eller konsulatsembedsmand (private tjenestefolk). For ægtefælle og børn tilføjes et F).

FRANKRIG

1.

Myndige udlændinge skal være i besiddelse af følgende dokumenter:

Carte de séjour temporaire comportant une mention particulière qui varie selon le motif du séjour autorisé

(midlertidig opholdstilladelse med særlig angivelse af grunden til opholdet)

Carte de résident

(kort for personer med bopæl i landet)

Certificat de résidence d'Algérien comportant une mention particulière qui varie selon le motif du séjour autorisé (1 an, 10 ans)

(opholdstilladelse til algeriere med særlig angivelse af grunden til opholdet (1 år, 10 år)

Certificat de résidence d'Algérien portant la mention »membre d'un organisme officiel« (2 ans)

(opholdstilladelse til algeriere med angivelsen »membre d'un organisme officiel«) (medlem af en officiel organisation) (2 år)

Carte de séjour des Communautés européennes (1 an, 5 ans, 10 ans)

(EF-opholdstilladelse) (1 år, 5 år, 10 år)

Carte de séjour de l'Espace économique européen

(EØS-opholdstilladelse)

officielle identitetskort med samme gyldighed som opholdstilladelser, udstedt af udenrigsministeriet:

særlige opholdstilladelser:

Titre de séjour spécial portant la mention CMD/A délivré aux chefs de mission diplomatique

(særlig opholdstilladelse med angivelsen CMD/A, som udstedes til chefer for diplomatiske repræsentationer)

Titre de séjour spécial portant la mention CMD/M délivré aux chefs de mission d'organisations internationales

(særlig opholdstilladelse med angivelsen CMD/M, som udstedes til chefer for internationale organisationers repræsentationer)

Titre de séjour spécial portant la mention CMD/D délivré aux chefs d'une délégation permanente auprès d'une organisation internationale

(særlig opholdstilladelse med angivelsen CMD/D, som udstedes til chefer for en fast repræsentation ved en international organisation)

Titre de séjour spécial portant la mention CD/A délivré aux agents du corps diplomatique

(særlig opholdstilladelse med angivelsen CD/A, som udstedes til embedsmænd i det diplomatiske korps)

Titre de séjour spécial portant la mention CD/M délivré aux hauts fonctionnaires d'une organisation internationale

(særlig opholdstilladelse med angivelsen CD/M, som udstedes til højtstående embedsmænd i en international organisation)

Titre de séjour spécial portant la mention CD/D délivré aux assimilés diplomatiques membres d'une délégation permanente auprès d'une organisation internationale

(særlig opholdstilladelse med angivelsen CD/D, som udstedes til medlemmer af en fast delegation ved en international organisation, som ligestilles med diplomater)

Titre de séjour spécial portant la mention CC/C délivré aux fonctionnaires consulaires

(særlig opholdstilladelse med angivelsen CC/C, som udstedes til embedsmænd på konsulære repræsentationer)

Titre de séjour spécial portant la mention AT/A délivré au personnel administratif ou technique d'une ambassade

(særlig opholdstilladelse med angivelsen AT/A, som udstedes til det administrative og tekniske personale på en ambassade)

Titre de séjour spécial portant la mention AT/C délivré au personnel administratif ou technique d'un consulat

(særlig opholdstilladelse med angivelsen AT/C, som udstedes til det administrative og tekniske personale på et konsulat)

Titre de séjour spécial portant la mention AT/M délivré au personnel administratif ou technique d'une organisation internationale

(særlig opholdstilladelse med angivelsen AT/M, som udstedes til det administrative og tekniske personale ved en international organisation)

Titre de séjour spécial portant la mention AT/D délivré au personnel administratif ou technique d'une délégation auprès d'une organisation internationale

(særlig opholdstilladelse med angivelsen AT/D, som udstedes til det administrative og tekniske personale på en delegation ved en international organisation)

Titre de séjour spécial portant la mention SE/A délivré au personnel de service d'une ambassade

(særlig opholdstilladelse med angivelsen SE/A, som udstedes til det tjenestegørende personale på en ambassade)

Titre de séjour spécial portant la mention SE/C délivré au personnel de service d'un consulat

(særlig opholdstilladelse med angivelsen SE/C, som udstedes til det tjenestegørende personale på et konsulat)

Titre de séjour spécial portant la mention SE/M délivré au personnel de service d'une organisation internationale

(særlig opholdstilladelse med angivelsen SE/M, som udstedes til det tjenestegørende personale ved en international organisation)

Titre de séjour spécial portant la mention SE/D délivré au personnel de service d'une délégation auprès d'une organisation internationale

(særlig opholdstilladelse med angivelsen SE/D, som udstedes til det tjenestegørende personale på en delegation ved en international organisation)

Titre de séjour spécial portant la mention PP/A délivré au personnel privé d'un diplomate

(særlig opholdstilladelse med angivelsen PP/A, som udstedes til det privatansatte personale, som gør tjeneste for diplomater)

Titre de séjour spécial portant la mention PP/C délivré au personnel privé d'un fonctionnaire consulaire

(særlig opholdstilladelse med angivelsen PP/C, som udstedes til det privatansatte personale, som gør tjeneste for konsulære embedsmænd)

Titre de séjour spécial portant la mention PP/M délivré au personnel privé d'un membre d'une organisation internationale

(særlig opholdstilladelse med angivelsen PP/M, som udstedes til det privatansatte personale, som gør tjeneste for et medlem af en international organisation)

Titre de séjour spécial portant la mention PP/D délivré au personnel privé d'un membre d'une délégation permanente auprès d'une organisation internationale

(særlig opholdstilladelse med angivelsen PP/D, som udstedes til det privatansatte personale, som gør tjeneste for et medlem af en fast delegation ved en international organisation)

Titre de séjour spécial portant la mention EM/A délivré aux enseignants ou aux militaires à statut spécial attachés auprès d'une ambassade

(særlig opholdstilladelse med angivelsen EM/A, som udstedes til undervisnings- og militærpersonale med særlig status, som er tilknyttet en ambassade)

Titre de séjour spécial portant la mention EM/C délivré aux enseignants ou militaires à statut spécial attachés auprès d'un consulat

(særlig opholdstilladelse med angivelsen EM/C, som udstedes til undervisnings- og militærpersonale med særlig status, som er tilknyttet et konsulat)

Titre de séjour spécial portant la mention EF/M délivré aux fonctionnaires internationaux domiciliés à l'étranger

(særlig opholdstilladelse med angivelsen EF/M, som udstedes til internationale embedsmænd med bopæl i udlandet)

dokumenter fra Monaco:

Carte de séjour de résident temporaire de Monaco

(tidsbegrænset opholdstilladelse)

Carte de séjour de résident ordinaire de Monaco

(almindelig opholdstilladelse)

Carte de séjour de résident privilégié de Monaco

(særlig opholdstilladelse)

Carte de séjour de conjoint de ressortissant monégasque

(opholdstilladelse for ægtefællen til en person, der er statsborger i Monaco).

2.

Mindreårige udlændinge skal være i besiddelse af følgende dokumenter:

Document de circulation pour étrangers mineurs

(rejsedokument for mindreårige udlændinge)

Visa de retour (sans condition de nationalité et sans présentation du titre de séjour, auquel ne sont pas soumis les enfants mineurs)

(returvisum) (uanset nationalitet og uden forelæggelse af opholdstilladelse, da disse betingelser ikke gælder for mindreårige)

Passeport diplomatique/de service/ordinaire des enfants mineurs des titulaires d'une carte spéciale du ministère des affaires étrangères revêtu d'un visa de circulation

(diplomatpas, tjenestepas, almindeligt pas for mindreårige børn af indehavere af et særligt kort udstedt af udenrigsministeriet og forsynet med rejsevisum)

3.

Liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union.

Anm. 1

Der gøres opmærksom på, at modtagelsesbeviset for den første ansøgning om opholdstilladelse ikke giver ret til indrejse uden visum. Derimod anerkendes modtagelsesbeviset for ansøgning om forlængelse eller ændring af opholdstilladelsen som gyldigt, hvis det forelægges sammen med den gamle opholdstilladelse.

Anm. 2

Beviser for ansættelse (»attestations de fonctions«), udstedt af udenrigsministeriets protokoltjeneste, gælder ikke som opholdstilladelse. Indehaverne af sådanne dokumenter skal desuden være i besiddelse af opholdstilladelse efter de almindelige retsregler.

ITALIEN

Carta di soggiorno (validità illimitata)

(opholdstilladelse) (ubegrænset gyldighed)

Permesso di soggiorno con esclusione delle sottoelencate tipologie

(opholdstilladelse med undtagelse af nedenstående):

1.

Permesso di soggiorno provvisorio per richiesta asilo politico ai sensi della Convenzione di Dublino

(foreløbig opholdstilladelse med henblik på ansøgning om politisk asyl i henhold til Dublin-konventionen)

2.

Permesso di soggiorno per cure mediche

(opholdstilladelse med henblik på lægebehandling)

3.

Permesso di soggiorno per motivi di giustizia

(opholdstilladelse i retligt øjemed)

Carta d'identità MAE:

(identitetskort udstedt af udenrigsministeriet):

Mod. 1 (blu) Corpo diplomatico accreditato e consorti titolari di passaporto diplomatico

(model 1 (blå): akkrediterede medlemmer af det diplomatiske korps og deres ægtefælle, der er indehavere af et diplomatpas)

Mod. 2 (verde) Corpo consolare titolare di passaporto diplomatico

(model 2 (grøn): medlemmer af det diplomatiske korps, der er indehavere af et diplomatpas

Mod. 3 (arancione) Funzionari II FAO titolari di passaporto diplomatico, di servizio o ordinario

(model 3 (orange): ansatte ved FAO i kategori II, der er indehavere af et diplomatpas, et tjenestepas eller et almindeligt pas)

Mod. 4 (arancione) Impiegati tecnico-ammistrativi presso rappresentanze diplomatiche titolari di passaporto di servizio

(model 4 (orange): teknisk og administrativt personale ved de diplomatiske repræsentationer, der er indehavere af et tjenestepas)

Mod. 5 (arancione) Impiegati consolari titolari di passaporto di servizio

(model 5 (orange): konsulatsembedsmænd, der er indehavere af et tjenestepas)

Mod. 7 (grigio) Personale di servizio presso rappresentanze diplomatiche titolare di passaporto di servizio

(model 7 (grå): tjenestepersonale ved de diplomatiske repræsentationer, der er indehavere af et tjenestepas)

Mod. 8 (grigio) Personale di servizio presso rappresentanze Consolari titolare di passaporto di servizio

(model 8 (grå): tjenestepersonale ved de konsulære repræsentationer, der er indehavere af et tjenestepas)

Mod. 11 (beige) Funzionari delle Organizzazioni internazionali, consoli onorari, impiegati locali, personale di servizio assunto all'estero e venuto al seguito, familiari corpo diplomatico e organizzazioni internazionali titolari di passaporto ordinario

(model 11 (beige): ansatte i internationale organisationer, honorære konsuler, lokalt ansatte, tjenestepersonale, der er blevet ansat i udlandet og er fulgt med arbejdsgiveren, familiemedlemmer til ansatte i det diplomatiske korps og internationale organisationer, der er indehavere af et almindeligt pas).

NB: Model 6 (orange) og 9 (grøn) til henholdsvis personale i internationale organisationer, der ikke nyder nogen form for immunitet, og til udenlandske honorære konsuler udstedes ikke længere og er afløst af model 11. Disse dokumenter er imidlertid gyldige indtil den anførte udløbsdato

liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union.

LUXEMBOURG

Carte d'identité d'étranger

(identitetskort for udlændinge)

Autorisation de séjour provisoire apposée dans le passeport national

(foreløbig opholdstilladelse, indsat i passet)

Carte diplomatique délivrée par le ministère des affaires étrangères

(identitetskort for diplomater, udstedt af udenrigsministeriet)

Titre de légitimation délivré par le ministère des affaires étrangères au personnel administratif et technique des Ambassades

(identitetsdokument udstedt af udenrigsministeriet til det administrative og tekniske personale ved ambassaderne)

Titre de légitimation délivré par le ministère de la justice au personnel des institutions et organisations internationales établies au Luxembourg

(identitetsdokument udstedt af justitsministeriet til personalet ved internationale institutioner og organisationer med hjemsted i Luxembourg)

liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union.

NEDERLANDENE

formularer med følgende betegnelse:

Vergunning tot vestiging (model »A«)

(bopælstilladelse)

Toelating als vluchteling (model »B«)

(indrejsetilladelse som flygtning)

Verblijf voor onbepaalde duur (model »C«)

(tidsubegrænset opholdstilladelse)

Vergunning tot verblijf (model »D«)

(opholdstilladelse)

Voorwaardelijke vergunning tot verblijf (model »D« med angivelsen »voorwaardelijk«)

(betinget opholdstilladelse)

Verblijfskaart van een onderdaan van een lid-staat der EEG (model »E«)

(EF-opholdstilladelse)

Vergunning tot verblijf (in de vorm van een stempel in het paspoort)

(opholdstilladelse i form af et stempel i passet)

Vreemdelingendocument med bogstavkoden »A«, »B«, »C«, »D«, »E«, »F1«, »F2« eller »F3«

(dokument udstedt til udlændinge)

Legitimatiebewijs voor leden van diplomatieke of consulaire posten

(identitetskort for medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer)

Legitimatiebewijs voor ambtenaren met een bijzondere status

(identitetskort for embedsmænd med særlig status)

Legitimatiebewijs voor ambtenaren van internationale organisaties

(identitetskort for embedsmænd ved internationale organisationer)

Identiteitskaart voor leden van internationale organisaties waarvan de zetel in Nederland is gevestigd

(identitetskort for medlemmer af internationale organisationer med hjemsted i Nederlandene)

Visum voor terugkeer

(returvisum)

liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union.

Forklaring til teksten i de første to led

Opholdstilladelser, som omhandlet i de første to led, er ikke blevet udstedt efter den 1. marts 1994 (model D og stempel i passet fra den 1. juni 1994). De dokumenter, som er i omløb endnu, er gyldige til senest den 1. januar 1997.

Forklaring til teksten i tredje led

Siden 1. marts 1994 er der blevet udstedt et »Vreemdelingendocument«. Dette dokument, der har form som et kreditkort, vil gradvis træde i stedet for de opholdstilladelser, der er nævnt i de første to led. Bogstavkoden bibeholdes for den pågældende kategori.

»Vreemdelingendocument« med bogstavkode E udstedes såvel til EF-statsborgere som statsborgere fra EØS-stater.

Den betingede opholdstilladelse har bogstavkoden F1, F2 eller F3.

Forklaring til teksten i syvende led

Nedenfor følger en liste over de internationale organisationer med hjemsted i Nederlandene, hvis medarbejdere (herunder disses familiemedlemmer, der bor under samme tag) benytter identitetsdokumenter, som ikke er udstedt af udenrigsministeriet:

1)

Den Europæiske Rumorganisation (European Space Agency — ESA)

2)

Den Europæiske Patentmyndighed (OEB/EPO)

3)

International Tea Promotion Association (ITPA)

4)

Det Internationale Kontor for National Landbrugsforskning (International Service for National Agricultural Research — ISNAR)

5)

Teknisk Center for Samarbejde inden for Landbruget og i Landdistrikterne (Technical Centre for Agricultural and Rural Co-operation — CTA)

6)

Institut for Ny Teknologi (United Nations University for New Technologies — UNU-INTECH)

7)

African Management Services Company (AMSCO BV).

ØSTRIG

Aufenthaltstitel in Form der Vignette entsprechend der Gemeinsamen Maßnahme der Europäischen Union vom 16. Dezember 1996 zur einheitlichen Gestaltung der Aufenthaltstitel

(opholdstilladelse i form af en mærkat, jf. Den Europæiske Unions fælles aktion af 16. december 1996 om ensartet udformning af opholdstilladelser).

(Fra den 1. januar 1998 udstedes eller forlænges opholdstilladelser udelukkende i denne form; under »Tilladelsens art« anføres i øjeblikket: Niederlassungsbewilligung (bopælstilladelse), Aufenthaltserlaubnis (opholdstilladelse), Befr. Aufenthaltsrecht (opholdstilladelse af begrænset varighed))

opholdstilladelser, der er udstedt inden den 1. januar 1998 inden for rammerne af gyldighedsfristen; visse er udstedt med ubegrænset varighed:

Wiedereinreise Sichtvermerk (returvisum) eller Einreise Sichtvermerk (indrejsevisum) blev indtil den 31. december 1997 udstedt af de indenlandske myndigheder, men også af repræsentationer i udlandet, i form af et stempel

Gewöhnlicher Sichtvermerk (almindeligt visum) udstedtes fra 1. januar 1993 til 31. december 1997 i form af en mærkat — fra den 1. september 1996 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1683/95

Aufenthaltsbewilligung (opholdstilladelse) udstedt fra 1. januar 1993 til 31. december 1997 i form af en særlig mærkat)

Konventionsreisepaß (konventionsrejsepas) er blevet udstedt fra 1. januar 1993

Legitimationskarten für Träger von Privilegien und Immunitäten in den Farben rot, gelb und blau, ausgestellt vom Bundesministerium für auswärtige Angelegenheiten

(legitimationskort (røde, gule og blå) udstedt af Udenrigsministeriet til personer med privilegier og immuniteter)

liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union.

Følgende anses ikke som opholdstilladelse og giver dermed ikke adgang til indrejse i Østrig uden visum:

Lichtbildausweis für Fremde gemäß § 85 Fremdengesetz 1997

(identitetskort for udlændinge, med foto, jf. § 85 i udlændingelov af 1997)

Durchsetzungsaufschub und Abschiebungsaufschub nach Aufenthaltsverbot oder Ausweisung

(dokument angående udsættelse af udsendelse efter beslutning om opholdsforbud eller udvisning)

Bewilligung zur Wiedereinreise trotz bestehenden Aufenthaltsverbots, in Form eines Visums erteilt, jedoch als eine solche Bewilligung gekennzeichnet

(tilladelse til tilbagerejse til østrigsk territorium uanset bestående opholdsforbud, udstedt i form af visum med påtegnelse om tilladelse til tilbagerejse)

Vorläufige Aufenthaltsberechtigung gemäß § 19 Asylgesetz 1997 bzw. § 7 AsylG 1991

(foreløbig opholdstilladelse, jf. § 19 i asyllov af 1997, hhv. § 7 i asyllov af 1991)

Befristete Aufenthaltsberechtigung gemäß § 15 Asylgesetz 1997 bzw. § 8 AsylG 1991, als Duldung des Aufenthalts trotz abgelehntem Asylantrag

(midlertidig opholdstilladelse jf. § 15 i asyllov af 1997, hhv. § 8 i asyllov af 1991 (Duldung), som giver ret til ophold, skønt der er givet afslag på asylansøgning).

PORTUGAL

Cartão de Identidade (emitido pelo Ministério dos Negócios Estrangeiros) Corpo consular, chefe de missão

(identitetskort for det konsulære korps, repræsentationschef, udstedt af udenrigsministeriet)

Cartão de Identidade (emitido pelo Ministério dos Negócios Estrangeiros) Corpo consular, funcionário de missão

(identitetskort for det konsulære korps, ansat ved en repræsentation, udstedt af udenrigsministeriet)

Cartão de Identidade (emitido pelo Ministério dos Negócios Estrangeiros) Pessoal auxiliar de missão estrangeira

(identitetskort for hjælpeansatte ved en udenlandsk repræsentation, udstedt af udenrigsministeriet)

Cartão de Identidade (emitido pelo Ministério dos Negócios Estrangeiros) Funcionário Administrativo de Missão Estrangeira

(identitetskort til administrativt personale ved en udenlandsk repræsentation, udstedt af udenrigsministeriet)

Funcionário Administrativo de Missão Estrangeira

(administrativ medarbejder ved en udenlandsk repræsentation)

Cartão de Identidade (emitido pelo Ministério dos Negócios Estrangeiros) Corpo diplomático, chefe de missão

(identitetskort for det diplomatiske korps, repræsentationschef, udstedt af udenrigsministeriet)

Cartão de Identidade, emitido pelo Ministério dos Negócios Estrangeiros Corpo diplomático, funcionário de missão

(identitetskort for det diplomatiske korps, medlem af en repræsentation, udstedt af udenrigsministeriet)

Título de residência (1 ano)

(opholdstilladelse, gyldig 1 år)

Título de residência anual (1 ano)

(opholdstilladelse, gyldig 1 år)

Título de residência anual (cor de laranja)

(opholdstilladelse, gyldig 1 år — orangefarvet)

Título de residência temporário (5 anos)

(midlertidig opholdstilladelse, gyldighed 5 år)

Título de residência vitalício

(opholdstilladelse for livstid)

Cartão de residência de nacional de um Estado-Membro da Comunidade Europeia

(EF-opholdstilladelse)

Cartão de residência temporário

(midlertidig opholdstilladelse)

Cartão de residência

(opholdstilladelse)

Autorização de residência provisório

(foreløbig opholdstilladelse)

Título de identidade de refugiado

(flygtningepas).

FINLAND

Pysyvä oleskelulupa

(permanent opholdstilladelse) i form af en mærkat

Oleskelulupa tai oleskelulupa ja työlupa

(midlertidig opholdstilladelse eller midlertidig opholds- og arbejdstilladelse) i form af en mærkat, der tydeligt viser udløbsdatoen, og med en af følgende betegnelser:

A.1, A.2, A.3, A.4, A.5

E.A.1, E.A.2, E.A.4, E.A.5, eller

B.1, B.2, B.3, B.4

E.B.1, E.B.2, E.B.3, E.B.4, eller

D.1 og D.2

Oleskelulupa uppehållstillstånd

(opholdstilladelse) i form af et kort, der udstedes til statsborgere fra EU- og EØS-medlemsstater samt disses familiemedlemmer

Henkilökortti A, B, C og D

(identitetskort) der udstedes af udenrigsministeriet til diplomatisk, teknisk og administrativt personale og disses familiemedlemmer

Oleskelulupa diplomaattileimaus tai oleskelulupa virkaleimaus

(opholdstilladelse) i form af en mærkat, der udstedes af udenrigsministeriet, og med påskriften til diplomater (diplomaattileimaus) eller til tjenestepersonale (virkaleimaus)

liste over deltagere i skolerejser inden for Den Europæiske Union.

SVERIGE

permanent opholdstilladelse i form af en mærkat med teksten »Sverige bevis om permanent uppehållstillstånd«, som indsættes i passet

midlertidig opholdstilladelse i form af en mærkat med teksten »Sverige uppehållstillstånd«, som indsættes i passet.

Sverige udsteder ikke kort/dokumenter til diplomater, men anbringer et stempel i deres pas (jf. dok. 6693/01 VISA 25 COMIX 178).

ISLAND

Tímabundið atvinnu- og dvalarleyfi

(foreløbig opholdstilladelse)

Dvalarleyfi með rétti til atvinnuÞátttöku

(opholds- og arbejdstilladelse)

Óbundið dvalarleyfi

(permanent opholdstilladelse)

Leyfi til vistráðningar

(arbejdstilladelse som au pair)

Atvinnu- og dvalarleyfi námsmanns

(arbejdstilladelse for studerende)

Óbundið atvinnu- og dvalarleyfi

(permanent opholdstilladelse)

særlige opholdstilladelser udstedt af udenrigsministeriet:

Diplómatískt Persónuskilríki

(identitetskort for diplomater)

Persónuskilríki

(identitetskort)

Takmarkað dvalarleyfi fyrir varnarliðsmann, sbr. lög nr. 110/1951 og lög nr. 82/2000

(midlertidig opholdstilladelse til civilt eller militært personale i USA's væbnede styrker og personer, over for hvem de har forsørgerpligt, jf. lov nr. 110/1951 og lov nr. 82/2000)

Takmarkað dvalarleyfi

(midlertidig opholdstilladelse).

NORGE

Oppholdstillatelse

(opholdstilladelse)

Arbeidstillatelse

(arbejdstilladelse)

Bosettingstillatelse

(etableringstilladelse/permanent opholds- og arbejdstilladelse).

Opholdstilladelser, der er udstedt inden den 25. marts 2000, er forsynet med et stempel (og ikke en selvklæbende mærkat) i indehavernes rejsedokument. For udenlandske statsborgere, der er visumpligtige, suppleres disse stempler med en norsk visummærkat for opholdstilladelsens gyldighedsperiode. Opholdstilladelser, der udstedes efter iværksættelsen af Schengen-reglerne den 25. marts 2001, forsynes med en selvklæbende mærkat. Hvis en udenlandsk statsborgers rejsedokument er forsynet med et stempel, er dette stadig gyldigt, indtil de norske myndigheder skal erstatte stemplerne med den nye mærkat, der skal anbringes i opholdstilladelsen.

Ovennævnte tilladelser er ikke gyldige som rejselegitimation. Hvis den udenlandske statsborger har behov for rejselegitimation, kan et af følgende to dokumenter anvendes som supplement til arbejds-, opholds- eller etableringstilladelsen:

Reisebevis for flyktninger

(rejsebevis for flygtninge (blåt))

Utlendingspass

(udlændingepas (grønt)).

Indehaveren af et af disse rejsedokumenter er sikret fornyet indrejse på norsk område i dokumentets gyldighedsperiode.

EØS-kort

(for statsborgere fra EØS-medlemsstater samt disses familiemedlemmer, der er statsborgere i et tredjeland. Disse kort er altid plastlaminerede)

Identitetskort for diplomater

(identitetskort for diplomater (rødt))

Identitetskort for hjelpepersonale ved diplomatisk stasjon

(identitetskort for tjenestepersonale ved en diplomatisk repræsentation (brunt))

Identitetskort for administrativt og teknisk personale ved diplomatisk stasjon

(identitetskort for administrativt og teknisk personale ved en diplomatisk repræsentation (blåt))

Identitetskort for utsendte konsuler

(identitetskort for udsendte konsuler (grønt))

Residence/Visa sticker

(opholdsvisum i form af en mærkat) for visumpligtige indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielle pas samt for personale ved udenlandske repræsentationer, der er indehavere af et nationalt pas.

BILAG 5

FORTROLIGT

BILAG 6

Liste over honorære konsuler, som i undtagelsestilfælde og midlertidigt har bemyndigelse til at udstede ensartede visa

Under hensyn til den beslutning, som blev truffet af ministrene og statssekretærerne på deres møde den 15. december 1992, har alle Schengen-staterne anerkendt, at følgende honorære konsuler har bemyndigelse til for det anførte tidsrum at udstede ensartede visa:

den nuværende honorære konsul for Nederlandene:

i Nassau (Bahamas), indtil der oprettes repræsentation for en medlemsstat, hvor posten besættes med en embedsmand.

BILAG 7

Vejledende beløb, som hvert år fastsættes af de nationale myndigheder med hensyn til, hvor meget en udlænding mindst skal råde over ved grænsepassage

BELGIEN

Ifølge lovgivningen skal det ganske vist kontrolleres, at udlændingen har tilstrækkelige subsistensmidler, men der er ikke fastlagt bindende kriterier.

Den administrative praksis er følgende:

Udlændinge, der bor hos en privatperson

Dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler kan forelægges af den person, der huser udlændingen, i form af en forsørgelsesattest, der skal bekræftes af kommunalforvaltningen i bopælskommunen.

Forsørgelsesattesten vedrører udgifterne til forplejning og logi, lægeudgifter samt udgifter til udlændingens hjemrejse, hvis denne ikke selv kan afholde disse, og har til formål at undgå, at myndighederne kommer til at afholde disse udgifter. Ansvaret skal overtages af en kreditværdig person; er denne udlænding, skal vedkommende være i besiddelse af opholdstilladelse hhv. bopælstilladelse.

I givet fald kan det forlanges, at udlændingen skal fremlægge dokumentation for sine egne midler.

Har udlændingen ingen kreditværdighed, skal han have mindst ca. 38 EUR til rådighed pr. opholdsdag.

Udlændinge, der er indlogeret på hotel

Kan udlændingen ikke dokumentere, at han er kreditværdig, skal han råde over mindst ca. 50 EUR pr. opholdsdag.

I de fleste tilfælde skal vedkommende desuden forelægge rejsehjemmel (flybillet) til returrejse til hjem- eller bopælslandet.

DANMARK

Det følger af den danske udlændingelov, at en udlænding ved indrejsen skal være i besiddelse af de nødvendige midler til sit underhold og til hjemrejsen.

Vurderingen heraf beror i hvert enkelt tilfælde på et konkret skøn, der udøves af indrejsekontrollen ud fra udlændingens økonomiske forhold sammenholdt med oplysninger vedrørende udlændingens muligheder for logi og hjemrejse.

Til brug for vurderingen af, om en udlænding er i besiddelse af de nødvendige midler til sit underhold, er der administrativt fastsat et beløb. Det følger heraf, at udlændingen som udgangspunkt skal være i besiddelse af 300 DKK pr. døgn.

Endvidere skal udlændingen kunne bevise, at vedkommende har de nødvendige midler til hjemrejsen f.eks., i form af en returbillet.

TYSKLAND

Ifølge § 60, stk. 2, i Ausländergesetz (udlændingelov) af 9. juli 1990 (AuslG) kan en udlænding bl.a. afvises ved grænsen, hvis der foreligger en udvisningsgrund.

Dette er f.eks. tilfældet, hvis en udlænding modtager eller bliver nødt til at modtage social bistand for sig selv, sine familiemedlemmer, der opholder sig på tysk område, eller personer i sin husholdning (§ 46, stk. 6, i AuslG).

Der er ikke fastsat vejledende beløb med henblik på kontrolpersonalet. I praksis skal udlændingen dog mindst råde over et dagligt beløb på 25 EUR. Desuden skal vedkommende have returbillet eller råde over tilsvarende midler.

Dog skal udlændingen, før han nægtes indrejse, have lejlighed til på lovlig vis og inden for en rimelig frist, at tilvejebringe de fornødne finansielle midler til ophold i Tyskland, f.eks. ved:

en bankgaranti udstedt af et tysk pengeinstitut

en garantierklæring fra værten

telegrafisk pengeoverførsel

deponering af et sikkerhedsbeløb hos den udlændingemyndighed, der har kompetence med hensyn til opholdet.

GRÆKENLAND

Det er i ministerielt dekret nr. 3011/2/1f af 11. januar 1992 fastsat, hvilket beløb udlændinge, der ikke er EU-statsborgere, skal råde over ved indrejse til Grækenland.

På grundlag af dette dekret kræves ved indrejse til Grækenland af statsborgere fra ikke-EU-medlemsstater, at vedkommende råder over 20 EUR pr. dag (pr. person) i udenlandsk valuta og et mindstebeløb på 100 EUR.

For hvert af udlændingens mindreårige familiemedlemmer skal vedkommende mindst råde over halvdelen af dette beløb pr. dag.

Statsborgere fra ikke-EU-medlemsstater, hvor loven kræver, at græske statsborgere veksler deres valuta ved grænsen, er af hensyn til gensidighedsprincippet underlagt samme krav i Grækenland.

SPANIEN

Udlændinge skal dokumentere, at de råder over tilstrækkelige subsistensmidler, hvis minimumsbeløb er angivet nedenfor:

a)

Subsistensmidler for ophold i Spanien: 30 EUR — eller modværdien i udenlandsk valuta — multipliceret med antallet af opholdsdage i Spanien og antallet af medrejsende familiemedlemmer. Størrelsen af det beløb, der skal dokumenteres, skal under alle omstændigheder svare til mindst 300 EUR pr. person uafhængigt af opholdets planlagte varighed.

b)

Ved tilbagerejsen til hjemlandet eller transit gennem et tredjeland skal der forevises billet(ter), der ikke kan overdrages, og som lyder på den rejsendes navn, med angivelse af rejsetidspunktet for det pågældende transportmiddel.

Udlændingen skal som dokumentation for sine subsistensmidler forevise disse — såfremt han råder over dem i kontanter — eller fremvise banknoterede checks, rejsechecks, kvitteringer eller kreditkort eller tilsvarende bankgaranti. Hvis sådan dokumentation ikke kan forelægges, anerkender det spanske grænsepoliti enhver anden dokumentation, som det anser for tilstrækkelig.

FRANKRIG

Det vejledende beløb med hensyn til subsistensmidler, som en udlænding skal have til det påtænkte ophold hhv. sin rejse gennem Frankrig, hvis han rejser til et tredjeland, svarer til den mindsteløn, der er knyttet til den økonomiske vækst (SMIC), og som udregnes hver dag på grundlag af en sats, der fastlægges den 1. januar i det pågældende år.

Dette beløb tilpasses regelmæssigt i overensstemmelse med udviklingen i leveomkostningerne i Frankrig:

automatisk, når prisindekset er steget med mere end 2 %

ved en regeringsbeslutning efter vurdering i den nationale kommission for kollektive overenskomster med henblik på at sikre en forhøjelse, der er større end prisudviklingen.

Siden den 1. juli 2002 har det daglige mindstebeløb (SMIC) været 47,80 EUR.

Indehaveren af dokumentation for logi skal råde over et mindstebeløb, der svarer til en halv SMIC-dagssats, for at opholde sig i Frankrig, dvs. 23,90 EUR om dagen.

ITALIEN

Ifølge artikel 4, stk. 3, i »Konsoliderede bestemmelser nr. 286 af 25. juli 1998 vedrørende indvandring og betingelser, som udlændinge skal opfylde« tillader Italien, i overensstemmelse med de forpligtelser, landet har indgået ved tiltrædelsen af visse internationale aftaler, indrejse på landets område af udlændinge, som kan godtgøre, at de er i besiddelse af passende dokumentation, der kan bekræfte formålet med og de nærmere forhold i forbindelse med opholdet, samt at de råder over tilstrækkelige subsistensmidler til hele opholdet og til tilbagerejsen til hjemlandet, medmindre det drejer sig om opholds- og arbejdstilladelse. Subsistensmidlernes omfang er fastlagt i en bekendtgørelse fra indenrigsministeren. … Udlændinge nægtes indrejse i Italien, hvis de ikke opfylder disse krav, eller hvis de anses for at udgøre en trussel imod sikkerheden eller den offentlige orden i Italien eller i en af de stater, med hvilke Italien har undertegnet aftaler om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser og om fri bevægelighed for personer, med de begrænsninger og undtagelser, der er fastlagt i disse aftaler.

I indenrigsministerens bekendtgørelse af 1. marts 2000 om fastlæggelse af midler til underhold i forbindelse med udlændinges indrejse og ophold på italiensk område fastsættes det, at:

Rådighed over subsistensmidler kan dokumenteres ved forevisning af kontanter, bankgarantier eller garantierklæringer fra forsikringsselskaber eller tilsvarende fordringer, vouchere eller dokumentation for indtægtskilden på italiensk område.

De pengebeløb, der er fastsat i bekendtgørelsen, ajourføres årligt på grundlag af nøgletal for de gennemsnitlige årlige prisændringer, der udarbejdes af ISTAT (det italienske institut for statistik) og beregnes på grundlag af det sammensatte forbrugerprisindeks for fødevarer, drikkevarer, transport og bolig.

Udlændinge skal oplyse, at de råder over en passende bolig på italiensk område og det beløb, der er nødvendigt til tilbagerejsen til hjemlandet; sidstnævnte kan også dokumenteres ved forevisning af returbillet.

De midler til underhold, der som minimum er nødvendige pr. person for udstedelse af visum og for indrejse som turist på italiensk område, fremgår af nedenstående tabel A.

Tabel A

Tabel til fastlæggelse af de subsistensmidler, der kræves for indrejse som turist på italiensk område

(EUR)

Rejsens varighed

Antal rejsedeltagere

En deltager

To deltagere eller derover

1-5 dage

Samlet fast beløb

269,60

212,81

6-10 dage

Beløb pr. person om dagen

44,93

26,33

11-20 dage

Fast beløb

51,64

25,82

+

beløb pr. person om dagen

36,67

22,21

over 20 dage

Fast beløb

206,58

118,79

+

beløb pr. person om dagen

27,89

17,04

LUXEMBOURG

I luxembourgsk lovgivning fastsættes ikke noget vejledende beløb, som skal kontrolleres ved grænsen. Det afgøres i hvert enkelt tilfælde, om en udlænding råder over tilstrækkelige midler. I den forbindelse tages der navnlig hensyn til opholdets formål og logiets art.

NEDERLANDENE

Det beløb, der lægges til grund ved kontrol af tilstrækkelige subsistensmidler, som udlændingen skal råde over, andrager 34 EUR pr. person om dagen.

Dette grundlag anvendes fortsat smidigt, da svaret på spørgsmålet om, hvorvidt udlændingen har tilstrækkelige midler, også afhænger af andre faktorer, f.eks. opholdets forventede varighed, rejsens formål og den pågældendes personlige forhold.

ØSTRIG

I henhold til § 32, stk. 2 Z 3, i Fremdengesetz (østrigsk udlændingelov) skal udlændinge afvises ved grænsen, hvis det ved grænsekontrollen fremgår, at de ikke har bopæl i landet og ikke råder over tilstrækkelige midler til at afholde udgifterne til deres ophold og hjemrejse.

Der er dog ikke fastsat vejledende beløb. Alt efter opholdets formål, art og varighed træffes der afgørelse fra sag til sag. Rede penge og — alt efter omstændighederne — rejsechecks, kreditkort, bankgarantier eller erklæringer om forsørgelse fra personer bosat i Østrig med tilstrækkelig kreditværdighed kan accepteres som dokumentation i så henseende.

PORTUGAL

For at få tilladelse til at indrejse i og opholde sig i Portugal skal udlændinge råde over følgende beløb:

75 EUR for indrejsedagen

40 EUR for hver af de følgende opholdsdage.

Der kræves ikke dokumentation for disse beløb, hvis udlændingen kan godtgøre, at der er sørget for kost og logi i den tid, opholdet varer.

FINLAND

Det beløb, der af grænsebevogtningskorpset lægges til grund ved kontrollen af subsistensmidler, som udlændingen skal råde over, andrager 40 EUR pr. person om dagen.

SVERIGE

Der er i svensk lov ikke fastsat vejledende beløb i forbindelse med grænsepassage. Kontrolmyndigheden afgør i hvert enkelt tilfælde, om udlændingen råder over tilstrækkelige subsistensmidler.

ISLAND

Ifølge islandsk lov skal en udlænding kunne bevise at være i besiddelse af tilstrækkelige midler til sit underhold i Island og til hjemrejsen. I praksis udgør det vejledende beløb 4 000 ISK pr. person. For personer, hvis opholdsudgifter betales af tredjemand, halveres dette beløb. Det samlede minimumsbeløb udgør 20 000 ISK pr. indrejse.

NORGE

Ifølge artikel 27, litra d), i den norske udlændingelov kan enhver udenlandsk statsborger, der ikke kan godtgøre at råde over tilstrækkelige subsistensmidler og et tilstrækkeligt beløb til hjemrejsen, eller at vedkommende kan regne med at disponere over sådanne midler, afvises ved grænsen.

De beløb, der skønnes nødvendige, fastsættes individuelt, og der træffes afgørelse i hvert enkelt tilfælde. Der tages hensyn til opholdets varighed samt til, om den udenlandske statsborger skal bo hos familie eller venner, om vedkommende har rejsehjemmel til sin hjemrejse, og om der er stillet garanti for opholdet (et vejledende beløb på 500 NOK om dagen skønnes at være tilstrækkeligt for besøgende, der ikke bor hos familie eller venner).

BILAG 8

Modeller til visummærkater samt oplysninger om deres tekniske og sikkerhedsmæssige kendetegn

De tekniske og sikkerhedsmæssige karakteristika for modellerne til visummærkater er indeholdt i eller vedtages på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (1), ændret ved forordning (EF) nr. 334/2002 (2).


(1)  EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1.

(2)  EFT L 53 af 23.2.2002, s. 7.

RÅDETS FORORDNING(EF) Nr. 1683/95

af 29. maj 1995

om ensartet udformning af visa

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 C, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til traktatens artikel 100 C, stk. 3, skal Rådet inden den 1. januar 1996 vedtage foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa;

indførelsen af ensartet udformning af visa er et vigtigt skridt på vejen mod harmonisering af visumpolitikken; i henhold til traktatens artikel 7 A oprettes der et indre marked, som indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for personer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat; det vil sammen med de foranstaltninger, der skal vedtages i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, udgøre et sammenhængende hele;

den ensartede visummærkat skal indeholde alle nødvendige oplysninger og opfylde særdeles høje tekniske krav, især med hensyn til beskyttelse mod efterligning og forfalskning; den skal desuden kunne anvendes i alle medlemsstater og være forsynet med universelt genkendelige sikkerhedstræk, som kan ses med det blotte øje;

i denne forordning fastlægges udelukkende sådanne visumspecifikationer, som ikke er hemmelige; de skal suppleres med yderligere specifikationer, som skal forblive hemmelige for at forhindre efterligning og forfalskning, men som ikke må indeholde personoplysninger eller henvisninger hertil; Kommissionen bør beføjes til at fastlægge yderligere specifikationer;

for at sikre, at de pågældende oplysninger ikke stilles til rådighed for flere personer end højst nødvendigt, er det tillige af afgørende betydning, at hver enkelt medlemsstat kun udpeger ét organ, der er eneansvarligt for trykning af den ensartede visummærkat, og medlemsstaterne skal om fornødent frit kunne udskifte organet; de enkelte medlemsstater skal af sikkerhedsmæssige årsager meddele Kommissionen og de andre medlemsstater navnet på det pågældende organ;

for at få den tilsigtede virkning skal denne forordning gælde for alle visa, som er omfattet af artikel 5; medlemsstaterne kan frit anvende konceptet fra den ensartet udformede visummærkat til visa, som kan anvendes til andre formål end de i artikel 5 omhandlede, såfremt det ved synlige forskelle sikres, at forveksling med det ensartet udformede visum er udelukket;

med hensyn til de personoplysninger, som ifølge forordningens bilag skal anføres på den ensartede visummærkat, skal det sikres, at medlemsstaternes og Fællesskabets bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger overholdes —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De visa, medlemsstaterne udsteder i overensstemmelse med artikel 5, udformes som en ensartet, selvklæbende visummærkat. De skal svare til specifikationerne i bilaget.

Artikel 2

Yderligere tekniske specifikationer, der skal sikre mod efterligning og forfalskning af visa, indføres efter proceduren i artikel 6.

Artikel 3

1.   De i artikel 2 nævnte specifikationer er hemmelige og må ikke offentliggøres. De meddeles kun til de organer, der er udpeget af medlemsstaterne til at forestå trykningen, og til personer, der er behørigt bemyndiget af en medlemsstat eller af Kommissionen.

2.   Hver medlemsstat udpeger ét organ, der har eneansvaret for trykning af medlemsstatens visa. Medlemsstaten meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater navnet på dette organ. Et og samme organ kan udpeges af to eller flere medlemsstater til dette formål. Medlemsstaten har ret til at skifte organ. Den meddeler i så fald Kommissionen og de andre medlemsstater dette.

Artikel 4

1.   Med forbehold af videregående relevante bestemmelser om databeskyttelse har personer, til hvem der er udstedt et visum, ret til at kontrollere de personoplysninger, der figurerer på visummet, og om nødvendigt at få dem berigtiget eller slettet.

2.   Den ensartet udformede visummærkat indeholder ingen maskinlæsbare oplysninger, som ikke tillige fremgår af de rubrikker, der beskrives i punkt 6-12 i bilaget til denne forordning, eller som er angivet i indehaverens rejsedokument.

Artikel 5

I denne forordning forstås ved visum en tilladelse, der gives af en medlemsstat, eller en afgørelse, der træffes af en medlemsstat, og som er obligatorisk for indrejse på dens område med henblik på

et påtænkt ophold i den pågældende medlemsstat eller i flere medlemsstater af sammenlagt højst tre måneders varighed

transit gennem den pågældende medlemsstats eller flere medlemsstaters område eller lufthavnstransitområde.

Artikel 6

1.   I de tilfælde, hvor der henvises til proceduren i denne artikel, finder følgende bestemmelser anvendelse.

2.   Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har en repræsentant for Kommissionen som formand.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om udkastet inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget spørgsmålet haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, som er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3.

a)

Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b)

Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet efter udløbet af en frist på to måneder ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen, medmindre Rådet med simpelt flertal har udtalt sig mod foranstaltningerne.

Artikel 7

Hvis medlemsstaterne anvender konceptet fra den ensartet udformede visummærkat til andre formål end de i artikel 5 omhandlede, træffes der passende foranstaltninger til at sikre, at forveksling med det i artikel 5 omhandlede visum er udelukket.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 1 finder anvendelse seks måneder efter, at de i artikel 2 omhandlede foranstaltninger er truffet.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 1995.

På Rådets vegne

H. de CHARETTE

Formand

BILAG

Image

Sikkerhedstræk

1.

På dette sted er der et vifteformet tegn bestående af ni ellipser.

2.

På dette sted er der er optisk variabelt mærke (kinegram eller lignende). Alt afhængig af synsvinklen kommer der tolv stjerner, »E«-tegn og en globus til syne i forskellige størrelser og farver.

3.

 På dette sted er der et logo bestående af et eller flere bogstaver, der angiver den udstedende medlemsstat (eller »BNL« for Benelux-landene, dvs. Belgien, Luxembourg og Nederlandene) med en latent imageeffekt. Dette logo fremtræder lyst, når man ser direkte på det, og mørkt, når det drejes 90°. Følgende logo anvendes: A for Østrig, BNL for Benelux, D for Tyskland, DK for Danmark, E for Spanien, F for Frankrig, FIN for Finland, GR for Grækenland, I for Italien, IRL for Irland, P for Portugal, S for Sverige, UK for Det Forenede Kongerige.

4.

Midt på dette sted står ordet »visum« med store bogstaver i optisk variable farver. Det fremtræder grønt eller rødt afhængig af synsvinklen.

5.

Denne rubrik indeholder visumnummeret, som fortrykkes og begynder med det eller de bogstaver, der angiver den udstedende medlemsstat, som beskrevet under punkt 3 ovenfor. En særlig type anvendes.

Rubrikker, der skal udfyldes

6.

Denne rubrik begynder med ordene »gyldigt til«. Den udstedende myndighed angiver her det eller de områder, hvor visummet er gyldigt.

7.

Denne rubrik begynder med ordet »fra«, og ordet »til« forekommer længere henne på linjen. Her angiver den udstedende myndighed den periode, hvor visummet gælder.

8.

Denne rubrik begynder med ordene »antal indrejser«, længere henne på linjen forekommer ordene »opholdets varighed« (dvs. hvor længe ansøgeren agter at blive) og længere henne igen »dage«.

9.

Denne rubrik begynder med ordene »udstedt i« og anvendes til angivelse af udstedelsesstedet.

10.

Denne rubrik begynder med ordet »den« (hvorefter den udstedende myndighed anfører udstedelsesdagen), og længere henne på linjen forekommer ordet »pasnummer« (hvor indehaverens pasnummer anføres).

11.

Denne rubrik begynder med ordet »visumtype«. Den udstedende myndighed anfører visumkategorien i overensstemmelse med artikel 5 og 7 i denne forordning.

12.

Denne rubrik begynder med ordet »bemærkninger«. Den benyttes af den udstedende myndighed til angivelse af eventuelle andre oplysninger, der skønnes nødvendige, forudsat at de er i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4. De følgende to en halv linje forbeholdes sådanne bemærkninger.

13.

Denne rubrik indeholder de relevante maskinlæsbare oplysninger, der skal lette kontrollen ved de ydre grænser.

Papiret er pastelgrønt med røde og blå markeringer.

De ord, der benævner rubrikkerne, anføres på engelsk og fransk. Den udstedende medlemsstat kan tilføje et tredje officielt EF-sprog. Ordet »visum« i den øverste linje kan imidlertid anføres på et hvilket som helst officielt EF-sprog.

RÅDETS FORORDNING(EK) Nr. 334/2002

af 18. februar 2002

om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr.2, litra b), punkt iii),

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF)nr.1683/95 (3) indførtes en ensartet udformning af visa.

(2)

Ifølge foranstaltning nr.38 i handlingsplanen fra Wien, der blev vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 3. december 1998,bør der lægges vægt på ny teknisk udvikling for at sikre —når det er hensigtsmæssigt —en endnu bedre sikkerhed for den ensartede udformning af visa.

(3)

I henhold til konklusion 22 fra Det Europæiske Råd i Tampere den 15.-16. oktober 1999 bør den fælles aktive politik vedrørende visa og falske dokumenter videreudvikles.

(4)

Indførelsen af et ensartet udformet visum er et væsentligt element i harmoniseringen af visumpolitikken.

(5)

Det er nødvendigt at indføre bestemmelser om indførelse af fælles standarder for iværksættelsen af den ensartede visumudformning, navnlig for så vidt angår de tekniske standarder og fremgangsmåder, der skal anvendes ved udfyldelsen af blanketten.

(6)

Anbringelsen af et integreret fotografi, der er fremstillet i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder, er et første skridt på vejen mod anvendelsen af elementer, der giver større sikkerhed for, at der er forbindelse mellem indehaveren og visummet, hvilket i høj grad bidrager til at sikre, at det ensartet udformede visum også beskyttes mod svigagtig anvendelse. Der vil blive taget hensyn til de specifikationer, der er fastsat i dokument 9303 fra ICAO (Organisationen for International Civil Luftfart) om maskinlæsbare dokumenter.

(7)

Fælles standarder for iværksættelsen af den ensartede udformning af visa er afgørende for, at man kan sikre et højt teknisk niveau og lette afsløringen af efterligninger eller forfalskninger af visummærkater.

(8)

Beføjelserne til at vedtage disse fælles standarder bør tillægges det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i forordning (EF) nr.1683/95, som bør tilpasses for at tage hensyn til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28.juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(9)

Forordning (EF) nr.1683/95 bør derfor ændres.

(10)

De foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning med henblik på at gøre den ensartede udformning af visa mere sikker, påvirker ikke reglerne for anerkendelse af rejsedokumenters gyldighed.

(11)

Betingelserne for indrejse på medlemsstaternes område eller udstedelse af visa berører ikke de gældende regler for anerkendelse af rejsedokumenters gyldighed.

(12)

For så vidt angår Republikken Island og Kongeriget Norge udgør denne forordning en udbygning af Schengen-reglerne, og den falder ind under artikel 1, litra B), i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (5).

(13)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Det Forenede Kongerige ved skrivelse af 4. december 2001 meddelt, at Det Forenede Kongerige ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(14)

I medfør af artikel 1 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning. Med forbehold af artikel 4 i nævnte protokol finder bestemmelserne i denne forordning derfor ikke anvendelse i Irland —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1683/95 ændres således:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Yderligere tekniske specifikationer for den ensartede udformning af visa fastlægges efter proceduren i artikel 6, stk. 2, for så vidt angår:

a)

yderligere sikkerhedselementer og -krav, herunder forbedrede standarder til nedbringelse af risikoen for efterligning og forfalskning

b)

tekniske standarder og fremgangsmåder, der skal anvendes ved udfyldelsen af det ensartet udformede visum.

2.   Mærkatens farver kan ændres efter proceduren i artikel 6, stk. 2.«

2)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF (6)«.

Perioden i artikel 5, stk.6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23."

3)

I artikel 8 tilføjes følgende stykke:

»Senest fem år efter vedtagelsen af de i artikel 2 nævnte foranstaltninger skal det integrerede fotografi, der er nævnt i punkt 2a i bilaget, figurere på visummærkaten.«

4)

I bilaget indsættes følgende punkt:

»2 a.

På dette sted skal der indsættes et integreret fotografi, der er fremstillet i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder.«

Artikel 2

Første afsnit i bilag 8 vil i den endelige udgave af De Fælles Konsulære Instrukser og bilag 6 til den endelige udgave af Den Fælles Håndbog, således som de foreligger efter Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 (7), affattes således:

»De tekniske og sikkerhedsmæssige karakteristika for modellerne til visummærkater er indeholdt i eller vedtages på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (8), som ændret ved forordning (EF) nr. 334/2001 (9).

Artikel 3

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes beføjelser til at anerkende stater og territoriale enheder samt de pas, rejse- og identitetsdokumenter, som udstedes af deres myndigheder.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2002.

På Rådets vegne

J. PIQUÉ I CAMPS

Formand


(1)  EFT C 180 E af 26.6.2001, s. 310.

(2)  Udtalelse af 12.12.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3)  EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1.

(4)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(7)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 317.

BILAG 9

FORTROLIGT

BILAG 10

FORTROLIGT

BILAG 11

Rejsedokumenter, der kan forsynes med visum

Følgende rejsedokumenter kan ifølge artikel 17, stk. 3, litra a), i konventionen anerkendes som gyldige, såfremt de opfylder de forudsætninger, der er nævnt i både artikel 13 og 14, samt bevidner indehaverens identitet og for så vidt angår litra a) og b) vedkommendes nationalitet/statsborgerskab:

a)

rejselegitimation, der ifølge internationale gældende regler er udstedt af stater eller regionale eller lokale enheder, der er anerkendt af alle medlemsstater

b)

pas eller anden rejselegitimation, som, skønt de er udstedt af stater eller internationale enheder, der ikke er anerkendt af alle medlemsstater, garanterer udlændingens tilbagerejse, såfremt eksekutivkomitéen anerkender, at der kan påstemples et fælles visum i dokumentet (eller på et løst ark). Følgende lister skal anerkendes enstemmigt af eksekutivkomitéen:

listen over de nævnte pas og den nævnte rejselegitimation

listen over de ikke-anerkendte stater og enheder, der har udstedt disse dokumenter.

Eventuel opstilling af sådanne lister, der kun udarbejdes med henblik på gennemførelse af konventionen, berører ikke spørgsmålet om medlemsstaternes anerkendelse af de stater og enheder, der ikke er anerkendt

c)

rejsedokumenter til flygtninge, udstedt i henhold til konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling

d)

rejsedokumenter til statsløse personer, udstedt i henhold til konventionen af 1954 om statsløse personers retsstilling (1).


(1)  Portugal og Østrig, som ikke er kontraherende parter i denne konvention, vil alligevel anerkende, at rejsedokumenter, der er udstedt i medfør af denne konvention, kan forsynes med ensartet visum, udstedt af Schengen-staterne.

BILAG 12

Gebyrer svarende til de administrative omkostninger, der er forbundet med behandlingen af en visumansøgning  (1)

A.

Lufthavnstransit

10 EUR

B.

Transit med en, to eller flere indrejser

10 EUR

C1.

Meget kortvarigt ophold (indtil 30 dage)

15-25 EUR

C2.

Kortvarigt ophold (indtil 90 dage)

30 EUR + 5 EUR at regne fra anden indrejse, i tilfælde af flere indrejser

C3.

Flere indrejser, gyldighed et år

50 EUR

C4.

Flere indrejser, gyldighed indtil fem år

50 EUR + 30 EUR for hvert ekstra år

D.

Nationalt visum til længerevarende ophold

Gebyr fastsættes af medlemsstaterne, evt. gratis

med begrænset territorial gyldighed

Mindst 50 % af prisen for visum A, B eller C

udstedt ved grænsen

Det dobbelte af det gebyr, der betales for den ønskede visumtype. Disse visa kan udstedes gratis

kollektivvisum, type A og B (5-50 personer)

10 EUR + 1 EUR pr. person

kollektivvisum, type C1 (30 dage), en eller to indrejser (5-50 personer)

30 EUR + 1 EUR pr. person

kollektivvisum, type C1 (30 dage), mere end to indrejser (5-50 personer)

30 EUR + 3 EUR pr. person

Disse gebyrer opkræves enten i euro, i US-dollars eller i den nationale valuta i det tredjeland, hvor ansøgningen er indgivet.

Principper:

I.

Gebyrerne betales i konvertibel valuta eller i national valuta på grundlag af den gældende officielle vekselkurs.

II.

Gebyrerne kan i enkelte tilfælde nedsættes eller frafaldes i overensstemmelse med national lovgivning af hensyn til kulturelle, udenrigspolitiske, udviklingspolitiske eller andre væsentlige offentlige interesser.

III.

Kollektivvisa udstedes i overensstemmelse med national lovgivning og for højst 30 dage.


(1)  I overensstemmelse med Rådets beslutning2002/44/EF (EFT L 20 af 23.1.2002, s. 5), artikel 3:

»1.   Denne beslutning finder anvendelse senest fra den 1. juli 2004.

2.   Medlemsstaterne kan anvende denne beslutning inden den 1. juli 2004, såfremt de meddeler Generalsekretariatet for Rådet, fra hvilken dato de kan gøre dette.

3.   Hvis alle medlemsstaterne lader denne beslutning finde anvendelse inden den 1. juli 2004, offentliggør Generalsekretariatet for Rådet den dato, fra hvilken den sidste medlemsstat har gjort dette, i De Europæiske Fællesskabers Tidende

BILAG 13

Udfyldelse af visummærkat

ΝΒ: Generelt kan visa tidligst udstedes tre måneder før første anvendelse.

LUFTHAVNSTRANSITVISUM

Det bemærkes, at kun statsborgere fra visse følsomme stater (jf. bilag 3) er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum. Indehaveren af et sådant visum må ikke forlade den internationale zone i den pågældende lufthavn.

Eksempel 1

LUFTHAVNSTRANSITVISUM TIL ÉN INDREJSE

Image

Visumtype A

Dette visum giver kun ret til indrejse i ét land (i dette tilfælde Danmark).

Gyldighedsperioden beregnes på grundlag af den afrejsedato, der er angivet på billetten (f.eks. 01.03.01). Fristen beregnes, idet der tilføjes syv dage for det tilfælde, at visumindehaveren udsætter sin afrejse.

Da lufthavnstransitvisum ikke berettiger til ophold, skal rubrikken »Opholdets varighed« udfyldes med XXX.

Eksempel 2 A

LUFTHAVNSTRANSITVISUM TIL TO INDREJSER

(gyldighedsområde: én stat)

Image

Dette visum giver ret til lufthavnstransit ved ud- og hjemrejse.

I dette tilfælde beregnes visummets gyldighedsperiode som følger: dato for hjemrejsen plus syv dage (i det viste eksempel: hjemrejse den 15.03.01).

Hvis det kun drejer sig om transit via en enkelt lufthavn, opgives navnet på den pågældende stat i rubrikken »Gyldig til« (eksempel 2A). Hvis det i undtagelsestilfælde drejer sig om transit via to forskellige Schengen-stater ved ud- og hjemrejsen, udfyldes rubrikken med »Schengen-stater« (jf. eksempel 2B nedenfor).

Eksempel 2 B

LUFTHAVNSTRANSITVISUM TIL TO INDREJSER

(gyldighedsområde: flere stater)

Image

Rubrikken »Gyldig til« udfyldes med »Schengen-stater«, hvilket giver ret til transit via lufthavne i to forskellige stater.

Eksempel 3

LUFTHAVNSTRANSITVISUM TIL FLERE INDREJSER

(må kun udstedes i undtagelsestilfælde)

Image

For et lufthavnstransitvisum til flere indrejser beregnes gyldighedsperioden således: dato for afrejsen plus tre måneder.

Rubrikken »Gyldig til« udfyldes som for lufthavnstransitvisummet til to indrejser.

TRANSITVISUM

Eksempel 4

TRANSITVISUM TIL ÉN INDREJSE

Image

Visumtype B; det anbefales at tilføje ordet »TRANSIT«.

Gyldighedsperioden beregnes fra afrejsedatoen (f.eks. 01.03.01). Fristen beregnes således: afrejsedato plus (højst fem dage) plus syv dage (yderligere frist, hvis hjemrejsen udsættes).

Opholdet må ikke vare mere end fem dage.

Eksempel 5

TRANSITVISUM TIL TO INDREJSER

Image

Gyldighedsperiode: Hvis de forskellige datoer for transitten ikke er kendt, hvilket oftest er tilfældet, beregnes gyldighedsperioden som regel således: afrejsedato plus seks måneder.

Opholdet må ikke vare mere end fem dage pr. transit.

Eksempel 6

TRANSITVISUM TIL FLERE INDREJSER

Image

Gyldighedsperioden beregnes som i eksempel 5.

Opholdet må ikke vare længere end fem dage pr. transit.

KORTTIDSVISUM

Eksempel 7

KORTTIDSVISUM TIL EN ENKELT INDREJSE

Image

Visumtype C

Gyldighedsperioden beregnes fra afrejsedato (f.eks. 01.03.01). Perioden beregnes således: afrejsedato plus ophold plus 14 dages yderligere frist.

Opholdet må ikke vare længere end 90 dage pr. halvårsperiode (i eksemplet 30 dage).

Eksempel 8

KORTTIDSVISUM TIL FLERE INDREJSER

Image

Gyldighedsperioden beregnes fra afrejsedatoen og må ikke være længere end seks måneder, alt efter den forelagte dokumentation.

Opholdet må ikke vare længere end 90 dage for hver halvårsperiode (angivet i det viste eksempel, men opholdet kan også være af kortere varighed). Opholdets varighed svarer til den samlede varighed af de på hinanden følgende ophold. Varigheden afhænger i øvrigt af den forelagte dokumentation.

Eksempel 9

REJSEVISUM (KORTTIDS-)

Image

Visum til et kort ophold, med flere indrejser med en gyldighedsperiode på mere end seks måneder: et, to, tre år, i undtagelsestilfælde fem år (VIP). I det viste eksempel er gyldighedsperioden tre år.

Opholdet beregnes som i eksempel 8 (højst 90 dage).

VISUM MED BEGRÆNSET TERRITORIAL GYLDIGHED

Dette visum kan enten være et visum til kortvarigt ophold eller et transitvisum.

Anvendelsesområdet kan begrænses til én eller flere staters område.

Eksempel 10

VISUM MED BEGRÆNSET TERRITORIAL GYLDIGHED (KORT OPHOLD), ÉN STAT

Image

I det viste eksempel er området begrænset til én stat: Danmark.

Visumtype C (dette tilfælde svarer til eksempel 7).

Eksempel 11

KORTTIDSVISUM MED BEGRÆNSET TERRITORIAL GYLDIGHED, UDSTEDT TIL FLERE STATER

I dette tilfælde anføres i rubrikken »Gyldigt til«:

enten landekoden for de medlemsstater, hvortil visummet er gyldigt (Belgien: B, Danmark: DK, Tyskland: D, Grækenland: GR, Spanien: E, Frankrig: F, Italien: I, Luxembourg: L, Nederlandene: NL, Østrig: A, Portugal: P, Finland: FIN, Sverige: S, Island: IS, Norge: N. Når det drejer sig om Benelux-landene: BNL). I det viste eksempel er den territoriale gyldighed begrænset til Frankrig og Spanien

Image

eller angivelsen »Schengen-stater« fulgt i parentes af tegnet minus og koderne for de medlemsstater, for hvilke visummet ikke er gyldigt. I det viste eksempel er gyldigheden begrænset til alle de medlemsstater, som anvender Schengen-reglerne, med undtagelse af Frankrig og Spanien.

Image

Eksempel 12

VISUM MED BEGRÆNSET TERRITORIAL GYLDIGHED, DER ER UDSTEDT TIL TRANSIT, TIL EN ENKELT STAT

Image

Visumtype B

I det viste eksempel er gyldighedsområdet begrænset til én stat: Danmark.

MEDREJSENDE PERSONER

Eksempel 13

Image

I dette tilfælde er et eller flere børn eller i undtagelsestilfælde ægtefællen opført i passet.

Hvis et eller flere børn er omfattet af visummet, tilføjes i rubrikken »pasnummer« efter pasnummeret »+nX« (n = antal børn), og hvis det drejer sig om ægtefællen, indføjes »+Y«. I det viste eksempel (kortvarigt ophold, én indrejse, opholdets varighed 30 dage) gælder visummet for pasindehaveren, tre børn og ægtefællen.

VISUM UDSTEDT PÅ VEGNE AF EN ANDEN STAT

Eksempel 14

Image

Det drejer sig om tilfælde, hvor en Schengen-stats diplomatiske eller konsulære repræsentation har udstedt et visum i stedet for en anden Schengen-stat.

I så tilfælde udfyldes rubrikken »Bemærkninger« med et »R« efterfulgt af koden for det land, i hvis navn visummet er udstedt.

Følgende landekoder anvendes:

Belgien

:

B

Danmark

:

DK

Tyskland

:

D

Grækenland

:

GR

Spanien

:

E

Frankrig

:

F

Italien

:

I

Luxembourg

:

L

Nederlandene

:

NL

Østrig

:

A

Portugal

:

P

Finland

:

FIN

Sverige

:

S

Island

:

IS

Norge

:

N.

I dette eksempel har den danske ambassade i Ankara udstedt et visum på Spaniens vegne.

NATIONALT VISUM TIL LÆNGEREVARENDE OPHOLD MED SAMME GYLDIGHED SOM VISUM TIL KORTVARIGT OPHOLD (VDC)

Eksempel 15

I dette tilfælde suppleres rubrikken »Gyldig til« med landekoden for det land, der har udstedt visum til længerevarende ophold, plus ordet »Schengen-stater«.

I det valgte eksempel drejer det sig om nationalt visum til længerevarende ophold udstedt af Frankrig og med samme gyldighed som et ensartet visum til kortvarigt ophold.

Visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til kortvarigt ophold påføres koden D + C.

SAMMENDRAG

 

»GYLDIG TIL«

»TYPE«

»ANTAL INDREJSER«

»FRA … TIL«

»HVERT OPHOLD HØJST«

(dage)

Lufthavnstransit

FRANKRIG

(f.eks.)

eller

SCHENGEN-STATER

A

01

Afrejsedato

Afrejsedato + 7 dage

XXX

02

Afrejsedato

Hjemrejsedato + 7 dage

MULT (1)

Første afrejsedato

Første afrejsedato + antal tilladte opholdsmåneder (højst 3 måneder)

Transit

SCHENGEN-STATER

eller

FRANKRIG

(f.eks.)

B

01

Afrejsedato

Afrejsedato + ophold + 7 dage

XXX

eller

fra 1-5

02

Første afrejsedato

Første afrejsedato + antal tilladte opholdsmåneder (højst 6 måneder)

MULT (1)

Første afrejsedato

Kortvarigt ophold

SCHENGEN-STATER

eller

FRANKRIG

(f.eks.)

C

01

Afrejsedato

Afrejsedato + ophold + 14 dage

Fra 1-90

MULT (2)

Første afrejsedato

Første afrejsedato + antal tilladte opholdsmåneder (højst 5 år)

Længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til kortvarigt ophold

FRANKRIG

(f.eks.)

+

SCHENGEN-STATER

D + C

 

 

 

 


(1)  MULT betyder flere rejser, altså mere end to indrejser.

(2)  MULT betyder flere rejser, altså mere end én indrejse.

BILAG 14

Principper for og fremgangsmåde ved underretning af de kontraherende parter i forbindelse med udstedelse af visum med begrænset territorial gyldighed, annullation, ophævelse og afkortelse af gyldighedsperioden for ensartede visa samt udstedelse af nationale opholdstilladelser

1.   UNDERRETNING I FORBINDELSE MED UDSTEDELSE AF VISUM MED BEGRÆNSET TERRITORIAL GYLDIGHED

1.1.   Generelt

For at få tilladelse til at indrejse på Schengen-staternes område skal en udlænding generelt opfylde betingelserne i artikel 5, stk. 1, i konventionen.

En udlænding, der ikke opfylder alle disse betingelser, skal nægtes indrejse henholdsvis visum, medmindre en kontraherende part finder det nødvendigt at fravige dette princip af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser. Den pågældende kontraherende part må i så fald kun udstede et visum med begrænset territorial gyldighed, og den skal underrette de øvrige kontraherende parter herom (artikel 5, stk. 2, og artikel 16 i konventionen).

I princippet gælder følgende for udstedelse af visum med begrænset territorial gyldighed til kortvarigt ophold på grundlag af konventionen og de fælles konsulære instrukser (SCH/II-Visa(93) 11, REV 6, COR 4, kap. V, nr. 3):

a)

Udstedelse af visum med begrænset territorial gyldighed er en undtagelsesforanstaltning. Betingelserne for udstedelsen af denne type visum skal undersøges omhyggeligt i hvert enkelt tilfælde.

b)

Dette betyder ikke, at de kontraherende parter vil gøre omfattende brug af muligheden for at udstede visum med begrænset territorial gyldighed, hvilket ikke ville være i overensstemmelse med meningen og formålet med Schengen-reglerne. Man skal altså ikke regne med, at der vil blive udstedt ret mange af disse visa, og det vil derfor ikke være nødvendigt at indføre en automatiseret procedure for underretning af de øvrige kontraherende parter.

1.2.   Procedureregler

Ved fastlæggelsen af procedurereglerne for underretning af de øvrige kontraherende parter om udstedelse af visum med begrænset territorial gyldighed skal der skelnes mellem visa, der udstedes af de diplomatiske og konsulære repræsentationer, og visa, der udstedes af grænsemyndighederne. Følgende procedureregler finder anvendelse:

1.2.1.   De diplomatiske og konsulære repræsentationers udstedelse af visum

Generelt anvendes de regler, der gælder for den midlertidige procedure for høring af de centrale myndigheder (artikel 17, stk. 2, i konventionen), analogt på underretning af de øvrige kontraherende parter (jf. SCH/II-Visa(94) 7). De kontraherende parter skal give meddelelse herom, hvis de anvender afvigende regler. I princippet skal oplysninger meddeles inden for 72 timer.

1.2.2.   Grænsemyndighedernes udstedelse af visum

De øvrige kontraherende parters centrale myndigheder underrettes i princippet inden for 72 timer.

1.2.3.

Det er nødvendigt, at de kontraherende parter udpeger kontaktsteder, der kan modtage oplysningerne.

1.2.4.

I forbindelse med indførelsen af en automatiseret procedure for gennemførelsen af konsultationer mellem de centrale myndigheder (konventionens artikel 17, stk. 2) skal der medtages en bestemmelse om, at de øvrige kontraherende parter underrettes om udstedelsen af et visum med begrænset territorial gyldighed, såfremt visummet udstedes, fordi en (eller flere) kontraherende part(er) har gjort indvendinger mod udstedelsen af et Schengen-visum inden for rammerne af høringsproceduren. Hvis visum med begrænset territorial gyldighed udstedes under andre omstændigheder, må denne procedure ikke anvendes til at sende de nødvendige oplysninger mellem staterne.

1.2.5.

Følgende oplysninger sendes til de kontraherende parter:

 

visumindehaverens efternavn, fornavn og fødselsdato

 

visumindehaverens nationalitet

 

dato og sted for udstedelsen af visum med begrænset territorial gyldighed

 

grunde til, at visummet har begrænset territorial gyldighed:

humanitære hensyn

nationale interesser

internationale forpligtelser

rejselegitimation, der ikke er gyldig for alle kontraherende parter

andet visum inden for seks måneder

de centrale myndigheder er på grund af sagens hastende karakter ikke blevet hørt

en central myndighed har fremsat indvendinger under høringen.

2.   ANNULLATION ELLER OPHÆVELSE AF ET ENSARTET VISUM ELLER AFKORTELSE AF DETS GYLDIGHEDSPERIODE

På grundlag af de principper, som eksekutivkomitéen har vedtaget for annullation, ophævelse og afkortelse af gyldighedsperioden for et ensartet visum (SCH/Com-ex(93) 24), skal de øvrige kontraherende parter underrettes i følgende tilfælde:

2.1.   Annullation af visum

Annullation af et Schengen-visum skal forhindre personer i at rejse ind på de kontraherende parters område, hvis det efter udstedelsen viser sig, at forudsætningerne for udstedelsen ikke var opfyldt.

En kontraherende part, der annullerer et visum, som er udstedt af en anden kontraherende part, underretter i princippet den udstedende kontraherende parts centrale myndigheder inden for 72 timer.

Denne meddelelse skal indeholde følgende oplysninger:

 

visumindehaverens efternavn, fornavn og fødselsdato

 

visumindehaverens nationalitet

 

rejselegitimationens art og nummer

 

visummærkatens nummer

 

visumtype

 

dato og sted for udstedelsen af visummet

 

dato og grunde til annullationen.

2.2.   Ophævelse af et visum

Ophævelse af et visum gør det muligt at annullere visummets resterende gyldighed, uanset om indrejse har fundet sted.

En kontraherende part, der ophæver et ensartet visum, skal i princippet underrette den udstedende kontraherende part inden for 72 timer. Denne meddelelse skal indeholde samme oplysninger som under punkt 2.1.

2.3.   Afkortelse af et visums gyldighedsperiode

Hvis en kontraherende part afkorter et visums gyldighedsperiode, og det pågældende visum er udstedt af en anden kontraherende part, underretter den i princippet denne stats centrale myndigheder inden for 72 timer. Denne meddelelse skal indeholde samme oplysninger som under punkt 2.1.

2.4.   Procedure

Hvis et visum annulleres, ophæves, eller dets gyldighedsperiode afkortes, sendes oplysningerne til den kontraherende part, der har udstedt visummet, i princippet til den centrale myndighed, som denne kontraherende part har udpeget.

3.   UNDERRETNING OM NATIONALE OPHOLDSTILLADELSER (KONVENTIONENS ARTIKEL 25)

Ifølge konventionens artikel 25, stk. 1, konsulterer en kontraherende part, der påtænker at udstede opholdstilladelse til en udlænding, der er indberettet som uønsket, først den indberettende kontraherende part og tager hensyn til denne parts interesser. En forudsætning for udstedelsen af opholdstilladelsen kan især være humanitære grunde eller internationale forpligtelser. Det skal i alle tilfælde dreje sig om tungtvejende grunde.

Ifølge artikel 25, stk. 1, andet afsnit, sletter den indberettende kontraherende part indberetningen af den pågældende, men kan opføre vedkommende på sin nationale liste over uønskede personer.

Anvendelsen af ovennævnte bestemmelser indebærer således to udvekslinger af oplysninger mellem den part, der påtænker at udstede opholdstilladelsen, og den indberettende kontraherende part, nemlig:

forudgående konsultation for at tage hensyn til den indberettende parts interesser

underretning om udstedelse af opholdstilladelse, således at den indberettende part kan slette indberetningen.

Ifølge artikel 25, stk. 2, skal den indberettende kontraherende part ligeledes konsulteres, hvis det først bagefter, dvs. efter udstedelsen af opholdstilladelsen, viser sig, at indehaveren af opholdstilladelsen er indberettet som uønsket.

På baggrund af tankegangen bag konventionen finder udstedelse af opholdstilladelse til en udlænding, der er indberettet af en af de kontraherende parter med henblik på nægtelse af adgang, kun sted i undtagelsestilfælde.

Den konsultationsprocedure, der er beskrevet i artikel 25, er stærkt afhængig af, hvordan Schengen-informationssystemet (SIS) fungerer. Det skal undersøges, om fremsendelsen af oplysninger kan understøttes af det fremtidige Sirene-system.

De procedureregler, der er fastlagt i dette bilag, tages op til revision for så vidt angår den praktiske gennemførlighed senest 12 måneder efter, at konventionen er bragt i anvendelse.

BILAG 15

Modeller til ensartet garantierklæring vedrørende invitation, underhold og logi, udformet af de kontraherende parter

Image

Image

Image

Image

BILAG 16 (1)

Model til harmoniseret ansøgningsskema til indgivelse af en ansøgning om ensartet visum

Image

Image


(1)  I overensstemmelse med Rådets beslutning 2002/354/EF (EFT L 123 af 9.5.2002, s. 50), artikel 3: »Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2003.«


Top