Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002D0790

    2002/790/EF: Kommissionens beslutning af 10. oktober 2002 om tredje ændring af beslutning 2002/383/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i Frankrig, Tyskland og Luxembourg (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 3681)

    EFT L 274 af 11.10.2002, p. 38–39 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/10/2002

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/790/oj

    32002D0790

    2002/790/EF: Kommissionens beslutning af 10. oktober 2002 om tredje ændring af beslutning 2002/383/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i Frankrig, Tyskland og Luxembourg (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 3681)

    EF-Tidende nr. L 274 af 11/10/2002 s. 0038 - 0039


    Kommissionens beslutning

    af 10. oktober 2002

    om tredje ændring af beslutning 2002/383/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i Frankrig, Tyskland og Luxembourg

    (meddelt under nummer K(2002) 3681)

    (EØS-relevant tekst)

    (2002/790/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelsen af det indre marked(1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF(2), særlig artikel 10, stk. 4,

    under henvisning til Rådets direktiv 2001/89/EØF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest(3), særlig artikel 29, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Der er udbrudt klassisk svinepest i visse grænseområder i Frankrig, Tyskland og Luxembourg.

    (2) På grund af handelen med levende svin kan disse udbrud udgøre en fare for bestandene i andre dele af Fællesskabet.

    (3) Frankrig, Luxembourg og Tyskland har truffet foranstaltninger i forbindelse med direktiv 2001/89/EF.

    (4) Kommissionen vedtog beslutning 2002/383/EF(4), senest ændret ved beslutning 2002/625/EF(5), om beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i Frankrig, Tyskland og Luxembourg.

    (5) I betragtning af udviklingen i den epidemiologiske situation hos vildsvin i Tyskland og Frankrig er det hensigtsmæssigt at ændre det område, som disse foranstaltninger vedrører, lidt. Beslutning 2002/383/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Bilaget til beslutning 2002/383/EF affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2002.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

    (2) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

    (3) EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5.

    (4) EFT L 136 af 24.5.2002, s. 22.

    (5) EFT L 200 af 30.7.2002, s. 35.

    BILAG

    Frankrig:

    - det område af departementet Moselle, der ligger nord for i) vejen D855 fra grænsen mod Tyskland indtil byen Königsmacker, ii) Mosel-floden fra byen Königsmacker indtil byen Thionville og iii): motorvej A30 fra byen Thionville indtil grænsen mod Meurthe-et-Moselle

    - det område af departementet Meurthe-et-Moselle, der ligger nord for motorvej A30/hovedvej N52 fra grænsen med Moselle indtil byen Longwy ved grænsen mod Belgien.

    Tyskland:

    - hele området i Rheinland-Pfalz, undtagen området øst for Rhinen

    - i Saarland: i Kreis Merzig-Wadern: Mettlach, Merzig, Beckingen, Losheim, Weiskirchen og Wadern. I Kreis Saarlouis: Dillingen, Bous, Ensdorf, Schwalbach, Saarwellingen, Nalbach, Lebach, Schmelz og Saarlouis. I Kreis Sankt Wendel: Nonnweiler, Nohfelden, Tholey

    - følgende områder i Nordrhein-Westfalen: byen Aachen; i Kreis Aachen: Monschau, Stollberg, Simmerath og Roetgen, i Kreis Düren: Heimbach, Nideggen, Hürtgenwald og Langerwehe, i Kreis Euskirchen: Schleiden, Bad Münstereifel, Mechernich, Euskirchen, Kall, Nettersheim, Hellenthal, Dahlem, Blankenheim og Zülpich samt i Kreis Rhein-Sieg: Rheinbach, Meckenheim og Swisttal.

    Luxembourg:

    - hele området.

    Top