Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001Y0123(01)

    Rådets resolution af 14. december 2000 om sundhed og ernæring

    EFT C 20 af 23.1.2001, p. 1–2 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    32001Y0123(01)

    Rådets resolution af 14. december 2000 om sundhed og ernæring

    EF-Tidende nr. C 020 af 23/01/2001 s. 0001 - 0002


    Rådets resolution

    af 14. december 2000

    om sundhed og ernæring

    (2001/C 20/01)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

    1. MINDER OM, at Den Europæiske Unions borgere lægger stor vægt på sundheden, og at de anser den for et afgørende element i en høj livskvalitet,

    2. MINDER OM resolutionen af 3. december 1990(1) om en fællesskabsaktion vedrørende ernæring og sundhed, hvis mål generelt stadig er gyldige, samt om konklusionerne af 15. maj 1992(2),

    3. UNDERSTREGER på ny ernæringens betydning som en af de vigtigste bestemmende faktorer for menneskers sundhed og konstaterer, af befolkningens sundhedstilstand derfor kan beskyttes og forbedres ved en indsats på ernæringsområdet,

    4. HENVISER TIL, at videnskabelige undersøgelser har påvist, at en uhensigtsmæssig kost kombineret med utilstrækkelig motion er en af de vigtigste, undgåelige risikofaktorer i forbindelse med forekomsten af hjerte-kar-sygdomme, der er en af de vigtigste dødsårsager i Den Eurpæiske Union; at det også er påvist, at en ensidig kost fremmer forekomsten af andre alvorlige lidelser såsom visse former for kræft, knogleskørhed, ikke-arvelig sukkersyge og visse patologiske tilstande, der skyldes mangel på bestemte næringsstoffer,

    5. ER BEKYMRET OVER konsekvenserne af den stigende forekomst af fedme og overvægt i Den Europæiske Union, navnlig hos børn og unge,

    6. KONSTATERER, at hele befolkningen på trods af de bemærkelsesværdige fremskridt, der er gjort med hensyn til befolkningernes kost i Den Europæiske Union, fortsat er udsat for sundhedsproblemer, der skyldes ernæringen, og at visse grupper, såsom børn, unge, ældre og økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper, fortsat er mere udsatte for så vidt angår konsekvenserne af en uhensigtsmæssig ernæring,

    7. UNDERSTREGER, at dårlig ernæring medfører større sociale og sundhedsmæssige omkostninger for medlemsstaterne,

    8. KONSTATERER, at kendskabet til den ernæringsmæssige situation for så vidt angår indtagelsen af fødevarer og kostvanere er uensartet, både imellem medlemsstaterne indbyrdes og i de enkelte medlemsstater,

    9. NOTERER SIG udviklingen af forskellige kostvaner og madkulturer i Den Europæiske Union, herunder navnlig den stadig større rolle, som kantiner og storkøkkener samt forbrug af færdigtilberedte fødevarer spiller,

    10. KONSTATERER, at der på trods af de fremskridt, der er gjort med hensyn til oplysning og mærkning af ernæringsindhold, ikke i tilstrækkelig grad gives pålidelige, sammenhængende og tilgængelige oplysninger om fødevarers ernæringsmæssige karakteristika og om kostsammensætningens ernæringskvalitet,

    11. MENER, at de forskellige madkulturer i Den Europæiske Union er en rigdom, som skal respekteres, og at der skal tages hensyn til dem, når der udformes og gennemføres politikker vedrørende ernæringsmæssig sundhed; disse politikker skal derfor først og fremmes fastlægges på nationalt plan,

    12. UNDERSTREGER dog, at en lang række fællesskabspolitikker, navnlig politikkerne vedrørende folkesundhed, landbrug, fiskeri, forskning, transport, forbrugerbeskyttelse og det indre marked, har så stor indvirkning, at de nationale ernæringspolitikker kun i fuldt omfang kan være effektive, hvis der tages hensyn til aspekterne vedrørende ernæringsmæssig sundhed ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de pågældende fællesskabspolitikker,

    13. NOTERER SIG, at foranstaltninger til forbedring af udbuddet af og adgangen til sunde fødevarer og oplysninger om sund kost er vigtige elementer i ernæringspolitikken,

    14. MENER, at foranstaltningerne vedrørende ernæringsmæssig sundhed skal spille en passende rolle i det kommende fællesskabshandlingsprogram vedrørende folksundheden,

    15. ER AF DEN OPFATTELSE, at en politik vedrørende sundhed og ernæring for at være effektiv bl.a. bør bygge på udveksling af erfaringer og oplysninger og på samarbejde mellem og uddannelse af alle berørte aktører, herunder ernæringseksperter og andre faggrupper på området, forbrugerne og ngo'erne,

    16. OPFORDRER mdlemsstaterne TIL som led i deres nationale politikker vedrørende ernæringsmæssig sundhed

    i) at udvikle befolkningens evne til at træffe deres forbrugsvalg på et velinformeret grundlag ved at tilskynde til sundhedsfremmende ernæringsmæssige holdninger og vaner lige fra den tidlige barndom og gennem alle livets faser og ved at oplyse herom

    ii) at inddrage alle berørte aktører i overvejelserne om ernæringsmæssig sundhed og i arbejdet med at fremme denne

    iii) at forsætte udarbejdelsen, formidlingen og gennemførelsen af anbefalinger om ernæringsmæssig sundhed på et solidt videnskabeligt grundlag

    iv) at forbedre kendskabet til kost og ernæring hos fagfolk på sundhedsområdet og fødevareområdet

    v) at deltage aktivt i nettene for indsamlig af data vedrørende ernæring og motion i Fællesskabet

    vi) at tilskynde til, at nationale eksperter deltager i aktiviteterne på fællesskabsplan, navnlig i tilvejebringelsen af videnskabelig ekspertise,

    17. NOTERER SIG, at Kommissionen i forbindelse med hvidbogen om fødevaresikkerhed blandt andet påtænker at udarbejde en overordnet og sammenhængende ernæringspolitik og at forelægge en handlingplan vedrørende ernæring samt henstillinger vedrørende retningslinjer på ernæringsområdet,

    18. OPFORER Kommissionen TIL at undersøge, hvordan en bedre ernæring kan fremmes i Den Europæiske Union, og i givet fald fremsætte hensigtsmæssige forslag herom, navnlig med henblik på

    i) at tage hensyn til den ernæringsmæssige sundhed ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle relevante fællesskabspolitikker og udvikle værktøjer, der gør det muligt at evaluere de øvrige fællesskabspolitikkers indvirkning på den ernæringsmæssige sundhed

    ii) at fortsætte udviklingen af værktøjer til overvågning af den ernæringsmæssige sundhed og de faktorer, der har indvirkning herpå, ved at bygge på de værktøjer, som medlemsstaterne anvender, med henblik på at opnå sammenlignelige oplysninger, samt at sikre en regelmæssig evaluering af disse oplysninger som supplement til medlemsstaternes foranstaltninger

    iii) at støtte og fremme regelmæssig udveksling af erfaringer inden for sundhed og ernæring

    iv) at fremme udviklingen af videnskabelig ekspertise på det ernæringsmæssige område, navnlig for at hjælpe med til at skabe grundlag for og ajourføre nationale eller lokale anbefalinger samt forbrugeroplysningen

    v) at støtte forskningen vedrørende sammenhængene mellem sundhed og ernæring, sygdomme i tilknytning til ernæring, forståelse af ernæringsmæssig adfærd samt indvirkningen af de politikker, der føres, på sundhed og ernæring

    vi) at fremme udvekslingen af oplysninger om uddannelser og erhverv på det ernæringsmæssige område

    vii) at fremme brugen af mærkning om ernæringsindhold, idet den skall tilpasses forbrugernes behov, samt andre former for ernæringsmæssige oplysninger

    viii) at undersøge muligheden for at gennemføre pilotprojekter for at fremme sunde kostvaner, der kan handle om noget så forskelligt som forbrug af frugt og grøntsager eller amning

    ix) at overveje, hvorledes de nye informationsteknologier kan udnyttes for at forbedre oplysningen af aktørerne, men også af befolkningen

    x) at planlægge en opfølgning af aktionerne vedrørende ernæring.

    19. OPFORDRER Kommissionen TIL at videreføre samarbejdet med de kompetente internationale organisationer, herunder navnlig WHO, for at sikre en effektiv koordinering af aktiviteterne samt at undgå overlapning.

    (1) EFT C 329 af 31.12.1990, s. 1.

    (2) EFT C 148 af 12.6.1992, s. 2.

    Top