Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R1840

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1840/2001 af 19. september 2001 om tredje ændring af forordning (EF) nr. 23/2001 om særlige undtagelser fra forordning (EF) nr. 800/1999, (EØF) nr. 3719/88, (EF) nr. 1291/2000 og (EØF) nr. 1964/82 vedrørende oksekød

    EFT L 251 af 20.9.2001, p. 4–5 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/12/2004

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1840/oj

    32001R1840

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1840/2001 af 19. september 2001 om tredje ændring af forordning (EF) nr. 23/2001 om særlige undtagelser fra forordning (EF) nr. 800/1999, (EØF) nr. 3719/88, (EF) nr. 1291/2000 og (EØF) nr. 1964/82 vedrørende oksekød

    EF-Tidende nr. L 251 af 20/09/2001 s. 0004 - 0005


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1840/2001

    af 19. september 2001

    om tredje ændring af forordning (EF) nr. 23/2001 om særlige undtagelser fra forordning (EF) nr. 800/1999, (EØF) nr. 3719/88, (EF) nr. 1291/2000 og (EØF) nr. 1964/82 vedrørende oksekød

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1512/2001(2), særlig artikel 29, stk. 2, litra a), artikel 33, stk. 12, og artikel 41, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) De sundhedsforanstaltninger, som nogle tredjelandes myndigheder har truffet over for eksporten af kvæg og oksekød som følge af tilfældene af bovin spongiform encephalopati, har skadet eksportørernes økonomiske interesser alvorligt.

    (2) Som følge af de tilfælde af mund- og klovesyge, der er opstået i flere af Den Europæiske Unions medlemsstater, er der truffet visse beskyttelsesforanstaltninger på grundlag af Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(3), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF(4), særlig artikel 10, og på grundlag af Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(5), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF, særlig artikel 9.

    (3) Ved forordning (EF) nr. 23/2001(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 908/2001(7), blev der truffet foranstaltninger til at begrænse de skadelige konsekvenser.

    (4) De sundhedsforanstaltninger, som nogle tredjelandes myndigheder har truffet over for eksporten fra EF, er fortsat i kraft og er i nogle tilfælde blevet skærpet. På baggrund af denne situation bør visse frister forlænges, uden at datoen den 31. december 2001 overskrides.

    (5) De i den forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Artikel 2 i forordning (EF) nr. 23/2001 affattes således: "Artikel 2

    1. Efter ansøgning fra licenshaveren kan eksportlicenser, der er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 1445/95, og som der var ansøgt om senest den 30. marts 2001, bortset fra licenser, hvis gyldighedsperiode udløb inden den 1. november 2000, annulleres og sikkerhedsstillelsen i forbindelse hermed frigives.

    2. Efter ansøgning fra eksportøren og for produkter, som toldformaliteterne ved udførsel var afsluttet for senest den 30. marts 2001:

    - eller som senest den dato var henført under en af ordningerne omhandlet i artikel 4 og 5 i forordning (EØF) nr. 565/80, forlænges den tresdagesfrist, der i artikel 32, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 1291/2000 samt i artikel 7, stk. 1, og i artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999 er fastsat for, hvornår produkterne skal have forladt EF's toldområde, indtil den 31. december 2001

    - men som på den dato endnu ikke havde forladt EF's toldområde eller senest den dato var henført under en af ordningerne omhandlet i artikel 4 og 5 i forordning (EØF) nr. 565/80, tilbagebetaler eksportøren en eventuelt forudbetalt restitution, og de forskellige sikkerhedsstillelser i forbindelse hermed frigives

    - og som senest den dato havde forladt EF's toldområde, kan genindføres og overgå til fri omsætning i EF. I så fald tilbagebetaler eksportøren en eventuelt forudbetalt restitution, og de forskellige sikkerhedsstillelser i forbindelse hermed frigives

    - og som senest den dato havde forladt EF's toldområde, kan genindføres hertil og anbringes under en suspensionsprocedure i en frizone, på et frilager eller toldoplag indtil den 31. december 2001, inden de når deres endelige destination, uden at betalingen af restitutionen for den faktiske endelige destination eller sikkerhedsstillelsen for licensen dermed drages i tvivl."

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den gælder for de udførsler, for hvilke der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. september 2001.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21.

    (2) EFT L 201 af 26.7.2001, s. 1.

    (3) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

    (4) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

    (5) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

    (6) EFT L 3 af 6.1.2001, s. 7.

    (7) EFT L 127 af 9.5.2001, s. 33.

    Top