EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R1677

Rådets forordning (EF) nr. 1677/2001 af 13. august 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 772/1999 om indførelsen af en endelig antidumping- og udligningstold på importen af opdrættede atlanterhavslaks med oprindelse i Norge

EFT L 227 af 23.8.2001, p. 15–21 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/02/2002; stiltiende ophævelse ved 32002R0322

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1677/oj

32001R1677

Rådets forordning (EF) nr. 1677/2001 af 13. august 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 772/1999 om indførelsen af en endelig antidumping- og udligningstold på importen af opdrættede atlanterhavslaks med oprindelse i Norge

EF-Tidende nr. L 227 af 23/08/2001 s. 0015 - 0021


Rådets forordning (EF) nr. 1677/2001

af 13. august 2001

om ændring af forordning (EF) nr. 772/1999 om indførelsen af en endelig antidumping- og udligningstold på importen af opdrættede atlanterhavslaks med oprindelse i Norge

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), særlig artikel 8,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(2), særlig artikel 13,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. TIDLIGERE PROCEDURE

(1) Den 31. august 1996 offentliggjorde Kommissionen to separate meddelelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende om indledning af en antidumpingprocedure(3) og en antisubsidieprocedure(4) vedrørende importen af opdrættede atlanterhavslaks med oprindelse i Norge.

(2) Disse procedurer førte til, at der i september 1997 blev indført antidumping- og udligningstold ved Rådets forordning (EF) nr. 1890/97(5) og (EF) nr. 1891/97(6) for at afhjælpe de skadelige virkninger af dumping og subsidiering.

(3) Samtidig godtog Kommissionen ved afgørelse 97/634/EF(7) tilsagn fra 190 norske eksportører, og importen af opdrættede atlanterhavslaks med oprindelse i Norge ("den pågældende vare"), som eksporteredes til Fællesskabet af disse selskaber, blev fritaget for antidumping- og udligningstolden.

(4) Toldens form var senere genstand for en fornyet undersøgelse, og forordning (EF) nr. 1890/97 og (EF) nr. 1891/97 blev erstattet af forordning (EF) nr. 772/1999(8).

B. MANGLENDE OVERHOLDELSE AF TILSAGNET

(5) De tilsagn, der er afgivet af de norske selskaber, forpligter dem bl.a. til at indgive detaljerede kvartalsrapporter til Kommissionen om deres salg til Fællesskabet af den pågældende vare. Disse rapporter skal være Kommissionen i hænde senest 30 dage efter udgangen af det pågældende kvartal.

(6) To norske selskaber, Marstein Seafood AS (nr. 1/93, Taric-tillægskode 8197 ) og Westmarine AS (nr. 1/192, Taric-tillægskode 8625 ), indgav ikke deres salgsrapporter for fjerde kvartal 2000 inden for den fastsatte frist og anførte ikke nogen form for forklaring på denne udeladelse. Kommissionens undersøgelsesresultater i denne forbindelse er beskrevet mere detaljeret i Kommissionens afgørelse 2001/644/EF af 20. juli 2001 om ændring af Kommissionens afgørelse 97/634/EF om godtagelse af tilsagn i forbindelse med antidumping- og antisubsidieprocedurerne vedrørende importen af opdrættede atlanterhavslaks med oprindelse i Norge(9).

(7) Kommissionen har trukket godtagelsen af tilsagnene tilbage, da det er konstateret, at de er blevet misligholdt. Der bør derfor straks indføres endelig antidumping- og antisubsidietold over for de to pågældende selskaber.

C. NY EKSPORTØR OG NAVNEÆNDRINGER

(8) To norske selskaber, Atlantis A/S og Cape Fish A/S, har hævdet, at de er "nye eksportører" i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 772/1999 sammenholdt med artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 og artikel 20 i forordning (EF) nr. 2026/97 og har afgivet tilsagn. Efter at have undersøgt sagen fastslog Kommissionen, at ansøgerne opfyldte betingelserne for at blive anset for at være nye eksportører, og tilsagnene er derfor blevet godtaget. Disse selskaber bør derfor fritages for antidumping- og udligningstolden.

(9) En norsk eksportør, der havde afgivet tilsagn, meddelte Kommissionen, at den koncern, som selskabet tilhørte, var blevet reorganiseret, og at et andet selskab i koncernen nu havde ansvaret for eksporten til Fællesskabet. Selskabet anmodede derfor om at blive erstattet med det andet selskab på listen over selskaber, fra hvilke der er godtaget tilsagn, i bilaget til afgørelse 97/634/EF og på listen over selskaber, der er fritaget for at betale antidumping- og udligningstold, i bilaget til forordning (EF) nr. 772/1999.

(10) To andre eksportører underrettede Kommissionen om, at de havde ændret navn, og anmodede også om, at ovennævnte lister over selskaber blev ændret.

(11) Efter at have undersøgt anmodningerne finder Kommissionen, at de kan godkendes, da forandringerne ikke medfører væsentlige ændringer, der kræver en fornyet vurdering af spørgsmålet om dumping, og heller ikke berører nogen af de betragtninger, der lå til grund for godtagelsen af tilsagnet. Kommissionens undersøgelsesresultater i denne forbindelse er beskrevet mere detaljeret i afgørelse 2001/644/EF.

D. ÆNDRING AF BILAGET TIL FORORDNING (EF) Nr. 772/1999

(12) Bilaget til forordning (EF) nr. 772/1999, der anfører de selskaber, der er fritaget for at betale antidumping- og udligningstold, bør derfor ændres i overensstemmelse med ovenstående -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 772/1999 erstattes af bilaget til denne forordning.

Artikel 2

1. a) Der indføres en endelig udlignings- og antidumpingtold på importen af opdrættede (ikke vilde) atlanterhavslaks henhørende under KN-kode ex 0302 12 00 (Taric-kode: 0302 12 00*21, 0302 12 00*22, 0302 12 00*23 og 0302 12 00*29 ), ex 0303 22 00 (Taric-kode: 0303 22 00*21, 0303 22 00*22, 0303 22 00*23 og 0303 22 00*29 ), ex 0304 10 13 (Taric-kode: 0304 10 13*21 og 0304 10 13*29 ) og ex 0304 20 13 (Taric-kode: 0304 20 13*21 og 0304 20 13*29 ) med oprindelse i Norge og eksporteret af Marstein Seafood AS eller Westmarine AS.

b) Tolden finder ikke anvendelse på vilde atlanterhavslaks (Taric-kode 0302 12 00*11, 0304 10 13*11, 0303 22 00*11 og 0304 20 13*11 ). I denne forordning forstås ved vilde laks fisk, som landingsmedlemsstaternes kompetente myndigheder ved hjælp af alle told- og transportdokumenter, der fremlægges af de berørte parter, finder godtgjort er fanget på havet.

2. a) Udligningstolden fastsættes til 3,8 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

b) Antidumpingtolden, der finder anvendelse på nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsættes til 0,32 EUR pr. kg af varens nettovægt. Hvis prisen frit Fællesskabets grænse, inklusive udlignings- og antidumpingtold, imidlertid er mindre end den i stk. 3 fastsatte relevante mindstepris, opkræves antidumpingtolden med forskellen mellem denne mindstepris og prisen frit Fællesskabets grænse, inklusive udligningstolden.

3. I forbindelse med stk. 2 finder følgende mindstepriser anvendelse pr. kg af varens nettovægt:

>TABELPOSITION>

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2001.

På Rådets vegne

L. Michel

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2000 (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2).

(2) EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1.

(3) EFT C 253 af 31.8.1996, s. 18.

(4) EFT C 253 af 31.8.1996, s. 20.

(5) EFT L 267 af 30.9.1997, s. 1. Ophævet ved forordning (EF) nr. 772/1999 (EFT L 101 af 16.4.1999, s. 1).

(6) EFT L 267 af 30.9.1997, s. 19. Ophævet ved forordning (EF) nr. 772/1999 (EFT L 101 af 16.4.1999, s. 1).

(7) EFT L 267 af 30.9.1997, s. 81. Afgørelsen er senest ændret ved afgørelse 2001/544/EF (EFT L 195 af 19.7.2001, s. 50).

(8) EFT L 101 af 16.4.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1469/2001 (EFT L 195 af 19.7.2001, s. 1).

(9) Se side 49 i denne Tidende.

BILAG

Liste over selskaber, der har afgivet tilsagn og derfor er fritaget for at betale endelig antidumping- og udligningstold

>TABELPOSITION>

Top