EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0883

2001/883/EF: Kommissionens beslutning af 6. december 2001 om ændring af beslutning 2001/650/EF om ydelse af produktionsstøtte for spiseoliven i Spanien (meddelt under nummer K(2001) 3918)

EFT L 327 af 12.12.2001, p. 43–43 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/10/2005

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/883/oj

32001D0883

2001/883/EF: Kommissionens beslutning af 6. december 2001 om ændring af beslutning 2001/650/EF om ydelse af produktionsstøtte for spiseoliven i Spanien (meddelt under nummer K(2001) 3918)

EF-Tidende nr. L 327 af 12/12/2001 s. 0043 - 0043


Kommissionens beslutning

af 6. december 2001

om ændring af beslutning 2001/650/EF om ydelse af produktionsstøtte for spiseoliven i Spanien

(meddelt under nummer K(2001) 3918)

(Kun den spanske udgave er autentisk)

(2001/883/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1513/2001(2), særlig artikel 5, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 5 i Kommissionens beslutning 2001/650/EF af 9. august 2001 om ydelse af produktionsstøtte for spiseoliven i Spanien(3) skal der indgives en supplerende erklæring ud over dyrkningserklæringen eller eventuelt en ny erklæring. For at harmonisere procedurerne og undgå at anvende forskellige bilag for olivenolie og spiseoliven bør der anvendes samme type dyrkningserklæring.

(2) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2001/650/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 5, første og andet afsnit, affattes således: "Med henblik på ydelse af produktionsstøtte for spiseoliven skal producenten have indgivet en dyrkningserklæring i henhold til artikel 1, 2 og 3 i forordning (EF) nr. 2366/98 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen for produktionsstøtte for olivenolie i produktionsårene 1998/99 til 2000/01."

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Spanien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66.

(2) EFT L 201 af 26.7.2001, s. 4.

(3) EFT L 229 af 25.8.2001, s. 20.

Top