32000S1238

Kommissionens beslutning nr. 1238/2000/EKSF

af 14. juni 2000

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af koks i stykker med diameter på over 80 mm med oprindelse i Folkerepublikken Kina

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,

under henvisning til Kommissionens beslutning nr. 2277/96/EKSF af 28. november 1996 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab(1), ændret ved beslutning nr. 1000/1999/EKSF(2), særlig artikel 7,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Indledning

(1) Den 16. september 1999 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (i det følgende benævnt "indledningsmeddelelsen") i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af koks over 80 mm ("koks 80+") med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt "Kina").

(2) Proceduren indledtes på grundlag af en klage indgivet af Eucoke-EEIG (i det følgende benævnt "klageren") på vegne af producenter, der tegner sig for 80 % af produktionen af koks 80+ i Fællesskabet. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

2. Undersøgelse

(3) Kommissionen underrettede officielt de producenter, eksportører, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandet og de klagende EF-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4) En række producenter og eksportører i det pågældende land samt producenter, brugere, importørere og forhandlere i Fællesskabet tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for den fastsatte frist, og som dokumenterede, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.

(5) I betragtning af det store antal producenter og eksportører i det pågældende eksportland og i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i beslutning nr. 2277/96/EKSF ("grundbeslutningen") fandtes det hensigtsmæssigt at anvende, stikprøveudtagning.

(6) Kommissionen sendte spørgeskemaer til parter, der vidstes at være berørt, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra seks producenter i Fællesskabet, fire kinesiske producenter/eksportører, seks importører og to brugere af den pågældende vare.

(7) Kommissionen tilsendte desuden alle producenter og eksportører, som den vidste var berørt af sagen, eller som gav sig til kende, en formular, der skulle udfyldes af de selskaber, som anmodede om markedsøkonomisk status i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundbeslutningen. Kommissionen modtog en anmodning om markedsøkonomisk status inden for den fastsatte frist.

(8) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a) Producenter i Fællesskabet:

- Coal Products Ltd, Chesterfield, Det Forenede Kongerige

- Cokes de Drocourt SA, Rouvroi, Frankrig

- Cokeries d'Anderlues SA, Anderlues, Belgien

- Industrias Doy SL, Oviedo, Spanien

- Industrial Química del Nalon SA, Oviedo, Spanien

- Italiana Coke SA, Savona, Italien

- Productos de Fundicion SA, Baracaldo, Spanien

b) Eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina:

- Tianjin General Nice Coke & Chemicals Co. Ltd, Tianjin

c) Producenter i referencelandet (USA):

- Citizen Gas & Coke Utility, Indianapolis, Indiana

- Empire Coke Company, Birmingham, Alabama

- Sloss Industries Corporation, Birmingham, Alabama

d) Importører i Fællesskabet:

- SSM Coal BV, Rotterdam, Nederlandene

e) Brugere i Fællesskabet:

- Rockwool International A/S, Hedehusene, Danmark

(9) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 1998 til 30. juni 1999 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden"). For så vidt angår de udviklingstendenser, der var relevante for undersøgelsen af skade, analyserede Kommissionen perioden fra 1. januar 1995 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt "den betragtede periode").

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Generelt

(10) Koks 80+ er et fast kulholdigt restprodukt med diameter over 80 mm, der fremkommer, når visse kulblandinger opvarmes til en høj temperatur uden kontakt med luft. Denne vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 2704 00 19. Koks 80+ er almindelig kendt som støberikoks.

(11) Koks 80+ fremstilles af kokskul, der er den eneste kultype med forkoksningsegenskaber. Ved at blande forskellige typer kokskul med brudhæmmende stoffer (antracitkul i pulverform og kulsmuld) kan der fremstilles en lang række kvaliteter af koks 80+, der navnlig har forskelligt kulstofindhold (beregnet som "100 minus askeindholdet minus vandindholdet minus indholdet af flygtige stoffer") og findes i klumper af forskellig størrelse.

(12) Koks 80+ kan fremstilles ved hjælp af to metoder, nemlig "bikubeovne" og "koksovnbatterier". Bikubeovne er kamre af ildfaste sten med tag, hvori kokskul forkulles, og hvor biproduktsgasser frigives i atmosfæren. Forkulning i koksovnbatterier er stærkt mekaniseret, og miljøforureningen minimeres, da de varme gasser, der forlader ovnene, samles, trækkes væk og afkøles. Råtjæren fraskilles og fjernes med henblik på raffinering. Råkoksovngassen vaskes ren for ammoniak, hvorefter den rå benzol fjernes. Noget af den resterende gas benyttes til at opvarme koksovnene, mens resten benyttes til at producere elektricitet.

(13) Uanset den benyttede produktionsmetode er forkulningen en proces, hvor kulblandingen ved høje temperaturer først bliver smidig, derefter opløses og endelig danner koks, når det opløste materiale igen størkner i hård og porøs fast form. I et produktionsforløb efter forkulningen udskilles og afkøles den varme koks. Da den pågældende vare sælges i størrelser over 80 mm, sigtes koksen derefter for at adskille stykker af salgbare størrelser fra stykker af mindre størrelse, dvs. koks under 80 mm.

(14) Undersøgelsen har vist, at der findes en klar skillelinje mellem koks 80+ og koks under 80 mm. Koks 80+, der udelukkende benyttes til industrielle formål, er den eneste størrelse, der er anvendelig som forbrændingsmiddel i kupolovne til fremstilling af smedejern, stenuld og zinkbly, hovedsagelig på grund af varens høje forbrændingsvarme og dens evne til at støtte en byrde uden at bryde sammen. Koks under 80 mm er generelt uegnet til de nævnte anvendelsesformål. Sådanne koks kan benyttes i stålovne og til andre formål, f.eks. fremstilling af kemikalier og sukker.

2. Den af undersøgelsen omfattede vare

(15) Den af undersøgelsen omfattede vare er koks 80+ med oprindelse i Kina. Undersøgelsen har vist, at koks 80+ i Kina hovedsagelig fremstilles i bikubeovne og i mindre grad i koksovnbatterier.

(16) Det fremgik af undersøgelsen, at alle typer af den pågældende vare trods forskelle i de kulblandinger, der benyttedes som råvare, forskelle i produktionsmetoderne og kvalitetsforskelle alt efter varens kulstofindhold og klumpstørrelse har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og har samme anvendelsesformål (som forbrændingsmiddel ved fremstilling af smedejern, stenuld og zinkbly).

(17) Derfor anses alle typer af den pågældende vare for at være en og samme vare i forbindelse med denne antidumpingprocedure.

3. Samme vare

(18) I Fællesskabet fremstilles koks 80+ i koksovnbatterier. Dette har hovedsagelig miljø- og omkostningsmæssige årsager og har til formål at reducere luftforureningen og mindske behovet for arbejdskraft. De selskaber i USA, som samarbejdede med Kommissionen, benytter også koksovnbatterier.

(19) Visse interesserede parter fremførte, at koks 80+ fremstillet i Fællesskabet ikke burde anses for at være samme vare som koks 80+ med oprindelse i Kina. De hævdede navnlig, at den kinesiske vare i forhold til den i EF producerede vare var fremstillet af råmaterialer af lavere kvalitet, ved andre produktionsprocesser og var af lavere kvalitet. Den kinesiske vare kunne desuden ikke benyttes til så mange formål som EF-varen.

(20) Det skal bemærkes, at de kriterier, der skal anvendes ved fastlæggelsen af, hvorvidt der er tale om "samme vare", er baseret på de grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, de endelige anvendelsesformål eller funktioner og endelig brugerens opfattelse af varen og ikke på de råmaterialer eller metoder, der anvendes ved fremstillingen af varen.

(21) Det fremgik af undersøgelsen, at skønt koks 80+ findes i mange forskellige kvaliteter, har kinesisk koks 80+ og den vare, som EF-erhvervsgrenen fremstiller og sælger i Fællesskabet, samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, dvs. varen er et hårdt, tørt og porøst brændstof med højt kulstofindhold. Endvidere er de endelige anvendelsesformål de samme, idet varen benyttes som forbrændingsmiddel, reduktionsmiddel og støttemateriale ved smeltning af jern, sten og zink, og den er generelt indbyrdes udskiftelig, omend bestemte brugere kan have behov for bestemte kvaliteter. Dette bekræftes af, at de endelige brugere af den pågældende vare, såsom støberier samt stenulds- og zinkproducenter, har skiftet fra den EF-fremstillede vare til kinesisk koks 80+. Desuden har forskelle i kvalitet ingen betydning for definitionen af den samme vare, da der ikke klart kan skelnes mellem de to varer med hensyn til fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, anvendelsesformål og brugernes opfattelse af varen.

(22) Det samme gælder for koks 80+ fremstillet og solgt på det amerikanske hjemmemarked. I denne forbindelse konstaterede Kommissionen, at på den ene side koks 80+ med oprindelse i Kina og eksporteret til Fællesskabet og på den anden side den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i USA, minder stærkt om hinanden med hensyn til grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål.

(23) Det konkluderes derfor foreløbigt, at koks 80+ fremstillet og solgt af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet er samme vare som koks 80+ eksporteret til Fællesskabet fra Kina, jf. artikel 1, stk. 4, i grundbeslutningen. Ligeledes er koks 80+ fremstillet og solgt i USA, der anvendtes som referenceland, samme vare som koks 80+ med oprindelse i Kina, der eksporteres til Fællesskabet.

C. DUMPING

1. Markedsøkonomisk status

(24) Et selskab, nemlig Tianjin General Nice Coke & Chemicals Co. Ltd ("TJGN"), anmodede om markedsøkonomisk status.

(25) I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundbeslutningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, der kan bevise, at de opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), nemlig at de fremstiller og sælger den pågældende vare på markedsøkonomiske vilkår.

(26) For så vidt angår TJGN's anmodning om markedsøkonomisk status kunne det ikke fastslås, om alle eksportsalgstransaktionerne i undersøgelsesperioden var afspejlet i selskabets regnskaber, og det konkluderedes derfor, at de ikke gav et sandt billede af selskabets finansielle situation og aktiviteter i undersøgelsesperioden. Da internationale regnskabsstandarder ikke var overholdt, konkluderedes det, at TJGN ikke opfyldte de kriterier, der er fastsat i grundbeslutningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet led.

(27) Det konstateredes desuden, at der forekom en betydelig statslig indgriben. TJGN havde ingen eksportlicens og måtte udelukkende eksportere gennem statsejede kinesiske forhandlere mod betaling af et agenturgebyr, der svarede til nettofortjenesten på omsætningen i samme periode og således måtte anses for omfattende, jf. grundbeslutningens artikel 2, stk. 7, litra c), første led. Endelig var der også tegn på statslig indgriben med hensyn til fastsættelsen af de ansattes lønninger.

(28) Kommissionen underrettede det pågældende selskab og den EF-erhvervsgren, der havde indgivet klagen, om resultaterne af undersøgelsen og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. Endelig konkluderede Kommissionen, at TJGN ikke opfyldte betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundbeslutningen for tildeling af markedsøkonomisk status.

(29) Det Rådgivende Udvalg gjorde ikke indsigelse mod denne konklusion.

2. Individuel behandling

(30) Det er Kommissionens politik at beregne en enhedstold for lande, der ikke har markedsøkonomi, undtagen i de tilfælde, hvor selskaber kan påvise, at deres eksportaktiviteter er fri for statslig indblanding, og at de har en grad af retlig og reel uafhængighed af staten, så der ikke er risiko for omgåelse af enhedstolden.

(31) Tre kinesiske producenter anmodede om individuel behandling. Et selskab samarbejdede imidlertid ikke i forbindelse med undersøgelsen, og dets anmodning måtte derfor afvises.

(32) For så vidt angår det andet selskab, TJGN, undersøgte Kommissionen efter anmodningen om markedsøkonomisk status, om selskabet var berettiget til individuel behandling. Som ovenfor nævnt havde TJGN imidlertid ikke nogen eksportlicens og havde ikke anden mulighed end udelukkende at eksportere den pågældende vare gennem statsejede forhandlere. Det konkluderedes derfor, at selskabets uafllængighed af statslige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad kunne garanteres, og der var derfor klar risiko for omgåelse af antidumpingforanstaltninger. Desuden besvarede TJGN's moderselskab i Hongkong, der var direkte involveret i eksporten til Fællesskabet af den pågældende vare, ikke Kommissionens spørgeskema.

(33) For så vidt angår det tredje selskab fremgik det af undersøgelsen, at det var 100 % statsejet, ikke havde en eksportlicens og følgelig eksporterede den pågældende vare gennem statsejede forhandlere, der forhandlede om mere end halvdelen af den rapporterede salgspris og salgsmængde for en transaktion. Forhandleren tilbød efterfølgende den således forhandlede kontrakt til den pågældende producent, der ikke havde indflydelse på prisfastsættelsen. Der var derfor klar indblanding fra de statslige myndigheders side med hensyn til fastsættelsen af eksportpriserne og den eksporterede mængde.

(34) Af disse årsager kunne der ikke indrømmes noget af de tre selskabers individuelle behandling.

3. Stikprøver

(35) På grund af det store antal kinesiske producenter og eksportører, der var anført i klagen, besluttede Kommissionen at anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17 i grundbeslutningen. For at gøre det muligt for Kommissionen at udvælge en stikprøve blev producenter og eksportører i henhold til artikel 17, stk. 2, i grundbeslutningen anmodet om at give sig til kende senest to uger efter indledningen af proceduren og give grundlæggende oplysninger om deres eksportsalg i undersøgelsesperioden samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne selskaber og disse selskabers aktiviteter.

(36) I alt udtrykte 25 kinesiske selskaber vilje til at indgå i stikprøven. Det fremgik af undersøgelsen, at 19 selskaber enten ikke fremstillede den pågældende vare eller ikke eksporterede varen til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Disse selskaber kunne derfor ikke tages i betragtning i forbindelse med udvælgelsen af stikprøven.

(37) Der var derfor kun seks selskaber tilbage, som blev taget i betragtning med henblik på udvælgelsen af stikprøven. Disse selskabers salg repræsenterede næsten 60 % af al den koks 80+ med oprindelse i Kina, der eksporteredes til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(38) Stikprøven blev udvalgt efter aftale med de berørte selskaber. I overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i grundbeslutningen baseredes udvælgelsen på den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Der udvalgtes derfor tre selskaber, der tegnede sig for mere end 50 % af den samlede mængde, der eksporteredes til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(39) Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til valget af stikprøven. Der blev ikke modtaget væsentlige bemærkninger i denne forbindelse.

4. Normal værdi

4.1. Referenceland

(40) Da ingen selskaber var berettigede til markedsøkonomisk status, var det nødvendigt at fastsætte den normale værdi på grundlag af priserne og omkostningerne i et egnet land med markedsøkonomi ("referencelandet"), jf. artikel 2, stk. 7, i grundbeslutningen. Den klagende EF-erhvervsgren foreslog USA, som også blev foreslået af Kommissionen i indledningsmeddelelsen.

(41) Kommissionen foretog efterfølgende en mere detaljeret analyse for at fastslå, om USA rent faktisk var et passende valg. Det konstateredes, at den mængde koks 80+, der fremstilledes i USA, var sammenlignelig med den mængde, der fremstilledes i Kina, idet USA efter Kina er den næststørste producent af koks 80+. Desuden havde amerikansk koks 80+ fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål, der svarede til egenskaberne og anvendelsesformålene for koks 80+, der fremstilles i Kina og eksporteres til Fællesskabet. Desuden havde producenterne af koks 80+ i USA og Kina samme adgang til råmaterialer, og hjemmemarkedssalget af koks 80+ i USA var betydeligt og repræsentativt i forhold til de mængder, der eksporteredes til Fællesskabet af Kina. Endelig fandtes graden af konkurrence i USA at være meget høj. Ud over konkurrencen mellem flere producenter på det amerikanske hjemmemarked var der også konkurrence fra importeret koks 80+, der kan indføres i USA uden kvantitative begrænsninger eller importafgifter.

(42) Under disse omstændigheder forekom valget af USA som referenceland rimeligt og berettiget.

4.2. Fastsættelse af den normale værdi

(43) Kommissionen fandt det hensigtsmæssigt at benytte sig af en stikprøve i overensstemmelse med artikel 17 i grundbeslutningen. Af de i alt fem producenter af koks 80+ i USA blev der derfor udvalgt tre producenter, der tegnede sig for mere end 50 % af det samlede hjemmemarkedssalg i USA af den pågældende vare. Dette var den største repræsentative salgsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(44) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundbeslutningen beregnedes den normale værdi for de fra Kina eksporterede varer på grundlag af den vejede gennemsnitlige normale værdi, der blev fastsat for de tre producenter af koks 80+ i USA, der indgik i stikprøven.

(45) Det fandtes, at det amerikanske hjemmemarkedssalg af koks 80+ var repræsentativt i forhold til den mængde af den pågældende vare, der fremstilledes i Kina og eksporteredes til Fællesskabet.

(46) Kommissionen undersøgte, om det amerikanske salg af den pågældende vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel på grundlag af prisen, dvs. at salget ikke havde været tabsgivende. Med henblik herpå blev de samlede produktionsomkostninger pr. enhed i undersøgelsesperioden sammenlignet med den gennemsnitlige enhedspris for hjemmemarkedssalgstransaktionerne i den pågældende periode. Det konstateredes, at hele salget på hjemmemarkedet havde været overskudsgivende.

(47) Som følge heraf fastsattes den normale værdi som de tre udvalgte amerikanske producenters vejede gennemsnitlige salgspris på hjemmemarkedet for alle salgstransaktioner til uafllængige kunder.

5. Eksportpris

(48) Eksportpriserne beregnedes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundbeslutningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(49) Som følge af den kinesiske sektors særlige økonomiske struktur var de fleste producenter af koks 80+ mindre selskaber, der ikke eksporterede direkte til Fællesskabet, men solgte gennem forhandlere i Kina. Da eksportprisen måtte fastsættes på et fob-grundlag, konkluderede Kommissionen, at den ikke burde benytte disse producenters priser ved salg til de eksporterende forhandlere. Kommissionen anså derfor de pågældende kinesiske forhandleres pris ved videresalg til den første uafhængige kunde i Fællesskabet for at være eksportprisen.

6. Sammenligning

(50) Kommissionen sammenlignede den normale værdi med eksportprisen fob på samme handelstrin.

(51) De pågældende kinesiske selskaber hævdede, at de havde en komparativ fordel med hensyn til købsprisen på den vigtigste råvare, der anvendes ved fremstilling af koks, nemlig kokskul. De fremførte, at kokskul i Kina solgtes til markedspris, og ønskede en justering for forskellen i prisen på kokskul mellem Kina og USA. Dette ønske kunne ikke imødekommes, da det blot var baseret på en forskel mellem prisen på råvaren på forskellige markeder og ikke på bevis for, at de kinesiske producenter havde komparative fordele. Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at producenterne i USA var meget effektive. Det skal desuden bemærkes, at omkostningerne og priserne i Kina, der ikke er et land med markedsøkonomi, generelt anses for upålidelige, og den normale værdi for Kina bør derfor og i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundbeslutningen fastsættes på grundlag af prisen i et referenceland. En justering for højere omkostninger til råmaterialer i referencelandet er derfor uforenelig med de mål, der ligger til grund for artikel 2, stk. 7, og er således ikke berettiget.

(52) De pågældende kinesiske selskaber krævede endvidere en justering for forskelle i produktionsprocessen. De fremførte, at de kinesiske producenter af koks 80+ benyttede ovne, der var forskellige fra de amerikanske producenters ovne, som var mindre kapitalkrævende. De kinesiske selskaber gav imidlertid ingen nærmere oplysninger herom og fremlagde ingen tal i denne forbindelse. Desuden og under hensyntagen til, at de amerikanske producenter af koks 80+ er blandt de mest effektive producenter i verden, konkluderedes det foreløbigt, at der ikke skulle foretages nogen justering for forskelle i produktionsprocessen.

(53) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget hensyn til andre forskelle i faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden, hvor dette var relevant og berettiget, jf. artikel 2, stk. 10, i grundbeslutningen.

(54) På dette grundlag er der, hvor det blev fundet berettiget, foretaget justeringer for forskelle i varernes kvalitet, transport-, forsikrings- og kreditomkostninger, provisioner samt håndterings- og lastningsomkostninger.

(55) Endelig blev der indrømmet en justering af den normale værdi for omkostningerne til sigtning af den pågældende vare ved eksport fra Kina til Fællesskabet. I denne forbindelse blev sigtningsomkostningerne foreløbigt anslået på grundlag af oplysninger indhentet i forbindelse med undersøgelsen, og disse omkostninger blev fratrukket den normale værdi.

7. Dumpingmargen

(56) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundbeslutningen sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris.

(57) Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom dumping.

(58) Omfanget af samarbejdet fra de berørte kinesiske producenters og eksportørers side skal undersøges yderligere, og dumpingmargenen blev derfor foreløbigt fastsat udelukkende på grundlag af oplysninger fra samarbejdsvillige kinesiske producenter og eksportører.

(59) Udtrykt i procent af eksportprisen, beregnet cif frit Fællesskabets grænse, udgjorde den vejede gennemsnitlige dumpingmargenen over 60 %.

D. ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

1. Samlet produktion i Fællesskabet

(60) I undersøgelsesperioden produceredes den pågældende vare i Fællesskabet af:

- fem producenter, på hvis vegne klagen er indgivet, og en producent, som støttede klagen om samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og

- tre andre EF-producenter, som støttede klagen.

(61) Det konstateredes, at tre EF-producenter i undersøgelsesperioden havde videresolgt kinesisk koks 80+. Den mængde, der således blev solgt af alle disse producenter, oversteg individuelt set ikke 8,5 % af deres samlede produktion og udgjorde 3,8 % af EF-erhvervsgrenens salg i undersøgelsesperioden. Det konkluderedes derfor, at dette var i overensstemmelse med normal kommerciel selvforsvarsadfærd over for den stigende import af kinesisk koks 80+ til lave priser. I betragtning af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at der ikke er grund til at udelukke nogen af disse EF-producenter fra definitionen af produktionen i Fællesskabet.

(62) De ovennævnte ni producenter af koks 80+ tegner sig derfor for produktionen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, i grundbeslutningen.

2. EF-erhvervsgrenen

(63) Følgende EF-producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, dvs. besvarede Kommissionens spørgeskemaer, tillod kontrolbesøg på stedet og gav Kommissionen yderligere oplysninger, når de blev anmodet herom:

- Coal Products Ltd, Chesterfield, Det Forenede Kongerige

- Cokeries d'Anderlues SA, Anderlues, Belgien

- Cokes de Drocourt SA, Rouvroi, Frankrig

- Industrial Química del Nalon SA, Oviedo, Spanien

- Italiana Coke SA, Savona, Italien

- Productos de Fundición SA, Baracaldo, Spanien.

Det skal bemærkes, at skønt Cokes de Drocourt SA ikke var blandt de selskaber, på hvis vegne klagen blev indgivet, støttede selskabet alligevel klagen og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(64) På dette grundlag tegnede de EF-producenter, som støttede klagen og fuldt ud samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, 73,1 % af den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare i undersøgelsesperioden, hvilket udgjorde en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundbeslutningen. Disse selskaber benævnes i det følgende "EF-erhvervsgrenen".

3. Andre EF-producenter

(65) Ingen af de tre øvrige producenter i Fællesskabet samarbejdede i fuldt omfang med undersøgelsen. De afgav dog oplysninger om deres samlede produktion og salg. Disse tre selskaber benævnes i det følgende "de øvrige EF-producenter".

E. SKADE

1. Åbenbart forbrug i Fællesskabet

(66) Det åbenbare forbrug af koks 80+ i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens samlede salg, de øvrige EF-producenters samlede salg, importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina som oplyst af de samarbejdsvillige importører og i klagen samt den anslåede import fra andre tredjelande end Kina som oplyst i klagen (de "øvrige tredjelande").

(67) På dette grundlag konstateredes det, at det samlede åbenbare forbrug i Fællesskabet af koks 80+ stort set var stabilt i løbet af den betragtede periode. Forbruget udviklede sig fra 1,358 mio. tons i 1995 til 1,290 mio. tons i 1996, 1,344 mio. tons i 1997, 1,394 mio. tons i 1998 og 1,372 mio. tons i undersøgelsesperioden.

2. Importen med oprindelse i Kina

2.1. Den pågældende imports mængde

(68) Skønt forbruget i Fællesskabet har været stabilt, steg importen af kinesisk koks 80+ til Fællesskabet betydeligt i den betragtede periode, nemlig med 63 % fra 1995 til undersøgelsesperioden. Importen af kinesisk koks 80+ faldt fra 235000 tons i 1995 til 233000 tons i 1996, og steg derefter til 270000 tons i 1997, 362386 tons i 1998 og 383150 tons i undersøgelsesperioden.

2.2. Den pågældende imports markedsandel og andel af produktionen.

(69) Den kinesiske imports markedsandel steg støt fra 17,3 % i 1995 til 27,9 % i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til en samlet stigning på 10,6 procentpoint i løbet af den betragtede periode. Markedsandelen udgjorde 17,3 % i 1995, 18,1 % i 1996, 20,1 % i 1997, 26,0 % i 1998 og 27,9 % i undersøgelsesperioden. Det skal også bemærkes, at importen med oprindelse i Kina har tegnet sig for ca. 95 % af den samlede import af koks 80+ til Fællesskabet i hele den betragtede periode.

(70) Desuden er den kinesiske imports andel i forhold til EF-erhvervsgrenens samlede produktion også steget støt i den betragtede periode, fra 26,6 % i 1995 til 47,0 % i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til en samlet stigning på 77 %. Den højeste andel blev nået i undersøgelsesperioden.

2.3. Priserne på de importerede varer

a) Udviklingen i de pågældende importerede varers priser

(71) Den vejede gennemsnitlige enhedspris på koks 80+ importeret fra Kina og solgt på fællesskabsmarkedet blev fastsat på grundlag af oplysninger fra de samarbejdende importører. Udtrykt i ECU/EUR pr. ton steg prisen med 12 % i løbet af den betragtede periode og nåede et højdepunkt i 1997. Prisen steg fra 71,1 ECU pr. ton i 1995 til 77,9 ECU pr. ton i 1996 og 90,1 ECU pr. ton i 1997 og faldt derefter til 82,6 ECU pr. ton i 1998 og yderligere til 79,7 ECU/EUR pr. ton i undersøgelsesperioden.

(72) Ifølge de oplysninger, der blev afgivet af de interesserede parter, var prisstigningen mellem 1995 og 1997 (27 %) forbundet med en kvalitetsforbedring af kinesisk koks 80+, der derfor opnåede højere priser på fællesskabsmarkedet. Mellem 1997 og undersøgelsesperioden var prisfaldet meget markant og udgjorde 11 %. Dette prisfald faldt sammen med en øget markedsandel som følge af lave priser.

b) Prisunderbud

(73) Det undersøgtes endvidere, om de kinesiske producenter og eksportører underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Med henblik herpå blev de vejede gennemsnitspriser for kinesisk koks 80+ i Fællesskabet sammenlignet med EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspriser på fællesskabsmarkedet på samme handelstrin.

(74) For så vidt angår priserne på kinesisk koks 80+ benyttede Kommissionen de eksporttransaktioner, der var meddelt af de samarbejdende kinesiske producenter og eksportører. De oplyste priser fob, Kinas grænse, blev konverteret til cif prisen, Fællesskabets grænse, ved at tillægge fragt- og forsikringsomkostningerne på grundlag af oplysningerne fra de samarbejdende importører. De således beregnede kinesiske priser blev derefter justeret for kvalitetsforskelle på grundlag af kulstofindholdet. Endelig blev cif priserne, Fællesskabets grænse, justeret yderligere med en margen, der afspejlede fællesskabsimportørernes salgs- og finansieringsomkostninger efter importen indtil niveauet ab importørens lager (f.eks. losning, inspektion, sigtning og nedbrydning). Denne justering fandt sted på grundlag af en underbygget påstand fremsat af en importør, der tegnede sig for omkring 26 % af den samlede import med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden.

(75) For så vidt angår EF-erhvervsgrenens priser benyttede Kommissionen denne erhvervsgrens salg til første uafhængige kunde, enten direkte (ab fabrik) eller gennem dens forretningsmæssigt forbundne salgsselskaber (ab forretningsmæssigt forbundet salgsselskab).

(76) Da det konstateredes, at importørerne udelukkende solgte den kinesiske koks 80+ til brugere, sammenlignedes de kinesiske priser med EF-erhvervsgrenens priser ved salg på samme handelstrin, dvs. til brugere. Dette salg udgjorde omkring 67 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg i undersøgelsesperioden. EF-producenternes vejede gennemsnitlige nettopriser ab fabrik ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne brugere i Fællesskabet blev derfor sammenlignet med de vejede gennemsnitlige nettopriser på kinesisk koks 80+ ab importørens lager.

(77) Det fremgik af denne sammenligning, at kinesisk koks 80+ i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 29,5 % under EF-erhvervsgrenens priser.

3. EF-erhvervsgrenens situation

3.1. Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(78) I betragtning af produktionsprocessens særlige karakter og de høje faste omkostninger i forbindelse med produktionen af koks 80+ er det vigtigt at udnytte kapaciteten så godt som muligt og at fastholde et forholdsvis stabilt produktionsniveau, også selv om salget af varen efterfølgende sker med tab. Produktionsfaciliteterne, der kun fremstiller koks 80+, er faktisk nødt til at være i brug 24 timer i døgnet året rundt. Som følge af Fællesskabets miljøstandarder er koksovnbatterier også forbundet med særlige vand- og koksgasrensningsmaskiner og luftforureningsbegrænsende udstyr. Som helhed kan den eksisterende kapacitet i praksis ikke tilpasses den faktiske salgsmængde eller benyttes til at fremstille andre varer.

(79) I denne forbindelse faldt EF-erhvervsgrenens produktion fra 884809 tons i 1995 til 816026 tons i undersøgelsesperioden, hvilket udgør et samlet fald på 8 %. Produktionen forblev stabil mellem 1995 og 1997 og faldt derefter løbende mellem 1997 og undersøgelsesperioden. Det er også værd at bemærke, at forbruget i Fællesskabet var forholdsvis stabilt i samme periode.

(80) EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet var konstant mellem 1995 og undersøgelsesperioden, nemlig på ca. 1130000 tons.

(81) Kapacitetsudnyttelsen faldt i overensstemmelse med produktionen, idet den faldt med 6 procentpoint fra 78 % i 1995 til 72 % i undersøgelsesperioden. Da koksfremstilling er kapitalintensiv, har den faldende udnyttelsesgrad en væsentlig indvirkning på enhedsomkostningerne.

3.2. Lagre

(82) EF-erhvervsgrenens ultimolagre steg med 22 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden og var størst i 1997. I forhold til det samlede salg på fællesskabsmarkedet er ultimolagrene vokset med 42 % i løbet af den betragtede periode, idet lagrene udgjorde 6,2 % af den samlede solgte mængde i 1995 og 8,8 % i undersøgelsesperioden.

3.3. Salgsmængde og markedsandel

(83) EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet faldt løbende over den betragtede periode, svarende til et samlet fald på 14 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden. Salget udgjorde 880666 tons i 1995, 813789 tons i 1996, 818061 tons i 1997, 788176 tons i 1998 og 753866 tons i undersøgelsesperioden.

(84) EF-erhvervsgrenens tilsvarende markedsandel faldt støt og udgjorde samlet 9,9 procentpoint, idet markedsandelen faldt fra 64,8 % i 1995 til 54,9 % i undersøgelsesperioden.

3.4. Salgspriser

(85) Den vejede gennemsnitlige salgspris på koks 80+, der solgtes af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet enten direkte eller gennem forretningsmæssigt forbundne salgsselskaber, faldt samlet med 1 % over den betragtede periode. Efter en stigning på 6 % mellem 1995 og 1997 faldt priserne med 7 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden. Prisen steg fra 146,5 ECU pr. ton i 1995 til 154,1 ECU pr. ton i 1996 og 154,9 ECU pr. ton i 1997 og faldt derefter til 149,0 ECU pr. ton i 1998 og til 144,5 ECU/EUR pr. ton i undersøgelsesperioden.

(86) Mellem 1995 og 1996 steg EF-erhvervsgrenens priser i samme takt som stigningen i råvareomkostningerne. Mellem 1996 og 1997 var priserne stabile, mens råvarepriserne steg, hvilket faldt sammen med et fald i EF-erhvervsgrenens rentabilitet til niveauet fra 1995. Mellem 1997 og undersøgelsesperioden faldt råvarepriserne, og det gjorde EF-erhvervsgrenens priser også. I denne periode steg EF-erhvervsgrenens enhedsomkostninger imidlertid, hvilket faldt sammen med et fald i kapacitetsudnyttelsesgraden. Mellem 1997 og undersøgelsesperioden var EF-erhvervsgrenens priser derfor forhindret i at stige, så de kunne følge udviklingen i produktionsomkostningerne. EF-erhvervsgrenen var tværtimod nødt til at sænke sine priser i et forsøg på at bevare sin markedsandel. Denne situation kan derfor betegnes som et pristryk.

3.5. Produktionsomkostninger

(87) Det konstateredes, at EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige samlede enhedsproduktionsomkostninger steg med 11 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden. Enhedsomkostningerne i forbindelse med salg og finansiering faldt, men enhedsomkostningerne i forbindelse med produktionen steg i løbet af perioden (14 %). Blandt produktionsomkostningerne forblev købsprisen på det vigtigste råmateriale (kokskul) stabil i periodens løb, mens enhedsomkostningerne for direkte arbejdskraft og andre faste fremstillingsomkostninger, der tegnede sig for omkring 40 % af produktionsomkostningerne, steg betydeligt, især mellem 1997 og undersøgelsesperioden.

(88) Stigningen i EF-erhvervsgrenens enhedsomkostninger i forbindelse med produktionen, navnlig fra 1997, faldt sammen med faldet i EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad, der førte til stigende faste omkostninger pr. fremstillet enhed.

3.6. Rentabilitet

(89) EF-erhvervsgrenens rentabilitet udtrykt i afkastet på nettosalget på fællesskabsmarkedet før ekstraordinære poster udgjorde 4,8 % i 1995, 9,6 % i 1996, 5,9 % i 1997, 0,9 % i 1998 og -3,9 % i undersøgelsesperioden.

(90) Forbedringen af EF-erhvervsgrenens rentabilitet mellem 1995 og 1996 faldt sammen med en stigning i salgsprisen og relativt stabile råvareomkostninger. Faldet i rentabilitet mellem 1996 og 1997 faldt sammen med forholdsvis stabile salgspriser, men også med en moderat stigning i råvareomkostningerne og en stigning i enhedsomkostningerne som følge af faldende produktion og kapacitetsudnyttelse. Mellem 1997 og undersøgelsesperioden forværredes EF-erhvervsgrenens rentabilitet løbende, hvilket faldt sammen med stadigt faldende salgspriser og stigende enhedsomkostninger som følge af faldende produktion og kapacitetsudnyttelse. Det er værd at bemærke, at råmaterialeomkostningerne faldt mellem 1997 og undersøgelsesperioden. Det skal også bemærkes, at alle de producenter, som udgjorde EF-erhvervsgrenen, led tab eller havde faldende rentabilitet i undersøgelsesperioden.

3.7. Investeringer og beskæftigelse

(91) EF-erhvervsgrenens investeringer udviklede sig fra 7,787 mio. ECU i 1995 til 6,777 ECU/EUR i undersøgelsesperioden. Investeringerne har generelt vedrørt udskiftning af maskiner og udstyr til rensning af vand og koksgas. Mellem 1995 og 1997 var EF-erhvervsgrenens afkast på salget tilstrækkeligt til at dække de nødvendige årlige investeringer. Investeringsniveauet i 1998 og undersøgelsesperioden viser imidlertid, at EF-erhvervsgrenen var nødt til at opretholde investeringstakten, selv når rentabiliteten var utilstrækkelig til at dække omkostningerne til de pågældende investeringer.

(92) Antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen, der beskæftigede sig med produktionen af koks 80+, faldt med 10 % fra 750 personer i 1995 til 673 personer i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen beskæftigede i alt 1461 personer i undersøgelsesperioden. Det forholdsvis lave antal ansatte kan forklares ved, at koksproduktion ved hjælp af koksovnbatterier - den af EF-erhvervsgrenen benyttede metode - er langt mere kapitalintensiv end arbejdskraftintensiv.

3.8. Produktivitet

(93) EF-erhvervsgrenens produktivitet målt som produktion pr. ansat steg med 3 % i løbet af den betragtede periode. Efter at være steget mellem 1995 og 1998 faldt produktiviteten med 3 % mellem 1998 og undersøgelsesperioden, hvilket faldt sammen med et fald i beskæftigelsen på 1 % og et fald i produktionen på 4 %.

4. Konklusion om skade

(94) Ved vurderingen af EF-erhvervsgrenens situation er der taget hensyn til, at en høj kapacitetsudnyttelsesgrad er nødvendig for at dække erhvervsgrenens faste omkostninger. Desuden er der behov for løbende investeringer for at overholde Fællesskabets miljølovgivning. Det er således en afgørende forudsætning for, at EF-erhvervsgrenen kan opretholde den nødvendige kapacitetsudnyttelse og de nødvendige investeringer, at der opnås et niveau for produktion, salg og priser, der giver en tilstrækkelig rentabilitet.

(95) I denne forbindelse konstateredes det, at de økonomiske faktorer af relevans for EF-erhvervsgrenen, såsom produktionen, kapacitetsudnyttelsen og de deraf følgende enhedsomkostninger ved produktionen, lagrene, salgsmængden, enhedspriserne, markedsandelen samt rentabiliteten, forværredes mellem 1995 og undersøgelsesperioden.

(96) Navnlig mistede EF-erhvervsgrenen en betydelig markedsandel på et stort set stabilt marked. For at bevare sin markedsandel har den siden 1997 forsøgt at klare denne situation ved at sænke salgspriserne til et niveau, der i det mindste dækker driftsomkostningerne. I denne forbindelse faldt EF-erhvervsgrenens salgspriser med 7 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden.

(97) Desuden påvirkede den faldende salgsmængde kapacitetsudnyttelsesgraden og øgede produktionsomkostningerne pr. enhed. Stigningen i produktionsomkostningerne pr. enhed fandt sted, mens de faste omkostninger måtte fordeles på en stadigt mindre produktionsmængde, der faldt med 8 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden. Nedgangen i EF-erhvervsgrenens salgspriser førte sammen med stigningen i enhedsomkostningerne som følge af faldende kapacitetsudnyttelse til faldende rentabilitet, navnlig efter 1997, der udviklede sig til et tab i undersøgelsesperioden (3,9 %). I denne forbindelse måtte de investeringer, som er nødvendige i en industri af denne type, opretholdes, selv når indtjeningen ikke var tilstrækkelig til at finansiere dem. Afkastet på EF-erhvervsgrenens salg var faktisk utilstrækkeligt til at dække omkostningerne til de nødvendige årlige investeringer, navnlig i 1998 og undersøgelsesperioden. Som nævnt i betragtning 78 kan EF-erhvervsgrenens eksisterende kapacitet i praksis desuden ikke tilpasses den faktiske salgsmængde eller benyttes til at fremstille andre varer. I denne forbindelse forværrede produktionskapacitetens specificitet den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen blev påført i forbindelse med tab af salg og markedsandele.

(98) Kommissionen har derfor foreløbigt konkluderet, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 1, i grundbeslutningen.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledende bemærkninger

(99) Det blev i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i grundbeslutningen undersøgt, om den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, var forårsaget af den kinesiske dumpingimports mængde og pris i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 7, i grundbeslutningen undersøgtes også andre faktorer for at sikre, at skade forårsaget af sådanne faktorer ikke blev tilskrevet den pågældende dumpingimport.

2. Dumpingimportens følgevirkninger

(100) I denne forbindelse konstateredes det, at dumpingimporten med oprindelse i Kina steg betydeligt i løbet af den betragtede periode for så vidt angår mængde og markedsandel. Stigningen var særlig betydelig mellem 1997 og undersøgelsesperioden (41 % for importmængden og 7,8 procentpoint for markedsandelen). Dette faldt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens situation for så vidt angår tab af markedsandel, pristryk og forringet rentabilitet.

(101) For så vidt angår importmængde og markedsandel steg importen med oprindelse i Kina med 63 % i løbet af den betragtede periode. Dette svarer til en samlet stigning i denne imports markedsandel på 10,6 procentpoint, mens EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 9,9 procentpoint. Det konkluderes derfor, at EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel helt kan tilskrives væksten i Kinas markedsandel. Denne konklusion er berettiget, når det tages i betragtning, at de øvrige EF-producenter også mistede markedsandel (1,2 procentpoint), og at importen fra de øvrige tredjelande forblev stabil i den betragtede periode.

(102) For så vidt angår EF-erhvervsgrenens finansielle situation forbedredes den fra 1995 til 1997. Dette skyldtes stigningen i EF-erhvervsgrenens priser og det relativt stabile produktionsniveau samt forbedringen af produktiviteten. Prisstigningen fandt imidlertid sted på bekostning af markedsandelen, der faldt med 3,9 procentpoint i samme periode. Det er værd at bemærke, at denne udvikling faldt sammen med prisstigningen (27 %) på eksporten fra Kina. Fra og med 1997 faldt de kinesiske eksportpriser til Fællesskabet (- 11 %), og den importerede mængde og den tilsvarende markedsandel steg betydeligt (med henholdsvis 42 % og 7,8 procentpoint) sideløbende med forværringen af situationen for EF-erhvervsgrenen, der tabte yderligere markedsandel (- 5,9 procentpoint) og havde faldende salgspriser (- 8 %).

(103) I denne forbindelse havde faldet i salgsmængden en negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens produktionsniveau og derfor også kapacitetsudnyttelsen, produktionsomkostningerne pr. enhed og produktiviteten. Udviklingen i importen af kinesisk koks 80+ kan klart illustreres af forholdet mellem denne imports andel og EF-erhvervsgrenens samlede produktion, der er steget fra 26,6 % i 1995 til 47,0 % i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til en samlet stigning på ca. 20 procentpoint.

(104) Importen af kinesisk koks 80+ fandt desuden sted til priser, der lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Der forekom derfor betydelige tab i undersøgelsesperioden, hvor denne import nåede sit højeste niveau med hensyn til mængde og markedsandel.

(105) Det konkluderes derfor foreløbigt, at de trykkede priser og EF-erhvervsgrenens forværrede situation, navnlig med hensyn til markedsandel og finansielle tab, klart kan tilskrives de konsekvent lave priser på importen af kinesisk koks 80+ i stigende mængder, der nåede et væsentligt niveau på fællesskabsmarkedet i undersøgelsesperioden.

3. Virkninger af andre faktorer

3.1. Indledende bemærkninger

(106) For så vidt angår andre faktorer undersøgte Kommissionen udviklingen i forbruget på fællesskabsmarkedet, de øvrige fællesskabsproducenters resultater, udviklingen i EF-industriens produktionskapacitet og eksportresultater, ny miljølovgivning, ændringer i råvarepriserne, udviklingen i og virkningen af importen fra tredjelande, som ikke er omfattet af denne procedure, samt EF-erhvervsgrenens videresalg af kinesisk koks 80+.

3.2. Udviklingen i forbruget

(107) Forbruget af den pågældende vare på fællesskabsmarkedet var forholdsvist stabilt i den betragtede periode. Det skal desuden bemærkes, at EF-erhvervsgrenen havde faldende rentabilitet og blev tabsgivende mellem 1997 og undersøgelsesperioden, hvor fællesskabsmarkedet voksede med 2 %. Den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, kan derfor ikke tilskrives faldende efterspørgsel på fællesskabsmarkedet.

3.3. Andre EF-producenters resultater

(108) I løbet af undersøgelsen blev det også overvejet, om situationen for de øvrige fællesskabsproducenter, der tegnede sig for 26,9 % af den samlede produktion i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, var forskellig fra EF-erhvervsgrenens situation. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen oplysninger indeholdt i klagen samt oplysninger fra de øvrige fællesskabsproducenter om deres samlede produktion, salg og priser.

(109) Det konstateredes, at de øvrige EF-producenter også havde tabt markedsandel, nemlig fra 16,9 % i 1995 til 15,7 % i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode tabte de endvidere salgsmængde (- 6 %), og deres gennemsnitlige salgspris faldt med 11 %. Det skal også bemærkes, at en af de øvrige fællesskabsproducenter efter undersøgelsesperioden lukkede sine to koksfabrikker i Tyskland.

(110) Det konkluderes derfor, at de øvrige fællesskabsproducenter også havde vanskeligheder på linje med EF-erhvervsgrenen. De øvrige fællesskabsproducenter kan derfor ikke have bidraget til den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

3.4. EF-erhvervsgrenens overkapacitet og eksportresultater

(111) Visse interesserede parter fremførte, at den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, var forårsaget af overkapacitet i EF-produktionen af koks 80+ som følge af faldende efterspørgsel og af en forværring af EF-erhvervsgrenens eksportresultater.

(112) Undersøgelsen har imidlertid vist, at forbruget i Fællesskabet var relativt stabilt mellem 1995 og undersøgelsesperioden, og at det samme var tilfældet for EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet. EF-erhvervsgrenens kapacitet i undersøgelsen var desuden næsten den samme som i 1996, hvor EF-erhvervsgrenen opnåede en tilstrækkelig fortjeneste.

(113) For så vidt angår eksportsalget udgjorde dette en lille del (ca. 5 %) af EF-erhvervsgrenens samlede salg. Skønt eksportsalget samlet faldt med 8 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden, steg eksporten i forhold til salget på fællesskabsmarkedet fra 5,2 % i 1995 til 5,6 % i undersøgelsesperioden.

(114) Den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, kan derfor ikke tilskrives nogen forøgelse af kapaciteten. For så vidt angår EF-erhvervsgrenens eksportnedgang kan den forholdsvis begrænsede andel, som eksportsalget udgør af EF-erhvervsgrenens samlede salg, ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten af kinesisk koks 80+ og den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

3.5. Ændringer af miljølovgivningen

(115) Det blev undersøgt, om den af EF-erhvervsgrenen lidte skade skyldes eventuelle ekstraordinære investeringer, som den har været nødt til at foretage af hensyn til eventuelle ændringer af den miljølovgivning, der gælder for denne erhvervsgren.

(116) Det konstateredes, at EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode har opretholdt et normalt investeringsniveau for denne industritype. EF-erhvervsgrenen har ikke foretaget investeringer med henblik på at øge sin produktionskapacitet, men for at udskifte maskiner og udstyr til rensning af vand og koksgas, der kræves af Fællesskabets miljølovgivning. EF-erhvervsgrenen har derfor ikke foretaget nogen ekstraordinære investeringer som følge af ny miljølovgivning.

(117) Det konkluderes derfor, at den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, ikke er forårsaget af for store investeringer som følge af indførelse af nye miljølove.

3.6. Råvarepriser

(118) Det blev også overvejet, om den skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, kunne tilskrives en stigning i råvareomkostningerne, da det blev påstået, at disse stigninger var i det mindste delvist ansvarlige for den lidte skade.

(119) Det konstateredes, at den grundlæggende råvare, der anvendes ved fremstillingen af koks 80+, er kokskul, der tegner sig for omkring 60 % af produktionsomkostningerne for koks 80+. Det kokskul, der benyttes af EF-erhvervsgrenen, importeres fra USA. For så vidt angår priserne på det af EF-erhvervsgrenen benyttede kokskul fremgik det af undersøgelsen, at de var stabile i den betragtede periode. Efter en stigning på 7 % mellem 1995 og 1997 faldt priserne på råmaterialer med 8 % mellem 1997 og undersøgelsesperioden. I denne forbindelse skal det bemærkes, at skønt dollaren er steget i forhold til ECU/EUR, navnlig i undersøgelsesperioden, er den højere købspris for kokskul blevet opvejet af et kraftigt fald i søtransportomkostningerne.

(120) I denne forbindelse kunne stigningen i råvarepriserne mellem 1995 og 1997 overvæltes på salgspriserne, der steg i samme periode, hvilket faldt sammen med EF-erhvervsgrenens højere fortjenstmargener. Derimod forværredes EF-erhvervsgrenens finansielle situation mellem 1997 og undersøgelsesperioden trods et fald i råvarepriserne på 8 %, da dens salgspriser fald mere end råvarepriserne, mens dens produktionsomkostninger steg som følge af faldende kapacitetsudnyttelse.

(121) Kommissionen finder derfor, at råvarepriserne ikke bidrog til den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

3.7. Import fra andre tredjelande

(122) Det konstateredes, at importen fra andre tredjelande under et i den betragtede periode havde en markedsandel i Fællesskabet på under 1,5 %. For så vidt angår priserne på importen fra andre tredjelande var der intet, der tydede på, at den pågældende import fandt sted til lave priser.

(123) Selv om importen fra andre tredjelande havde fundet sted til lave priser, er denne imports markedsandel så ubetydelig, at den ikke kan have bidraget væsentligt til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

3.8. EF-erhvervsgrenens videresalg af kinesisk koks 80+

(124) Det overvejedes også, om EF-erhvervsgrenen havde forvoldt skade gennem sit videresalg af koks 80+ med oprindelse i Kina.

(125) Som allerede nævnt konstateredes det, at EF-erhvervsgrenens salg af denne type i undersøgelsesperioden individuelt set ikke oversteg 8,5 % af erhvervsgrenens samlede produktionsmængde. Denne import udgjorde kun 7,6 % af den samlede import med oprindelse i Kina og 3,8 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg i undersøgelsesperioden. Dette svarede klart til normal kommerciel selvforsvarsadfærd med henblik på at modvirke stigningen i importen med oprindelse i Kina. Dette videresalgs begrænsede omfang kan endvidere ikke have beskyttet EF-erhvervsgrenen mod virkningerne af dumping, og denne import har heller ikke gavnet den i væsentligt omfang.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(126) Kommissionen fandt, at der er stærke beviser for en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den konstaterede væsentlige skade. Denne konklusion er navnlig baseret på EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel i forbindelse med forværringen af rentabiliteten, der faldt sammen med stigningen i den varemængde, der importeredes fra Kina til priser, der konstant lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser. Ingen af de øvrige faktorer, der kan have bidraget til den for EF-erhvervsgrenen skadelige situation, navnlig EF-erhvervsgrenens eksportresultater, ændringer i råvareomkostningerne og EF-erhvervsgrenens eget videresalg af kinesisk koks 80+, har en sådan betydning, at de kan anses for at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede væsentlige skade.

(127) Det konkluderes derfor foreløbigt, at dumpingimporten med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade; jf. artikel 3, stk. 6, i grundbeslutningen.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledende bemærkninger

(128) Formålet med antidumpingforanstaltninger er at afhjælpe illoyal handelspraksis, der har en skadelig virkning for EF-erhvervsgrenen, og genskabe en situation med effektiv konkurrence på fællesskabsmarkedet. Ud over undersøgelsen af dumping og deraf forvoldt skade undersøgte Kommissionen også, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i det foreliggende tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til artikel 21, stk. 1, i grundbeslutningen overvejede Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

2. Indhentning af oplysninger om Fællesskabets interesser

(129) For at vurdere virkningerne af eventuelle foranstaltninger blev der sendt spørgeskemaer til alle interesserede parter, herunder de importører, forhandlere og industrielle brugere, som var kendt af Kommissionen på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Andre interesserede parter, som gav sig til kende, blev opfordret til at afgive oplysninger om de sandsynlige følger af en indførelse eller manglende indførelse af antidumpingforanstaltninger. Kommissionen anmodede også EF-erhvervsgrenen om oplysninger om Fællesskabets interesser.

(130) Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne inden for den fastsatte frist fra seks importører og forhandlere, der tilsammen tegnede sig for næsten hele importen af koks 80+ med oprindelse i Kina:

- Adriacoke SpA, Ravena, Italien

- Eurocoke Due Srl, Milano, Italien

- Krupp Energiehandel GmbH, Essen, Tyskland

- Mongecoke SpA, Milano, Italien

- RAG Trading GmbH, Essen, Tyskland, og

- SSM Coal BV, Rotterdam, Nederlandene.

(131) I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at Eurocoke Due Srl i begyndelsen af 1999 var ophørt med at importere koks 80+ fra Kina.

(132) Der blev også modtaget besvarelser fra to selskaber, der benytter koks 80+ til fremstilling af støbejern eller stenuld:

- Buderus Guss GmbH, Wetzlar, Tyskland, og

- Rockwool International A/S, København, Danmark, på vegne af følgende datterselskaber:

- Rockwool A/S, Hedehusene, Danmark

- Deutsche Rockwool Mineralwoll, GmbH, Gladbeck, Tyskland

- Rockwool Lapinus, BV, Roermond, Nederlandene

- Rockwool Isolation SA, Paris, Frankrig.

(133) Der blev modtaget underbyggede bemærkninger fra tre producenter af støbejern:

- Fritz Winter Eisengiesserei GmbH & Co KG, Stadtallendorf, Tyskland

- Georg Fischer GmbH & Co KG, Mettmann, Tyskland

- Pont-à-Mousson, SA Nancy, Frankrig.

(134) Udvalget for europæiske støberisammenslutninger (Committee of Associations of European Foundries) og seks nationale støberisammenslutninger fremsatte også påstande om de mulige virkninger af antidumpingforanstaltninger på støberierne i Fællesskabet.

3. Virkningerne på EF-erhvervsgrenen

3.1. Karakter og levedygtighed

(135) EF-erhvervsgrenen består af mellemstore selskaber i Frankrig, Spanien, Belgien, Det Forenede Kongerige og Italien, som kun fremstiller koks. EF-erhvervsgrenen beskæftigede i alt 1461 personer, hvoraf 673 beskæftigede sig direkte med den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Det skal også bemærkes, at EF-erhvervsgrenen er en moden erhvervsgren med strategisk betydning for så vidt angår pålideligheden af leverancer til brugerindustrierne.

(136) EF-erhvervsgrenen findes at være levedygtig. Dette fremgår klart af de fortjenstmargener, der opnåedes mellem 1995 og 1997 (der lå fra. 4,8 til 9,6 %), samt af omfanget af de investeringer, som blev foretaget i den betragtede periode. Virkningerne af dumpingimporten fra og med 1997 har imidlertid forværret EF-erhvervsgrenens situation betydeligt og i et sådant omfang, at den havde et tab på 3,9 % i undersøgelsesperioden.

(137) Som nævnt i betragtning 78 fremstilles den pågældende vare i koksovnbatterier, der er specialindrettet til produktion af koks 80+, og den eksisterende kapacitet kan i praksis hverken tilpasses de faktiske salgsmængder eller benyttes til at fremstille andre varer. Desuden er koksfremstilling ved hjælp af koksovnbatterier en kapitalintensiv og stærkt automatiseret produktionsmåde, og EF-erhvervsgrenen er nødt til konstant at foretage investeringer for at overholde Fællesskabets miljølovgivning. I denne forbindelse opretholdt EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode sine investeringer i udskiftning af maskiner og udstyr for at overholde sine forpligtelser vedrørende forureningsbekæmpelse.

3.2. Virkningerne af en indførelse af foranstaltninger

(138) I tilfælde af skadelig dumping forårsaget af dumpingimport til lave priser skal behovet for at fjerne de handelsforstyrrende virkninger af den skadelige dumping og genskabe en effektiv konkurrence tillægges en særlig betydning.

(139) Ved vurderingen af virkningerne af eventuelle foranstaltninger på EF-erhvervsgrenen har Kommissionen forudsat en situation med stabil efterspørgsel. Dette er berettiget i betragtning af den stabile produktion af støbejern, stenuld og zinkbly i Fællesskabet.

(140) Efter en indførelse af foranstaltninger forventes det, at salget og til en vis grad priserne på den pågældende vare på fællesskabsmarkedet vil stige. Denne mængdemæssige stigning vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde markedsandel og med øget kapacitetsudnyttelse mindske produktionsomkostningerne pr. enhed og øge produktiviteten. Skønt en nedbringning af importmængden med oprindelse i Kina er mulig, forventes en sådan reduktion ikke at være væsentlig, da EF-erhvervsgrenen ikke har tilstrækkelig kapacitet til at forsyne hele fællesskabsmarkedet.

(141) For så vidt angår EF-erhvervsgrenens prisniveau forventes der en stigning, omend ikke med hele toldbeløbet, da en del af fordelen for EF-erhvervsgrenen vil følge af et øget salg, som kan opnås, hvis erhvervsgrenen igen får en vis prismæssig fordel i forhold til importen af koks 80+ fra Kina.

(142) Enhver stigning i EF-erhvervsgrenens salgsmængde og priser vil sandsynligvis gøre det muligt for den at genoprette sin finansielle situation, så de pågældende selskaber kan fortsætte med at handle og foretage de nødvendige investeringer.

3.3. Virkningerne på EF-erhvervsgrenen, hvis der ikke indføres foranstaltninger

(143) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, er det sandsynligt, at den negative udvikling vil fortsætte for EF-erhversgrenen, hvilket på mellemlang eller lang sigt vil føre til lukning af virksomheder. EF-erhvervsgrenen er især mærket af tab af markedsandel og en negativ finansiel situation. I betragtning af den faldende rentabilitet, navnlig siden 1997, og den væsentlige skade, der blev forvoldt i undersøgelsesperioden, er det klart, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres foranstaltninger for at afhjælpe de skadelige virkninger af dumpingimporten. Dette kan i sidste ende føre til produktionsnedskæringer eller lukning af visse anlæg og derfor true beskæftigelsen og betydelige investeringer i Fællesskabet. I denne forbindelse skal det bemærkes, at en af de øvrige fællesskabsproducenter har lukket to produktionsanlæg.

(144) Uden foranstaltninger vil dumpingimportens prismæssige virkninger derfor fortsat hindre EF-erhvervsgrenens bestræbelser for at genvinde en tilfredsstillende rentabilitetsgrad, hvilket kan føre til en yderligere begrænsning af produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet. Det følger, at hvis der er færre producenter til stede på fællesskabsmarkedet, vil den effektive konkurrence også blive begrænset.

3.4. Konklusion

(145) Da analysen af EF-erhvervsgrenen tydede på, at den er strukturelt levedygtig, forventes det som konklusion, at foranstaltninger vil være et effektivt middel til at give erhvervsgrenen mulighed for at overvinde den forvoldte skade. EF-erhvervsgrenen forventes at øge salget og genvinde tabte markedsandele, hvilket vil mindske enhedsomkostningerne og øge rentabiliteten. Endvidere forventes en vis stigning i EF-erhvervsgrenens salgspriser, om end ikke med hele tolden. Det anses derfor for at være i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger. Hvis der ikke vedtages antidumpingforanstaltninger, er der risiko for, at visse EF-producenter vil lukke deres fabrikker.

4. Virkningen af foranstaltningerne på importører og forhandlere

4.1. Import- og distributionskanalernes struktur

(146) Distributionen af koks 80+ i Fællesskabet er kendetegnet ved et begrænset antal importører og forhandlere, der har store lagre af den pågældende vare. Disse selskaber fungerer essentielt som mellemmænd mellem de kinesiske eksportører og de endelige brugere i Fællesskabet ved at importere, sigte og lagerføre kinesisk koks 80+. Det fremgik af undersøgelsen, at de endelige brugere ikke importerer den pågældende vare direkte fra Kina, men køber den fra importørernes lagre.

4.2. Importørernes økonomiske situation

(147) De ovennævnte samarbejdsvillige importører tegner sig for omkring 96 % af importen af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, udtrykt i mængde. Alle disse importører var imod antidumpingforanstaltninger med den begrundelse, at da EF-erhvervsgrenen ikke har tilstrækkelig kapacitet til at dække efterspørgselen, vil foranstaltninger føre til, at importørerne lider tab og mister indtægter, og også have negative følger for brugerne.

(148) I denne forbindelse skal det bemærkes, at selv om importørerne har betydelige lagre af den pågældende vare, handler de også med et stort antal andre kulprodukter, som ikke er berørt af denne procedure. Det konstateredes, at de samarbejdende importørers samlede omsætning udgjorde 1627 mio. ECU/EUR i undersøgelsesperioden, hvorimod omsætningen i forbindelse med den pågældende vare var på 40 mio. ECU/EUR, hvilket er mindre end 2,5 % af den samlede omsætning. På grundlag af de foreliggende oplysninger beskæftigede disse selskaber i alt omkring 500 personer. Heraf kan 12 arbejdspladser på grundlag af omsætningen anses for at have forbindelse med den pågældende vare. For så vidt angår den finansielle situation skal det bemærkes, at den vejede gennemsnitlige fortjeneste for disse importører udgjorde 7,2 % i undersøgelsesperioden.

4.3. Virkningerne af en indførelse eller manglende indførelse af foranstaltninger

(149) Som tidligere nævnt finder Kommissionen, at hvis der indføres foranstaltninger, vil prisen på koks 80+ på fællesskabsmarkedet stige, mens der i betragtning af de foreslåede foranstaltningers størrelse og art og den foreliggende produktionskapacitet i Fællesskabet fortsat vil forekomme import, om end til ikke-skadevoldende priser. Denne prisstigning vil sandsynligvis have en negativ indvirkning på importørerne, hvis margener muligvis vil formindskes.

(150) Enhver reduktion af importørernes margener skal imidlertid ses på baggrund af importørernes rentabilitet i undersøgelsesperioden samt det forhold, at importørerne også i vidt omfang fungerer som forhandlere og kan vælge alternative forsyningskilder, f.eks. EF-produceret koks 80+. Det konstateredes faktisk, at nogle forhandlere, som importerede fra Kina, også købte koks 80+ fra EF-erhvervsgrenen. Desuden vil de skadelige virkninger af eventuelle prisstigninger sandsynligvis blive begrænset gennem en kombination af formindskede margener med visse prisstigninger for brugerindustrierne. Da EF-erhvervsgrenen ikke er i stand til at dække hele forbruget på fællesskabsmarkedet, vil den importerede mængde højst sandsynligt fortsat være betydelig.

(151) Det konkluderes derfor foreløbigt, at det er sandsynligt, at den iagttagne positive udvikling for importørerne vil fortsætte, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Hvis der imidlertid indføres foranstaltninger, er de sandsynlige virkninger af antidumpingforanstaltninger på importørerne af den pågældende vare ikke af en sådan art, at deres økonomiske aktiviteter bringes i alvorlig fare, selv om deres situation kan blive forværret.

5. Brugere

5.1. De pågældende erhvervsdrivende

(152) Brugerindustrien i Fællesskabet består af tre hovedsektorer:

- støberier, der fremstiller metalstøbninger

- producenter af stenuld, og

- producenter af zinkbly.

5.2. Stenuldproducenter

a) Karakter og struktur

(153) Kommissionen råder over oplysninger, der tyder på, at en bruger, Rockwool, tegner sig for næsten hele produktionen af stenuld i Fællesskabet. Dette selskab besvarede det spørgeskema, det modtog i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionens tjenestegrene foretog et kontrolbesøg hos selskabet. Det pågældende selskab tegner sig for omkring 10 % af det samlede forbrug af koks 80+ i Fællesskabet og for omkring 28 % af den samlede import af kinesisk koks 80+ til Fællesskabet i 1998.

(154) Koks 80+ benyttes som forbrændingsmiddel til smeltning af sten. De smeltede sten spindes derefter til fine fibre, der imprægneres med bindemidler og olier for at fremstille stenuld. Efter hærdning og formning benyttes stenulden som isoleringsmateriale. Rockwool er den førende EF-producent af stenuld og har ca. en tredjedel af det samlede isoleringsmarked i Fællesskabet, som omfatter stenulds-, glasulds- og skumplastisolering.

(155) Det er konstateret, at koks 80+ tegnede sig for mellem 2 og 5 %(4) af Rockwools samlede produktionsomkostninger i 1998.

(156) Selskabet har 11 produktionsanlæg i Fællesskabet, der tilsammen beskæftiger omkring 7000 personer. Ifølge oplysninger fra selskabet benyttes koks 80+ kun af fire produktionsanlæg, der i 1998 havde omkring 3490 ansatte.

b) Virkningerne af en indførelse af foranstaltninger

(157) Rockwool udtrykte bekymring over en indførelse af foranstaltninger i den foreliggende sag. Selskabet fremførte, at en indførelse af foranstaltninger ville føre til stigende indkøbsomkostninger, hvilket kunne påvirke dets konkurrenceevne og således skade dets fremstillingsaktiviteter i Fællesskabet. Det fremførte også, at omkostningsstigningen som følge af en indførelse af antidumpingforanstaltninger ville reducere dets rentabilitet, da disse omkostninger ikke kan overføres til kunderne.

(158) For så vidt angår følgerne for Rockwool af en indførelse af antidumpingtold skal det først bemærkes, at kinesisk koks 80+ ikke importeres direkte af brugerne, men gennem importører i Fællesskabet. Det er derfor ikke udelukket, at importørerne vil bære en del af den prisstigning, der følger af en indførelse af antidumpinforanstaltninger, skønt omfanget af dette vil afhænge såvel af EF-erhvervsgrenens prisadfærd og af importørerne.

(159) For det andet fremgik det af undersøgelsen, at koks 80+ tegner sig for mellem 2 % og 5 %(5) af de samlede omkostninger i forbindelse med produktionen af stenuld. En antidumpingtold som den foreslåede vil derfor højst kunne medføre en stigning i Rockwools fremstillingsomkostninger på omkring 1 %. Denne virkning er beregnet ud fra den forudsætning, at importørerne i fuldt omfang overvælter tolden på brugerne, og at EF-erhvervsgrenen i gennemsnit hæver priserne med 5,6 %, dvs. at situationen i 1996 genskabes. Det er usandsynligt, at en sådan omkostningsstigning vil finde sted, da det ikke kan udelukkes, at importørerne vil bære en del af stigningen i prisen på koks 80+. Som ovenfor nævnt udgjorde de samarbejdende importørers vejede gennemsnitlige rentabilitet 7,2 % i undersøgelsesperioden. Det forventes desuden, at EF-erhvervsgrenens priser vil stige med mindre end det beregnede tal på 5,6 %, der er nævnt ovenfor, da en del af fordelen for EF-erhvervsgrenen vil bestå i faldende enhedsomkostninger som følge af øget produktion og salg i Fællesskabet.

(160) Desuden næsten fordobledes Rockwools rentabilitet mellem 1995 og 1998 og udgjorde i 1998 mellem 7 og 9 %(6).

(161) For så vidt angår umuligheden af at videregive eventuelle øgede omkostninger til kunder, der køber stenuld, er dette blevet analyseret for et af Rockwools datterselskaber, for hvilket der foreligger oplysninger om omkostninger og om prisen på stenuld, og som tegnede sig for ca. 40 % af Rockwools samlede import fra Kina i 1998. Rockwools stilling position på på markedssegmentet for stenuld, hvor selskabet hævder at være det førende i Fællesskabet, og det forhold, at stenuld tegner sig for omkring en tredjedel af det samlede fællesskabsmarked for isoleringsprodukter, synes at modsige dette argument. Trods en stigning i de samlede produktionsomkostninger pr. enhed for dette datterselskab mellem 1995 og 1998 (mellem 4 og 7 %)(7) steg dets rentabilitet med 20 % i samme periode. Det skal bemærkes, at prisen på stenuld også steg i denne periode (med 7 %). Dette tyder på, at sådanne omkostningsstigninger kan lægges på prisen til de endelige brugere.

(162) Rockwool hævdede, at importen af koks 80+ med oprindelse i Kina ville falde efter en indførelse af antidumpingtold. Dette ville forårsage vanskeligheder for brugerne af kinesisk koks 80+, der ville skulle afholde betydelige udgifter til tilpasning af deres kupolovne som følge af et skift fra kinesisk koks 80+ til koks 80+ fremstillet af EF-erhvervsgrenen.

(163) I denne forbindelse viste undersøgelsen, at kupolovne generelt skal tilpasses, når der skiftes mellem en art koks 80+ og en anden, uanset om den pågældende vare er købt i Kina eller fra forskellige EF-producenter. I denne forbindelse er det ikke sandsynligt, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil have andre væsentlige virkninger end dem, der normalt forekommer i forbindelse med ændring af leveringskilder. Under alle omstændigheder har sådanne omkostninger, hvis de skulle være betydelige, ikke udgjort en uovervindelige hindring for dette selskab, da det oprindelig besluttede at skifte leverandør mellem 1995 og undersøgelsesperioden.

c) Virkningerne, hvis der ikke indføres foranstaltninger

(164) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil Rockwool fortsat drage fordel af de nuværende lave priser på koks 80+ på fællesskabsmarkedet. Det erkendes, at enhver omkostningsbesparelse er vigtig, men det skal understreges, at de kinesiske producenters lavere priser er resultatet af en illoyal handelspraksis, der er skadelig for EF-erhvervsgrenen.

(165) Det skal desuden bemærkes, at hvis EF-erhvervsgrenen for koks 80+ indskrænkes eller forsvinder, vil de disponible forsyningskilder også blive begrænset med følgende negative konsekvenser for Rockwool. I så fald kan forsyningen af koks 80+ i Fællesskabet blive fuldstændig afhængig af den kinesiske produktion, der så vil indtage en dominerende stilling på fællesskabsmarkedet. I denne forbindelse finder Kommissionen, at tilstedeværelsen af alternative leveringskilder er afgørende for at sikre en rimelig adgang til råvarer. Kommissionen har adgang til oplysninger, der tyder på, at der i øjeblikket er mangel på kinesisk koks 80+ til eksport af årsager, der ikke har forbindelse med antidumpingproceduren. Hvis EF-erhvervsgrenen indskrænkes eller endda forsvinder, kan sådanne problemer forværres og skabe forsyningsproblemer for brugerindustrien.

d) Konklusion

(166) De oplysninger, som Rockwool har afgivet, bekræfter ikke de påstande, der er fremsat med hensyn til de sandsynlige virkninger af en indførelse af antidumpingforanstaltninger på producenterne af stenuld. For det første vil antidumpingforanstaltninger sandsynligvis kun have begrænset indvirkning på produktionsomkostningerne, og for det andet vil enhver omkostningsstigning sandsynligvis blive overvæltet på den endelige kunde. Under disse omstændigheder konkluderes det derfor, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger på kinesisk koks 80+ ikke forventes at påvirke deres økonomiske situation væsentligt.

5.3. Støberier

a) Karakter og struktur

(167) Støberier tegner sig for omkring 85 % af det samlede forbrug af koks 80+ i Fællesskabet og for omkring 63 % af den samlede import af kinesisk koks 80+ til Fællesskabet i 1998. Der blev modtaget oplysninger om virkningerne af antidumpingforanstaltninger på støberier fra fire støberier i Fællesskabet, der står for 10 % af det samlede forbrug og 13 % af den samlede import fra Kina. Der blev endvidere fremsat en række påstande af forskellige nationale støberisammenslutninger og af udvalget for europæiske støberisammenslutninger. Disse påstande er blevet undersøgt under hensyntagen til de underbyggede oplysninger, der blev afgivet af de fire ovennævnte støberier.

(168) Koks 80+ benyttes som forbrændingsmiddel til smeltning af affaldsmetal til fremstilling af jernholdige støbninger. Det smeltede støbegods forarbejdes derefter yderligere og benyttes ved fremstilling af dele til automobil-, ingeniør- og maskinsektoren samt til offentlige værker.

(169) Det er konstateret, at koks 80+ tegnede sig for 2,3 % af støberiernes samlede produktionsomkostninger i 1998.

(170) For så vidt angår beskæftigelsen i brugerindustrien påstod udvalget for europæiske støberisammenslutninger, at der i denne sektor var 194000 ansatte i 1998. I denne forbindelse viste oplysninger fra de fire samarbejdsvillige støberier, der tegnede sig for 10 % af det samlede forbrug af koks 80+ i 1998, at disse fire selskaber tilsammen beskæftigede 6000 personer i den pågældende sektor i 1998. Det kan heraf udledes, at den samlede beskæftigelse i støberier i sektoren, som benytter koks 80+, snarere vil ligge på omkring 50000. Det skal igen understreges, at dette tal er den samlede beskæftigelse i den pågældende sektor og ikke antallet af ansatte, der er direkte forbundet med brugen af den pågældende vare.

b) Virkningerne af en indførelse af foranstaltninger

(171) De nationale støberisammenslutninger hævdede, at en indførelse af antidumpingtold på importen af kinesisk koks 80+ ville have betydelige negative følger for støberierne, der hovedsagelig er små og mellemstore virksomheder, og at de sandsynligvis ville føre til lukninger af anlæg. Det blev desuden påstået, at da koks 80+ tegner sig for en betydelig del af støberiernes samlede omkostninger, ville enhver antidumpingforanstaltning have en væsentlig indvirkning på støberiernes rentabilitet, som i øjeblikket er meget lav (mellem 1 og 3 %).

(172) Som allerede nævnt i betragtning 146 importeres kinesisk koks 80+ ikke direkte af brugerne, men gennem importører i Fællesskabet. Det er derfor ikke udelukket, at importørerne vil dække en del af den prisstigning, der vil følge af en indførelse af antidumpingforanstaltninger.

(173) For så vidt angår den andel af støberiernes samlede omkostninger, som koks 80+ tegner sig for, påstod de nationale støberisammenslutninger, at den udgjorde mellem 2,6 og 6 %. Ifølge oplysningerne fra de fire støberier udgør koks 80+ 2,3 % af deres samlede omkostninger. En antidumpingtold som den foreslåede vil derfor højst medføre en gennemsnitlig hypotetisk stigning i støberiernes produktionsomkostninger på under 0,5 %. Denne virkning er beregnet ud fra den forudsætning, at importørerne i fuldt omfang overvælter tolden på brugerne, og at EF-erhvervsgrenen i gennemsnit hæver priserne med 5,6 %, dvs. at situationen i 1996 genskabes. Om denne omkostningsstigning vil finde sted vil for det første afhænge af importørernes adfærd, da de kan påtage sig en del af prisstigningen på koks 80+, og af adfærden hos EF-erhvervsgrenen, hvis priser kan stige med mindre end det beregnede tal på 5,6 %, da en del af fordelen for EF-erhvervsgrenen vil bestå af faldende enhedsomkostninger som følge af stigende produktion og salg i Fællesskabet.

(174) I forbindelse med støberiers omkostninger skal det bemærkes, at de generelt er udsat for svingninger i deres vigtigste omkostningsposter. Nærmere bestemt svingede priserne på affaldsmetal, der udgør omkring 50 % af støberiernes samlede produktionsomkostninger, stærkt gennem tiden. Ifølge Kommissionens oplysninger svingede priserne på affaldsmetal med 24 % mellem 1995 og 1998. I betragtning af den begrænsede maksimale virkning af antidumpingforanstaltninger på støberiernes omkostninger er det usandsynligt, at noget støberi vil lukke som følge af en indførelse af foranstaltninger.

(175) For det andet hævdede de nationale støberisammenslutninger, at støberierne i 1998 havde en rentabilitet på mellem 1,5 og 3 %. De støberier i EF, der afgav oplysninger herom, og som anvendte 13 % af den samlede import af kinesisk koks 80+, havde imidlertid en rentabilitet på mellem 5,1 og 22,1 % med et gennemsnit på 18 % i 1998. Fortjenesten for andre store støberier (der påstod at stå for yderligere ca. 4 % af forbruget i Fællesskabet), som har givet sig til kende, og hvis rentabilitet (afkast af salget) er kendt, lå i 1998 på mellem 10 og 13 %. Disse støberier leverer støbegods til automobil- og maskinindustrien. Argumentet om EF-støberiernes lave rentabilitetsmargener kunne derfor ikke fastholdes på grundlag af den foreliggende dokumentation. Kommissionen vil undersøge dette spørgsmål nærmere på grundlag af yderligere oplysninger, der er afgivet af interesserede parter efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater.

c) Konklusion

(176) På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen råder over på nuværende tidspunkt, er de nationale støberisammenslutningers påstande om virkningerne af antidumpingforanstaltninger på støberierne i EF ikke bekræftet. De beviser, som er forelagt for Kommissionen, tyder faktisk på, at koks repræsenterer en marginal andel af støberiernes samlede omkostninger, og at virkningen af enhver antidumpingforanstaltning på støberiernes omkostninger sandsynligvis vil være minimal. Denne konklusion drages især i betragtning af de store svingninger i råvarepriserne, der tidligere har fundet sted uden tilsyneladende at have haft de negative konsekvenser, som de nationale støberisammenslutninger nu hævder, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil have. Påstandene vedrørende EF-støberiernes rentabilitet er heller ikke blevet bekræftet. Det konkluderes derfor, at virkningerne af antidumpingforanstaltninger som den foreslåede sandsynligvis ikke vil påvirke støberiernes økonomiske situation væsentligt.

6. Følgerne for konkurrencen på fællesskabsmarkedet

(177) For så vidt angår konkurrencesituationen på Fællesskabsmarkedet skal to forhold understreges. Skønt den ønskede effekt af en indførelse af antidumpingforanstaltninger er en prisstigning på importen med oprindelse i Kina, vil foranstaltningerne for det første ikke lukke fællesskabsmarkedet for de kinesiske importører, og kinesiske varer vil derfor fortsat kunne være til stede på markedet.

(178) Tværtimod vil fjernelsen af de urimelige fordele, der er forårsaget af dumpingadfærden, forhindre yderligere tilbagegang for EF-erhvervsgrenen og derved bidrage til at bevare et bredt udvalg af forsyningskilder og endda styrke konkurrencen mellem eksisterende producenter. Uden sådanne foranstaltninger er der overbevisende argumenter for, at EF-erhvervsgrenens situation vil forværres yderligere, og konkurrencen på fællesskabsmarkedet kan i sidste ende blive begrænset til koks 80+ med oprindelse i Kina. Dette vil klart ikke være i Fællesskabets interesse, navnlig da EF-erhvervsgrenen vil sikre en mere effektiv konkurrence på fællesskabsmarkedet, idet der vil være et større antal aktører på dette strategisk vigtige marked. De industrielle brugere af den pågældende vare vil således have adgang til fordelene ved et marked, der dirigeres af et større antal konkurrenter.

(179) For det andet og for så vidt angår den øvrige import til Fællesskabet, der fandtes at have været forholdsvis stabil i den betragtede periode, er der intet bevis for, at disse varers tilstedeværelse ikke kan øges på fællesskabsmarkedet, når der er genskabt redelige konkurrencevilkår.

(180) De endelige brugere af den pågældende vare vil således stadig have adgang til fordelene ved et marked, der er styret af konkurrence.

7. Konklusion om Fællesskabets interesser

(181) En indførelse af foranstaltninger kan forventes at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at genvinde tabte markedsandele og genskabe rentabiliteten, hvilket vil have positive følger for konkurrencesituationen på fællesskabsmarkedet. I betragtning af EF-erhvervsgrenens forværrede situation er der risiko for, at visse EF-producenter kan indstille produktionen, hvis der ikke indføres foranstaltninger. I så fald vil markedet i Fællesskabet blive mere afhængigt af import.

(182) Det er sandsynligt, at der vil forekomme negative følger i form af prisstigninger for importørerne, men omfanget af disse kan begrænses ved faldende margener eller ved en overvæltning af en del af stigningen på brugerindustrien.

(183) For så vidt angår producenterne af stenuld er det usandsynligt, at de vil blive væsentligt påvirket af en indførelse af antidumpingforanstaltninger, da enhver omkostningsstigning, som sandsynligvis vil blive minimal, kan overvæltes på den endelige kunde. For så vidt angår støberier tyder Kommissionens oplysninger på nuværende tidspunkt på, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger i betragtning af den forholdsvis lave andel af støberiernes samlede udgifter, der udgøres af koks 80+, sandsynligvis ikke vil påvirke deres økonomiske situation væsentligt. Desuden vil brugerne sandsynligvis drage fordel af, at der fortsat vil findes en alternativ produktionskilde for koks 80+ på fællesskabsmarkedet.

(184) På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at der ikke foreligger tvingende årsager til ikke at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde.

H. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(185) Efter at det er fastslået, at dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger, finder Kommissionen det nødvendigt at vedtage midlertidige foranstaltninger.

(186) Antidumpingforanstaltningerne bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener.

(187) For at afhjælpe denne skade skal erhvervsgrenen bringes i en situation, hvor priserne på den kinesiske import øges til et ikke-skadevoldende niveau. Med henblik på beregningen af den nødvendige prisstigning, dvs. skadestærkslen, finder Kommissionen, at priserne på dumpingimporten skal sammenlignes med EF-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende priser. Den ikke-skadevoldende pris er blevet beregnet ved at lægge EF-erhvervsgrenens manglende fortjeneste og en rimelig fortjenstmargen til dens gennemsnitlige salgspris i undersøgelsesperioden.

(188) Ved fastlæggelsen af fortjenstmargenen undersøgte Kommissionen, hvilken fortjeneste EF-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente, hvis der ikke forekom dumping. Det fremgik af undersøgelsen, at en fortjenstmargen på 9,6 % foreløbigt burde anses for passende. Det var den fortjenstmargen, som EF-erhvervsgrenen opnåede i 1996, hvor importen af kinesisk koks 80+ befandt sig på sit laveste niveau, og hvor der ikke forekom anden betydelig import til fællesskabsmarkedet.

(189) På dette grundlag sammenlignedes de vejede gennemsnitlige eksportpriser for undersøgelsesperioden, behørigt justeret for kvalitetsforskelle og omkostninger efter importen som beskrevet i betragtning 73 til 77 med EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende priser. Denne forskel udgjorde 45,1 % af den samlede cif-importværdi, dvs. mindre end dumpingmargenen.

2. Midlertidige antidumpingforanstaltninger

(190) I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundbeslutningen må den midlertidige antidumpingtold ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, men bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført erhvervsgrenen i Fællesskabet. Den midlertidige antidumpingtold bør derfor udgøre 45,1 %.

(191) For at sikre foranstaltningernes effektivitet og forhindre overvæltning af antidumpingtolden gennem et fald i eksportpriserne fandt Kommissionen, at tolden burde indføres i form af et specifikt beløb pr. ton. Dette beløb følger af den anvendelse af skadesmargenen, på eksportpriserne, som blev benyttet ved beregningen af skadestærsklen i undersøgelsesperioden. Tolden udgør derfor 33,7 EUR pr. ton.

I. AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(192) Af hensyn til en rimelig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken interesserede parter kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Endvidere bør det fastslås, at alle afgørelser, der træffes med henblik på denne beslutning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på endelige undersøgelsesresultater -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af koks i stykker større end 80 mm i maksimal diameter, henhørende under KN-kode ex 2704 00 19 (Taric-kode 2704 00 19 10) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Antidumpingtolden udgør et fast beløb på 33,7 EUR pr. ton af varens tørre nettovægt.

3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

4. De i stk. 1 omhandlede varers overgang til fri omsætning i Fællesskabet er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

5. I tilfælde, hvor varer beskrevet i stk. 1 importeres sammen med koks af mindre størrelser, skal mængden af varer, hvorpå der hviler antidumpingtold, bestemmes i overensstemmelse med artikel 68 og 69 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92.

6. I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93, reduceres det toldbeløb, der er beregnet på grundlag af de ovenfor anførte faste beløb, med en procentsats svarende til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

Artikel 2

Interesserede parter kan anmode om meddelelse om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der ligger til grund for vedtagelsen af denne beslutning, samt fremsætte deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned fra datoen for nærværende beslutnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i beslutning nr. 2277/96/EKSF.

I medfør af artikel 21, stk. 4, i beslutning nr. 2277/96/EKSF kan de berørte parter inden for en frist på en måned fra datoen for nærværende beslutnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til anvendelsen af beslutningen og anmode om at blive hørt vedrørende analysen af Fællesskabets interesser.

Artikel 3

Denne beslutning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 1 i denne beslutning anvendes i en periode på seks måneder.

Denne beslutning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juni 2000.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 308 af 29.11.1996, s. 11.

(2) EFT L 122 af 12.5.1999, s. 35.

(3) EFT C 262 af 16.9.1999, s. 10.

(4) De faktiske tal er blevet indekseret af fortrolighedshensyn.

(5) De faktiske tal er blevet indekseret af fortrolighedshensyn.

(6) Se fodnote 4.

(7) Se fodnote 4.