31999R1251

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1251/1999

af 17. maj 1999

om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Sigtet med den fælles landbrugspolitik er at nå de mål, der er fastsat i traktatens artikel 33, under hensyntagen til markedssituationen;

(2) for at skabe større ligevægt på markedet blev der indført en ny støtteordning ved Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder(6);

(3) efter 1992-reformen af den fælles landbrugspolitik er der indtrådt en betydelig forbedring med hensyn til markedsligevægten;

(4) jordudtagningen under den støtteordning for producenter af visse markafgrøder, som blev indført i 1992, har sammen med en sænkning af interventionsprisen medvirket til at holde produktionen under kontrol, samtidig med at en øget konkurrenceevne med hensyn til priserne har gjort det muligt at anvende betydeligt større kornmængder på hjemmemarkedet, navnlig til foder;

(5) støtten ifølge den i 1992 indførte ordning bør videreføres, idet der dog bør tages hensyn til markedsudviklingen og de erfaringer, der er opnået i forbindelse med anvendelsen af den nuværende ordning;

(6) medlemsstaterne kan under visse omstændigheder lade græsensilage være omfattet af arealbetalingerne under denne ordning;

(7) ved ændringen af støtteordningen er det nødvendigt at tage hensyn til Fællesskabets internationale forpligtelser;

(8) den bedste måde at opnå markedsligevægt på er at tilnærme Fællesskabets kornpriser til verdensmarkedspriserne og at indføre ikke-afgrødespecifikke arealbetalinger;

(9) arealbetalingerne bør ændres, hvis markedsbetingelserne ikke svarer til dem, der i øjeblikket forventes;

(10) det støtteberettigede areal bør begrænses til arealer med markafgrøder og arealer, der tidligere er udtaget af produktionen med offentlig støtte;

(11) hvis det samlede areal, for hvilket der ansøges om støtte under ordningen, overstiger basisarealet, bør der foretages en reduktion af det støtteberettigede areal pr. bedrift for at sikre markedsligevægten;

(12) medlemsstaterne kan anvende et eller flere nationale basisarealer; det er hensigtsmæssigt, at de medlemsstater, der vælger denne mulighed, kan underopdele det enkelte nationale basisareal i delbasisarealer; hvis et nationalt basisareal overskrides, bør medlemsstaten kunne koncentrere de foranstaltninger, der skal anvendes, helt eller delvis på de delbasisarealer, for hvilke overskridelsen er konstateret;

(13) arealbetalingerne bør afspejle de særlige strukturelle karakteristika, der påvirker udbyttet; det bør overlades til medlemsstaterne at udarbejde en regionaliseringsplan baseret på objektive kriterier; der bør fastlægges et ensartet gennemsnitlig udbytte i regionaliseringsplanerne; i planerne tages der hensyn til gennemsnitsudbyttet i de enkelte regioner i en given periode og til eventuelle strukturforskelle mellem de enkelte produktionsområder; der bør fastsættes en særlig procedure for behandlingen af disse planer på fællesskabsplan;

(14) det bør tillades, at der anvendes forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer, under forudsætning af at der fastsættes et særskilt basisareal for vandede afgrøder, uden at det samlede basisareal derved udvides;

(15) majs har et anderledes udbytte, som adskiller det fra andre kornarter og derfor kan berettige til særbehandling;

(16) med henblik på beregningen af arealbetalingerne bør et grundbeløb pr. ton multipliceres med det "gennemsnitlige kornudbytte", der er fastslået for den pågældende region; når der er fastsat forskellige udbytter for majs og for andre kornarter, bør der anvendes særskilte basisarealer for majs;

(17) der bør fastsættes et enkelt grundbeløb for markafgrøder; grundbeløbet pr. ton bør forøges under hensyntagen til den trinvise nedsættelse af interventionsprisen for korn; der bør fastsættes en særlig støtte for proteinafgrøder for at bevare deres konkurrenceevne over for korn;

(18) i tilfælde af en endelig nedsættelse af interventionsprisen forhøjes grundbeløbet, idet der anvendes samme godtgørelsessats som for produktionsårene 2000/2001 og 2001/2002;

(19) der bør fastsættes en særlig ordning for hård hvede for at sikre, at produktionen af hård hvede er af en sådan størrelse, at den kan dække forarbejdningsindustriens behov, uden at dette dog bør medføre overdrevne udgifter for budgettet; dette mål kan opnås ved at indføre en supplerende betaling, der for hver berørt medlemsstat begrænses til et maksimumsareal for hård hvede; en overskridelse af dette areal bør medføre en justering af de indgivne ansøgninger;

(20) desuden foregår produktionen af hård hvede i nogle medlemsstater ofte i områder uden for de traditionelle produktionsområder; det er ønskeligt at sikre denne produktion et vist omfang gennem ydelse af en særlig støtte;

(21) for at kunne opnå arealbetalingerne bør producenterne være forpligtet til at udtage en forud fastlagt andel af deres areal med markafgrøder; de udtagne arealer bør passes, således at bestemte mindstenormer for miljøbeskyttelse overholdes; de udtagne arealer bør også kunne anvendes til nonfoodproduktion, forudsat at der kan foretages effektiv kontrol;

(22) i den aktuelle markedssituation bør udtagningskravet nedsættes til 10 % for perioden 2000-2006; denne procentsats bør kunne tages op til fornyet overvejelse under hensyntagen til udviklingen i produktionen og på markedet;

(23) der bør ydes en rimelig godtgørelse for udtagningsforpligtelsen; godtgørelsen bør svare til arealbetalingerne for korn;

(24) udtagningsforpligtelsen bør ikke gælde for mindre producenter, hvis ansøgninger om arealbetalinger ligger under et vist niveau; dette niveau bør fastsættes;

(25) for frivillig udtagning kan producenterne få udtagningsbetaling for yderligere udtagne arealer; medlemsstaterne bør fastsætte et maksimumsareal;

(26) arealbetalingerne bør udbetales en gang om året for et givet areal; arealer, der ikke blev dyrket umiddelbart inden ikrafttrædelsen af forordning (EØF) nr. 1765/92, bør ikke være støtteberettigede; for at tage hensyn til en række særlige situationer, hvor denne bestemmelse er urimeligt restriktiv, bør der tillades visse undtagelser, som forvaltes af medlemsstaterne;

(27) det er nødvendigt at fastlægge visse betingelser for ansøgning om arealbetaling og at præcisere, hvornår udbetalingen til producenterne skal finde sted;

(28) tidspunkterne for betalingen bør fastsættes således, at det sikres, at afsætningen af markafgrøder fordeler sig jævnt over høståret;

(29) udsåningstidspunkterne bør tilpasses naturforholdene i de enkelte produktionsområder;

(30) det er nødvendigt at fastsætte overgangsregler for afskaffelsen af de agrødespecifikke betalinger for oliefrø fra produktionsåret 2002/2003; nogle af de nuværende bestemmelser i denne sektor skal bevares under hensyn til Fællesskabets internationale forpligtelser;

(31) medlemsstaternes udgifter som følge af forpligtelserne i forbindelse med anvendelsen af denne forordning bør finansieres af Fællesskabet efter artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(7);

(32) det er nødvendigt at fastsætte overgangsforanstaltninger og at give Kommissionen mulighed for i givet fald at indføre yderligere overgangsforanstaltninger;

(33) tilpasningerne af støtteordningen for markafgrøder bør indføres fra høståret 2000/2001;

(34) som følge af disse tilpasninger af den nuværende støtteordning og tidligere ændringer vil det af hensyn til klarheden være hensigtsmæssigt at lade forordning (EØF) nr. 1765/92 erstatte af en ny forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Ved denne forordning indføres en ordning med arealbetalinger til producenter af markafgrøder.

2. I denne forordning:

- omfatter høståret/produktionsåret perioden 1. juli til 30. juni

- forstås ved "markafgrøder" de i bilag I nævnte produkter.

3. Medlemsstater, hvor majs ikke er en traditionel afgrøde, kan lade græsensilage omfatte af arealbetalingen til markafgrøder på de samme betingelser som dem, der gælder for markafgrøder.

KAPITEL I

Artikel 2

1. Fællesskabets producenter af markafgrøder kan ansøge om arealbetaling på de i denne forordning fastsatte betingelser.

2. Arealbetalingen fastsættes pr. hektar og differentieres regionalt. Arealbetalingen ydes for det areal, hvor der dyrkes markafgrøder, eller som er udtaget i overensstemmelse med artikel 6, og som ikke overstiger et regionalt basisareal. Dette fastlægges som det gennemsnitlige antal hektarer i en region, hvor der dyrkes markafgrøder, eller, efter omstændighederne, som er udtaget af produktionen i overensstemmelse med en offentligt finansieret ordning i 1989, 1990 og 1991. En region betyder i denne forbindelse en medlemsstat eller en region i medlemsstaten, alt efter den pågældende medlemsstats valg.

3. Producenter, der ansøger om arealbetaling, er forpligtet til at udtage en del af arealet på deres bedrift af produktionen, og får en godtgørelse for denne forpligtelse.

4. Hvis det samlede areal, for hvilket der ansøges om betaling under ordningen for markafgrøder, herunder det under ordningen undtagne areal, overstiger basisarealet, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af den enkelte landbrugers støtteberettigede areal for alle de betalinger, der i den pågældende region i samme produktionsår ydes i henhold til denne forordning.

Arealer, for hvilke der ikke ansøges om betaling efter nærværende forordning, men som anvendes som grundlag for en ansøgning om støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød(8), medtages også ved beregningen af det samlede areal, for hvilket der er ansøgt om betaling.

5. Hvis en medlemsstat lader græsensilage omfatte af arealbetalingen for markafgrøder, fastlægges der et særskilt basisareal. Hvis basisarealet for markafgrøder ikke nås i løbet af et produktionsår, kan de resterende hektarer for samme produktionsår udloddes til det tilsvarende basisareal.

6. Hvis en medlemsstat har valgt at fastlægge et eller flere nationale basisarealer, kan den underopdele hvert af disse i delbasisarealer på grundlag af objektive kriterier, der skal fastlægges af medlemsstaten.

Med henblik på dette stykke skal basisarealerne "Secano" og "Regadío" betragtes som nationale basisarealer.

Hvis et nationalt basisareal overskrides, kan den pågældende medlemsstat efter objektive kriterier helt eller delvis koncentrere de foranstaltninger, der finder anvendelse ifølge stk. 4, på de delbasisarealer, for hvilke der er konstateret en overskridelse.

Medlemsstater, der har valgt at anvende den mulighed, der er nævnt i dette stykke, underretter senest den 15. september producenterne og Kommissionen om deres valg og om de nærmere bestemmelser for anvendelsen.

Artikel 3

1. I forbindelse med fastsættelsen af de gennemsnitsudbytter, der skal anvendes til beregning af arealbetalingen, udarbejder hver medlemsstat en regionaliseringsplan med angivelse af de relevante, objektive kriterier for afgrænsningen af de enkelte produktionsregioner, så der opnås særskilte homogene områder.

Med henblik herpå udarbejder medlemsstaterne regionaliseringsplanerne under behørig hensyntagen til eventuelle særlige forhold. De kan navnlig graduere gennemsnitsudbytterne for at tage hensyn til eventuelle strukturforskelle mellem produktionsregionerne.

2. Endvidere kan medlemsstaterne i deres regionaliseringsplaner anvende et udbyttetal for majs, der er forskelligt fra udbyttetallet for andre kornarter.

a) Såfremt udbyttet for majs er højere end udbyttet for andre kornarter, skal der særskilt for majs fastsættes et basisareal, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, der omfatter en eller flere majsproduktionsregioner efter medlemsstatens eget valg.

Medlemsstaterne kan i de pågældende regioner ligeledes fastsætte særskilte basisarealer for andre markafgrøder end majs. Hvis majsbasisarealet i dette tilfælde ikke nås i løbet af et høstår, udloddes de resterende hektarer for samme høstår til det tilsvarende basisareal for andre markafgrøder end majs.

b) Såfremt udbyttet for majs svarer til eller er lavere end udbyttet for andre kornarter, kan der ligeledes fastsættes et basisareal særskilt for majs i henhold til litra a). Vælger medlemsstaten at fastsætte et basisareal for andre markafgrøder end majs, gælder følgende:

- hvis majsbasisarealet ikke nås i løbet af et høstår, kan de resterende hektarer for samme høstår udloddes til de tilsvarende basisarealer for andre markafgrøder

- hvis basisarealet for andre markafgrøder end majs ikke nås i løbet af et produktionsår, kan de resterende hektarer for samme produktionsår udloddes til det pågældende majsbasisareal.

Overskrides disse basisarealer, anvendes artikel 2, stk. 4.

3. Medlemsstaterne kan i deres regionaliseringsplaner fastsætte forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer. I så fald skal medlemsstaten fastsætte et særskilt basisareal for arealer med vandede afgrøder.

Det vandede basisareal skal være lig med det gennemsnitlige areal, der fra 1989 til 1991 blev vandet med henblik på dyrkning af markafgrøder, herunder forhøjelser i medfør af artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, sidste punktum, i forordning (EØF) nr. 1765/92. Det vandede basisareal i Portugal skal dog gradvis forøges med indtil 60000 ha for de arealer, hvor det er fastslået, at investeringen i vanding er begyndt efter den 1. august 1992. Denne forøgelse kan helt eller delvis lægges til det vandede majsareal som omhandlet i stk. 2.

Fastsættelsen af det vandede basisareal må ikke føre til en forøgelse af det samlede basisareal for den pågældende medlemsstat. Overskrides det vandede basisareal, finder artikel 2, stk. 4, anvendelse.

Hvis det vandede areal ikke nås i løbet af et givet produktionsår, fordeles de resterende hektarer for samme produktionsår på de tilsvarende ikke-vandede basisarealer.

4. Regionaliseringsplanen skal under alle omstændigheder sikre, at det gennemsnitsudbytte for den pågældende medlemsstat, som er fastlagt for perioden i overensstemmelse med de i stk. 5 nævnte kriterier, overholdes.

5. For hver enkelt produktionsregion skal medlemsstaten give nærmere oplysninger om arealerne med og udbyttet af de markafgrøder, der er produceret i den pågældende region i femårsperioden 1986/1987-1990/1991. Der beregnes et gennemsnitligt kornudbytte for hver enkelt region, idet der ses bort fra året med det største og året med det mindste udbytte i den pågældende periode.

Denne forpligtelse kan dog for så vidt angår:

- portugisisk korn opfyldes ved at fremlægge data, som er blevet meddelt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3653/90 af 11. december 1990 om overgangsbestemmelser for den fælles markedsordning for korn og ris i Portugal(9)

- de fem nye tyske delstater opfyldes ved at anføre det gennemsnitlige udbytte, der gælder i de andre tyske delstater

- Italien og Spanien opfyldes ved at fastsætte referenceudbyttet til henholdsvis 3,9 t/ha og 2,9 t/ha.

Hvis en medlemsstat beslutter at behandle

- majs anderledes end andre kornarter, skal der anføres et gennemsnitsudbytte for majs og for andre kornarter, idet gennemsnitsudbyttet dog ikke må ændres

- vandede arealer særskilt i forhold til ikke-vandede arealer, skal der anføres et gennemsnitsudbytte for hver af de to arealkategorier, idet det samlede gennemsnitsudbytte dog ikke må ændres

6. Medlemsstaterne forelægger deres regionaliseringsplan for Kommissionen senest den 1. august 1999 sammen med al nødvendig dokumentation. De kan opfylde denne forpligtelse ved at henvise til den regionaliseringsplan, de har forelagt Kommissionen i henhold til forordning (EØF) nr. 1765/92.

Kommissionen gennemgår de af medlemsstaterne forelagte regionaliseringsplaner og sikrer sig, at hver enkelt plan er baseret på relevante, objektive kriterier og er i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger om tidligere år. Kommissionen kan fremsætte indsigelser mod planer, der ikke er forenelige med de ovennævnte kriterier, navnlig med medlemsstatens gennemsnitsudbytte. I så fald skal planen justeres af den pågældende medlemsstat, efter at den har rådført sig med Kommissionen.

Medlemsstaten kan efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ ændre regionaliseringsplanen efter den i denne artikel beskrevne procedure.

7. Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 1 vælger at fastlægge produktionsregioner, hvis afgrænsning ikke svarer til afgrænsningen af de regionale basisarealer, forelægger den Kommissionen en oversigt over alle ansøgninger om betaling og de hertil svarende udbytter. Fremgår det af disse oplysninger, at det gennemsnitsudbytte, der følger af regionaliseringsplanen for 1993, eller at det gennemsnitsudbytte, der for Østrig, Finland og Sverige følger af planen for 1995, eller at det udbytte, der er fastsat i stk. 5 for Italien og Spanien, er overskredet i en medlemsstat, nedsættes alle betalinger i denne medlemsstat for det følgende produktionsår i forhold til den konstaterede overskridelse. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, når den mængde udtrykt i tons korn, for hvilken der er indgivet ansøgninger, ikke overstiger den mængde, der fremkommer ved at multiplicere medlemsstatens samlede basisareal med ovennævnte gennemsnitsudbytte.

Medlemsstaterne kan vælge at kontrollere, om der har været en eventuel overskridelse af gennemsnitsudbyttet for hvert enkelt basisareal. I så fald finder bestemmelserne i dette stykke anvendelse på betalingerne for hvert af de berørte basisarealer.

Artikel 4

1. Med forbehold af artikel 10 foretages beregningen af arealbetalingen ved at multiplicere grundbeløbet pr. ton med det gennemsnitlige kornudbytte, der er fastsat i regionaliseringsplanen for den pågældende region.

2. Den i stk. 1 nævnte beregning foretages ved anvendelse af det gennemsnitlige kornudbytte. Hvis majs behandles særskilt, anvendes "majsudbyttet" dog for majs og udbyttet for "andre kornarter end majs" for korn, oliefrø og hørfrø.

3. Grundbeløbet fastsættes slåedes:

for proteinafgrøder:

- 72,50 EUR/t fra produktionsåret 2000/2001

for korn, græsensilage og udtagning:

- 58,67 EUR/t for høståret/produktionsåret 2000/2001

- 63,00 EUR/t fra høståret/produktionsåret 2001/2002

for hørfrø:

- 88,26 EUR/t for produktionsåret 2000/2001

- 75,63 EUR/t for produktionsåret 2001/2002

- 63,00 EUR/t fra produktionsåret 2002/2003

for oliefrø:

- 63,00 EUR/t fra produktionsåret 2002/2003.

Beløbet 63 EUR/t kan forhøjes fra produktionsåret 2002/2003 på baggrund af den endelige nedsættelse af interventionsprisen for korn, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 1766/92.

Denne forhøjelse af arealbetalingerne vil stå i samme forhold til interventionsprisnedsættelsen som den, der gælder for 2000/2001 og 2001/2002.

4. I Finland og i Sverige nord for den 62. breddegrad og i nogle tilstødende områder, hvor der gælder lignende klimatiske vilkår, som gør landbrugsaktiviteter særligt vanskelige, ydes der for korn og oliefrø en supplerende arealbetaling på 19 EUR/t gange det udbytte, der anvendes for arealbetalingerne.

Artikel 5

Der udbetales et supplement til arealbetalingen på 344,50 EUR/ha for det areal, hvor der dyrkes hård hvede i de traditionelle produktionsregioner, der er nævnt i bilag II, op til de lofter, der er fastsat i bilag III.

Hvis summen af de arealer, for hvilke der ansøges om supplement til arealbetalingen, i et produktionsår overstiger det loft, der er anført ovenfor, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det areal pr. producent, som supplementet kan betales for.

Medlemsstaterne kan dog under iagttagelse af de i bilag III fastsatte lofter pr. medlemsstat fordele de i nævnte bilag anførte arealer mellem de produktionsområder, der er anført i bilag II, eller om nødvendigt mellem produktionsregionerne som omhandlet i artikel 3, efter produktionen af hård hvede i perioden 1993-1997. Hvis i dette tilfælde summen af de arealer, for hvilke der i en region ansøges om supplement til arealbetalingen, i et produktionsår overstiger det tilsvarende regionale loft, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det areal pr. producent, som supplementet kan betales for. Denne nedsættelse foretages efter, at der inden for en medlemsstat er sket en omfordeling af arealer fra regioner, som ikke har nået deres regionale loft, til regioner, som har overskredet dette loft.

I andre regioner end de i bilag II nævnte med en veletableret produktion af hård hvede ydes der en særlig støtte på 138,90 EUR/ha for et areal på højst det antal ha, der er angivet i bilag IV.

Artikel 6

1. Udtagningsforpligtelsen for den enkelte producent, der ansøger om arealbetaling, fastsættes som en andel af det areal med markafgrøder, for hvilket vedkommende har indgivet ansøgning, og denne andel udtages i henhold til denne forordning.

Grundsatsen for den obligatoriske udtagningsforpligtelse fastsættes til 10 % fra produktionsåret 2000/2001 til produktionsåret 2006/2007.

2. Medlemsstaterne anvender miljøforanstaltninger, som svarer til den særlige situation, der gælder for det udtagne areal.

3. Det udtagne areal kan anvendes til at tilvejebringe materialer til fremstilling i Fællesskabet af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug, under forudsætning af at der anvendes effektive kontrolordninger.

Medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale national støtte på op til 50 % af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige afgrøder til biomasseproduktion på udtagne arealer.

4. Hvis der er fastsat forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer, finder betalingen for udtagning af ikke-vandede arealer anvendelse. For Portugals vedkommende skal der ved betalingen tages hensyn til den støtte, der er ydet i henhold til forordning (EØF) nr. 3653/90.

5. Producenterne kan få udtagningsbetalingen for frivillig udtagning af arealer, der overstiger deres forpligtelse. Medlemsstaterne skal tillade landmændene at udtage op til mindst 10 % af det areal med markafgrøder, for hvilket der indgives ansøgning, og som udtages i henhold til denne forordning. En medlemsstat kan fastsætte højere procentsatser, der er afpasset efter de særlige forhold og sikrer en tilstrækkelig udnyttelse af landbrugsarealerne.

6. Betalingen for udtagningen kan ydes over en flerårig periode på op til fem år.

7. Producenter, der ansøger om betaling for et areal, der ikke er større end det areal, der på grundlag af de for den pågældende region fastlagte udbytter er nødvendigt til produktion af 92 tons korn, er ikke omfattet af udtagningsforpligtelsen. Bestemmelserne i stk. 5 og 6 finder anvendelse på disse producenter.

8. Uanset artikel 7 kan arealer:

- der udtages med henblik på miljøvenligt landbrug (artikel 22, 23 og 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Gararantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger)(10), og som hverken anvendes til landbrugsformål eller med gevinst for øje til et andet formål end dem, der er tilladt for andre udtagne arealer i henhold til denne forordning, eller

- der skovrejses med henblik på skovrejsning (artikel 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999)

som følge af en ansøgning, der er indgivet efter den 28. juni 1995, medregnes ved det jordudtagningskrav, der er omhandlet i stk. 1, op til den grænse pr. bedrift, som den pågældende medlemsstat måtte have fastsat. Der må kun fastsættes en sådan grænse i det omfang, det er nødvendigt for at undgå, at en uforholdsmæssig stor del af det disponible fællesskabsbudget for den pågældende ordning koncentreres om et lille antal bedrifter.

For disse arealer ydes den i artikel 4 nævnte arealbetaling ikke, og støtten i henhold til artikel 24, stk. 1, eller artikel 31, stk. 1, andet led, i forodning (EF) nr. 1257/1999 begrænses til et beløb, som højst er lig med arealbetalingerne for udtagning som anført i artikel 4, stk. 3.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at lade ordningen i dette afsnit gælde for en ny ansøger i en region, hvor der er stadig risiko for en betydelig overskridelse af det regionale basisareal.

Artikel 7

Ansøgninger om betalinger kan ikke indgives for arealer, der pr. 31. december 1991 var græsarealer uden for omdriften, anvendtes til flerårige afgrøder eller henlå som skovarealer eller arealer med ikke landbrugsmæssig udnyttelse.

Medlemsstaterne kan på betingelser, der skal fastlægges nærmere, fravige disse bestemmelser for at tage hensyn til særlige forhold, navnlig hvad angår arealer, der indgår i et omstruktureringsprogram, eller arealer med flerårige markafgrøder, der normalt indgår i omdriften med de i bilag I nævnte afgrøder. I så fald træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at undgå, at sådanne undtagelser medfører en betydelig forøgelse af det samlede støtteberettigede landbrugsareal. Foranstaltningerne kan navnlig bestå i, at arealer, der tidligere var støtteberettigede, i stedet ikke længere anses som støtteberettigede.

Medlemsstaterne kan ligeledes fravige stk. 1 for at tage hensyn til særlige situationer i forbindelse med forskellige former for offentlige foranstaltninger, når en landbruger på grund af sådanne foranstaltninger begynder at dyrke jorder, der tidligere ikke var støtteberettigede, for at fortsætte sin normale landbrugsvirksomhed, og den pågældende foranstaltning bevirker, at jorder, der oprindeligt var støtteberettigede, ikke længere er det, således at den samlede mængde støtteberettigede jorder ikke forøges betydeligt.

Medlemsstaterne kan desuden i visse tilfælde, der ikke er omhandlet i de to foregående afsnit, fravige første afsnit, hvis de i en plan, der skal forelægges Kommissionen, dokumenterer, at det samlede støtteberettigede areal forbliver uændret.

Artikel 8

1. Udbetalingerne finder sted i tidsrummet fra 16. november til 31. januar efter høsten. Når artikel 6, stk. 3, anvendes, finder betalingerne dog sted mellem den 16. november og den 31. marts.

2. For at kunne opnå arealbetalingen skal producenten senest den 31. maj forud for høsten have sået frøene og senest den 15. maj have indgivet en ansøgning.

3. Medlemsstaterne tager de fornødne skridt for at minde ansøgerne om, at miljølovgivningen skal overholdes.

Artikel 9

Gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel vedtages efter proceduren i artikel 23 i Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(11), især gennemførelsesbestemmelserne vedrørende:

- fastlæggelse og forvaltning af basisarealer

- udarbejdelse af produktionsregionaliseringsplaner

- græsensilage

- ydelse af arealbetalingen

- det minimumsareal, der kan ydes betaling for; i disse bestemmelser skal der især tages hensyn til kravene vedrørende overvågning og til den effektivitet, der tilstræbes med den pågældende ordning

- hård hvede; fastlæggelse af betingelserne for at opnå det i artikel 5 omhandlede supplement til arealbetalingen og betingelserne for at opnå den i nævnte artikel omhandlede særlige støtte, og navnlig bestemmelserne vedrørende de regioner, der kan komme i betragtning

- jordudtagning, navnlig for så vidt angår artikel 6, stk. 3; disse betingelser kan også omhandle dyrkning af produkter uden betaling

- betingelserne for at anvende artikel 7; heri fastlægges de vilkår, på hvilke undtagelser fra artikel 7 kan tillades, samt medlemsstaternes pligt til at forelægge de planlagte foranstaltninger for Kommissionen til godkendelse

- overholdelse af det aftalememorandum mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om olieafgrøder inden for rammerne af den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), der blev godkendt ved afgørelse 93/355/EØF(12).

Efter samme procedure kan Kommissionen:

- enten gøre betalingerne betinget af, at der anvendes særlige frø, certificerede frø af hård hvede, bestemte sorter oliefrø, hård hvede og hørfrø eller give medlemsstaterne mulighed for at opstille sådanne betingelser for ydelse af betalinger

- tillade, at de i artikel 8, stk. 2, nævnte datoer kan ændres for visse zoner, hvor særlige klimaforhold bevirker, at de normale datoer ikke kan anvendes

- med forbehold af budgetsituationen og som en undtagelse fra artikel 8, stk. 1, lade medlemsstaterne tillade, at der i bestemte regioner inden den 16. november foretages udbetaling af indtil 50 % af arealbetalingerne og af betalingen for udtagning af arealet i år, hvor exceptionelle klimatiske forhold har medført et så stort fald i udbyttet, at producenterne står over for alvorlige finansielle vanskeligheder.

KAPITEL II

Artikel 10

1. For produktionsårene 2000/2001 og 2001/2002 beregnes arealbetalingen for oliefrø ved at multiplicere følgende beløb med det gennemsnitlige kornudbytte, der er fastlagt i regionaliseringsplanen i den pågældende region:

- 81,74 EUR/t for produktionsåret 2000/2001

- 72,37 EUR/t for produktionsåret 2001/2002.

Medlemsstaterne har dog mulighed for fortsat at fastsætte oliefrøbetalingen på grundlag af tidligere regionale oliefrøudbytter. I så tilfælde multipliceres udbytte med 1,95.

2. For produktionsårene 2000/2001 og 2001/2002 fastlægges der et maksimalt garantiareal for den afgrødespecifikke arealbetaling for oliefrø på 5482000 hektar nedsat med den procentvise obligatoriske udtagning af arealer for det pågældende produktionsår, eller med 10 %, hvis denne procentsats er mindre end 10 %. Hvis det maksimale garantiareal overskrides efter anvendelsen af artikel 2, nedsætter Kommissionen de beløb, der er nævnt i stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 3 og 4.

3. Hvis det areal med oliefrø, der allerede er blevet udpeget som berettiget til afgrødespecifik arealbetaling for oliefrø i et givet år, overstiger de maksimale garantiarealer, nedsætter Kommissionen grundbeløbet for dette år med 1 % for hvert procentpoint, hvormed det maksimale garantiareal overskrides. Der anvendes særlige regler, hvis det maksimale garantiareal overskrides med mere end en vis tærskelprocentsats. Op til denne tærskelprocentsats er nedsættelsen af beløbet den samme i alle medlemsstaterne. Overskrides tærskelprocentsatsen, foretages der passende yderligere nedsættelser i de medlemsstater, som har overskredet det nationale referenceareal som fastsat i bilag V, nedsat med den i stk. 4 omhandlede procentsats. For Tysklands vedkommende kan den passende yderligere nedsættelse dog efter anmodning fra de tyske myndigheder gradueres helt eller delvis efter det regionale basisareal; hvis denne mulighed anvendes, underretter de tyske myndigheder omgående Kommissionen om de elementer, der indgår i beregningen af de pågældende nedsættelser.

Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 1766/92 omfanget og fordelingen af de nedsættelser, der skal foretages, og sikrer navnlig, at den vejede gennemsnitlige nedsættelse for Fællesskabet som helhed er lig med den procentsats, hvormed det maksimale garantiareal er blevet overskredet.

4. Den i stk. 3 omhandlede tærskelprocentsats bør fastsættes til 0 %.

5. Hvis arealbetalingen for oliefrø nedsættes i overensstemmelse med stk. 3 og 4, nedsætter Kommissionen de tilsvarende grundbeløb for det følgende produktionsår med samme procentsats, medmindre det maksimale garantiareal ikke overskrides i dette år, i hvilket tilfælde Kommissionen kan beslutte, at der ikke skal foretages en sådan nedsættelse.

6. Hvis det maksimale garantiareal for Fællesskabet overskrides i produktionsåret 2000/2001, skal Kommissionen anvende den procentsats for nedsættelse af de regionale referencebeløb, der anvendes for produktionsåret 1999/2000, på det relevante grundbeløb for produktionsåret 2000/2001.

7. Uanset bestemmelserne i denne artikel kan medlemsstater, hvor der er fare for, at det i bilag V fastsatte referenceareal overskrides væsentligt i det efterfølgende produktionsår, begrænse det areal, for hvilket den individuelle producent kan modtage den i denne artikel omhandlede arealbetaling for oliefrø. Denne begrænsning beregnes som en procentdel af det landbrugsareal, der er fastsat i denne forordning, enten for medlemsstaten eller for det regionale basisareal, og anvendt i forhold til producentens godtgørelsesberettigede areal. Begrænsningen kan differentieres afhængigt af de regionale basisarealer eller delbasisarealer på grundlag af objektive kriterier. Medlemsstaterne skal give meddelelse om en sådan begrænsning senest den 1. august i det produktionsår, der går forud for det år, for hvilket der ansøges om arealbetaling, eller en tidligere dato, hvis det drejer sig om en medlemsstat eller regioner i en medlemsstat, hvor såning med henblik på det pågældende produktionsår foretages inden den 1. august.

8. Nedsættelsen som følge af overskridelse af det maksimale garantiareal, anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, kan ikke føre til et beløb på under:

- 58,67 EUR/t for produktionsåret 2000/2001

- 63,00 EUR/t for produktionsåret 2001/2002.

9. Producenterne af konfekturesolsikkefrø, der er sået til høst, kan ikke modtage den støtte, der ydes i henhold til denne artikel.

10. Inden to år fra gennemførelsen af denne artikel forelægger Kommissionen en rapport for Rådet om udviklingen på markedet for oliefrø. Denne rapport ledsages om nødvendigt af passende forslag, hvis produktionspotentialet forringes alvorligt.

Artikel 11

Størrelsen af arealbetalingerne og betalingen for jordudtagning samt den i denne forordning fastsatte arealprocentdel, der skal udtages, kan efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, ændres på baggrund af produktions-, produktivitets- og markedsudviklingen.

Artikel 12

Skulle det blive nødvendigt at indføre særlige foranstaltninger for at lette overgangen fra den gældende ordning til den ved denne forordning indførte ordning, vedtages disse efter proceduren i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 1766/92.

Artikel 13

De i denne forordning omhandlede foranstaltninger betragtes som interventioner til stabilisering af landbrugsmarkederne, jf. artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 1258/1999.

Artikel 14

Forordning (EØF) nr. 1765/92 og forordning (EF) nr. 1872/94 ophæves.

Artikel 15

1. Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Den anvendes fra produktionsåret 2000/2001 og derefter.

3. Forordning (EØF) nr. 1765/92 og forordning (EØF) nr. 1872/94 anvendes fortsat for produktionsårene 1998/1999 og 1999/2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17 maj 1999.

På Rådets vegne

K.-H. FUNKE

Formand

(1) EFT C 170 af 4.6.1998, s. 4.

(2) Udtalelse afgivet den 6. maj 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT C 284 af 14.9.1998, s. 55.

(4) EFT C 93 af 6.4.1999, s. 1.

(5) EFT C 401 af 22.12.1998, s. 3.

(6) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 12. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1624/98 (EFT L 210 af 28.7.1998, s. 3).

(7) Se side 103 i denne EFT.

(8) Se side 21 i denne EFT.

(9) EFT L 362 af 27.12.1990, s. 28. Forordningen er ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1664/95 (EFT L 158 af 8.7.1995, s. 13).

(10) Se side 80 i denne EFT.

(11) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 923/96 (EFT L 126 af 24.5.1996, s. 37).

(12) EFT L 147 af 18.6.1993, s. 25.

BILAG I

PRODUKTER

>TABELPOSITION>

BILAG II

TRADITIONELLE PRODUKTIONSOMRÅDER FOR HÅRD HVEDE

GRÆKENLAND

Præfekturer

Midtgrækenland

Peloponnes

De Joniske Øer

Thessalia

Makedonien

De Ægæiske Øer

Thraki

SPANIEN

Provinser

Almería

Badajoz

Burgos

Cádiz

Córdoba

Granada

Huelva

Jaén

Málaga

Navarra

Salamanca

Sevilla

Toledo

Zamora

Zaragoza

ØSTRIG

Pannonien

FRANKRIG

Regioner

Midi-Pyrénées

Provence-Alpes-Côte d'Azur

Languedoc-Roussillon

Departementer(1)

Ardèche

Drôme

ITALIEN

Regioner

Abruzzo

Basilicata

Calabria

Campania

Lazio

Marche

Molise

Umbria

Puglia

Sardegna

Sicilia

Toscana

PORTUGAL

Distrikter

Santarém

Lisboa

Setúbal

Portalegre

Évora

Beja

Faro

(1) Hvert af disse departementer kan knyttes til et af ovennævnte områder.

BILAG III

MAKSIMALT GARANTIAREAL, FOR HVILKET DER KAN YDES SUPPLEMENT TIL AREALBETALINGEN FOR HÅRD HVEDE

>TABELPOSITION>

BILAG IV

MAKSIMALT GARANTIAREAL, FOR HVILKET DER KAN YDES SÆRSTØTTE FOR HÅRD HVEDE

>TABELPOSITION>

BILAG V

NATIONALT REFERENCEAREAL

>TABELPOSITION>