31999E0073

FÆLLES HOLDNING af 25. januar 1999 fastlagt af Rådet på grundlag af artikel J.2 i traktaten om Den Europæiske Union, vedrørende Afghanistan (1999/73/FUSP)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel J.2,

og ud fra følgende betragtninger:

Konflikten i Afghanistan har medført umådelige lidelser for det afghanske folk og truer stabiliteten i området og dets økonomiske udvikling;

eksporten af terrorisme og ulovlig narkotika som følge af krigen medfører alvorlige skadevirkninger i medlemsstaterne og andre steder;

Unionen modtager fortsat et betydeligt antal flygtninge fra det krigshærgede Afghanistan;

Unionen er indstillet på at spille en effektiv rolle i bestræbelserne på at standse kamphandlingerne og genetablere fred, stabilitet og respekt for folkeretten, herunder menneskerettighederne, i Afghanistan;

Unionen finder det afgørende, at alle lande, der har indflydelse på parterne, udøver denne til støtte for og i nær samordning med FN's fredsbestræbelser, og at levering udefra af våben, ammunition og andet materiel til militært brug til de stridende grupperinger samt inddragelse af udenlandsk militær, paramilitær og hemmeligt efterretningspersonale ophører;

Unionen lægger den største vægt på, at folkeretten og menneskerettighederne respekteres, og at konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder overholdes, og tager afstand fra den fortsatte kønsbestemte diskrimination i Afghanistan;

Unionen er dybt bekymret over beretningerne om massakrer på sagesløse civile, massehenrettelser af krigsfanger og forfølgelser baseret på etniske kriterier;

denne fælles holdning skal erstatte fælles holdning 98/108/FUSP af 26. januar 1998 vedrørende Afghanistan (1); sidstnævnte bør derfor ophæves -

FASTLAGT FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Unionen har følgende mål i Afghanistan:

- opnå en holdbar fred i Afghanistan, afslutte den udenlandske intervention og tilskynde til dialog mellem parterne i Afghanistan, især ved at støtte De Forenede Nationers centrale rolle

- fremme stabilitet og udvikling i hele området gennem fred i Afghanistan

- fremme respekt for den humanitære folkeret og menneskerettighederne, herunder kvinders og børns rettigheder

- yde effektiv humanitær bistand og sikre, at den internationale samordning af hjælp gør det muligt at yde hjælpen i henhold til de internationale humanitære principper og en upartisk vurdering af behovene

- øge bekæmpelsen af ulovlig narkotika og terrorisme

- deltage i fredsskabelse og, når der er opnået varig fred, genopbygning af landet efter års borgerkrig.

Artikel 2

For at støtte De Forenede Nationers fredsbestræbelser, som blev bekræftet ved FN's Generalforsamlings resolution 203 A og B af 18. december 1998, skal Unionen fortsat

- støtte det arbejde, der udføres af FN's generalsekretærs særlige udsending for Afghanistan

- støtte og styrke det arbejde, der gøres af FN's særlige mission i Afghanistan (UNSMA), herunder enheden for civile spørgsmål, i overensstemmelse med FN's generalsekretærs rapport af 23. november 1998

- anmode andre lande, der har indflydelse på parterne, om at udøve denne til støtte for og i nær samordning med FN's fredsbestræbelser

- anmode Taleban om at forpligte sig til at gennemføre de aftaler, der er undertegnet med FN om FN's personales sikkerhed, og at afslutte en grundig efterforskning af mordene på ansatte i FN, således at de ansvarlige kan stilles for retten

- tage hensyn til rapporten fra FN's Udvalg for Prøvelse af Fuldmagter om Afghanistans repræsentation i De Forenede Nationer

- opretholde sin embargo på eksport af våben, ammunition og militærudrustning til Afghanistan, som blev besluttet i fælles holdning 96/746/FUSP af 17. december 1996 (2), og tilskynde andre lande til at føre en tilsvarende tilbageholdende politik

- indtrængende anmode de berørte lande om at ophøre med at inddrage deres militær, paramilitær og hemmelige efterretningspersonale i konflikten i Afghanistan.

Unionen skal endvidere

- fortsætte kontakterne med de afghanske parter og fremtrædende afghanere for at gøre dem opmærksom på, at de fortsatte kampe er nytteløse og har alvorlige og uacceptable humanitære konsekvenser, og indtrængende opfordre til øjeblikkelig våbenhvile og forhandlinger om en politisk løsning i FN's regi, bl.a. etablering af en fuldt repræsentativ, bredt funderet regering

- nøje følge og fremme den indsats, som enkeltpersoner og organisationer med indflydelse i Afghanistan gør for at bidrage til en dialog i landet, f.eks. den såkaldte Frankfurt-proces

- fortsat gøre det klart for alle lande med indflydelse i Afghanistan, at Unionen lægger vægt på, at konflikten hurtigt løses i FN's regi, og tilskynde dem til at støtte FN på alle måder.

Artikel 3

For at fremme respekt for alle menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og den humanitære folkeret skal Unionen

- opfordre alle parter i Afghanistan til at anerkende, beskytte og fremme alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, bl.a. retten til liv, frihed og personlig sikkerhed, og til at respektere verdenserklæringen om menneskerettigheder, som Afghanistan har tilsluttet sig

- opfordre de afghanske grupperinger til at ophøre med diskrimination og anerkende, beskytte og fremme lige rettigheder og ligeværd for mænd og kvinder, bl.a. adgang til uddannelse og sundhedsfaciliteter, beskæftigelse, personlig sikkerhed og frihed fra trusler og chikane, og vil gøre opmærksom på, hvilke negative følger diskrimination vil få for en effektiv levering af hjælp

- støtte FN's generalsekretærs forslag om at sende en mission til Afghanistan, der skal efterforske rapporter om alvorlige og omfattende krænkelser af menneskerettighederne fra de stridende grupperingers side, og at anvende civile UNSMA-monitorer i Afghanistan

- lægge særlig vægt på menneskerettighedsaspekterne under den internationale samordning af den humanitære bistand til Afghanistan

- støtte hjælpeprogrammer i Afghanistan, der omfatter kønsaspekter og aktivt forsøger at fremme ligelig deltagelse af mænd og kvinder, og som fremmer fred og menneskerettigheder

- indtrængende anmode alle grupperinger om at respektere og beskytte Afghanistans kulturarv.

Artikel 4

For at hjælpe den nødlidende civilbefolkning i Afghanistan skal Unionen

- fortsat yde humanitær bistand til Afghanistan, hvis forholdene tillader det

- indtrængende anmode de stridende grupperinger om at sikre nationalt og internationalt humanitært personale bevægelsesfrihed samt fri og sikker adgang til alle i nød, uden restriktioner på grund af køn, race, religion eller nationalitet, og om fuldt ud og åbent at samarbejde med de humanitære organisationer om at opfylde det afghanske folks humanitære behov

- fortsat støtte den nationale og internationale indsats inden for mineaktion som en vigtig forudsætning for en bæredygtig udvikling

- indtrængende anmode de stridende grupperinger om ikke at udlægge flere landminer og samtidig understrege, at det er dens faste politik ikke at finansiere minerydning i områder, hvor der fortsat udlægges miner

- gøre bistanden mere effektiv gennem tættere international donorsamordning, især ved at arbejde via støttegruppen og programmeringsorganet for Afghanistan

- sørge for tæt samordning og komplementaritet mellem De Forenede Nationers fredsbestræbelser og hjælpearbejdet, således som det er planlagt i den strategiske ramme, der er fælles for det internationale donorsamfund og FN-organisationerne

- sikre, at dens hjælp ydes i overensstemmelse med den fælles strategiske ramme, der er vedtaget af donorsamfundet og FN-organisationerne, og derved fremme gennemførelsen af en mere effektiv fælles programmering i Afghanistan.

Artikel 5

For at fremme narkotikabekæmpelsen skal Unionen

- benytte kontakter med grupperingerne og de lande, der har indflydelse på dem, til at understrege, at Unionen er bekymret over den øgede produktion af og handel med narkotika i Afghanistan, der truer stabiliteten i området og skader befolkningens sundhed og livskvalitet i Afghanistan, nabolandene og andre lande, og understrege, at Unionen vil tage hensyn til narkotikakontrolmålsætningerne, når de overvejer bidrag til udviklingsbistand til genopbygning af Afghanistan, efter at der er opnået varig fred

- opfordre hjælpeorganisationerne til at tage narkotikakontrolmålsætninger i betragtning ved planlægning og gennemførelse af projekter ved at tage hensyn til, hvordan de indvirker på narkotikadyrkning, -produktion, -handel og -misbrug

- støtte en bæredygtig alternativ udvikling som et vigtigt element i en afbalanceret og omfattende narkotikakontrolstrategi. Alternative udviklingsprogrammer bør tilpasses til de konkrete forhold i Afghanistan, respektere menneskerettighederne og omfatte kønsaspekter, således at kvinder og mænd kan deltage på lige fod i udviklingsprocessen. Disse programmer skal ledsages af retshåndhævelsesforanstaltninger

- støtte alle konsekvente forsøg, herunder de bestræbelser, der udfoldes inden for De Forenede Nationers internationale narkotikakontrolprogram (UNDCP), for at nedbringe narkotikaproduktion, -handel og -misbrug i Afghanistan væsentligt, og den understreger betydningen af, at fællesskabsprojekterne til støtte for Unionens narkotikabekæmpelsesinitiativ i Centralasien gennemføres.

Artikel 6

Unionen, som fordømmer alle former for terrorisme, skal for at fremme bekæmpelsen af terrorisme fortsat

- anmode alle afghanske parter om ikke at finansiere, sørge for træning eller tilflugtssteder for terroristorganisationer eller på anden måde støtte terroristaktiviteter

- indtrængende anmode alle afghanske myndigheder om at lukke træningslejre for udenlandske terrorister i Afghanistan og at tage de nødvendige skridt til at sikre, at de ansvarlige for terroristhandlinger stilles for retten.

Artikel 7

Rådet noterer sig, at Kommissionen vil koncentrere sin indsats omkring virkeliggørelse af målene og prioriteringerne i denne fælles holdning på grundlag af relevante fællesskabsforanstaltninger.

Artikel 8

Fælles holdning 98/108/FUSP af 26. januar 1998 vedrørende Afghanistan ophæves.

Artikel 9

Denne fælles holdning får virkning fra vedtagelsesdatoen. Den tages op til fornyet overvejelse senest tolv måneder efter vedtagelsen.

Artikel 10

Denne fælles holdning offentliggøres i EF-Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 1999.

På Rådets vegne

J. FISCHER

Formand

(1) EFT L 32 af 6. 2. 1998, s. 14.

(2) EFT L 342 af 31. 12. 1996, s. 1.