31999D0855

RÅDETS AFGØRELSE

af 6. december 1999

om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal indgå i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Estland

(1999/855/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 622/98 af 16. marts 1998 om bistand som led i førtiltrædelsesstrategien til de stater, der har ansøgt om tiltrædelse af Den Europæiske Union, og navnlig om etablering af tiltrædelsespartnerskaber(1), særlig artikel 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det Europæiske Råd udtalte på mødet i Luxembourg, at tiltrædelsespartnerskabet er et nyt instrument, som udgør hjørnestenen i den udvidede førtiltrædelsesstrategi;

(2) i forordning (EF) nr. 622/98 fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal træffer afgørelse om principperne, prioriteterne, de mellemliggende mål og betingelserne for de enkelte tiltrædelsespartnerskaber, således som de bliver forelagt hvert enkelt ansøgerland, samt om væsentlige senere ændringer heraf;

(3) Fællesskabets bistand er betinget af, at visse væsentlige forudsætninger er opfyldt, herunder navnlig at forpligtelserne i henhold til Europaaftalerne overholdes, og at der sker fremskridt i retning af opfyldelse af København-kriterierne; såfremt en af de væsentlige forudsætninger ikke er opfyldt, kan Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal træffe passende foranstaltninger med hensyn til enhver form for førtiltrædelsesbistand;

(4) Det Europæiske Råd i Luxembourg besluttede, at gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet og de fremskridt, der gøres med overtagelsen af Fællesskabets regelværk, vil blive drøftet i organerne oprettet under Europaaftalen;

(5) i Kommissionens periodiske rapport fra 1999 gives der en objektiv analyse af Republikken Estlands forberedelser til medlemskab, og der indkredses en række prioriterede områder, hvor der skal gøres en yderligere indsats;

(6) Republikken Estland bør for at forberede sig til medlemskab ajourføre sit nationale program for overtagelsen af regelværket; dette program bør indeholde en tidsplan for virkeliggørelsen af de prioriteter og mellemliggende mål, der er fastlagt i tiltrædelsespartnerskabet -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Estland bygger i overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EF) nr. 622/98 på de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der er anført i bilaget, som udgør en integrerende del af denne afgørelse.

Artikel 2

Gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet vil blive drøftet i organerne oprettet under Europaaftalen og i Rådets relevante organer, som Kommissionen regelmæssigt skal aflægge rapport til.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 1999.

På Rådets vegne

T. HALONEN

Formand

(1) EFT L 85 af 20.3.1998, s. 1.

BILAG

ESTLAND: TILTRÆDELSESPARTNERSKAB 1999

1. MÅL

Formålet med tiltrædelsespartnerskabet er inden for en enkelt ramme at fastlægge de prioriterede områder for den yderligere indsats, der er identificeret i Kommissionens periodiske rapport fra 1999 om Estlands fremskridt mod medlemskab af Den Europæiske Union, tillige med de finansielle midler til at hjælpe Estland med at realisere disse prioriteter samt vilkårene for bistanden. Tiltrædelsespartnerskabet danner grundlag for en række policy-instrumenter, som vil blive benyttet til at hjælpe ansøgerlandene i deres forberedelser til medlemskab. De omfatter bl.a. det reviderede nationale program for overtagelsen af regelværket (NPAA), den fælles vurdering af de økonomipolitiske prioriteter på mellemlang sigt, pagten mod organiseret kriminalitet samt de nationale udviklingsplaner og andre sektorspecifikke planer, der kræves for deltagelse i strukturfondene efter medlemskab og for gennemførelse af ISPA og Sapard før tiltrædelsen. Hvert af disse instrumenter er af forskellig art og forberedes og implementeres efter specifikke procedurer. De udgør ikke en integrerende del af partnerskabet, men de prioriteter, de indeholder, er forenelige med det.

2. PRINCIPPER

De vigtigste prioriterede områder, der er indkredset for hvert ansøgerland, vedrører dets evne til at påtage sig forpligtelserne til at opfylde København-kriterierne, hvorefter:

- ansøgerlandet skal have oprettet stabile institutioner, der kan garantere demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og respekten for og beskyttelsen af mindretal

- ansøgerlandet skal have en fungerende markedsøkonomi og være i stand til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen

- ansøgerlandet skal være i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og bl.a. tilslutte sig målene for politisk, økonomisk og monetær union.

På sit møde i Madrid pegede Det Europæiske Råd på, at ansøgerlandene skulle tilpasse deres forvaltningsstrukturer for at sikre en harmonisk anvendelse af Fællesskabets politikker efter tiltrædelsen, og i Luxembourg fremhævede det, at omsætning af Fællesskabets regelværk i lovgivning var nødvendig, men ikke i sig selv tilstrækkelig; det er også nødvendigt at sikre, at det faktisk anvendes.

3. PRIORITETER OG MELLEMLIGGENDE MÅL

I Kommissionens periodiske rapporter er det understreget, hvilken indsats ansøgerlandene endnu skal gøre på visse områder for at forberede sig på tiltrædelse. Dette betyder, at prioriteterne skal fordeles på mellemliggende stadier, hvert med præcise mål, som skal fastlægges i samarbejde med de berørte lande, og hvis indfrielse vil være betingende for omfanget af den bevilgede bistand og fremskridtene i igangværende forhandlinger med nogle lande og indledningen af forhandlinger med andre. Prioriteterne og de mellemliggende mål i de reviderede tiltrædelsespartnerskaber er blevet underinddelt i to grupper - på kort sigt og på mellemlang sigt. Prioriteterne og målene på kort sigt er blevet udvalgt på det grundlag, at det er realistisk at forvente, at Estland kan indfri dem fuldt ud eller sikre en væsentlig udvikling inden udgangen af 2000. Det forventes, at det vil tage mere end et år at realisere prioriteterne på mellemlang sigt, selv om arbejdet hermed vil kunne og bør gå i gang i 2000. Fremskridtene med realiseringen af prioriteterne i tiltrædelsespartnerskabet for 1998 er vurderet i den periodiske rapport for 1999. Denne vurdering ligger til grund for prioriteterne for det aktuelle partnerskab.

Estland forelagde den 27. maj 1999 en revideret version af det nationale program for overtagelsen af regelværket (NPAA). Det indeholder en tidsplan for virkeliggørelsen af prioriteterne og de mellemliggende mål, som er baseret på det første tiltrædelsespartnerskab, med angivelse af de fornødne administrative strukturer og finansielle ressourcer.

I tiltrædelsespartnerskabet angives de prioriterede indsatsområder for Estlands forberedelser til medlemskab. Estland vil ikke desto mindre skulle tage fat om alle de punkter, der er indkredset i den periodiske rapport. Det er også vigtigt, at Estland opfylder forpligtelserne med hensyn til tilnærmelse af lovgivning og gennemførelse af regelværket i henhold til de forpligtelser, der er indgået i Europaaftalen, screeningen og forhandlingsprocessen. Det skal nævnes, at indarbejdningen af regelværket i lovgivningen ikke i sig selv er tilstrækkeligt; det er også nødvendigt at sikre, at det faktisk anvendes efter samme standarder som dem, der gælder i Unionen. På alle nedenfor anførte områder er det nødvendigt med en troværdig og effektiv implementering og håndhævelse af regelværket.

På grundlag af analysen i Kommissionens periodiske rapport er der indkredset følgende prioriteter og mellemliggende mål på kort og mellemlang sigt for Estland.

3.1. Kort sigt (2000)

Politiske kriterier

- afstemning af sproglovgivningen med internationale standarder og Europaaftalen

- konkrete foranstaltninger til integration af personer uden estisk statsborgerskab, herunder sprogundervisning, og tilrådighedsstillelse af den nøvendige finansielle støtte.

Økonomiske kriterier

- vedtagelse af en omstruktureringsplan for olieskifersektoren og indførelse af gennemsigtighed i privatiseringen af energisektoren

- fremskyndelse af jordreformen, særlig med hensyn til registrering af landbrugsjord

- opstilling af en mellemfristet økonomisk strategi og vedtagelse af en fælles vurdering sammen med Europa-Kommissionen

- færdiggørelse af den nødvendige lovgivning til pensionsreformen.

Det indre marked

- offentlige indkøb: ændring af loven om offentlige indkøb til også at omfatte offentlige værker og afstemning af klageadgangssystemet

- frie varebevægelser: fremskyndelse af gennemførelsen og anvendelsen af de europæiske standarder, navnlig direktiverne efter den nye metode, særlig en ny lov om overensstemmelsesvurdering og overtagelse af de tilsvarende EN-standarder, indførelse af et akkrediteringssystem, udvikling af et markedstilsynssystem og fortsat tilpasning af den tekniske lovgivning

- frie kapitalbevægelser: tilpasning af lovgivningen om direkte investeringer i de sektorer, hvor der endnu findes begrænsninger (vagttjenester og radio- og TV-sendere)

- fri bevægelighed for tjenesteydelser: styrkelse af tilsynet med den finansielle sektor, særlig værdipapirmarkederne

- konkurrence: tilpasning af lovgivningen om fusionskontrol og statsstøtte, styrkelse af konkurrencerådet, udarbejdelse af en opgørelse over statsstøtte, videre arbejde med årlige statsstøtterapporter

- telekommunikation: vedtagelse af en telekommunikationslov; styrkelse af den uafhængige tilsynsmyndighed

- beskatning: fortsatte bestræbelser for tilpasning af momslovgivningen og punktafgifterne (særlig oplags- og registreringssystemet), bekræftelse af accepten af principperne i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning og sikring af, at nye skatteforanstaltninger er forenelige med disse principper

- det audiovisuelle område: fuldførelse af tilpasningen af lovgivningen

- told: en tidsplan for den gradvise og faktiske implementering af toldmæssige og ikke-toldmæssige foranstaltninger, vedvarende bekæmpelse af svig og korruption, fremskyndelse af arbejdet med overtagelsen af toldkodeksen.

Landbrug

- dyresundheds- og plantesundhedslovgivning: videre tilpasning af og forbedring af inspektionsordninger, især ved de fremtidige ydre grænser

- fortsat modernisering af levnedsmiddelforarbejdningsindustrien, særlig for mejeriprodukter, kød og fisk.

Transport

- hurtigere implementering af standarderne for sikkerhed til søs.

Beskæftigelse og sociale anliggender

- udarbejdelse af en beskæftigelsesstrategi med henblik på senere deltagelse i den europæiske beskæftigelsesstrategi, også iværksættelse af en fælles beskæftigelsesundersøgelse

- støtte til arbejdsmarkedsparternes bestræbelser for at opbygge kapacitet til at udvikle og gennemføre regelværket, især inden for rammerne af topartsdialoger

- vedtagelse af en ny arbejdslovgivning og arbejdsformidlingsloven

- gennemførelse af loven om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og udbygning af håndhævelsesstrukturerne.

Miljø

- fuldførelse af gennemførelsen og anvendelse af direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet

- fremskyndelse af gennemførelsen og håndhævelsen af direktiverne navnlig vedrørende vand og affaldsforvaltning, luftforurening, naturbeskyttelse og industrien

- yderligere udvikling af investeringsfinansieringsplaner (direktivspecifikke) baseret på skøn over omkostningerne ved tilpasning og realistiske offentlige og private finansieringskilder fra år til år og fortsat investering i storinvesteringsdirektiverne vedrørende luft, vand og affald.

Retlige og indre anliggender

- oprettelse af et avanceret integreret datasystem for kriminalundersøgelser og forbedring af den kriminalvidenskabelige kapacitetsmodernisering og forbedring af koordinationen mellem lovhåndhævelsesorganerne og retsvæsenet (bemanding, uddannelse og udstyr) til at videreføre kampen mod organiseret kriminalitet, narkotikahandel og korruption; styrkelse af kapaciteten til at tackle hvidvaskning af penge

- fremskyndelse af reformen af strafferetten

- ratificering af FN-konventionen af 1988 om ulovlig narkotikahandel og den europæiske konvention om hvidvaskning af penge, undertegnelse af OECD-konventionen om bestikkelse og den europæiske strafferetlige konvention om korruption.

Styrkelse af administrationens og retsvæsenets kapacitet, herunder forvaltning og kontrol af EU-midler

- Phare(1), ISPA(2) og Sapard(3): yderligere udvikling af den nationale udviklingsplan og planen for udvikling af landdistrikter, vedtagelse af juridiske, budgetmæssige og administrative rammer (revisionshåndbog og revisionsspor) til at programmere og forvalte ISPA og Sapard, herunder en ordning for vurdering af virkningerne på miljøet og EU-kompatible regler for offentlige indkøb i forbindelse med projekter, der samfinansieres med EF-midler, og oprettelse af et velfungerende betalingsorgan for Sapard

- fuldførelse af lovgivningen om intern og ekstern finanskontrol, oprettelse af en central organisation i regeringen til harmonisering af de interne revisions-/kontrolfunktioner, oprettelse af afdelinger for intern revision/kontrol i udgiftsinstanser, indførelse af "funktionel uafhængighed" for nationale interne inspektører/revisorer på både centralt og decentralt plan og forudgående finanskontrol

- vedtagelse af lovgivning og opstilling af en plan for udvikling af instanser til bekæmpelse af svig

- besættelse af de ledige dommerembeder og styrkelse af deres uddannelse i EF-ret, særlig på konkurrenceområdet.

3.2. Mellemlang sigt

Politiske kriterier

- fortsættelse af integrationen af personer uden estisk statsborgerskab, særlig via sproguddannelsesprogrammer for ikke-estisktalende.

Økonomiske kriterier

- fuldførelse af pensionsreformen, gennemførelse af omstruktureringsplanen for olieskifersektoren

- etablering af en årlig finanstilsynsprocedure, der skal bringe regnskabsaflæggelsen, tilsynet og kontrollen med de offentlige finanser, herunder navnlig budgetsituationerne, på linje med EU-procedurerne

- en vedvarende indsats til forbedring af vilkårene for oprettelse og udvikling af private virksomheder, særlig små og mellemstore virksomheder

- fuldførelse af jordreformen.

Det indre marked

- intellektuel og industriel ejendomsret: fuldførelse af tilpasningen, særlig med hensyn til ophavsret, og styrkelse af administrationens og retsvæsenets kapacitet

- frie varebevægelser: fuldførelse af tilpasningen af sektorlovgivningen og overtagelse af EN-standarder, modernisering af strukturerne for standardisering og overensstemmelsesvurdering og generelt tilvejebringelse af egnede gennemførelsesstrukturer i alle sektorer, sikring af gensidig anerkendelse i ikke-harmoniserede sektorer

- fri bevægelighed for personer: fuldstændig tilpasning af gensidig anerkendelse af eksamensbeviser

- konkurrence: fuldstændig håndhævelse af konkurrence- og statsstøttereglerne, statsstøtteordningernes og statsstøttelovgivningens overensstemmelse med EU-reglerne, uddannelse på alle planer

- beskatning: fuldførelse af afstemningen med regelværket på området, vedtagelse af overgangsbestemmelser vedrørende moms, revision af bestående lovgivning for at sikre overensstemmelse med adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, fuldførelse af reformen af skatteforvaltningen

- forbrugerbeskyttelse: videre tilpasning og styrkelse af markedstilsynet og håndhævelsesmyndighedeme

- told: effektiv gennemførelse af toldmæssige og ikke-toldmæssige foranstaltninger, styrkelse af den administrative og operationelle kapacitet, også i forbindelse med grænsekontrol, anvendelse af forenklede fremgangsmåder.

Landbrug

- fuldførelse af moderniseringen af levnedsmiddelforarbejdningsindustrien, særlig for mejeriprodukter, kød og fisk; styrkelse af levnedsmiddelkontrolmyndighederne

- styrkelse af forvaltningsmekanismerne og de administrative strukturer for den fælles landbrugspolitik (tilsyn med landbrugsmarkederne og gennemførelse af strukturforanstaltninger og tiltag til udvikling af landdistrikter, oprettelse af organer og kontrolmekanismer)

- fuldførelse af systemet med identifikation af dyr, implementering af et kvalitetskontrolsystem (risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter), behandling af animalsk affald, modernisering af kødforarbejdningsanlæg og mejerier, programmer for kontrol med restprodukter og zoonose, fuldførelse af inspektionssystemerne ved de fremtidige ydre grænser.

Fiskeri

- udvikling af kapaciteten til at anvende den fælles fiskeripolitik, herunder passende institutionelle ressourcer og udstyr til inspektion og kontrol på centralt og regionalt plan

- opstilling af en plan for omstrukturering af den estiske fiskerflåde og udarbejdelse af et register, der er i overensstemmelse med EU-standarderne.

Energi

- forberedelse til det indre energimarked, især med hensyn til el- og gasdirektiverne (herunder tilpasning af energipriserne til et omkostningsdækkende niveau og oprettelse af en tilsynsmyndighed)

- tilpasning af olielagerforpligtelser og energieffektivitet.

Transport

- fuldførelse af tilpasningen inden for vejtransport (markedsadgang, trafiksikkerhed, regler vedrørende farligt gods og beskatning), jernbaner, søtransport (særlig sikkerhedskrav) og luftfart (særlig luftfartssikkerhed og trafikstyring).

Beskæftigelse og sociale anliggender

- gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen på området arbejdslovgivningen, ligestilling, folkesundhed og fuldførelse af tilpasningen vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, styrkelse af de relevante administrative strukturer og instanserne til koordinering af den sociale sikring.

Økonomisk og social samhørighed

- udformning af en national politik for økonomisk og social samhørighed som forberedelse til gennemførelse af et program for regionaludvikling og fællesskabsinitiativer; forbedring af de administrative strukturer, særlig løbende tværministeriel koordination af strukturfondene; udformning af budgetsystemet og dets procedurer efter strukturfondsstandarderne, herunder vurdering og evaluering.

Miljø

- fuldførelse af gennemførelsen af regelværket

- fortsat implementering af lovgivning efter en på forhånd fastlagt tidsplan, navnlig vedrørende luft forvaltning af affald, kemikalier og strålingsbeskyttelse, naturbeskyttelse, vandsektoren og industrilovgivning

- styrkelse af institutionerne på miljøområdet, navnlig på lokalt plan

- integrering af principperne om bæredygtig udvikling i udformningen og gennemførelsen af alle andre sektorspecifikke politikker.

Retlige og indre anliggender

- fortsat gradvis tilnærmelse af visumlovgivningen og -praksis til EU's

- implementering af lovgivningen om grænserne og migration for at hindre ulovlig indvandring og for at muliggøre fuld deltagelse i Schengen-informationssystemet

- fortsat styrkelse afpolitisamarbejdsordningeme med Europol i kampen mod organiseret kriminalitet (særlig hvidvaskning af penge og handel med kvinder og børn).

Styrkelse af administrationens og retsvæsenets kapacitet, herunder forvaltning og kontrol af EU-midler

- forbedring af den offentlige forvaltnings evne til at implementere og forvalte regelværket, navnlig ved at sikre en mindstebemanding, og passende koordinering mellem ministerier

- fortsat forbedring af retsvæsenets funktion, navnlig gennem en forøgelse af dommerstanden og uddannelse af dommere i EF-ret

- styrkelse af offentlige finanskontrolfunktioner og skatteforvaltningen gennem tilvejebringelse af adækvat personale, uddannelse og udstyr

- styrkelse af kapaciteten på det statistiske område.

4. PROGRAMMERING

Phare-tildelingen for perioden 1995-1999 er på i alt 143 mio. EUR. Som følge af den aftale, der blev indgået under Det Europæiske Råds møde i Berlin den 24. og 25. marts 1999, vil den finansielle bistand til ansøgerlandene i perioden 2000-2006 også omfatte støtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter gennem førtiltrædelsesinstrumentet Sapard (Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 87)) og strukturinstrumentet ISPA (Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999 (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 73)), hvorunder foranstaltninger i lighed med Samhørighedsfonden prioriteres i førtiltrædelsesperioden. Estland kan inden for rammerne af disse nationale tildelinger også finansiere en del af sin deltagelse i EF-programmerne, herunder deltagelsen i femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (EFT L 26 af 1.2.1999, s. 1). Desuden vil Estland få adgang til finansiering fra multilandeprogrammer, der direkte relaterer til Fællesskabets regelværk. Der kræves systematisk samfinansiering med ansøgerlandene i forbindelse med alle investeringsprojekter. Kommissionen har siden 1998 arbejdet sammen med Den Europæiske Investeringsbank og de internationale finansieringsinstitutioner, navnlig Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken, med henblik på at lette samfinansiering af projekter med berøring til førtiltrædelsesprioriteterne.

5. BETINGETHED

Fællesskabets bistand til finansieringen af projekter gennem de tre førtiltrædelsesinstrumenter Phare, ISPA og Sapard er betinget af, at Estland overholder sine forpligtelser i henhold til Europaaftalen, træffer yderligere foranstaltninger for at opfylde København-kriterierne og især gør fremskridt for i 2000 at realisere de specifikke prioriteter i dette tiltrædelsespartnerskab. Indfries disse almindelige betingelser ikke, vil Rådet kunne træffe afgørelse om suspension af den finansielle bistand på grundlag af artikel 4 i forordning (EF) nr. 622/98.

6. TILSYN

Der føres tilsyn med implementeringen af tiltrædelsespartnerskabet inden for rammerne af Europaaftalen. Som det blev understreget af Det Europæiske Råd i Luxembourg, er det vigtigt, at Europaaftalens institutioner fortsat udgør de rammer, hvor vedtagelsen af EF's regelværk kan gennemgås efter samme metode, uanset om forhandlingerne er indledt eller ej. De forskellige dele af tiltrædelsespartnerskabet drøftes i de relevante underudvalg. Associeringsudvalget drøfter udviklingen generelt, fremskridt og problemer med opfyldelse af prioriteterne og de mellemliggende mål tillige med mere specifikke anliggender, som indbringes for det af underudvalgene.

Phare-forvaltningsudvalget drager omsorg for, at finansieringsafgørelserne under samtlige tre førtiltrædelsesinstrumenter, Phare, ISPA og Sapard, er indbyrdes forenelige og forenelige med tiltrædelsespartnerskaberne som fastlagt i samordningsforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 68)).

Tiltrædelsespartnerskabet kan om fornødent fortsat ændres i overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EF) nr. 622/98.

(1) Phare = "Action plan for coordinated aid to Poland and Hungary" (handlingsplan for koordineret bistand til Polen og Ungarn).

(2) ISPA = "Instrument for Structural Policies for Pre-Accession" (strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument).

(3) Sapard = "Special Accession Programme for Agriculture and Rural Development" (særligt tiltrædelsesprogram inden for landbrug og udvikling af landdistrikter).