Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999D0820

    1999/820/EF: Kommissionens beslutning af 18. november 1999 om suspendering af godkendelsen af virksomheder i Slovenien, der producerer fersk kød, kødprodukter og vildtkød (meddelt under nummer K(1999) 3816) (EØS-relevant tekst)

    EFT L 318 af 11.12.1999, p. 31–31 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/02/2000; ophævet ved 32000D0089 Gyldighedsperiodens slutdato er den samme som datoen for offentliggørelsen af ophævelsesretsakten, som træder i kraft på den dato, hvor den bliver meddelt. Ophævelsesretsakten er blevet meddelt, men meddelelsesdatoen er ikke tilgængelig på EUR-Lex, og derfor bruges offentliggørelsesdatoen i stedet.

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/820/oj

    31999D0820

    1999/820/EF: Kommissionens beslutning af 18. november 1999 om suspendering af godkendelsen af virksomheder i Slovenien, der producerer fersk kød, kødprodukter og vildtkød (meddelt under nummer K(1999) 3816) (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 318 af 11/12/1999 s. 0031 - 0031


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 18. november 1999

    om suspendering af godkendelsen af virksomheder i Slovenien, der producerer fersk kød, kødprodukter og vildtkød

    (meddelt under nummer K(1999) 3816)

    (EØS-relevant tekst)

    (1999/820/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 5,

    under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(3), særlig artikel 22, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Efter artikel 5 i direktiv 72/462/EØF og artikel 22 i direktiv 97/78/EF træffer Kommissionen afgørelse om at suspendere godkendelsen af virksomheder og importen af produkter, hvis medlemsstaternes eller Kommissionens veterinærsagkyndige ved kontrol på stedet afslører alvorlige problemer på godkendte virksomheder;

    (2) Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor har aflagt et besøg i Slovenien for at kontrollere ferskkødvirksomheder, kødproduktvirksomheder og vildtkødvirksomheder;

    (3) ved denne kontrol blev der afsløret alvorlige problemer på godkendte ferskkød-, kødprodukt- og vildtkødvirksomheder;

    (4) for at undgå at udsætte forbrugerne for fare, bør der træffes foranstaltninger til at forhindre import af fersk kød, kødprodukter og kød af vildtlevende vildt fra Slovenien; i den forbindelse bør de slovenske myndigheder have en frist til at træffe foranstaltninger til at afhjælpe manglerne hurtigst muligt;

    (5) Europaaftalen med Slovenien trådte i kraft den 1. februar 1999(4), særlig artikel 36 om tilladte restriktioner vedrørende import, eksport og transit af varer;

    (6) foranstalningen bør tages op til revision på baggrund af resultaterne af et yderligere kontrolbesøg fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret i Slovenien;

    (7) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Denne beslutning gælder for fersk kød, kød af vildtlevende vildt og kødprodukter, der er fremstillet af okse-, svine-, heste-, fåre- eller gedekød.

    Artikel 2

    Medlemsstaterne forbyder fra den 1. februar 2000, at der føres fersk kød, kød af vildtlevende vildt og kødprodukter som nævnt i artikel 1 ind på deres område fra Slovenien.

    Artikel 3

    Denne beslutning tages op til revision før den 1. februar 2000 på baggrund af resultaterne af et yderligere kontrolbesøg fra Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor i Slovenien.

    Artikel 4

    Medlemsstaterne ændrer de foranstaltninger, de anvender over for handelen, for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning. De underretter straks Kommissionen herom.

    Artikel 5

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 1999.

    På Kommissionens vegne

    David BYRNE

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

    (2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

    (3) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

    (4) EFT L 51 af 26.2.1999, s. 1.

    Top