This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31999D0595
1999/595/EC: Commission Decision of 20 July 1999 on the indicative allocation of the annual Community financial contribution to pre-accession measures for agriculture and rural development (notified under document number C(1999) 2431)
1999/595/EF: Kommissionens beslutning af 20. juli 1999 om den vejledende fordeling af den årlige fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter (meddelt under nummer K(1999) 2431)
1999/595/EF: Kommissionens beslutning af 20. juli 1999 om den vejledende fordeling af den årlige fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter (meddelt under nummer K(1999) 2431)
EFT L 226 af 27.8.1999, p. 23–25
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)
No longer in force, Date of end of validity: 12/03/2014
1999/595/EF: Kommissionens beslutning af 20. juli 1999 om den vejledende fordeling af den årlige fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter (meddelt under nummer K(1999) 2431)
EF-Tidende nr. L 226 af 27/08/1999 s. 0023 - 0025
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. juli 1999 om den vejledende fordeling af den årlige fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter (meddelt under nummer K(1999) 2431) (1999/595/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 af 21. juni 1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden(1), særlig artikel 11, og ud fra følgende betragtninger: (1) Loftet for de tre førtiltrædelsesinstrumenter er fastlagt i finansieringsperspektiverne for perioden 2000-2006 vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Berlin den 24. og 25. marts 1999 og inkluderet i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 vedrørende budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren; det vejledende beløb i henhold til ovennævnte forordning er et fast, årligt beløb på 520 mio. EUR, udtrykt i 1999-priser; støtten fra Fællesskabet vil under alle omstændigheder blive afgrænset i forhold til de bevillinger, der vedtages af budgetmyndigheden; (2) det påhviler Kommissionen, efter proceduren i nævnte forordnings artikel 11, at meddele ansøgerlandene beslutningen om den vejledende fordeling af de midler, der tildeles dem; (3) ved fordelingen af EF-midlerne skal der tages hensyn til landbrugsbefolkningens størrelse, landbrugsarealet, bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i købekraft og særlige lokale forhold, jf. forordningens artikel 7, stk. 3; (4) modtagerlandene udarbejder og forelægger Kommissionen den plan, der er nævnt i forordningens artikel 4, stk. 1; planen kan først udarbejdes, når beløbet for fællesskabsstøtten er kendt; (5) der erindres om, at EF-støtten til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug ydes på betingelse af, at ansøgerlandet overholder de finansielle bestemmelser i aftalerne mellem Fællesskabet og ansøgerlandene - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Den vejledende fordeling pr. modtagerland af den maksimale, årlige fællesskabsstøtte i henhold til forordning (EF) nr. 1268/1999 er anført i bilaget til denne beslutning. Beløbene er udtrykt i faste 1999-priser. Fordelingen gælder for perioden 2000-2006. Den tages i givet fald op til revision i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1268/1999. Støttebeløbene tilpasses om nødvendigt i forhold til de bevillinger, der vedtages af budgetmyndigheden. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 1999. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 87. BILAG Vejledende fordeling pr. modtagerland af den maksimale, årlige fællesskabsstøtte, udtrykt i 1999-priser >TABELPOSITION>