31999D0233

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 17. juni 1998 om landbrugsstøtte i Lazio-regionens lov nr. 44/89 og 57/92 (meddelt under nummer K(1998) 1893) (Kun den italienske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (1999/233/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93, stk. 2, første afsnit,

efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsætte deres bemærkninger, jf. artikel 93, stk. 2, første afsnit (1), og

ud fra følgende betragtninger:

I

(1) Ved brev af 11. februar 1993 underrettede Italiens faste repræsentation ved De Europæiske Fællesskaber i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, Kommissionen om et forslag til lov for regionen Lazio om foranstaltninger til fordel for landbrugsafgrøder.

Underretningen blev registreret under støttenummer 106/93.

De italienske myndigheder fremlagde supplerende oplysninger ved brev af 8. juli 1993 og telex af 30. september 1994.

(2) Ved gennemgangen af de pågældende foranstaltninger fremgik det, at lovforslaget var trådt i kraft som regionallov nr. 57/92 om ændring af lov nr. 44/89. Sidstnævnte lov er aldrig blevet meddelt i overensstemmelse med traktatens artikel 93, stk. 3. Bestemmelserne i begge love blev derefter registeret som ikke-meddelt støtte NN 90/93.

(3) Ved brev af 21. marts 1995 meddelte Kommissionen den italienske regering sin beslutning om at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til de pågældende foranstaltninger for landbrugsafgrøder.

Kommissionen har som led i proceduren opfordret den italienske regering til at fremsætte sine bemærkninger hertil.

Kommissionen har ligeledes opfordret medlemsstaterne og andre interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger ved meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende (2).

(4) De italienske myndigheder fremsatte deres bemærkninger ved telefax af 11. maj 1995, ved brev af 15. december 1995 og, som svar på Kommissionens telex af 22. juli 1996, ved brev af 21. august 1996. Ingen andre interesserede parter har fremsat bemærkninger.

II

(5) De foranstaltninger, som har foranlediget Kommissionen til at indlede procedure efter traktatens artikel 93, stk. 2, vedrører støtte i form af lån til nedsat rente, som regionen Lazio yder til køb af landbrugsjord, der kan medvirke til at rationalisere jordfordelingen. Støttemodtagerne er alle personer, der udøver manuelt jordarbejde (individuelt eller inden for et kooperativ), og kooperativer og sammenslutninger heraf, som køber jord for at udvide og/eller bygge anlæg til forarbejdning, pakning og afsætning af landbrugsprodukter, der er leveret af deres medlemmer.

Satsen er differentieret efter, hvor det pågældende areal ligger (i bjergområder 30 % af referencesatsen, i ugunstigt stillede områder 40 % og i andre områder 60 % af referencesatsen).

Referencesatserne for lånene til grundforbedring fastsættes hver anden måned af landbrugsministeriet.

(6) I meddelelsen havde Kommissionen anført, at hvis den støtte, der er fastsat ved lov nr. 44/89, ydes til primærproduktionen, må satserne ikke overstige de maksimumsatser, der er fastsat af Kommissionen, dvs. 35 % og 75 % i bjergområder og ugunstigt stillede områder efter Rådets direktiv 75/268/EØF af 28. april 1975 om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder (3) ophævet og erstattet ved Rådets forordning (EF) nr. 950/97 af 20. maj 1997 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (4)

Med hensyn til støtte til virksomheder, der forarbejder eller afsætter landbrugsprodukter i områder, der ikke er omfattet af mål 1, må støttesatsen ikke overskride:

- 55 % for projekter, som indgår i et operationelt program eller opfylder mindst et af de kriterier, der er fastsat i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (5), ophævet og erstattet ved Rådets forordning (EF) nr. 951/97 af 20. maj 1997 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (6)

- 35 % for andre projekter.

Støtten skal endvidere overholde de sektorrestriktioner, der er fastsat i udvælgelseskriterierne i pkt. 2 i bilaget til Kommissionens beslutning 90/342/EØF (7) om fastlæggelse af udvælgelseskriterier for investeringer vedrørende forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter, som anvendes inden for rammerne af ovennævnte forordning (EØF) nr. 866/90. I 1994 blev disse udvælgelseskriterier erstattet af de udvælgelseskriterier, der er angivet i Kommissionens meddelelse 94/C 189/04 (8).

(7) Kommissionen har indledt proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, for de pågældende foranstaltninger i betragtning af, at regionallov nr. 44/89, ændret ved regionallov nr. 57/92 ikke giver sikkerhed for, at ovennævnte sektorrestriktioner overholdes, eller at de grænser for støtteintensiteten, Kommissionen har fastlagt, respekteres ved investeringer i landbrugets primærproduktion og i forarbejdnings og afsætningsleddet.

Størrelsen af rentenedsættelsen (og dermed tilskudsækvivalenten netto) varierer i det enkelte tilfælde og i hele lånets løbetid, afhængigt af den referencesats, som regeringen fastsætter hver anden måned for lånene til grundforbedring.

(8) Da den pågældende lovgivning ikke indeholder bestemmelser, der skal hindre, at den tilladte støtteintensitet overskrides og sikre, at sektorrestriktionerne for investeringer i forarbejdningsleddet respekteres, kan Kommissionen ikke anse den heri fastsatte støtte som forenelig med traktatens bestemmelser om statsstøtte.

III

(9) Efter traktatens artikel 92, stk. l, er støtte, der ydes af medlemsstaterne eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen ved at begunstige visse virksomheder eller visse former for produktion, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

De pågældende foranstaltninger udgør støtte efter traktatens artikel 92, stk. 1.

De forbedrer således den økonomiske situation for landbrugsvirksomhederne i forhold til deres konkurrenter, der ikke modtager denne støtte. De fordrejer derfor eller truer med at fordreje konkurrencen i ovennævnte forstand.

(10) I det foreliggende tilfælde kan alle landbrugsprodukter være omfattet af støtteforanstaltningerne til opkøb af jord.

Disse foranstaltninger kan være til skade for samhandelen i Fællesskabet ved at vanskeliggøre import eller lette eksport, dvs. ved udefra kommende påvirkning af markedets egne reguleringsmekanismer. Der behøver ikke at være tale om en faktisk påvirkning af samhandelen i Fællesskabet; foranstaltningens teoretiske effekt er tilstrækkelig. Hvis modtageren af et lån til nedsat rente konkurrerer med virksomheder i de andre medlemsstater, kan det antages, at EF-markedet er påvirket.

Eftersom de pågældende støtteforanstaltninger kan berøre alle de sektorer, der er reguleret af fælles markedsordninger, kan al støtte påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og medføre konkurrencefordrejning på EF-markedet.

(11) Det skal i den forbindelse understreges, at selvom en støtte er relativt ubetydelig, eller de begunstigede virksomheder er forholdsvis små, udelukker dette ikke, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan påvirkes heraf.

På baggrund af ovenstående er den pågældende støtte statsstøtte efter traktatens artikel 92, stk. 1.

Der er imidlertid undtagelser fra det uforenelighedsprincip, der er fastlagt i traktatens artikel 92, stk. 1.

IV

(12) Det er åbenbart, at undtagelserne fra den uforenelighed, der er fastsat i artikel 92, stk. 2, ikke kan finde anvendelse, og de italienske myndigheder har heller ikke påberåbt sig disse.

(13) Undtagelserne i artikel 92, stk. 3, skal fortolkes strikt ved gennemgang af alle støtteprogrammer for regioner eller sektorer eller ved enhver individuel anvendelse af generelle støtteordninger.

De kan således kun indrømmes i de tilfælde, hvor Kommissionen kan fastslå, at støtten er nødvendig for virkeliggørelsen af et opstillet mål. Hvis der indrømmes undtagelser i forbindelse med en støtte, der ikke medfører en sådan virkeliggørelse, vil det svare til at tillade påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og konkurrencefordrejning, som ikke er i Fællesskabets interesse, og at de erhvervsdrivende i visse medlemsstater opnår uretmæssige fordele.

(14) I det foreliggende tilfælde er der ikke tale om den nævnte virkeliggørelse af opstillede mål. Den italienske regering har på ingen måde godtgjort, at den pågældende støtte opfylder betingelserne for, at der kan anvendes en af de undtagelser, der er fastsat i artikel 92, stk. 3.

Det er således ikke foranstaltninger, der har til formål at virkeliggøre et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, jf. artikel 92, stk. 3, litra b), eftersom støtten er i modstrid med den fælles interesse på grund af dens mulige samhandelskonsekvenser. Det drejer sig heller ikke om foranstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i den pågældende medlemsstats økonomi, jf. samme bestemmelse.

Støtten er ikke blevet meddelt som regionalstøtte efter traktatens artikel 92, stk. 3, litra a). Den vedrører hverken gennemførelse af reelt nye investeringer eller jobskabelse og bidrager derfor ikke til bæredygtig udvikling af regionen. Den har til gengæld et sektorielt sigte, fordi den berører landbrugssektoren.

(15) Med hensyn til støtten til fremme af udviklingen af visse erhvervsaktiviteter (sektorstøtte) vurderer Kommissionen, at den er forenelig med fællesmarkedet, jf. artikel 92, stk. 3, litra c), hvis den:

- ikke ændrer samhandelsvilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse

og

- fremmer udviklingen af visse erhvervsaktiviteter.

Hvad angår støtten som defineret i artikel 92, stk. 1, fordrejer eller truer den pr. definition med at fordreje konkurrencen, men i henhold til artikel 92, stk. 3, litra c), er den kun uden videre uforenelig med fællesmarkedet, når det sker i et omfang, der er i modstrid med den fælles interesse. Støtten skal under alle omstændigheder ydes i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne på området.

(16) Til vurdering af støtte som omhandlet i traktatens artikel 93, stk. 3, litra c), anvender Kommissionen Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91 af 15. juli 1991 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (9), ophævet og erstattet ved forordning (EF) nr. 950/97 (10) og forordning (EØF) nr. 866/90 (11)

V

(17) Hvad angår støtte til investering i forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, har de italienske myndigheder i deres telefax af 11. maj 1995 oplyst aldrig at have ydet den pågældende støtte, som er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i regionallov nr. 44/89. De har ved brev af 21. august 1996 tilsendt Kommissionen regionallov nr. 60 af 19. december 1995 om ophævelse af de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i førnævnte regionallov nr. 44/89.

Kommissionen har på grundlag af ovenstående konkluderet, at der med hensyn til investering i forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke længere er grund til at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, som meddelt ved ovennævnte brev af 21. marts 1995.

(18) Hvad angår investering i den primære produktion, har de italienske myndigheder i deres brev af 15. december 1995 oplyst, at de fremlagte oplysninger havde gjort det muligt at fjerne tvivlen omkring ydelse af støtte til opkøb af jord for personer, der er beskæftiget med at dyrke jorden.

I fax af 22. juli 1996 meddelte Kommissionen de italienske myndigheder, at udkastet til regionallov, som efterfølgende godkendtes og blev til regionallov nr. 60/95, jf. foregående punkt, og meddeltes ved disse myndigheders skrivelse af 15. december 1995, ikke fuldt ud er i overensstemmelse med de bemærkninger, Kommissionen fremsatte ved indledningen af proceduren.

Hvad angår støtte til opkøb af anden jord end den, der er beregnet til faciliteter til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (som er fastsat i den ophævede artikel 3, stk. 3, i regionallov nr. 44/89), påpegede Kommissionen ved indledningen af proceduren således:

»[. . .] ordlyden af regionallov nr. 44/89 [. . .] udelukker ikke, at de grænser for støtteintensiteten, Kommissionen har fastlagt, overskrides for investeringer i landbrugets primærproduktion [. . .].

Eftersom der ikke er nogen bestemmelse i regionalloven, der skal hindre, at den tilladte støtteintensitet overskrides [. . .], kan Kommissionen ikke anse den støtte, som er fastsat i loven, for at være forenelig med traktatens bestemmelser om national støtte [. . .]«.

De italienske myndigheder har ikke fremsat bemærkninger til denne meddelelse fra Kommissionen.

(19) Støtte, der er ydet til jordopkøb før 9. juni 1997, skal behandles efter bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2328/91. Da de pågældende foranstaltninger stadig er i kraft, skal de ligeledes behandles efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 950/97, der trådte i kraft den 9. juni 1997 og erstattede ovennævnte forordning (EØF) nr. 2328/91.

De pågældende foranstaltninger falder inden for anvendelsesområdet for artikel 12, stk. 5, første led, i forordning (EØF) nr. 2328/91, erstattet af artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 950/97.

I medfør af ovenfor omhandlede bestemmelse og bestemmelserne i artikel 35 i forordning (EØF) nr. 2328/91, erstattet ved artikel 37 i forordning (EF) nr. 950/97, finder traktatens artikel 92 til 94 anvendelse på de pågældende støtteforanstaltninger.

(20) I overensstemmelse med sin faste praksis på området (12) godkender Kommissionen som regel støtte til jordopkøb på op til 35 % og 75 % af de støtteberettigede udgifter i ugunstigt stillede regioner i henhold til den forordning, der er nævnt i foregående betragtning.

Ved fastsættelse af maksimumsatsen på 35 % for støtteforanstaltninger til jordopkøb har Kommissionen i forbindelse med sin vedvarende praksis analogt anvendt den generelt fastsatte sats for investering i de landbrugsbedrifter, der er omhandlet i de forslag til nyttige foranstaltninger, som meddeltes ved brev af 19. september 1975 nr. 75/29416 om støtte, der ydes af medlemsstaterne i sektoren for opdræt og husdyrbrugsprodukter.

(21) Hvad angår jordopkøb, har Kommissionen i overensstemmelse med sin faste praksis åbnet mulighed for en forhøjelse af den nævnte sats fra 35 % op til højst 75 % for investeringer i ugunstigt stillede områder under direktiv 75/268/EØF. Kommissionen har i forbindelse med forhøjelsen af denne støttesats til 75 % vurderet, at produktiviteten på jorderne i de ugunstigt stillede regioner i kraft af disse jorders karakter er lavere end i andre regioner. Dette princip, og følgelig også det berettigede i højere støttesatser for de ugunstigt stillede regioner i forhold til den primære produktion, er blevet anerkendt i forbindelse med investeringer i den primære produktion ved forordning (EØF) nr. 2328/91 og Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 af 12. marts 1985 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (13).

(22) Da det af de anførte årsager ikke kan konkluderes, at den støtte til jordopkøb, der er omhandlet i regionallov nr. 44/89 og 57/92 om ændring af regionallov nr. 44/89, overholder minimumssatserne på 35 % og 75 % for de nævnte ugunstigt stillede regioner, har Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderet, at de pågældende foranstaltninger ikke kan anses for at være forenelige med de tidligere omtalte konkurrenceregler -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den støtte, der er omhandlet i regionallov nr. 44/89 og 57/92 om støtte til opkøb af jord er ulovlig, da den er ydet i strid med de procedureregler, der er fastsat i traktatens artikel 93, stk. 3.

Støtten er ligeledes uforenelig med fællesmarkedet i henhold til EF-traktatens artikel 92 og bør indstilles, i det omfang maksimumsatserne på 35 % eller 75 % ikke overholdes i de ugunstigt stillede områder, jf. artikel 21 til 25 i forordning (EF) nr. 950/97.

Artikel 2

1. Italien skal kræve tilbagebetaling af den støtte, der er omhandlet i regionallov nr. 44/89, ændret ved regionallov nr. 57/92, i det omfang den ydede støtte overstiger maksimumsatserne på henholdsvis 35 % eller 75 %:

a) i bjergområder og ugunstigt stillede områder som defineret i direktiv 75/268/EØF for støtte, der er ydet indtil 9. juni 1997

b) i ugunstigt stillede områder i overensstemmelse med artikel 21 til 25 i forordning (EF) nr. 950/97 for støtte, der er ydet efter 9. juni 1997.

2. Ydet støtte, der overstiger maksimumsatserne, skal tilbagebetales senest to måneder efter meddelelsen af nærværende beslutning. Tilbagebetaling skal ske i overensstemmelse med de procedurer og bestemmelser, der er fastsat i national lovgivning.

Der beregnes renter for de beløb, der skal tilbagebetales, fra datoen for ydelsen af hver enkelt støtte; beregningen foretages på grundlag af markedsrenten og under hensyn til den sats, der anvendes til beregning af subventionsækvivalenten i forbindelse med regionalstøtte.

Artikel 3

Italien oplyser dels senest to måneder efter meddelelsen af nærværende beslutning, hvilke beslutninger de påtænker at træffe for at efterkomme beslutningen, dels senest tre måneder efter meddelelsen af nærværende beslutning oplyse, hvilke beslutninger de faktisk træffer for at efterkomme nærværende beslutning.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 267 af 14. 10. 1995, s. 9.

(2) EFT C 267 af 14. 10. 1995, s. 9.

(3) EFT L 128 af 19. 5. 1975, s. 1.

(4) EFT L 142 af 2. 6. 1997, s. 1.

(5) EFT L 91 af 6. 4. 1990, s. 1.

(6) EFT L 142 af 2. 6. 1997, s. 22.

(7) EFT L 163 af 29. 6. 1990, s. 71.

(8) EFT C 189 af 12. 7. 1994, s. 5.

(9) EFT L 218 af 6. 8. 1991, s. 1.

(10) EFT L 142 af 2. 6. 1997, s. 1.

(11) EFT L 91 af 6. 4. 1990, s. 1.

(12) Statsstøtte nr. 682/97 (EFT C 67 af 3. 3. 1998), nr. 156/97 (EFT C 347 af 18. 11. 1997), nr. 797/96 (EFT C 245 af 12. 8. 1997) og nr. 940/96 (EFT C 231 af 30. 7. 1997).

(13) EFT L 93 af 30. 3. 1985, s. 1.