31999D0167

RÅDETS BESLUTNING af 25. januar 1999 om et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for livskvalitet og forvaltning af bioressourcer (1998-2002) (1999/167/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 I, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentet og Rådet vedtog ved afgørelse nr. 182/1999/EF (4) femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det følgende benævnt »FTU«) for perioden 1998-2002 (i det følgende benævnt »femte rammeprogram«), som fastsætter hovedlinjerne og de videnskabelige og teknologiske mål for de aktioner, der skal gennemføres inden for livskvalitet og forvaltning af bioressourcer;

(2) ifølge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet iværksættes ved hjælp af særprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktiviteter, som det består af; i hvert særprogram fastlægges de nærmere regler for programmets gennemførelse og varighed samt de midler, der skønnes nødvendige hertil;

(3) ifølge artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1110/94/EF af 26. april 1994 om fjerde rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1994-1998) (5) og artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutninger om særprogrammer til gennemførelse af fjerde rammeprogram har Kommissionen sørget for en ekstern evaluering, som den sammen med konklusioner og bemærkninger har fremsendt til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget;

(4) i overensstemmelse med traktatens artikel 130 J finder Rådets afgørelse 1999/65/EF af 22. december 1998 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning samt regler for formidling af forskningsresultater med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs femte rammeprogram (1998-2002) (6) (i det følgende benævnt »regler for deltagelse og formidling«) anvendelse på dette særprogram; ifølge disse regler kan Det Fælles Forskningscenter deltage i indirekte aktioner omfattet af dette program;

(5) ved gennemførelsen af dette program kan internationalt samarbejde med tredjelande eller internationale organisationer ud over det samarbejde, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller af en associeringsaftale, vise sig hensigtsmæssigt, særlig på grundlag af traktatens artikel 130 M;

(6) gennemførelsen af dette program omfatter også aktiviteter og ordninger, som går ud på at stimulere, formidle og udnytte FTU-resultater, navnlig over for små og mellemstore virksomheder (SMV), samt tilskyndelse til forskeres uddannelse og mobilitet;

(7) det er vigtigt, at forskersamfundet, industrien og brugerne yder et væsentligt bidrag til at fastlægge aktiviteter, der skal iværksættes, og eventuelt inddrages i programmets gennemførelse;

(8) forskningsaktiviteterne under femte rammeprogram bør også rettes imod innovation for bl.a. at bidrage til målsætningerne i første handlingsplan for innovation;

(9) der bør lægges særlig vægt på at fremme SMV's deltagelse;

(10) der skal tages hensyn til Fællesskabets ligestillingspolitik i forbindelse med gennemførelsen af dette program;

(11) en effektiv og gennemsigtig forvaltning bidrager til et mere effektivt og brugervenligt program;

(12) administrationsomkostningerne skal medregnes i fællesskabsbudgettet på en gennemsigtig måde;

(13) der bør foretages en gennemgang af de fremskridt, som gøres inden for dette program, for om nødvendigt at tilpasse det til den videnskabelige og teknologiske udvikling; desuden bør uafhængige eksperter til sin tid foretage en evaluering af programmets fremskridt;

(14) Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning er blevet hørt med hensyn til særprogrammernes videnskabelige og teknologiske indhold -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I medfør af artikel 3, stk. 1, i femte rammeprogram vedtages et særprogram inden for livskvalitet og forvaltning af bioressourcer (i det følgende benævnt »særprogram«) for perioden 25. januar 1999 til 31. december 2002.

Artikel 2

1. I henhold til bilag III til femte rammeprogram beløber de midler, der skønnes nødvendige til gennemførelsen af særprogrammet, sig til 2 413 mio. EUR, heraf højst 6,5 % til Kommissionens administrationsomkostninger.

En vejledende fordeling af midlerne er anført i bilag I.

2. Af beløbet i stk. 1 er

- 553 mio. EUR bestemt til perioden 1998-1999

- 1 860 mio. EUR bestemt til perioden 2000-2002.

I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i femte rammeprogram, tilpasser Rådet sidstnævnte beløb efter artikel 2, stk. 1, litra c), andet led, i femte rammeprogram. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, må udgifterne til gennemførelse af særprogrammet ikke overstige det beløb, der er nævnt i første led.

3. Budgetmyndigheden fastsætter, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske mål og prioriteter, der er fastlagt i denne beslutning, bevillingerne for hvert regnskabsår under hensyn til de midler, der er til rådighed inden for de flerårige finansielle overslag.

Artikel 3

1. Særprogrammets hovedlinjer, videnskabelige og teknologiske mål samt prioriteter er anført i bilag II. De er i overensstemmelse med de principper og de tre kategorier af udvælgelseskriterier, der er anført i bilag I til femte rammeprogram.

2. Efter disse principper og kriterier finder de udvælgelseskriterier, der er omhandlet i artikel 10 i reglerne for deltagelse og formidling, anvendelse på udvælgelsen af de FTU-aktioner, der skal gennemføres.

Endvidere bør industrivirksomheders deltagelse i industriorienterede aktioner med omkostningsdeling generelt være relevant i forhold til aktivitetens art og formål.

Ved gennemførelsen af programmet, herunder det arbejdsprogram, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, skal alle disse kriterier overholdes, om end de kan tildeles forskelligt vægt.

3. Reglerne for deltagelse og formidling finder anvendelse på særprogrammet.

4. De nærmere regler for Fællesskabets finansielle deltagelse i særprogrammet er dem, der er omhandlet i artikel 4 i femte rammeprogram.

Særprogrammets indirekte FTU-aktioner er fastlagt i bilag II og IV til femte rammeprogram.

De særlige bestemmelser for særprogrammets gennemførelse er fastlagt i bilag III til denne beslutning.

Artikel 4

På baggrund af de kriterier, der er omhandlet i artikel 3, og de videnskabelige og teknologiske mål samt de prioriteter, der er anført i bilag II, skal Kommissionen:

a) med passende bistand fra uafhængige eksterne eksperter undersøge, hvor langt gennemførelse af særprogrammet er nået, og om nødvendigt forelægge forslag for Rådet om at tilpasse det i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i femte rammeprogram

b) lade den eksterne evaluering foretage, der er nævnt artikel 5, stk. 2, i femte rammeprogram, for så vidt angår de aktiviteter, der gennemføres under særprogrammet.

Artikel 5

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram med:

a) en mere detaljeret beskrivelse af målene og FTU-prioriteterne i bilag II

b) den vejledende tidsplan for gennemførelse af særprogrammet

c) koordineringsreglerne, som anført i bilag III, og ordninger til sikring af gennemførelse af målene vedrørende innovation og SMV's deltagelse i tredje aktion under femte rammeprogram

d) efter behov, udvælgelseskriterierne samt reglerne for deres anvendelse for hver indirekte FTU-aktion.

2. Arbejdsprogrammet tager hensyn til de relevante interesser, især forskersamfundet, industrien og brugerne. Det bruges som grundlag for gennemførelsen af de indirekte FTU-aktioner efter procedurerne i reglerne for deltagelse og formidling.

3. Arbejdsprogrammer ajourføres om nødvendigt, og Kommissionen sørger for at stille det til rådighed for alle berørte parter i en brugervenlig form, herunder også i elektronisk form.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for programmets gennemførelse.

2. Proceduren i artikel 7 anvendes ved vedtagelsen af følgende foranstaltninger:

- udarbejdelsen og ajourføringen af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, også med hensyn til indholdet af indkaldelser af forslag

- godkendelsen af FTU-aktioner, der foreslås finansieret, herunder også tredjelandsorganisationers deltagelse, hvis det skønnede beløb for Fællesskabets bidrag i henhold til dette program er på 0,8 mio. EUR eller derover

- udarbejdelsen af mandatet for den eksterne evaluering, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i femte rammeprogram

- enhver justering af den vejledende fordeling af midlerne som angivet i bilag I.

Artikel 7

1. Kommissionen bistås af et programudvalg, i det følgende benævnt »udvalget«, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, forelægger Kommissionens repræsentant udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ved udløbet af en frist på ni uger ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

4. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om den generelle udvikling med hensyn til særsprogrammets gennemførelse, herunder navnlig oplysninger om fremskridtene med alle de FTU-aktioner, der finansieres under dette program.

Artikel 8

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i femte rammeprogram underretter Kommissionen med jævne mellemrum Rådet og Europa-Parlamentet om, hvor langt man er kommet med den samlede gennemførelse af programmet, herunder med hensyn til SMV's deltagelse og forenklingen af de administrative procedurer.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 1999.

På Rådets vegne

J. FISCHER

Formand

(1) EFT C 260 af 18.8.1998, s. 1.

(2) Udtalelse af 15.12.1998 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT C 407 af 28.12.1998, s. 123.

(4) EFT L 26 af 1.2.1999, s. 1.

(5) EFT L 126 af 18.5.1994, s. 1. Afgørelsen er senest ændret ved afgørelse nr. 2535/97/EF (EFT L 347 af 18.12.1997, s. 1).

(6) EFT L 26 af 1.2.1999, s. 46.

BILAG I

VEJLEDENDE FORDELING AF DE MIDLER, DER SKØNNES NØDVENDIGE

>TABELPOSITION>

BILAG II

HOVEDLINJER, VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL SAMT PRIORITETER

INDLEDNING

Den økonomiske og politiske udvikling i Europa har globalt udmøntet sig i større velstand, længere levetid og bedre arbejdsvilkår. Dette fremskridt ledsages imidlertid af nye problemer, som f.eks. stigningen i sundhedsomkostningerne, befolkningens stigende gennemsnitsalder, belastningen af miljøet og stadigt flere etiske betænkeligheder. Der skabes en stadig større afstand mellem de menneskelige aktiviteter og naturressourcerne - det være sig fra landbrug og fiskeri, minedrift eller miljøet som helhed. Paradoksalt nok finder denne udvikling sted samtidig med, at vi er vidne til en veritabel »eksplosion« i vores indsigt i den levende verdens strukturer og funktioner - en indsigt, som peger frem mod en ny udvikling på de berørte områder, bl.a. sundhedspleje, lægemidler, landbrug og ernæring.

Europa har en stærk tradition og har opnået glimrende resultater inden for grundforskning og anvendt forskning i biovidenskab og bioteknologi. Europa udgør endvidere et stort sammenhængende marked, som traditionelt har gode afsætningsmuligheder for bioprodukter. Europa sidder således inde med de aktiver, der kræves for at tage store udfordringer op, såsom tilvejebringelse af sikre og varierede levnedsmiddelforsyninger, et sundhedsvæsen til overkommelige priser, bedre lægemidler osv. De videnskabelige principper, der hidtil har ligget til grund for udnyttelsen af levende og naturlige materialer til disse formål, undergår nu en radikal ændring som følge af afdækningen af de forskellige livsformers og økosystemers funktionsmekanismer og indbyrdes samspil. Takket være de seneste årtiers videnskabelige fremskridt kan vi nu gøre os håb om at kunne uddybe spørgsmålene omkring levnedsmiddelfremstilling, sygdomsbekæmpelse samt bæredygtig forvaltning og udnyttelse af de biologiske ressourcer. Vi kan også forvente at kunne belyse deres sammenhæng med menneskets adfærd og behov, industriel praksis og forbrugernes ønsker.

Programmets strategiske mål er at forbinde evnen til at opdage med evnen til at producere, så forskningsresultaterne kan tjene til at dække samfundets behov og opfylde forbrugernes krav og dermed skabe velstand og beskæftigelse samt en bedre miljøtilstand. Programmets strategi består i at fokusere på specifikke områder, hvor fortsat øget viden vil kunne give os tekniske svar på nogle af de presserende spørgsmål, som borgerne stiller, og som skal tages op på EF-plan. De grundlæggende etiske værdier skal ligeledes respekteres.

Det nye i denne fremgangsmåde består i, at en massiv videnproduktion knyttes til et lille antal områder, som forventes at kunne afføde de ønskede resultater, samtidig med at der søges ny viden med sigte på at styrke Europas aktiver på områder, der kan fremme vækst og livskvalitet.

De foreslåede videnskabelige og teknologiske løsninger bør betragtes som dele af en integreret tilgang, hvor mennesket sættes i centrum for diskussionen om »livskvalitet« og »forvaltning af bioressourcerne«. Der er udpeget seks nøgleaktioner, hvorigennem den europæiske forskning skal bidrage med problemløsninger i form af innovative produkter, metoder eller tjenesteydelser. Disse nøgleaktioner er rettet mod de socioøkonomiske behov og målene for Fællesskabets politik, bl.a. inden for landbrug og fiskeri, industri og forbrugere og på miljø- og sundhedsområdet. Ligestillingsspørgsmålet vil i nødvendigt omfang udgøre en integrerende del af det samlede program.

Disse aktioner suppleres med forskning og teknologisk udvikling af generisk art og gennem støtte til forskningsinfrastrukturer, som på lang sigt skal skabe videngrundlaget for områder af strategisk betydning for fremtiden.

Opfyldelse af de socioøkonomiske behov. På efterspørgselssiden bør der satses på forskning, der tager sigte på at forbedre befolkningens sundhed, forene økonomisk vækst og hensynet til miljøet og opfylde forbrugernes behov bedre. Programmets resultater skal udnyttes under hensyn til den socioøkonomiske situation. På udbudssiden er der et betydeligt potentiale for økonomisk vækst og jobskabelse på dette område, både i den traditionelle industri, navnlig inden for primærproduktion, og i de nye højteknologiske industrigrene.

Forøgelse af fordelene ved en europæisk indsats. De store grænseoverskridende problemer skal behandles selektivt, bl.a. sundhedsspørgsmålene (epidemiologi, ernæring, sikre levnedsmidler, aldring, herunder aldersbetinget nedsat funktionsevne og sjældne sygdomme) og grænseoverskridende forvaltning af ressourcerne (terrestriske og akvatiske bioressourcer). På andre områder, som f.eks. narkotikamisbrug, biosikkerhed og bioetik, vil en befæstelse af det videnskabelige grundlag kunne fremme Fællesskabets politik på disse områder. Mange af aktiviteterne i dette program (f.eks. genomforskning, neurovidenskaber og teknologivurdering) vil som følge af deres omfang og kompleksitet kun kunne gennemføres på europæisk plan.

Forbedring af den europæiske konkurrenceevne. Programmet lægger stor vægt på visse videnskabeligt set stærke punkter inden for de nye områder og i produktionssektorer, som har et stort vækstpotentiale, som f.eks. bioteknologi og levnedsmiddelindustrien. Forbedring af livskvalitet, fremme af biovidenskaber og -teknologier og økonomisk vækst, der ikke skader miljøet - alle aktiviteter, der har en central plads i programmet - vil på både kort og længere sigt bidrage til Europas konkurrenceevne og beskæftigelse. Europa bør fremme skabelsen af virksomheder, bl.a. inden for bioteknologi og agroindustri, hvor man i nogen tid har observeret en stærk vækst.

Fremme af biosikkerhed. Vurdering af rekombinante organismers adfærd og virkninger på menneskers og dyrs sundhed (f.eks. transgene planter, mikroorganismer, vacciner) samt deres skæbne i miljøet indgår, hvor det er relevant, som en integrerende del i hver enkelt nøgleaktion.

Opfyldelse af de etiske krav. Inden for alle særprogrammets aktiviteter vil menneskerettighederne og de grundlæggende etiske principper blive tilgodeset til fulde, i overensstemmelse med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om femte rammeprogram. Disse principper omfatter krav til dyrs velfærd i overensstemmelse med fællesskabsretten.

TILKNYTNING TIL OG KOMPLEMENTARITET MED DE ANDRE PROGRAMMER

Sammenhængen med de andre temaprogrammer sikres ved at fremme synergi og supplerende aktiviteter samt undgå unødvendige overlapninger:

- Samordningen med særprogrammet »Et brugervenligt informationssamfund« hviler på følgende princip: aktiviteter, som vedrører de egentlige informationsteknologier (bl.a. udvikling, demonstration og assimilation af teknologi), koncentreres i programmet »Et brugervenligt informationssamfund«, mens aktiviteter, der vedrører tilpasning og integrering af denne teknologi i anvendelser, der har betydning for livskvalitet og forvaltning af bioressourcerne, gennemføres inden for rammerne af nærværende program.

- Samordningen med programmerne »Konkurrence- og bæredygtig vækst« og »Energi, miljø og bæredygtig udvikling« hviler på et snævert samspil mellem nøgleaktionen »Levnedsmidler, ernæring og sundhed« i dette program og nøgleaktionen »Innovative produkter, metoder og organisation« i programmet »Konkurrence- og bæredygtig vækst« og de tilsvarende aspekter i programmet »Energi, miljø og bæredygtig udvikling«. Der vil blive skabt lignende samspil mellem på den ene side nøgleaktionerne »Cellefabrikken« og »Bæredygtigt landbrug, fiskeri og skovbrug, og integreret udvikling af landdistrikter, herunder bjergområder«, og på den anden side de relevante aktioner i programmerne »Konkurrence- og bæredygtig vækst« og »Energi, miljø og bæredygtig udvikling«.

- Der sikres snæver samordning med programmet »Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle«, navnlig når samarbejdet med internationale initiativer kan give Fællesskabets FTU-indsats større gennemslagskraft.

- De muligheder, Cost og Eureka indebærer, vil blive udnyttet fuldt ud, og de samme gælder samarbejdet med internationale organisationer, så der kan skabes synergi mellem aktioner og projekter i dette program og forskningsaktiviteter, der finansieres på nationalt plan. Hvad angår samarbejdet med Eureka, vil der som led i nøgleaktionerne kunne udvikles projekter, der dækker emner af fælles interesse for Eureka og rammeprogrammet, i overensstemmelse med de udvælgelseskriterier og -procedurer, der gælder for rammeprogrammet.

- Der vil blive gennemført aktiviteter med særlig sigte på yderligere at inddrag deltagere fra tredjelande og bevare forbindelserne med specialister fra tredjelande, der er uddannet i Europa. Også dette vil bidrage til at øge programmets internationale dimension.

- Hvad innovation og de små og mellemstore virksomheders deltagelse angår, må forskningssamarbejdet være fleksibelt og åbent, da de nye kundskaber inden for biovidenskaberne er en stadig kilde til innovation. Til et konkurrencedygtigt partnerskab kræves der et betydeligt samspil mellem biologi, ingeniørvidenskab, informationsforvaltning, standardisering, kapitalinvesteringer, intellektuel ejendomsret osv.; et sådant samspil er garant for succes, forudsat at disse funktioner samles inden for ét og samme projekt. Det er vigtigt, at programforvaltningen inden for rammerne af hver enkelt aktion ledsages af foranstaltninger til at stimulere f.eks. SMV og de finansielle partnere. En »innovationsenhed« skal sikre, at resultaterne af dette program videreformidles og udnyttes. Den skal også bidrage til, at aktiviteterne i programmet supplerer og samordnes med de innovationsaktiviteter, der iværksættes som led i programmet »Innovation og SMV-deltagelse«.

- Det er vigtigt at forbedre europæiske forskeres knowhow, færdigheder og kvalifikationer og deres forståelse for forskningens samfundsøkonomiske indvirkning på de områder, som dette program dækker, for at sikre, at der er tilstrækkelig relevant sagkundskab til rådighed og for at skabe mærkbar og varig påvirkning. Uddannelse og samfundsøkonomisk forskning kommer derfor til at udgøre en integrerende del af dette program, suppleret med en passende tilknytning til det horisontale program »Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske vidensbase«. Uddannelsesaktiviteter vil omfatte støtte til stipendier i form af Marie Curie-stipendier og følge de definitioner og regler, der er fastsat i det horisontale program.

a) NØGLEAKTIONER

i) Levnedsmidler, ernæring og sundhed

FTU-mål og -prioriteter

Formålet med denne nøgleaktion er at udvikle viden, teknologier og metoder, herunder prænormative aspekter, baseret på en tværfaglig tilgang til fremstilling af risikofri, sunde, afbalancerede og varierede levnedsmidler til forbrugerne, der omfatter hele fødekæden, for derved at fremme forbrugerbeskyttelse og bidrage til bekæmpelse af miljø- og ernæringsbetingede sygdomme og de dermed forbundne enorme omkostninger for sundhedssystemerne. I dette øjemed satses der på følgende videnskabelige og teknologiske mål.

- Udvikling af nye og/eller forbedrede, sikre og fleksible fremstillingsteknikker

Formålet hermed er at forbedre levnedsmidlernes kvalitet og styrke forbrugernes tiltro hertil, samtidig med at det sikres, at råvarer og slutprodukter til stadighed kan spores.

FTU-prioriteter: Bedre udnyttelse af råvarerne og fremstillings-, forarbejdnings- og konserveringssystemerne; udvikling af levnedsmiddelafgrøder samt funktionelle og sikre levnedsmidler; udnyttelse af biprodukter fra fiskeri og akvakultur og underudnyttede arter; råvarernes og levnedsmidlernes kvalitet og sporbarhed gennem hele levnedsmiddelkæden; »blød« teknologi og proceskontrol; avanceret levnedsmiddelteknologi og avancerede emballagesystemer; kvalitetskontrol og -sikring, herunder udvikling af metoder til kvalitetsmåling.

- Udvikling af detektionstester og metoder til fjernelse af smitstoffer og giftige stoffer gennem hele fødekæden

Forskningen skal koncentreres om den risiko, der er forbundet med kontaminationer, den nøjagtige oprindelse hertil og strategier for sikrere levnedsmidler.

FTU-prioriteter: Bedre indsigt i og kontrol med kontamineringsbetingelserne; test til hurtig detektion af patogener, xenobiotiske stoffer og hormoner; nye og sikrere metoder til levnedsmiddelfremstilling; nye metoder til vurdering af risikoen ved mikrober, kemikalier og allergifremkaldende stoffer.

- Undersøgelse af levnedsmidlernes rolle for sundheden, navnlig med hensyn til kost og ernæring, toksikologi, epidemiologi, samspil med miljøet, forbrugernes valg og folkesundhed

Målet er at mindske de kostrelaterede risikofaktorer, der bidrager til kroniske sygdomme, og at skabe nye muligheder for en bedre og mere afbalanceret kost.

FTU-prioriteter: Kostens rolle og indflydelse på de fysiologiske funktioner og fysiske og intellektuelle præstationer. Bestemte befolkningsgruppers særlige kostbehov. Forholdet mellem kosten og kroniske sygdomme og lidelser, herunder genetiske faktorer; forbrugernes holdning til og reaktioner over for levnedsmidler, forarbejdningsmetoder og mærkning.

ii) Bekæmpelse af smitsomme sygdomme

FTU-mål og -prioriteter

Det overordnede mål med denne nøgleaktion er at bekæmpe etablerede, nye eller genopdukkende smitsomme sygdomme, herunder zoonoser, der skyldes gamle, nye eller muterede mikrober hos mennesker eller dyr. Komplementære fagkundskaber bør forenes inden for rammerne af tværfaglige projekter, ved at koble disse aktiviteter til aktiviteterne i nationale eller internationale organisationer og ved at fremme samspillet mellem de akademiske forskerverden, de politiske beslutningstagere, sundhedsprofessionerne, herunder grænsefladen mellem præklinisk og klinisk forskning, og sundhedsindustrien, med henblik på følgende videnskabelige og teknologiske mål:

- Udvikling af forbedrede eller nye monokomponentvacciner, multivalente og kombinerede vacciner, navnlig mod virussygdomme, herunder som støtte til klinisk afprøvninger i flere centre ad gangen

FTU-prioriteter: Vacciner mod nye eller genopdykkende smitsomme sygdomme og mod andre sygdomme, hvor smitstoffer spiller en rolle (f.eks. visse kræftformer), der er i overensstemmelse med den relevante fællesskabspolitik, med henblik på at mindske eller erstatte dyreforsøg; vacciner mod patogener hos dyr; skabelse af europæiske net for kliniske undersøgelser og undersøgelser i praksis af vacciner og lægemidler, herunder øget indsigt i immunsystemet.

- Nye og forbedrede strategier til identifikation og bekæmpelse af infektionssygdomme, som tager sigte på behandling og forebyggelse, og som er baseret på undersøgelser af patogenese, resistensudvikling og immunologisk kontrol

FTU-prioriteter: Øget indsigt i mekanismerne for beskyttelse mod smitstoffer, lægemiddelresistens og styring af immunrespons; metoder til fremstilling af mere effektive og sikre vacciner og immunterapi; specifikke risikofaktorer, herunder menneskelige adfærd og nye teknologier som f.eks. xenotransplantationer, der kan fremme spredning af smitsomme sygdomme og fremkomsten af nye og resistente mikrobestammer; forskning med henblik på at fremme udvikling og validering af diagnosetester; udvikling af et alarmsystem og et overvågningsnet for smitsomme sygdomme; forbedrede metoder til tidlig og nøjagtig påvisning af bivirkninger ved lægemidler og vacciner.

- Aspekter i tilknytning til folkesundheden, sundhedsvæsenet og behandlingssystemet, bl.a. forvaltning, forebyggelse og overvågning, adfærdsmæssige aspekter og reaktioner på infektionssygdomme (herunder modellering af sygdomme hos mennesker)

FTU-prioriteter: Det offentlige sundhedsvæsens og behandlingssystemernes organisation og økonomi; metoder til overvågning, opfølgning og vurdering med henblik på forebyggelse og behandling; metoder til overvågning af produktsikkerhed på markedet.

iii) Cellefabrikken

FTU-mål og -prioriteter

Formålet med denne nøgleaktion er at hjælpe allerede etablerede eller nye virksomheder i Fællesskabet med at udnytte fremskridtene inden for biovidenskab og bioteknologi, navnlig i forbindelse med sundhed, miljø, landbrug, agroindustri og stærkt forædlede produkter som f.eks. kemikalier. Den tager sigte på at udvikle tværfaglig teknologi baseret på udnyttelse af mikroorganismers, planters og dyrs egenskaber, navnlig på cellulært og subcellulært plan. Målet er at få kendskab til cellernes funktion med henblik på at udvikle biomolekyler og bioprocesser med stærkt forbedrede egenskaber, som vil kunne bidrage til større livskvalitet og øget sundhed. En betingelse for, at cellerne kan fungere som miniaturefabrikker, er, at der opnås tilstrækkelig indsigt i deres mekanismer på celleniveau på grundlag af bidrag fra strukturbiologi, fysiologi, nanobioteknologi og genom- og proteomanalyser, bl.a. med støtte fra fysisk-kemiske undersøgelser, bioinformatik og biokemisk teknik. For at skabe sikkerhed for, at nye biomolekyler og bioprocesser er sikre, vil der blive udarbejdet metoder til at overvåge deres potentielle indvirkning på menneskers og dyrs sundhed og deres bidrag til en forbedring af normerne for miljøpleje.

Med denne nøgleaktion skulle man ligeledes kunne udnytte FTU til at fremme prænormativ forskning med henblik på at erstatte dyreforsøg ved at udvikle modeller på grundlag af cellekulturer, der kan anvendes inden for medicin, farmakologi, toksikologi og miljøovervågning. Vægten vil blive lagt på følgende videnskabelige og teknologiske mål:

- Nye og innovative sundhedsprodukter og -præparater især baseret på molekylær teknik (f.eks. diagnostik, antibiotika, kræftbekæmpende stoffer, herunder terapeutiske stoffer fremstillet af planter)

Forskningen skal især koncentreres om bioprodukter til forebyggelse, påvisning og behandling af sygdomme hos mennesker og dyr og til forbedring af livskvaliteten.

FTU-prioriteter: Øget forståelse af cellen, genernes funktion og metoder til geninsertion, der kan anvendes til udvikling af nye stoffer og strategier til behandling og diagnose; kræftbekæmpende lægemidler, antibiotika, antistoffer og terapeutiske stoffer; vacciner, nye in vitro-tester og -screeningmetoder til erstatning af dyreforsøg; anvendelse af celler som produktionsenheder og som diagnose- og detektionsværktøjer.

- Energieffektiv bioremediering og metoder til biologisk affaldsbehandling

Målet er at forebygge, påvise, overvåge, behandle og bekæmpe forurening og øge affaldets økonomiske værdi mest muligt.

FTU-prioriteter: Nye bioprocesser med henblik på at forebygge industriforurening, behandle og genanvende og/eller genvinde bioakkumulerbart affald og biprodukter fra industrien; biologiske tester og biosensorer; biologisk nedbrydning af persistente kemikalier med mikrobielle katalysatorer alene eller kombineret med plantesystemer og kemiske katalysatorer; naturligt forekommende eller indførte populationers biodiversitet og økologiske dynamik.

- Nye biologiske og bioteknologiske processer og produkter og nye forarbejdningsteknologier baseret på mikroorganismer, planter og dyr til brug inden for levnedsmiddelindustri og landbrugsindustri og kemikalier med høj værditilvækst

Vægten skal lægges på værdifulde biomolekyler og bioprocesser, hvorved de vedvarende ressourcer kan udnyttes bedre, og som kan fremme ekspressionen af de ønskede egenskaber hos mikroorganismer, planter og dyr. Disse aktiviteter er rettet mod bæredygtig og industriel udnyttelse og tager hensyn til de socioøkonomiske, agroøkonomiske og økologiske aspekter og/eller forbrugernes perspektiv.

FTU-prioriteter: Udnyttelse af de cellulære og subcellulære egenskaber hos forbedrede mikroorganismer, planter og dyr, herunder via metoder på genomplan; udvikling af metoder og strategier til at påvise rekombinante organismer og eventuelle rester heraf i miljøet samt vurdering af deres potentielle indvirkning på menneskers og dyrs sundhed eller på miljøet; nye biokatalysatorer; anvendelse af terrestriske og marine organismer som kilde til nye værdifulde produkter; identifikationen og bæredygtig udnyttelse af den metaboliske og genetiske diversitet.

iv) Miljø og sundhed

FTU-mål og -prioriteter

Formålet med denne nøgleaktion er at få en bedre forståelse af samspillet mellem de genetiske, fysiologiske, miljømæssige og sociale faktorer, der spiller en rolle for bevarelsen af et godt helbred, og derigennem bidrage til at mindske de negative helbredsmæssige konsekvenser af ændringer i miljøet og på arbejdspladsen og de dermed forbundne enorme omkostninger for sundhedssystemerne. Den omfatter navnlig emner som forebyggelse og sundhedsmæssige virkninger af luftforurening, tungmetaller, giftige stoffer, støj, klimaændringer og elektromagnetisk stråling samt virkningerne af forurening på arbejdspladsen. Der satses på følgende videnskabelige og teknologiske mål:

- Undersøgelse af miljøbetingede sygdomme og allergier og forskning i behandling og forebyggelse heraf

Forskningen skal koncentreres om miljørelaterede sundhedsproblemer og om behandlings- og forebyggelsesmetoder, baseret på pålidelige epidemiologiske data og indsigt i de sygdomsfremkaldende mekanismer. Der bør endvidere forskes i virkningerne af miljøforurenende stoffer på arbejdspladsen.

FTU-prioriteter: Analyse og måling af miljøfaktorernes indvirkning på menneskers sundhed; vurdering af de sundhedsskadelige faktorers relative betydning og vekselvirkningerne mellem disse faktorer; øget indsigt i sammenhængen mellem miljøindikatorer og folkesundhedsindikatorer med henblik på mere effektiv behandling og forebyggelse; udvikling af en helhedsorienteret tilgang til risikovurdering under hensyntagen til epidemiologiske aspekter og miljø- og folkesundhedsaspekterne; biomarkører for miljøpåvirkning og eventuelt erstatning af dyreforsøg.

- Udvikling af nye diagnose- og risikovurderingsmetoder og af foranstaltninger til at mindske årsagerne til og følgerne af sundhedsskadelige miljøfaktorer

Målet er at anvende en tværfaglig tilgang til at få bedre indsigt i samspillet mellem det sociale og fysiske miljø, genetiske faktorer og sundheden; samt bedre at kunne indkredse de befolkningsgrupper, der er sårbare for eksponering for miljøfaktorer og finde frem til forebyggende foranstaltninger til at mindske de sundhedsfarlige miljøfaktorer.

FTU-prioriteter: Biologiske markører, herunder biomarkører, for eksponering for miljøfaktorer, for virkningerne heraf og/eller følsomhed over for disse faktorer, navnlig efter blandet eksponering og i tilfælde af kumulative effekter; forbedring af toksicitetsundersøgelser og af risikovurdering baseret på en undersøgelse af de tilgrundliggende mekanismer, som er forenelige med de generelle mål om at mindske, forfine og i sidste ende erstatte dyreforsøg; forbedrede metoder til vurdering og eksponering og virkningerne heraf på kort og lang sigt; epidemiologiske og biomedicinske undersøgelser af de mulige virkninger af ikke-ioniserende stråling, navnlig fra mobiltelefoner.

v) Bæredygtigt landbrug, fiskeri og skovbrug og integreret udvikling af landdistrikterne, herunder bjergområder

FTU-mål og -prioriteter

Formålet er at udvikle viden og teknologi til produktion og udnyttelse af bioressourcer, herunder skove, som dækker hele produktionskæden og er afpasset efter de seneste justeringer af den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, samt tilvejebringe det videnskabelige grundlag for Fællesskabets bestemmelser og standarder på disse områder; endvidere at fremme skovenes polyvalente rolle og den bæredygtige forvaltning og anvendelse af skovressourcerne som en integrerende faktor i udviklingen af landdistrikterne. Af højt prioriterede områder skal navnlig nævnes:

- Nye og bæredygtige produktionssystemer, herunder avlsmetoder og driftssystemer inden for landbrug, fiskeri og akvakultur under hensyntagen til rentabilitet, bæredygtig ressourceforvaltning, produktkvalitet og beskæftigelse samt dyrs sundhed og velfærd

FTU-prioriteter:

- Landbrug: bæredygtige drifts- og produktionsmetoder og forudgående og efterfølgende kontrol og analyse; differentiering af produktion og erhvervsaktiviteter; støtte til Fællesskabets politik på områderne plantesundhed (forebyggelse og prognosticering af og beskyttelse mod plantesygdomme og skadegørere), dyresundhed (forebyggelse, kontrol, udryddelse af alvorlige sygdomme og af zoonoser) og dyrevelfærd; identifikation og karakterisering af kvaliteten af agrolevnedsmidler og produkter, der forarbejdes på landbrugsbedriften, samt den hertil anvendte teknologi; definition af parametre, specifikationer, metoder, organisationsformer og teknologier, der kan sikre »total kvalitet«; økologisk landbrug; plante- og husdyravl, herunder relevant anvendelsesorienteret genomforskning og genetiske ressourcers mangfoldighed.

- Fiskeri: Støtte til integreret forvaltning af fiskeriet under hensyntagen til ressourcernes bevaring, fangstmetoder, samspillet med økosystemerne, markedsbehovene og de socioøkonomiske aspekter; identifikation og karakterisering af kvaliteten ved marine produkter og teknologier; udvikling af nye koncepter for bæredygtig udnyttelse af marine og akvatiske biologiske ressourcer.

- Akvakultur: Bæredygtige produktionssystemer, der belaster økosystemerne mindre, og diversificering af avlen (planter og dyr); forbedring af produktionsteknikkerne; genetisk forædling og sygdomsresistens og -bekæmpelse.

- Integreret produktion og udnyttelse af biologisk materiale til nonfoodanvendelser

Forskningen omfatter integrerede produktions- og forarbejdningskæder, idet vægten lægges på slutanvendelserne og markedsbehovene.

FTU-prioriteter: Industriprodukter fra integrerede produktionskæder (»grøn« kemi, biopolymerer og bioenergi).

- Bæredygtig og polyvalent anvendelse af skovressourcerne; den integrerede kæde skovbrug-træ

Dette indebærer bæredygtig forvaltning og polyvalant anvendelse af europæiske skovressourcer i overensstemmelse med politiske, miljøbestemte og sociale behov, som giver økonomisk vækst og beskæftigelse i landdistrikter og kystområder.

FTU-prioriteter: støtte vedrørende politikken på området; bæredygtig og multifunktionel skovforvaltning, som kombineret kvalitetsproduktion og nye og forbedrede teknologier med bevaring og miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af skovbunden og beskyttelse mod naturskabte risici (f.eks. skovbrande); diversificering (udnyttelse af skovprodukter, der ikke består af træ, herunder anvendelse til rekreative formål, jordbrugs-/skovbrugs-/græsningssystemer). Skovøkosystemernes biodiversitet og genetisk forædling. Strategier for bæredygtig forvaltning og polyvalent anvendelse af skovressourcerne; kæden skovbrug-træ; effektive og miljøvenlige processer og genanvendelsesteknologier; diversificerede produkter med høj værditilvækst, der opfylder markedets og forbrugernes behov.

- Udvikling af metoder til kontrol, overvågning og beskyttelse, herunder beskyttelse af arealer og forebyggelse af jorderosion

Målet er at støtte gennemførelsen af den fælles landbrugs- og fiskeripolitik og de hermed beslægtede aktiviteter. Denne forskning kan også være til gavn for Fællesskabet ved internationale handelsforhandlinger og ved bilæggelse af tvister i WTO-regi i forbindelse med landbrugsspørgsmål.

FTU-prioriteter: Pålidelige, gennemsigtige og effektive metoder til overvågning, vurdering og kontrol.

- Prænormativ forskning, der skal skabe det videnskabelige grundlag for EF's forskrifter

Formålet er at støtte fællesskabsbestemmelser gennem prænormative forskningsaktiviteter.

FTU-prioriteter: Prænormativ forskning som videnskabeligt grundlag for udarbejdelse af forskrifter i tilknytning til den fælles landbrugs- og fiskeripolitik.

- Nye værktøjer og modeller for integreret og bæredygtig udvikling af landbrugsområder og andre relevante områder

De tages udgangspunkt i den bedst mulige udnyttelse af hvert områdes særlige potentiale, også på regionalt plan, diversifikation af aktiviteter og arealanvendelse og inddragelse af den berørte befolkning.

FTU-prioriteter: Analyse af situation og de igangværende forandringer under hensyntagen til relationerne mellem alle de implicerede parter og de faktorer, der har indflydelse på de teknologiske og socioøkonomiske forandringer; polyvalent arealudnyttelse og landskabsforvaltning i tilknytning til vigtige økosystemer og levesteder, som også tager hensyn til aspekter vedrørende kulturarven; diversifikation og beskæftigelse; udvikling af konceptet »integreret udvikling i landbrugs- og kystområder«, med en analyse af muligheder og hindringer, udvikling af nye modeller og værktøjer, bl.a. til fysisk planlægning og forbedret organisation på lokalt plan; støtte til opfølgning og vurdering af programmer og politikker for udvikling i landbrugs- og kystområder ved hjælp af værktøjer til kontrol, vurdering og beregning af de socioøkonomiske og miljømæssige fordele.

vi) Befolkningens stigende gennemsnitsalder og nedsat funktionsevne

FTU-mål og -prioriteter

Formålet med denne nøgleaktion er at bidrage til, at Europa kan klare den udfordring, som befolkningens stadig stigende gennemsnitsalder udgør, ved at lade FTU understøtte udviklingen af politikker og indgreb, der skal øge ældres livskvalitet og uafhængighed og mindske behovet for langvarig pleje og de deraf følgende omkostninger. Den lægger især vægt på tværfaglig FTU inden for metoder, der kan føre til en sund alderdom, og som også omfatter demografiske, sociale og økonomiske aspekter, og på indgreb, der fører til, at nedsat funktionsevne opstår senere og forvaltes bedre. Den sigter mod at tilvejebringe konkurrencefordele for en lang række sundhedsrelaterede industrier og sektorer. De prioriterede områder omfatter:

- FTU inden for sygdomme, nedsat funktionsevne og helbredsproblemer med høj aldersrelateret sygelighed, hvor der er reel mulighed for at forebygge og behandle sygdomme eller udsætte en sygdoms begyndelse betydeligt

FTU-prioriteter: Undersøgelser af aldersbetingede sygdomme og lidelser i den ældre del af befolkningen (f.eks. Parkinsons og Alzheimers sygdom); fysiologiske og patofysiologiske undersøgelser af aldring og nedsat funktionsevne; undersøgelser af kombinerede sygdomme.

- FTU inden for biologiske, psykologiske, sociale og økonomiske faktorer, der er afgørende for en sund alderdom og for de mekanismer, der fører til nedsat funktionsevne og til udsættelse af nedsat funktionsevne

FTU-prioriteter: De cellulære og molekulære årsager til aldring, genetisk disposition, aldringens immunologi; de grundlæggende biologiske og psykologiske mekanismer for de aldersbetingede ændringer (herunder erhvervsrelaterede og genetiske faktorer) modelundersøgelser og modelsygdomme for de specifikke aldringsprocesser; biomarkører; endokrine, neurokrine og metaboliske faktorer i forbindelse med aldring; de psykologiske følger af aldring.

- Demografisk og epidemiologisk FTU vedrørende aldersfænomener og mønstre for nedsat funktionsevne for at gøre det muligt at forudse den ældre befolknings størrelse og karakteristika som grundlag for politik og planlægning

FTU-prioriteter: Kliniske undersøgelser; analyse og målsætning af de demografiske, medicinske, sociologiske, levevis-relaterede (herunder fysisk aktivitet, mobilitet og kost) og miljømæssige faktorer; forebyggelse; dataindsamlingsmetodologi.

- FTU med henblik på at skabe grundlag for nye metoder, der kan udsætte, at der opstår nedsat funktionsevne, begrænse den udfordring, som det sociale og fysiske miljø udgør for ældre, hvilket omfatter udformning og udvikling af produkter og tjenesteydelser, der er tilpasset deres behov (f.eks. hvad angår bolig, transport og fritidsaktiviteter), og støtte de mentale og fysiske funktioner

FTU-prioriteter: Metodologi vedrørende livskvalitet, social integration og tilpasning; teknologi, der kan mindske de ældres afhængighed; forskning i sensorisk degeneration; psykomotoriske, sensoriske og kognitive problemer; genoptræning og rehabilitering; bedømmelse af behandling; vurdering af behovene og udformning/udvikling af konkurrencedygtige og specielt tilpassede produkter og tjenesteydelser.

- FTU med henblik på virkningsfulde og effektive ydelser fra sundheds- og socialvæsenet til ældre, herunder sammenlignende forskning i finansieringen af langvarig pleje og pensioner

FTU-prioriteter: Forskning i resultaterne af sygeplejen af ældre og handicappede og i særlige sundheds- og socialhjælpsydelser samt i sundhedstjenestens organisation; ældresygeplejens effektivitet og kvalitet; den øgede gennemsnitsalders indvirkning på udviklingen i og finansieringen af sundhedssystemerne, bl.a. langvarig sygepleje og pensioner.

b) FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING AF GENERISK KARAKTER

Virkningerne af disse aktiviteter vil først gøre sig gældende på længere sigt. Nogle af de behov, borgerne har givet udtryk for, vil derfor næppe kunne opfyldes, før den endnu fragmenterede viden samles til at hele. De forskellige fagområder skal til stadighed optage ny viden. Det er derfor vigtigt, at industrien, servicesektoren og beslutningstagerne i Europa søger at bevare eller styrke deres kapacitet til at reagere i en verden i hurtig forandring.

Forskningen skal fremme et effektivt samspil mellem forskningslaboratorierne og industrien. Der vil blive lagt vægt på projekter, der involverer anerkendte forskningscentre og associerede laboratorier. Målet hermed er at skabe en kritisk masse, fremme samspillet mellem grundforskning og anvendt forskning og øge teknologioverførslen til og fra industri og virksomheder. Der vil blive indført støtteordninger lige fra uddannelse af unge forskere til ydelse af stipendier til erfarne forskere.

- Kroniske og degenerative sygdomme (især kræft og diabetes), hjerte-kar-sygdomme og sjældne sygdomme

En af de største udfordringer inden for biomedicinsk forskning er at klarlægge ætiologi og patogenese ved sygdomme, der skyldes et samspil mellem flere årsager (f.eks. genetisk, miljøbetinget, livsstilsbetinget), og hvor sygeligheden er enten høj (f.eks. hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes) eller lav (f.eks. sjældne sygdomme). Der er et udtalt behov for at forbedre diagnose, behandling, forebyggelse og kontrol ved hjælp af epidemiologi og moderne teknologi, hvilket kræver en multinational strategi. Målet er at øge kundskaberne med hensyn til de genetiske grundlag, epidemiologi, patogenese og diagnostik, på grundlag af grundforskning og klinisk forskning, og anvende den moderne teknologi til behandling af alvorlige sygdomme, herunder sjældne sygdomme (f.eks. Creutzfeld-Jakobs sygdom) og »negligerede« sygdomme (f.eks. sygdomme, som er fremherskende i de industrialiserede lande eller i udviklingslandene, men som forskerne i industrilandene yder mindre opmærksomhed).

FTU-prioriteter: Betydningen af molekylærbiologiske, genetiske, miljømæssige og livsstilsbetingede faktorer og samspillet mellem disse faktorer for sygdommenes ætiologi, patofysiologi, udvikling og følger. Denne forskning skal føre til nye forebyggelses-, diagnose- og behandlingsmetoder, herunder udvikling af lægemidler til behandling af sjældne sygdomme. Vurdering af nye behandlingsformer, der kræver undersøgelser og forsøg i stor international målestok og optimal udnyttelse af databaser og registre samt banker for reagenser og materialeprøver.

- Forskning i genomer og genetisk betingede sygdomme

Formålet med denne aktivitet er at identificere geners fysiologiske funktioner og at forbedre forståelsen af betydningen af sekvensinformation. Den nye viden og teknologi, der bliver resultatet af denne generiske aktivitet, bør fremme udnyttelsen af information om genomer til gavn for sundheden, landbruget, industrien og miljøet i Europa. Et samarbejde på dette område vil støtte udviklingen af ekspressionssystemer, der kan lette undersøgelsen af gener af interesse for industrien og landbruget samt udformningen af effektive molekylære og genbaserede præventive og terapeutiske strategier for sygdomme hos mennesker og dyr. Der vil blive udfoldet bestræbelser på at sikre, at kløften mellem diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder ikke udvides.

FTU-prioriteter: Denne forskning skal vedrøre betydningen af genomets information og tilvejebringelse af øget viden om og indsigt i det genetiske grundlag for sygdomme, herunder kroniske og degenerative sygdomme. Hertil kræves der: strukturundersøgelser; sammenlignende genom- og proteomanalyser; udvikling af nye, brugervenlige databehandlingsmetoder til indsamling af, søgning efter og fortolkning af genomiske og funktionelle data; udvikling af ekspressionssystemer, modelorganismer og mutante, transgene og hybride organismer under nøje iagttagelse af de etiske principper og principperne for biosikkerhed; udvikling og anvendelse af beslægtede metoder inden for biokemi, biofysik, statistik og databehandling.

- Neurovidenskaber

Denne aktivitet skal give ny indsigt i og en bedre forståelse af de mekanismer, der styrer det indbyrdes forhold mellem de biologiske og de psykologiske processer med henblik på at fremme nye diagnostiske (f.eks. billeddannelse) og terapeutiske metoder til behandling af neurologiske og psykiatriske lidelser og støtte mulighederne for uddannelse, innovation inden for sundhedsindustrien og dataindustrien. I den forbindelse vil der blive lagt vægt på synergi og informationsudveksling med forskningsprogrammet »Human Frontier«.

FTU-prioriteter: Integrering af forskellige discipliner, teknologier og niveauer inden for biologisk organisation på følgende områder: cellekommunikation, indlærings- og hukommelsesmekanismerne; mekanismerne for hjernens udvikling, for forstyrrelser i hjernens funktioner og for reparationen heraf samt de kliniske, epidemiologiske og sociale følger heraf. Hjerneteori, datamatiseret neurovidenskab, neuroinformatik; menneskets adfærd, kognitiv og funktionel kortlægning af hjernen. Integrering af teoretiske og eksperimentelle metoder; integrering af grundforskning og klinisk forskning i udviklingen af innovative strategier for diagnose, forebyggelse og behandling, baseret på nye gentekniske, cellebiologiske, non-invasive, farmakologiske og psykologiske metoder.

- Forskning i folkesundheden og sundhedsvæsenet

Forbedring af sundhedssystemerne: Forbedring af de europæiske borgeres sundhed og af effektiviteten og omkostningseffektiviteten inden for sundhedsfremme og sundhedsplejeteknologier og -foranstaltninger, forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, evaluering af modeller for sundhedspleje, udvikling af det nødvendige belæg for klinisk praksis og sundhedspolitik samt undersøgelse af variationerne i sundhedssituationen i Europa.

FTU-prioriteter: Forbedring af epidemiologisk metodologi; indkredsning af nye sundhedsfaktorer (herunder faktorer, der medfører uligheder på sundhedsområdet) og af de ætiologiske sygdomsfaktorer på grundlag af fælles metoder og sammenlignende forskning. De socioøkonomiske og organisatoriske aspekter ved forebyggelse og sundhedspleje; udsætning for biologiske, kemiske og fysiske faktorer og for fysisk og mentalt stress på arbejdspladsen og i hjemmet.

Bekæmpelse af narkotikarelaterede problemer: Forebyggelse af og om fornødent kontrol med sundhedsproblemer forårsaget af narkotika gennem fastlæggelse af de psykologiske og socioøkonomiske faktorer i forbindelse med stofindtagelse og stofmisbrug, udvikling af en bedre forståelse af de langsigtede sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af misbrug og udvikling af mere effektive behandlingsstrategier.

FTU-prioriteter: Sammenlignende og analytisk forskning i de biologiske og sociale årsager til, i risikofaktorerne for og i virkningerne af narkotikaafhængighed og -misbrug; psykologiske og socioøkonomiske aspekter ved narkotikamisbrug; sundhedsvirkningerne på lang sigt af anvendelsen af narkotika; fysisk påvisning og profilering af og biologisk kontrol med narkotika.

- Forskning vedrørende handicappede

Formålet med den aktion er at øge handicappedes livskvalitet og uafhængighed.

FTU-prioriteter: Forskning, der tager sigte på at forbedre handicappedes sociale og fysiske miljø og gennem virkningsfulde og effektive ydelser fra sundheds- og socialvæsenet.

- Undersøgelse af problemer i tilknytning til medicinsk etik og bioetik med respekt for de grundlæggende menneskelige værdier

Målet er at indkredse de etiske, juridiske og sociale spørgsmål, der opstår ikke alene som følge af den medicinske og biologiske forskning, men også som følge af den videnskabelige og teknologiske udvikling mere generelt, så vi kan forstå og fremme en offentlig diskussion af de spørgsmål, der optager offentligheden, og analysere de etiske aspekter af juridiske og regulerende foranstaltninger.

FTU-prioriteter: de etiske aspekter ved forskning i biovidenskaberne og anvendelsen af resultaterne heraf på medicinsk praksis, dyr, levnedsmidler, planter og miljøet (1).

- Undersøgelse af de socioøkonomiske aspekter ved biovidenskaber og bioteknologier ud fra et bæredygtighedsperspektiv (virkningerne for samfund, økonomi og beskæftigelse)

Konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling vil tilsammen skabe grundlaget for fremtidens velfærd og beskæftigelse i EU og således sikre de europæiske borgere en bedre livskvalitet.

Disse to mål kan kun forenes, hvis der tages behørigt hensyn til samspillet mellem teknologi, miljø og samfund, og hvis den nye viden løbende integreres i politikken for bæredygtig udvikling.

Den socioøkonomiske forskning tjener også til at højne kvaliteten i den offentlige debat, som bl.a. har været præget af den store interesse for anvendelsen af moderne bioteknologi og dens videnskabelige grundlag samt behovet for gennemsigtig information. Lovgivning inden for biovidenskaberne har betydning for borgernes tillid og har dermed konsekvenser for den offentlige mening, som på sin side har stor indflydelse på beslutningstagerne.

Forskningen skal bidrage til opstilling af strategier og modeller for bæredygtig udvikling og skabe et solidt videnskabeligt grundlag for udformning, gennemførelse og evaluering af relevante politikker, der udnytter viden og teknologi fra biovidenskaberne (herunder jobskabelsesmuligheder i bioindustrien). Det drejer sig om at få bedre indsigt i forholdet mellem videnskab og politik, herunder indsigt i meningsdannnelsen om fordelene og farerne ved den teknologiske udvikling, og hvordan disse aspekter udmøntes i lovgivningen.

FTU-prioriteter: Teknologivurdering; systematisk information af offentligheden; uddannelse og meningsdannelse inden for biovidenskab og bioteknologi, analyse af de sociale og økonomiske drivkræfter og de nye muligheder i bioindustrien; udvikling af indikatorer og videnbaser, der kan anvendes ved beslutningstagning og lovgivning; analyse af de sociale og økonomiske aspekter ved forholdet mellem biovidenskaber og -teknologi og politikken på områder som f.eks. industri, landbrug, fiskeri, levnedsmidler, miljø, bæredygtig udvikling og folkesundhed.

c) STØTTE TIL FORSKNINGSINFRASTRUKTUR

Mål

At udvide adgangen til det europæiske forskningsnet på fællesskabsplan og sikre, at det udnyttes optimalt, og forbedre sammenhængen heri.

At lette og fremme det tværnationale samarbejde om en rationel og omkostningseffektiv udvikling af FTU-infrastrukturer som svar på nye behov.

Med henblik på at øge den europæiske nytte og optimere indsatsen skal Fællesskabets støtte rettes mod: Tværnational samordning, integreret forvaltning af de eksisterende infrastrukturer, de særlige aspekter ved driften af disse infrastrukturer, adgangen hertil og forbedring heraf; samordning og supplering af nationale eller multinationale initiativer til at udvikle de infrastrukturer, der behøves på europæisk plan; sammenkobling i netværk af forskere og brugere gennem forskningsprojekter og uddannelsesaktiviteter koncentreret om egnede infrastrukturer, eller sammenslutning af flere partnere, som tilsammen fungerer som én tjenesteyder; forbedring af kompatibiliteten mellem forskellige systemer med henblik på hurtig og effektiv integrering af strukturer og ressourcer.

Infrastrukturtyper

- Biologiske data og samlinger af biologiske materialer. Databaser, informationstjenester og ekspertnet på det biologiske område; store anlæg til undersøgelse af biologiske strukturer; samlinger af genetisk materiale og levende og ikke-levende prøver; opdræt af dyr, der kan bruges som modeller for humane sygdomme.

- Strukturer for klinisk forskning, herunder præklinisk forskning, identifikation af undersøgelser og kliniske forsøg, der bør gennemføres på EU-plan.

- Infrastrukturer til forskning i akvakultur og fiskeri.

(1) De forskningsaktiviteter, der gennemføres som led i dette program, skal være i overensstemmelse med de internationale konventioner og adfærdskodekser, navnlig Helsinki-erklæringen vedtaget af Verdenslægesammenslutningen.

Der vil desuden blive taget hensyn til erklæringen fra Det Europæiske Råd i Amsterdam og Europa-Parlamentets beslutning om forbud mod kloning af mennesker (EFT C 115 af 14.4.1997), Europa-Rådets europæiske konvention om menneskerettigheder og biomedicin; udtalelserne fra Den Rådgivende Gruppe vedrørende Bioteknologiens Etiske Aspekter (1991-1996) og udtalelserne fra Den Europæiske Gruppe vedrørende de Etiske Aspekter ved Videnskab og Ny Teknologi (fra 1998); den universelle erklæring om det humane genom og menneskerettighederne (UNESCO af 11.11.1997) og resultaterne fra WHO samt EF's lovgivning på området, f.eks. Rådets direktiver af 26. januar 1965 og af 20. maj 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om farmaceutiske specialiteter (65/65/EØF og 75/319/EØF) og Rådets direktiv af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (86/609/EØF).

Dette program yder ikke støtte til forskning, som ændrer eller som tager sigte på at ændre menneskers genetiske arv ved at ændre kønsceller eller ved at gribe ind på et hvilket som helst stadium i embryonets udvikling, hvorved denne ændring kan gøres arvelig; programmet yder heller ikke støtte til forskning, der tager sigte på at skabe identiske individer gennem kloning, hverken ved deling af embryoner eller ved overførsel af cellekerner.

Hvad dyreforsøg angår, anvendes principperne om erstatning med alternative metoder, mindskelse af antallet af dyr og optimering af forsøgene. Lidelser hos forsøgsdyrene skal undgås eller minimeres, og der tages særligt hensyn til dyreforsøg, der omfatter de dyrearter, der står mennesket nærmest.

Dette program omfatter kun ændring af dyrs genetiske arv og kloning af dyr, hvis det tjener etisk forsvarlige formål, og hvis forskningen gennemføres under hensyntagen til dyrenes velfærd og genetisk diversitet.

Deltagerne i Fællesskabets forskningsprojekter skal efterleve den nationale lovgivning og de gældende adfærdskodekser og indhente godkendelse fra den relevante etiske komité, inden FTU-aktiviteterne indledes.

BILAG III

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR SÆRPROGRAMMETS GENNEMFØRELSE

Særprogrammet gennemføres ved hjælp af de indirekte FTU-aktioner, som er omhandlet i bilag II og IV til femte rammeprogram. Endvidere finder følgende særlige bestemmelser for særprogrammet anvendelse:

1. Ledsageforanstaltninger

Ledsageforanstaltningerne består navnlig i:

- undersøgelser til støtte for særprogrammet, herunder forberedelse af fremtidige aktiviteter

- udveksling af oplysninger, konferencer, seminarer, workshopper eller videnskabelige og tekniske sammenkomster

- brug af ekstern ekspertviden, herunder adgang til videnskabelige databaser, navnlig med henblik på at foretage den undersøgelse af særprogrammet, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, i femte rammeprogram, den eksterne evaluering, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i femte rammeprogram, evalueringen af de indirekte FTU-aktioner eller opfølgningen af deres gennemførelse

- formidling, oplysning og kommunikation, herunder videnskabelige publikationer, udnyttelse af resultater og teknologioverførsel, tilskyndelse til finansiering af innovation og bistand til beskyttelse af intellektuel ejendomsret

- uddannelse i forbindelse med FTU, der er relevant for særprogrammet, bortset fra Marie Curie-stipendierne

- støtte til programmer for oplysning og hjælp til fordel for forskningsaktører, herunder SMV

- brug af ekstern ekspertviden til indførelse af og adgang til tjenester og net med henblik på information om, bistand til eller fremme af forskning og innovation.

2. Koordineringsbestemmelser

Kommissionen sørger - inden for programmet - for, at de indirekte FTU-aktioner indbyrdes supplerer hinanden, navnlig ved at gruppere dem omkring en fælles målsætning og ved at undgå dobbeltarbejde, under hensyntagen til legitime interesser hos forslagsstillerne til indirekte FTU-aktioner.

Der sørges også så vidt muligt for koordinering mellem aktionerne under særprogrammet og aktioner, der gennemføres under:

- andre særprogrammer, der gennemføres under femte rammeprogram

- programmerne for forskning og uddannelse til gennemførelse af Rådets afgørelse 1999/64/Euratom af 22. december 1998 om femte rammeprogram for Det Europæiske Atomenergifællesskabs indsats inden for forskning og uddannelse (1998-2002) (1)

- andre europæiske forskningsrammer, herunder Eureka og Cost

- andre fællesskabsinstrumenter, som er af interesse for forskningen.

Samordningen består i:

i) indkredsning af fælles emner eller prioriteringer, som navnlig fører til:

- udveksling af oplysninger

- udførelse af arbejde, der er vedtaget i fællesskab, og som blandt andet indebærer fælles gennemførelse af en af de procedurer, der er omhandlet i artikel 9 i reglerne for deltagelse og formidling

ii) omfordeling af forslag til indirekte FTU-aktioner mellem særprogrammer eller mellem et særprogram og et program for forskning og uddannelse.

(1) EFT L 26 af 1.2.1999, s. 34.