Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999D0029

    1999/29/EF: Kommissionens beslutning af 18. december 1998 om udsættelse af det i artikel 16, stk. 2, i Rådets direktiv 92/33/EØF omhandlede tidspunkt for så vidt angår indførsel fra tredjelande af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø (meddelt under nummer K(1998) 4262)

    EFT L 8 af 14.1.1999, p. 29–29 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/08/2008; ophævet ved 32008L0072

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/29(1)/oj

    31999D0029

    1999/29/EF: Kommissionens beslutning af 18. december 1998 om udsættelse af det i artikel 16, stk. 2, i Rådets direktiv 92/33/EØF omhandlede tidspunkt for så vidt angår indførsel fra tredjelande af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø (meddelt under nummer K(1998) 4262)

    EF-Tidende nr. L 008 af 14/01/1999 s. 0029 - 0029


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 18. december 1998 om udsættelse af det i artikel 16, stk. 2, i Rådets direktiv 92/33/EØF omhandlede tidspunkt for så vidt angår indførsel fra tredjelande af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø (meddelt under nummer K(1998) 4262) (1999/29/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 92/33/EØF af 28. april 1992 om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø (1), senest ændret ved Kommissionens beslutning 97/109/EF (2), særlig artikel 16, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ved beslutning 97/109/EF blev det i artikel 16, stk. 2, i nævnte direktiv omhandlede tidspunkt udsat til den 31. december 1998;

    Kommissionen skal ifølge artikel 16, stk. 1, direktiv 92/33/EØF træffe afgørelse om, hvorvidt plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø, der er produceret i et tredjeland og frembyder de samme garantier med hensyn til leverandørens forpligtelser, identitet, karakteristika, plantesundhed, vækstmedium, emballering, inspektionsordning, mærkning og lukning, kan ligestilles med plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø, der er produceret i EU og opfylder kravene og betingelserne i nævnte direktiv;

    der foreligger endnu ikke tilstrækkelige oplysninger om de gældende betingelser i tredjelande til, at EU for øjeblikket kan træffe afgørelse vedrørende noget tredjeland;

    medlemsstaterne har hidtil importeret plantemateriale og formeringsmateriale og grøntsagsplanter, bortset fra frø, der er produceret i bestemte tredjelande; for ikke at ødelægge handelsmønstrene bør det fortsat være tilladt for medlemsstaterne ved import fra tredjelande af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø, at anvende betingelser, der svarer til dem, der gælder for produktion og afsætning af EU-produkter, jf. artikel 16, stk. 2, i nævnte direktiv;

    plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter, bortset fra frø, der importeres af en medlemsstat i henhold til en afgørelse, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 16, stk. 2, første afsnit, i nævnte direktiv, må ikke være genstand for handelsrestriktioner i andre medlemsstater på de punkter, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, i nævnte direktiv;

    det tidspunkt, der er fastsat i artikel 16, stk. 2, i nævnte direktiv, bør derfor udsættes yderligere;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, første afsnit, i direktiv 92/33/EØF, ændres til den 31. december 2001.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 1998.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 157 af 10. 6. 1992, s. 10.

    (2) EFT L 39 af 8. 2. 1997, s. 21.

    Top