31998Y0106(01)

KONKLUSIONER VEDTAGET AF RÅDET (ECOFIN) den 1. december 1997 vedrørende skattepolitik (98/C 2/01)

Rådet havde en bred drøftelse på baggrund af Kommissionens meddelelse »En pakke til tackling af skadelig skattekonkurrence i Den Europæiske Union«, der afspejler den diskussion, som på Kommissionens initiativ blev lanceret under økonomi- og finansministrenes uformelle møde i Verona i april 1996, og som blev nærmere konkretiseret på det uformelle møde i Mondorf-les-Bains i september 1997.

Denne diskussion har drejet sig om nødvendigheden af en koordineret indsats på europæisk plan for at bekæmpe skadelig skattekonkurrence med henblik på at bidrage til at gennemføre visse mål, bl.a. at reducere de forvridninger, der stadig findes på det indre marked, undgå for store tab i skatteindtægter og orientere skattesystemerne i en beskæftigelsesfremmende retning.

På baggrund af denne drøftelse blev der navnlig fremhævet tre områder, der kan indgå i en samlet tilgang til spørgsmålet: erhvervsbeskatning, beskatning af renteindtægter og problematikken vedrørende beskatning ved kilden af renter og royalties, der betales mellem virksomheder i forskellige medlemsstater.

Efter endt drøftelse gav Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, deres tilslutning til den resolution om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, der er gengivet i bilag 1.

Rådet

- godkendte endvidere teksten vedrørende beskatning af renteindtægter, jf. bilag 2

- fandt, at Kommissionen bør forelægge et direktivforslag om beskatning af renter og royalties, der betales mellem virksomheder

- noterede sig, at Kommissionen hurtigt vil forelægge to direktivforslag om de spørgsmål, der er nævnt i første og andet led ovenfor

- anmodede Kommissionen om hvert år sammen med den rapport, der er omhandlet i litra N i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, at forelægge en statusrapport om arbejdet vedrørende beskatning af renteindtægter og beskatning af renter og royalties, der betales mellem virksomheder

- noterede sig Kommissionens tilsagn vedrørende statsstøtte af skattemæssig karakter

- opfordrede Kommissionen til at fortsætte indsatsen på skatteområdet og til fortsat at støtte sig til Gruppen vedrørende Skattepolitik i sine overvejelser

- noterede sig følgende erklæringer til optagelse i protokollen for samlingen:

1) ad bilag 1 (adfærdskodeksen)

Visse medlemsstater og Kommissionen er af den opfattelse, at særlige skatteordninger for lønmodtagere kan høre under det område, kodeksen dækker. De mener derfor, at dette spørgsmål skal drøftes i Gruppen vedrørende Skattepolitik med henblik på eventuelt at udvide kodeksen efter revisionsproceduren i punkt N.

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, samt Kommissionen konstaterer, at der er nøje sammenhæng mellem standstill og rollback, og understreger, at det er nødvendigt med en afbalanceret anvendelse i situationer, der svarer til hinanden, uden at dette bør forsinke gennemførelsen af standstill og rollback. De finder i øvrigt, at en periode på to år generelt skulle være tilstrækkelig til rollback. Den faktiske rollback skal foregå inden fem år fra den 1. januar 1998, men en længere periode kan være berettiget under særlige omstændigheder efter vurdering i Rådet.

Den tyske delegation finder lige som andre delegationer, at punkt B.3 navnlig omhandler målrettet indrømmelse af fordele til internationale mobile aktiviteter, hvis disse fordele afvises for ikke-mobile aktiviteter.

Kommissionen minder om, at den tilladelse, som blev givet i 1987, og som senest blev forlænget i 1994, for ordningen for centrene for internationale finansielle tjenesteydelser i Dublin, udløber i 2005, og at nye foretagender i henhold til denne tilladelse ikke længere kan være omfattet af ordningen efter 2000.

2) ad bilag 2 (beskatning af renteindtægter)

Medlemsstaterne erklærer, at hvis de ændrer deres lovgivning, vil de tage udgangspunkt i de elementer, der er indeholdt i bilag 2 til disse konklusioner.

Den britiske delegation mener, at et sådant direktiv ikke bør finde anvendelse på »euro-obligationer« og tilsvarende instrumenter.

Den franske delegation finder, at der i direktivet om beskatning af renteindtægter ikke bør fastsættes en kildeskat på under 25 %.

Den nederlandske delegation vil gennemgå forslagene ud fra princippet om beskatning af renteindtægter i bopælslandet.

Den luxembourgske delegation mener, at et direktiv om beskatning af renteindtægter bør ledsages af et direktiv om erhvervsbeskatning, der tager sigte på medlemsstaternes generelle virksomhedsbeskatningsordninger.

Den belgiske, italienske og portugisiske delegation erklærer, at de ikke vil give deres tilslutning til direktivet om renter og royalties, der betales mellem virksomheder, før direktivet om beskatning af renteindtægter er blevet vedtaget.

3) Kommissionen noterer sig den nederlandske delegations anmodning vedrørende problemer i forbindelse med bl.a. beskatning af pensioner og forsikringsudbetalinger; den forpligter sig til at tage dette spørgsmål op med støtte fra Gruppen vedrørende Skattepolitik, således at der kan udarbejdes et eventuelt direktivforslag.

4) Kommissionen noterer sig anmodningen fra den belgiske delegation vedrørende moms på grænseoverskridende leasing af biler og forpligter sig til at behandle anmodningen ud fra en åben holdning. Den vil navnlig undersøge, i hvilket omfang de forslag, der allerede er fremsat med henblik på modernisering og forenkling af den nuværende momsordning, kan bidrage til en hensigtsmæssig løsning.

BILAG 1

RESOLUTION VEDTAGET AF RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET den 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM MINDER OM, at den globale tilgang til skattepolitik på Kommissionens initiativ blev lanceret på det uformelle ECOFIN-møde i Verona i april 1996 og senere bekræftet på mødet i Mondorf-les-Bains i september 1997, ud fra den betragtning, at der er behov dels for en samordnet indsats på europæisk plan for at reducere de forvridninger, der stadig findes på det indre marked, og for at forhindre betydelige skatteprovenutab og dels for at ændre skattestrukturerne i en mere beskæftigelsesvenlig retning;

SOM ERKENDER, at Skattepolitikgruppen har ydet et stort bidrag til forberedelsen af denne resolution;

SOM NOTERER SIG meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 5. november 1997;

SOM ERKENDER de positive virkninger af fair konkurrence samt behovet for at konsolidere Den Europæiske Unions og medlemsstaternes internationale konkurrenceevne, idet de dog samtidig konstaterer, at skattekonkurrence også kan føre til skatteforanstaltninger, der har skadelige virkninger;

SOM DERFOR ERKENDER behovet for en adfærdskodeks for erhvervsbeskatningen med det sigte at hindre skadelige skatteforanstaltninger;

SOM UNDERSTREGER, at adfærdskodeksen er et politisk tilsagn og derfor hverken berører medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser eller medlemsstaternes og Fællesskabets respektive beføjelser, som de følger af traktaten,

VEDTAGER følgende ADFÆRDSKODEKS:

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning Berørte skatteforanstaltninger

A. Uden at medlemsstaternes og Fællesskabets respektive beføjelser herved berøres, omhandler denne adfærdskodeks for erhvervsbeskatning foranstaltninger, som har eller kan have en væsentlig virkning på lokaliseringen af erhvervsaktiviteter i Fællesskabet.

Erhvervsaktiviteter omfatter i denne sammenhæng ligeledes alle aktiviteter, der gennemføres inden for en gruppe af selskaber.

De skatteforanstaltninger, der omhandles af kodeksen, omfatter love og andre retsforskrifter samt administrativ praksis.

B. Inden for det anvendelsesområde, der er specificeret i litra A, betragtes som potentielt skadelige og dermed omfattet af denne kodeks skatteforanstaltninger, hvis de medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, herunder nulbeskatning, i forhold til dem, der normalt gælder i den pågældende medlemsstat.

Et sådant beskatningsniveau kan følge af den nominelle skattesats, skattegrundlaget eller enhver anden relevant faktor.

I vurderingen af sådanne foranstaltningers skadelige karakter tages der bl.a. hensyn til:

1) om fordelene kun indrømmes ikke-bosiddende, eller om de indrømmes med hensyn til transaktioner, der foretages med ikke-bosiddende, eller

2) om fordelene er fuldstændig adskilt fra en medlemsstats egen økonomi, således at de ikke påvirker det nationale skattegrundlag, eller

3) om fordelene kan indrømmes, uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende medlemsstat, der tilbyder disse skattefordele, eller

4) om grundlaget for overskudsbestemmelsen med hensyn til aktiviteter inden for en multinational gruppe af selskaber afviger fra internationalt godkendte principper, specielt de principper, der er aftalt inden for rammerne af OECD, eller

5) om skatteforanstaltningerne mangler gennemsigtighed, herunder den situation, hvor lovregler lempes på administrativt niveau på en uigennemsigtig måde.

Standstill og rollback

Standstill

C. Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at indføre nye skatteforanstaltninger, der er skadelige efter denne kodeks. Medlemsstaterne overholder derfor de principper, der ligger til grund for kodeksen, ved udformningen af den fremtidige politik og tager særligt hensyn til den i litra E-I omhandlede vurderingsproces ved bedømmelsen af, om nye skatteforanstaltninger er skadelige.

Rollback

D. Medlemsstaterne forpligter sig til at gennemgå gældende love og etablerede praksis under hensyn til de principper, der ligger til grund for kodeksen, og til den i litra E-I omhandlede vurderingsproces. Medlemsstaterne ændrer sådanne love og praksis, i det omfang det er nødvendigt, med henblik på at eliminere eventuelle skadelige foranstaltninger snarest muligt under hensyn til Rådets drøftelser efter vurderingen.

Vurdering

Udveksling af relevante oplysninger

E. I overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og åbenhed giver medlemsstaterne hinanden oplysninger om gældende og planlagte skatteforanstaltninger, der kan tænkes at falde ind under kodeksens anvendelsesområde. Medlemsstaterne tilvejebringer navnlig på anmodning fra en anden medlemsstat oplysninger om enhver skatteforanstaltning, der forekommer at falde ind under kodeksens anvendelsesområde. Hvis påtænkte skatteforanstaltninger kræver parlamentarisk godkendelse, kan sådanne oplysninger gives, efter at foranstaltningerne er forelagt parlamentet.

Vurdering af skadelige foranstaltninger

F. Medlemsstaterne kan anmode om, at en anden medlemsstats skatteforanstaltninger, som kan tænkes at falde ind under kodeksens anvendelsesområde, tages op til drøftelse og kommenteres. Dette giver mulighed for at vurdere, om sådanne foranstaltninger er skadelige i lyset af de virkninger, som de kan have i Fællesskabet. Under denne vurdering tages der hensyn til alle de faktorer, der er nævnt i litra B ovenfor.

G. Rådet understreger, at det ved en sådan vurdering er nødvendigt nøje at undersøge de virkninger, som skatteforanstaltningerne har på andre medlemsstater, bl.a. i lyset af den effektive beskatning af de pågældende aktiviteter i hele Fællesskabet.

For så vidt skatteforanstaltninger benyttes til at støtte den økonomiske udvikling i bestemte områder, vurderes det, om de er proportionale og målrettede i forhold til det ønskede mål. Ved denne vurdering tages der særligt hensyn til de specielle karakteristika og ydre vilkår, der gælder for regionerne i den yderste periferi og små øer, uden at dette berører den integritet og sammenhæng, der kendetegner Fællesskabets retsorden, herunder det indre marked og de fælles politikker.

Procedure

H. Rådet nedsætter en gruppe til at vurdere, hvilke skatteforanstaltninger der kan falde ind under kodeksens anvendelsesområde, og til at føre tilsyn med udvekslingen af oplysninger om disse foranstaltninger. Rådet opfordrer hver enkelt medlemsstat og Kommissionen til at udpege en højtstående repræsentant og en suppleant til denne gruppe, der ledes af en repræsentant for en medlemsstat. Gruppen holder regelmæssige møder og udvælger og gennemgår skatteforanstaltningerne, jf. litra E-G. Gruppen aflægger regelmæssigt rapport om de vurderede foranstaltninger. Disse rapporter fremsendes til Rådet til drøftelse og de offentliggøres, hvis Rådet beslutter det.

I. Rådet opfordrer Kommissionen til at bistå gruppen i det nødvendige forberedende arbejde og til at lette informationsudvekslings- og vurderingsprocessen. I dette øjemed anmoder Rådet medlemsstaterne om at meddele Kommissionen de i litra E omhandlede oplysninger, således at Kommissionen kan samordne informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne.

Statsstøtte

J. Rådet noterer, at en del af de skatteforanstaltninger, der omfattes af denne kodeks, kan tænkes at falde ind under bestemmelserne om statsstøtte i EF-traktatens artikel 92-94. Under overholdelse af Fællesskabets lovgivning og traktatens målsætninger noterer Rådet sig, at Kommissionen påtager sig inden midten af 1998 at offentliggøre retningslinjer for anvendelsen af reglerne for statsstøtte på bestemmelserne om direkte virksomhedsbeskatning efter at have forelagt eksperterne i medlemsstaterne et udkast på et multilateralt møde, og at den forpligter sig til omhyggeligt at påse, at statsstøttereglerne anvendes strengt, idet der bl.a. tages hensyn til de negative virkninger af denne støtte, som bringes frem i lyset ved anvendelsen af denne kodeks. Rådet noterer sig endvidere, at Kommissionen har til hensigt at vurdere og fra sag til sag foretage en fornyet vurdering af gældende skatteordninger samt nye udkast i medlemsstaterne, idet der sikres sammenhæng og lige behandling, når traktatens regler og målsætninger finder anvendelse.

Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig

K. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud om bekæmpelsen af skatteunddragelse og skattesvig, specielt for så vidt angår fremlæggelse af oplysninger til andre medlemsstater i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

L. Rådet gør opmærksom på, at de bestemmelser til bekæmpelse af misbrug eller de modforanstaltninger, der findes i skattelove og i dobbeltbeskatningsoverenskomster, spiller en fundamental rolle med henblik på at modvirke skatteunddragelse og skattesvig.

Geografisk område

M. Rådet mener, at det er hensigtsmæssigt, at principperne om at fjerne skadelige skatteforanstaltninger efterleves inden for et så stort geografisk område som muligt. I dette øjemed giver medlemsstaterne tilsagn om at arbejde for, at principperne anvendes i tredjelande; de giver også tilsagn om at arbejde for, at principperne anvendes på de områder, som traktaten ikke finder anvendelse på.

Navnlig giver de medlemsstater, der har afhængige eller associerede områder, eller som har særligt skattemæssigt ansvar eller skattemæssige beføjelser over for andre områder, tilsagn om inden for deres forfatningsmæssige rammer at sikre anvendelsen af disse principper på disse områder. I denne forbindelse gør medlemsstaterne status over situationen i rapporter til den i litra H nævnte gruppe, der vurderer rapporterne inden for rammerne af ovennævnte vurderingsproces.

Overvågning og revisionsklausul

N. For at sikre en ensartet og effektiv implementering af kodeksen opfordrer Rådet til, at Kommissionen hvert år forelægger det en årlig rapport om denne implementering og statsstøtte, der har skattemæssig karakter. Rådet og medlemsstaterne foretager en gennemgang af kodeksens bestemmelser to år efter vedtagelsen.

BILAG 2

BESKATNING AF RENTEINDTÆGTER

For at sikre, at der i Fællesskabet sker et minimum af reel beskatning af renteindtægter, og for at hindre uønsket konkurrenceforvridning opfordrer Rådet til, at Kommissionen forelægger det et direktivforslag om beskatning af renteindtægter. Rådet mener, at nedenstående kan anvendes som grundlag for forslaget:

I. Et sådant direktivs anvendelsesområde kan begrænses til de renter, der i en medlemsstat betales til enkeltpersoner, der er bosiddende i en anden medlemsstat.

II. Som et første skridt i retning af en faktisk beskatning af renteindtægter i hele Fællesskabet kan et sådant direktiv baseres på den såkaldte »sameksistensmodel«, hvorefter hver medlemsstat enten tilbageholder kildeskat eller leverer andre medlemsstater oplysninger om renteindtægter. Medlemsstaterne kan kombinere de to elementer. Direktivet kan eventuelt indeholde en bestemmelse om revision med det formål at fastlægge, i hvilket omfang man bør overveje nye skridt for at gennemføre en bedre faktisk beskatning af renteindtægter.

III. Kildeskat af rentebetalinger til bosiddende i andre medlemsstater kan i princippet tilbageholdes af det udbetalende pengeinstitut. Det kan være nødvendigt at foretage forbedringer af denne metode for mere effektivt at modvirke skatteunddragelse og -svig og for at undgå dobbeltbeskatning. De nødvendige regler til at kontrollere rentemodtagernes skattemæssige bopæl bør ikke være for tunge.

IV. Direktivets bestemmelser bør tage hensyn til behovet for at bevare de europæiske finansmarkeders konkurrencedygtighed i global sammenhæng.

De elementer, der er beskrevet ovenfor, bør anvendes i så vid udstrækning som muligt. I så henseende bør medlemsstaterne, samtidig med at de drøfter direktivforslaget, give tilsagn om at fremme indførelse af tilsvarende foranstaltninger i tredjelande; de bør også give tilsagn om at fremme indførelsen heraf på de områder, som traktaten ikke finder anvendelse på. Navnlig bør de medlemsstater, der har afhængige eller associerede områder, eller som har særligt skattemæssigt ansvar eller skattemæssige beføjelser over andre områder, inden for deres forfatningsmæssige rammer give tilsagn om at sikre anvendelsen af tilsvarende principper på disse områder.

Rådet bør have en drøftelse af denne problematik, før et sådant direktiv vedtages.