Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R0842

    Kommissionens forordning (EF) nr. 842/98 af 22. april 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 3478/92 om gennemførelsesbestemmelser for præmieordningen for råtobak

    EFT L 120 af 23.4.1998, p. 8–9 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1998

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/842/oj

    31998R0842

    Kommissionens forordning (EF) nr. 842/98 af 22. april 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 3478/92 om gennemførelsesbestemmelser for præmieordningen for råtobak

    EF-Tidende nr. L 120 af 23/04/1998 s. 0008 - 0009


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 842/98 af 22. april 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 3478/92 om gennemførelsesbestemmelser for præmieordningen for råtobak

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for råtobak (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2595/97 (2), særlig artikel 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ifølge artikel 5, litra a), i forordning (EØF) nr. 2075/92 ydes præmien på betingelse af, at bladtobakken stammer fra et fastlagt produktionsområde;

    i henhold til artikel 1, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3478/92 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 284/98 (4), tages disse produktionsområder hvert år op til vurdering, for at de om nødvendigt kan tilpasses markedsudviklingen både med hensyn til mængde og kvalitet;

    disse produktionsområder anerkendes på basis af de traditionelle tobaksproduktionsområder; de interesserede medlemsstater kan med henblik på at opnå en god forvaltning af produktionen af en bestemt sortsgruppe inden for rammerne af deres garantitærskel anmode om at få et sådant traditionelt område tilføjet under de anerkendte produktionsområder;

    da Italien har anmodet om, at Marche tilføjes på listen over tobaksproduktionsområder i gruppe IV, og Frankrig har anmodet om, at Champagne-Ardennes og Île-de-France tilføjes på listen over tobaksproduktionsområder i gruppe II, og da de pågældende tre områder er traditionelle områder, bør bilag I til forordning (EØF) nr. 3478/92, hvori de anerkendte produktionsområder er fastlagt, ændres;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Tobak -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Del II »Light-air cured« og del IV »Fire-cured« i bilag I til forordning (EØF) nr. 3478/92 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra 1998-høsten.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. april 1998.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 215 af 30. 7. 1992, s. 70.

    (2) EFT L 351 af 23. 12. 1997, s. 11.

    (3) EFT L 351 af 2. 12. 1992, s. 17.

    (4) EFT L 28 af 4. 2. 1998, s. 13.

    BILAG

    >TABELPOSITION>

    Top