31998R0773

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 773/98 af 7. april 1998 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af ubleget stof af bomuld med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Indien, Indonesien, Pakistan og Tyrkiet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), ændret ved forordning (EF) nr. 2331/96 (2), særlig artikel 7, stk. 1,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) Den 11. juli 1997 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende (3), i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«, om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af ubleget stof af bomuld med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Indien, Indonesien, Pakistan og Tyrkiet, og iværksatte en undersøgelse.

(2) Proceduren indledtes på grundlag af en klage indgivet af Eurocoton (komitéen for bomulds- og dermed beslægtede tekstilindustrier i EF) på vegne af EF-producenter, som tegnede sig for en betydelig del af produktionen i Fællesskabet af samme vare. I den forbindelse henvises der ved »produktion i Fællesskabet« til den produktion, der er bestemt for det frie marked for den pågældende vare.

(3) Det frie marked for den pågældende vare defineres som det marked, hvor ubleget stof af bomuld sælges på et åbent marked, dvs. EF-væveriernes salg til uafhængige købere. I modsætning hertil består det bundne marked af transaktioner, der finder sted inden for rammerne af en integreret gruppe, dvs. hvor de væver ubleget stof af bomuld og på et senere produktionstrin færdiggør og/eller tilskærer og syer stoffet.

Det er, som bekræftet af Domstolen, EF-institutioners praksis at holde salg på det bundne marked udenfor ved undersøgelsen af skade, når der foreligger en klar adskillelse mellem det bundne og det frie marked. Da den bundne produktion ikke sælges på det frie marked, konkurrerer den ikke direkte med importen af den pågældende vare.

Under disse omstændigheder må kravet om repræsentativitet også vurderes på baggrund af den produktion, der sælges på det frie marked, da undersøgelsen af skade angår EF-erhvervsgrenen som defineret i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 384/96, i det følgende benævnt »grundforordningen«, dvs. minus salg på det bundne marked, og i artikel 4 henvises der til artikel 5, stk. 4, hvori der er fastsat bestemmelser om repræsentativitet.

Klagen indeholdt tilstrækkeligt bevis for, at der fandt dumping sted i forbindelse med varen med oprindelse i ovennævnte lande, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(4) Kommissionen underrettede officielt de producenter, eksportører og importører, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanterne for de pågældende eksportlande samt klageren og gav de berørte parter lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5) En række producenter/eksportører i de pågældende lande og importører tilkendegav deres synspunkter. Alle parter, der anmodede herom, blev hørt.

(6) I betragtning af det store antal EF-producenter, der fremstiller den pågældende vare i Fællesskabet og støttede klagen, blev det i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i grundforordningen anset for passende at udtage stikprøver og sende spørgeskemaer til og indhente oplysninger fra en repræsentativ stikprøve af EF-producenter.

(7) I betragtning af det store antal producenter/eksportører i de pågældende eksportlande blev der også udtaget stikprøver her, og Kommissionen sendte spørgeskemaer til og modtog detaljerede oplysninger fra en repræsentativ stikprøve af producenter/eksportører.

(8) Antallet af uafhængige importører, som gav sig til kende inden for den fastsatte frist i indledningsmeddelelsen, og som ønskede at samarbejde, var for stort til, at de kunne blive undersøgt inden for den tid, der var til rådighed. Kommissionen besluttede derfor at udvælge en stikprøve af uafhængige importører. Interesserede uafhængige importører blev opfordret til at indgive oplysninger om omsætning, indkøb og beskæftigelse for året 1996 vedrørende både hele selskabet og den pågældende vare, og på grundlag af disse oplysninger udtog Kommissionen otte uafhængige importører, som var etableret i følgende tre medlemsstater: Det Forenede Kongerige, Tyskland og Italien, der blev anset for at være mest repræsentative med hensyn til importmængde. Der blev sendt spørgeskemaer til de udtagne uafhængige importører. Kommissionen modtog fire besvarelser inden for den fastsatte frist.

(9) Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til stikprøven og de udvalgte selskaber. Der blev ikke modtaget væsentlige bemærkninger fra interesserede parter til denne fremgangsmåde.

(10) Følgende uafhængige importører blev udtaget:

- Det Forenede Kongerige:

- Broome & Wellington

- Joshua Wardle Ltd

- Premier Textiles Ltd

- Claremont Fabrics

- Tyskland:

- Itochu Deutschland GmbH

- KLW Textilvertrieb GmbH

- G. Koppermann & Co. GmbH

- Italien:

- New Nicoltex SRL.

(11) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping og skade, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a) EF-producenter

- Tyskland:

- Ettlin Gesellschaft für Spinnerei und Weberei AG

- Velener Textilwerke Grimmelt Wevers & Co. GmbH

- H. Hecking Söhne

- F. A. Kümpers GmbH & Co.

- Italien:

- Tessiture Niggeler & Küpfer SpA

- Standartela SpA

- Frankrig:

- Ets. des Fils de V. Perrin

- Tenthorey

- SA HGP GAT

- Fil. et Tis. de Saulxures

- Spanien:

- Hilados y Tejidos Puigneró, SA

- Portugal:

- Incotex-Indústria e Comércio de Têxteis, Lda

- Belgien:

- Le Compte Textielfabrieken NV.

b) Producenter/eksportører

- Egypten:

- Misr Spinning and Weaving Co., Mehalla el-Kubra

- Misr Fine Spinning and Weaving Co., Kafr el-Dawar

- Misr El Amria Spinning and Weaving Co., Alexandria

- Indien:

- Century Textiles & Industries Ltd, Bombay

- Mafatlal Industries Limited, Bombay

- Coats Viyella India Ltd, Bangalore

- Vardhman Spinning & General Mills Ltd, Ludhiana

- Virudhunagar Textile Mills Ltd

- Indonesien:

- P.T. Argo Pantes, Djakarta

- P.T. Daya Manunggal, Djakarta

- P.T. Eratex, Djakarta

- P.T. Apac Inti Corpora, Djakarta

- P.T. Eratex Djaja, Surabaya

- Pakistan:

- Lucky Textile Mills, Karachi

- Diamond Fabrics Ltd, Sheikhupura, Lahore

- Nishat Mills Ltd, Faisalabad

- Kohinoor Raiwind Mills Ltd, Lahore

- Kohinoor Weaving Mills Ltd, Lahore

- Tyrkiet:

- Birlik Mensucat Ticaret ve Sanayi Isletmesi AS Kayseri (»Birlik Mensucat«), Kayseri

- Söktas Pamuk ve Tarim Ürünlerini Degerlendirme Ticaret ve Sanayi AS (»Söktas«), Söke

- Tureks

- Teksmobili

- Alfa.

(12) Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1996 - 30. juni 1997. Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1993 - 30. juni 1997.

B. VARE

1. Den pågældende vare

(13) Den foreliggende procedure omfatter fladvævede, ublegede stoffer af bomuld med indhold af bomuld på 85 vægtprocent eller derover, dvs. stof af bomuld fremstillet ved ortogonal sammenfletning af trådene på fladvæve, hovedsagelig til brug i beklædnings-, hvidevare- og møbelindustrien. Varen tariferes i øjeblikket under KN-kode 5208 11 90 til 5208 19 og 5209 11 til 5209 19.

(14) Den pågældende vare fremstilles i mange forskellige typer eller »konstruktioner« i overensstemmelse med en kombination af garnnummer (eller -vægt), antal tråde i både kæde og skud samt sammenfletningsmåden for trådene.

(15) Alle typer af den pågældende vare fremstilles grundlæggende på samme maskiner. Alle konstruktioner kan almindeligvis fremstilles på bestilling.

(16) Der blev indgivet flere anmodninger om, at visse typer af ubleget stof af bomuld blev holdt uden for proceduren. I anmodningerne blev der henvist til særlige anvendelser eller særlige konstruktioner, idet nogle af dem angiveligt ikke fremstilles i Fællesskabet. Det omfatter stof fremstillet af ringspundet (konventionelt) garn, stof vævet på håndvæve, jacquardvævet stof og stretch-stof, stof til broderier og stof af vægt på under 100 g pr. m².

a) Bomuldsstof fremstillet af ringspundet garn

(17) Flere parter gjorde gældende, at stof, der er fremstillet af ringspundet garn, burde anses for at være en anden vare end stof, der er fremstillet af rotorspundet garn, i betragtning af deres forskellige styrke. Det hævdedes også, at stof, der er fremstillet af ringspundet garn, burde holdes uden for proceduren, da der ikke fandtes nogen produktion i Fællesskabet af sådanne stoffer.

(18) Kommissionen konstaterede imidlertid, at de væsentligste egenskaber og anvendelser er de samme for både stof, der er fremstillet af ringspundet garn, og stof, der er fremstillet af rotorspundet garn, da forskellen i styrke ikke kunne anses for at være betydelig. Desuden viser oplysninger fra EF-producenterne i stikprøven, at der findes en produktion i Fællesskabet af stof, der fremstilles af ringspundet garn. Dette kunne bekræftes af de spindevirksomheder, der deltog i undersøgelsen vedrørende Fællesskabets interesser, da 50 % af disse spinder ringspundet garn. På dette trin kan det derfor ikke accepteres, at stof, der er fremstillet af ringspundet garn, holdes uden for proceduren.

b) Håndvævet stof af bomuld

(19) Håndvævet stof er stof vævet på væve, der udelukkende er hånd- eller foddrevne. Selv om anvendelsen af en anden produktionsmetode ikke i sig selv er relevant ved definition af en vare, har håndvævet stof fysiske egenskaber, som afviger fra andet ubleget bomuldsstof, især er der tale om en mindre regelmæssig og løsere vævning såvel som en begrænset bredde (almindeligvis under 1 m). Denne forskel betyder, at kunderne har en anden opfattelse af håndvævet stof, som forstærkes af, at sådanne varer ofte sælges gennem særlige salgskanaler, der er forskellige fra dem, EF-producenter og -eksportører anvender til deres andre stoffer.

(20) Følgelig har Kommissionen midlertidigt konkluderet, at håndvævet stof bør holdes uden for proceduren, og at disse varer derfor bør være fritaget fra told, hvis de ledsages af et certifikat for, at de er fremstillet på håndvæve, udstedt af de relevante myndigheder i eksportlandet.

c) Jacquardvævet stof og stretch-stof af bomuld

(21) Flere parter hævdede, at jacquardvævet stof og stretch-stof burde anses for at være en anden vare. De to særlige konstruktioner (»jacquard« og »stretch«) blev undersøgt, og der konstateredes et indhold af bomuld på mindst 85 vægtprocent. De blev følgelig anset for at være omfattet af proceduren.

d) Ubleget stof af bomuld, der anvendes til broderi

(22) Det hævdedes, desuden, at ubleget stof af bomuld, som anvendes til broderi, burde holdes uden for proceduren på grund af særlige egenskaber og særlig anvendelse. Kommissionen har foreløbigt konstateret, at de fleste broderivirksomheder anvender stof af vægt på under 100 g pr. m², som henhører under en bestemt KN-kode og som minder om forbindsgaze. Forbindsgaze er ikke omfattet af den klage, der ligger til grund for denne procedure. Forbindsgaze anvendes kun til fremstilling af medicinsk gaze, hvorimod ubleget stof af bomuld af vægt på under 100 g pr. m² også kan anvendes til andre formål end broderi. I betragtning af at der klart er mulighed for indbyrdes ombytning med hensyn til anvendelse, fastslås det foreløbigt, at de væsentligste fysiske egenskaber for ubleget bomuldsstof, som anvendes til broderi, ikke kan anses for at være så forskellige fra egenskaberne for stof, som anvendes til andre formål, at det berettiger til udelukkelse fra proceduren. Spørgsmålet vil blive undersøgt yderligere.

e) Ubleget stof af bomuld af vægt på under 100 g pr. m²

(23) Det hævdedes, at stof af vægt på under 100 g pr. m² burde holdes uden for proceduren, da det minder om forbindsgaze. Kommissionen har foreløbigt konkluderet, at de væsentligste fysiske egenskaber og almindelige anvendelser er de samme som for ubleget stof af bomuld af vægt på over 100 g pr. m², og det synes derfor ikke at være muligt at holde denne vare uden for proceduren. Spørgsmålet vil blive undersøgt yderligere.

f) Andre anmodninger om udelukkelse

(24) Med hensyn til andre anmodninger om udelukkelse af varer fra proceduren var disse enten ikke tilstrækkeligt dokumenteret, eller de omhandlede varer henhørte under definitionen af den pågældende vare på grund af deres væsentligste fysiske egenskaber, almindelige anvendelse og kundernes opfattelse af varen.

2. Samme vare

(25) Kommissionen konstaterede, at ubleget stof af bomuld, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen og sælges på markedet i Fællesskabet, var samme vare eller kunne sammenlignes med ubleget stof af bomuld, som fremstilles i de pågældende lande og eksporteres til Fællesskabet, og med de varer, der sælges på disse landes hjemmemarkeder (4).

(26) Flere parter hævdede, at ubleget stof af bomuld, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen, ikke kunne sammenlignes med de varer, der fremstilles og eksporteres til Fællesskabet af de pågældende eksportlande. Det hævdedes, at importen af varer fra disse lande består af råvarekonstruktioner af lav kvalitet, hvorimod de varer, som fremstilles i Fællesskabet, er specialiserede og mere forfinede varer.

(27) Der bør i den forbindelse nævnes, at det er Kommissionens faste praksis at fastslå, at forskelle i varekvaliteten normalt ikke er et element, som er afgørende for, om der er tale om samme vare, hvis de grundlæggende egenskaber er de samme.

(28) Endvidere lader det til, at de konstruktioner, der fremstilles og/eller tilbydes af EF-erhvervsgrenen, stort set svarer til de konstruktioner, der importeres fra de pågældende lande. Derfor er det på nuværende stadium ikke muligt at konkludere, at de varer, der fremstilles i Fællesskabet, afviger betydeligt fra de varer, der importeres fra de pågældende lande. Sagen vil imidlertid blive undersøgt yderligere.

(29) Kommissionen har derfor konkluderet, at ubleget stof af bomuld, som eksporteres fra Folkerepublikken Kina, Indien, Indonesien, Egypten, Pakistan og Tyrkiet, er samme vare som ubleget stof af bomuld, der fremstilles af EF-producenter i Fællesskabet, som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

C. DUMPING

1. Eksportører og producenter i oprindelseslandene

a) Stikprøve

(30) I betragtning af det store antal eksportører i de pågældende lande besluttede Kommissionen at anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen.

(31) For at gøre det muligt for Kommissionen at udtage en stikprøve, blev eksportører og repræsentanter, som handlede på deres vegne, anmodet om at give sig til kende inden for en frist på tre uger fra indledningen af proceduren og forelægge visse grundlæggende oplysninger om deres omsætning på hjemme- og eksportmarkedet i undersøgelsesperioden. Kommissionen rettede også henvendelse til myndighederne i de pågældende lande.

b) Samarbejdsvillige selskaber

(32) Listen over samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven, findes i bilag I, opdelt pr. land.

(33) Selskaberne på listen i bilag I blev underrettet om, at de ville blive omfattet af den gennemsnitlige dumpingmargen og antidumpingtold, der måtte blive fastsat for selskaber i stikprøven for hvert enkelt land, vejet på grundlag af omsætningen i forbindelse med eksport til Fællesskabet, undtagen for Folkerepublikken Kina og Egypten, hvor der beregnedes en enkelt margen for alle eksportører.

c) Udtagelse til stikprøven

(34) For Folkerepublikken Kina, Egypten, Indonesien, Tyrkiet og Pakistan udvalgtes selskaberne til stikprøven i samråd med repræsentanterne for de pågældende selskaber, sammenslutninger og/eller regeringer.

(35) De indonesiske eksportører ønskede ikke et reserveselskab (et selskab, som kan træde i stedet for et udtaget selskab, hvis sidstnævnte senere undlader at samarbejde i tilstrækkelig grad med Kommissionen) og blev underrettet om, at dette ikke var et problem, så længe selskaberne i den egentlige stikprøve samarbejdede i tilstrækkelig grad.

(36) Det var ikke muligt at nå til enighed med de indiske eksportører, som nægtede at gå med til, at landets største eksportør indgik i stikprøven. Kommissionen godtog derfor de udvalgte eksportører, som de indiske eksportører foreslog, men inddrog deres største eksportør i den endelige stikprøve.

(37) De selskaber i stikprøven, som samarbejdede i alle henseender i forbindelse med undersøgelsen, fik fastlagt deres egen dumpingmargen og individuelle told. I de tilfælde, hvor to forbundne selskaber indgår i stikprøven, anvendes en fælles dumpingmargen, baseret på et vejet gennemsnit af deres individuelle dumpingmargener. I de tilfælde, hvor kun et af flere forbundne selskaber er udtaget, anvendes dumpingmargenen for dette selskab også for de samarbejdsvillige forbundne selskaber.

(38) Kommissionen udtog reserveselskaber for Egypten, Indien og Pakistan. De selskaber, som kun blev inddraget i stikprøven som reserver, blev underrettet om, at selv om de skulle besvare Kommissionens spørgeskema, ville deres besvarelser kun blive undersøgt, hvis manglende samarbejdsvilje fra et eller flere af selskaberne i stikprøven ville betyde, at den ikke længere var repræsentativ. De blev også underrettet om, at de ville få tildelt den gennemsnitlige dumpingmargen og antidumpingtold, der måtte blive fastsat for selskaberne i stikprøven for hvert enkelt land, medmindre de blev udtaget til at træde i stedet for et selskab i stikprøven idet de i så tilfælde ville få tildelt deres egen told.

(39) Hvad angår Indonesien, nægtede et selskab, P.T. Tyfountex, som var blevet udtaget til reservestikprøven, at indgå i denne og blev så underrettet om, at det ville blive anset for at være en ikke-samarbejdsvillig part.

(40) Kommissionen sendte spørgeskemaer til følgende selskaber, som blev udtaget til den endelige stikprøve:

>TABELPOSITION>

d) Individuel undersøgelse i forbindelse med stikprøven

(41) Kommissionen modtog ni anmodninger om individuel undersøgelse inden for den fastsatte frist, hvoraf fem var ledsaget af en besvarelse af spørgeskemaet som foreskevet i artikel 17, stk. 3, i grundforordningen.

(42) Efter en ny gennemgang af anmodningerne og under henvisning til artikel 17, stk. 3, i grundforordningen, konkluderede Kommissionen, at den ikke var i stand til at indrømme individuel undersøgelse i forbindelse med denne procedure. Begrundelsen for denne beslutning var, at Kommissionen på grund af det stigende arbejdspres som følge af anmodninger om individuel undersøgelse ikke havde mulighed for at fuldføre sin undersøgelse inden for den frist, der nu er fastsat i grundforordningen. De berørte selskaber blev underrettet herom og opfordret til at fremsætte bemærkninger.

(43) For de selskaber, der indgav en fyldestgørende besvarelse af spørgeskemaet inden for 37 dage fra indledningen af undersøgelsen eller som gav sig til kende inden for de tre uger, der var fastsat som frist for udvælgelsen af stikprøven, men hvis anmodning om individuel undersøgelse blev afslået, blev anset for at være samarbejdsvillige selskaber og fik tildelt den gennemsnitlige dumpingmargen og antidumpingtold, der fastsattes for selskaberne i stikprøven.

2. Metode

a) Selskaber, der er del af den samme gruppe

(44) Det har været Kommissionens faste praksis at anse forbundne selskaber eller selskaber, som hører til den samme gruppe, for at være én enhed og derfor at fastsætte én enkelt dumpingmargen. Beregning af individuelle dumpingmargener kunne opmuntre til omgåelse af antidumpingforanstaltningerne (og således gøre dem virkningsløse), idet forbundne producenter kunne få mulighed for at kanalisere deres eksport til Fællesskabet via selskabet med den laveste dumpingmargen. Den konstaterede dumpingmargen for et selskab i stikprøven, som var del af en gruppe, anvendtes derfor for de selskaber i samme gruppe, som ikke indgik i stikprøven, men som var involveret i produktion og salg af den pågældende vare.

(45) Ifølge samme princip blev to selskaber i stikprøven, som var etableret i Indonesien og hørte til den samme gruppe, anset for at være én enhed. To forbundne selskaber i stikprøven, som var etableret i Pakistan, blev også anset for at være én enhed.

b) Normal værdi

i) Repræsentativitet

(46) Kommissionen undersøgte først, om hvert enkelt selskabs salg af ubleget stof af bomuld på hjemmemarkedet var repræsentativt. Dette var tilfældet, når den samlede mængde af sådant salg var større end eller lig med 5 % af den samlede eksportmængde til Fællesskabet.

ii) Sammenlignelige typer

(47) På grund af det store antal typer af den pågældende vare blev ubleget stof af bomuld, som fremstilles i de pågældende lande, klassificeret efter et »varekontrolnummer« i overensstemmelse med deres konstruktion. Hvert varekontrolnummer gav oplysning om garnnummer (eller -vægt) og antal tråde i både kæde og skud. Det gav også oplysning om stoffets konstruktion. Endelig viste det, om den pågældende type eksporteredes eller solgtes på hjemmemarkedet samt den tilsigtede anvendelse af varen (farvning, lommefor, trykning), alt efter varens kvalitet.

(48) Da der ikke var forskelle i de grundlæggende egenskaber for de forskellige typer og kvaliteter af ubleget stof af bomuld, fastslog Kommissionen, at de typer, der solgtes på hjemmemarkedet og til eksport, var samme varer, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen og kunne sammenlignes, når deres kontrolnummer var det samme. Efter dette ræsonnement kunne der foretages sammenligning af typer, som solgtes på hjemmemarkedet i Indien, og typer, som eksporteredes af kinesiske selskaber.

(49) Kommissionen fastslog derfor, at typer med samme varekontrolnummer, som solgtes på hjemmemarkedet og til eksport, var sammenlignelige varer.

iii) Typebestemt repræsentativitet

(50) Salget på hjemmemarkedet af en bestemt type blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når salgsmængden af ubleget bomuldsstof af den pågældende type på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden udgjorde 5 % og derover af salgsmængden ved eksport til Fællesskabet af ubleget bomuldsstof af en sammenlignelig type.

iv) Normal handel

(51) Kommissionen undersøgte endelig, om salget på hjemmemarkedet af hver enkelt type kunne anses for at have fundet sted i normal handel, idet den så på det fortjenstgivende salgs andel for den pågældende type:

- I de tilfælde, hvor den mængde af ubleget bomuldsstof, der solgtes til en nettosalgspris, som var lig med eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde, fastsattes den normale værdi for denne type som en vejet gennemsnitlig pris for alt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden, uanset om det var fortjenstgivende eller ej.

- I de tilfælde, hvor den mængde af ubleget bomuldsstof, der solgtes til en nettosalgspris, som var lig med eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindre end 80 %, men mere end 10 %, af den samlede salgsmængde, fastsattes den normale værdi for denne type udelukkende på grundlag af en vejet gennemsnitlig pris for fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet.

- I de tilfælde, hvor den mængde af ubleget bomuldsstof, der solgtes til en nettosalgspris, som var lig med eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindre end 10 % af den samlede salgsmængde, blev det fastslået, at salget af den pågældende type ikke havde fundet sted i normal handel, og at hjemmemarkedsprisen ikke gav et passende grundlag for fastsættelse af den normale værdi.

v) Normal værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris

(52) I de tilfælde, hvor ovenstående krav var opfyldt, blev den normale værdi fastsat for hver enkelt type på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i eksportlandet, jf. artikel 2, stk. 1, i grundforordningen.

vi) Normal værdi baseret på den beregnede værdi

(53) I de tilfælde, hvor hjemmemarkedspriserne ikke udgjorde et passende grundlag for fastsættelse af den normale værdi, blev denne fastsat på grundlag af en beregnet værdi.

(54) På grund at antallet af forskellige typer og de mange forskellige faktorer, der skulle tages i betragtning ved vurderingen af en bestemt type, som blev fremstillet af et bestemt selskab (f.eks. oprindelse, råbomuldsblanding, den type væv, der anvendtes), valgte Kommissionen konsekvent at anvende en beregnet normal værdi i stedet for en anden producents hjemmemarkedspriser.

(55) Den beregnede værdi blev fastlagt ved en sammenlægning af produktionsomkostningerne for de eksporterede typer, behørigt justeret, når de faktiske omkostninger afveg fra de angivne, og en rimelig margen til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (SG& A) samt en rimelig fortjenstmargen.

(56) Kommissionen undersøgte i den forbindelse, om de påløbne SG& A-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende producenter opnåede på hjemmemarkedet, kunne anvendes i overensstemmelse med betingelserne i grundforordningen:

- De faktiske SG& A-omkostninger, der påløb ved hjemmemarkedssalget af samme vare, anvendtes i de tilfælde, hvor det pågældende selskabs hjemmemarkedssalg kunne anses for at være repræsentativt. I de tilfælde, hvor dette kriterium ikke var opfyldt, anvendtes det vejede gennemsnit af SG& A-omkostninger.

- Den faktiske fortjenstmargen på hjemmemarkedssalg af samme vare anvendtes i de tilfælde, hvor mængden af ubleget stof af bomuld, der solgtes til en nettopris, som var højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 10 % af det pågældende selskabs samlede salg på hjemmemarkedet. I de tilfælde, hvor dette kriterium ikke var opfyldt, anvendtes de vejede gennemsnitlige fortjenstmargener for de andre selskaber, som opfyldte det pågældende kriterium.

c) Eksportpris

(57) I alle tilfælde, hvor ubleget stof af bomuld eksporteredes til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af den eksportpris, der faktisk betaltes eller skulle betales.

(58) I de tilfælde, hvor der ikke fandtes nogen faktisk eksportpris, eller hvor der ikke kunne fæstes lid til denne pris, fordi varerne solgtes til en forbunden part, beregnedes en eksportpris i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen, dvs. på grundlag af den pris, til hvilken den importerede vare første gang videresolgtes til en uafhængig køber.

(59) I sådanne tilfælde blev der justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, samt for fortjeneste for at få fastlagt en pålidelig eksportpris, frit Fællesskabets grænse.

d) Sammenligning

(60) Med henblik på at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der behørigt justeret for forskelle, der påvirker prisernes sammenlignelighed, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(61) Der blev således justeret for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og kautioner i påkommende tilfælde, og hvor det var berettiget.

e) Dumpingmargen

i) Dumpingmargen for de undersøgte selskaber

(62) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type som fastsat under afsnit 2, litra b) sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastsat under afsnit 2, litra c). I de tilfælde, hvor det konstateredes, at der var et eksportprismønster, som var meget forskelligt for de forskellige købere, regioner eller perioder, og at ovennævnte metode ikke afspejlede dumpingen i fuldt omfang, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi sammenlignet med priserne for alle individuelle transaktioner til Fællesskabet.

ii) Dumpingmargen for samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven

(63) Samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven, fik tildelt den gennemsnitlige dumpingmargen for selskaberne i stikprøven, vejet på grundlag af omsætningen ved eksport til Fællesskabet.

iii) Dumpingmargen for ikke-samarbejdsvillige selskaber

(64) Samarbejdsniveauet varierede fra 87 til 100 % for alle de berørte lande undtagen Tyrkiet. For så vidt angår lande med et meget højt samarbejdsniveau blev det besluttet at tildele ikke-samarbejdsvillige selskaber dumpingmargenen for det selskab i stikprøven, der havde den højeste margen. I de tilfælde, hvor der var en enkelt toldsats for alle selskaber i stikprøven (Kina og Egypten) anvendtes den pågældende told for ikke-samarbejdsvillige selskaber.

(65) For ikke-samarbejdsvillige selskaber i Tyrkiet, hvor samarbejdsniveauet ikke nåede 50 %, fastsattes en resterende dumpingmargen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Hos det selskab, der havde den højeste dumpingmargen blev det fastlagt, for hvilken type vare med repræsentativt eksportsalg dumpingmargenen var højest. Den resterende dumpingmargen blev fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige margen for den pågældende type, udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse.

3. Indonesien

a) Samarbejdsniveau

(66) Fire selskaber udvalgtes som stikprøve. To af de fire selskaber var forbundne og part i den samme gruppe.

(67) Som resultat af kontrolbesøg på stedet konstateredes det, at tre af de fire selskaber enten indgav vildledende oplysninger eller delvist udviste manglende samarbejdsvilje, og det var således nødvendigt at anvende artikel 18 i grundforordningen.

(68) Anvendelsen af artikel 18 resulterede i, at Kommissionen brugte de foreliggende faktiske oplysninger vedrørende hjemmemarkedspriser, produktionsomkostninger, eksportpriser og forskelle i fysiske egenskaber (forskellige kvaliteter), som berørte priserne og prisernes sammenlignelighed.

(69) Det selskab, der var tilbage, forelagde to betydelige ændringer til sin besvarelse af spørgeskemaet inden kontrolbesøget. Under besøget konstateredes det imidlertid, at den endelige besvarelse af spørgeskemaet var meget unøjagtig, hvilket gjorde det umuligt at foretage en dumpingberegning. Da selskabet indgik i en gruppe af selskaber, blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af et andet selskab i stikprøven, som tilhørte den samme gruppe (se afsnit 2, litra a)).

b) Virkningerne af artikel 18 i grundforordningen på stikprøven

(70) Det skal bemærkes, at der anvendtes stikprøver i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen på grund af det store antal selskaber, der var involveret i undersøgelsen. Udtagelsen til stikprøven blev foretaget i samråd med repræsentanterne for de berørte selskaber og den berørte sammenslutning og omfattede de fire ovennævnte selskaber.

(71) Et selskab, P.T. Tyfountex, var blevet udtaget som reserve til stikprøven. Selskabet nægtede imidlertid at blive inddraget som reserve, og det blev så underrettet om, at det ville blive anset for at være en ikke-samarbejdsvillig part. Da de indonesiske repræsentanter ikke ønskede en reserve til stikprøven, udtog Kommissionen selskaber til stikprøven uden at have et selskab som reserve. Samtidig blev det gjort klart, at hvis selskaberne i stikprøven ikke samarbejdede fuldt ud på alle stadier i proceduren, ville det ikke være muligt at erstatte et ikke-samarbejdsvilligt selskab i stikprøven med er reserveselskab, og at dette kunne få vidtrækkende følger for alle indonesiske selskaber.

(72) Ifølge artikel 17, stk. 4, i grundforordningen kan der udtages en ny stikprøve, hvis samtlige udvalgte parter ikke er rede til fuldt ud at samarbejde, således at det må påregnes, at resultatet at undersøgelsen vil blive påvirket i væsentlig grad. Hvis der ikke er tilstrækkelig tid til at udtage en ny stikprøve, finder de relevante bestemmelser i artikel 18 imidlertid anvendelse.

(73) Da det ikke var muligt at udtage en ny stikprøve og få afsluttet undersøgelsen inden for den fastsatte frist, og da alle indonesiske selskaber nægtede at indgå som reserve, blev dumpingmargenerne for de selskaber, der var udtaget til stikprøven, fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. For ikke ubehørigt at straffe de øvrige producenter, som ville være omfattet af resultatet af stikprøverne, blev det foreløbigt besluttet at anvende den toldsats, der er nævnt i klagen (13,5 %, hvilket er den dumpingmargen, som Kommissionen konstaterede i forbindelse med den tidligere undersøgelse), som foreliggende oplysning for de samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i stikprøven. På baggrund af den særlige situation, der opstod for den udtagne stikprøve i undersøgelsen vedrørende midlertidige foranstaltninger, er Kommissionen i færd med at undersøge, hvordan der kan udtages en ny stikprøve med henblik på en undersøgelse vedrørende endelige foranstaltninger, hvis der bliver tale om en sådan.

c) Normal værdi

(74) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere den normale værdi for varer med oprindelse i Indonesien, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra b), bortset fra, at de foreliggende oplysninger anvendtes i overensstemmelse med artikel 18 for visse elementer af den normale værdi.

i) Normal værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris

(75) Efter den metode, der er omhandlet i afsnit 2, litra b), var det ikke muligt at fastsætte den normale værdi på grundlag af hjemmemarkedsprisen for sammenlignelige typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

ii) Normal værdi baseret på den beregnede værdi

(76) For alle typer af den pågældende vare, der solgtes til eksport til Fællesskabet af de tre selskaber, for hvilke der blev foretaget en dumpingberegning, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den beregnede værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen.

(77) Dette blev gjort ved en sammenlægning af selskabernes egne SG& A-omkostninger og fortjenstmargen på hjemmemarkedet og produktionsomkostningerne i forbindelse med de eksporterede typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen.

d) Eksportpris

(78) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere eksportprisen på varer med oprindelse i Indonesien, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra c).

(79) Alle selskaber i stikprøven eksporterede til uafhængige importører i Fællesskabet. Eksportpriserne blev således fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen på grundlag af de priser, der betaltes eller skulle betales for varen, når den solgtes til eksport til Fællesskabet.

e) Sammenligning

(80) Med henblik på at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der behørigt justeret for forskelle, som kunne påvirke prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(81) Der blev således justeret for forskelle i transport- og håndteringsomkostninger, kreditomkostninger, emballeringsomkostninger og provisioner i påkommende tilfælde, og hvor det var berettiget.

i) Justering for kreditomkostninger

(82) De tre indonesiske eksportører/producenter gjorde gældende, at den normale værdi burde justeres for kreditomkostninger. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at beløbet for kreditomkostninger var oppustet, idet der var anvendt en unaturlig høj rentesats. Der blev derfor kun justeret på grundlag af en rentesats for kortsigtede lån, som konstateredes i de pågældende selskabers reviderede regnskaber.

f) Dumpingmargen

(83) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere dumpingmargenen for varer med oprindelse i Indien, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra c), bortset fra at de samarbejdsvillige selskaber ikke indgik i stikprøven.

i) Dumpingmargen for undersøgte selskaber

(84) Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted med hensyn til alle selskaber i stikprøven. Dumpingmargenerne er følgende udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse:

>TABELPOSITION>

ii) Dumpingmargen for samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven

(85) For samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven (se afsnit 2, litra b)), blev det foreløbigt besluttet, at anvende de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, og artikel 18 i grundforordningen, hvilket i dette tilfælde var den dumpingmargen, der er nævnt i klagen. Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er margenen 13,5 %.

iii) Dumpingmargen for ikke-samarbejdsvillige selskaber

(86) For ikke-samarbejdsvillige selskaber blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af margenen for det selskab i stikprøven, som havde den højeste dumpingmargen. Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er denne margen 31,8 %.

4. Tyrkiet

a) Samarbejdsniveau

(87) Fem selskaber indsendte en besvarelse af spørgeskemaet for producenter/eksportører og blev undersøgt.

(88) Det fremgik af undersøgelsen, at et af disse fem selskaber ikke var producent, men forhandler, og at selskabet købte varen fra en uafhængig producent, som indgik i stikprøven, for at eksportere den til Fællesskabet. Det er Kommissionens faste praksis kun at beregne antidumpingmargener for producenter. Denne forhandlers indkøb anvendtes derfor til fastsættelse af antidumpingmargenen for den pågældende producent.

(89) Et af de udvalgte selskaber samarbejdede ikke fuldt ud i forbindelse med proceduren. Det konstateredes faktisk, at der hverken kunne fæstes lid til de angivne produktionsomkostninger eller de angivne eksportmængder.

(90) Da selskabet indgav vildledende og upålidelige oplysninger, blev det besluttet at betragte det som en ikke-samarbejdsvillig part.

(91) På baggrund af de udvalgte selskabers lave repræsentativitetsniveau, er Kommissionen i færd med at undersøge, hvordan der kan udtages en ny stikprøve med henblik på en undersøgelse vedrørende endelige foranstaltninger, hvis der bliver tale om en sådan.

b) Normal værdi

(92) De procedurer og metoder, som Kommissionens tjenestegrene fulgte for at vurdere den normale værdi for varer med oprindelse i Tyrkiet, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra b). Men på grund af en høj inflation blev der beregnet en normal værdi for hver enkelt type på månedsbasis for Tyrkiet.

i) Normal værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris

(93) Efter en vurdering af hjemmemarkedssalgets repræsentativitet, typernes sammenlignelighed og typebestemt repræsentativitet og efter en undersøgelse af, om salget havde fundet sted i normal handel som omhandlet under afsnit 2, litra b), beregnede Kommissionen den normale værdi på månedsbasis på grundlag af de faktiske priser på hjemmemarkedet (i gennemsnit for de samarbejdsvillige selskaber: det repræsentative salg af en type for det første selskab, af to typer for det andet selskab og intet for det tredje selskab) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

ii) Normal værdi baseret på den beregnede værdi

(94) I alle andre tilfælde var det nødvendigt at beregne den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen på grundlag af en beregnet værdi for de varer, der eksporteredes til Fællesskabet. Den beregnede normale værdi blev fastsat som beskrevet under afsnit 2, litra b) for hver måned i undersøgelsesperioden. De månedlige SG& A-omkostninger og en månedlig fortjenstmargen på hjemmemarkedet for to af de tre selskaber blev lagt til produktionsomkostningerne i forbindelse med de pågældende eksporterede typer. For det tredje selskab, som ikke havde noget repræsentativt salg på hjemmemarkedet, blev den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, beregnet ved sammenlægning af produktionsomkostningerne i forbindelse med selskabets eksporterede typer og det vejede gennemsnit af SG& A-omkostningerne på hjemmemarkedet samt den fortjenstmargen på hjemmemarkedet, som blev fastsat for de to selskaber, der havde et repræsentativt og fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet.

c) Eksportpris

(95) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere eksportprisen på varer med oprindelse i Tyrkiet, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra c).

(96) Hele de tyrkiske selskabers salg af ubleget bomuldsstof på markedet i Fællesskabet fandt sted til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen for selskaberne blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales.

d) Sammenligning

(97) Med henblik på at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der behørigt justeret for forskelle, som kunne påvirke prisernes sammenlignelighed, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(98) Der blev således justeret for forskelle i transport- og emballeringsomkostninger, afgifter, kreditomkostninger og provisioner i påkommende tilfælde, og hvor det var berettiget.

i) Justering for kreditomkostninger

(99) En tyrkisk eksportør/producent hævdede, at den normale værdi burde justeres for kreditomkostninger i forbindelse med betalingsbetingelser. Det konstateredes imidlertid, at hjemmemarkedssalget foregik på grundlag af en løbende konto, selv om der var angivet betalingsbetingelser på fakturaen. Da der ikke blev fremlagt bevis for, at betalingsbetingelserne var funktion af priserne, blev det besluttet ikke at indrømme justering for kreditomkostninger.

ii) Justering for valutaomregning

(100) Et af selskaberne anmodede om, at der blev justeret for valutaomregning (artikel 2, stk. 10, litra j), i grundforordningen) i betragtning af den høje inflationsrate i Tyrkiet og den tilsvarende konstante valutaforringelse.

(101) Det blev imidlertid fastslået, at der allerede er taget hensyn til forringelsen ved justeringer i form af beregning af den normale værdi på månedsbasis og ved anvendelse af månedlige gennemsnitlige vekselkurser. Anmodningen blev derfor afvist.

e) Dumpingmargen

(102) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere dumpingmargenen for varer med oprindelse i Tyrkiet var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra e).

i) Dumpingmargen for undersøgte selskaber, som samarbejdede

(103) Det fremgår af sammenligningen, at der fandt dumping sted i forbindelse med to af selskaberne i stikprøven. Dumpingmargenen er følgende udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse:

>TABELPOSITION>

ii) Dumpingmargen for samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven

(104) Samarbejdsvillige selskaber (se afsnit 1, litra b) og afsnit 1, litra d)) fik tildelt den gennemsnitlige dumpingmargen for selskaberne i stikprøven. Da den konstaterede dumpingmargen for Teksmobili var under 2 %, blev der ikke taget hensyn til den ved fastsættelsen af den gennemsnitlige dumpingmargen for stikprøven. Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er margenen 11 %.

iii) Dumpingmargen for ikke-samarbejdsvillige selskaber

(105) På grund af det lave niveau for samarbejde i Tyrkiet blev dumpingmargenen for alle andre ikke-samarbejdsvillige selskaber fastsat på grundlag af de bedste foreliggende oplysninger (se afsnit 2, litra e)).

(106) Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er margenen 14,29 %.

5. Egypten

(107) Tre selskaber blev undersøgt i Egypten. I betragtning af, at de tre selskaber direkte eller indirekte var statsejede og under regeringens forvaltning, blev det besluttet at behandle dem som én gruppe. Derfor blev der ikke fastsat individuelle dumpingmargener og toldsatser. Der blev kun skelnet mellem samarbejdsvillige og ikke-samarbejdsvillige eksportører.

a) Normal værdi

(108) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere den normale værdi, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra b).

i) Normal værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris

(109) Efter en vurdering af hjemmemarkedssalgets repræsentativitet, typernes sammenlignelighed og typebestemt repræsentativitet og efter en undersøgelse af, om salget havde fundet sted i normal handel som omhandlet under afsnit 2, litra b), konkluderede Kommissionens tjenestegrene, at den normale værdi for syv typer for et selskabs vedkommende kunne fastsættes på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

ii) Normal værdi baseret på den beregnede værdi

(110) For alle andre typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet af det ene selskab, der er nævnt under afsnit 5, litra a), og for alle typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet af de to andre selskaber, måtte den normale værdi beregnes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen på grundlag af en beregnet værdi for de varer, der eksporteredes til Fællesskabet. Den beregnede normale værdi pr. type blev fastsat som beskrevet under afsnit 2, litra b).

(111) Da kun et selskab havde et tilstrækkeligt stort fortjenstgivende salg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden, blev det besluttet at anvende det pågældende selskabs fortjenstmargen for de to andre selskaber til beregningen af den normale værdi. For det første selskab blev den beregnede normale værdi derfor fastsat på grundlag af produktionsomkostningerne plus selskabets egne SG& A-omkostninger og fortjenstmargen. For de to andre selskaber blev den normale værdi beregnet på grundlag af deres egne produktionsomkostninger og SG& A-omkostninger og fortjenstmargenen for det selskab, der havde et tilstrækkeligt stort fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet.

b) Eksportpris

(112) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere eksportprisen på varer med oprindelse i Egypten, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra c).

(113) Hele de tre selskabers eksport af ubleget stof af bomuld til Fællesskabet fandt sted til uafhængige kunder. Eksportprisen for disse selskaber blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes til dem for ubleget stof af bomuld i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

c) Sammenligning

(114) Med henblik på at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der behørigt justeret for forskelle, som kunne påvirke prisernes sammenlignelighed, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(115) Der blev således justeret for forskelle i transport- og forsikringsomkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og provisioner i påkommende tilfælde, og hvor det var berettiget.

i) Justering for kreditomkostninger

(116) Alle tre selskaber hævdede, at den normale værdi burde justeres for kreditomkostninger. For to selskabers vedkommende måtte dette krav afvises, fordi det viste sig, at betalingsbetingelserne på hjemmemarkedet faktisk var baseret på en løbende konto, dvs. at der ikke blev fremlagt bevis for, at betalingsbetingelserne var funktion af priserne.

d) Dumpingmargen

i) Metode

(117) Af de grunde, der er anført under afsnit 2, blev det besluttet kun at beregne én dumpingmargen for alle samarbejdsvillige selskaber. Procedurerne for fastsættelse af dumpingmargenen var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra e).

(118) Der blev beregnet individuelle dumpingmargener for de tre undersøgte selskaber, og den gennemsnitlige margen, vejet på grundlag af omsætningen i forbindelse med eksport til Fællesskabet, blev anvendt for alle samarbejdsvillige selskaber.

ii) Dumpingmargen for alle samarbejdsvillige selskaber, uanset om de indgik i stikprøven eller ej

(119) Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er dumpingmargenen for samarbejdsvillige eksportører 20,6 %.

iii) Dumpingmargen for ikke-samarbejdsvillige selskaber

(120) På grund af det høje samarbejdsniveau i Egypten blev dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige selskaber fastsat svarende til margenen for det selskab, der havde den højeste margen (se afsnit 2, litra c)). Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er margenen 20,6 %.

6. Pakistan

a) Samarbejdsniveau

(121) Fem selskaber blev udtaget til stikprøven for Pakistan som anført under afsnit 1, litra c) og blev undersøgt. Der blev fastsat individuelle dumpingmargener for to ikke-forbundne selskaber, medens der fastsattes en vejet gennemsnitlig dumpingmargen for to andre forbundne selskaber. Det sidste selskab blev anset for at være et ikke-samarbejdsvilligt selskab og fik tildelt samme margen som det samarbejdsvillige selskab med den højeste margen (se nedenfor).

(122) De tre ikke-forbundne selskaber og de to forbundne selskaber indgik i forskellige grupper af selskaber. I hver af disse grupper var der selskaber, som i forskellig grad var involveret i produktion og salg af den pågældende vare. Med henblik på en foreløbig afgørelse vil ovennævnte margener også gælde for de andre selskaber, der indgår i den samme gruppe (se afsnit 2, litra a)).

(123) Artikel 18 i grundforordningen blev anvendt for et selskab, som havde indgivet vildledende oplysninger. Dumpingmargenen for dette selskab blev derfor ikke medtaget ved fastsættelsen af den gennemsnitlige dumpingmargen for samarbejdsvillige selskaber (se afsnit 2, litra e)). Det konstateredes imidlertid, at dette ikke havde urimelige følger for stikprøvens repræsentativitet, da det selskab, der blev taget ud, tegnede sig for mindre end en tredjedel af eksportmængden for de oprindelige selskaber i stikprøven.

b) Normal værdi

(124) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere den normale værdi for varer med oprindelse i Pakistan, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra b).

i) Normal værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris

(125) Efter en vurdering af hjemmemarkedssalgets repræsentativitet, typernes sammenlignelighed og typebestemt repræsentativitet og efter en undersøgelse af, om salget havde fundet sted i normal handel som omhandlet under afsnit 2, litra b), fastslog Kommissionen, at tre selskaber i stikprøven havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden.

(126) Det konstateredes, at de tre selskabers repræsentative hjemmemarkedssalg fandt sted i normal handel. For et selskabs vedkommende var der imidlertid kun en type vare, der solgtes på hjemmemarkedet, og som kunne sammenlignes med de eksporterede typer, medens der for et andet selskabs vedkommende var to typer, der solgtes på hjemmemarkedet, og som kunne sammenlignes med de eksporterede typer. Det tredje selskab havde ikke nogen type, der kunne sammenlignes med de eksporterede typer. Under disse omstændigheder konkluderede Kommissionen, at den normale værdi for Pakistan kunne beregnes i alle tilfælde, bortset fra i forbindelse med en type for et selskabs vedkommende og to typer for et andet selskabs vedkommende, hvor den normale værdi blev baseret på de priser, der betaltes i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet.

ii) Normal værdi baseret på den beregnede værdi

(127) For alle typer undtagen tre af den pågældende vare, der solgtes til eksport til Fællesskabet af de fire udvalgte samarbejdsvillige selskaber, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den beregnede værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen.

(128) For de tre selskaber med repræsentativt hjemmemarkedssalg blev den normale værdi fastsat ved sammenlægning af selskabernes egne SG& A-omkostninger og fortjenstmargen på hjemmemarkedet og produktionsomkostningerne i forbindelse med de eksporterede typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen.

(129) Det andet samarbejdsvillige selskab i stikprøven havde ikke noget salg på hjemmemarkedet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, blev den normale værdi for dette selskab derfor beregnet ved sammenlægning af produktionsomkostningerne i forbindelse med de eksporterede typer og det vejede gennemsnit af SG& A-omkostningerne på hjemmemarkedet samt den fortjenstmargen på hjemmemarkedet, der var fastsat for de tre selskaber med et repræsentativt og fortjenstgivende hjemmemarkedssalg.

e) Eksportpris

(130) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere eksportprisen på varer med oprindelse i Pakistan, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra c).

(131) Alle samarbejdsvillige selskaber i stikprøven eksporterede deres varer direkte til uafhængige importører i Fællesskabet. Eksportpriserne blev fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen på grundlag af de priser, der betaltes eller skulle betales for den pågældende vare ved salg til eksport til Fællesskabet.

d) Sammenligning

(132) Med henblik på at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der behørigt justeret for forskelle, som kunne påvirke prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(133) Der blev således justeret for forskelle i transport- og håndteringsomkostninger, kreditomkostninger og provisioner i påkommende tilfælde, og hvor det var berettiget.

i) Justering for importafgifter

(134) Alle pakistanske eksportører/producenter hævdede, at det var nødvendigt at justere den normale værdi for importafgifter og told på materialer, der fysisk var inkorporeret i samme vare til forbrug, som blev refunderet ved eksport af den pågældende vare i henhold til pakistansk lovgivning. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at beløbene for refunderede importafgifter og told oversteg de beløb, der faktisk var indregnet i omkostningerne til de anvendte råmaterialer. Der blev derfor i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra b), i grundforordningen kun justeret for de beløb, der faktisk var indregnet i omkostningerne til råmaterialerne.

e) Dumpingmargen

(135) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere dumpingmargenen for varer med oprindelse i Pakistan, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra e).

i) Dumpingmargen for undersøgte samarbejdsvillige selskaber

(136) Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted i forbindelse med alle selskaber i stikprøven. Udtryk i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er dumpingmargenen følgende:

>TABELPOSITION>

ii) Dumpingmargen for samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven

(137) Samarbejdsvillige selskaber (se afsnit 1, litra b) og afsnit 1, litra d)) fik tildelt den gennemsnitlige dumpingmargen for selskaberne i stikprøven. Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse er margenen 19,2 %.

iii) Dumpingmargen for ikke-samarbejdsvillige selskaber

(138) På grund af det høje samarbejdsniveau i Pakistan blev dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige selskaber fastsat på grundlag af margenen for det selskab i stikprøven, der havde den højeste dumpingmargen (se afsnit 2, litra c)). Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er margenen 32,5 %.

7. Indien

(139) Alle fem selskaber, der var udtaget til stikprøven for Indien, indsendte besvarelser af spørgeskemaet for producenter/eksportører. Oplysningerne fra selskaberne blev efterprøvet. Der blev beregnet individuelle dumpingmargener for de fem selskaber.

a) Normal værdi

(140) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere den normale værdi for varer med oprindelse i Indien, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra b).

i) Normal værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris

(141) Efter en vurdering af hjemmemarkedssalgets repræsentativitet, typernes sammenlignelighed og typebestemt repræsentativitet og efter en undersøgelse af, om salget havde fundet sted i normal handel som omhandlet under afsnit 2, litra b), konkluderede Kommissionen, at den normale værdi for 23 typer ubleget bomuldsstof, som solgtes til eksport til Fællesskabet af de fem selskaber, kunne fastsættes på grundlag af de faktiske priser på hjemmemarkedet for sammenlignelige typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

ii) Normal værdi baseret på den beregnede værdi

(142) For alle andre typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet af selskaberne, måtte den normale værdi fastsættes på grundlag af en beregnet værdi for de varer, der eksporteredes til Fællesskabet, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen. Den beregnede værdi blev fastsat efter den metode, der er beskrevet under afsnit 2, litra b).

For tre selskaber, som havde et tilstrækkeligt stort fortjenstgivende salg, blev den beregnede normale værdi fastsat på grundlag af selskabets egne produktionsomkostninger plus dets egne SG& A-omkostninger og fortjenstmargen. For de to andre selskaber, som ikke havde et tilstrækkeligt stort fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet, blev den beregnede normale værdi fastsat på grundlag af selskabernes egne produktionsomkostninger og SG& A-omkostninger plus den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen for de selskaber, der havde et tilstrækkeligt stort fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet. I påkommende tilfælde blev de angivne SG& A-omkostninger korrigeret.

b) Eksportpris

(143) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere eksportprisen på varer med oprindelse i Indien, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra c).

(144) Alle fem selskaber i stikprøven eksporterede deres varer direkte til uafhængige importører i Fællesskabet eller solgte til uafhængige parter i Indien til eksport til Fællesskabet. Eksportprisen for disse transaktioner blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales af uafhængige importører til de indiske producenter for ubleget bomuldsstof.

(145) Et indisk selskab solgte også en del af sin produktion til Fællesskabet via tre forbundne handelsselskaber. Eksportpriserne for de varer, der solgtes via de forbundne selskaber, blev beregnet på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales af den første uafhængige kunde, minus en rimelig fortjenstmargen og SG& A-omkostninger for disse selskaber, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. Fortjenstmargenen blev foreløbigt fastsat til 5 %, da der ikke forelå oplysninger fra uafhængige importører i Fællesskabet.

c) Sammenligning

(146) Med henblik på at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der behørigt justeret for de forskelle, der blev gjort gældende, og som det påvistes kunne påvirke prisernes sammenlignelighed, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(147) Der blev således justeret for importafgifter og indirekte afgifter, rabatter og afslag, for transport- og forsikringsomkostninger, håndteringsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, provisioner og omkostninger til køb af eksportlicenser.

i) Justering for handelsled

(148) Alle selskaber hævdede, at det var nødvendigt at justere for en påstået forskel i handelsled i forbindelse med deres eksport- og hjemmemarkedssalg. Selskaberne fremsatte disse krav, fordi de hovedsagelig solgte til distributører på markedet i Fællesskabet og fortrinsvis til den endelige bruger på hjemmemarkedet, og fordi transaktionerne på hjemmemarkedet i gennemsnit var mindre end det enkelte salg til Fællesskabet. Et selskab gjorde også gældende, at alle fradrag for SG& A-omkostninger, som blev afholdt af dets forbundne importører og fratrukket eksportprisen ved salg til første uafhængige køber i forbindelse med beregningen af eksportprisen, automatisk burde indrømmes som justering for handelsled i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi. Ingen af selskaberne var imidlertid i stand til at påvise en konsekvent forskel i prisniveau i overensstemmelse med den påståede forskel i handelsled. I betragtning heraf blev der ikke indrømmet justering for forskelle i handelsled.

ii) Justering for importafgifter

(149) Alle indiske selskaber hævdede, at det var nødvendigt at justere for indirekte afgifter, som afholdes i forbindelse med samme vare og fysisk inkorporerede materialer, når varerne er bestemt til forbrug i Indien, og som refunderes i forbindelse med de varer, der eksporteres til Fællesskabet. Da kravene i højere grad var baseret på de beløb, der refunderes ved eksportsalg, end på de beløb, der afholdes i forbindelse med varen til forbrug i Indien, blev de ønskede justeringer nedsat i overensstemmelse hermed.

iii) Justering for valutaomregning

(150) Alle indiske selskaber hævdede, at Kommissionen burde afvige fra deres sædvanlige praksis og anvende vekselkursen for salg af udenlandsk valuta på terminsmarkedet i stedet for vekselkursen på fakturadatoen. Da der imidlertid ikke var nogen direkte forbindelse mellem salget af udenlandsk valuta og eksportsalget, anvendte Kommissionen vekselkurserne på fakturadatoen.

iv) Justering for andre faktorer, som påvirkede prisernes sammenlignelighed

(151) Fem indiske selskaber hævdede, at der på grundlag af artikel 2, stk. 10, litra k), måtte justeres for udgifter til annoncering og reklame, og to selskaber krævede justering for lønninger til sælgere. Da ingen af selskaberne var i stand til at påvise, at disse faktorer påvirkede prisernes sammenlignelighed, blev kravene afvist.

d) Dumpingmargen

i) Metode

(152) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere dumpingmargenen for varer med oprindelse i Indien, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra e).

(153) For to indiske selskaber blev dumpingmargenen beregnet på grundlag af en sammenligning af de vejede gennemsnitlige normale værdier og de vejede gennemsnitlige eksportpriser. For de andre selskaber blev den vejede gennemsnitlige værdi sammenlignet med priserne for hver enkelt transaktion til Fællesskabet.

ii) Dumpingmargen for undersøgte selskaber

(154) Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted i forbindelse med alle selskaber i stikprøven. Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er dumpingmargenerne følgende:

>TABELPOSITION>

iii) Dumpingmargen for samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven

(155) Samarbejdsvillige selskaber (se afsnit 1, litra b) og afsnit 1, litra d)) fik tildelt den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for selskaberne i stikprøven. Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er margenen 13,2 %.

iv) Dumpingmargen for ikke-samarbejdsvillige selskaber

(156) På grund af det høje samarbejdsniveau i Indien blev dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige selskaber fastsat som svarende til margenen for det selskab, der havde den højeste margen i stikprøven (se afsnit 2, litra e)). Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er margenen 16,9 %.

8. Folkerepublikken Kina

(157) Da Folkerepublikken Kina ikke er et land med markedsøkonomi, var det nødvendigt at sammenligne de kinesiske eksportørers eksportpriser med hjemmemarkedspriserne eller produktionsomkostningerne i et tredjeland med markedsøkonomi. Klageren foreslog Indien. Da Indien er den største eksportør med det største antal producenter, og da de interesserede parter ikke fremlagde dokumentation til fordel for et andet referenceland, valgte Kommissionen Indien som et passende tredjeland med markedsøkonomi med henblik på fastsættelsen af den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

(158) Der blev udtaget tre eksportører til stikprøven for Folkerepublikken Kina, og de fik tilsendt spørgeskemaer. Der var tale om statsejede selskaber.

a) Individuel behandling

(159) Alle tre eksportører i stikprøven anmodede om at få beregnet individuelle dumpingmargener, idet de gjorde gældende, at de havde fuld selvstændighed og var ansvarlige for deres fortjeneste og tab.

(160) Ifølge fast praksis med hensyn til eksport af varer fra statshandelslande kan der kun indrømmes individuel behandling i de tilfælde, hvor den pågældende eksportør kan fremlægge bevis for, at de nationale myndigheder ikke øver nogen indflydelse på selskabet, og dette fungerer efter markedsøkonomiske principper. I den foreliggende procedure blev der ikke fremlagt nogen dokumentation i så henseende. Under disse omstændigheder blev det besluttet, at der ikke burde fastsættes individuelle dumpingmargener, men derimod en enkelt dumpingmargen på grundlag af det vejede gennemsnit af dumpingmargenerne for selskaberne i stikprøven (vejet på grundlag af eksportomsætningen til Fællesskabet).

b) Normale værdi

(161) Den normale værdi for de kinesiske eksportører blev beregnet på grundlag af de fastlagte normale værdier for de samarbejdsvillige indiske selskaber (se afsnit 7, litra a)). I den forbindelse anvendtes de indiske typer, der solgtes på hjemmemarkedet, og som det konstateredes havde samme konstruktionsnummer (se også afsnit 2, litra b)) som de kinesiske typer, der eksporteredes til Fællesskabet. På grund af vanskelighederne med at finde en repræsentativ mængde sammenlignelige typer anvendte Kommissionen de normale værdier for alle indiske eksportører, dvs. dem, der udvalgtes i forbindelse med hovedstikprøven.

c) Eksportpris

(162) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere eksportprisen på varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, var de samme som dem, der er beskrevet under afsnit 2, litra c).

(163) Et af selskaberne havde en forbunden importør i Tyskland, som handlede med en del af selskabets eksport til Fællesskabet. For salg via den forbundne importør blev eksportprisen beregnet på grundlag af den pris, der betaltes eller skulle betales af den første uafhængige kunde for den pågældende vare, minus SG& A-omkostninger og et rimeligt beløb for fortjeneste i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. Fortjenstmargenen blev foreløbigt fastsat til 5 % af omsætningen.

d) Sammenligning

(164) Med henblik på at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der justeret behørigt for forskelle, som påvirkede prisernes sammenlignelighed, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(165) Eksportprisen blev i påkommende tilfælde justeret for kreditomkostninger, transport- og emballeringsomkostninger samt provisioner.

(166) Alle justeringer, der blev indrømmet de indiske eksportører (se afsnit 7, litra c)), blev også anvendt i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi i Folkerepublikken Kinas tilfælde.

e) Dumpingmargen

(167) Den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type som fastsat for Indien under afsnit 7, litra a) blev sammenlignet med eksportprisen som fastsat under afsnit 8, litra c), idet begge blev justeret i overensstemmelse med afsnit 8, litra d). Der anvendtes samme metode som beskrevet under afsnit 2, litra e).

i) Dumpingmargen for Folkerepublikken Kina

(168) Det fremgår af sammenligningen som beskrevet under punkt 8, litra d), at der finder dumping sted i forbindelse med de tre kinesiske producenter. Da ingen af selskaberne blev indrømmet individuel behandling, blev der beregnet en enkelt dumpingmargen for Folkerepublikken Kina, hvilket var den gennemsnitlige fastlagte margen for alle tre selskaber, vejet på grundlag af eksportomsætningen. Udtrykt i procent af importprisen, cif Fællesskabets grænse, er dumpingmargenen 15,7 %.

9. Dumpingmargener

>TABELPOSITION>

D. ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

(169) I betragtning af det store antal producenter, der støttede klagen (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«), og som ønskede at samarbejde med Kommissionen, besluttede Kommissionen at undersøge spørgsmålet om skade på grundlag af en stikprøve af EF-producenter, som det med rimelighed var muligt at undersøge inden for den fastsatte frist. I indledningsmeddelelsen blev det anført, at den stikprøve, der anvendtes i forbindelse med den tidligere undersøgelse, ville danne grundlag af udtagelsen af selskaber. Med henblik på at udtage stikprøven anmodede Kommissionen klageren om at forelægge bestemte data angående hvert selskabs produktion og salg af den pågældende vare i året 1996.

(170) På grundlag af disse oplysninger udtog Kommissionen 14 selskaber, der repræsenterede syv medlemsstater; disse selskaber fik tilsendt spørgeskemaer. Ved udtagelsen blev der taget hensyn til følgende kriterier: antal selskaber pr. land i forhold til landets betydning, de vigtigste producerende medlemsstater, de forskellige selskabers størrelse og produktionsstruktur. De selskaber, der indgik i stikprøven, tegnede sig for ca. 52 % af den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare i undersøgelsesperioden.

(171) Interesserede parter, som efter indledningsmeddelelsen havde udtrykt ønske om at blive hørt af Kommissionen angående den endelige udtagelse til stikprøven, fik oplysning om de pågældende selskaber og den metode, der anvendtes til udvælgelsen.

Følgende producenter blev udtaget til stikprøven:

Tyskland:

- Ettlin Gesellschaft für Spinnerei und Weberei AG

- Velener Textilwerke Grimmelt Wevers & Co. GmbH

- Hecking Söhne

- A. Kümpers GmbH & Co.

Italien:

- Tessiture Niggeler & Küpfer SpA

- Standartela SpA

Frankrig:

- Ets. des Fils de V. Perrin

- Tenthorey

- SA HGP GAT

- Fil. et Tis. de Saulxures

Spanien:

- Hilados y Tejidos Puigneró, S.A.

Portugal:

- Incotex - Indústria e Comércio de Têxteis Lda

Belgien:

- Le Compte Textielfabrieken NV

Østrig:

- Linz Textil GmbH.

(172) Linz Textil blev taget ud af stikprøven, da det ikke var i stand til at forelægge de ønskede oplysninger, selv om det udtrykkeligt støttede proceduren.

E. SKADE

1. Indledende bemærkninger

(173) Med henblik på at fastlægge den forvoldte skade undersøgte Kommissionen data vedrørende perioden 1. januar 1993 til 30. juni 1997.

(174) For at kunne foretage sammenligninger på årsbasis blev de respektive kalenderår fra 1993 til 1996 sammenlignet med perioden juli 1996 - juni 1997, som med henblik på fastlæggelsen af skadestendenser, årsagssammenhænge og Fællesskabets interesser i det følgende er benævnt »skadesundersøgelsesperioden«.

(175) Det geografiske anvendelsesområde for undersøgelsen af perioden 1. januar 1993 - 30. juni 1997 var det nuværende Fællesskab med 15 medlemsstater. Spørgsmålet skade er blevet undersøgt med henvisning til det frie marked, da det konstateredes, at der foreligger en klar adskillelse mellem det bundne og det frie marked for ubleget stof af bomuld i Fællesskabet.

2. Forbruget i Fællesskabet

(176) I det synlige forbrug i Fællesskabet, som beregnedes ved at sammenlægge EF-producenternes produktion (5) og importen (6) og fradrage eksporten (7), var der mellem 1993 og 1996 en stigning på 12,7% fra ca. 273 000 tons til ca. 308 000 tons. I 1994 udgjorde forbruget ca. 312 790 tons og i 1995 ca. 282 200 tons. I skadesundersøgelsesperioden udgjorde forbruget ca. 297 600 tons.

3. Kumulativ vurdering af dumpingimportens virkninger

(177) Kommissionen undersøgte, om virkningerne af importen fra alle de berørte lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

(178) Tyrkiske eksportører gjorde gældende, at eksporten af ubleget stof af bomuld fra Tyrkiet ikke burde lægges sammen med eksporten fra de andre lande på grund af nedgangen i eksporten fra Tyrkiet, dens faldende andel af markedet i Fællesskabet og forskellene i eksportpriser i forhold til de andre berørte lande.

(179) På samme måde gjorde egyptiske eksportører gældende, at eksporten fra Egypten ikke burde sammenlægges med eksporten fra de andre lande, på grund af nedgangen i dens absolutte og relative niveau og dens forskellige markedsadfærd i forbindelse med eksporten.

(180) Kommissionen undersøgte disse argumenter under hensyn til betingelserne i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen, ifølge hvilke følgevirkningerne af importen »kun kan vurderes kumulativt, hvis det fastslås, at a) den dumpingmargen, der er fastlagt for indførslen fra hvert af de pågældende lande, er højere end den minimumsværdi, der er anført i artikel 9, stk. 3, og den indførte mængde fra hvert land ikke er ubetydelig, og b) det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af indførslen på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og den i Fællesskabet fremstillede vare«. På dette grundlag er der foreløbigt draget følgende konklusion:

a) Tyrkiet

(181) Dumpingmargenen og importmængderne kan ikke anses for at udgøre et minimum eller være fuldstændig ubetydelige på dette stadium. Med hensyn til det hensigtsmæssige i en kumulativ vurdering på baggrund af konkurrencevilkårene er der foreløbigt draget følgende konklusion:

Mængde og markedsandele: Mellem 1993 og skadesundersøgelsesperioden faldt eksporten fra Tyrkiet med 40 %, fra ca. 9 300 tons i 1993 til ca. 5 600 tons i skadesundersøgelsesperioden. Andelen af markedet i Fællesskabet faldt med 44 points mellem 1993 og skadesundersøgelsesperioden, dvs. fra 3,4 % til 1,9 %. Denne tendens bekræftes af eksporttallene for de ni første måneder i 1997 (3 205 tons). Dette peger på årsbasis på en yderligere nedgang på 21 % for 1997 sammenlignet med skadesundersøgelsesperioden og repræsenterer en andel på ca. 1,5 % af markedet i Fællesskabet. Nedgangen bør ses på baggrund af det forhold, at der ikke findes kontingentbegrænsninger mellem Tyrkiet og Fællesskabet.

Priser: Hvad angår priserne på den pågældende vare som anført i Eurostat, steg disse med 9 % mellem 1993 og 1996. I 1996 var de tyrkiske priser de højeste af alle de berørte landes; mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden steg priserne yderligere med 1 %. Med hensyn til spørgsmålet om prisunderbud, peger de foreløbige tal på et gennemsnit på 5,6 %. Det er imidlertid nødvendigt at foretage en yderligere undersøgelse af repræsentativiteten af den stikprøve, der ligger til grund for dette tal (se nedenfor). I gennemsnit er dette foreløbige tal det laveste for alle lande, der er omfattet af undersøgelsen.

(182) Det kan konkluderes, at der har været et fald i importmængden, et fald i andelen af markedet i Fællesskabet såvel som en prisstigning på importen af tyrkiske varer i undersøgelsesperioden. Det foreløbigt fastsatte prisunderbud er imidlertid ikke ubetydeligt, selv om det er baseret på en stikprøve af tvivlsom repræsentativitet. Af disse årsager er det foreløbigt fundet nødvendigt at afvise den tyrkiske anmodning om, at der ikke anvendes sammenlægning, og at sammenlægge importen fra Tyrkiet med importen fra resten af de berørte lande. Spørgsmålet vil imidlertid blive undersøgt yderligere.

b) Egypten

(183) Importen fra Egypten har ligget temmelig stabilt på omkring 13 000 tons mellem 1993 og 1996. Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden var der en stigning i importen fra 12 800 tons til 14 600 tons, dvs. 14 %. Desuden har andelen af markedet i Fællesskabet hele tiden ligget på ca. 5 %.

(184) Det konstateredes også, at importen af ubleget bomuldsstof fra Egypten fulgte samme prismønster som importen fra Indien, Folkerepublikken Kina, Pakistan og Indonesien. Særskilt betragtet er eksportmængden fra de pågældende lande ikke ubetydelig. De varer, der importeres fra de pågældende tredjelande, konkurrerer indbyrdes og med den vare, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, på baggrund af samme import- og pristendenser.

(185) Under disse omstændigheder er det foreløbigt fundet nødvendigt at sammenlægge importen fra Egypten med importen fra de øvrige berørte lande.

4. Dumpingimportens omfang og markedsandel

(186) Importmængden fra de berørte lande steg med 13 % mellem 1993 og 1996, fra 117 224 tons til ca. 131 693 tons. Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden (midlertidige foranstaltninger var gældende i en del af perioden) faldt importen fra de berørte lande med 24 % fra ca. 131 693 tons til ca. 100 385 tons.

(187) Importtendensen bør vurderes på baggrund af følgende faktorer: For det første findes der kontingenter for størstedelen af de berørte lande, hvilket begrænser disse landes eksportmængde til et fast niveau, idet kontingenternes fleksibilitet er begrænset; for det andet har der tilsyneladende fundet en vis opbygning af lagerbeholdninger sted i 1996, til dels som følge af den nye antidumpingklage, der blev indgivet det pågældende år, og reaktionen på markedet, som tog forskud på følgerne af eventuel told; for det tredje skete der det modsatte i 1997 med salg af lagerbeholdning og følgelig nedsat import, i en periode, hvor der var indført en midlertidig antidumpingtold i en del af perioden.

(188) Den andel af Fællesskabets marked, som repræsenteres af importen fra de berørte lande, faldt mellem 1993 og 1994 fra 42,8 % til 40,5 %, faldt yderligere til ca. 39 % i 1995 og steg til 42,7 % i 1996. I skadesundersøgelsesperioden faldt den andel af Fællesskabets marked som repræsenteres af importen fra de berørte lande, til 33,7 %.

5. Priserne på dumpingimporten

(189) Undersøgelsen af udviklingen i de vejede gennemsnitlige eksportpriser for de pågældende lande som anført i Eurostat viser, at priserne steg fra 3 ECU pr. kg i 1993 til 3,2 ECU pr. kg i 1994. Priserne steg yderligere til 3,6 ECU pr. kg i 1995 og faldt til 3,4 ECU pr. kg i 1996. I skadesundersøgelsesperioden steg de til 3,5 ECU pr. kg.

(190) Kommissionen undersøgte, om producenter/eksportørerne i de berørte lande anvendte lavere priser end EF-producenterne. Analysen omfattede undersøgelsesperioden 1. januar 1993 - 30. juni 1997.

Med henblik på undersøgelsen af prisunderbud blev både eksporteret udbleget bomuldsstof såvel som samme stof fremstillet i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen opført i kategorier efter følgende fire kriterier, som blev anset for at have de største virkninger for produktionsomkostningerne: garnnummer i kæde og skud og antal tråde i kæde og skud.

Eksportørernes priser blev behørigt justeret til cif-værdi og fortoldet. I påkommende tilfælde blev der justeret for handelsled på grundlag af oplysninger i de uafhængige importørers besvarelser af spørgeskemaerne. EF-producenternes priser blev justeret til priser ab fabrik.

Inden for hver kategori blev EF-producenternes vejede gennemsnitlige priser ab fabrik sammenlignet med hver enkelt producent/eksportørs vejede gennemsnitlige priser ved eksport.

(191) Der konstateredes følgende underbudsmargener, udtrykt i procent af EF-producenternes priser:

- Kina: 20 - 24 %; i gennemsnit 21,7 %

- Egypten: 24 - 35 %; i gennemsnit 27,8 %

- Indien: 3 - 35 %; i gennemsnit 26,9 %

- Indonesien: 18 - 36 %; i gennemsnit 29,2 %

- Pakistan: 9 - 19 %; i gennemsnit 13,3 %

- Tyrkiet: 0,1 - 21,2 %, i gennemsnit 5,6 %.

(192) For Tyrkiets vedkommende viste beregningen følgende særlige forhold: Der herskede tvivl om, hvorvidt de fire selskaber, der var udtaget til stikprøven blandt tyrkiske eksportører, var repræsentative på grund af følgende faktorer: For det første samarbejdede det ene selskab ikke. For det andet konstateredes det, at et selskab hovedsagelig eksporterede en type stof, for hvilken en prissammenligning var særlig vanskelig; den underbudsmargen, der konstateredes for selskabet, er foreløbigt på 0,1 % (selskabet har en »de minimis«-dumpingmargen). Det tredje selskab, for hvilket der fastsattes en underbudsmargen på 21,2 %, tegner sig kun for ca. 5 % af de fire selskabers samlede eksport. Det fjerde selskab, hvis eksport udgjorde ca. 50 % af stikprøvens, har en underbudsmargen på 5,5 %. Disse resultater afviger betydeligt fra resultaterne af den tidligere undersøgelse. Spørgsmålet om prisunderbud vil blive yderligere undersøgt på baggrund af begrænsningerne i stikprøven, idet det blev anset for tilstrækkeligt at anvende de foreliggende oplysninger på dette foreløbige stadium. Der vil især blive gjort forsøg på at få udtaget selskaber til en ny stikprøve.

6. EF-erhvervsgrenens situation

a) Indledende bemærkninger

(193) Til undersøgelse af spørgsmålet om skade er der foretaget en vurdering af to sæt oplysninger: Oplysningerne på niveauet alle klagere, dvs. EF-erhvervsgrenen, og oplysninger på niveauet selskaberne i stikprøven.

b) Oplysninger vedrørende EF-erhvervsgrenen som helhed

(194) Mellem 1993 og 1996 faldt EF-erhvervsgrenens produktion af ubleget bomuldsstof fra ca. 85 600 tons til ca. 83 200 tons, dvs. med ca. 3 %. I skadesundersøgelsesperioden steg produktionen 5 %, til ca. 87 500 tons.

(195) Medens forbruget i Fællesskabet steg med 12,6 % mellem 1993 og 1996, var der en nedgang på ca. 1,4 % i EF-erhvervsgrenens samlede salg, fra 74 000 tons til ca. 73 000 tons. Den tilsvarende markedsandel på markedet i Fællesskabet faldt fra 27 % til 24 %, dvs. med 11 % i relative tal i perioden.

(196) Mellem 1996 og undersøgelsesperioden steg EF-erhvervsgrenens salg til 77 000 tons, dvs. med 5 %, samtidig med at markedsandelen på markedet i Fællesskabet øgedes til 26 %; disse stigninger skete stort set i samme periode som perioden med antidumpingforanstaltninger.

(197) Mellem 1993 og 1995 lukkede 88 selskaber uden for Fællesskabet, hvilket betød, at ca. 8 600 personer mistede deres arbejde. Mellem januar 1996 og juli 1997 lukkede 24 selskaber, og ca. 2 500 arbejdspladser gik tabt. Denne nedgang i beskæftigelsen udgjorde ca. 4,5 % af den samlede beskæftigelse i forbindelse med vævning af bomuldsstoffer til både det bundne og det frie marked. Disse tal vedrører EF-producenter med en produktion af stof med indhold af bomuld på under 50 vægtprocent til det bundne og det frie marked, som det ikke har været muligt at udspecificere yderligere.

c) Oplysninger vedrørende EF-producenterne i stikprøven

i) Produktion

(198) Disse EF-producenters produktion faldt med 6,3 % mellem 1993 og 1996, fra ca. 52 000 tons til ca. 48 700 tons i 1996. I skadesundersøgelsesperioden steg produktionen til 52 000 tons.

Udviklingen i den gennemsnitlige produktion på månedsbasis viser et fald på 8 % mellem 1993 og 1996 og en stigning på 20 % mellem 1996 og juni 1997, hvilket falder sammen med perioden med midlertidige antidumpingforanstaltninger.

ii) Kapacitet

(199) Den maksimale produktionskapacitet, målt i maskintimer pr. år for producenterne i stikprøven, faldt fra 18,1 mio. timer pr. år i 1993 til 16,9 mio. timer pr. år i 1996, dvs. med 7 %. Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden steg produktionskapaciteten fra 16,9 mio. timer pr. år til 17,3 mio. timer pr. år.

Med hensyn til kapacitetsudnyttelsen faldt det faktiske antal maskinarbejdstimer fra 15,4 mio. timer i 1993 til 15,3 mio. timer i 1996. Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden steg det faktiske antal maskinarbejdstimer til ca. 16 mio. timer.

I denne periode foretog EF-producenterne i stikprøven en rationalisering af produktionen ved at nedbringe kapaciteten og modernisere maskinparken.

iii) Lagerbeholdninger

(200) De pågældende EF-producenters lagerbeholdninger øgedes med ca. 54 % mellem 1993 og 1996, dvs. fra ca. 3 800 tons til ca. 5 900 tons. I skadesundersøgelsesperioden formindskedes beholdningerne til 2 800 tons.

iv) Salgsmængde

(201) Salget af den pågældende vare for EF-producenterne i stikprøven faldt med 5,8 % mellem 1993 og 1996, fra ca. 52 000 tons til ca. 49 000 tons. I skadesundersøgelsesperioden steg salget til 53 000 tons.

Den gennemsnitlige udvikling i salget på månedsbasis viser et fald på 5 % mellem 1993 og 1996, fra et gennemsnit på 4 336 tons pr. måned i 1993 til 4 110 tons pr. måned i 1996. Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden steg det gennemsnitlige salg på månedsbasis med 8 % for EF-producenterne i stikprøven, til et gennemsnit på 4 422 tons pr. måned, hvilket delvis faldt sammen med perioden med antidumpingforanstaltninger. Medens det gennemsnitlige salg på månedsbasis i 1996 udgjorde 4 110 tons, udgjorde det i de første seks måneder af 1997 5 250 tons.

v) Priser

(202) Undersøgelsen af prisudviklingen for EF-producenterne i stikprøven viser en stigning på 8 % mellem 1993 og 1994 og en yderligere stigning på 13 % mellem 1994 og 1995. Mellem 1995 og 1996 steg priserne med 4 %. Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden faldt priserne med 2 %.

(203) Udviklingen i EF-producenternes priser må ses på baggrund af to vigtige faktorer, som har påvirket EF-producenternes omkostninger: a) priserne på råbomuld og b) påløbne omkostninger som følge af hyppige ændringer i konstruktioner og vævning af kortere serier på grund af presset fra importen fra de pågældende lande på bestemte konstruktioner.

(204) Prisudviklingen blev undersøgt med hensyn til råbomuld - hovedråmaterialet i fremstillingen af stoffet, som tegner sig for ca. en tredjedel af de samlede fremstillingsomkostninger. Mellem 1993 og 1994 steg prisen på råbomuld på verdensmarkedet med 48 %; mellem 1994 og 1995 steg priserne på råbomuld yderligere med 15 %. Mellem 1995 og 1996 faldt priserne på råbomuld med 15 %. Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden steg priserne på råbomuld med 10 %.

(205) En sammenligning af de to tendenser ville vise, at stigningen i priserne på stofferne ikke engang kunne opveje stigningen i omkostningerne til råbomuld. Der bør tages hensyn til, at stigningen i omkostningerne til råmaterialet kun får indvirkning på prisen på ubleget stof mellem seks måneder og et år senere på grund af forhåndskøb.

(206) Det skal endvidere bemærkes, at EF-producenternes omkostninger også steg i perioden 1993 til 1996 af samme årsager som anført i betragtning 203 - 205, hvilket forhindrede EF-producenterne i at udnytte stordriftsfordele og således opnå fortjeneste.

(207) Det konkluderes foreløbigt, at EF-producenterne trods en stigning i deres priser ikke kunne opveje stigningen i fremstillingsomkostningerne. Dette må anses for at være en situation med pristryk.

vi) Investeringer

(208) Mellem 1993 og skadesundersøgelsesperioden øgede EF-producenterne i stikprøven deres investeringer fra ca. 7 mio. ECU til ca. 13 mio. ECU, dvs. med 76 %, hvilket udgjorde omkring 4 % og 5,5 % af udbyttet. Producenterne fortsatte med samme investeringsrate, selv på et tidspunkt, hvor rentabiliteten var negativ, således at de kunne opretholde konkurrencedygtigheden.

vii) Rentabilitet

(209) Rentabiliteten for EF-producenterne i stikprøven forværredes mellem 1996 og 1996. Den vejede gennemsnitlige fortjeneste faldt fra 0 % i 1993 til omkring 2 % i 1996. I undersøgelsesperioden, som faldt delvis sammen med perioden med midlertidige antidumpingforanstaltningerne, faldt tabene til 1 %.

viii) Beskæftigelse

(210) Det samlede antal beskæftigede hos EF-producenterne i stikprøven faldt fra 5 352 personer i 1993 til 4 932 i 1996, dvs. med 8 %. I skadesundersøgelsesperioden steg antallet af beskæftigede til 4 965.

7. Konklusion vedrørende skade

(211) Undersøgelsen af ovennævnte skadesfaktorer viser, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes mellem 1993 og 1996. I denne periode oplevede EF-erhvervsgrenen en nedgang i produktion og salg i Fællesskabet, i rentabilitet og beskæftigelse. I samme periode øgedes lagerbeholdningerne.

(212) Selv om der var en stigning i EF-erhvervsgrenens produktion og salg mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden, og lagerbeholdningerne øgedes, viser det sig, at denne genindvinding fortrinsvis skyldes de midlertidige antidumpingforanstaltninger, der var gældende mellem november 1996 og maj 1997. Desuden gav foranstaltningernes begrænsede varighed ikke EF-erhvervsgrenen mulighed for at opnå fortjeneste igen, idet dens finansielle situation stadig er negativ.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(213) Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen, om importen af ubleget stof af bomuld med oprindelse i de pågældende lande forvoldte EF-erhvervsgrenen skade i en sådan grad, at skaden kan betegnes som væsentlig. Der blev også foretaget en undersøgelse af andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig kunne skade den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet, for at sikre, at den mulige skade, der forvoldes af sådanne andre faktorer, ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2. Følgevirkningerne af dumpingimporten fra de berørte lande

(214) Ved undersøgelsen af følgevirkningerne af dumpingimporten konstateredes det, at der mellem 1993 og 1996 var en stigning på 12 % i importen af ubleget bomuldsstof fra de berørte lande, og at denne imports store andel af markedet i Fællesskabet, næsten 43 %, faldt sammen med en forværring af den finansielle situation for EF-erhvervsgrenen, hvis andel af markedet i Fællesskabet faldt fra 28 % til 26 %.

(215) Markedet for ubleget bomuldsstof er meget prisfølsomt, da der er tale om en type vare, der generelt kan betegnes som en råvare, en høj grad af varesubstituering og markedsgennemsigtighed.

(216) En undersøgelse af udviklingen i EF-producenternes priser viser et betydeligt pristryk mellem 1993 og 1996. Pristrykket fra den pågældende import var tydeligst mellem 1995 og 1996, da EF-producenterne kun var i stand til at hæve priserne med 4 % (trods akkumuleret pristryk i løbet af de to forudgående år); i samme periode faldt priserne på importen fra de berørte lande med 6 %.

(217) Det bør også nævnes, at der i perioden med midlertidige foranstaltninger for importen fra de pågældende lande var klare tegn på opgang for EF-erhvervsgrenen som vist nedenfor.

(218) På et så prisfølsomt marked betød presset fra den pågældende import i form af prisunderbud pristryk for EF-producenterne, som førte til finansielle tab. Prisunderbuddet må derfor anses for en af årsagerne til den væsentlige skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen.

3. Følgevirkningerne af andre faktorer

a) Kontingenter og frivillige eksportbegrænsninger

(219) Flere parter fremførte, at importen fra de berørte lande ikke kan være årsag til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, da importen er omfattet af kontingentordninger inden for multifiberarrangementet.

(220) Importen af ubleget bomuldsstof fra de berørte lande, undtagen Tyrkiet, er i øjeblikket omfattet af en række handelsaftaler. Der gælder importkontingenter for importen fra Indien, Indonesien, Folkerepublikken Kina og Pakistan. Der gælder frivillige eksportbegrænsninger for eksporten fra Egypten.

(221) Den vare, der er omfattet af denne procedure, henhører under varekategori 2 i det gamle multifiberarrangement, som er erstattet med WTO-aftalen om tekstiler og beklædningsgenstande. Denne kategori omfatter ubleget og bleget, fladtvævet stof med indhold af bomuld på over 50 vægtprocent. Derfor kan den del af eksporten af ubleget stof fra de berørte lande, der er omfattet af kontingenter for kategori 2, variere fra år til år. Endvidere giver kontingentordningen mulighed for fleksibilitet ved overførsel af kontingenter mellem forskellige kategorier, forlods udnyttelse af kontingenter samt overførsel af visse mængder fra år til år.

(222) Kontingentbegrænsninger på importen udelukker imidlertid ikke nødvendigvis, at denne kan have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i form af pristryk eller prisfald, idet formålet med kontingenter kun er at begrænse importmængden. Trods kontingenterne faldt gennemsnitspriserne på varerne fra Indien, Indonesien, Pakistan og Kina med 5 % mellem 1995 og 1996.

(223) Det skal i den forbindelse bemærkes, at selv om der fandtes kontingenter og importbegrænsninger, øgedes de pågældende landes eksport af ubleget stof, som var undergivet handelsordninger, betydeligt, fra ca. 107 000 tons i 1993 til 121 000 tons i skadesundersøgelsesperioden. Det viser sig, at de berørte lande øgede andelen af ubleget stof inden for den samlede eksport af varer henhørende under kategori 2.

(224) Den høje, stigende importmængde fra de berørte lande solgtes til priser, som lå langt under EF-producenternes priser.

(225) I betragtning af disse faktorer kan det foreløbigt fastslås, at kontingenter og frivillige eksportbegrænsninger ikke udelukker muligheden for at den pågældende import kan have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.

b) Importen fra tredjelande

(226) Nogle af de berørte parter gjorde endvidere gældende, at importen fra andre tredjelande, som ikke var omfattet af proceduren, var årsagen til enhver skade, EF-erhvervsgrenen måtte have lidt.

(227) Importen fra tredjelande af ubleget bomuldsstof steg fra ca. 76 245 tons i 1993 til ca. 97 300 tons i 1996, med et højdepunkt på ca. 104 600 tons i 1994. I skadesundersøgelsesperioden steg importen fra tredjelande af den pågældende vare til ca. 113 100 tons. Andelen af markedet i Fællesskabet for denne import steg fra 28 % i 1993 til 32 % i 1996. I skadesundersøgelsesperioden steg den yderligere til 38 %.

(228) Hvad angår priserne på importen fra tredjelande, viser de foreliggende oplysninger fra Eurostat, at tredjelandenes priser i gennemsnit ligger højere end de berørte landes priser. I 1993 var de vejede gennemsnitlige priser på importen fra tredjelande - ifølge Eurostat - således 15 % højere end de vejede gennemsnitlige priser på varer fra de berørte lande. I 1996 var forskellen ca. 6 %.

(229) Hvis Rusland og De Forenede Arabiske Emirater ikke medregnes, var priserne på ubleget stof fra andre tredjelande i 1993 22 % højere end på varer fra de berørte lande. I 1996 var forskellen ca. 13 %.

(230) I 1996 havde kun fire lande en andel af markedet i Fællesskabet på over 2 %, nemlig Estland (2,6 %), Rusland (3 %), De Forenede Arabiske Emirater (3 %) og Thailand (4 %).

(231) Mellem 1993 og 1996 steg importen af den pågældende vare med oprindelse i Estland støt fra ca. 2 000 tons i 1993 til ca. 6 900 tons i 1996, og denne imports andel af markedet i Fællesskabet steg fra ca. 1 % til ca. 2,6 %. Priserne på denne import steg fra ca. 2 ECU til ca. 3,1 ECU pr. kg.

(232) Mellem 1993 og 1996 lå importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland konstant på ca. 8 000 tons, og denne imports andel af markedet i Fællesskabet lå stabilt på 3 %. Hvad angår priserne, fremgår det af oplysningerne fra Eurostat, at priserne lå forholdsvis stabilt på ca. 2,5 ECU pr. kg.

(233) Med hensyn til importen fra De Forenede Arabiske Emirater steg den betydeligt og nåede op på en andel af markedet i Fællesskabet på ca. 3 %. Spørgsmålet om mulighederne for svig i forbindelse med oprindelseserklæringen vedrørende det pågældende ublegede stof af bomuld er i øjeblikket ved at blive undersøgt. Priserne på denne eksport lå stabilt på ca. 3 ECU pr. kg mellem 1993 og 1996.

(234) Hvad angår Thailand, lå importen fra dette land stabilt på ca. 12 000 tons mellem 1993 og 1996, og denne imports andel af markedet i Fællesskabet forblev 4 %. Det skal bemærkes, at priserne på denne import ifølge Eurostat varierede fra 4 til 4,5 ECU pr. kg. dvs. den lå langt over de priser, som eksportørerne fra de berørte lande anvendte.

(235) Hvad angår andre tredjelande end Estland, Rusland, De Forenede Arabiske Emirater og Thailand, havde hvert af disse lande isoleret set kun en ringe andel af markedet i Fællesskabet og deres gennemsnitlige priser mellem 1993 og 1996 lå på højere niveauer end priserne på varer fra de berørte lande. I 1996 var priserne på varer fra disse andre tredjelande 10 % højere end priserne på varer fra de berørte lande.

(236) På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at selv om importen fra Estland, Rusland og De Forenede Arabiske Emirater også kan have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, har den ikke betydet, at der ikke er årsagssammenhæng mellem importen af varer fra de berørte lande og den væsentlige skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen.

4. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(237) EF-erhvervsgrenens negative situation faldt sammen med en stigning i importen fra de berørte lande (indtil der indførtes midlertidige antidumpingforanstaltninger i november 1996) og et betydeligt prisunderbud i forbindelse med denne import.

(238) Det kan ikke udelukkes, at andre faktorer, specielt importen fra Rusland og De Forenede Arabiske Emirater (på grund af denne imports stigende markedsandel og lave priser) og andre tredjelande med lave omkostninger, betragtet under et (på grund af denne imports betydelige og voksende markedsandel) kan have udøvet pres på EF-erhvervsgrenens priser og følgelig kan have bidraget til EF-erhvervsgrenens negative situation.

(239) Selv om visse andre tredjelande kan have bidraget til EF-erhvervsgrenens negative situation, må importen fra de berørte lande imidlertid særskilt betragtet anses for at have forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Undersøgelse af Fællesskabets interesser: Indhentning af oplysninger

(240) I henhold til artikel 21 i grundforordningen og for at vurdere Fællesskabets interesser korrekt foretog Kommissionen en undersøgelse af de sandsynlige virkninger for de berørte økonomiske aktiver af, om der indføres antidumpingforanstaltninger eller ej.

(241) Den efterfølgende undersøgelse er baseret på oplysninger fra alle interesserede parter med behørige beviser til støtte herfor.

(242) Kommissionen sendte særlige anmodninger om oplysninger i form af spørgeskemaer til 52 interesserede parter, som ansås for at være repræsentative for de forskellige sektorer uden for tekstilindustrien, som er direkte berørt af den omhandlede vare, nemlig spinderier, væverier, importører-forhandlere, færdigforarbejdningsvirksomheder, konverteringsvirksomheder og konfektionsvirksomheder.

(243) Nogle interesserede parter hævdede, at en sådan fremgangsmåde er en overtrædelse af grundforordningen, da denne ikke indeholder bestemmelser om stikprøver i forbindelse med undersøgelsen af Fællesskabets interesser.

(244) Denne fremgangsmåde kan imidlertid ikke betegnes som stikprøver. I modsætning til den procedure, der fulgtes i henhold til artikel 17 i grundforordningen, blev der taget hensyn til alle argumenter, som de interesserede parter fremførte, når disse var dokumenteret. Kommissionens tjenestegrene sendte særlige anmodninger til et begrænset antal parter for at indhente oplysninger på en systematisk måde, således at de kunne behandle de forskellige problemer samt komplettere og efterprøve de indhentede oplysninger.

(245) Kommissionen anmodede alle interesserede parter, som havde givet sig til kende, om at indgive oplysninger om produktion, salg, beskæftigelse og import for året 1996.

(246) Inden for hver type aktivitet blev der udvalgt selskaber fra forskellige medlemsstater i forhold til den pågældende aktivitets relative betydning i det pågældende land. Inden for hvert land, og hvor det var muligt, blev der valgt selskaber på grundlag af deres omsætning i Fællesskabet i forbindelse med den pågældende vare inden for kategorierne stor, lille og mellemstor. I den forbindelse blev et selskabs størrelse anset for at være en indikation med hensyn til dets evne til at forhandle priser.

(247) Inden for hver type aktivitet varierede antallet af udvalgte selskaber alt efter kategoriens betydning i forhold til den samlede omsætning, der var angivet for det pågældende land. Ved udvælgelsen af selskaber blev der lagt vægt på følgende kriterier: aktiviteter på provisionsbasis eller ej samt selskabets integrationsgrad og geografiske beliggenhed.

(248) De udvalgte selskabers identitet blev meddelt de interesserede parter, som fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil. Der blev taget behørigt hensyn til dokumenterede bemærkninger.

2. De pågældende økonomiske aktører

(249) De forskellige kategorier af økonomiske aktører, der er berørt af denne procedure, er anført nedenfor. Det bør understreges, at en betydelig del af denne industri er integreret vertikalt og omfatter en eller flere af nedennævnte aktiviteter.

a) Tidligere led i produktionskæden: Spinderier

(250) Disse forarbejder råbomuld til garn i en stærkt automatiseret proces. Garnet anvendes så til vævning af stoffet.

b) EF-erhvervsgrenen: Væverier

(251) Disse væver garnet til stof.

c) Brugere

(252) Færdigforarbejdningsvirksomheder: Det vævede stof bleges, trykkes, farves eller forarbejdes på anden vis. Disse funktioner udføres almindeligvis, men ikke altid, af samme virksomhed.

(253) Konfektionsvirksomheder: Det færdige stof tilskæres og syes med henblik på fremstilling af beklædning, boligtekstiler eller industrivarer. Dette er en meget arbejdskraftintensiv fase, hvor produktionsprocesserne normalt ikke er automatiserede.

d) Importører-forhandlere/konverteringsvirksomheder

(254) Disse leverer stof til Fællesskabets færdigforarbejdnings- og konfektionsvirksomheder, enten importeret eller indkøbt i Fællesskabet; konverteringsvirksomhederne benytter sig også af færdigforarbejdningsvirksomhederne med henblik på forarbejdning af stoffet i overensstemmelse med konfektionsvirksomhedernes specifikationer.

3. EF-erhvervsgrenen

a) Beskaffenhed og struktur

(255) Den samlede produktion af den pågældende vare til det bundne og det frie marked udgjorde ca. 317 000 tons i 1996. Den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare til det frie marked udgjorde ca. 92 000 tons i 1996. EF-erhvervsgrenen tegner sig for ca. 90 % af dette tal.

(256) EF-erhvervsgrenen består hovedsagelig af små og mellemstore virksomheder. Produktionsprocessen er stærkt automatiseret og kapitalintensiv. Der opnås betydelige stordriftsfordele ved at væve store mængder af samme konstruktion.

(257) Ubleget bomuldsstof er et mellemprodukt, som i høj grad er standardiseret og prisfølsomt, specielt for så vidt angår de mest almindelige konstruktioner, men også påvirket af modeændringer og efterspørgsel af begrænsede mængder på markedets nicheområder, hvor der kræves usædvanlige konstruktioner.

(258) Integrerede og ikke-integrerede væverier i Fællesskabet beskæftigede i 1996 i alt 40 000 personer i forbindelse med den pågældende vare. De ikke-integrerede producenter af den pågældende vare i Fællesskabet beskæftigelse ca. 12 000 personer.

b) EF-erhvervsgrenens levedygtighed

(259) EF-erhvervsgrenen er både levedygtig og konkurrencedygtig. Denne foreløbige vurdering er baseret på følgende elementer:

i) Investeringer og udskiftning af maskinparken

(260) Maskinparken udskiftes i gennemsnit ca. hvert syvende år. Selskaberne investerer i den nyeste og hurtigste teknologi for at opnå stordriftsfordele og for at kunne tilbyde et produkt, der kan konkurrere på prisen.

ii) EF-erhvervsgrenens involvering i udviklingen af ny teknologi

(261) Denne viser sig ved, at nogle af EF-producenterne i stikprøven deltager i nye forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende nye spindemetoder (8), som vil få positive følger for vævningen.

iii) Udvikling af nye konstruktioner til nye anvendelsesformål

(262) EF-producenterne er til stadighed med i udviklingen af nye konstruktioner. Dette er nødvendigt for at kunne blive på markedet ved at tilbyde nye produkter på områder, hvor konkurrencen fra tredjelande i begyndelsen er meget lav.

iv) Eksportpræstation

(263) EF-erhvervsgrenens eksport af den pågældende vare har været nogenlunde stabil med ca. 10 000 tons mellem 1993 og skadesundersøgelsesperioden

c) Følgevirkningerne af de tidligere foranstaltninger for EF-væverierne

(264) Kommissionen undersøgte følgevirkningerne for EF-erhvervsgrenen af de midlertidige foranstaltninger, der indførtes i forbindelse med den sidste procedure. Virkningerne bør vurderes på baggrund af det forhold, at de var af en begrænset varighed på seks måneder. Som allerede nævnt øgede EF-producenterne i stikprøven deres produktion og salg mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden og formindskede lagerbeholdningerne.

i) Stigning i salgsmængde

(265) Antidumpingtolden på den pågældende vare bevirkede en stigning i salgsmængden, som især bemærkes for de selskaber, der fremstiller standardvarer. De øgede mængder gav EF-producenterne mulighed for at nedbringe omkostningerne på grund af stordriftsfordele, hvilket havde en positiv indvirkning på rentabiliteten.

Eksempel: Selskab 1 (Tyskland).

Selskabets faste ordrer for perioden november 1996 til maj 1997 steg med 52 % i forhold til samme periode det foregående år, fra 13 300 tons til 20 000 tons.

For samme selskab øgedes salget på månedsbasis med 47 % mellem perioden november 1996 og maj 1997 i forhold til samme periode for det tidligere år, fra 1 900 tons til 2 800 tons, en stigning på 152 %.

Eksempel: Selskab 2 (Frankrig).

Følgevirkningerne af foranstaltningerne i form af stigning i salget blev vurderet i forbindelse med to konstruktioner, der udgjorde ca. 60 % af vedkommende selskabs salg af den pågældende vare i 1996. Mellem perioden november 1995 - maj 1996 og mellem november 1996 - maj 1997 steg salget af disse konstruktioner med 28 %, fra ca. 3 400 tons til ca. 4 300 tons.

Eksempel: Selskab 3 (Italien).

Mellem perioden november 1995 - maj 1996 og samme periode i 1996 - 1997 øgede selskabet det samlede salg af det pågældende stof med 35 %, fra 12 mio. m til 16,2 mio. m.

Eksempel: Selskab 4 (Portugal).

Salget af to af de mest importerede konstruktioner (20×20 og 30×30), fremstillet af dette selskab, steg med over 180 % mellem perioden januar - marts 1996 og samme periode i 1997, fra ca. 31 tons til ca. 90 tons.

ii) Nedsættelse af lagerbeholdningerne af den pågældende vare

(266) De midlertidige antidumpingforanstaltninger førte til en nedsættelse af lagerbeholdningerne. Dette bemærkes især i forbindelse med selskaber, der er specialiseret i standardkonstruktioner som 20×20, 30×30 og 40×40.

Eksempel: Selskab 1 (Frankrig).

Lagerbeholdningerne var ved udgangen af maj 1996 steget med 1 % i forhold til samme tidspunkt i 1995. Ved udgangen af maj 1997 var lagerbeholdningerne formindsket med 58 % i forhold til samme tidspunkt i 1996.

Eksempel: Selskab 2 (Frankrig).

Dette selskabs lagerbeholdninger var ved udgangen af maj 1996 faldet med 5 % i forhold til samme tidspunkt i 1995. Ved udgangen af maj 1997 var lagerbeholdningerne faldet med 34 % i forhold til samme tidspunkt i 1996.

Eksempel: Selskab 3 (Italien).

Dette selskabs lagerbeholdninger var ved udgangen af maj 1996 steget med 474 % i forhold til samme tidspunkt i 1995. Ved udgangen af maj 1997 var de faldet med 60 % i forhold til samme tidspunkt i 1996, dvs. fra 2,9 mio. m i 1996 til 1 mio. m i 1997.

iii) Priserne på den pågældende vare

(267) Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden faldt de af stikprøven omfattede EF-producenters vejede gennemsnitlige priser med 2 %. Dette kunne betyde, at fordelen ved foranstaltninger for EF-producenternes vedkommende, i det mindste på kort sigt, bestod i en stigning i salgsmængder. Disse tal synes at være i modstrid med påstanden om, at EF-producenterne ville benytte anledningen til at hæve priserne med et beløb svarende til antidumpingtolden.

(268) Det konkluderes derfor foreløbigt, at EF-producenterne i stikprøven havde fordel af den begrænsede periode, hvor foranstaltningerne var gældende, da de øgede produktion og salg og nedbragte lagerbeholdningerne.

d) Argumenter fremført af interesserede parter

i) Konkurrence fra anden import

(269) Det blev gjort gældende, at væverierne i Fællesskabet ikke ville kunne drage fordel af antidumpingtold, da importen af ubleget bomuldsstof fra de berørte lande ville blive erstattet med import af samme vare fra tredjelande.

(270) Det skal i den forbindelse bemærkes, at importen fra tredjelande steg i perioden fra 1993 til 1996, hvor der ikke fandtes foranstaltninger (bortset fra de sidste to måneder af 1996). Importen fra tredjelande steg fra ca. 76 000 tons i 1993 og kulminerede med ca. 104 500 i 1994. Importen faldt til ca. 90 000 tons i 1995 og steg igen til ca. 97 400 tons i 1996. I skadesundersøgelsesperioden steg importen til ca. 113 000.

(271) Tendensen i 1995 og 1996 viser, at importen fra andre tredjelande ikke er en varig alternativ forsyningskilde, sandsynligvis på grund af begrænset kapacitet og i nogle tilfælde standardvarer af lavere kvalitet.

(272) Ikke desto mindre har tredjelande lige som EF-erhvervsgrenen draget fordel af de midlertidige antidumpingforanstaltninger med hensyn til salg og markedsandele.

(273) Endvidere var importen fra andre tredjelande hele tiden meget spredt mellem 1993 og 1996: i 1993 tegnede 22 lande sig for ca. 70 % af den samlede import fra andre tredjelande (resten var fordelt på ikke mindre end 88 lande), og kun to lande havde en markedsandel i Fællesskabet på over 2 % (Rusland og Thailand). I 1996 udgjorde importen fra andre tredjelande ca. 97 400 tons. Omkring 75 % eksporteredes af 22 lande, hvoraf kun fire havde en markedsandel i Fællesskabet på over 2 % (Estland 2,6 %, Rusland 3,4 %, Thailand 5,4 % og De Forenede Arabiske Emirater 4,3 %).

(274) Spredningen af importen fra andre tredjelande (over 100 lande, som i alt tegnede sig for en markedsandel i Fællesskabet på 32 % i 1996) kunne berettige til at konkludere, at der i øjeblikket kun er begrænset kapacitet til rådighed i de enkelte tredjelande. Følgelig er der kun begrænset mulighed for, at disse lande vil kunne fremstå som en varig, alternativ forsyningskilde til importen fra de berørte lande (seks lande, som tegner sig for en markedsandel i Fællesskabet på 43 %).

(275) Kapacitetsbegrænsningen fremgår også af nogle af disse landes lave anvendelse af kontingenterne for kategori 2 i 1996 (Tjekkiet, Malaysia, Brasilien, Rumænien, Ungarn og Polen).

(276) Importen fra andre tredjelande er også omfattet af handelsaftaler. Importen fra tredjelande er også omfattet af kontingenter eller frivillige eksportbegrænsningsordninger som f.eks. Rusland (kontingentudnyttelse på 91 % i 1996), Thailand (97,4 %) og Malaysia (75 %).

(277) Bortset fra Rusland, De Forenede Arabiske Emirater og Zimbabwe, ligger priserne på importen fra andre tredjelande (76 % af den samlede eksport fra alle tredjelande) gennemsnitligt højere end priserne på importen fra de berørte lande. I 1993 var priserne på importen fra disse andre tredjelande 26 % højere end priserne på importen fra de berørte lande, og forskellen var 14 % i 1996. I skadesundersøgelsesperioden var forskellen ca. 6 %.

(278) I Ruslands tilfælde er det blevet hævdet, at ubleget stof almindeligvis er af lavere kvalitet end varen fra de berørte lande og andre tredjelande. Med hensyn til De Forenede Arabiske Emirater kunne stigningen i eksporten skyldes svig i forbindelse med oprindelseserklæringen vedrørende det pågældende ublegede bomuld, hvilket i øjeblikket undersøges.

(279) Det konkluderes foreløbigt, at det på grund af spredte importkilder, begrænset kapacitet i de enkelte tredjelande, prisniveauet og forekomsten af kontingenter og handelsordninger ikke er sandsynligt, at importen fra de pågældende lande vil udgøre en varig og stabil alternativ forsyningskilde, som kunne forhindre EF-erhvervsgrenen i at drage fordel af antidumpingforanstaltninger.

ii) Importsubstitution: Færdigforarbejdede varer

(280) Flere interesserede parter gjorde gældende, at hvis der indføres antidumpingforanstaltninger på importen af ubleget bomuldsstof, vil der ske en omlægning til import af færdigforarbejdet stof og følgelig en udligning af eventuelle fordele for EF-erhvervsgrenen. Til støtte for deres påstand nævnte parterne den stigning, der havde været i importen af færdigforarbejdet stof mellem perioden januar - april 1996 og samme periode i 1997.

(281) Importen af færdigforarbejdet stof mellem 1993 og 1996 viser en gradvis stigning i absolutte tal, fra ca. 45 000 tons i 1993 til ca. 47 500 tons i 1996. Denne tendens er også tydelig i forbindelse med færdigforarbejdet stof med indhold af bomuld på under 85 vægtprocent, hvor importen steg fra ca. 4 700 tons i 1993 til ca. 7 000 tons i 1996, alt dette skete på et tidspunkt, hvor der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger. Mellem 1996 og slutningen af skadesundersøgelsesperioden steg importen af færdigforarbejdet stof fra 47 500 tons til 53 000 tons.

(282) En sammenligning af importtallene for færdigforarbejdet stof i perioden november 1996 til maj 1997 (periode med midlertidige foranstaltninger) og samme periode i 1994, 1995 og 1996 viser, at importen af færdigforarbejdet stof steg fra ca. 25 500 tons i perioden 1993 - 1994 til ca. 32 000 tons i samme periode 1996 - 1997.

(283) I importen af færdigforarbejdet stof med indhold af bomuld på henholdsvis 85 vægtprocent og derover og færdigforarbejdet stof med indhold af bomuld på under 85 vægtprocent har der været en stigning i de senere år, som sandsynligvis faldt sammen med udviklingen i forarbejdningsfaciliteterne i tredjelande. Det ville være vanskeligt at antage, at denne udvikling udelukkende eller hovedsagelig skulle skyldes antidumpingforanstaltninger, da der ikke fandtes foranstaltninger i det meste af den undersøgte periode. Dette bekræftes yderligere af en analyse af tallene for den periode, hvor der var foranstaltninger.

(284) Mellem 1993 og 1996 steg importen af farvet og trykt stof; mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden var importen af farvet og trykt stof forholdsvis stabil. Det kan konkluderes, at en antidumpingtold på importen af ubleget stof ikke vil bevirke en omlægning til import af farvet og trykt stof. Det kan således konkluderes foreløbigt, at stigninger i importen af disse stoffer i perioden fra 1993 til skadesundersøgelsesperioden og i fremtiden vil kunne tilskrives udviklingen i tekstilhandelen i eksportlandene henimod varer med større værditilvækst.

(285) Mellem 1993 og 1996 faldt importen af bleget stof fra 13 000 tons til 10 300 tons. Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden steg importen af bleget stof til over gennemsnittet for de andre færdige varer, fra ca. 10 300 tons til ca. 15 000 tons.

(286) Stigningen på ca. 5 000 tons mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden (SP) kan opdeles således:

>TABELPOSITION>

(287) Omkostningerne til blegning står i direkte forhold til stoffets vægt. For et stof af 120 g pr. m² udgør omkostningerne til blegning ca. 0,6 ECU pr. kg. Omkostningerne stiger 10-15 % i forbindelse med et stof af ca. 200 g pr. m². Da gennemsnitsvægten af importeret bleget stof er 130-200 g pr. m², og blegningsomkostningerne derfor kan anslås til ca. 0,8 ECU pr. kg, er det næppe økonomisk rentabelt at omlægge til import af bleget stof.

>TABELPOSITION>

(288) Priserne på importeret bleget stof er i alle tilfælde højere end priserne på importeret ubleget stof plus en anslået antidumpingtold på 15 %, undtagen for Indien og Pakistan. Importpriserne på bleget stof er også højere end importpriserne på ubleget stof plus en antidumpingtold på 15 % og omkostningerne til blegning i Fællesskabet.

(289) Der ville ikke være nogen økonomisk begrundelse for en import af bleget stof i forbindelse med de berørte lande, bortset fra Indien og Pakistan ej heller i forbindelse med andre berørte tredjelande.

I Indiens og Pakistans tilfælde ville en økonomisk begrundelse, selv om en sådan er mulig, være af minimal betydning i betragtning af, at blegning indgår som en integreret del i en aktivitet, der bl.a. omfatter trykning og endog konfektion; den nødvendige kvalitetskontrol og tilfredsstillelse af kundernes krav ville begrænse mulighederne for en større omlægning til import af bleget stof af nogen væsentlig betydning. Det fremgår af oplysningerne fra flere parter, at det i perioden med midlertidige foranstaltninger viste sig at være for dyrt at importere bleget stof på grund af stoffets lave kvalitet.

(290) Oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, viser også, at der kan have været tale om svindel ved, at en del for-bleget stof (såkaldt »flygtigt farvet stof«, der i øjeblikket klassificeres som ubleget stof) er blevet angivet som bleget stof. Det kan derfor ikke udelukkes, at den noterede stigning i importen af bleget stof er mindre end det lader til.

(291) Det konkluderes derfor foreløbigt, at der i betragtning af de priser og omkostninger, der er observeret i skadesundersøgelsesperioden, ikke synes at være nogen økonomisk begrundelse for, at en antidumpingtold skulle bevirke store stigninger i importen af bleget stof.

Manglen på en økonomisk begrundelse for at importere bleget stof synes ikke at stemme overens med den observerede stigning i importen af bleget stof på ca. 5 000 tons mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden, også selv om der eventuelt har været tale om svindel. Dette spørgsmål vil blive undersøgt yderligere.

(292) Færdigforarbejdet stof er også omfattet af kvantitative begrænsninger, og en mulig omlægning af importen fra ubleget stof til forarbejdet stof ville desuden være begrænset til den fastsatte kontingentmængde.

Bleget stof indgår i kontingentet for kategori 2, som omfatter alle ublegede og forarbejde stoffer henholdsvis med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover og med indhold af bomuld på under 85 vægtprocent. Farvet og trykt stof indgår i delkontingentet for kategori 2 a, som omfatter særlig trykt og farvet stof såvel som farvet garn, ligeledes henholdsvis med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover og med indhold af bomuld på under 85 vægtprocent. For delkontingentet for kategori 2 a er der fastsat importlofter, som ikke kan overskrides. Overførsel fra kategori 2 til kategori 2 a er ikke mulig.

Importen af færdigforarbejdet stof fra Indien, Pakistan, Indonesien og Kina er omfattet af kontingenter. Importen af færdigforarbejdet stof fra Egypten er omfattet af frivillige eksportbegrænsninger. Importen af færdigforarbejdet stof fra Tyrkiet er ikke omfattet af kontingenter siden 1996. Importen af færdigforarbejdet stof fra andre vigtige tredjelande, som eksporterer disse varer, er også omfattet af kontingenter.

(293) Importen af bleget stof udgør ca. 2 % af forbruget i Fællesskabet af færdigforarbejdet stof. Som nævnt indgår det i MFA-kontingentet for kategori 2, som omfatter alle ublegede og færdigforarbejdede stoffer henholdsvis med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover og med indhold af bomuld på under 85 vægtprocent.

Udnyttelsen af kontingentet for kategori 2 er høj (63 %). Kontingentet har således ikke forhindret, at importeret ubleget stof med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover er trængt stærkt ind på markedet (74 % af det samlede forbrug i Fællesskabet på det frie marked).

Udnyttelsen af kontingentet i 1996 for Indien, Indonesien, Pakistan og Folkerepublikken Kina lå på mellem 76 % og 106 %. For Egypten, som er omfattet af frivillige eksportbegrænsninger, var udnyttelsen af de fastsatte mængder for kategori 2 77 % i 1996.

Selv om kontingentet for kategori 2 efter indførelse af en antidumpingtold på 15 % teoretisk set kunne blive udnyttet helt til import af bleget stof i stedet for ubleget stof, ville det være usandsynligt, at det ville ske, på grund af manglen på en økonomisk begrundelse for en sådan omlægning.

(294) Trykt og farvet stof er omfattet af kategori 2 a. Kontingentet for kategori 2 a udnyttes på et lavere niveau (40 %). Denne lavere udnyttelse falder sammen med en mindre import af trykt og farvet stof (ca. 8 % af markedet). Det ses således, at markedet i Fællesskabet for færdigforarbejdet stof fortrinsvis forsynes fra færdigforarbejdningsvirksomhederne i EF; dette skyldes sandsynligvis disse virksomheders knowhow, fleksibilitet i forbindelse med modeændringer samt kvalitet.

(295) Åbnede kontingenter for kategori 2 a (96 000 tons) udgør ca. 82 % af Fællesskabets samlede import af færdigforarbejdet stof i kategori 2 a. Kontingentet omfatter næsten alle såkaldte »lav-omkostningseksportører«, og de vigtigste andre eksportører er USA, Schweiz og Japan. Tyrkiet har ikke været omfattet af kontingenter siden 1996. Kontingentudnyttelsen var 41 % i 1996. I 1996 udgjorde importen af færdigforarbejdet stof fra lav-omkostningslandene ca. 3 % af det samlede forbrug i Fællesskabet af færdigforarbejdet stof.

(296) De syv vigtigste eksportlande, som er omfattet af kontingenter, tegnede sig for ca. 55 % af de samlede kontingentmængder. Disse syv lande ligger blandt de ti vigtigste eksportører af færdigforarbejdet stof til Fællesskabet. Kontingentudnyttelsen for Indien, Indonesien, Pakistan og Folkerepublikken Kina var i 1996 mellem 48 % og 82 %. Der findes ikke noget delkontingent for kategori 2 a for Egypten.

(297) Det uudnyttede kontingent for færdigforarbejdet stof for 1996 var teoretisk set på 55 000 tons, svarende til 7 % af det samlede forbrug i Fællesskabet af færdigforarbejdet stof med indhold af bomuld på over 50 %. Den højest mulige udvidelsesmargen anslås til ca. 20 000 - 25 000 tons, svarende til ca. 3,6 % af det samlede forbrug i Fællesskabet af færdigforarbejdet stof, da nogle lande ikke er i stand til at producere i øjeblikket (det tidligere Jugoslavien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina . . .), nogle lande ikke længere producerer færdigforarbejdet stof (Hongkong, Singapore . . .), og nogle lande allerede producerer med den højest mulige kapacitet (landene i Central- og Østeuropa . . . )

(298) En udvidelse af importen af færdigforarbejdet stof, som for øjeblikket er omfattet af kontingenter, ville således ikke overstige 25 000 tons (3,6 % af det samlede forbrug i Fællesskabet af færdigforarbejdet stof).

(299) Der har ikke været kontingenter for de østeuropæiske lande siden 1998. En betydelig udvidelse af eksporten af færdigforarbejdet stof fra disse lande ville imidlertid kræve massive udenlandske investeringer i landene, som traditionelt set ikke har den nødvendige knowhow på området, og det vil sandsynligvis heller ikke være tilfældet på mellemlang sigt.

(300) Der har ikke været noget kontingent for Tyrkiet siden 1996. Omlægningen fra ubleget stof til færdigforarbejdet stof synes imidlertid allerede at have fundet sted i perioden mellem 1994 og 1996, hvor der ikke var antidumpingforanstaltninger (bortset fra en meget kort periode, nemlig de to sidste måneder af 1996).

(301) Hvad angår Egypten forekommer en væsentlig stigning i eksporten af færdigforarbejdet stof usandsynlig, da Egypten ikke synes at have den nødvendige knowhow navnlig i betragtning af Egyptens hidtidige eksporttendens.

(302) Det blev foreløbigt fastslået, at importen af færdigforarbejdet stof steg på et tidspunkt, hvor der ikke var antidumpingforanstaltninger.

(303) Det blev også fastslået, at importen af trykt og farvet stof forblev forholdsvis stabil i perioden med midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(304) Hvad angår bleget stof, synes der ikke at være nogen økonomisk begrundelse for stigningen i denne import i perioden med midlertidige antidumpingtold, og at den skulle være et middel til at undgå antidumpingtold.

(305) Mulighederne for omlægning fra ubleget stof til færdigforarbejdet stof vil være begrænsede på grund af eksistensen af kvantitative begrænsninger.

iii) Begrænset kapacitet til rådighed i Fællesskabet

(306) Nogle parter hævdede, at hvis der indførtes foranstaltninger, ville EF-producenterne ikke kunne få fordel af dem, da de allerede producerer med højeste kapacitet, og der ville således blive forsyningsmangel.

(307) Det skal i den forbindelse bemærkes, at kapaciteten i vævesektoren kan øges og formindskes med en vis fleksibilitet. Kapaciteten afhænger fortrinsvis af antallet af disponible maskiner (væve), deres hastighed og maskinarbejdstimer; arbejdskraften spiller ikke en altdominerende rolle, da industrien er stærkt automatiseret.

(308) Hvad angår vævene, kan kapaciteten øges og formindskes i overensstemmelse med vævenes antal og hastighed. Under negative økonomiske omstændigheder har producenterne tendens til at nedsætte antallet af maskiner og erstatte dem med den hurtigste teknik for at nedsætte enhedsomkostningerne. Kapaciteten kan derfor øges/formindskes med en vis fleksibilitet.

(309) Mellem 1993 og 1996 faldt antallet af maskinarbejdstimer hos EF-producenterne i stikprøven med 7,5 %. Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden steg antallet af maskintimer imidlertid med 3 %. Kapaciteten kan således øges ved at øge antallet af maskinarbejdstimer.

(310) Endvidere deles der ved vævningen af den pågældende vare udstyr og arbejdskraft med andre typer stoffer (polybomuld, syntetisk stof . . .). Derfor kan kapacitetsudnyttelsen tilpasses kravene på markedet. Det blev i den henseende konstateret, at der ikke er fysiske begrænsninger for produktionskapaciteten. De vigtigste omkostninger i forbindelse med indtræden på markedet eller en udvidelse inden for dette er den nødvendige kapital til indkøb af maskiner (en væv koster i gennemsnit mellem 100 000 og 150 000 ECU).

(311) Der er ikke observeret forsyningsmangel i perioden med de tidligere antidumpingforanstaltninger. Det fremgår af udviklingen i det synlige forbrug i Fællesskabet, at dette steg beskedent med 3 % mellem 1993 og 1995. Mellem 1995 og 1996 steg det ca. 9 %, sandsynligvis på grund af en kraftig stigning i importen som følge af meddelelse om antidumpingforanstaltninger. Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden faldt det synlige forbrug beskedent med 3 %, men dette repræsenterede alligevel en stigning på 5 % i forhold til 1995.

iv) Konklusion

(312) Det konkluderes foreløbigt, at der er en stigende tendens i importen af færdigforarbejdet stof, som sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden, uanset om der indføres antidumpingforanstaltninger eller ej. Det konkluderes også, at indførelsen af told kunne have fremskyndet denne tendens i forbindelse med bleget stof. Ifølge de foreliggende oplysninger synes der ikke at være nogen økonomisk begrundelse for en omlægning hen imod import af bleget stof som et middel til at undgå antidumpingtold på importen af ubleget stof. Det konkluderes ligeledes, at en eventuel kraftig stigning i importen af færdigforarbejdet stof vil være stærk begrænset på grund af eksistensen af særlige kontingenter for disse varer, såvel som på grund af de fordele, EF-færdigforarbejdningsvirksomhederne har komparativt set med hensyn til knowhow.

(313) Det kan således ikke anses for sandsynligt, at EF-producenterne vil være forhindret i at drage fordel at antidumpingforanstaltninger på grund af kapacitetsbegrænsninger.

(314) På baggrund af ovenstående betragtninger forventes det ikke, at en stigning i importen af færdigforarbejdet stof efter indførelse af antidumpingforanstaltninger, vil svække eventuelle fordelagtige virkninger for EF-producenterne.

e) Følgevirkningerne af at indføre foranstaltninger

(315) Følgevirkningerne af de midlertidige antidumpingforanstaltninger i perioden november 1996 og maj 1997 giver et fingerpeg om, de mulige virkninger af at indføre antidumpingforanstaltninger i denne procedure.

(316) Det kan for det første forventes, at EF-producenterne vil øge deres markedsandel i Fællesskabet som følge af et større salg. For det andet kan det forventes, at kapacitetsudnyttelsen vil stige og føre til en produktionsstigning, som vil give EF-producenterne mulighed for at nedsætte enhedsomkostningerne. Hvad angår priserne, kan der, selv om der blev observeret et vist prisfald i perioden med de tidligere midlertidige foranstaltninger, forventes en beskeden prisstigning på længere sigt, om end ikke med et beløb svarende til en eventuel told. Med hensyn til kapaciteten forventes det, at EF-producenterne vil øge kapacitetsudnyttelsen i form af en stigende produktion, hvorved de vil få mulighed for at nedbringe enhedsomkostningerne. Som konklusion kan det forventes, at EF-producenterne med stigende produktion og salg på den ene side og nedsatte enhedsomkostninger på den anden side vil kunne genskabe rentabiliteten.

f) Følgevirkningerne af ikke at indføre foranstaltninger

(317) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, forventes det, at den nedadgående tendens, der er observeret i perioden mellem 1993 og 1996, vil fortsætte.

(318) En yderligere udhuling af EF-erhvervsgrenens rentabilitet vil bringe aktiviteterne i fare og føre til virksomhedslukninger og tab af arbejdspladser. Oplysningerne fra EF-producenterne i stikprøven viser, at tabene i de sidste tre år er blevet båret ved, at virksomhederne har trukket på reserverne. Fortsætter denne situation i fremtiden, forventes det, at virksomhederne ikke vil kunne blive ved med at være aktive i sektoren.

(319) I bomuldsindustrien udgør de ikke-integrerede væverier et alternativ til de integrerede væverier og importen af bomuldsstoffer og bidrager således til den sektors generelle fleksibilitet såvel som dens samlede konkurrencedygtighed. Forsvinder en sådan alternativ forsyningskilde, vil det få negative følger ikke bare for spinderierne, men også for industrierne i senere produktionsled som helhed.

4. Forsyningsindustrien: Spinderierne

a) Spindeindustriens situation

i) Generelle data vedrørende EF-spinderierne

(320) Den samlede produktion af bomuldsgarn i Fællesskabet (majoritets- og ikke majoritetsbomuldsstoffer) lå på ca. 805 000 tons i 1996 (9). EF-industrien i senere produktionsled udgør det vigtigste marked for den samlede garnproduktion i Fællesskabet, da den aftager ca. 95 % af produktionen.

(321) Den tilsvarende beskæftigelse omfattede 68 000 personer i 1996, heri indbefattet både integrerede og ikke-integrerede spinderier, idet beskæftigelsen i ikke-integrerede spinderier anslås til ca. 20 400 personer (10). Beskæftigelsen i forbindelse med ikke-integrerede spinderiers produktion af garn med indhold at bomuld på 85 vægtprocent og derover anslås til 9 800.

(322) Garnforbruget i Fællesskabet udgjorde ca. 1 mio. tons i 1996. Forbruget af garn med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover var ca. 758 000 tons og af garn med indhold af bomuld på under 85 vægtprocent ca. 243 000 tons (11).

ii) Yderligere analyse af data vedrørende EF-spinderierne

(323) Spinderier, som besvarede spørgeskemaet vedrørende Fællesskabets interesser, nedsatte deres produktion af garn med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover fra ca. 38 000 tons i 1995 til ca. 35 000 tons i 1996. De pågældende spinderier producerede både rotor- og ringspundet garn.

(324) Disse virksomheders salg i Fællesskabet faldt fra ca. 37 000 tons i 1995 til ca. 31 500 tons i 1996. Salgsværdien faldt fra ca. 107 mio. ECU i 1995 til ca. 98 mio. ECU i 1996.

(325) Mellem 1996 og skadesundersøgelsesperioden, som delvis faldt sammen med perioden med midlertidige foranstaltninger, steg produktionen fra ca. 35 000 tons til ca. 35 500 tons. Salgsmængden steg fra ca. 31 500 tons til ca. 32 600 tons. Salgsværdien steg fra ca. 98 mio. ECU til ca. 108 mio. ECU.

(326) Virksomhederne havde vejede gennemsnitlige tab på 3,7 % i 1995 og 4,6 % i 1996.

(327) Investeringerne faldt fra 8,7 mio. ECU i 1995 til ca. 5,8 mio. ECU i 1996, dvs. med ca. 33 %.

(328) De pågældende spinderiers samlede beskæftigelse faldt fra ca. 2 240 personer i 1995 til ca. 1 800 personer i 1997.

b) Følgevirkningerne af at indføre/ikke at indføre foranstaltninger

(329) Ca. 95 % af den samlede garnproduktion (henholdsvis med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover og med indhold af bomuld på under 85 vægtprocent) i Fællesskabet er bestemt til EF-industrien i senere produktionsled. 44 % af det samlede forbrug i Fællesskabet af garn med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover er bestemt til anvendelse i EF-væveindustrien. På baggrund af EF-garnproducenters andel (70 %) af EF-markedet for garn med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover anses det, at spinderierne er afhængige af væverierne for ca. 30 % af deres produktion. Derfor vil en omfattende nedgang i EF-produktionen af den pågældende vare berøre spinderierne i væsentligt omfang.

(330) Dette fremgår også klart af udviklingen i salgs- og produktionstendenserne for de spinderier, hvis data blev yderligere analyseret, som fulgte den generelle tendens for EF-væverierne.

(331) Denne gensidige afhængighed betyder, at en nedgang i Fællesskabets produktion af den pågældende vare sandsynligvis vil berøre EF-spinderierne betydeligt. Under disse omstændigheder kan det antages, at enhver forbedring for EF-væveindustrien vil have positive virkninger for EF-spinderierne på grund af den gensidige afhængighed.

5. Integrerede producenter

a) Industriens beskaffenhed og struktur

(332) Integrerede producenter er producenter, som i deres virksomhed også tæller vævning og andre aktiviteter i tidligere og senere produktionsled helt frem til konfektionsvarer. Disse selskaber anvender deres egen produktion af ubleget bomuldsstof som råmateriale i et senere led i produktionskæden.

(333) Den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare i 1996 udgjorde 317 000 tons. En andel på ca. 224 500 tons af denne produktion kunne tilskrives de integrerede væverier.

(334) Disse integrerede væverier anslås til at beskæftige ca. 24 000 personer.

b) Følgevirkningerne af at indføre/ikke at indføre foranstaltninger

(335) Det er på den ene side blevet anført, at integrerede producenter ville have interesse i foranstaltninger, da deres færdigforarbejdede eller konfektionerede varer i øjeblikket konkurrerer med samme varer, som er fremstillet på grundlag af ublegede stoffer importeret til dumpingpriser. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil de integrerede producenter fortsat skulle lide under ugunstige omkostningsbetingelser, som kunne føre til, at de helt ophørte med vævning inden for virksomheden.

(336) På den anden side er det blevet anført, at de integrerede producenter har behov for adgang til billige råvarer i deres blandede produktion af selvproduceret og importeret ubleget bomuldsstof for stadig at kunne konkurrere med konfektionsvarer, som importeres til lave priser.

(337) Følgende bør nævnes i den forbindelse:

- De integrerede producenter, som ikke importerer ubleget stof, vil kunne drage fordel af foranstaltninger, da de især konkurrerer med importvarerne, der giver andre EF-producenter mulighed for at udbyde konfektionsvarer til lavere priser.

- For de integrerede producenter, som importerer ubleget stof, vil følgevirkningerne af foranstaltninger være forskellige alt efter deres afhængighed af importerede varer fra de berørte lande.

- Konfektionerede varer som sengelinned er allerede omfattet af antidumpingforanstaltninger. Importen af sengelinned til illoyalt lave priser fra lavomkostningstredjelande udgør derfor i øjeblikket ikke nogen virkelig trussel for de integrerede producenter i forbindelse med konfektionerede varer. Det skal bemærkes, at sengelinned udgør ca. 30 % af konfektionsindustriens forbrug af den pågældende vare.

- Produktionen til internt brug af den pågældende vare udgjorde i 1996 ca. 60 % af EF-færdigforarbejdningsindustriens samlede forarbejdning af ubleget stof med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover, hvilket forklarer de integrerede producenters betydning i denne sammenhæng.

6. Industrierne i senere led i produktionskæden: Færdigforarbejdnings-, konverterings-, import- og konfektionsvirksomheder

a) Færdigforarbejdningsvirksomheder

i) Den pågældende industris beskaffenhed og struktur

(338) Færdigforarbejdningsvirksomheder forarbejder ubleget stof til en færdigvare (bleget, farvet, trykt). De kan arbejde på provisionsbasis eller være integreret i en gruppe, som udfører tilhørende aktiviteter i tidligere eller senere led i produktionskæden. Virksomheder, som arbejder på provisionsbasis, får råmaterialerne fra en mellemmand - konverteringsvirksomhed - og overtager ikke ejendomsretten til stoffet.

Forholdet mellem de færdigforarbejdningsvirksomheder, der arbejder på provisionsbasis, og dem, der ikke arbejder på provisionsbasis, er blevet fastlagt på grundlag af oplysninger vedrørende Italien, som tegnede sig for ca. 35 % af de samlede færdigforarbejdningsaktiviteter i Fællesskabet i 1996. I 1994 blev 88 % af de samlede færdigforarbejdningsaktiviteter udført på provisionsbasis. Hvis det antages, at denne procentsats kan være lavere i andre lande, forekommer det rimeligt at antage, at mellem 65 % og 70 % af de samlede færdigforarbejdningsaktiviteter i Fællesskabet udføres på provisionsbasis.

Færdigforarbejdningsindustrien er en kapitalintensiv sektor, inden for hvilken der hersker en stærk priskonkurrence. Det færdigforarbejdede stof giver bredere muligheder for differentiering og højere værditilvækst, selv om det i nogle tilfælde er temmelig standardiseret (simple mønstre og farver). Det er meget modefølsomt, og der er derfor en tendens til, at mønstrene varierer fra år til år. Interesserede parter har endvidere nævnt, at følgende faktorer er vigtige for en vurdering af konkurrencedygtigheden: kvalitet, leveringstid, leveringspålidelighed, hurtig respons, (mulighed for at ændre produktet under processen), nært forhold til kunderne, serviceydelser såvel som mulighed for færdigforarbejdning af små mængder stof.

Dette forklarer, hvorfor stoffer, der færdigforarbejdes i Fællesskabet, generelt set kan forventes at fastholde en fordel sammenholdt med importerede færdigforarbejdede stoffer.

Importens indtrængen på markedet er meget svag (ca. 10 % af det samlede forbrug i 1996), hvor såkaldte lavomkostningslande tegner sig for ca. 6 % og lande som USA, Schweiz og Japan for ca. 4 %.

(339) EF-færdigforarbejdningsindustrien forarbejdede i alt ca. 533 000 tons af den pågældende vare i 1996.

(340) Forbruget i Fællesskabet af færdigforarbejdet stof i 1996 kan opdeles således:

>TABELPOSITION>

(341) En undersøgelse af markedet i Fællesskabet for færdigforarbejdet stof i 1996 viser kun en mindre andel for importen fra tredjelande. Importen af færdigforarbejdet stof fra de berørte lande udgjorde således ca. 4 %, idet tredjelandenes andel var 6 %. EF-færdigforarbejdningsvirksomhederne tegnede sig for 90 % af markedet i Fællesskabet for færdigforarbejdet stof.

(342) Den samlede beskæftigelse i færdigforarbejdningssektoren i 1996 blev anslået til ca. 134 000 ansatte (12). Beskæftigelsen i færdigforarbejdningssektoren svarende til produktionen af stoffer med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover af enhver oprindelse blev anslået til ca. 27 000 personer. I forbindelse med dette tal bør der tages hensyn til, at importen fra de undersøgte lande kun tegner sig for 43 % af det råmateriale (ubleget stof med indhold af bomuld på 85 vægtprocent og derover), der anvendes af denne sektor.

ii) Yderligere analyse af data vedrørende EF-færdigforarbejdningsvirksomheder

(343) Analysen i dette afsnit angår oplysningerne fra de interesserede parter, der besvarede det spørgeskema, som Kommissionen udsendte for at efterprøve særlige aspekter i forbindelse med undersøgelsen vedrørende Fællesskabets interesser.

- Færdigforarbejdningsvirksomheder, som arbejder på provisionsbasis.

(344) Omsætningen i forbindelse med den pågældende vare faldt med 3,1 % mellem 1995 og 1996 og steg med 15 % mellem 1996 og 1997, hvor der var midlertidige antidumpingforanstaltninger gældende en del af tiden.

Den stofmængde, som disse virksomheder forarbejdede - udtrykt i meter - faldt med 6,7 % mellem 1995 og 1996 og steg med 7,3 % mellem 1996 og 1997.

Virksomhedernes vejede gennemsnitlige rentabilitet faldt fra 15 % i 1995 til 14 % i 1996.

Virksomhedernes samlede beskæftigelse faldt fra 1 308 personer i 1995 til 1 234 personer i 1997.

- Færdigforarbejdningsvirksomheder, som ikke arbejder på provisionsbasis (rene færdigforarbejdningsvirksomheder og virksomheder, der er integreret i konfektionsfunktioner).

(345) Omsætningen i forbindelse med færdigforarbejdningsaktiviteter vedrørende den pågældende vare faldt med ca. 1,1 % mellem 1995 og 1996, fra 180 mio. ECU til ca. 178 mio. ECU. Mellem 1996 og 1997 steg omsætningen til ca. 185 mio. ECU, dvs. med ca. 14 %.

Den færdigforarbejdede stofmængde lå stabilt på ca. 12 900 tons mellem 1995 og 1997.

Den vejede gennemsnitlige rentabilitet for disse virksomheder udviklede sig som følger mellem 1995 og 1996: for rene færdigforarbejdningsvirksomheder faldt den fra ca. 8 % til ca. 5 %; for integrerede færdigforarbejdningsvirksomheder i senere produktionsled steg rentabiliteten fra 1,1 % til 2,3 %. Det skal bemærkes, at der er tale om rentabiliteten i forbindelse med virksomhedens samlede udbytte på salg og ikke kun direkte i forbindelse med den pågældende vare/aktivitet.

Disse færdigforarbejdningsvirksomheders samlede beskæftigelse faldt fra 2 463 ansatte i 1995 til 2 339 ansatte i 1996 og 2 219 ansatte i 1997.

iii) Følgevirkningerne af at indføre antidumpingforanstaltninger

(346) Kommissionen undersøgte stigningen i priserne på ubleget bomuldsstof efter indførelsen af de tidligere midlertidige foranstaltninger.

Det fremgår af oplysningerne fra de forskellige samarbejdsvillige parter, at prisen på importeret ubleget bomuldsstof af enhver oprindelse lå på 5,6 % mellem 1996 og 1997, selv om den midlertidige told gennemsnitligt var ca. 15 %. Til beregningen af prisen anvendtes ikke oplysningerne fra en af besvarelserne: det fremgik af denne, at det pågældende selskab købte ubleget bomuldsstof til priser, som i gennemsnit faldt 3,3 % mellem 1996 og 1997; da selskabet indkøbte ca. 87 % af det ublegede stof fra kilder i EF i 1996, blev det anset for hensigtsmæssigt at holde det uden for beregningen af prisstigningen.

I samme periode faldt gennemsnitspriserne på importen fra andre tredjelande som anført i Eurostat med ca. 1 %, samtidig med at EF-producenternes priser faldt med ca. 2 % i gennemsnit. Dette modsiger påstanden om, at andre tredjelande og europæiske væverier vil benytte lejligheden til at øge deres egne priser på den pågældende vare med toldbeløbet hvis der blev indført antidumpingtold.

(347) For at vurdere følgevirkningerne af at indføre antidumpingforanstaltninger for prisen på færdigforarbejdet stof undersøgte Kommissionen først den gennemsnitlige omkostningsstigning for ubleget bomuldsstof, som solgtes til færdigforarbejdningsvirksomhederne, og dernæst omkostningerne til ubleget stof, udtrykt i procent af de samlede produktionsomkostninger for færdigforarbejdet stof.

Af besvarelserne af spørgeskemaet vedrørende Fællesskabets interesser fremgår det, at omkostningerne til importeret ubleget bomuldsstof fra de forskellige oprindelser mellem 1996 og 1997 steg med 5,6 %, og at størstedelen af stoffet havde oprindelse i de seks berørte lande.

I gennemsnit steg prisen på ubleget bomuldsstof af enhver oprindelse, som solgtes til disse færdigforarbejdningsvirksomheder, med 2,2 %. Dette modsiger visse parters påstand om, at alle priser på ubleget bomuldsstof ville stige med et beløb svarende til den indførte antidumpingtold.

Af samme besvarelser fremgår det, at omkostningerne for ubleget stof indvirker med mellem 16 % og 52 % på de samlede omkostninger for færdigforarbejdet stof, afhængigt af den værdi, der tilføjes ved de forskellige færdigforarbejdningsprocesser, idet der i gennemsnit er tale om 41 %.

Anvendelse af de to ovennævnte elementer ville automatisk have ført til en stigning i omkostningerne for færdigforarbejdet stof på 0,9 % (2,2 % ganget med 41 %).

(348) Af samme besvarelser fra færdigforarbejdningsvirksomheder, som ikke arbejder på provisionsbasis, fremgår det, at priserne på færdigforarbejdet stof steg med ca. 5,6 % mellem 1996 og 1997, hvilket faldt sammen med indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Denne prisstigning må sammenlignes med en normal årlig prisstigning på 1-2 %.

Af ovenstående kan det med sikkerhed konkluderes, at prisstigningen på færdigforarbejdet stof har været højere end de automatiske følgevirkninger af den midlertidige antidumpingtold på omkostningerne for ubleget bomuldsstof og den normale årlige prisstigning. Dette fører til den konklusion, at færdigforarbejdningssektoren både har været i stand til at overvælte tolden på næste trin i kæden og til at øge fortjenesten.

Undersøgelsen af den gennemsnitlige fortjeneste på den pågældende vare for virksomheder, som ikke arbejder på provisionsbasis, viser således, at selv om fortjenesten faldt fra 7,4 % i 1995 til 6,1 % i 1996, steg den i forbindelse med den pågældende vare mellem 1996 og 1997 fra 6,1 % til 6,6 % i gennemsnit.

(349) Det kan for det første konkluderes, at det fulde beløb for den midlertidige antidumpingtold ikke blev overvæltet på konfektionsvirksomheder gennem omkostningerne for færdigforarbejdet stof, men snarere, at en del af tolden blev båret af importørerne, samt at for så vidt angår den del af tolden, der blev overvæltet på færdigforarbejdningsvirksomheder, overvæltede disse ikke blot deres del af tolden fuldt ud på konfektionsvirksomhederne, de forhøjede i visse tilfælde priserne yderligere. Den midlertidige told ødelagde således ikke færdigforarbejdningsvirksomhedernes evne til at fastholde eller endog øge deres fortjeneste på færdigforarbejdet stof, som indeholder den pågældende vare.

(350) Angående følgevirkningerne af de tidligere midlertidige foranstaltninger for færdigforarbejdningsvirksomheder, som arbejder på provisionsbasis, er det blevet anført, at importen af færdigforarbejdet stof vil stige, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, og at det vil få negative følger for disse virksomheder i form af en nedsættelse af mængden af færdigforarbejdet stof. Dette kunne igen påvirke rentabiliteten negativt og endog bringe en fortsættelse af virksomhedernes aktivitet i fare.

Oplysningerne fra færdigforarbejdningsvirksomheder, som arbejder på provisionsbasis, viser, at mængden af færdigforarbejdet stof faldt med 6 % mellem 1995 og 1996 og steg med 7,5 % i 1997 og således igen nåede op på 1995-niveauet.

Nedsættelsen af mængden af færdigforarbejdet stof i 1996 skyldes sandsynligvis i højere grad den usikkerhed, der skabtes med den tidligere antidumpingundersøgelse, end importen af færdigforarbejdet stof. I løbet af 1996 faldt importen af færdigforarbejdet stof med 4 % i forhold til 1995, og den mængde, som disse virksomheder færdigforarbejdede faldt også med ca. 6 %. På den anden side steg importen af færdigforarbejdet stof i 1997, og den mængde, som virksomhederne færdigforarbejdede, steg også med 7 %.

(351) Da en antidumpingtold ikke direkte vil give sig udslag i en automatisk stigning i omkostningerne for den færdigforarbejdede vare, og da de fleste vigtige lavomkostningskonkurrenter til EF-erhvervsgrenen er underkastet strenge begrænsninger i form af kontingenter for færdigforarbejdede stoffer, skulle der ikke være nogen reel risiko for, at disse varer trænger ind på markedet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at inden for sektoren for færdigforarbejdet stof er indtrængningsgraden for import fra tredjelande lavere end i alle andre tekstilsektorer, her indbefattet det bundne og det frie marked: garn 25 %, ubleget stof 43 %, konfektionsvarer 40 %, medens indtrængningsgraden for import inden for sektoren for færdigforarbejdet stof udgjorde 10 %.

iv) Konklusion

(352) På grundlag af de oplysninger, der er modtaget, må det konstateres, at følgevirkningerne af foranstaltningerne inden for sektoren ikke har foranlediget Kommissionen til at bekræfte påstandene fra interesserede parter. I 1997 var færdigforarbejdningsvirksomheder, som arbejder på provisionsbasis, således i stand til at fastholde mængden af færdigforarbejdet stof trods en vis stigning i importen af færdigforarbejdet stof. For det andet har færdigforarbejdningsvirksomheder, som ikke arbejder på provisionsbasis, og konverteringsvirksomheder været i stand til at hæve deres priser, med beløb, som lå over de automatiske virkninger af prisstigningen på ubleget stof, som importeres fra de berørte lande. Denne prisstigning har også ført til en stigning i rentabiliteten for den pågældende vare. Det viser sig også, at risikoen for, at importeret færdigforarbejdet stof skulle trænge ind på markedet, ikke udgør nogen egentlig trussel.

b) Importører-forhandlere

i) Data vedrørende repræsentative importører-forhandlere

(353) Importører-forhandlere, som besvarede spørgeskemaet vedrørende Fællesskabets interesser, tegner sig for ca. 15 % af dem samlede import fra de berørte lande, dvs. ca. 16 000 tons.

(354) Mellem 1995 og 1997 udgjorde importen af ubleget bomuldsstof fra de berørte lande henholdsvis 65 % og 67 % af den samlede import fra alle kilder. Importen fra andre tredjelande udgjorde i 1995 36 % og i 1997 33 % af den samlede import fra alle kilder. Det lader således til, i modsætning til flere fremsatte påstande, at importørerne fortsatte med at dække deres behov for ubleget stof fra de berørte lande.

(355) Disse importørers salgspriser for ubleget stof i Fællesskabet steg med ca. 9 % mellem 1996 og 1997. Det lader således til, at importørerne bar en del af tolden.

(356) Den samlede rentabilitet for selskaberne faldt fra 5 % i 1995 til 4 % i 1996.

ii) Konklusion

(357) På grundlag af erfaringerne fra den tidligere periode med midlertidige antidumpingforanstaltninger konkluderes det foreløbigt, at hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, vil importørerne bære en del af tolden og overvælte resten på næste led i kæden, en konverteringsvirksomhed eller en uafhængig færdigforarbejdningsvirksomhed. På baggrund af muligheden for, at en del af tolden bliver overvæltet, og på grund af blandingen af varer, der importeres fra oprindelser, som er omfattet og ikke er omfattet af en eventuel antidumpingforanstaltning, kan de mulige følgevirkninger af foranstaltninger for importører-forhandlere af den pågældende vare ikke anses for at blive sådanne, at de vil kunne bringe deres økonomiske aktiviteter i fare.

c) Konfektionsvirksomheder

i) Den pågældende industris beskaffenhed og struktur

(358) Konfektionering er det stadium, hvor det færdige stof forarbejdes til en konfektionsvare, lige fra beklædning og boligtekstiler til industrivarer.

Det er det trin, hvor der tilføres den største værditilvækst, gennemsnitlig fra ca. 25 % til 70 %.

Det skønnes, at der i 1996 var ca. 390 000 personer beskæftiget i forbindelse med konfektionering af alle bomuldsstoffer.

ii) Følgevirkningerne af at indføre antidumpingforanstaltninger

(359) Nogle parter anførte, at antidumpingtold på importen af ubleget bomuldsstof fra de berørte lande ville føre til en stigning i konfektionsvirksomhedernes omkostninger med en deraf følgende forringelse af konkurrencedygtigheden i forhold til importerede konfektionsvarer.

(360) En gennemgang af flere omkostningsberegninger vedrørende forskellige konfektionsvarer forelagt af forskellige interesserede parter viser, at omkostningerne i forbindelse med det færdige stof udgør mellem 15 % og 45 % af salgspriserne, med et gennemsnit på ca. 35 %. Selv i de tilfælde, hvor omkostningerne ikke absorberes, vil priserne sandsynligvis ikke stige med mere end 2 % i gennemsnit.

(361) Nogle parter hævdede også, at en antidumpingtold på importen af ubleget bomuldsstof ville få negative virkninger for konfektionsvirksomhederne, specielt inden for boligtekstilsektoren, da denne er en stor bruger af den pågældende vare til konfektionering af artikler som sengelinned og møbelstof og lider under konkurrencen fra importen af varer fra lavomkostningstredjelande.

(362) Det er i den forbindelse værd at nævne, at en af de vigtigste boligtekstilvarer - sengelinned, som anslås at udgøre ca. 30 % af konfektioneringen af den pågældende vare - i øjeblikket er pålagt antidumpingforanstaltninger, og at den konkurrencemæssige indvirkning fra importen fra tredjelande derfor er forholdsvis begrænset.

Det konkluderes således foreløbigt, at indførelse af en antidumpingtold ikke i væsentlig grad vil have negative følger for konfektionsvirksomhedernes økonomiske situation.

d) Forbrugere

(363) Den pågældende vare er et mellemprodukt, der almindeligvis ikke sælges på detailniveauet. Det skal i særdeleshed, bemærkes at ubleget bomuld er en råvare, der undergår en række forarbejdninger, inden den sælges til forbrugeren. For at vurdere indvirkningen af antidumpingforanstaltninger på forbrugeren bør virkningerne af sådanne foranstaltninger på økonomiske aktører længere oppe i den kommercielle kæde undersøges. Som påvist ovenfor ville den negative indvirkning af foranstaltninger på færdigforarbejdningsvirksomheder og konfektionsvirksomheder ikke være væsentlig. For forbrugeren kan prisstigningen på konfektionsvarer navnlig ikke forventes at overstige prisstigningen for konfektionsvirksomheder, som blev anslået til at udgøre ca. 2 % af de samlede omkostninger i forbindelse med konfektionsvarerne.

7. Konklusioner vedrørende Fællesskabets interesser

(364) For at vurdere alle involverede interesser som foreskrevet i artikel 21 i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle argumenter og spørgsmål, der er blevet fremført af alle berørte parter i løbet af undersøgelsen.

I analysen er der blevet lagt særlig vægt på mulige omkostninger og fordele for de vigtigste sektorer, der er berørt af proceduren: EF-producenterne, dvs. væverierne og de tidligere led i produktionskæden på den ene side og de senere industrier på den anden side, især færdigforarbejdningsvirksomhederne.

(365) Det lader til, at EF-væverierne er leve- og konkurrencedygtige, kapitalintensive og en betydelig kilde til beskæftigelse (i endnu højere grad, hvis den vurderes sammen med beskæftigelsen i spindesektoren, som er direkte forbundet med den). Sektoren er meget udsat for international konkurrence fra lav-omkostningslande; rentabiliteten er i gennemsnit dårlig, endog negativ, og vil bringe sektorens overlevelse i fare, hvis der ikke findes antidumpingforanstaltninger. Hvis denne sektor forsvinder, vil det få negative følger ikke blot for spinderierne men også for bomuldsindustrien som helhed, herunder også industrierne i senere led i produktionskæden, for hvilken den udgør en stabil og passende forsyningskilde.

(366) Angående EF-færdigforarbejdningsvirksomhederne konstaterede Kommissionen, at beskæftigelsen inden for sektoren globalt set er af tilsvarende omfang som inden for EF-væveindustrien.

(367) Sektoren er mindre udsat over for import fra lavomkostningslande på grund af komparative fordele som mønstre, kvalitet og evne til at tilpasse sig moden og rentabiliteten er almindeligvis højere, da de kommercielle risici, der er involveret, også er højere.

Det konstateredes, at den påståede risiko for tab af markedsandele som følge af et skift i importen til færdigforarbejdet stof var minimal, fordi der fandtes kontingenter, og kapaciteten i tredjelandene var begrænset.

(368) Undersøgelsen af følgevirkningerne af de midlertidige foranstaltninger for EF-væverierne og for EF-industrierne i senere led i produktionskæden viser tilpasning til markedsvilkårene på kort sigt. EF-væverierne har haft fordel af de midlertidige foranstaltninger, og det lader til, at de ikke har forhøjet deres priser med et beløb svarende til hele antidumping tolden. Det er muligt, at antidumpingforanstaltningerne på længere sigt vil give EF-industrien større fordele (kapacitetsstigning, faldende gennemsnitsomkostninger, øget fortjeneste).

Hvad angår færdigforarbejdningsvirksomhederne viste eksemplet med perioden med midlertidige foranstaltninger, at det ikke som påstået var umuligt at vælte stigningen i produktionsomkostningerne over på industrierne i de senere led i produktionskæden, og at stigningen i omkostningerne til råmaterialer blev fordelt på de forskellige trin i kæden. Priserne på ubleget stof fra de pågældende lande og fra tredjelande steg ikke i så stort omfang, at de fuldt ud afspejlede den gennemsnitlige antidumpingtold (15 %). Hvis foranstaltningerne var blevet definitivt bekræftet, er det imidlertid sandsynligt, at visse negative virkninger for EF-færdigforarbejdningsvirksomhederne ville være blevet forstærket (stigning i de berørte landes eksportpriser og måske endog en vis stigning i tredjelandenes priser).

(369) Hvad angår EF-spinderierne er disse stærkt afhængige af EF-væverierne. Enhver fordel for EF-væverierne, vil således også have positive følger for EF-spinderierne.

(370) Hvad angår konfektionsvirksomhederne udvandes følgevirkningerne af eventuelle antidumpingforanstaltninger på grund af afstanden til den pågældende vare og den høje værditilvækst i forbindelse med konfektionering.

(371) På grundlag af ovenstående faktorer har Kommissionen foreløbigt konkluderet, at der ikke er konstateret nogen tvingende grund til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger i denne procedure.

H. MIDLERTIDIG TOLD

(372) I betragtning af de foreløbige konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten fra Folkerepublikken Kina, Egypten, Indien, Indonesien, Pakistan og Tyrkiet forvolder EF-erhvervsgrenen yderligere skade.

(373) I betragtning af de mange forskellige konstruktioner fra de seks lande er Kommissionen af den opfattelse, at den mest hensigtsmæssige form for antidumpingforanstaltning er en værditold.

(374) Med henblik på fastsættelsen af størrelsen af den midlertidige told er der taget hensyn til de fastlagte dumpingmargener og den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. Eftersom de hovedsagelig er forvoldt skade i form af manglende muligheder for at foretage prisforhøjelser, tab af markedsandele og utilstrækkelig rentabilitet, er det for at afhjælpe skaden påkrævet, at EF-producenterne bringes i en position, hvor det er muligt at hæve priserne til et fortjenstgivende niveau uden at formindske salget. For at nå dette mål bør priserne på importen fra de pågældende seks lande forhøjes i overensstemmelse hermed.

(375) Med henblik på at fastsætte størrelsen af den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, der er forvoldt af dumpingimporten, må der først fastsættes en rimelig minimumsfortjeneste inden skat, som er nødvendig for at EF-producenterne fortsat kan være konkurrencedygtige. En fortjenstmargen på 80 % må betragtes som et passende minimum, som EF-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente at opnå, hvis der ikke fandt skadelig dumping sted, idet der herved også er taget hensyn til erhvervsgrenens behov for langsigtede investeringer.

(376) For at beregne skadestærskelen, dvs. prisunderbud, blev den vejede gennemsnitlige nedgang i fortjenesten for EF-producenterne i stikprøven i undersøgelsesperioden sammen med ovennævnte minimumsfortjeneste inden skat lagt til EF-producenternes konstaterede salgspriser. Den gennemsnitlige skadesmargen blev derefter fastsat i procent af prisen, cif Fællesskabets grænse.

(377) I de tilfælde, hvor de fastlagte dumpingmargener for en bestemt eksporterende producent er lavere end den tilsvarende eksportprisforhøjelse, der er nødvendig for at afhjælpe skaden som beregnet ovenfor, bør den midlertidige told begrænses til den fastlagte dumpingmargen.

(378) Antidumpingtolden for selskaber, som samarbejdede med Kommissionen, men ikke indgik i stikprøven, bør være lig med den gennemsnitlige dumpingmargen for selskaberne i stikprøven, vejet med eksportomsætningen til Fællesskabet som vægtningsgrundlag, undtagen for Tyrkiet, hvor tolden blev fastlagt på grundlag af skadestærskelen, og undtagen for Indonesien, hvor tolden blev fastlagt på grundlag af klagen.

(379) Antidumpingtolden for ikke-samarbejdsvillige selskaber bør fastsættes på grundlag af den højeste beregnede dumpingmargen for et selskab i stikprøven, undtagen for Tyrkiet, hvor der på grund af det lave samarbejdsniveau anvendtes den type, der var genstand for den største dumping og som blev solgt i repræsentative mængder af den eksportør, der havde den højeste dumpingmargen.

I. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(380) I overensstemmelse med artikel 47, stk. 2, i tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem Fællesskabet og Tyrkiet indbragte Kommissionen sagen for Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 11. juli 1997, fordi der var blevet indledt en antidumpingundersøgelse mod de tyrkiske eksportører. Da Associeringsrådet ikke har truffet nogen afgørelse inden for fristen på tre måneder efter tidspunktet for forelæggelsen af sagen, indfører Kommissionen nu midlertidige antidumpingforanstaltninger på importen af den pågældende vare med oprindelse i Tyrkiet i overensstemmelse med ovennævnte artikel og artikel 7 i grundforordningen.

(381) Af hensyn til en rimelig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken de berørte parter kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Det bør endvidere anføres, at alle undersøgelsesresultater med henblik på denne forordning er foreløbige og eventuelt skal tages op til yderligere undersøgelse med henblik på indførelse af enhver endelig told, som Kommissionen måtte foreslå -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af ubleget stof af bomuld, henhørende under ex KN-kode 5208 11 90 til 5208 19 og 5209 11 til 5209 19 (Taric-kode 5208 11 90 90, 5208 12 11 90, 5208 12 13 90, 5208 12 15 90, 5208 12 19 90, 5208 12 91 90, 5208 12 93 90, 5208 12 95 90, 5208 12 99 90, 5208 13 00 90, 5208 19 00 90, 5209 11 00 90, 5209 12 00 90, 5209 19 00 90) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Indien, Indonesien, Pakistan, Egypten og Tyrkiet.

2. Den midlertidige antidumpingtold der finder anvendelse på nettoprisen, cif Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsættes således for varer med oprindelse i de anførte lande:

>TABELPOSITION>

3. Uanset stk. 2 gælder følgende antidumpingtoldsatser for de producenter/eksportører, der er anført i bilag I:

>TABELPOSITION>

4. Uanset stk. 2 gælder følgende antidumpingtoldsatser for de nedenfor anførte selskaber:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

5. Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

6. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af de varer, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

1. Varer tariferet under de i artikel 1, stk. 1, nævnte KN-koder, som er vævet på væve, der udelukkende er hånd- eller foddrevne, er fritaget fra den told, der indføres ved artikel 1 (Taric-koder 5208 11 90 10, 5208 12 11 10, 5208 12 13 10, 5208 12 15 10, 5208 12 19 10, 5208 12 91 10, 5208 12 93 10, 5208 12 95 10, 5208 12 99 10, 5208 13 00 10, 5208 19 00 10, 5209 11 00 10, 5209 12 00 10, 5209 19 00 10).

2. Den i stk. 1 omhandlede fritagelse indrømmes kun varer, der ved deres overgang til fri omsætning i Fællesskabet er ledsaget af enten

a) et certifikat fra de kompetente myndigheder i oprindelseslandet, som svarer til modellen i bilag II, eller

b) et certifikat udstedt i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 (13).

3. Certifikater udstedt i henhold til stk. 2, litra a), er kun gyldige, hvis oprindelseslandene har underrettet Kommissionen om navnene og adresserne på de regeringsmyndigheder på deres område, som er bemyndiget til at udstede disse certifikater, sammen med prøver på stempler anvendt af disse myndigheder og navnene og adresserne på de relevante regeringsmyndigheder, som er ansvarlige for kontrollen af certifikaterne. Stemplerne er gyldige fra den dato, hvor Kommissionen modtager prøverne.

4. Certifikater udstedt i henhold til stk. 2 er kun gyldige, hvis de fremlægges med valgmulighed a) og c) i rubrik 11 udstreget, og hvis de attesterer, at de pågældende varer svarer til beskrivelsen i valgmulighed b).

5. De relevante gennemførelsesbestemmelser til Fællesskabets toldkodeks og navnlig bestemmelserne vedrørende administrativt samarbejde i artikel 93, 93 a) og 94 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (14), som ændret ved forordning (EF) nr. 12/97 (15), finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 3

I medfør af artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 384/96 kan de berørte parter inden for en frist på 15 dage fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen.

I medfør af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 kan de berørte parter inden for en frist på en måned fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til anvendelsen heraf.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den finder anvendelse for en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 1998.

På Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Næstformand

(1) EFT L 56 af 6. 3. 1996, s. 1.

(2) EFT L 317 af 6. 12. 1996, s. 1.

(3) EFT C 210 af 11. 7. 1997, s. 13.

(4) Undtagen i Folkerepublikken Kina.

(5) Kilde: CITH, Euratex og Eurocoton.

(6) Kilde: Eurostat og de statistiske kontorer i Sverige, Finland og Østrig for årene før 1995.

(7) Kilde: Eurostat og de statistiske kontorer i Sverige, Finland og Østrig for årene før 1995.

(8) Dette projekt er under udvikling i forbindelse med EF's forskningsprogram Brite.

(9) Kilde: CITH (MFA-kategori 1), kun tal til rådighed for EU 12.

(10) Kilde: Euratex.

(11) Kilde: Euratex, CITH og Eurostat.

(12) Kilde: Euratex.

(13) EFT L 275 af 8. 11. 1993, s. 1.

(14) EFT L 253 af 11. 10. 1993, s. 1.

(15) EFT L 9 af 13. 1. 1997, s. 1.

BILAG I

LISTE OVER SAMARBEJDSVILLIGE SELSKABER

Folkerepublikken Kina

Alle eksportører

Egypten

Alle eksportører

Indonesien

- PT Sandratex,

- Group Batik Keris (PT Batik Keris, PT Danliris, PT Catur Jantra),

- Group GKBI (Gabungan Koperasi Batik Indonesia, PT Primatexco),

- PT Bina Nusantara Prima,

- PT Batam Textile,

- PT Maha Mujur Textile,

- PT Five Star,

- PT Bintang Agung.

Pakistan

- Abdur rahman corporation,

- Abdyul rehman cor. kyc,

- Acme Mills Karachi,

- Ajaz Enterprise, Karachi,

- Al Rehmat traders,

- Al-Karam, Karachi,

- Ali ind Ltd,

- Arshad cor. kyc, Faisalabad,

- Arzoo international,

- Arzoo textile mills,

- Baak ind.,

- Bahrara fabrics fsd,

- Be be jan pakistan, Faisalabad,

- Bismillah tex.,

- Chawala enterprises,

- Chenab fabrics & pro,

- Cotton arts Ltd,

- Decent industries,

- Decent textiles, Faisalabad,

- Dowood textiles Ltd,

- Ehsan Fabrics Ltd, Lahore,

- Elahi enterprises Limited, Lahore,

- Elahi Spinning & weaving mills, Lahore,

- Em jay exports Ltd,

- En em industries Ltd,

- Fazal abdullah export,

- Five star textile ind.,

- Gohar enterprises,

- Gohar international,

- Gulistan Weaving Mills Ltd,

- Gulsham weaving mills Ltd, Lahore,

- ICC textiles Limited, Lahore,

- Ihsan yousaf textiles,

- Imran textile,

- Ishaq textile mills, Faisalabad,

- JK brothers Ltd,

- JK Exports, Faisalabad,

- JK Sons Ltd, Faisalabad,

- JMS trading co kyc,

- Kohinoor calico mill kyc,

- Kohinoor Fabrics Limited,

- Latif hansel kyc,

- Mahboob amin,

- Mahmood textile mills Limited, Multan,

- Majeeda textile Ltd,

- Master textile mills Limited, Lahore,

- Megatex Limited,

- Mian Textile, Lahore,

- MK sons Ltd,

- Mohammad Farooq Textile Mills Ltd, Karachi,

- MSC Textiles, Faisalabad,

- Mughanum Ltd,

- Mutual trading corporation, Karachi,

- Mutual trading group,

- Nakshbandi industries Limited, Karachi,

- Nash garments, Karachi,

- Nash textiles, Karachi,

- Naveed Agencies, Karachi,

- Naveed tex; ind,

- Nishitex enterprises,

- Paradise textile,

- Parsons Limited Industries Ltd,

- Prime Weaving Factory, Karachi,

- Qayyum rashid textiles,

- Regency textiles Ltd, Lahore,

- Roomi enterprise Limited, Karachi,

- Saba textiles Limited, Karachi,

- Samin textiles Limited, Lahore,

- Samira Fabrics, Karachi,

- Saquib fabrics,

- Saya weaving mills Ltd, Karachi,

- Sayeeda syndicates kyc,

- Service fabrics Limited,

- Shahzad siddique Faisalabad,

- Shams textile cor.,

- Shams textile mills Ltd, Karachi,

- Sharif tex. ind,

- Sna tex.,

- Suraj Cotton Mills Ltd, Lahore,

- Syncotex agencies kyc,

- Taha Garments Limited, Karachi,

- Tanveer weavings Ltd, Lahore,

- Tariq enterprises,

- Tex-arts,

- Texto print mills (pvt),

- The Crescent textile mills Ltd, Faisalabad,

- Tradex,

- Worldover enterprises Ltd, Karachi,

- Xebec tex,

- ZA international,

- Zahidjee brothers,

- Zahidjee fabrics,

- Zam Zam weaving & proc.

Tyrkiet

- Isko Tekstil Sanayi ve Ticaret A S,

- GAP - Güneydogu Tekstil Sanayi ve Ticaret A S,

- Kipas - Kahramanmaras Iplik Pamuk Ticaret ve Sanayi A S,

- Tac Sanayive,

- Isko.

Indien

- A S Marimuthu, Rajapalayam,

- Anglo French Textiles, Pondicherry,

- Anudeep Enterprises Pvt. Ltd, Mumbai,

- Art Leather Limited, Mumbai,

- Arumuga Textile Exporters, Chatrapatti,

- Arun Textiles, Rajapalayam,

- Aryan Finefab Ltd M/S, Mumbai,

- Atlas Export Enterprises, Karur,

- Auroville Exports Trust M/S, Auroville,

- Ayyappan Textiles Limited, Madurai,

- B K S Mills, Coimbatore,

- B N Sardar & Sons, Calcutta,

- Bharat Vijay Mills, Kalol,

- Bhiwani Denim & Apparels Limited M/S, Haryana,

- Blue Bull Textiles, Tirupur,

- Bojaraj Textile Mills Ltd, Madurai,

- Bonanza Overseas Pvt. Ltd,

- Chhaganlal Kasturchand & Co. Ltd, Mumbai,

- Chiranjilal Choudhary & Sons, Delhi,

- Classic Connections, Bombay,

- CLC Corporation, Delhi,

- D V Textiles M/S, Mumbai,

- Dhanalaksmi Weaving Works, Cannanore,

- Durga Textiles, Tirupur,

- Emperor Trading Company, Tirupur,

- Emti Exports Ltd, Mumbai,

- Esskay International M/S, Bombay,

- Forbes Gokak Ltd, Mumbai,

- GR Mani Textiles, Chatrapatti,

- GD JD Exports, Chennai,

- Ginni International Ltd, New Delhi,

- Gokul Fabrics, Madras,

- Govindji Trikamdas & Co. M/S, Mumbai,

- Govindji Trikamdas Exports Ltd, Mumbai,

- Group Ashima Texcellence (Ashima Fabrics, Ashima Denims, Ashima Syntex Limited), Ahmedabad,

- Guru Nanak Exports, Gurgaon,

- IA Intercontinental, Madras,

- Ideal Expo Fabrics Limited, Salem,

- Inter Globe Services, Mumbai,

- JCT Limited, Mumbai,

- Jindal (India), Ahmedabad,

- Jindal Worldwide Ltd, Ambawadi,

- Jyoti Overseas Limited, Indori,

- Kanakalakshmi Mills (P) Ltd, Coimbatore,

- Kanoria Chemicals & Industries Limited, Ahmedabad,

- Keshavlal Talakchand M/S, Bombay,

- Kitex Exports Limited, Cochin,

- Lakshmi Apparels and Wovens Limited, Coimbatore,

- Lotus Mills M/S, Tirupur,

- Loyal Textile Mills Limited, Tamil Nadu,

- M S Mathivanan M/S, Komarapalayam,

- M U A Arumugaperumal & Sons, Chatrapatti,

- Mahavashtra state textile corporation Ltd, Mumbai,

- Morarjee Goculdas Spg. & Wvg. Co. Ltd, Bombay,

- N W Exports Limited, Mumbai,

- Naatchiar Textile Exporters, Chatrapatti,

- Nahar Fabrics Limited, Ludhiana,

- National Textile Corporation Limited, New Delhi,

- Navnitlal & Co., Mumbai,

- Niyati Overseas, Coimbatore,

- Nowrosjee Wadia & Sons Ltd, Mumbai,

- P A P Exports, Karur,

- Pankaj Trading Co. M/S, Bombay,

- Parag Trading Corporation, Mumbai,

- Pasupati Fabrics Limited, New Delhi,

- Patodia Syntex Ltd, Bombay,

- Piramal Sons Ltd, Mumbai,

- Piramal Spg. & Wvg. Mills Limited, Mumbai,

- Pothys Cotton Products Pvt. Ltd, Srivilliputtur,

- Pradeep Investments Pvt. Ltd, Mumbai,

- Prakash Cotton Mills Ltd, Mumbai,

- Prathishta Weaving & Knitting Company Limited, Coimbatore,

- Preemier Textile, Tirupur,

- Preeti Impex, Salem,

- Premier Enterprises, Chatrapatti,

- Premier Mills Limited, Coimbatore,

- Premier Textile Exporters M/S, Chatrapatti,

- Pushpsons Industries Ltd, New Delhi,

- Ram Textiles M/s, Karur,

- Rama Qualitex Limited, Bangalore,

- Rite Exports, New Delhi,

- S D Enterprises, Mumbai,

- Sabare International, Karur,

- Sajjan Textiles Mills Limited M/S, Mumbai,

- Sajjan Udyog Export Limited M/S, Mumbai,

- Sambandam Exports, Tirupur,

- Sap Chemical Industries Pvt. Ltd, Mumbai,

- Sathya Textiles, Tirupur,

- Senthill textiles, Tirupur,

- Shanker Kapda Niryat Pvt. Ltd, Baroda,

- Shanudeep Private Limited, Mumbai,

- Sheth Exports M/S, Bombay,

- Sheth Investments & Trading Co. Ltd M/S, Bombay,

- Shri Vishnu Fabrics, Tamil Nadu,

- Sigma Exports, Mumbai,

- Sitalakshmi Mills Limited, Madurai,

- Sivakkumar Mills, Palladam,

- Sivam Fabrics, Tirupur,

- Sky International, Tirupur,

- SMT Exports, Tirupur,

- Sohanlal Balkrishna Export M/S, Bombay,

- Sree Rangsan Textiles, Komarapalayam,

- Sri Balaji Fabric, Tirupur,

- Sri Dhavamani Textiles, Erode,

- Sri Rajasekar Textiles, Chatrapatti,

- Sri Rani Lakshmi Gng. Spg. & Wvg. Mills Ltd, Madurai,

- Sri Saravanaa Exports Company, Rajapalayam,

- Sri Sarita Synthetics Ltd, Hyderabad,

- Sri Vasavi Impex (P) Ltd, Hyderabad,

- Srinavasa Textiles, Chatrapatti,

- Standard Industries Limited, Mumbai,

- Sudha Mills M/S, Mumbai,

- Sun Enterprises M/S, Mumbai,

- Supreme Bandages, Chatrapatti,

- Suresh & Company, Bombay,

- Suruthi Fabricss, Madurai,

- Surya Cotton Fabrics, Tirupur,

- Tamarai Mills Ltd, Coimbatore,

- The Arvind Mills Limited, Ahmedabad,

- The Bombay Dyeing & Mfg. Co. Ltd, Mumbai,

- The Hindoostan Spg. & Wvg. Mills Ltd, Mumbai,

- The Lakshmi Mills Company Limited, Coimbatore,

- The Ruby Mills Ltd, Mumbai,

- The Western India Cottons Ltd, Pappinisseri,

- Trend Setters, Mumbai,

- Trident Textile Mills Ltd, Chennai,

- V & K Associates, Bombay,

- Vadivel Sizing & Weaving Mills Pvt. Ltd, Tirupur,

- Varadhalakshmi Mills Limited, Madurai,

- Velraj Exporters Private Ltd, Coimbatore,

- Vijayeswari Textiles Limited, Coimbatore,

- Vrindavan Overseas, Hathras,

- VTC Industries Limited, Mumbai,

- Wisdom Fabrics, Palladam,

- World-Tex Limited, Noida,

- Yarn Syndicat Limited, Calcutta.

ANEXO II - BILAG II - ANHANG II - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ II - ANNEX II - ANNEXE II - ALLEGATO II - BIJLAGE II - ANEXO II - LIITE II - BILAGA II

>START GRAFIK>

1 Exporter (name, full address, country)

Exportateur (nom, adresse complète, pays)

ORIGINAL

2 No

CERTIFICATE in regard to HANDLOOMS, TEXTILE HANDICRAFTS and TRADITIONAL TEXTILE PRODUCTS, OF THE COTTAGE INDUSTRY, issued in conformity with and under the conditions regulating trade in textile products with the European Community

CERTIFICAT relatif aux TISSUS TISSÉS SUR MÉTIERS À MAIN, aux PRODUITS TEXTILES FAITS À LA MAIN et aux PRODUITS TEXTILES RELEVANT DU FOLKLORE TRADITIONNEL, DE FABRICATION ARTISANALE, délivré en conformité avec et sous les conditions régissant les échanges de produits textiles avec la Communauté européenne

3 Consignee (name, full address, country)

Destinataire (nom, adresse complète, pays)

4 Country of origin

Pays d'origine

5 Country of destination

Pays de destination

6 Place and date of shipment - Means of transport

Lieu et date d'embarquement - Moyen de transport

7 Supplementary details

Données supplémentaires

8 Marks and numbers - Number and kind of packages - DESCRIPTION OF GOODS

Marques et numéros - Nombre et nature des colis - DÉSIGNATION DES MARCHANDISES

9 Quantity

Quantité

10 FOB Value (1)

Valeur fob (1)

11 CERTIFICATION BY THE COMPETENT AUTHORITY - VISA DE L'AUTORITÉ COMPÉTENTE

I, the undersigned, certify that the consignment described above includes only the following textile products of the cottage industry of the country shown in box No 4:

a) fabrics woven on looms operated solely by hand or foot (handlooms) (2)

b) garments or other textile articles obtained manually from the fabrics described under a) and sewn solely by hand without the aid of any machine (handicrafts) (2)

c) traditional folklore handicraft textile products made by hand, as defined in the list agreed between the European Community and the country shownin box No 4.

Je soussigné certifie que l'envoi décrit ci-dessus contient exclusivement les produits textiles suivants relevant de la fabrication artisanale du pays figurant dans la case 4:

a) tissus tissés sur des métiers actionnés à la main ou au pied (handlooms) (2)

b) vêtements ou autres articles textiles obtenus manuellement à partir de tissus décrits sous a) et cousus uniquement à la main sans l'aide d'une machine (handicrafts) (2)

c) produits textiles relevant du folklore traditionnel fabriqués à la main, comme définis dans la liste convenue entre la Communauté européenne et le pays indiqué dans la case 4.

12 Competent authority (name, full address, country)

Autorité compétente (nom, adresse complète, pays)

At - À ,on - le

(Signature) (Stamp - Cachet)

(1) In the currency of the sale contract. - Dans la monnaie du contrat de vente.

(2) Delete as appropriate. - Biffer la (les) mention(s) inutile(s).

>SLUT GRAFIK>