This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31998D0186
98/186/EC: Commission Decision of 25 February 1998 approving the 1998 technical action plan (first part) for improving agricultural statistics (Text with EEA relevance)
98/186/EF: Kommissionens beslutning af 25. februar 1998 om godkendelse af den tekniske handlingsplan for 1998 (1. afsnit) til forbedring af landbrugsstatistikken (EØS-relevant tekst)
98/186/EF: Kommissionens beslutning af 25. februar 1998 om godkendelse af den tekniske handlingsplan for 1998 (1. afsnit) til forbedring af landbrugsstatistikken (EØS-relevant tekst)
EFT L 70 af 10.3.1998, p. 23–25
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010
98/186/EF: Kommissionens beslutning af 25. februar 1998 om godkendelse af den tekniske handlingsplan for 1998 (1. afsnit) til forbedring af landbrugsstatistikken (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 070 af 10/03/1998 s. 0023 - 0025
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 25. februar 1998 om godkendelse af den tekniske handlingsplan for 1998 (1. afsnit) til forbedring af landbrugsstatistikken (EØS-relevant tekst) (98/186/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets beslutning 96/411/EF af 25. juni 1996 om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik (1), ændret ved beslutning 98/3/EF (2), og ud fra følgende betragtninger: I henhold til artikel 4, stk. 1, i beslutning 96/411/EF opstiller Kommissionen hvert år en teknisk handlingsplan for landbrugsstatistik; en række af de aktioner, der er igangsat med den tekniske handlingsplan for 1996/97 (3) (4), bør konsolideres, og medlemsstaternes arbejde bør fortsættes; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Den tekniske handlingsplan for 1998 (1. afsnit) til forbedring af landbrugsstatistikken findes i bilaget, som er godkendt. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 1998. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 162 af 1. 7. 1996, s. 14. (2) EFT L 1 af 3. 1. 1998, s. 9. (3) EFT L 6 af 10. 1. 1997, s. 45. (4) EFT L 240 af 2. 9. 1997, s. 10. BILAG TEKNISK HANDLINGSPLAN FOR 1998 (1. AFSNIT) 1. Aktionerne under 1. afsnit i den tekniske handlingsplan til forbedring af landbrugsstatistikken (Tapas) i 1998 har til formål at videreføre en række af de aktioner, der blev sat i gang under den første handlingsplan (1996/97), og som kræver en udvidelse og validering af de metoder, der blev indført på forsøgsbasis i 1997, idet formålet er at forbedre statistikkerne på følgende områder: i) tidlig beregning over forventet såning ii) forbedring og hurtig indsendelse af statistikker inden for frugt og grøntsager iii) balancer. Kommissionen vil yde finansiel støtte til de aktioner, der gennemføres på disse områder. Bidraget pr. medlemsstat vil ikke overstige de beløb, der er anført i tabellen i slutningen af nærværende bilag. 2. De aktioner, medlemsstaterne forelægger, skal vedrøre: i) Tidlige beregninger over forventet såning Formålet med denne aktion er, at der ved udgangen af februar 1998 skal foreligge en beregning over arealer tilsået med blød hvede, hård hvede, byg, rug, anden vintersæd og raps i de forskellige EU-medlemsstater. Beregningerne skal ajourføres inden udgangen af maj under inddragelse af vårsæd, olieafgrøder og proteinafgrøder. Kommissionen dækker omkostningerne til de aktioner, som medlemsstaterne sætter i gang, og som har til formål at konsolidere, udvide og validere den metode, der på forsøgsbasis blev indført i 1997 på området. Bidraget kan dog ikke overstige de beløb, der er anført i tabellen i slutningen af nærværende bilag. ii) Forbedring og hurtig indsendelse af statistikker over frugt og grøntsager Formålet med denne aktion er at nå frem til pålidelige statistikker over Fællesskabets produktion af de vigtigste frugter og grøntsager. Medlemsstaterne meddeler hurtigst muligt efter høsten Eurostat oplysninger om arealer med og produktion af disse produkter. Kommissionen yder finansiel støtte til medlemsstater, som indfører supplerende værktøjer til forbedring af oplysningerne om deres indenlandske produktion af frugt og grøntsager. Støtten kan dog ikke overstige de beløb, der er anført i tabellen i slutningen af nærværende bilag. iii) Balancer Denne aktion har til formål at forbedre dataene inden for balancer på følgende områder: a) balancer for korn og andre større afgrøder, balancer for frugt og grøntsager, balancer for mejeriprodukter, andre balancer b) foderbalancer. For at videreføre det arbejde på dette område, som medlemsstaterne igangsatte i forbindelse med Tapas-handlingsplanen 1996/97, yder Kommissionen et fællesskabsbidrag til de medlemsstater, som forelægger nye projekter på dette område. Støtten kan dog ikke overstige de beløb, der er anført i tabellen i slutningen af nærværende bilag. >TABELPOSITION>