EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997S0813

Kommissionens Beslutning nr. 813/97/EKSF af 5. maj 1997 om undtagelse fra Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64 om en forhøjelse af beskyttelsen udadtil over for jern- og stålprodukter (164. undtagelse)

EFT L 116 af 6.5.1997, p. 16–20 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1997

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1997/813(1)/oj

31997S0813

Kommissionens Beslutning nr. 813/97/EKSF af 5. maj 1997 om undtagelse fra Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64 om en forhøjelse af beskyttelsen udadtil over for jern- og stålprodukter (164. undtagelse)

EF-Tidende nr. L 116 af 06/05/1997 s. 0016 - 0020


KOMMISSIONENS BESLUTNING Nr. 813/97/EKSF af 5. maj 1997 om undtagelse fra Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64 om en forhøjelse af beskyttelsen udadtil over for jern- og stålprodukter (164. undtagelse)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 71, stk. 3,

under henvisning til Den høje Myndigheds henstilling nr. 1/64 af 15. januar 1964 til medlemsstaternes regeringer om en forhøjelse af beskyttelsen udadtil over for jern- og stålprodukter (1), senest ændret ved Kommissionens henstilling 88/27/EKSF (2), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Visse jern- og stålprodukter, som har meget specielle fysiske og kemiske egenskaber, og som er uundværlige til produktionen af visse varer, fremstilles ikke eller kun i utilstrækkeligt omfang i Fællesskabet; denne mangelsituation er i en årrække blevet imødegået ved indrømmelse af toldkontingenter med fuld toldsuspension; Fællesskabets producenter er stadig ikke i stand til at opfylde de kvalitetskrav, som brugerne nu stiller; der er derfor behov for toldfrie kontingenter i et omfang, som kan sikre brugernes forsyning;

den begunstigede indførsel af disse produkter vil ikke skade de af Fællesskabets jern- og stålvirksomheder, der fremstiller direkte konkurrerende produkter;

disse toldkontingenter forventes ikke at ville skade de i henstilling nr. 1/64 omhandlede målsætninger, men vil bidrage til at opretholde det nuværende handelssamkvem mellem Fællesskabet og tredjelande;

der er tale om særtilfælde henhørende under handelspolitikken, hvilket gør det berettiget at indrømme fravigelser i overensstemmelse med artikel 3 i henstilling nr. 1/64;

det er nødvendigt at sikre, at de indrømmede toldkontingenter ikke har anden funktion end at opfylde specifikke behov i bestemte dele af forarbejdningsindustrien;

medlemsstaternes regeringer er blevet hørt om nedennævnte toldkontingenter -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Medlemsstaterne bemyndiges til at fravige de forpligtelser, der følger af artikel 1 i Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64, i det omfang det er nødvendigt for at kunne suspendere toldsatserne for de i det følgende anførte varer på det angivne niveau, inden for rammerne af det toldkontingent, hvis størrelse er anført nedenfor:

>TABELPOSITION>

2. Nævnte produkter skal desuden opfylde følgende fysiske krav:

a) Produkter med KN-kode ex 7209 16 90 og ex 7209 17 90:

Kulstofrigt stål med et kulstofindhold på 0,64-0,70 % til fremstilling af proces- eller transportbånd med en tilladelig driftstemperatur på 400 °C. Trækstyrke 1 200 N/mm² (± 10 %). Andre bestanddele og egenskaber efter særlig teknisk specifikation (HM 1708).

b) Produkter med KN-kode ex 7219 33 10 11/12 og ex 7219 34 10 11/12:

Rustfrit nicro-stål til fremstilling af proces- eller transportbånd med en tilladelig driftstemperatur på 350 °C.

Type i) nicro-stål 31: Trækstyrke 1 050 N/mm² (± 10 %). Kemisk sammensætning: maksimalt kulstofindhold 0,06 %, 13 % chromindhold, 4 % nikkelindhold.

Andre bestanddele og egenskaber efter særlig teknisk specifikation (HM 1708).

Type ii) nicro-stål 52,6: Trækstyrke 1 550 N/mm² (± 15 %). Kemisk sammensætning: maksimalt kulstofindhold 0,09 %, 15 % chromindhold, 7 % nikkelindhold, 0,7 % kobberindhold, 0,4 % titanindhold.

Andre bestanddele og egenskaber efter særlig teknisk specifikation (HM 1708).

c) Produkter med KN-kode ex 7219 33 10 13/14/15/16/17/18 og 7219 34 10 13/14/15/16/17/18:

Rustfrit stål til fremstilling af proces- eller transportbånd.

Type i) Trækstyrke 1 200 N/mm². Kemisk sammensætning: 0,1 % kulstofindhold, 0,6 % siliciumindhold, 1,4 % manganindhold, 17,5 % chromindhold, 7,5 % nikkelindhold.

Andre bestanddele og egenskaber efter særlig teknisk specifikation (HM 1712).

Type ii) Trækstyrke 1 200 N/mm². Kemisk sammensætning: 0,06 % kulstofindhold, 0,6 % siliciumindhold, 1,4 % manganindhold, 18,5 % chromindhold, 8,5 % nikkelindhold.

Andre bestanddele og egenskaber efter særlig teknisk specifikation.

Type iii) Trækstyrke 1 000 N/mm². Kemisk sammensætning: 0,05 % kulstofindhold, 0,6 % siliciumindhold, 1,7 % manganindhold, 17,5 % chromindhold, 12,5 % nikkelindhold, 2,7 % molybdænindhold.

Andre bestanddele og egenskaber efter særlig teknisk specifikation.

Type iv) Trækstyrke 1 080 N/mm². Kemisk sammensætning: maksimalt kulstofindhold 0,05 %, 1 % siliciumindhold, 13 % chromindhold, 4 % nikkelindhold, 0,3 % titanindhold.

Andre bestanddele og egenskaber efter særlig teknisk specifikation (HM 1710).

Type v) Trækstyrke 1 150 N/mm². Kemisk sammensætning: maksimalt kulstofindhold 0,08 %, 1,5 % siliciumindhold, 14 % chromindhold, 7 % nikkelindhold, 0,7 % kobberindhold.

Andre bestanddele og egenskaber efter særlig teknisk specifikation (HM 1701).

Type vi) Trækstyrke 1 200 N/mm². Kemisk sammensætning: 0,03 % kulstofindhold, 0,6 % siliciumindhold, 15,25 % chromindhold, 4,9 % nikkelindhold, 3,25 % kobberindhold.

Andre bestanddele og egenskaber efter særlig teknisk specifikation.

Bemærkning: Sammensætningen af de under litra a), litra b) og litra c), nr. i)-vi), omhandlede varer kan afvige inden for de grænser, der sættes af gældende analysestandarder.

Artikel 2

Medlemsstaterne bemyndiges til at fravige de forpligtelser, der følger af artikel 1 i Den Høje Myndigheds henstilling nr. 1/64, i det omfang det er nødvendigt for at kunne suspendere toldsatserne for de i det følgende anførte varer på det angivne niveau inden for rammerne af det toldkontingent, hvis størrelse er anført nedenfor:

>TABELPOSITION>

Artikel 3

De i artikel 1 og 2 omhandlede toldkontingenter forvaltes af Kommissionen, der kan træffe passende administrative foranstaltninger til at sikre, at de forvaltes effektivt.

Artikel 4

Når en importør i en medlemsstat forelægger en angivelse vedrørende overgang til fri omsætning, og denne angivelse omfatter en anmodning om præferencebehandling for en vare, der omfattes af denne beslutning, underretter den berørte medlemsstat, dersom angivelsen antages af toldmyndighederne, Kommissionen om, hvor stor en mængde der ønskes trukket på kontingentmængden.

Anmodninger om træk med oplysning om datoen for antagelse af angivelserne sendes straks til Kommissionen.

Kommissionen tildeler mængderne i kronologisk orden efter de datoer, på hvilke toldmyndighederne i de berørte medlemsstater har antaget angivelserne til overgang til fri omsætning, så længe den resterende mængde tillader det.

Hvis en medlemsstat ikke udnytter et træk fuldt ud, tilbagefører den snarest muligt den uudnyttede del til kontingentmængden.

Overstiger de ansøgte mængder den resterende del af kontingentmængden, fordeles den resterende del forholdsmæssigt mellem ansøgerne. Kommissionen underretter medlemsstaterne om de foretagne træk.

Artikel 5

Hver medlemsstat sikrer, at importørerne af de pågældende produkter har lige og stadig adgang til kontingenterne, så længe den resterende del af kontingentmængden tillader det.

Artikel 6

Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder tæt for at sikre, at denne beslutning overholdes.

Artikel 7

Denne beslutning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar til den 31. december 1997.

Denne beslutning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. maj 1997.

På Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Næstformand

(1) EFT nr. 8 af 22. 1. 1964, s. 99/64.

(2) EFT nr. L 15 af 20. 1. 1988, s. 13.

Top