31997F0154

FÆLLES AKTION af 24. februar 1997 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn (97/154/RIA)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel K.3, stk. 2, litra b),

som henviser til Kongeriget Belgiens initiativ,

som mener, at en fastlæggelse af fælles regler for bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn formentlig vil kunne bidrage til at bekæmpe visse former for ulovlig indvandring og til at forbedre det strafferetlige samarbejde, som er et spørgsmål af fælles interesse for medlemsstaterne ifølge traktatens artikel K.1, nr. 3 og 7,

som tager hensyn til den beslutning om menneskehandel, der blev vedtaget den 18. januar 1996 af Europa-Parlamentet (1), og den beslutning om mindreårige voldsofre, der blev vedtaget den 19. september 1996 (2),

som henviser til de henstillinger angående bekæmpelse af menneskehandel, som Rådet vedtog den 29. og 30. november 1993,

som henviser til konklusionerne fra den europæiske konference om handel med kvinder, der blev afholdt i Wien den 10. og 11 juni 1996,

som henviser til konklusionerne fra verdenskongressen til bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn i kommercielt øjemed, der blev afholdt den 27.-31. august 1996 i Stockholm,

som erindrer om artikel 34 i konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder,

som mener, at menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn udgør alvorlige krænkelser af de grundlæggende menneskerettigheder, navnlig den menneskelige værdighed,

som er klar over behovet for at tage hensyn til den særlig udsatte situation, som ofrene for denne form for forbrydelse befinder sig i, navnlig børns sårbarhed,

som tager i betragtning, at menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn kan være en væsentlig del af den internationale organiserede kriminalitet, hvis udbredelse inden for Den Europæiske Union antager mere og mere foruroligende dimensioner,

som ønsker at tage de nødvendige midler i brug for at sætte en stopper for menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn,

som tager hensyn til, at Rådet allerede har besluttet at træffe effektive foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel ved at vedtage fælles aktioner med henblik på oprettelse af en fortegnelse over centre med særlig kompetence (3), og indførelse af et tilskyndelses- og udvekslingsprogram for personer med ansvar på dette område (4),

som mener, at Den Europæiske Unions medlemsstater for så vidt angår visse former for menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn bør træffe samordnede foranstaltninger for at fjerne de hindringer, som måtte stå i vejen for et effektivt retligt samarbejde på dette område, i overensstemmelse med det flerårige program om samarbejde inden for retlige og indre anliggender, der blev vedtaget af Rådet den 14. oktober 1996,

som er klar over behovet for at anlægge en tværfaglig strategi over for problematikken omkring menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn,

som noterer sig, at det ordvalg, der er anvendt i denne fælles aktion, ikke henviser til et specifikt retssystem eller en specifik national lovgivning, men bør fortolkes i lyset af medlemsstaternes retssystemer,

som noterer sig, at bestemmelserne i denne fælles aktion ikke berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til konventioner, som de er bundet af, såsom FN-konventionen fra 1950 om bekæmpelse af menneskehandel og udnyttelse af prostituerede, eller medlemsstaternes ret til at træffe mere vidtgående foranstaltninger for at beskytte børn eller bekæmpe menneskehandel -

HAR VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

AFSNIT I Formål

A. Til vejledning for medlemsstaterne ved anvendelsen af denne fælles aktion, og uden at dette berører mere specifikke definitioner i medlemsstaternes lovgivning, skal nedenstående begreber i forbindelse med den fælles aktion forstås således:

i) »menneskehandel«: enhver adfærd, som letter indrejse på, rejse gennem, ophold på eller udrejse fra en medlemsstats område med de formål, der er angivet i afsnit I, punkt B, litra b) og d)

ii) »seksuel udnyttelse« i relation til børn: følgende former for adfærd:

a) tilskyndelse eller tvang af børn til at deltage i en ulovlig seksuel aktivitet

b) udnyttelse af børn til prostitution eller anden ulovlig seksuel praksis

c) udnyttelse af børn til pornografisk optræden og i pornografisk materiale, herunder fremstilling, salg og distribution af eller andre former for ulovlig omgang med og besiddelse af sådant materiale

iii) »seksuel udnyttelse« i relation til en voksen: i det mindste udnyttelse af en voksen til prostitution.

B. For at forbedre det retlige samarbejde om bekæmpelsen af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn forpligter medlemsstaterne sig til, under overholdelse af hver enkelt medlemsstats forfatningsmæssige bestemmelser og retspraksis og efter proceduren i afsnit IV, at revidere deres relevante nationale lovgivning vedrørende de foranstaltninger, der er nævnt i afsnit II og III, og som omfatter følgende former for forsætlig adfærd:

a) seksuel udnyttelse af mennesker, med undtagelse af børn, i kommercielt øjemed

- under brug af tvang, især vold eller trusler om vold, eller

- under brug af svigagtig adfærd, eller

- under misbrug af autoritet eller under brug af anden form for pression af en sådan art, at den pågældende ikke har noget andet reelt og acceptabelt valg end at give efter for pressionen eller misbruget

b) ulovlig handel med mennesker, med undtagelse af børn, i kommercielt øjemed med henblik på seksuel udnyttelse under de omstændigheder, der er beskrevet i litra a)

c) seksuel udnyttelse eller seksuel misbrug af børn

d) ulovlig handel med børn med henblik på seksuel udnyttelse eller misbrug.

AFSNIT II Foranstaltninger, der skal træffes på nationalt plan

A. Hver medlemsstat skal revidere sin eksisterende lovgivning og praksis for at sikre

a) at den i afsnit I, punkt B, omhandlede adfærd er strafbar

b) at disse strafbare handlinger samt deltagelse i eller forsøg på at begå sådanne handlinger, bortset fra den i afsnit I, punkt A, nr. ii, litra c), omhandlede besiddelse af materiale, medfører strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning

c) at juridiske personer om nødvendigt kan holdes administrativt ansvarlige i forbindelse med de i afsnit I, punkt B, omhandlede strafbare handlinger eller strafferetligt ansvarlige for sådanne strafbare handlinger, som er begået på vegne af den juridiske person, i overensstemmelse med bestemmelser, der skal fastsættes i den enkelte medlemsstats nationale lovgivning. Et sådant ansvar for en juridisk person berører ikke strafansvar for fysiske personer, der har været medvirkende eller ophavsmænd til de pågældende strafbare handlinger

d) at de i litra b) og c) i dette afsnit omhandlede strafferetlige sanktioner og i givet fald administrative foranstaltninger bl.a. omfatter:

- for så vidt angår fysiske personer, i det mindste i grove tilfælde, frihedsstraf, der kan medføre udlevering

- konfiskering, hvor det er relevant, af redskaberne for og udbyttet fra de nævnte strafbare handlinger

- om nødvendigt, og i givet fald i overensstemmelse med den berørte medlemsstats administrative eller strafferetlige bestemmelser midlertidig eller definitiv lukning af etablissementer, som har været brugt til eller beregnet til de nævnte strafbare handlinger

e) at de strafbare handlinger, der er omfattet af denne fælles aktion, eventuelt også vil falde ind under anvendelsesområdet for Europarådets konvention fra 1990 om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold

f) at dens egne myndigheder er kompetente med hensyn til de i afsnit I, punkt B, litra c) og d), omhandlede strafbare handlinger, i det mindste hvor

i) den strafbare handling helt eller delvist er begået på dens område

ii) den person, der begår den strafbare handling, er statsborger i den pågældende medlemsstat eller har fast bopæl i denne, undtagen når der er tale om besiddelse af pornografisk materiale som omhandlet i afsnit I, punkt A, nr. ii), litra c).

B. En medlemsstat kan, hvis det ellers ville være i strid med principperne i dens straffeprocesretlige regler, i forbindelse med vedtagelsen eller udøvelsen af den i punkt A, litra f), nr. ii), omhandlede kompetence bestemme, at den pågældende lovovertrædelse også skal være strafbar i den stat, hvor den blev begået.

C. Opretholder en medlemsstat det i punkt B omhandlede krav om dobbelt strafbarhed, skal den løbende være opmærksom på, at dens lovgivning ikke kommer til at hindre, at der træffes effektive foranstaltninger mod dens statsborgere eller mod personer, der har fast bopæl i den pågældende medlemsstat, og som mistænkes for at begå sådanne lovovertrædelser i jurisdiktioner, hvor der ikke måtte være truffet passende foranstaltninger som omhandlet i artikel 34 i konventionen af 20. november 1989 om børns rettigheder.

D. Medlemsstaterne kan bestemme, at de kun vil udøve den kompetence, der er omhandlet i punkt A, litra f), nr. ii), hvis bestemte proceduremæssige betingelser er opfyldt, eller den formodede gerningsmand ikke kan udleveres, fordi

- den berørte medlemsstat nægter at efterkomme en udleveringsbegæring fra den medlemsstat, hvor den strafbare handling er begået, eller

- sidstnævnte stat bekræfter, at den ikke agter at anmode om at få den formodede gerningsmand udleveret, eller

- denne stat ikke anmoder om udlevering af den formodede gerningsmand inden for en rimelig frist.

E. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der, ud over de almindelige tvangsmidler såsom ransagning og beslaglæggelse, er passende undersøgelsesbeføjelser og -teknikker, så man på effektiv vis kan undersøge og forfølge de i punkt A, litra a), b) og e), omhandlede strafbare handlinger under overholdelse af de pågældende personers ret til forsvar og til beskyttelse af privatlivets fred.

F. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre

a) passende beskyttelse af vidner, der leverer oplysninger vedrørende de i punkt A, litra a), b) og e), omhandlede strafbare handlinger i overensstemmelse med bl.a. den resolution, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 23. november 1995 om beskyttelse af vidner i forbindelse med bekæmpelse af international organiseret kriminalitet (5)

b) passende bistand til ofrene og deres familier.

Med henblik herpå sikrer hver medlemsstat

i) at ofre kan afgive vidneforklaring under en straffesag, hvis det er påkrævet ifølge medlemsstatens strafferetspleje, hvilket i relevante tilfælde kan indebære udstedelse af midlertidige opholdstilladelser, og

ii) at ofre har mulighed for at vende tilbage til deres oprindelsesland eller et andet land, der er rede til at modtage dem, og nyde alle de rettigheder og al den beskyttelse, der gives af medlemsstatens nationale lovgivning.

Endvidere sikrer medlemsstaterne, at ofrene for de i afsnit I, punkt B, omhandlede strafbare handlinger modtager passende bistand til at forsvare deres interesser i retten.

Hver medlemsstat undersøger, hvorledes familierne til børn, der er ofre for de af denne fælles aktion omfattede strafbare handlinger, kan holdes orienteret om, hvor langt efterforskningen er nået.

G. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de instanser, der kan tænkes at have relevant erfaring i forbindelse med bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn, herunder især instanser, der er ansvarlige for indvandringsspørgsmål, socialret og skatteret, er særlig opmærksomme på problemer i forbindelse med menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn, og at de inden for den nationale lovgivnings rammer samarbejder med de myndigheder, der har fået overdraget efterforskningen og forfølgningen af de i punkt A, litra a), b) og e), omhandlede strafbare handlinger. Hvor der er særlig anledning dertil, skal de pågældende instanser bl.a.:

- på eget initiativ underrette vedkommende myndigheder, når der er rimelig grund til at antage, at der er begået en af disse strafbare handlinger

- efter anmodning eller på eget initiativ give de pågældende myndigheder alle relevante oplysninger

- eventuelt deltage i retssager som eksperter.

H. For at sikre, at bekæmpelsen af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn er så effektiv som muligt, sørger hver medlemsstat for, at de ansvarlige myndigheders indsats i denne bekæmpelse koordineres på passende vis, således at det bliver muligt at benytte en tværfaglig strategi. En sådan koordinering kunne f.eks. på nationalt eller regionalt niveau, afhængig af den pågældende medlemsstats administrative opbygning og retssystem, involvere ministerier, politi, de retsmyndigheder, der er specialiseret i sådanne spørgsmål, samt de offentlige organer, der har fået overdraget særlige beføjelser på dette område.

I. Myndighederne i hver medlemsstat skal tage behørigt hensyn til de bidrag til bekæmpelsen af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn, som ydes af grupper, foreninger eller sammenslutninger, der ifølge deres vedtægter har til formål at bekæmpe sådanne strafbare handlinger.

AFSNIT III Samarbejde mellem medlemsstaterne

A. Medlemsstaterne samarbejder i videst muligt omfang på det retlige område om efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med de i afsnit II, punkt A, litra a), b) og e), omhandlede strafbare handlinger.

B. Medlemsstater, der har taget forbehold eller har fremsat en erklæring med hensyn til artikel 5 i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager, tager deres forbehold eller erklæring op til fornyet overvejelse for at finde ud af, om det/den kan hindre et effektivt samarbejde med andre medlemsstater for så vidt angår strafbare handlinger ifølge denne fælles aktion.

C. Medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med gældende aftaler og konventioner for at fremskynde behandlingen af retsanmodninger og for løbende og i detaljer at holde den begærende stat underrettet om sagens forløb.

D. Medlemsstaterne træffer, hvis dette måtte være relevant, de nødvendige foranstaltninger med henblik på at fremsende begæringer om bistand direkte mellem de lokale kompetente myndigheder.

E. Hver medlemsstat udpeger, hvis dette ikke allerede er sket, en eller flere kontaktmyndigheder, der kan kontaktes, hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med efterkommelsen af hastende retsanmodninger.

F. Medlemsstaterne bistår i overensstemmelse med de enkelte medlemsstaters respektive juridiske praksis samt de relevante konventioner og aftaler hinanden med udveksling af oplysninger, der i en af staterne har en administrativ karakter, eller som henhører under administrative myndigheders kompetence.

G. Hver medlemsstat sørger for, at oplysninger om forsvundne mindreårige og personer, der er dømt for en af de af denne fælles aktion omfattede strafbare handlinger, samt oplysninger, der i givet fald kan være nyttige for efterforskningen og forfølgningen af sådanne strafbare handlinger, behandles således, at de er umiddelbart tilgængelige og kan udnyttes effektivt og udveksles med andre medlemsstater.

H. Uden forudgående anmodning kan hver medlemsstat, uden at det berører dens egen efterforskning og egne retssager, meddele en anden medlemsstat konkrete oplysninger, når den finder, at meddelelsen af sådanne oplysninger kan hjælpe den modtagende stat med at indlede eller udføre efterforskning eller retssager til forebyggelse af eller straf for de i afsnit II, punkt A, litra a), b) og e), omhandlede strafbare handlinger eller kan føre til en begæring om retligt samarbejde fra den pågældende medlemsstat.

I. Udveksling og meddelelse af oplysninger, som omhandlet i punkt F, G og H, sker under overholdelse af bestemmelserne om beskyttelse af privatlivets fred samt gældende instrumenter og national lovgivning vedrørende elektronisk databehandling af personoplysninger.

J. Medlemsstaterne skal, i det omfang det er muligt, informere deres diplomatiske og konsulære repræsentationer i tredjelande og gøre dem opmærksomme på problemet og få det optimale ud af de muligheder, som de frembyder i forbindelse med det internationale samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn.

AFSNIT IV Forpligtelser og opfølgning

A. Hver medlemsstat forelægger passende forslag om iværksættelse af denne fælles aktion, som de kompetente myndigheder drøfter med henblik på vedtagelse.

B. Rådet vurderer på grundlag af passende oplysninger, om medlemsstaterne har opfyldt deres forpligtelser ifølge denne fælles aktion, inden udgangen af 1999.

C. Denne fælles aktion offentliggøres i Tidende.

D. Den træder i kraft på dagen for offentliggørelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 1997.

På Rådets vegne

H. VAN MIERLO

Formand

(1) EFT nr. C 32 af 5. 2. 1996, s. 88.

(2) EFT nr. C 320 af 28. 10. 1996.

(3) EFT nr. L 342 af 31. 12. 1996, s. 2.

(4) EFT nr. L 322 af 12. 12. 1996, s. 7.

(5) EFT nr. C 327 af 7. 12. 1995, s. 5.