Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997D0604

    97/604/EF: Kommissionens beslutning af 5. august 1997 om ændring af beslutning 95/199/EF og godkendelse af en ændring af enhedsprogrammeringsdokumentet for EF's strukturinterventioner vedrørende forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i Hessen (Tyskland) for mål nr. 5a for perioden 1994 til 1999 (Kun den tyske udgave er autentisk)

    EFT L 243 af 5.9.1997, p. 56–57 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1999

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1997/604/oj

    31997D0604

    97/604/EF: Kommissionens beslutning af 5. august 1997 om ændring af beslutning 95/199/EF og godkendelse af en ændring af enhedsprogrammeringsdokumentet for EF's strukturinterventioner vedrørende forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i Hessen (Tyskland) for mål nr. 5a for perioden 1994 til 1999 (Kun den tyske udgave er autentisk)

    EF-Tidende nr. L 243 af 05/09/1997 s. 0056 - 0057


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 5. august 1997 om ændring af beslutning 95/199/EF og godkendelse af en ændring af enhedsprogrammeringsdokumentet for EF's strukturinterventioner vedrørende forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i Hessen (Tyskland) for mål nr. 5a for perioden 1994 til 1999 (Kun den tyske udgave er autentisk) (97/604/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 951/97 af 20. maj 1997 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 15, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Kommissionen vedtog den 31. maj 1995 beslutning 95/199/EF (2) om godkendelse af enhedsprogrammeringsdokumentet for EF's strukturinterventioner vedrørende forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i Hessen (Tyskland) for mål nr. 5a for perioden 1994-1999;

    den tyske regering forelagde den 19. august 1996 Kommissionen en anmodning om en ændring af det godkendte enhedsprogrammeringsdokument, og der blev fremsendt supplerende oplysninger den 18. februar, 14. marts og 12. maj 1997;

    der anmodes om, at sektoren for blomster og planter optages i enhedsprogrammeringsdokumentet, og at bevillinger, der oprindeligt var afsat til sektorerne for andre vegetabilske produkter (nonfood produkter og lægeplanter) og for diverse produkter (produkter fra økologisk landbrug), overføres til kødsektoren og sektoren for frugt og grøntsager samt i mindre omfang til kartoffelsektoren; ved disse overførsler er der taget hensyn til resultaterne af gennemførelsen af foranstaltningerne i de første tre år af programmeringsperioden samt til markedsudviklingen; denne omfordeling mellem sektorer er baseret på nedsættelser henholdsvis forøgelser af støtteaktiviteten inden for de pågældende sektorer;

    det følger af artikel 2, andet led, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1866/90 af 2. juli 1990 om bestemmelser vedrørende anvendelse af ecu ved strukturfondenes budgetmæssige gennemførelse (3), som ændret ved forordning (EF) nr. 2745/94 (4), at de beløb for EF-støtte, der i Kommissionens beslutninger om godkendelse af enhedsprogrammeringsdokumenter er besluttet for den samlede periode, og den årlige fordeling heraf skal fastsættes i ecu i priser for året for vedtagelsen af de enkelte beslutninger, og at de skal indekseres; de tyske myndigheder besluttede at anvende de beløb, der opstod ved indekseringen fra 1996 til 1997, til en forhøjelse af de oprindeligt tildelte beløb;

    i overensstemmelse med artikel 25, stk. 5, tredje led, i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 (5), senest ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 3193/94 (6), har overvågningsudvalget for enhedsprogrammeringsdokumentet for EF's strukturinterventioner vedrørende forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i Tyskland uden for mål nr. 1, hvad angår mål nr. 5a for perioden 1994-1999 afgivet en positiv udtalelse om nævnte anmodning på dets møde den 13. maj 1997;

    i forbindelse med enhedsprogrammeringsdokumentets gennemførelse påser medlemsstaten, at de heri optagne enkeltprojekter er i overensstemmelse med de gældende udvælgelseskriterier for investeringer til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, jf. artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 951/97;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udvikling af Landdistrikterne -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I beslutning 95/199/EF foretages følgende ændringer:

    1) I artikel 2 tilføjes sektoren »blomster og planter« med henblik på den fælles indsats.

    2) I artikel 3, stk. 1 ændres maksimumsbeløbet for støtten fra EUGFL (Udviklingssektionen) til 21 196 375 ECU.

    3) I artikel 4 affattes tabellen med den årlige fordeling således:

    >TABELPOSITION>

    4) Den finansieringsplan, der er knyttet til beslutning 95/199/EF, erstattes af en ny finansieringsplan, hvori der er taget hensyn til ændringerne for de forskellige sektorer, og som er anført i bilag I til nærværende beslutning (7).

    Artikel 2

    De i bilag II til nærværende beslutning (8) anførte ændringer af det enhedsprogrammeringsdokument, som godkendtes ved beslutning 95/199/EF, godkendes.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 5. august 1997.

    På Kommissionens vegne

    Monika WULF-MATHIES

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 142 af 2. 6. 1997, s. 22.

    (2) EFT L 127 af 10. 6. 1995, s. 23.

    (3) EFT L 170 af 3. 7. 1990, s. 36.

    (4) EFT L 290 af 11. 11. 1994, s. 4.

    (5) EFT L 374 af 31. 12. 1988, s. 1.

    (6) EFT L 337 af 24. 12. 1994, s. 11.

    (7) Bilaget offentliggøres ikke i Tidende.

    (8) Bilaget offentliggøres ikke i Tidende.

    Top