31996R2160

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2160/96 af 11. november 1996 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tekstureret garn af endeløse polyesterfibre med oprindelse i Indonesien og Thailand, om afslutning af proceduren vedrørende importen af tekstureret garn af endeløse polyesterfibre med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 23,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (2), særlig artikel 12,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter konsultation i Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1) Ved forordning (EF) nr. 940/96 (3), i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«, indførte Kommissionen midlertidig antidumpingtold på importen af tekstureret garn af endeløse polyesterfibre, i det følgende benævnt »PTY« eller »den pågældende vare«, med oprindelse i Indonesien og Thailand og henhørende under KN-kode 5402 33 10 og 5402 33 90.

(2) I samme forordning konkluderedes det foreløbigt, at importen af den pågældende vare med oprindelse i Indien ikke havde bidraget til den væsentlige skade, der var påført EF-erhvervsgrenen, hovedsagelig som følge af de meget beskedne importerede mængder, og det ansås derfor ikke for påkrævet at indføre midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod denne import på det pågældende trin i undersøgelsen.

(3) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1370/96 (4) forlængedes gyldigheden af den midlertidige told med to måneder, dvs. indtil den 1. december 1996.

B. EFTERFØLGENDE PROCEDURE

(4) I forordningen om midlertidig told fastsattes en frist, inden for hvilken de berørte parter kunne tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen.

(5) Umiddelbart efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger på importen af PTY fra Indonesien og Thailand underrettedes de berørte parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der var vedtaget midlertidige foranstaltninger.

Nedenstående parter indgav bemærkninger inden for den fastsatte frist:

1. Producenter i Indonesien

- P.T. Panasia Indosyntec (tidligere: P.T. Hadtex Indosyntec)

- P.T. Indo Rama Synthetics

- P.T. Polysindo Eka Perkasa

- P.T. Susilia Indah Synthetic Fibres Industries

- P.T. Vastex Prima Industries.

2. Producenter i Thailand:

- Sunflag (Thailand) Ltd

- Tuntex (Thailand) PLC.

(6) Parter, der anmodede herom, fik også lejlighed til at blive hørt mundtligt af Kommissionens tjenestegrene.

(7) Parterne underrettedes om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelse af endelige foranstaltninger og opkrævning af de beløb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold. Parterne indrømmedes endvidere en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger efter meddelelsen af ovennævnte oplysninger.

(8) Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev gennemgået, og de foreløbige konklusioner blev om fornødent ændret for at tage hensyn hertil.

C. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(9) Den vare, der er omfattet af undersøgelsen, er PTY, som fremstilles direkte på grundlag af delvis orienteret polyestergarn (POY). PTY anvendes både i væve- og trikotageindustrien til fremstilling af polyester eller polyester/bomuldsstoffer.

På grundlag af den foreløbige undersøgelse blev det fastslået, at PTY, der solgtes på hjemmemarkedet i Indien, Indonesien og Thailand, har samme grundlæggende karakteristika og anvendelsesformål som den vare, der eksporteres fra disse lande til Fællesskabet. På tilsvarende måde har PTY, der fremstilles af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet og sælges på EF-markedet, samme grundlæggende egenskaber og anvendelsesformål som den vare, der eksporteres til Fællesskabet fra de pågældende lande.

(10) Da ingen af de berørte parter fremførte nye bemærkninger til resultaterne af Kommissionens foreløbige undersøgelse vedrørende den af undersøgelsen omfattede vare og betragtningerne vedrørende spørgsmålet om samme vare, bekræfter Rådet de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 9 og 10 i forordningen om midlertidig told.

D. DUMPING

1. Indien

(11) Kommissionen fastslog i den foreløbige undersøgelse, at de indiske eksportører, der medvirkede i proceduren, havde eksporteret PTY til Fællesskabet til dumpingpriser i undersøgelsesperioden, og at de individuelle dumpingmargener svingede fra 0,3-42,9 %.

(12) Da ingen af de berørte parter fremførte nye bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende den normale værdi, eksportprisen, sammenligningen heraf og dermed de foreløbigt fastsatte dumpingmargener for eksporten til Fællesskabet af PTY med oprindelse i Indien, bekræfter Rådet for så vidt angår Indien de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 12-18 og 29-35 i forordningen om midlertidig told.

2. Indonesien

Normal værdi

(13) De indonesiske eksportører gjorde gældende, at ved sammenligningen af deres produktionsomkostninger med de dertil svarende salgspriser på hjemmemarkedet med henblik på at fastslå, om salget på hjemmemarkedet havde fundet sted i normal handel, som omhandlet i artikel 2, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2423/88, i det følgende benævnt »grundforordningen«, var visse direkte dermed forbundne salgsomkostninger, såsom indenlandske transport- og emballeringsomkostninger, blevet trukket fra hjemmemarkedspriserne.

Efter kontrol af yderligere data, som de pågældende selskaber havde fremlagt i den forbindelse, og efter at have sporet de enkelte poster i selskabernes reviderede regnskaber, blev der om fornødent foretaget en behørig ændring af de foreløbige beregninger af den normale værdi.

(14) Fremstillingen af PTY af første kvalitet, der var den eneste PTY-kvalitet, som de berørte indonesiske producenter eksporterede til Fællesskabet, indebærer en samtidig fremstilling af PTY af ringere kvalitet, såkaldt substandard-PTY. De indonesiske producenter førte imidlertid ikke særskilt regnskab for hver kvalitet, og de omkostninger, der var forbundet med de varer af første kvalitet, som eksporteredes til Fællesskabet, fremgik således ikke klart af producenternes optegnelser.

Med henblik på at fastsætte produktionsomkostningerne for PTY af første kvalitet beregnede Kommissionen i den foreløbige undersøgelse udelukkende produktionsomkostningerne for substandard-PTY på grundlag af de gennemsnitlige variable produktionsomkostninger i forbindelse med den samlede produktion af PTY. Denne fremgangsmåde ansås for rimelig, navnlig i betragtning af den forholdsvis begrænsede produktion af substandard-PTY og denne vares uundgåelige tilknytning til produktionen af PTY af første kvalitet. Desuden kunne en fordeling af de samlede produktionsomkostninger på grundlag af omsætningen ikke anses for at være en hensigtsmæssig metode, da det fremgik, at ikke alle elementer i produktionsomkostningerne havde tilknytning til produktion og salg af substandard-PTY.

En indonesisk producent anmodede Kommissionen om på ny at overveje muligheden for at godtage den omkostningsfordelingsmetode, der resulterede i de omkostninger, som var anført i besvarelsen af Kommissionens spørgeskema, og som den pågældende eksportør traditionelt har benyttet.

På baggrund af denne anmodning gennemgik Kommissionen de foreløbige undersøgelsesresultater og fandt, at den pågældende fordelingsmetode kunne godtages, men kun i det omfang, den med rimelighed afspejlede de omkostninger, der var forbundet med produktion og salg af begge PTY-kvaliteter. Denne metode udvidedes til at omfatte alle indonesiske producenter, eftersom de ved besvarelsen af Kommissionens spørgeskema havde benyttet samme fordelingsmetode.

(15) På de indonesiske producenters anmodning justeredes Kommissionen resultaterne af den foreløbige undersøgelse med hensyn til finansielle udgifter og kriterierne for henførsel af nettofinansieringsomkostningerne til den pågældende vare.

Det ansås i den forbindelse for rimeligt kun at modregne finansielle indtægter i de finansielle udgifter, som havde en klar tilknytning til produktion og salg af PTY. Endvidere ændredes fordelingen af nettofinansieringsomkostningerne, som i den foreløbige undersøgelse var foretaget på grundlag af omsætningen, idet der blev taget særskilt hensyn til varer, der fremstilledes eller blot forhandledes.

(16) Da ingen af de berørte parter fremførte nye bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende den normale værdi for Indonesien og i betragtning af de justeringer, der er foretaget (jf. betragtning 13 og 14 ovenfor), bekræfter Rådet de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 19-23 i forordningen om midlertidig told.

Eksportpriser

(17) To af de indonesiske producenter solgte PTY til eksport til Fællesskabet via to med de pågældende forbundne handelsselskaber i Singapore. I den foreløbige undersøgelse fastsattes eksportpriserne på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for de pågældende varer, når de solgtes til eksport til Fællesskabet af de forbundne handelsselskaber i Singapore, eftersom de priser, som de indonesiske producenter beregnede ved salg til de forbundne handelsselskaber i Singapore, ansås for at være påvirket af denne forbindelse og derfor ikke kunne anses for pålidelige.

Med henblik på at fastsætte en pålidelig eksportpris ved salg til Fællesskabet fra Indonesien justeredes priserne fra Singapore til priser ab Indonesien ved fra de forbundne Singapore-selskabers priser til uafhængige kunder i Fællesskabet at fradrage et beløb på i gennemsnit 4 % af disse priser, som beregnedes på grundlag af de salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, der påløb hos de forbundne selskaber i forbindelse med de pågældende salg.

De to berørte indonesiske producenter anfægtede denne fremgangsmåde, idet de gjorde gældende, at den pågældende justering var for stor. Som et alternativ foreslog disse producenter deres egen beregningsmetode, hvor de udskilte sådanne salgsomkostninger, som angiveligt havde direkte tilknytning til det pågældende salg, således at de så bort fra langt størstedelen af alle de øvrige omkostninger, der påløb hos de forbundne handelsselskaber i Singapore.

I betragtning af, i hvor høj grad de forbundne handelsselskaber var involveret i de indonesiske producenters salgsaktiviteter, bekræfter Rådet imidlertid den fremgangsmåde, som Kommissionen benyttede i den foreløbige undersøgelse. Endvidere fremlagde de forbundne handelsselskaber ikke nye oplysninger til supplering af deres regnskabstal, som kunne give anledning til at antage, at de anvendte justeringer var urimelige.

(18) Da ingen af de berørte parter fremførte nye bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende eksportprisen ved salg til Fællesskabet af PTY med oprindelse i Indonesien, bekræfter Rådet de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 29 i forordningen om midlertidig told for så vidt angår Indonesien.

Sammenligning

(19) Da ingen af de berørte parter fremførte nye bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende sammenligningen mellem den normale værdi og eksportpriserne, bekræfter Rådet de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 31 og 32 i forordningen om midlertidig told for så vidt angår Indonesien.

Dumpingmargener

(20) Under hensyntagen til ovennævnte justeringer bekræfter Rådet på baggrund af anvendelsen af samme metode som i den foreløbige undersøgelse (jf. betragtning 34 i forordningen om midlertidig told) nedenstående endelige dumpingmargener for de samarbejdende indonesiske eksportører:

>TABELPOSITION>

(21) Rådet bekræfter den metode, der er benyttet i den foreløbige undersøgelse (jf. betragtning 35 i forordningen om midlertidig told), og finder, at dumpingmargenen for indonesiske producenter, der ikke var rede til at samarbejde, bør fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, der efterprøvedes som led i undersøgelsen. På dette grundlag fastslås det, at den højeste endelige dumpingmargen, dvs. 20,2 %, der er fastlagt for en indonesisk producent, som medvirkede i undersøgelsen, også skal være gældende for ikke-samarbejdende producenter i Indonesien.

3. Thailand

Normal værdi

(22) En thailandsk producent konstaterede, at de omkostningsdata, han havde indgivet, indeholdt en væsentlig regnefejl. Ved fordelingen af omkostningerne til to råmaterialer, som dette selskab fremstillede og benyttede både til fremstilling af PTY og andre færdigvarer af polyester, havde selskabet fejlagtigt lagt de samlede forarbejdningsomkostninger for førnævnte to råmaterialer til produktionsomkostningerne for PTY, i stedet for kun at tage hensyn til den andel, der vedrørte PTY.

Efter at have efterprøvet de reviderede supplerende oplysninger, som det pågældende selskab indgav i den forbindelse, ændrede Kommissionen i fornødent omfang den normale værdi.

(23) En thailandsk producent gjorde gældende, at hans omkostninger i undersøgelsesperioden påvirkedes af anvendelsen af nye produktionsanlæg, og visse omkostningsposter burde derfor justeres i overensstemmelse hermed.

Kommissionen kunne ikke imødekomme dette krav, da der i selskabets besvarelse af spørgeskemaet eller forud for kontrolbesøg hos selskabet ikke var fremsat krav om nogen justering. Endvidere måtte selskabets kapacitetsudnyttelsesgrad og produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden, som begyndte otte måneder efter starttidspunktet for produktionen, anses for rimelige og i overensstemmelse med de omkostninger, der påløb hos de fleste af de øvrige PTY-producenter. Kommissionen så derfor bort fra dette krav.

(24) En thailandsk producent gjorde gældende, at hans afskrivningssats på 10 % på maskiner, således som dette afspejledes i omkostningerne, var for høj sammenlignet med andre thailandske producenter, og at den pågældendes omkostninger derfor burde justeres i overensstemmelse hermed ved anvendelse af en sats på 5 %.

Det er ikke usædvanligt at anvende en lineær afskrivningssats på 10 % på maskiner. Desuden afspejles denne sats i selskabets regnskaber. Kommissionen afviste derfor kravet.

(25) Da ingen af de berørte parter fremførte nye bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende den normale værdi for Thailand og i betragtning af de justeringer, der er foretaget (jf. betragtning 22 ovenfor), bekræfter Rådet de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 24-28 i forordningen om midlertidig told.

Eksportpriser

(26) Da ingen af de berørte parter fremførte nye bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende eksportprisen ved salg til Fællesskabet af PTY med oprindelse i Thailand, bekræfter Rådet de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 29 i forordningen om midlertidig told.

Sammenligning

(27) En thailandsk producent gjorde gældende, at den normale kreditsats for den valuta, der var anført på eksportfakturaen, burde rettes.

Efter at have efterprøvet de yderligere oplysninger, der blev fremlagt, justerede Kommissionen om fornødent de fradrag for kreditomkostninger, der var indrømmet for det pågældende salg.

(28) Da ingen af de berørte parter fremførte yderligere bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende sammenligningen mellem den normale værdi og eksportpriserne, bekræfter Rådet de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 31, 32 og 33 i forordningen om midlertidig told for så vidt angår Thailand, med undtagelse af ændringen i henhold til betragtning 27 ovenfor.

Dumpingmargener

(29) Under hensyntagen til ovennævnte justeringer bekræfter Rådet på baggrund af anvendelsen af samme metode som i den foreløbige undersøgelse (jf. betragtning 34 i forordningen om midlertidig told) nedenstående endelige dumpingmargener for de samarbejdende thailandske eksportører:

>TABELPOSITION>

(30) Rådet bekræfter den metode, der er benyttet i den foreløbige undersøgelse (jf. betragtning 35 i forordningen om midlertidig told), og finder, at dumpingmargenen for thailandske producenter, der ikke var rede til at samarbejde, bør fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, der efterprøvedes som led i undersøgelsen. På dette grundlag fastslås det, at den højeste endelige dumpingmargen, dvs. 20,2 %, der er fastlagt for en thailandsk producent, som medvirkede i undersøgelsen, også skal være gældende for ikke-samarbejdende producenter i Thailand.

E. ERHVERVSGREN I FÆLLESSKABET

(31) Da der ikke foreligger nye bevisligheder, og da ingen af de berørte parter har fremført yderligere bemærkninger, bekræfter Rådet de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 36-39 i forordningen om midlertidig told, dvs. at de EF-producenter, der har indgivet klage, tegner sig for mere end 50 % af produktionen af PTY i Fællesskabet og derfor udgør den pågældende EF-erhvervsgren i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i grundforordningen.

F. SKADE

(32) Som det fremgår af betragtning 20 var den dumpingmargen, der fastsattes for en af de indonesiske eksportører, ubetydelig. Det er imidlertid i den foreliggende sag ikke påkrævet at afgøre, om den pågældende import under disse omstændigheder bør holdes uden for fastlæggelsen af den forvoldte skade.

Selv om importen fra denne producent blev holdt uden for fastlæggelsen af den forvoldte skade, ville omfanget af og markedsandelen i Fællesskabet for den øvrige dumpingimport fra Indonesien stadig være tilstrækkelig til at begrunde Kommissionens foreløbige konklusioner om dette spørgsmål.

(33) Da ingen af de berørte parter fremførte nye bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, bekræfter Rådet de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 40-55 i forordningen om midlertidig told, dvs. at importen af PTY med oprindelse i Indien holdes uden for fastlæggelsen af den forvoldte skade som følge af denne imports beskedne markedsandel, og endvidere EF-erhvervsgrenens vanskelige situation, navnlig forringelsen af de finansielle resultater, nedgangen i produktion, kapacitetsudnyttelse og markedsandel på trods af en vis stigning i forbruget af PTY i Fællesskabet, hvilket viser, at den pågældende erhvervsgren har lidt væsentlig skade som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

G. ÅRSAGEN TIL SKADE

(34) Det konkluderedes i den foreløbige undersøgelse, at uanset den kendsgerning, at import fra andre tredjelande kan have bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, har den pludselige og betydelige stigning i dumpingimporten til Fællesskabet af PTY fra Indonesien og Thailand til lave priser haft en særlig destabiliserende virkning på EF-markedet ved at forårsage prisfald på dette marked, hvilket har medført en forringelse af EF-erhvervsgrenens rentabilitet, hvorved denne erhvervsgren har lidt væsentlig skade.

(35) Da ingen af de berørte parter fremførte nye bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende årsagen til den forvoldte skade, bekræfter Rådet de faktiske omstændigheder og undersøgelsesresultater, der er omhandlet i betragtning 56-81 i forordningen om midlertidig told.

H. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(36) Efter en undersøgelse af de forskellige parters interesser fastslog Kommissionen foreløbigt, at det er i Fællesskabets interesse at hindre en yderligere forværring af EF-erhvervsgrenens allerede vanskelige situation og at genskabe en situation med redelige konkurrencevilkår på EF-markedet gennem indførelse af beskyttelsesforanstaltninger. Det ansås endvidere for påkrævet at sikre, at der ikke fandt forskelsbehandling sted med hensyn til importen af PTY med oprindelse i Indonesien og Thailand set i forhold til import af PTY med oprindelse i andre tredjelande, der i øjeblikket er omfattet af antidumpingforanstaltninger.

(37) På dette grundlag bekræfter Rådet, som omhandlet i betragtning 82-93 i forordningen om midlertidig told, at det af hensyn til beskyttelsen af Fællesskabets interesser er nødvendigt at indføre endelige antidumpingforanstaltninger på importen af PTY med oprindelse i Indonesien og Thailand.

I. ENDELIG TOLD

Indien

(38) På baggrund af ovenstående bekræftelse af de foreløbige konklusioner vedrørende eksporten til Fællesskabet af PTY med oprindelse i Indien (en ubetydelig markedsandel) bekræfter Rådet, at der ikke bør indføres endelig antidumpingtold, og at proceduren bør afsluttes for dette lands vedkommende.

Indonesien og Thailand

(39) Med henblik på at fastlægge omfanget af de endelige antidumpingforanstaltninger, der skal indføres, og i overensstemmelse med den metode, der benyttedes i den foreløbige undersøgelse, tog Rådet hensyn til de fastlagte dumpingmargener og størrelsen af den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(40) Det bekræftes endeligt, at for alle de berørte indonesiske og thailandske eksportører var skadestærsklerne højere end de fastlagte dumpingmargener, begge udtrykt i procent af prisen, frit Fællesskabets grænse. Det bekræftes derfor, at tolden i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i grundforordningen skal fastsættes på grundlag af de endeligt fastlagte dumpingmargener.

(41) Med hensyn til det indonesiske selskab P.T. Indo Rama Synthetic bekræfter Rådet, at undersøgelsen afsluttes uden indførelse af foranstaltninger i betragtning af, at den endelige dumpingmargen for dette selskab er ubetydelig, men at selskabet fortsat skal være omfattet af proceduren og kan blive genstand for en ny undersøgelse i forbindelse med en eventuel fornyet undersøgelse vedrørende Indonesien.

J. OPKRÆVNING AF DEN MIDLERTIDIGE TOLD

(42) I betragtning af størrelsen af de endeligt fastlagte dumpingmargener og den betydelige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, fastslår Rådet, at de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, bør opkræves endeligt med en sats svarende til den endelige told, der indføres -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af tekstureret garn af endeløse polyesterfibre med oprindelse i Indonesien og Thailand og henhørende under KN-kode 5402 33 10 og 5402 33 90.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende satser beregnet af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

Indonesien

>TABELPOSITION>

Tolden pålægges ikke importen af de varer, der er omhandlet i stk. 1, og som fremstilles og eksporteres af det indonesiske selskab P.T. Indo Rama Synthetics (Taric-tillægskode: 8885).

Thailand

>TABELPOSITION>

3. Import af de varer, der er omhandlet i stk. 1, og som har oprindelse i Indien, pålægges ikke antidumpingtold. Proceduren vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Indien afsluttes.

4. Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

Artikel 2

1. De beløb, for hvilke der i henhold til forordning (EF) nr. 940/96 er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkræves endeligt med en sats svarende til den endelige told, der indføres. Sikkerhedsstillelse, der overstiger den endelige antidumpingtold, frigives.

2. Bestemmelserne i artikel 1, stk. 4, finder også anvendelse på den endelige opkrævning af beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. november 1996.

På Rådets vegne

R. QUINN

Formand

(1) EFT nr. L 56 af 6. 3. 1996, s. 1.

(2) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 522/94 (EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 10).

(3) EFT nr. L 128 af 29. 5. 1996, s. 3.

(4) EFT nr. L 178 af 17. 7. 1996, s. 1.