31996L0001

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS DIREKTIV 96/1/EF af 22. januar 1996 om ændring af direktiv 88/77/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (3), og

ud fra følgende betragtninger:

Det er vigtigt, at der indføres foranstaltninger inden for rammerne af det indre marked;

ifølge første handlingsprogram for De Europæiske Fællesskaber på miljøområdet (4), som blev godkendt af Rådet den 22. november 1973, skal der tages hensyn til de seneste videnskabelige fremskridt i forbindelse med bekæmpelse af luftforurening fra motorkøretøjers udstødningsgas, og allerede vedtagne direktiver skal ændres i overensstemmelse hermed; ifølge femte handlingsprogram, hvis generelle indhold blev godkendt af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, i deres resolution af 1. februar 1993 (5), skal der gøres en ekstra indsats for væsentligt at formindske den nuværende emission af forurenende stoffer fra motorkøretøjer;

at formindske de forurenende emissioner fra motorkøretøjer og at sikre, at det indre marked fungerer korrekt for køretøjer, er målsætninger, som medlemsstaterne ikke kan opfylde tilfredsstillende hver for sig, og som derfor bedre kan gennemføres, ved at medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurenende emissioner fra motorkøretøjer tilnærmes hinanden;

det er almindeligt erkendt, at udviklingen på transportområdet inden for Fællesskabet har medført en voldsom belastning af miljøet; det har vist sig, at en række af de officielle prognoser for den stigende trafiktæthed ligger under de faktiske tal; der må derfor pålægges samtlige motorkøretøjer strenge emissionsnormer;

ved direktiv 88/77/EØF (6) blev der fastsat grænseværdier for emissionen af carbonmonoxid, uforbrændte carbonhydrider og nitrogenoxider fra dieselmotorer til fremdrift af motorkøretøjer, som er baseret på en prøvningsprocedure, der er repræsentativ for de pågældende køretøjers kørselsforhold i Europa; ved direktiv 91/542/EØF blev der fastsat to etaper, hvoraf den første (1992-1993) faldt sammen med det tidspunkt, hvor nye europæiske emissionskrav til personbiler trådte i kraft; anden etape (1995-1996) gav den europæiske bilindustri en indikation af den mere langsigtede målsætning ved at fastsætte grænseværdier, som bygger på den forventede ydeevne af teknologi, der endnu var under udvikling, hvorved industrien fik et stykke tid til at færdigudvikle den nævnte teknologi;

ifølge artikel 5, stk. 2, i direktiv 91/542/EØF skulle Kommissionen inden udgangen af 1993 i en rapport til Rådet gøre rede for, hvilke fremskridt, der var gjort med hensyn til muligheden for at anvende teknikker til kontrol af luftforurenende emissioner fra dieselmotorer på højst 85 kW; rapporten skulle ligeledes omhandle nye statistiske metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse; på baggrund af rapporten skulle Kommissionen om nødvendigt forelægge Rådet et forslag om at hæve grænseværdierne for partikelemissioner;

høring af sagkyndige har vist, at der kan indføres en ny metode til kontrol af produktionens overensstemmelse;

størsteparten af små dieselmotorer med en effekt på højst 85 kW vil ikke på den i direktiv 91/542/EØF fastsatte dato med den eksisterende teknologi kunne opfylde de strenge grænseværdier for partikelemissionen, der blev fastsat for anden etape i nævnte direktiv; der kan imidlertid opnås en væsentlig reduktion af partikelemissionen for disse motorer fra 1. oktober 1995; grænseværdien for partikelemissionen i direktiv 91/542/EØF bør først indføres fra 1997 for små dieselmotorer med et slagvolumen på under 0,7 dm³ pr. cylinder og et omdrejningstal ved største effekt på over 3 000 min-¹; denne ekstra frist vil give industrien mulighed for at foretage de ændringer, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af den udskudte grænseværdi -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 88/77/EØF ændres som anført i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1996. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 1996.

På Europa-Parlamentets vegne

K. HÄNSCH

Formand

På Rådets vegne

L. DINI

Formand

(1) EFT nr. C 389 af 31. 12. 1994, s. 22, og

EFT nr. C 309 af 21. 11. 1995, s. 9.

(2) EFT nr. C 155 af 21. 6. 1995, s. 10.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 20. september 1995 (EFT nr. C 269 af 16. 10. 1995, s. 88), Rådets fælles holdning af 7. november 1995 (EFT nr. C 320 af 30. 11. 1995, s. 21) og Europa-Parlamentets afgørelse af 13. december 1995 (EFT nr. C 17 af 21. 1. 1996). Rådets afgørelse af 22. december 1995.

(4) EFT nr. C 112 af 20. 12. 1973, s. 1.

(5) EFT nr. C 138 af 17. 5. 1993, s. 1.

(6) EFT nr. L 36 af 9. 2. 1988, s. 33. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/542/EØF (EFT nr. L 295 af 25. 10. 1991, s. 1).

BILAG

ÆNDRINGER I BILAG I TIL DIREKTIV 88/77/EØF

1) I punkt 6.2.1 tilføjes notehenvisning (**) ved tallet »0,15« i tabellens sidste linje (B (1. 10. 1995)), sidste kolonne (Partikelmasse (PT) g/kWh), og følgende fodnote:

»(**) Indtil 30. september 1997 fastsættes værdien for partikelemissionen fra motorer med slagvolumen under 0,7 dm³ pr. cylinder og omdrejningstal ved største effekt på over 3 000-¹ 0,25 g/kWh.«

2) Punkt 8 affattes således:

»8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE MED DEN GODKENDTE TYPE

8.1. Foranstaltninger, som skal sikre produktionens overensstemmelse, træffes i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 70/156/EØF. Produktionens overensstemmelse kontrolleres på grundlag af beskrivelsen i typegodkendelsesattesten i bilag VIII til nærværende direktiv.

Mener de kompetente myndigheder, at fabrikantens kontrolprocedure er utilstrækkelig, finder punkt 2.4.2 og 2.4.3 i bilag X til direktiv 70/156/EØF anvendelse.

8.1.1. Skal emissionen af forurenende stoffer måles på en motor, hvis typegodkendelse er blevet udvidet en eller flere gange, udføres prøvningen på den motor eller de motorer, der er beskrevet i den informationspakke, der er knyttet til den pågældende udvidelse.

8.1.1.1. Motorens overensstemmelse for så vidt angår prøvning for emission af forurenende stoffer

Fabrikanten må ikke foretage justeringer på de motorer, myndighederne har udvalgt blandt dem, han har forelagt.

8.1.1.1.1. Tre vilkårligt udvalgte motorer fra serien underkastes prøvning som beskrevet i punkt 6.2. Grænseværdierne findes i punkt 6.2.1 (*).

»(*) Indtil 30. september 1998 fastsættes værdien for partikelemissionen fra motorer med slagvolumen under 0,7 dm³ pr. cylinder og omdrejningstal ved største effekt på over 3 000-¹ til 0,25 g/kWh.«

8.1.1.1.2. Kan de kompetente myndigheder acceptere den produktionsstandardafvigelse, som fabrikanten har opgivet i henhold til bilag X i direktiv 70/156/EØF, som finder anvendelse på motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, udføres prøvningerne som beskrevet i tillæg 1 til nærværende bilag.

Kan de kompetente myndigheder ikke acceptere den produktionsstandardafvigelse, som fabrikanten har opgivet i henhold til bilag X i direktiv 70/156/EØF, som finder anvendelse på motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, udføres prøvningerne som beskrevet i tillæg 2 til nærværende bilag.

Fabrikanten kan forlange prøvningen udført som beskrevet i tillæg 3.

8.1.1.1.3. På grundlag af en prøvning af motorer, som foretages ved hjælp af stikprøver, betragtes en produktionsserie som værende henholdsvis i overensstemmelse eller ikke i overensstemmelse, når accept er opnået for alle forurenende stoffer, eller der er sket forkastelse for et enkelt stof, i overensstemmelse med prøvningskriterierne i det relevante tillæg.

Er der opnået accept for et givet forurenende stof, ændres dette resultat ikke af andre prøvninger, som foretages med henblik på de øvrige forurenende stoffer.

Opnås der ikke accept for samtlige forurenende stoffer, og sker der ikke forkastelse for noget forurenende stof, foretages afprøvning af en anden motor (se figur I.7).

Fabrikanten kan når som helst beslutte at standse prøvningen, hvis der ikke opnås et entydigt resultat. I så fald betragtes resultatet som forkastelse.

Figur I.7

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

8.1.1.2. Prøvningen foretages på fabriksnye motorer.

8.1.1.2.1. På fabrikantens anmodning kan prøvningen dog foretages på motorer, der er tilkørt over højst 100 timer.

I så fald forestås tilkøringen af fabrikanten, der ikke må foretage justeringer på motorerne.

8.1.1.2.2. Anmoder fabrikanten om tilkøring over x timer, hvor x ≤ 100 timer, foretages den på

- enten alle motorer, der skal prøves, eller

- den først afprøvede motor, idet der bestemmes en udviklingskoefficient på følgende måde:

- De forurenende emissioner måles ved nul og efter x timer på den først afprøvede motor.

- Emissionernes udviklingskoefficient mellem nul og x timer beregnes for hvert af de forurenende stoffer ved formlen:

>NUM>Emission »x« timer>DEN>Emission nul timer

Koefficienten kan være mindre end 1.

- De efterfølgende motorer tilkøres ikke, men deres emissioner ved nul timer omregnes ved hjælp af udviklingskoefficienten.

I så fald benyttes følgende værdier:

- for den første motor værdierne efter x timer

- for de andre motorer værdierne ved nul timer multipliceret med udviklingskoefficienten.

8.1.1.2.3. Alle prøvninger kan udføres med kommercielt brændstof. De i bilag IV beskrevne referencebrændstoffer kan dog benyttes på fabrikantens anmodning.«

3) Følgende tillæg tilføjes:

»Tillæg 1

1. I dette tillæg beskrives den procedure, som skal benyttes ved kontrol af produktionens overensstemmelse med kravene til emission af forurenende stoffer, når fabrikantens produktionsstandardafvigelse er tilfredsstillende.

2. Der udtages mindst tre stikprøver, således at sandsynligheden for, at et parti accepteres, er 0,90 (producentens risiko = 10 %), når fejlprocenten er på 30, medens sandsynligheden for, at et parti accepteres, er 0,10 (forbrugerens risiko = 10 %), når fejlprocenten er på 65.

3. For hvert af de forurenende stoffer i bilag I, punkt 6.2.1, benyttes følgende procedure (jf. figur I.7):

L er den naturlige logaritme til grænseværdien for det forurenende stof

xi er den naturlige logaritme til den målte værdi for den i'te motor i stikprøven

s er et skøn over produktionsstandardafvigelsen (efter bestemmelse af den naturlige logaritme til de målte værdier)

n er det pågældende antal stikprøver.

4. For prøven beregnes en statistisk teststørrelse, som giver et kvantitativt udtryk for summen af de normerede afvigelser fra grænseværdien, ved hjælp af formlen:

>NUM>1>DEN>s n Ó i = 1 (L - xi)

5. Derpå gælder følgende:

- Hvis teststørrelsen er større end tærskelværdien for accept ved den i tabel I.1.5 angivne stikprøvestørrelse, opnås der accept for det pågældende forurenende stof.

- Hvis teststørrelsen er mindre end tærskelværdien for forkastelse ved den i tabel I.1.5 angivne stikprøvestørrelse, sker der forkastelse for det pågældende forurenende stof.

- I alle andre tilfælde foretages prøvning af endnu en motor i overensstemmelse med bilag I, punkt 8.1.1.1, og proceduren gentages med en stikprøve, der er én enhed større.

>TABELPOSITION>

Tillæg 2

1. I dette tillæg beskrives den procedure, som skal benyttes ved kontrol af produktionens overensstemmelse med kravene til emission af forurenende stoffer, når fabrikantens produktionsstandardafvigelse er utilfredsstillende eller ikke foreligger.

2. Der udtages mindst tre stikprøver, således at sandsynligheden for, at et parti accepteres, er 0,90 (producentens risiko = 10 %), når fejlprocenten er på 30, medens sandsynligheden for, at et parti accepteres, er 0,10 (forbrugerens risiko = 10 %), når fejlprocenten er på 65.

3. De i bilag I, punkt 6.2.1 angivne målte værdier for de forurenende stoffer antages at følge en logaritmisk normalfordeling og omformes først ved at bestemme deres naturlige logaritme. m0 og m angiver henholdsvis den minimale og maksimale stikprøvestørrelse (m0 = 3 og m = 32), og n angiver det pågældende antal stikprøver.

4. Hvis den naturlige logaritme til de målte værdier i serien er x1, x2, . . ., xj og L er den naturlige logaritme til grænseværdien for det forurenende stof, bestemmes

dj = xj - L

n = >NUM>1>DEN>n n Ó j = 1 dj

og

V2n = >NUM>1>DEN>n n Ó j = 1 (dj - n)2

5. Tabel I.2.5 viser acceptværdierne (An) og forkastelsesværdierne (Bn) for det pågældende antal stikprøver. Den statistiske teststørrelse er forholdet >NUM>n>DEN>Vn

og benyttes på følgende måde til bestemmelse af, om serien accepteres eller forkastes:

For m0 ≤ n < m:

- serien er godkendt, hvis >NUM>n>DEN>Vn ≤ An

- serien er forkastet, hvis >NUM>n>DEN>Vn ≥ Bn

- der foretages endnu en måling, hvis An <>NUM>n>DEN>Vn < Bn.

6. Bemærkninger

Følgende rekursive formler er nyttige ved beregning af teststørrelsens successive værdier:

n = (1 - >NUM>1>DEN>n) n - 1 + >NUM>1>DEN>n

dnV2n = (1 - >NUM>1>DEN>n) V2n - 1 + >NUM>(n - dn)2>DEN>n -1

(n = 2, 3, . . .; 1 = d1; V1 = O)

>TABELPOSITION>

Tillæg 3

1. I dette tillæg beskrives den procedure, som på fabrikantens forlangende skal benyttes ved kontrol af produktionens overensstemmelse med kravene til emission af forurenende stoffer.

2. Der udtages mindst tre stikprøver, således at sandsynligheden for, at et parti accepteres, er 0,90 (producentens risiko = 10 %), når fejlprocenten er på 30, medens sandsynligheden for, at et parti accepteres, er 0,10 (forbrugerens risiko = 10 %), når fejlprocenten er på 65.

3. For hvert af de forurenende stoffer i bilag I, punkt 6.2.1, benyttes følgende procedure (jf. figur I.7):

L er grænseværdien for det forurenende stof

xi er den målte værdi for den i'te motor i stikprøven

n er det pågældende antal stikprøver.

4. Den statistiske teststørrelse for prøven beregnes som antallet af ikke overensstemmende motorer, dvs. motorer hvor xi > L.

5. Derpå gælder følgende:

- Hvis teststørrelsen er mindre end eller lig med tærskelværdien for accept ved den i tabel I.3.5 angivne stikprøvestørrelse, opnås der accept for det pågældende forurenende stof.

- Hvis teststørrelsen er større end eller lig med tærskelværdien for forkastelse ved den i tabel I.3.5 angivne stikprøvestørrelse, sker der forkastelse for det pågældende forurenende stof.

- I alle andre tilfælde foretages prøvning af endnu en motor i overensstemmelse med bilag I, punkt 8.1.1.1, og proceduren gentages med en stikprøve, der er én enhed større.

I tabel I.3.5 er tærskelværdierne for accept og forkastelse beregnet ifølge den internationale standard ISO 8422:1991.

>TABELPOSITION>

«