This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31996D0490
96/490/EC: Commission Decision of 18 July 1996 on certain protective measures with regard to Gyrodactylus salaris in salmonids (Text with EEA relevance)
96/490/EF: Kommissionens beslutning af 18. juli 1996 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod Gyrodactylus salaris hos laksefisk (Tekst af betydning for EØS)
96/490/EF: Kommissionens beslutning af 18. juli 1996 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod Gyrodactylus salaris hos laksefisk (Tekst af betydning for EØS)
EFT L 202 af 10.8.1996, p. 21–22
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 10/07/2003; ophævet ved 32003D0513
96/490/EF: Kommissionens beslutning af 18. juli 1996 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod Gyrodactylus salaris hos laksefisk (Tekst af betydning for EØS)
EF-Tidende nr. L 202 af 10/08/1996 s. 0021 - 0022
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 18. juli 1996 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod Gyrodactylus salaris hos laksefisk (Tekst af betydning for EØS) (96/490/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF (2), særlig artikel 10, og ud fra følgende betragtninger: Gyrodactylus salaris er en ekstern parasit, som angriber laksefisk og kan forårsage betydelig dødelighed hos Salmo salar; erfaringen har vist, at sygdommen kan brede sig fra smittede områder til endnu usmittede områder ved erhvervsmæssig handel med laks og andre laksefisk; sygdommen kan også spredes ved laksefisks naturlige vandring mellem vandløb; det bør forhindres, at sygdommen spredes fra EF-områder, der måske er smittet med Gyrodactylus salaris; indslæbning af parasitten i områder med laksebestande, som er stærkt modtagelige for Gyrodactylus salaris, kunne forårsage betydelige tab i de vildtlevende bestande; der bør derfor fastlægges regler for at hindre sådan indslæbning; der bør også fastsættes procedurer med henblik på at beskytte områder, der har stærkt, modtagelige laksebestande, eller som formodes at være fri for Gyrodactylus salaris; i punkt V.E i bilag I til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse er det fastsat, at forsendelse til og fra Finland af fisk, æg og mælke til opdræt eller udsætning er forbudt i en periode på tre år fra datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Det er ikke tilladt at føre levende laksefisk ind i de i bilaget anførte regioner, hvis de har oprindelse uden for disse regioner. Artikel 2 Hvis der føres æg af laksefisk til avlsformål ind i de i bilaget anførte regioner, og de har oprindelse uden for disse regioner, skal de underkastes desinficering, som sikrer eliminering af parasitter henhørende til arten G. salaris. Artikel 3 1. Ved flytning af levende laksefisk mellem de i bilaget anførte regioner skal punkt IV i sundhedsattesteringen i transportdokumentet, jf. kapitel 1 i bilag E til Rådets direktiv 91/67/EØF (3), suppleres med følgende angivelse: »Fiskene i denne forsendelse har oprindelse i en af de regioner, der er anført i bilaget til Kommissionens beslutning 96/490/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger mod Gyrodactylus salaris hos laksefisk.« 2. Ved forsendelse af æg af laksefisk, der har oprindelse uden for de i bilaget anførte regioner og føres ind i en af disse regioner med henblik på avl, skal sundhedsattesteringen i transportdokumentet, jf. kapitel 1 i bilag E til direktiv 91/67/EØF, suppleres med følgende angivelse: »Æggene i denne forsendelse er blevet desinficeret som krævet i Kommissionens beslutning 96/490/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger mod Gyrodactylus salaris hos laksefisk.« Artikel 4 Medlemsstaternes myndigheder, der har ansvaret for de i bilaget anførte regioner, skal indsende deres laksefisk til overvågningstest og laboratoriemæssig undersøgelse for at verificere, at der ikke forekommer Gyrodactylus salaris, og de skal inden den 1. juli 1997 indsende alle resultater heraf til Kommissionen. Artikel 5 Medlemsstaterne ændrer de foranstaltninger, de anvender på handelen, således at de bliver i overensstemmelse med denne beslutning. De underretter straks Kommissionen herom. Artikel 6 Denne beslutning vil blive taget op til ny overvejelse inden den 1. juli 1997. Artikel 7 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 1996. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 29. (2) EFT nr. L 62 af 15. 3. 1993, s. 49. (3) EFT nr. L 46 af 19. 2. 1996, s. 1.