Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R1923

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1923/95 af 3. august 1995 om fastsættelse af mængder for indførsel af bananer med henblik på forsyning af Fællesskabet i fjerde kvartal af 1995

    EFT L 185 af 4.8.1995, p. 20–23 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1995

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/1923/oj

    31995R1923

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1923/95 af 3. august 1995 om fastsættelse af mængder for indførsel af bananer med henblik på forsyning af Fællesskabet i fjerde kvartal af 1995

    EF-Tidende nr. L 185 af 04/08/1995 s. 0020 - 0023


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1923/95 af 3. august 1995 om fastsættelse af mængder for indførsel af bananer med henblik på forsyning af Fællesskabet i fjerde kvartal af 1995

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 20, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ifølge artikel 9, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1442/93 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1164/95 (4), skal der fastsættes vejledende mængder med henblik på udstedelse af importlicenser for hvert kvartal, og disse mængder udtrykkes i givet fald i procent af de andele, som er tildelt de forskellige lande eller grupper af lande, der er nævnt i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 478/95 (5), ændret ved forordning (EF) nr. 702/95 (6), eller af de mængder, der er til rådighed på grundlag af data og overslag vedrørende EF-markedet;

    de mængder, der er til rådighed for indførsel fra de lande eller grupper af lande, der er nævnt i bilag I til forordning (EF) nr. 478/95, bør fastsættes for fjerde kvartal af 1995 på grundlag af dels de importlicenser eller importtilladelser, der er udstedt i løbet af de tre første kvartaler, dels størrelsen af det toldkontingent, der er fastsat i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 404/93, forhøjet med den supplerende mængde, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1924/95 (7);

    de vejledende mængder, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1442/93 med henblik på udstedelse af importlicenser for traditionel indførsel af bananer med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne), bør fastsættes med samme mål for øje;

    disse mængder omfatter ikke de ikke-anvendte mængder, der skal omfordeles i medfør af artikel 10, stk. 3, med henblik på anvendelse af toldkontingentet og- for så vidt angår indførsel af produkter med oprindelse i AVS-staterne i medfør af artikel 17, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 1442/93;

    bestemmelserne i denne forordning bør træde i kraft straks for at gøre det muligt at indgive licensansøgninger for fjerde kvartal af 1995;

    Forvaltningskomitéen for Bananer har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. For fjerde kvartal af 1995 fastsættes i bilag I de mængder, der står til rådighed til indførsel under toldkontingentet for indførsel af bananer med oprindelse i de lande eller grupper af lande, der er nævnt i bilag I til forordning (EF) nr. 478/95.

    2. For fjerde kvartal af 1995 og for hver erhvervsdrivende må ansøgningen om importlicens ikke omfatte en mængde, der er større end forskellen mellem den mængde, der er tildelt hver erhvervsdrivende i medfør af artikel 4, stk. 4, og artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1442/93, og summen af mængderne vedrørende de importlicenser, der er udstedt for de tre første kvartaler. Ansøgningen om importlicens ledsages af en kopi af den eller de importlicenser, der er udstedt til den erhvervsdrivende for de foregående kvartaler.

    Første afsnit gælder ikke for erhvervsdrivende, der er etableret i Østrig, Finland og Sverige.

    For erhvervsdrivende, der er etableret i resten af Fællesskabet, gælder første afsnit uden dog at foregribe de rettigheder, der er fastsat i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1924/95.

    Artikel 2

    I medfør af artikel 14, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1442/93 fastsættes i bilag II de mængder, der er til rådighed for traditionel indførsel af bananer med oprindelse i AVS-staterne for fjerde kvartal af 1995.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. august 1995.

    På Kommissionens vegne

    Hans VAN DEN BROEK

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 47 af 25. 2. 1993, s. 1.

    (2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

    (3) EFT nr. L 142 af 12. 6. 1993, s. 6.

    (4) EFT nr. L 117 af 24. 5. 1995, s. 14.

    (5) EFT nr. L 49 af 4. 3. 1995, s. 13.

    (6) EFT nr. L 71 af 31. 3. 1995, s. 84.

    (7) Se side 24 i denne Tidende.

    BILAG I

    Mængde bananer, der er til rådighed for fjerde kvartal af 1995, opdelt på de lande eller grupper af lande, der er nævnt i bilag I til forordning (EF) nr. 478/95

    >TABELPOSITION>

    >TABELPOSITION>

    >TABELPOSITION>

    BILAG II

    Mængde traditionelle AVS-bananer, der er til rådighed for indførsel i fjerde kvartal af 1995

    >TABELPOSITION>

    Top