EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R1305

Kommissionens forordning (EF) nr. 1305/95 af 8. juni 1995 om visse overgangsforanstaltninger vedrørende den ordning med indgangspriser, der gælder for agurker til forarbejdning

EFT L 126 af 9.6.1995, p. 11–14 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/1996

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/1305/oj

31995R1305

Kommissionens forordning (EF) nr. 1305/95 af 8. juni 1995 om visse overgangsforanstaltninger vedrørende den ordning med indgangspriser, der gælder for agurker til forarbejdning

EF-Tidende nr. L 126 af 09/06/1995 s. 0011 - 0014


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1305/95 af 8. juni 1995 om visse overgangsforanstaltninger vedrørende den ordning med indgangspriser, der gælder for agurker til forarbejdning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3290/94 af 22. december 1994 om de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i landbrugssektoren for gennemførelsen af de aftaler, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

Bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 3115/94 (3), indeholder i afsnit I, bilag 2, i tredje del af den kombinerede nomenklatur listen over de produkter, for hvilke der anvendes en indgangspris, samt for hvert af disse et skema over de indgangspriser, der anvendes ved tariferingen af de produkter, der indføres, og ved fastsættelsen af de gældende importafgifter; ordningen med indgangspriser er blevet indført for frugt og grøntsager som følge af den landbrugsaftale, der er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi; anvendelsen af disse indgangspriser kan for agurker til forarbejdning føre til en overdreven belastning af virksomhederne og derved medføre hindringer for samhandelen og forstyrrelser på Fællesskabets marked;

indførselsperioden for agurker til forarbejdning begynder den 1. maj; i afventning af Rådets vedtagelse af en foranstaltning til nedsættelse af indgangsprisen for dette produkt er det nødvendigt at vedtage visse overgangsforanstaltninger, så forarbejdningsvirksomhederne kan få forsyninger, og samhandelen kan forløbe på normale betingelser; forordning (EØF) nr. 2658/87 bør derfor fraviges, og disse overgangsforanstaltninger bør anvendes fra den 1. maj 1995; i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 3290/94 er deres anvendelsesperiode på grundlag af nærværende forordning begrænset til den 30. juni 1996;

ved fastsættelsen af indgangsprisen for dette produkt bør der bl.a. tages hensyn til den konstaterede gennemsnitlige enhedsværdi i samhandelen over en repræsentativ periode; desuden bør de autonome værditoldsatser for dette produkt nedsættes til samme niveau som de bundne værditoldsatser;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Tredje del, afsnit I, bilag 2, i den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

(2) EFT nr. L 256 af 7. 9. 1987, s. 1.

(3) EFT nr. L 345 af 31. 12. 1994, s. 1.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top