Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R1162

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/95 af 23. maj 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris

    EFT L 117 af 24.5.1995, p. 2–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 17/08/2003; ophævet ved 32003R1342

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/1162/oj

    31995R1162

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/95 af 23. maj 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris

    EF-Tidende nr. L 117 af 24/05/1995 s. 0002 - 0011


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1162/95 af 23. maj 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse og ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 9, stk. 2, artikel 12, stk. 4, og artikel 13, stk. 11,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1418/76 af 25. juni 1976 om den fælles markedsordning for ris (3), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse og ved forordning (EF) nr. 3290/94, særlig artikel 12, stk. 4, og artikel 14, stk. 16, og

    ud fra følgende betragtninger:

    De særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris er fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 891/89 (4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1043/95 (5);

    forordning (EØF) nr. 891/89 har undergået mange og undertiden væsentlige ændringer; med henblik på større klarhed og af forvaltningshensyn bør der foretages en kodifikation af de gældende bestemmelser, samtidig med at der foretages visse justeringer som følge af de aftaler, der er indgået inden for rammerne af de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi;

    for at tage hensyn til særlig praksis inden for handelen med korn og ris bør der fastsættes bestemmelser, som supplerer eller fraviger bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88 om fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 340/95 (7);

    det bør angives, for hvilken mængde og destination licensen udstedes, når interventionslagre udbydes i licitation med henblik på udførsel, og det bør fastsættes, hvilke særlige angivelser der skal være anført på eksportlicensen, navnlig når det drejer sig om licitation over restitutionen, om udførsel af kornfoderblandinger og om forudfastsættelse af eksportafgiften;

    gyldighedsperioden for import- og eksportlicenserne for de forskellige produkter bør fastsættes under hensyntagen til markedsbehovet og til kravet om god forvaltning, og der bør således som følge af konkurrencen på verdensmarkedet indrømmes en særlig lang gyldighedsperiode for udførsel af malt, idet udløbsdatoen dog bør fastsættes til den 30. september for sådanne licenser med lang gyldighedsperiode, der er udstedt inden den 1. juli, for at undgå, at der inden byghøsten indgås eksportforpligtelser for det nye høstår;

    da der kan være fare for, at der udstedes licenser for mængder, som er for store, bør der fastsættes en frist på tre dage inden den faktiske udstedelse af eksportlicenser for alle kornarter og de fleste produkter forarbejdet på basis af korn;

    flere af bestemmelserne i artikel 44 i forordning (EØF) nr. 3719/88, der gælder for ansøgninger om eksportlicenser for visse produkter i forbindelse med en licitation i et indførende tredjeland, bør skærpes og i højere grad bringes i overensstemmelse med handelspraksis for korn;

    på grund af konkurrencen på verdensmarkedet for korn og ris bør det fastsættes, at der udstedes eksportlicenser med en særlig gyldighedsperiode for hovedprodukterne, herunder hård hvede, og at de udstedes for forholdsvis store minimumsmængder, og der bør indrømmes AVS-landene en fordel, hvad denne minimumsmængde angår; licensudstedelsen bør gøres afhængig af visse yderligere betingelser, navnlig hvad angår leveringskontraktens forelæggelse for det kompetente organ inden for en bestemt frist;

    for så vidt angår sikkerhedsstillelsen for import- og eksportlicenser, bør der fastsættes særskilte satser for de enkelte produktgrupper, afhængigt af hvilke udsving restitutionen eller eksportafgiften kan undergå i licensernes gyldighedsperiode, og der bør indrømmes fortrinsstilling for leverancer til AVS-landene;

    det bør anføres, hvilke eksportrestitutioner der anvendes, når licensens gyldighedsperiode forlænges som følge af force majeure i medfør af artikel 37 i forordning (EØF) nr. 3719/88;

    Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Denne forordning fastsætter de særlige gennemførelsesbestemmelser for den ordning med import- og eksportlicenser, som er indført ved:

    - artikel 9 i forordning (EØF) nr. 1766/92

    - artikel 10 i forordning (EØF) nr. 1418/76.

    Artikel 2

    1. Når der ansøges om eksportlicens til brug ved en licitation, der afholdes i henhold til artikel 7 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2131/93 (8), udstedes licensen kun for de mængder, som ansøgeren har fået tilslag for.

    Eksportlicensen er kun gyldig for den i rubrik 17 angivne mængde. I licensens rubrik 19 anføres »0«.

    2. I de i artikel 8, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2131/93 omhandlede ansøgninger om eksportlicens angives destinationen i rubrik 7. Licensen forpligter til at udføre til denne destination.

    Ved destination forstås de lande under ét, for hvilke der er fastsat samme sats for eksportrestitutionen eller for eksportafgiften.

    Artikel 3

    1. Ved licitationen over eksportrestitutionen forsynes licensen - i bogstaver og tal - i rubrik 22 med en angivelse af den restitutionssats, der er anført i meddelelsen om licitationstilslag. Satsen udtrykkes i ecu, og foran anføres en af følgende angivelser:

    - Tipo de la restitución de base a la exportación adjudicado

    - Tilslagssats for basiseksportrestitutionen

    - Zugeschlagener Satz der Grundausfuhrerstattung

    - Ðïóïóôü ôçò êáôáêõñùèåßóáò åðéóôñïöÞò âÜóåùò êáôÜ ôçí åîáãùãÞ

    - Tendered rate of basic export refund

    - Taux de la restitution de base à l'exportation adjugé

    - Tasso della restituzione di base all'esportazione aggiudicato

    - Gegunde basisrestitutie bij uitvoer

    - Taxa de restituição de base à exportação adjudicada

    - Tarjouskilpailutetun perusvientituen määrä

    - Anbudssats för exportbidrag.

    2. Ved licitation over eksportafgiften forsynes licensen - i bogstaver og tal - i rubrik 22 med angivelse af den eksportafgiftssats, der er anført i meddelelsen om licitationstilslag. Satsen udtrykkes i ecu, og foran anføres en af følgende angivelser:

    - Tipo del gravamen a la exportación adjudicado

    - Tilslagssats for eksportafgiften

    - Zugeschlagener Satz der Ausfuhrabgabe

    - ¾øïò öüñïõ êáôÜ ôçí åîáãùãÞ

    - Tendered rate of export tax

    - Taux de la taxe à l'exportation adjugé

    - Aliquota della tassa all'esportazione aggiudicata

    - Gegunde belasting bij uitvoer

    - Taxa de exportação adjudicada

    - Tarjouskilpailutetusta viennistä kannettavan maksun määrä

    - Anbudssats för exportavgift.

    Artikel 4

    1. Uanset artikel 13a i forordning (EØF) nr. 3719/88 kan der for produkter, som henhører under KN-kode 1101 00 15, 1102 20, 1103 11 10 og 1103 13, i ansøgningen om eksportlicens anføres produkter, der henhører under to på hinanden følgende 11-cifrede underopdelinger af de ovenfor nævnte koder.

    De to underopdelinger, der er angivet i ansøgningen, anføres på eksportlicensen.

    2. Uanset artikel 13a i forordning (EØF) nr. 3719/88 skal ansøgningen om eksportlicens for produkter, som henhører under KN-kode 2309 10 11, 2309 10 13, 2309 10 31, 2309 10 33, 2309 10 51, 2309 10 53, 2309 90 31, 2309 90 33, 2309 90 41, 2309 90 43, 2309 90 51 og 2309 90 53, og som har et indhold af mælkeprodukter på under 50 vægtprocent:

    - i rubrik 15 indeholde en varebeskrivelse, den 8-cifrede kode og indholdet af kornprodukter i overensstemmelse med restitutionsnomenklaturen

    - i rubrik 16 indeholde angivelsen »ex 2309«

    - i rubrik 17 og 18 indeholde en angivelse af den mængde korn, der skal udføres i form af foderblandinger.

    Angivelserne i ansøgningen anføres på eksportlicensen.

    Artikel 5

    Ved anvendelse af artikel 17, stk. 10, i forordning (EØF) nr. 1418/76 skal eksportlicensen i rubrik 22 forsynes med en af følgende påtegninger:

    - Gravamen a la exportación no aplicable

    - Eksportafgift ikke anvendelig

    - Ausfuhrabgabe nicht anwendbar

    - Ìç åöáñìïæüìåíïò öüñïò êáôÜ ôçí åîáãùãÞ

    - Export tax not applicable

    - Taxe à l'exportation non applicable

    - Tassa all'esportazione non applicabile

    - Uitvoer niet van toepassing

    - Taxa de exportação não aplicável

    - Vientimaksua ei sovelleta

    - Exportavgift icke tillämplig.

    Artikel 6

    1. Importlicenser for de i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1766/92 og i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1418/76 omhandlede produkter er gyldige fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3719/88, indtil udløbet af de perioder, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

    2. Er der fastsat en særlig gyldighedsperiode for importlicenser for produkter, som har oprindelse i og indføres fra visse tredjelande, anføres udførsels- og oprindelseslandet eller -landene i rubrik 7 og 8 i licensansøgningen og i licensen. Importlicensen forpligter til at indføre fra dette eller disse lande.

    Artikel 7

    1. Eksportlicenser for de i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1766/92 og i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1418/76 omhandlede produkter er gyldige fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3719/88, indtil udløbet af de perioder, der er fastsat i bilag II til nærværende forordning.

    2. Som undtagelse fra stk. 1 er eksportlicenser for produkter henhørende under KN-kode 1107 10 19, 1107 10 99 og 1107 20 00 gyldige fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3719/88, indtil:

    - den 30. september i det pågældende kalenderår for licenser udstedt mellem den 1. januar og den 30. april

    - udgangen af den derpå følgende ellevte måned for licenser udstedt mellem den 1. juli og den 31. oktober

    - den 30. september i det følgende kalenderår for licenser udstedt mellem den 1. november og den 31. december.

    Der udstedes ikke licenser i medfør af dette stykke mellem den 1. maj og den 30. juni. Som undtagelse fra artikel 9 i forordning (EØF) nr. 3719/88 kan de rettigheder, der følger af de i dette stykke omhandlede licenser, ikke overdrages.

    3. Eksportlicenser for de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EØF) nr. 1766/92 og i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1418/76, samt for produkter henhørende under KN-kode 1102 20 10, 1103 13 10, 1103 13 90, 1103 29 20, 1104 21 50, 1104 23 10, 1108 11 00, 1108 12 00, 1108 13 00, 1109 00 00, 1702 30 51, 1702 30 91, 1702 30 99, 1702 40 90, 1702 90 50, 1702 90 79, 2106 90 55, 2309 10 11, 2309 10 13, 2309 10 31, 2309 10 33, 2309 10 51, 2309 10 53, 2309 90 31, 2309 90 33, 2309 90 41, 2309 90 43, 2309 90 51 og 2309 90 53 i forordning (EØF) nr. 1766/92, udstedes den tredje arbejdsdag efter datoen for ansøgningens indgivelse, hvis der ikke træffes særlige foranstaltninger i denne periode.

    Kommissionen kan beslutte ikke at imødekomme ansøgningerne.

    Første afsnit gælder ikke for licenser, der udstedes i forbindelse med licitationer.

    4. Når der ved fastsættelsen af en eksportrestitution for produkter som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EØF) nr. 1766/92 og for produkter som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1418/76 særligt henvises til dette stykke, skal ansøgningen om eksportlicens ledsages af en kopi af en kontrakt. Kontrakten skal hidrøre fra et officielt organ i bestemmelseslandet eller fra en virksomhed med faktisk sæde i dette land og angive mængde og leveringsperiode inden for nævnte licens' gyldighedsperiode. Der må ikke tidligere være udstedt eksportlicens for denne kontrakt i henhold til denne artikel. Medlemsstaten undersøger, om licensansøgningen opfylder betingelserne i dette stykke, og meddeler samme dag, som ansøgningen indgives, Kommissionen, for hvilken mængde der er indgivet ansøgninger, der kan tages i betragtning. Licenserne udstedes først den tredje arbejdsdag efter ansøgningens indgivelse, for så vidt Kommissionen ikke har truffet særlige foranstaltninger inden da.

    Hvis de i første afsnit omhandlede ansøgninger om eksportlicenser vedrører større mængder end dem, for hvilke der kan udstedes licenser, og som er angivet i forordningen om fastsættelse af den pågældende restitution, kan Kommissionen senest to arbejdsdage efter ansøgningens indgivelse fastsætte en enhedsprocent for nedsættelse af mængderne. Ansøgninger om udstedelse af licens kan tilbagekaldes senest to dage efter datoen for offentliggørelsen af nedsættelsesprocenten.

    Uanset artikel 9 i forordning (EØF) nr. 3719/88 kan rettighederne i forbindelse med licensen ikke overdrages.

    Opfylder den importerende køber ikke kontrakten, kan den erhvervsdrivende udføre til et andet bestemmelsesland, men udelukkende med den eksportrestitution, der gælder på datoen for den eksportrestitution, der gælder på datoen for den oprindelige ansøgning om licens for udførsel til »andre tredjelande«. Gælder der ikke en eksportrestitution for »andre tredjelande« på datoen for den oprindelige ansøgning om licens, kan der efter proceduren i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 1766/92 vedtages en løsning, der er tilpasset de særlige omstændigheder.

    Artikel 8

    1. Ved udførsel på grundlag af en licitation, der er åbnet i et indførende tredjeland, er eksportlicensen for blød hvede, hård hvede, rug, byg, majs, ris, hvedemel, rugmel, gryn og groft mel af hård hvede, samt produkter, der henhører under KN-kode 2309 10 11, 2309 10 13, 2309 10 31, 2309 10 33, 2309 10 51, 2309 10 53, 2309 90 31, 2309 90 33, 2309 90 41, 2309 90 43, 2309 90 51 og 2309 90 53, og som har et indhold af mælkeprodukter på under 50 vægtprocent, gyldig fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3719/88, indtil den dato, hvor tilslagsforpligtelserne skal være opfyldt.

    2. En sådan licens kan højst være gyldig i fire måneder regnet fra måneden efter den måned, i hvilken licensen er udstedt, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3719/88.

    3. Som undtagelse fra artikel 44, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EØF) nr. 3719/88 kan licensansøgningen eller licensansøgningerne tidligst indgives fire arbejdsdage inden udløbet af fristen for indgivelse af bud til licitation.

    4. Som undtagelse fra artikel 44, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 3719/88 fastsættes den maksimale periode mellem fristen for indgivelse af buddene og ansøgerens meddelelse, som fastsat i nævnte stykke, litra a) til d), til det udstedende organ om resultatet af licitationen til seks arbejdsdage.

    Artikel 9

    1. I særlige tilfælde kan eksportlicensen for blød hvede, hård hvede, rug, byg, majs, ris, hvedemel, rugmel samt gryn og groft mel af hård hvede samt for produkter, der henhører under KN-kode 2309 10 11, 2309 10 13, 2309 10 31, 2309 10 33, 2309 10 51, 2309 10 53, 2309 90 31, 2309 90 33, 2309 90 41, 2309 90 43, 2309 90 51 og 2309 90 53, og som har et indhold af mælkeprodukter på under 50 vægtprocent, være gyldig i længere tid end fastsat i artikel 7, stk. 1, når eksportøren er i færd med at indgå en kontrakt, som berettiger til en længere varighed. Med henblik herpå forelægger eksportøren myndighederne skriftlig dokumentation fra en officiel institution eller en virksomhed i modtagerlandet. Varemængde og -kvalitet, samt leveringsfrister og prisvilkår, skal fremgå af dokumentationen. Medlemsstaten informerer straks Kommissionen herom ved fremsendelse af en kopi af denne dokumentation.

    2. I det i stk. 1 omhandlede tilfælde indgiver den pågældende til den kompetente myndighed en ansøgning om eksportlicens samtidig med den ansøgning om forudfastsættelse af den restitution eller eksportafgift, der på ansøgningens indleveringsdato gælder for den fastsatte destination, med angivelse af den minimums- og maksimumsmængde, som han agter at udføre, og den minimums- og maksimumsfrist, der er nødvendig for gennemførelsen af den planlagte eksportforretning. Dog kan minimumsmængden for blød hvede, hård hvede, rug, byg, majs, hvedemel, rugmel og produkter, der henhører under KN-kode 2309 10 11, 2309 10 13, 2309 10 31, 2309 10 33, 2309 10 51, 2309 10 53, 2309 90 31, 2309 90 33, 2309 90 41, 2309 90 43, 2309 90 51 og 2309 90 53, og som har et indhold af mælkeprodukter på under 50 vægtprocent, ikke være på under 75 000 tons, og for gryn og groft mel af hård hvede og for ris kan mængden ikke være på under 15 000 tons. Som undtagelse fra artikel 14, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3719/88 ledsages ansøgningen ikke af sikkerhedsstillelse.

    For udførsel til et eller flere AVS-lande, som er anført blandt de grupper af AVS-lande, der er opstillet i bilag III, nedsættes den i første afsnit omhandlede minimumsmængde til:

    - 20 000 tons med hensyn til blød hvede, hård hvede, rug, byg, majs, hvedemel, rugmel og produkter, der henhører under KN-kode 2309 10 11, 2309 10 13, 2309 10 31, 2309 10 33, 2309 10 51, 2309 10 53, 2309 90 31, 2309 90 33, 2309 90 41, 2309 90 43, 2309 90 51 og 2309 90 53, og som har et indhold af mælkeprodukter på under 50 vægtprocent

    - 5 000 tons med hensyn til gryn og groft mel af hård hvede samt ris.

    I ansøgninger, der vedrører flere lande fra én af AVS-landegrupperne, specificeres navnet på hvert enkelt destinationsland.

    3. Den medlemsstat, hvorunder den myndighed, der har modtaget ansøgningen, hører, vurderer ansøgningerne og tager i den forbindelse hensyn til varemængden og de økonomiske aspekter i forbindelse med eksporten og til, om der er reelle muligheder for at gennemføre eksporten; hvis ansøgningen kan imødekommes, giver den meddelelse til Kommissionen, som træffer afgørelse efter proceduren i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 1766/92 eller artikel 27 i forordning (EØF) nr. 1418/76. Hvis ansøgningen kan imødekommes, fastsætter Kommissionen en frist, inden for hvilken kontrakten skal forelægges for den kompetente myndighed. Denne underretter eksportøren om afgørelsen.

    4. Er den for licensen fastsatte gyldighedsperiode den samme som den, hvorom der er ansøgt, skal den pågældende inden for den i henhold til stk. 3 fastsatte frist for den kompetente myndighed fremlægge et underskrevet eksemplar af kontrakten samt en kopi heraf. Kontrakten skal mindst indeholde angivelse af den kontraherede mængde, der skal ligge inden for de angivne minimums- og maksimumsmængder, destinationen, den frist, inden for hvilken eksportforretningen skal være gennemført, idet denne frist skal ligge mellem den angivne minimums- og maksimumsfrist, den for kontraktens varighed fastsatte pris samt betalingsbetingelserne. Derpå udstedes licensen, efter at den i artikel 9, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1766/92 eller artikel 10, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1418/76 omhandlede sikkerhed er stillet.

    Landet/landene i den landegruppe, eksporten er bestemt til, angives i rubrik 7, og licensen forpligter til at udføre til dette land/disse lande. Det kan dog tillades, at op til 10 % af de på licensen anførte varemængder udføres til et andet modtagerland, hvis dette land tilhører samme landegruppe, jf. bilag III.

    Har den pågældende ikke kunnet afslutte en sådan kontrakt, underretter han den kompetente myndighed herom inden for den for fremlæggelse af kontrakten fastsatte frist, og licensen udstedes ikke.

    5. Overholder den pågældende, bortset fra tilfælde af force majeure, ikke bestemmelserne i stk. 4, udstedes licensen ikke.

    6. Er den fastsatte gyldighedsperiode ikke den samme som den, den pågældende har ansøgt om, men længere end den i artikel 7 fastsatte, finder bestemmelserne i stk. 4 og 5 anvendelse. Den pågældende kan dog inden for den for fremlæggelsen af kontrakten fastsatte frist tilbagekalde sin ansøgning om licens.

    7. Er en ansøgning om en længere gyldighedsperiode end den i artikel 7 fastsatte blevet afslået, udstedes licensen ikke.

    8. Licenser, som er udstedt på de i denne artikel fastsatte betingelser, er ikke underlagt bestemmelserne i artikel 7, stk. 3.

    Artikel 10

    Satsen for sikkerhedsstillelsen for licenser for de i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1766/92 og i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1418/76 omhandlede produkter udgør:

    a) 1 ECU/ton for de importlicenser, for hvilke bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, fjerde led, i forordning (EØF) nr. 1766/92 ikke anvendes, eller for produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1418/76, eller hvis det drejer sig om eksportlicenser uden restitution

    b) for de importlicenser, for hvilke bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, fjerde led, i forordning (EØF) nr. 1766/92 anvendes:

    - 15 ECU/ton for produkter henhørende under KN-kode 0709 90 60, 0712 90 19, 1001 10 00, 1001 90 91, 1001 90 99, 1002 00 00, 1003 00, 1004, 1005 10 90, 1005 90 00, 1007 00 og 1008

    - 5 ECU/ton for de øvrige produkter

    c) 30 ECU/ton for de i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1418/76 omhandlede produkter, hvis det drejer sig om eksportlicenser.

    For udførsel til AVS-lande, der gennemføres med en licens med særlig gyldighedsperiode, jf. artikel 11 i denne forordning, fastsættes sikkerheden til 12 ECU/ton

    d) 20 ECU/ton for de i artikel 1 litra a) til d) i forordning (EØF) nr. 1766/92 omhandlede produkter, bortset fra produkter henhørende under KN-kode 1107, hvis det drejer sig om eksportlicenser.

    For udførsel til AVS-lande, der gennemføres med en licens med særlig gyldighedsperiode, jf. artikel 11 i denne forordning, fastsættes sikkerheden til 12 ECU/ton

    e) 15 ECU/ton for produkter henhørende under KN-kode 1107, hvis det drejer sig om eksportlicenser.

    For licenser, der er udstedt med restitution, jf. artikel 7, stk. 2, fastsættes sikkerheden dog til:

    - 24 ECU/ton for licenser, der udstedes fra den 1. januar til den 30. april

    - 32 ECU/ton for licenser, der udstedes fra den 1. juli til den 31. december.

    Artikel 11

    Når licensens gyldighedsperiode forlænges i medfør af artikel 37 i forordning (EØF) nr. 3719/88, anvendes det korrektionsbeløb, der var gældende på dagen for indgivelse af licensansøgning for en udførsel, der skal foretages i den sidste måned af licensens normale gyldighedsperiode.

    Desuden justeres eksportrestitutionen i overensstemmelse med artikel 12.

    Artikel 12

    1. Den restitution, der gælder i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 1766/92 for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), i nævnte forordning omhandlede produkter med undtagelse af majs og sorghum, justeres fra august til maj i samme høstår med et beløb, som svarer til det månedlige tillæg til den interventionspris, der er fastsat for dette høstår.

    For majs og sorghum justeres restitutionen fra november i et høstår til august i det følgende høstår med et beløb, som svarer til det månedlige tillæg til de interventionspriser, der er fastsat for de pågældende høstår.

    Første justering sker den første dag i kalendermåneden efter den måned, hvor ansøgningen om licens blev indgivet. Efterfølgende justeringer foretages hver måned.

    For de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EØF) nr. 1766/92 omhandlede produkter med undtagelse af majs og sorghum anvendes den restitution, der er justeret i henhold til første afsnit, og som anvendes i maj, også i juni. For majs og sorghum anvendes den restitution, der er justeret i henhold til andet afsnit, og som anvendes i august, også i september.

    2. Er licensen gyldig efter udgangen af høståret, justeres restitutionen for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EØF) nr. 1766/92 omhandlede produkter med undtagelse af majs og sorghum med prisdifferencen mellem de to høstår. Prisdifferencen bestemmes den 1. juli på grundlag af følgende:

    a) forskellen mellem interventionsprisen i det gamle og det nye høstår, eksklusive månedlige tillæg

    b) et beløb svarende til det månedlige tillæg multipliceret med antallet af måneder mellem august og måneden for licensansøgningen, inklusive begge måneder.

    Restitutionen, der er justeret med prisdifferencen, forhøjes fra august i det følgende høstår, som omhandlet i stk. 1, idet det månedlige tillæg i det nye høstår lægges til grund.

    For majs og sorghum finder justeringsbestemmelserne i første afsnit tilsvarende anvendelse dog med følgende undtagelser:

    - den nævnte prisdifference bestemmes den 1. oktober i stedet for den 1. juli

    - ved anvendelsen af dette afsnit ændres august til november

    - de månedlige tillæg er dem, der gælder i de pågældende høstår.

    3. For de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), i forordning (EØF) nr. 1766/92 og i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 1418/76, multipliceres det beløb, der fremkommer ved hver af de i stk. 1 og 2 omhandlede justeringer med den forarbejdningskoefficient, der gælder for det pågældende produkt.

    Artikel 13

    1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende oplysninger om eksportlicenser:

    a) hver arbejdsdag

    i) - ansøgningerne om licens med forudfastsættelse af restitutionen eller oplysning om, at der ikke er indgivet ansøgninger om licens

    - ansøgningerne om de licenser, jf. artikel 44 i forordning (EØF) nr. 3719/88, der var indgivet arbejdsdagen før dagen for meddelelsen

    ii) de mængder, for hvilke der er udstedt licens på grundlag af licensansøgninger, jf. artikel 44 i forordning (EØF) nr. 3719/88

    I meddelelsen om ansøgninger og mængder præciseres:

    - mængden pr. 11-cifret produktkode i nomenklaturen for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter. Er der udstedt licens for flere 11-cifrede produktkoder, anføres kun den første kode

    - mængden for hver kode efter destination, hvis restitutionssatsen er differentieret efter destination

    b) inden den 15. i hver måned for den foregående måned:

    i) de mængder, for hvilke der er udstedt licenser om fødevarehjælp

    ii) de mængder, for hvilke der er udstedt licenser, men som ikke er blevet anvendt, samt restitutionsbeløbet opdelt efter kode

    iii) de mængder, for hvilke artikel 7, stk. 3, ikke anvendes, og for hvilke der er udstedt licens.

    c) senest den 30. april i hvert høstår fremsendes oplysninger om de nøjagtige mængder, der er anvendt i forbindelse med udstedelse af licenser, idet der tages hensyn til den tilladte tolerance i henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3719/88.

    2. Med hensyn til udstedte importlicenser fremsender medlemsstaterne hver dag oplysninger om de af licenserne omfattede mængder, opdelt efter produktkode, og, for blød hvede, efter kvalitetskategori og oprindelse.

    Artikel 14

    Forordning (EØF) nr. 891/89 ophæves den 1. september 1995.

    For produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1766/92 og for importlicenser for produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1418/76 anvendes forordning (EØF) nr. 891/89 ikke længere fra den 1. juli 1995.

    Forordning (EØF) nr. 891/89 gælder fortsat for licenser, der er udstedt:

    - inden den 1. juli 1995 for produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1766/92 og for importlicenser for produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1418/76

    - inden den 1. september 1995 for eksportlicenser for produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1418/76.

    Artikel 15

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes for:

    - licenser, der udstedes fra den 1. juli 1995, for så vidt angår produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1766/92 og for importlicenser for produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1418/76

    - eksportlicenser, der udstedes fra den 1. september 1995, for produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1418/76.

    For licenser, der udstedes inden den 1. juli 1995, beregnes justeringen af den i artikel 13, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 1766/92 omhandlede restitution dog efter den metode, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2 og 3, i nærværende forordning.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 1995.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 21.

    (2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

    (3) EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 1.

    (4) EFT nr. L 94 af 7. 4. 1989, s. 13.

    (5) EFT nr. L 106 af 11. 5. 1995, s. 8.

    (6) EFT nr. L 331 af 2. 12. 1988, s. 1.

    (7) EFT nr. L 39 af 21. 2. 1995, s. 1.

    (8) EFT nr. L 191 af 31. 7. 1993, s. 76.

    BILAG I

    IMPORTLICENSERNES GYLDIGHEDSPERIODE

    A. Korn

    >TABELPOSITION>

    B. Ris

    >TABELPOSITION>

    BILAG II

    EKSPORTLICENSERNES GYLDIGHEDSPERIODE

    A. Korn

    >TABELPOSITION>

    B. Ris

    >TABELPOSITION>

    BILAG III

    >TABELPOSITION>

    Top