Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0513

    95/513/EF: Rådets beslutning af 29. november 1995 om ligestilling af læggekartofler produceret i tredjelande

    EFT L 296 af 9.12.1995, p. 31–33 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2002: This act has been changed. Current consolidated version: 13/05/2000

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/513/oj

    31995D0513

    95/513/EF: Rådets beslutning af 29. november 1995 om ligestilling af læggekartofler produceret i tredjelande

    EF-Tidende nr. L 296 af 09/12/1995 s. 0031 - 0033


    RÅDETS BESLUTNING af 29. november 1995 om ligestilling af læggekartofler produceret i tredjelande (95/513/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 66/403/EØF af 14. juni 1966 om handel med læggekartofler (1), særlig artikel 15, stk. 1,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Der er regler om officiel kontrol af læggekartofler i Schweiz;

    ifølge de ovennævnte regler skal basislæggekartofler og certificerede læggekartofler certificeres officielt og beholderne lukkes officielt i henhold til FN/ECE-standarden for læggekartofler, der er anbefalet af arbejdsgruppen vedrørende standardisering af fordærvelige produkter og kvalitetsudvikling under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa;

    en gennemgang af disse regler og deres anvendelse i Schweiz har vist, at betingelserne for læggekartofler, der er høstet og kontrolleret i dette land, frembyder de samme garantier med hensyn til karakteristika og ordningerne for undersøgelse, identitetssikring, markedsføring og kontrol som de betingelser, der gælder for læggekartofler, som er høstet og kontrolleret i Fællesskabet;

    beslutning 81/956/EØF (2), hvori der blev fastsat ligestilling for læggekartofler produceret i Schweiz, er udløbet den 30. juni 1995; en ny beslutning er derfor nødvendig;

    denne beslutning er ikke til hinder for, at Fællesskabets konstateringer annulleres, hvis det viser sig, at de betingelser, som disse konstateringer bygger på, ikke længere er opfyldt; med henblik herpå bør der indhentes yderligere praktiske oplysninger om læggekartofler produceret i Schweiz gennem dyrkning og kontrol af prøver af disse læggekartofler som led i Fællesskabets sammenlignende undersøgelser;

    denne beslutning berører ikke de krav, medlemsstaterne fastsætter i henhold til Rådets direktiv 77/93/EØF af 21. december 1976 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (3) -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Det konstateres herved, at hvis de i del II i bilaget fastsatte betingelser er opfyldt, er læggekartofler, der er høstet i det i del I i bilaget anførte land og officielt kontrolleret af de deri anførte myndigheder, og som tilhører de deri nævnte kategorier, ligestillet med læggekartofler af tilsvarende kategorier, der er høstet i Fællesskabet og er i overensstemmelse med direktiv 66/403/EØF.

    Artikel 2

    Denne beslutning anvendes fra den 1. juli 1995 til den 30. juni 2000.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 1995.

    På Rådets vegne

    L. ATIENZA SERNA

    Formand

    (1) EFT nr. 125 af 11. 6. 1966, s. 2320/66. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens beslutning 95/65/EF (EFT nr. L 56 af 14. 3. 1995, s. 18).

    (2) EFT nr. L 351 af 7. 12. 1981, s. 1. Beslutningen er ændret ved beslutning 90/403/EØF (EFT nr. L 208 af 7. 8. 1990, s. 29).

    (3) EFT nr. 26 af 31. 1. 1977, s. 20. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 95/41/EF (EFT nr. L 182 af 2. 8. 1995, s. 17).

    BILAG

    DEL I

    Oversigt

    >TABELPOSITION>

    DEL II

    Betingelser

    1. Læggekartoflerne skal være certificeret officielt og beholderne mærket og lukket officielt i overensstemmelse med FN/ECE-standarden for læggekartofler, der er anbefalet af arbejdsgruppen vedrørende standardisering af fordærvelige produkter og kvalitetsudvikling under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.

    2. Undersøgelsen af de betingelser, som afgrøderne, partierne og det direkte afkom af læggekartofler skal opfylde, udføres af producentlandets myndigheder, der er nævnt i del I i dette bilag, eller, under disse myndigheders ansvar, af offentligretlige eller privatretlige juridiske personer i dette land, forudsat at disse juridiske personer ikke har nogen personlig interesse i udfaldet af undersøgelsen.

    3. Alle oplysninger skal være anført på mindst et af Fællesskabets officielle sprog.

    4. Etiketten skal være blå.

    Top