Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0303

    95/303/EF: Kommissionens beslutning af 19. juli 1995 om yderligere EF-tilskud til drift af EF- referencelaboratoriet for påvisning af restkoncentrationer Rijksinstituut voor volksgezondheid en milieuhygiëne, Bilthoven, Nederlandene

    EFT L 185 af 4.8.1995, p. 54–54 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 29/07/1996

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/303/oj

    31995D0303

    95/303/EF: Kommissionens beslutning af 19. juli 1995 om yderligere EF-tilskud til drift af EF- referencelaboratoriet for påvisning af restkoncentrationer Rijksinstituut voor volksgezondheid en milieuhygiëne, Bilthoven, Nederlandene

    EF-Tidende nr. L 185 af 04/08/1995 s. 0054 - 0054


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19. juli 1995 om yderligere EF-tilskud til drift af EF-referencelaboratoriet for påvisning af restkoncentrationer Rijksinstituut voor volksgezondheid en milieuhygiëne, Bilthoven, Nederlandene (95/303/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), senest ændret ved beslutning 94/370/EF (2), særlig artikel 28, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Efter artikel 1, litra b), i Rådets beslutning 91/664/EØF af 11. december 1991 om udpegning af EF-referencelaboratorier for påvisning af restkoncentrationer af bestemte stoffer (3) er Rijksinstituut voor volksgezondheid en milieuhygiëne, Bilthoven, Nederlandene, blevet udpeget som referencelaboratorium for de restkoncentrationer, der er nævnt i gruppe A.I og A.II i bilag I til Rådets direktiv 86/469/EØF (4);

    alle de opgaver, referencelaboratoriet skal udføre, er fastlagt i Rådets beslutning 89/187/EØF af 6. marts 1989 om fastsættelse af beføjelser og betingelser for udøvelse af virksomhed, for så vidt angår EF-referencelaboratorier foreskrevet ved direktiv 86/469/EØF om undersøgelse af dyr og fersk kød for restkoncentrationer (5);

    der er i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 93/459/EØF (6) indgået en kontrakt mellem Det Europæiske Fællesskab og Rijksinstituut voor volksgezondheid en milieuhygiëne; Kommissionen gav ved beslutning 94/491/EF (7) et yderligere tilskud for et år; den oprindelige kontrakt bør forlænges endnu en gang, og der bør fastsættes et yderligere tilskud, så referencelaboratoriet fortsat kan udføre det arbejde og de opgaver, der er omhandlet i beslutning 89/187/EØF;

    EF-tilskuddet gives i yderligere et år; det tages op til fornyet overvejelse med henblik på eventuel forlængelse inden udløbet af dette tidsrum;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    EF giver et yderligere tilskud på højst 400 000 ECU til Rijksinstituut voor volksgezondheid en milieuhygiëne, der er udpeget i artikel 1 i beslutning 91/664/EØF.

    Artikel 2

    1. Med henblik på anvendelsen af artikel 1 forlænges den i beslutning 93/459/EØF omhandlede kontrakt med et år.

    2. Generaldirektøren for landbrug bemyndiges til at underskrive tillægget til kontrakten på vegne af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    3. Det i artikel 1 omhandlede tilskud udbetales til referencelaboratoriet efter de nærmere bestemmelser i den i beslutning 93/459/EØF omhandlede kontrakt.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 1995.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 19.

    (2) EFT nr. L 168 af 2. 7. 1994, s. 31.

    (3) EFT nr. L 368 af 31. 12. 1991, s. 17.

    (4) EFT nr. L 275 af 26. 9. 1986, s. 36.

    (5) EFT nr. L 66 af 10. 3. 1989, s. 37.

    (6) EFT nr. L 215 af 25. 8. 1993, s. 12.

    (7) EFT nr. L 201 af 4. 8. 1994, s. 37.

    Top