31994D0268

RAADETS AFGOERELSE af 26. april 1994 om et rammeprogram for Det Europaeiske Atomenergifaellesskabs indsats inden for forskning og uddannelse (1994-1998) (94/268/Euratom)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Atomenergifaellesskab, saerlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Faellesskabets indsats inden for forskning og uddannelse paa det nukleare omraade kan omfattes af et fleraarigt rammeprogram og af saerprogrammer fastlagt i overensstemmelse med traktatens artikel 7;

Raadet vedtog ved afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF (4) et tredje rammeprogram for 1990-1994 inden for forskning og teknologisk udvikling (FTU), som nu er under gennemfoerelse; den 9. april 1992 forelagde Kommissionen en vurdering af fremskridtene under gennemfoerelsen af tredje rammeprogram; Raadet bevilgede ved afgoerelse 93/167/Euratom, EOEF (5) en supplerende finansiering, som daekker de to sidste aar af gennemfoerelsen af naevnte rammeprogram;

der boer for perioden 1994-1998 vedtages et nyt rammeprogram for forskning og uddannelse paa det nukleare omraade for at sikre kontinuiteten i Faellesskabets fleraarige foranstaltninger paa dette omraade;

i henhold til traktatens artikel 4, stk. 1, gaar Faellesskabets indsats inden for forskning og uddannelse paa det nukleare omraade ud paa at supplere medlemsstaternes foranstaltninger; Faellesskabets indsats boer derfor oege vaerdien af medlemsstaternes indsats; Faellesskabets FTU-indsats boer desuden koncentreres om foranstaltninger, der er omhyggeligt udvalgt efter veldefinerede kriterier;

Faellesskabets forskning tages kun sigte paa fredelige formaal i overensstemmelse med traktatens artikel 2;

Faellesskabets forskningsaktiviteter boer fortsat koncentreres om generisk og praekonkurrencemaessig forskning;

Faellesskabet stoetter kun forskningsaktiviteter af hoej kvalitet;

forskningen inden for sikkerhed i forbindelse med nuklear fission og kontrolleret termonuklear fusion boer fortsaettes; disse aktiviteter ivaerksaettes ved saerprogrammer baseret paa samarbejde med og mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter;

samarbejdet vedroerende Faellesskabets forskning med tredjelande og internationale organisationer boer fremmes; inden for dette omraade boer Faellesskabet fortsat spille en vigtig international rolle inden for sikkerhed i forbindelse med nuklear fission, navnlig over for landene i OEst- og Centraleuropa og staterne i det tidligere Sovjetunionen; det internationale samarbejde med tredjelande inden for kontrolleret termonuklear fusion boer ogsaa fortsaettes i de tilfaelde, hvor det maatte vise sig hensigtsmaessigt; det gensidigt supplerende forhold, der er mellem Faellesskabets indsats og den forskningsindsats, der goeres inden for internationale saerorganisationer, boer systematisk udbygges, og der boer sikres oeget sammenhaeng mellem de forskellige aktiviteter; der boer soeges opnaaet synergi med andre faellesskabsinstrumenter (f.eks. PHARE- og TACIS-programmerne);

formidling og nyttiggoerelse af resultaterne fra Faellesskabets forskning boer fremmes; traktaten indeholder noejagtige bestemmelser om formidling af knowhow, som navnlig finder anvendelse paa nukleare forskningsprogrammer;

det er ogsaa noedvendigt at fremme uddannelse og mobilitet for forskere, navnlig unge forskere, i Faellesskabet;

Det Faelles Forskningscentre (FFC) bidrager til rammeprogrammets gennemfoerelse, navnlig paa de omraader, hvor det har den kompetence, der er noedvendig for at kunne tilbyde objektiv og uafhaengig sagkundskab til gavn for gennemfoerelsen af Faellesskabets politikker; FFC skal efterhaanden konkurrere om at faa del i de midler, der stilles til raadighed gennem indirekte foranstaltninger;

Det Europaeiske Raad fastslog paa samlingen den 12. december 1992 i Edinburgh, at udviklingen i F& U-udgifterne boer vaere i overensstemmelse med den generelle udvikling i udgifterne til de interne politikker under udgiftsomraade 3 i de finansielle overslag og fortsat boer ligge paa mellem halvdelen og to tredjedele af det samlede beloeb;

rammeprogrammet ivaerksaettes gennem saerprogrammer;

evaluerings- og overvaagningsforanstaltninger boer intensiveres og udvides, saa FTU-politikken bliver saa effektiv som mulig;

det er noedvendigt konstant og systematisk at kontrollere, hvor langt gennemfoerelsen af rammeprogrammet er naaet; Kommissionen boer forelaegge en aarlig rapport om gennemfoerelsen af foranstaltningerne under dette rammeprogram for Europa-Parlamentet og Raadet; der boer ogsaa foretages en uafhaengig evaluering af forvaltningen af programmet og resultaterne af forskningsindsatsen, inden Kommissionen forelaegger sit forslag til naeste rammeprogram;

uden at dette beroerer afsaetningen af de midler, der er noedvendige til gennemfoerelsen af programmerne, som led i den aarlige budgetprocedure i overensstemmelse med traktatens artikel 7, stk. 3, boer der foretages et skoen over, hvor store finansielle EF-midler der er behov for til gennemfoerelse af de paataenkte foranstaltninger;

for at sikre sammenhaeng mellem forsknings- og uddannelsesforanstaltningerne som led i dette rammeprogram og dem, der gennemfoeres i medfoer af traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, boer afgoerelsen vedroerende fjerde rammeprogram for Det Europaeiske Faellesskabs indsats inden for forskning og teknologisk udvikling vedtages samtidig med naervaerende rammeprogram og for samme periode;

Kommissionen har hoert Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg, som har afgivet udtalelse -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

1. Et fleraarigt rammeprogram for Faellesskabets indsats inden for forskning og uddannelse paa det nukleare omraade vedtages hermed for perioden 1994-1998.

2. Rammeprogrammet omfatter alle foranstaltninger i forbindelse med forskning og teknologisk udvikling herunder demonstrationsprojekter, internationalt samarbejde, formidling og nyttiggoerelse af resultater samt uddannelse paa omraaderne:

- sikkerhed i forbindelse med nuklear fission

- kontrolleret termonuklear fusion.

3. Det beloeb, der skoennes noedvendigt til Faellesskabets finansielle deltagelse i dette rammeprogram, udgoer 1 254 mio. ECU, jf. dog traktatens artikel 7, stk. 3. Heraf udgoer det vejledende beloeb for perioden 1994-1996 617 mio. ECU og det vejledende beloeb for perioden 1997-1998 637 mio. ECU. Senest den 30. juni 1996 tager Raadet efter proceduren i traktatens artikel 7 ovennaevnte beloeb op til fornyet vurdering paa baggrund af en evaluering af, hvor langt man er naaet med gennemfoerelsen af rammeprogrammet, dets bidrag til faellesskabsindustriens internationale konkurrenceevne, omkostningseffektiviteten og udviklingen af de finansielle perspektiver for Den Europaeiske Union, med mulighed for at forhoeje beloebet til 1 359 mio. ECU.

Den vejledende fordeling mellem de to i stk. 2 naevnte omraader er fastsat i bilag I.

4. De udvaelgelseskriterier, der skal anvendes ved ivaerksaettelsen af rammeprogrammet, er fastsat i bilag II.

5. I bilag III opstilles i overensstemmelse med ovennaevnte kriterier de videnskabelige og teknologiske maal, der skal naas med foranstaltningerne, og de relevante prioriteringer og hovedlinjer for foranstaltningerne fastsaettes.

Artikel 2

Rammeprogrammet ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer. Disse vedtages i overensstemmelse med traktatens artikel 7. I hvert saerprogram fastsaettes de praecise maal for programmet paa grundlag af de videnskabelige og teknologiske maal, der er fastsat i bilag III, og der fastsaettes detaljerede bestemmelser for ivaerksaettelsen, varigheden og de midler, der skoennes noedvendige.

Ivaerksaettelsen af dette rammeprogram vil ogsaa kunne foere til samarbejdsaftaler med tredjelande eller internationale organisationer i overensstemmelse med traktatens artikel 101.

Artikel 3

For Faellesskabets finansielle deltagelse i dette rammeprogram gaelder de naermere bestemmelser om bevillinger til FTU i finansforordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget, som suppleret med bilag IV til denne afgoerelse.

Artikel 4

1. Kommissionen undersoeger fortloebende og systematisk med passende bistand fra uafhaengige eksterne eksperter, hvor langt gennemfoerelsen af rammeprogrammet er naaet sammenholdt med kriterierne og maalsaetningerne i bilag II og III. Den vurderer navnlig, om maalene, prioriteringen og de finansielle midler stadig er i overensstemmelse med situationens udvikling. Den forelaegger om noedvendigt forslag med henblik paa at tilpasse eller supplere rammeprogrammet paa grundlag af denne undersoegelse.

Kommissionen forelaegger en aarlig rapport om gennemfoerelsen af foranstaltningerne under dette rammeprogram for Europa-Parlamentet og Raadet.

2. Kommissionen lader uafhaengige eksperter evaluere forvaltningen og gennemfoerelsen af Faellesskabets foranstaltninger i loebet af de fem aar, der gaar forud for evalueringen. Den meddeler resultatet af denne evaluering og dens konklusioner samt sine bemaerkninger hertil til Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, inden den fremsaetter sit forslag til det foelgende rammeprogram.

3. For bl.a. at sikre en omkostningseffektiv gennemfoerelse af rammeprogrammet indeholder hvert saerprogram bestemmelser om systematisk overvaagning med passende bistand fra uafhaengige eksterne eksperter og en uafhaengig evaluering efter programmets afslutning i forhold til de praecise maal, der er omhandlet i artikel 2; de naermere retningslinjer for denne evaluering fastsaettes i afgoerelsen om det enkelte saerprogram.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 26. april 1994.

Paa Raadets vegne

G. MORAITIS

Formand

(1) EFT nr. C 230 af 26. 8. 1993, s. 35.

(2) EFT nr. C 329 af 6. 12. 1993, s. 328.

(3) EFT nr. C 34 af 2. 2. 1994, s. 90.

(4) EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 28.

(5) EFT nr. L 69 af 20. 3. 1993, s. 43.

BILAG I

RAMMEPROGRAMMET (1994-1998): BELOEB OG VEJLEDENDE FORDELING "" ID="1">Sikkerhed i forbindelse med nuklear fission> ID="2">414"> ID="1">Kontrolleret termonuklear fusion> ID="2">840"> ID="1">Beloeb, som skoennes noedvendigt > ID="2">1 254 (1) (2) "">

(1) Heraf 300 mio. ECU til FFC's driftsbudget fordelt saaledes: Sikkerhed i forbindelse med nuklear fission 254 mio. ECU og kontrolleret termonuklear fusion 46 mio. ECU.

(2) Med mulighed for at forhoeje beloebet til 1 359 mio. ECU i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3.

BILAG II

KRITERIER FOR UDVAELGELSE AF EF-FORANSTALTNINGERNE Faellesskabets aktiviteter inden for nuklear forskning, uddannelse og demonstration skal supplere medlemsstaternes aktiviteter og skal koncentreres om veldefinerede maal. Projekterne udvaelges paa grundlag af deres videnskabelige og tekniske vaerdi. Aktiviteterne skal

- styrke EF-industriens teknologiske grundlag og goere den mere konkurrencedygtig paa verdensmarkedet ved at give den den noedvendige viden og knowhow

og/eller

- bidrage til gennemfoerelsen af de politikker, der er fastlagt i traktaten.

Faelleskabet handler i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet kun, hvis og i det omfang maalene for den paataenkte handling ikke i tilstraekkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, paa grund af den paataenkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemfoeres paa faellesskabsplan.

Faellesskabet handler kun i det omfang, det er noedvendigt for at naa traktatens maal.

Aktiviteterne skal bidrage til at opfylde Faellesskabets overordnede maal og dermed bidrage til energiforsyningen og til en bedre livskvalitet for Faellesskabets borgere.

Aktiviteterne udvaelges paa grundlag af en grundig forudgaaende vurdering. De boer have positive oekonomiske virkninger (mervaerdi) paa kort, mellemlang eller lang sigt og bidrage til at opnaa den stoerst mulige omkostningseffektivitet, idet midlerne skal staa i et rimeligt forhold til de tilstraebte maal. Forskningsaktiviteterne boer fortsat koncentreres om generisk og praekonkurrencemaessig forskning paa de omraader, der er omhandlet i traktatens bilag I.

Foelgende kriterier kan isaer anvendes for at berettige til en faellesskabsaktion:

- forskningsopgaver af meget stort omfang, til hvilke medlemsstaterne ikke eller kun vanskeligt kan afsaette de fornoedne bevillinger og det fornoedne personale

- forskningsopgaver, hvis gennemfoerelse i faellesskab frembyder indlysende fordele, ogsaa selv om der tages hensyn til de meromkostninger, som ethvert internationalt samarbejde medfoerer

- forskningsopgaver, som paa grund af komplementaritet mellem nationale delaktiviteter giver mulighed for at opnaa betydningsfulde resultater for Faellesskabet som helhed, naar de problemer, der skal loeses, noedvendiggoer forskning i stor maalestok, navnlig i geografisk henseende

- forskningsopgaver, som bidrager til at gennemfoere det indre marked, samt forskningsopgaver, som, hvor der er behov herfor, medfoerer etablering af ensartede normer og standarder

- forskningsopgaver, som bidrager til at styrke Faellesskabets oekonomiske og sociale samhoerighed og til at fremme dets generelle harmoniske udvikling, samtidig med at der tilstraebes en hoej videnskabelig og teknisk kvalitet

- aktioner, som bidrager til at mobilisere eller forbedre Europas videnskabelige og teknologiske potentiale, og aktioner, som forbedrer koordineringen mellem medlemsstaternes FTU-programmer, mellem medlemsstaternes og Faellesskabets FTU-programmer samt mellem Faellesskabets programmer og arbejdet i andre internationale fora.

BILAG III

VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MAAL Til gennemfoerelse af den nukleare forskning og uddannelse, der stoettes af Faellesskabet, vil to muligheder foerst og fremmest blive anvendt: dels koncentration af de finansielle midler om et begraenset antal emner, der er udvalgt paa grundlag af kriterierne i bilag II (foranstaltninger med omkostningsdeling), dels en bedre koordinering mellem medlemsstaternes FTU-programmer og mellem medlemsstaternes og Faellesskabets FTU-programmer efter passende fremgangsmaader.

Ved siden af de klassiske net, der allerede er etableret gennem faellesskabsforanstaltninger, vil dette samarbejde kunne gennemfoeres med foelgende midler:

- konsortier for integrerede foranstaltninger, som bygger paa den model, der er blevet anvendt til fusionsprogrammet i de foregaaende rammeprogrammer. Medlemsstaterne hjaelper Kommissionen med at udpege de laboratorier og institutter, der skal deltage i den integrerede foranstaltning, som finansieres ved, at midlerne inden for Faellesskabet samles i én pulje. Andre stoerre europaeiske forskningscentre kan opfordres til at deltage

- samordningsnet, tilrettelagt af Kommissionen efter samme model, som tidligere er blevet anvendt, f.eks. i de biomedicinske programmer under tredje rammeprogram

- tematiske net, der samler fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre omkring samme teknologiske eller industrielle maal for saaledes at fremme integration og overfoersel af viden og teknologi og sikre, at der tages stoerre hensyn til markedets behov. De skal tilrettelaegges med stoette fra Faellesskabet og skal ivaerksaettes og ledes nedefra.

FFC kan bidrage til at gennemfoere dette nye tiltag. FFC er selv aktoer i den nukleare forskning og inddraget i fastlaeggelsen og gennemfoerelsen af Faellesskabets politik; det kan derfor paa de videnskabelige og tekniske omraader, hvor det har kompetence, medvirke til organiseringen af net og konsortier af offentlige og private laboratorier i medlemsstaterne.

Herudover skal FFC efterhaanden konkurrere om at faa del i de midler, der stilles til raadighed i forbindelse med rammeprogrammets aktiviteter med undtagelse af de direkte foranstaltninger.

For saa vidt angaar demonstrationsprojekter er maalet at bevise, at en given ny teknologi er levedygtig, samt eventuelt at der er oekonomiske fordele forbundet med den. Projekterne skal vaere praekompetitive og derfor fokusere paa anvendelsen af nye teknologier og inddrage saavel producenter som brugere.

Nedenfor foelger en beskrivelse af foranstaltningernes videnskabelige og teknologiske indhold og begrundelserne for, at de er medtaget i rammeprogrammet for 1994-1998.

Sikkerhed i forbindelse med nuklear fission

Formaalet er sikkerhed i forbindelse med alle nukleare aktiviteter, uanset om det drejer sig om fremstilling af elektricitet ved nuklear fission, udnyttelse af radioaktivitet eller ioniserende straaling eller tilstedevaerelsen af naturlig baggrundsstraaling. Trods det udviklingstrin elektricitetsindustrien har naaet, har Tjernobyl-uheldet vist, at der er behov for forskning vedroerende en raekke specifikke spoergsmaal i samarbejde med det nukleare sikkerhedsfaellesskab i Central- og OEsteuropa. Det er derfor noedvendigt at underbygge valget af kernekraft ved at vise, at vi er i stand til at styre den paa alle anvendelsesomraader. Demonstrationen af vores evne til at tilvejebringe fuld nuklear sikkerhed skal foelge fire hovedlinjer:

- udvikling af en dynamisk indfaldsvinkel til nuklear sikkerhed, som bidrager til at skabe en »sikkerhedskultur« paa verdensplan

- faelles udnyttelse af store europaeiske anlaeg for at opnaa bedre indblik i afgoerende faenomener forbundet med det nukleare braendselskredsloeb og nukleart affald

- fortsat udvikling af teknikker i forbindelse med nuklear sikkerhedskontrol

- integrering af straalingsbeskyttelse i et globalt system til beskyttelse af mennesker og miljoe.

Det foerste omraade, hvor aktiviteterne skal gennemfoeres i snaevert samarbejde med de ansvarlige internationale organisationer, vedroerer undersoegelse af nye kontrol- og overvaagningssystemer, faenomener i forbindelse med alvorlige uheld og disses konsekvenser for mennesker og miljoeet og arbejde med nye sikkerhedsaspekter ved innovative reaktorer. Den fortsatte drift af aeldre anlaeg kraever supplerende undersoegelser inden for forskningsnet. Derudover skal der foregaa forskning og samordnede aktioner i samarbejde med de nationale myndigheder med hensyn til specifikke aspekter af nedlukningen af anlaeg i Faellesskabet og miljoegenopretningen af anlaegsomraader.

Under det andet omraade skal forskningen vedroerende det nukleare braendselskredsloeb og radioaktivt affald, som bl.a. udfoeres af FFC, koncentreres omkring sikkerhedsproblemerne i forbindelse med nukleart braendsel og omkring slutdeponering og aktinider. Det standardforberedende arbejde skal udbygges. Ordningen med, at forskere fra alle medlemsstater udnytter de underjordiske forsoegsanlaeg i faellesskab, skal udbygges.

FFC's forskning i sikkerhedskontrol, isaer inden for rammerne af net af nationale laboratorier, tager sigte paa at naa resultater eller udvikle nye teknikker, som er noedvendige for fortsat at leve op til forpligtelserne vedroerende sikkerhedsforanstaltninger i henhold til traktater og bidrage til, at forpligtelser i henhold til ikke-spredningstraktaten overholdes. FFC fortsaetter endvidere sin stoette til gennemfoerelsen af de opgaver, der paahviler Kommissionen paa dette omraade, samt sin deltagelse i indfoerelsen af et sammenhaengende og paalideligt internationalt system til sikkerhedskontrol gennem centrets samarbejde med Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og med de lande, der oensker at bidrage til et saadant system.

Inden for straalingsbeskyttelse er forstaaelsen af de biologiske mekanismer ved eksponering stadig et noegleomraade for opnaaelsen af en bedre kvantificering af virkningerne af smaa doser parallelt med epidemiologiske undersoegelser i kontaminerede omraader. Formindskelse af alle former for eksponering, under hensyntagen til sociale og oekonomiske hindringer, er fortsat maalet med beskyttelsen af mennesker og deres miljoe. Der skal navnlig foretages undersoegelser af den miljoemaessige overfoersel af radioaktivitet og udvikles bedre metoder til at vurdere eksponering for at forbedre vurderingen og forvaltningen af risiciene ved ioniserende straaling, saaledes at de sundhedsskadelige virkninger yderligere reduceres eller fjernes.

Problemerne med radioaktiv forurening fra ulykker eller uhensigtsmaessig drift af anlaeg i landene i Central- og OEsteuropa, herunder navnlig Tjernobyl, skal loeses i samarbejde med disse lande. Oprettelsen af et net af internationale centre vil stimulere det internationale samarbejde og bidrage til bedre samordning af bilaterale og internationale initiativer.

For saa vidt angaar de aspekter af sikkerhed i forbindelse med nuklear fission, som er af saerlig interesse for landene i Central- og OEsteuropa og for de uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen, vil det blive overvejet at inddrage laboratorier og forskningsinstitutter i de paagaeldende lande. Der vil kunne stilles EF-midler til raadighed for at lette en saadan deltagelse. De naermere regler for en saadan deltagelse vil blive fastsat i saerprogramafgoerelsen.

Kontrolleret termonuklear fusion

Det langsigtede formaal med Faellesskabets indsats, som omfatter alle aktiviteter i forbindelse med kontrolleret termonuklear fusion ved magnetisk indeslutning, der gennemfoeres af medlemsstaterne (plus Sverige og Schweiz), er i faellesskab at fremskaffe sikre, miljoevenlige reaktorprototyper, som skal foere til bygning af oekonomisk levedygtige kraftvaerker, som opfylder de potentielle brugeres behov. I den forbindelse skal der laegges saerlig vaegt paa de krav, der skyldes elkraftvaerkernes behov. Denne opgave er saa langvarig og kraever saa store ressourcer, at den kun kan loeses ved et totalt sammenhold i det net af organisationer, der er tilknyttet faellesskabsaktionen, og ved maksimal udnyttelse af samarbejdet med store fusionsprogrammer uden for Faellesskabet.

Spoergsmaalene om sikkerhed og miljoe spiller en central rolle i opfoerelsen af store anlaeg, som indgaar i strategien frem mod en reaktorprototype. I perioden 1994-1998 maa der samtidig udvikles tre projekter til gennemfoerelse af denne strategi: Next Step-aktiviteterne vedroerende den foerste forsoegsreaktor; bedre konstruktion, med hensyn til plasmafysik og formgivning, af demonstrationsreaktoren i en senere fase; teknologi, som paa lang sigt er afgoerende for, at fusion kan udnyttes som energikilde.

I perioden 1994-1998 bliver maalet for Next Step-aktiviteterne at udarbejde det detaljerede projekt for en forsoegsreaktor som led i den internationale ITER-firepartsaftale mellem Euratom, Japan, Den Russiske Foederation og USA. Aktiviteterne under Euratom, bortset fra deltagelsen i den centrale faellesgruppe, samordnes af NET-gruppen og gennemfoeres af associerede laboratorier, industrien (i stadig stoerre grad), JET og FFC.

Der vil blive udpeget et sted i Europa til opfoerelsen af Next Step. Faellesforetagendet JET afsluttes efter en driftsfase med tritium; opnaaet ekspertise overfoeres hovedsageligt til ITER; det disponible udstyr vil blive anvendt inden for organisationsmaessige rammer, som senere skal fastlaegges.

Foer der traeffes endelig beslutning om at forpligte de midler, der er noedvendige for opfoerelsen af Next Step-anlaegget, principielt senest i 1996, boer der vaere foretaget en uafhaengig vurdering af fusionsperspektiverne paa baggrund af konkrete beviser paa, at der er gjort reelle fremskridt hen imod opfyldelsen af programmets endelige maal.

Optimeringen af konstruktionen skal fortsaettes af de associerede laboratorier paa grundlag af tokamakker og lignende konfigurationer; det vil muligvis blive noedvendigt at modernisere de bestaaende anlaeg og opfoere nye, f.eks. en stellarator. Muligheden for at anvende andre fusionsreaktioner skal undersoeges. De teknologier, der skal udvikles paa lang sigt, vedroerer tritiumformeringskappen, materialer, sikkerhed samt behovet for yderst paalidelig fjernhaandtering i saerlige reaktormiljoeer; speciallaboratorierne, navnlig FFC's, bidrager ved at demonstrere sikker anvendelse af tritium.

Forskningen vil fortsat vaere koncentreret om kontrolleret termonuklear fusion ved magnetisk indeslutning. Der vil som hidtil forsat blive holdt kontakt til andre metoder til kontrolleret termonuklear fusion, navnlig inerti-indeslutning.

Synergien mellem forskning og uddannelse vil blive udbygget. Forskernes mobilitet skal oeges yderligere, navnlig inden for konsortier til gennemfoerelse af integrerede foranstaltninger med deltagelse fra en raekke associerede laboratorier omkring faelles projekter. Den decentraliserede programforvaltning opretholdes.

BILAG IV

BETINGELSER FOR FAELLESSKABETS FINANSIELLE BIDRAG 1. Faellesskabets finansielle bidrag til FTU-aktiviteter under saerprogrammerne bestaar i:

a) Indirekte foranstaltninger

- foranstaltninger med omkostningsdeling, som gennemfoeres sammen med tredjeparter (1):

- til FTU-projekter, herunder konsortier for integrerede foranstaltninger: hoejst 50 % af omkostningerne ved projektet, idet procentsatsen gradvis bliver mindre, jo mere markedsrelateret projektet er. De universiteter, andre hoejere uddannelsesinstitutioner og forskningscentre, som ikke anvender et formaalsbestemt budgetregnskab, vil faa refunderet 100 % af ekstraomkostningerne

- til tematiske net samt forskeruddannelse og -mobilitet: 100 % af ekstraomkostningerne

- til forberedelses-, ledsage- og stoetteforanstaltninger: indtil 100 % af omkostningerne ved den paagaeldende foranstaltning.

- Samordnede foranstaltninger:

Til samordnede foranstaltninger, som bestaar i samordning af FTU-projekter, saasom samordningsnet: indtil 100 % af omkostningerne ved samordningen.

b) Direkte foranstaltninger

Til direkte foranstaltninger, som gennemfoeres af FFC, og som bestaar af FTU-programmer eller dele heraf, og videnskabelige og tekniske aktiviteter, der er noedvendige for gennemfoerelsen af Euratom-traktaten, og som kraever et neutralt organ som FFC: normalt 100 % af forskningsomkostningerne.

Disse generelle regler maa kun fraviges paa de betingelser, der er fastsat i de enkelte saerprogrammer.

2. Betingelserne for Faellesskabets deltagelse i faellesforetagendet JET og i ITER-aktiviteterne fastsaettes i saerprogrammet vedroerende kontrolleret termonuklear fusion.

(1) FFC kan sammen med partnere, der er etableret i medlemsstaterne, deltage i foranstaltninger med omkostningsdeling paa samme grundlag som tredjeparter.