Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31993D0247

    93/247/EØF: Kommissionens beslutning af 12. november 1992 om en fusions forenelighed med det fælles marked (Sag IV/M.222 - Mannesmann/Hoesch) Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (Kun den tyske udgave er autentisk)

    EFT L 114 af 8.5.1993, p. 34–48 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1993/247/oj

    31993D0247

    93/247/EØF: Kommissionens beslutning af 12. november 1992 om en fusions forenelighed med det fælles marked (Sag IV/M.222 - Mannesmann/Hoesch) Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (Kun den tyske udgave er autentisk)

    EF-Tidende nr. L 114 af 08/05/1993 s. 0034 - 0048


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12. november 1992 om en fusions forenelighed med det faelles marked (Sag IV/M.222 - Mannesmann/Hoesch) Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 (Kun den tyske udgave er autentisk)

    (93/247/EOEF)KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

    under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

    under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (1), saerlig artikel 8, stk. 2,

    under henvisning til de tyske monopolmyndigheders anmodning af 29. juni 1992 om henvisning af sagen i henhold til ovennaevnte forordnings artikel 9, stk. 2,

    under henvisning til Kommissionens beslutning af 14. juli 1992 om at indlede en procedure i denne sag,

    efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at udtale sig om Kommissionens indsigelser,

    efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser (2), og

    ud fra foelgende betragtninger:

    I. DEN ANMELDTE FUSION (1) Mannesmannroehrenwerke AG (MRW) og Hoesch AG (Hoesch) agter at sammenlaegge deres aktiviteter inden for praecisionsstaalroer ved at stifte et nyt joint venture under betegnelsen MHP Mannesmann Hoesch Praezisrohr GmbH (MHP), hvor de hver ejer 50 % af kapitalen. MRW vil bidrage med sit anlaeg i Brackwede, Holzhausen, Remscheid og Wickede samt sin aktiepost paa 75 % i Robur Buizenfabrik i Helmond i Nederlandene. Desuden vil MRW's anlaeg for praecisionsstaalroer i datterselskabet Mannesmannroehrenwerk Sachsen GmbH (MRS) komme til at fungere som produktionsanlaeg for MHP. Hoesch vil bidrage med sit anlaeg i Hamm samt aktiekapitalen i Schulte Rohrbearbeitung GmbH i Drensteinfurt, som Hoesch ejer 100 %.

    (2) Med hensyn til andre roer end praecisionsstaalroer vil Hoesch til gengaeld overdrage MRW sit helejede datterselskab, Hoesch Tubular Products Corporation i USA (HTP), og 50 % af aktieposten i sit helejede datterselskab, Gebr. Fuchs GmbH i Siegen (Fuchs). Fuchs vil saaledes blive et joint venture, hvor MRW og Hoesch hver ejer 50 %. Den del af Hoesch's anlaeg i Hamm, der fremstiller andre roer end praecisionsstaalroer, og som skal overdrages til MHP, vil komme til at fungere som produktionsanlaeg for MRW. Hoesch har ingen andre aktiviteter paa dette omraade.

    (3) MRW's bestaaende aktiviteter inden for andre roer end praecisionsstaalroer samt dets staalroersproducerende datterselskaber i Brasilien og Tyrkiet indgaar ikke i transaktionen. MRW og Hoesch (gennem Krupp) ejer hver 11 % i den mindre tyske staalproducent, NMH Stahlwerke GmbH, som har et staalroersproducerende datterselskab, Rohrwerke Neue Maxhuette GmbH, [. . .] (3). Disse staalroersaktiviteter indgaar heller ikke i transaktionen.

    (4) Da ovennaevnte transaktioner gennemfoeres af de samme parter, vedroerer de samme industrisektorer, og hver isaer udgoer en del af en samlet aftale mellem parterne om omstrukturering af deres staalroersaktiviteter, skal de i henhold til artikel 3 i fusionsforordningen (EOEF) nr. 4064/89 betragtes som én fusion, der omfatter stiftelsen af de to joint ventures, MHP og Fuchs, samt MRW's overtagelse af hele kontrollen med HTP.

    II. PARTERNE (5) MRW beskaeftiger sig med produktion, faerdigbehandling og distribution af staalroer. Det er et 75 % ejet datterselskab af Mannesmann AG, som er en diversificeret tysk koncern med aktiviteter inden for maskinkonstruktion, informationssystemer, elektroteknik, dele til motorkoeretoejer, produktion faerdigbehandling og afsaetning af jern- og staalprodukter samt dertil knyttede tjenesteydelser. De resterende 25 % af MRW ejes af den tyske staalproducent Thyssen Stahl AG, der ikke deltager i fusionen.

    (6) Hoesch er ogsaa tysk producent af jern- og staalprodukter og beskaeftiger sig med en lang raekke forskellige aktiviteter paa dette omraade. Hoesch vil blive overtaget af Krupp GmbH. Denne overtagelse er allerede blevet godkendt i henhold til EKSF-Traktaten (4) og falder med hensyn til de produkter, der ikke er omfattet af EKSF-Traktaten, ikke ind under fusionsforordningen.

    III. JOINT VENTURES OPRETTET I FUSIONSOEJEMED Faelles kontrol (7) MRW og Hoesch kommer hver til at eje 50 % af anparterne i MHP og Fuchs. De vil faa samme stemmerettigheder og samme antal anpartshaverrepraesentanter i joint venture-selskabernes bestyrelse og MHP's anpartshaverudvalg. Foer de to joint venture-selskabers ledelse traeffer stoerre forretningsbeslutninger, skal de forelaegge dem til godkendelse for enten bestyrelsen (Fuchs) eller anpartshaverudvalget (MHP), herunder forretningsbeslutninger om forretnings-, pris- og distributionspolitik samt investerings-, finans- og personaleplanlaegning.

    Der vil derfor blive udoevet faelles kontrol med MHP og Fuchs som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3.

    Selvstaendige erhvervsvirksomheder (8) MHP vil selv baere det oekonomiske ansvar for sine forretningsaktiviteter. Parterne har vedtaget at tildele MHP de noedvendige finansielle midler til driften i forhold til deres kapitalandele, hvis MHP ikke selv har tilstraekkelige midler, og hvis ikke der kan skaffes en mere fordelagtig finansiering fra anden side.

    (9) Fuchs er for oejeblikket et selskab, der varetager alle en selvstaendig erhvervsvirksomheds funktioner. Dette vil fortsat vaere tilfaeldet til trods for aendringen i ejerforholdene. Parterne har aftalt, at Fuchs skal fortsaette som et uafhaengigt selskab med egen markedsstrategi, og at de vil bidrage med de finansielle midler, der er noedvendige for dets drift, ligesom det er tilfaeldet med MHP.

    (10) Moderselskaberne vil overtage naesten samtlige staalleverancer til begge joint venture-selskaber. Staalleverancerne tegner sig for over 80 % af materialeomkostningerne og omkring 25 til 40 % af de samlede produktionsomkostninger. En vaesentlig del af MHP's afsaetning (omkring 40 %) vil formodentlig ske via moderselskabernes handelsselskaber. Desuden skal den gensidige udnyttelse af produktionsanlaeg tages i betragtning (MHP's anlaeg for andre roer end praecisionsstaalroer producerer til MRW, og alle MRS' anlaeg for praecisionsstaal producerer til MHP).

    (11) Selv om der fortsat vil vaere betydelige forretningsforbindelser mellem moderselskaberne og joint venture-selskaberne, navnlig hvad MHP angaar, maa det generelt konkluderes, at MHP og Fuchs vil fungere som selvstaendige joint venture-selskaber. Det maa tages i betragtning, at vertikal integration er et normalt og i et vist omfang noedvendigt faenomen inden for staalindustrien. Alle store europaeiske konkurrenter, saasom British Steel, Usinor og ILVA, er fuldt integrerede koncerner. De leverer staal til deres roerproducerende datterselskaber, ligesom de handler med staalprodukter. Desuden skaber joint venture-selskaberne en betydelig vaerditilkvaekst paa grundlag af moderselskabernes staalleverancer.

    (12) Da MHP og Fuchs kommer til at raade over betydelige aktiver og tilstraekkelige finansielle midler, og deres forretningsforbindelser med moderselskaberne ikke straekker sig ud over, hvad der er normal praksis i industrien, maa begge joint venture-selskaber anses for at varetage alle en selvstaendig erhvervsvirksomheds funktioner som omhandlet i artikel 3, stk. 2.

    Ingen samordning af selvstaendige virksomheders konkurrencemaessige adfaerd (13) Hoesch vil overdrage MHP alle sine aktiviteter inden for praecisionsstaalroer. Hvad angaar andre roer end praecisionsstaalroer, vil Hoesch overdrage MRW sit helejede datterselskab HTP og give MRW en kapitalandel paa 50 % i Fuchs. Herefter vil Hoesch ikke have andre interesser paa staalroersmarkederne end sine kapitalandele i de to joint venture-selskaber. I betragtning af Hoesch's interesse i begge joint venture-selskabers forsyningsbehov og den bestaaende overkapacitet paa staalmarkederne vil det ud fra et oekonomisk synspunkt ikke vaere fornuftigt af Hoesch at forsoege at komme ind paa staalroersmarkederne paa ny.

    (14) MRW vil fortsat udoeve virksomhed paa joint venture-selskabernes markeder. Dette gaelder isaer inden for andre roer end praecisionsstaalroer, idet MRW har omfattende interesser uden for Fuchs. Med hensyn til praecisionsstaalroer vil MRW kun bibeholde mindre interesser uden for MHP, nemlig:

    - sin produktionskapacitet i MRS, der dog skal udnyttes af MHP

    - sine interesser i Neue Maxhuette, der er en forholdsvis lille producent, og

    - sine majoritetsinteresser i staalroersproducenter i Brasilien og Tyrkiet. Begge disse producenter har kun en ringe afsaetning i EF.

    (15) At Hoesch og MRW ikke har interesser inden for de samme omraader - idet Hoesch traekker sig ud af markederne for staalroer, hvor MRW fortsat vil have betydelige interesser - afspejles i forretningsordenen for MHP's anpartshaverudvalg samt partneraftalen mellem MRW og Hoesch om Fuchs.

    (16) Selv om baade Mannesmann AG og den fremtidige Krupp-Hoesch-koncern er store staalproducenter, skal det bemaerkes, at Mannesmann for det foerste selv bruger naesten hele sin produktion, og at de to virksomheder for det andet naesten udelukkende opererer paa forskellige produktmarkeder, nemlig for Mannesmanns vedkommende rundstaal (roeremner) og for Krupp-Hoesch's vedkommende flade produkter (varmvalsede bredbaand). Dette betyder, at konkurrencen i de forudgaaende produktionsled, som i forvejen er meget beskeden paa grund af den omfattende vertikale integration inden for staalindustrien, kun paavirkes i ringe grad.

    (17) At der er tale om forskellige produktmarkeder, afspejles ogsaa i leveringsaftalen mellem moderselskaberne og joint venture-selskaberne; Mannesmann skal levere rundstaal (roeremner) og firkantstaal, medens Krupp-Hoesch skal levere varmvalsede bredbaand.

    (18) Oprettelsen af joint venture-selskaberne vil derfor ikke medfoere nogen samordning af selvstaendige virksomheders konkurrencemaessige adfaerd som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 2.

    (19) Det maa konkluderes, at baade MHP og Fuchs er joint venture-selskaber oprettet i fusionsoejemed som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 2.

    IV. FAELLESSKABSDIMENSION (20) Parternes samlede omsaetning paa verdensplan laa i 1991 paa over 5 mia. ECU (Mannesmann 13 025 mio. ECU, Hoesch 4 929 mio. ECU). Begge parter havde en omsaetning i EF paa over 250 mio. ECU. Parterne havde ikke over to tredjedele af deres samlede omsaetning paa faellesskabsplan i én og samme medlemsstat. Transaktionen er derfor af faellesskabsdimension som omhandlet i forordningens artikel 1.

    V. FORENELIGHED MED DET FAELLES MARKED A. Staalroersindustrien (21) Staalroersindustrien fremstiller paa grund af forskellige produktionsprocesser en lang raekke forskellige roer til mange anvendelsesformaal. Stoerrelsen varierer fra roer med en diameter paa 1 mm til svaere roer med en diameter paa over 1,60 m. Vaegten varierer tilsvarende fra nogle faa gram til over 5 tons pr. loebende meter.

    (22) Staalroer kan generelt opdeles i to hovedgrupper, nemlig praecisionsstaalroer og andre roer, som kan betegnes transportroer. Praecisionsroer kan foerst og fremmest skelnes fra andre roer paa grundlag af deres noejagtige dimensioner. De noedvendige tolerancer kan opnaas enten direkte i produktionsprocessen eller ved at man som roeremner anvender andre roer end praecisionsroer, der herefter bearbejdes yderligere.

    (23) Andre roer end praecisionsroer kan underopdeles efter anvendelsesformaal; saaledes anvendes ledningsroer til transport af flydende og luftformige stoffer, glatte roer anvendes hovedsagelig som byggeelementer inden for maskin- og staalkonstruktioner, gevindroer anvendes til husinstallationer, kedelroer findes i kraftvaerker og i den kemiske og petrokemiske industri, olieroer anvendes ved efterforskning og boring efter olie og gas, og hulprofilroer anvendes til maskiner, motorkoeretoejer og husbyggeri. Til fremstilling af de forskellige roertyper kan der bruges soemloese eller svejsede roer. Svejsede roer fremstilles af flade staalprodukter, medens soemloese roer fremstilles af rundstaal. Svejsede roer er normalt billigere end soemloese. For oejeblikket kan soemloese roer erstattes af svejsede i ca. 85 % af tilfaeldene. Denne procentdel stiger fortsat paa grund af den teknologiske udvikling og isaer paa grund af forbedrede svejseteknikker. Parterne mener derfor ikke, at soemloese og svejsede roer tilhoerer to adskilte produktmarkeder. I et vist omfang kan der anvendes forskellige produktionsmetoder (herunder koldbehandling) og forskellige svejseprocesser. En lang raekke forskellige tekniske standarder skal vaere opfyldt afhaengigt af de forskellige anvendelsesformaal.

    B. Praecisionsstaalroer 1. Det relevante produktmarked

    (24) Praecisionsstaalroer adskiller sig fra andre roer ved produktionsprocessen (koldbehandling af roeremnerne) tolerancen, egenskaberne, anvendelsesomraadet og prisen. Parterne har anslaaet, at praecisionsroer og andre roer kun kan erstatte hinanden i 5 % af tilfaeldene. Parterne mener, at praecisionsroer som helhed omfatter ét relevant produktmarked.

    (25) Man kan eventuelt ogsaa yderligere underopdele markedet for praecisionsstaalroer efter tekniske egenskaber:

    i) soemloese og svejsede praecisionsroer med saerlige egenskaber (f.eks. DIN 2391 og 2393)

    ii) andre svejsede praecisionsroer (DIN 2394, 2395).

    (26) Paa trods af forskellene anses de to delmarkeder for praecisionsroer for at udgoere ét relevant produktmarked. I denne forbindelse er det af betydning, at kunderne paa begge delmarkeder er de samme (bil- og maskinindustrien). Disse kunder kan selv afgoere, hvorvidt det er muligt at erstatte praecisionsstaalroer af hoej kvalitet med mere simple praecisionsroer. Det forekommer berettiget at henfoere begge delmarkeder til ét relevant produktmarked, da det er muligt at bevaege sig forholdsvis uhindret fra det ene til det andet.

    (27) Den noejagtige afgraensning af markedet kan dog staa aaben, for ved en snaever afgraensning skal der stadig foretages en vurdering af virkningen paa konkurrenceforholdene paa de tilstoedende markeder, og i det foreliggende tilfaelde foerer dette ikke til nogen fundamentalt anderledes konklusion.

    2. Det geografiske referencemarked

    (28) Paa baggrund af de foreliggende oplysninger kan det naesten med sikkerhed siges, at det geografiske referencemarked omfatter mindst EF-markedet. Dette understreges af virksomhedernes hoeje indtraengningsgrad paa hinandens markeder i EF og af, at der ikke foreligger vaesentlige prisforskelle. Dette forhold gaelder tilsyneladende ogsaa for medlemsstater uden nogen betydelig staalindustri.

    3. Vurdering af konkurrencen

    (29) De beroerte virksomheders samlede markedsandel i EF er paa under 10 %. Hvis produktmarkedet afgraenses til praecisionsstaalroer med saerlig fin tolerance, naar virksomhedernes markedsandel i EF stadig ikke op over 25 %. I Tyskland har virksomhederne en samlet markedsandel paa omkring 25 %, og [ . . . ] (5) for praecisionsroer med saerlig fin tolerance.

    (30) Selv om man anvender denne saerdeles snaevre afgraensning af produktmarked og geografisk marked, kan fusionen ikke forventes at skabe eller styrke en dominerende stilling. Paa det tyske marked findes der en raekke tyske og udenlandske producenter med betydelige markedsandele. Naar man betragter den nuvaerende og fremtidige konkurrence fra andre udenlandske leverandoerer samt den delvise substitutionskonkurrence fra praecisionsroer med stoerre tolerance, vil disse producenter og leverandoerer kunne begraense MRW/Hoesch's handlefrihed paa markedet ganske betydeligt.

    C. Transportroer bortset fra ledningsroer 1. Det relevante produktmarked

    (31) Markedet for andre roer end praecisionsroer er specielt kendetegnet ved anvendelsesomraadet (som allerede anfoert ovenfor) og prisen. Parterne anfoerte i deres anmeldelse, at transportroer kunne opdeles paa foelgende relevante produktmarkeder:

    - ledningsroer

    - gevindroer

    - glatte roer (Siederohre)

    - kedelroer

    - olieroer og

    - hulprofilroer.

    (32) Under proceduren aendrede de dog deres synspunkt og er nu af den opfattelse, at alle roer, der bruges til transport af materialer (f.eks. vand, gas, olie, luft) henhoerer under ét marked for transportroer, dvs. alle gevindroer, olieroer og ledningsroer samt visse glatte roer og visse kedelroer.

    (33) Hvorvidt disse roer kan anses for at hoere til samme relevante produktmarked som ledningsroer behandles indgaaende nedenfor.

    (34) Hvis man ser bort fra markedet for ledningsroer, er det ikke noedvendigt at foretage nogen detaljeret analyse af den noejagtige afgraensning af de beroerte produktmarkeder, da dette ikke har nogen vaesentlig indvirkning paa vurderingen af den planlagte fusion. Dette gaelder baade for en bredere afgraensning (f.eks. hulprofilroer, herunder byggeelementer af andre materialer) og for en snaevrere afgraensning (f.eks. kedelroer baseret paa kvalitative kriterier). Derfor kan den noejagtige afgraensning af det relevante produktmarked for transportroer (bortset fra ledningsroer) ogsaa staa aaben.

    2. Det geografiske referencemarked

    (35) Bortset fra ledningsroer gaelder de samme betragtninger for afgraensning af det geografiske referencemarked for baade praecisionsroer og andre roer. Som eksempel kan naevnes, at importandelen for andre roer end praecisionsroer varierer fra 28,5 % for kedelroer til 70 % for hulprofilroer i Tyskland, som er det eneste sted, hvor den planlagte fusion kan faa betydelige virkninger. Importoererne er de stoerste staalproducenter i Vest- og OEsteuropa. Det kan derfor naesten med sikkerhed siges, at det geografiske referencemarked omfatter mindst EF-markedet (maaske bortset fra kedelroer) og muligvis omfatter hele verdensmarkedet, hvad olieroer angaar.

    3. Vurdering af konkurrencen

    (36) Fusionen giver ikke virksomhederne en samlet markedsandel i EF paa over 25 % paa nogen af de relevante produktmarkeder, naar det gaelder andre roer end praecisionsroer (bortset fra ledningsroer). Virksomhederne opnaar kun stoerre markedsandele i Tyskland. Her vil deres samlede markedsandel overstige 50 % for baade olieroer og kedelroer.

    (37) Alligevel kan det udelukkes, at fusionen vil skabe eller styrke en dominerende stilling paa disse markeder (bortset fra ledningsroer).

    (38) Hvad markedet for olieroer angaar, er det udelukket, at fusionen vil give deltagerne, der ganske vist er de sidste to betydelige producenter i Tyskland, en ubegraenset handlefrihed paa det tyske marked i betragtning af olieaktiviteternes internationale karakter.

    (39) Med hensyn til markedet for kedelroer kan der vaere tale om et saerskilt tysk marked i betragtning af de saerlige tekniske og sikkerhedsmaessige standarder, der findes i Tyskland. Men selv i dette tilfaelde vil der ikke blive tale om begraensning af konkurrencen. MRW vil kun faa styrket sin position paa det lavere kvalitetssegment, eftersom Hoesch for oejeblikket kun producerer staalroer i »Guetestufe I« og ikke opererer paa delmarkedet for kedelroer af hoej kvalitet. Inden for det lavere kvalitetssegment har importerede produkter imidlertid vundet staerkt indpas paa markedet. Styrkelsen af MRW's position paa dette markedssegment vil derfor ikke i vaesentlig grad oege selskabets handlefrihed paa det samlede marked.

    D. Gasledningsroer af staal 1. Det relevante produktmarked

    (40) Under det relevante produktmarked henregner Kommissionen de produkter, som forbrugeren med hensyn til produktegenskaber, pris og anvendelsesformaal anser for at vaere substituerbare. Kommissionen tager ogsaa hensyn til, om leverandoerers handlemuligheder paa det paagaeldende marked i vaesentlig grad begraenses af leverandoerer paa tilgraensende produktmarkeder og disses aktiviteter.

    (41) Kommissionen er af den opfattelse, at der eksisterer et relevant produktmarked for gasledningsroer af staal (ekskl. store roer). Dette begrundes i det foelgende.

    1.1. Sondring i forhold til andre transportroer

    (42) Ledningsroer adskiller sig i det mindste fra saakaldte andre transportroer. Sidstnaevnte har delvis den samme funktion (f.eks. gevindroer) i det omfang, de anvendes til flydende eller gasformige materialer. De adskiller sig imidlertid klart fra ledningsroer med hensyn til tekniske specifikationer (f.eks. DIN 2440/2441/2442), anvendelsesomraade (husholdninger), brugere, distributionsmetoder og priser.

    (43) Parterne er af den opfattelse, at paa grund af substituerbarheden og den indbyrdes prisafhaengighed paa udbudssiden eksisterer der ét samlet produktmarked for ikke-praecisionsroer omfattende alle anvendelsesformaal. De haevder, at ikke-praecisionsroer udgoer et samlet produktmarked med samme grundlaeggende funktion, nemlig transport af materialer (vand, gas, olie, fjernvarme, luft, faste materialer).

    (44) Bortset fra at de oplysninger, der er indsendt af parterne, viser aabenlyse prisforskelle mellem forskellige transportroer, afspejler udviklingen i de indsendte grafer blot udviklingen i prisen paa produktionen af staalroer (som f.eks. her prisen paa bredbaand). Ifoelge virksomhederne udgoer denne 60 % af de samlede produktionsomkostninger. Hvis man her stiller det helt relevante spoergsmaal om, hvorvidt der paa de paagaeldende markeder gaelder samme konkurrencevilkaar, traeder forskellene helt aabenlyst frem (f.eks. mangelen paa substituerbarhed paa efterspoergselssiden, forskellige distributionssystemer). De afspejles bl.a. i fuldstaendigt forskellige importandele mellem paa den ene side (gas)ledningsroer og paa den anden side andre transportroer.

    (45) Kommissionen er enig med parterne i, at store roer ikke hoerer under det samme relevante produktmarked. I sammenligning med andre ledningsroer er de ikke blot forskellige med hensyn til stoerrelse, men ogsaa med hensyn til deres anvendelsesomraade (transport over meget store afstande, f.eks. fra Sibirien til Tyskland), brugere og konkurrencevilkaar. Mannesmann har allerede udskilt dette aktivitetsomraade og lagt det ind under et joint venture-selskab (med Usinor Sacilor) benaevnt Europipe GmbH.

    (46) Parterne henfoerer vandroer til det samme relevante produktmarked. Kommissionen er ikke enig heri. Vandroer fremstilles i overensstemmelse med DIN 2460 og er derfor ikke godkendt til transport af gas. Endvidere udgoer andelen af vandroer i forhold til den samlede maengde af ledningsroer af staal (ekskl. store roer) kun [ . . .] (6). Vandroerenes andel i den samlede omsaetning af ledningsroer af staal udgoer kun [ . . . ] (1) i MRW og [ . . . ] (1) i Hoesch/Fuchs.

    1.2. Substitution med roer af plastic og andre materialer

    (47) Parterne mener, at det relevante produktmarked for ledningsroer ikke blot omfatter staalroer, men ogsaa roer af andre materialer (plastic, stoebejern, cement og sten). Dette begrundes med, at de er indbyrdes substituerbare, og at staalroer efter parternes opfattelse i hoej grad kan erstattes af plasticroer.

    (48) Efter at have konsulteret industriorganisationer, konkurrenter og brugere af gasledningsroer og under hensyntagen til den ekspertudtagelse, parterne har fremlagt, er Kommissionen kommet til den konklusion, at de grundlaeggende aarsager til substitution mellem gasledningsroer af staal og roer af plastic foerst og fremmest er den tekniske mulighed for substitution, (nationale) sikkerhedsstandarder, forsyningsselskabernes eksisterende gasnetvaerk og brugerpraeferencer.

    (49) Den teoretiske grad af substitution afhaenger af det saerlige segment af det paagaeldende marked for gasledningsroer. Disse segmenter svarer til de almindelige opdelinger, der anvendes af gasindustrien. Det drejer sig om:

    - lavtryksroer (& le; 4 bar), som hovedsagelig anvendes til gasforsyning paa lokalt plan

    - middeltryksroer ( > 4 bar op til & le; 16 bar), som hovedsagelig anvendes til gasforsyning paa regionalt plan

    - hoejtryksroer ( > 16 bar), som bl.a. ogsaa anvendes i regionale netvaerk.

    - Lavtryksroer (under 4 bar)

    (50) Lavtryksroer af plastic (efter at man er begyndt at anvende polyethylen, benaevnes de ofte PE-roer) er, for saa vidt som de er godkendt til trykomraader op til 4 bar, teknisk substituerbare med staalroer.

    (51) Dertil har parternes ekspert udtalt:

    »Den tekniske/oekonomiske planlaegning, der ligger til grund for udfoerelsen af et forsyningsnetvaerk med ledningsroer, er forholdsvis kompleks. Foerst og fremmest kan der naevntes foelgende parametre:

    - den almindelige efterspoergsel paa gas og den forventede udvikling

    - valg af liniefoering, som har en betydelig indflydelse paa omkostningerne til udgravning og overfladearbejder

    - trykomraade

    - roermateriale.

    Afhaengigt af de tekniske begraensninger i det forsyningsnet, der skal anlaegges eller udvides, eller afhaengigt af de ledningsroer, der skal udskiftes under hensyntagen til det noedvendige trykomraade og valg af roermateriale, er det formaalet at finde frem til en omkostningsfavorabel kombination af roermateriale og roerledningsdiameter, der har den noedvendige gennemstroemningskapacitet samt en tilstraekkeligt stor anslaaet ekstra kapacitet.

    Med hensyn til vurdering af substitutionsforholdet mellem staal- og PE-roer er der visse begraensninger i meget kompakte forsyningsnetvaerk, for saa vidt som man af tekniske grunde boer undgaa en udbredt anvendelse af forskellige materialer i netvaerket. Maalet er at holde antallet af samlinger mellem forskellige materialer nede paa grund af den store risiko for skader paa dem. Det er derfor almindeligt, at der allerede under den forberedende planlaegning af et forsyningsnetvaerk i en region foretages valg af materialer til mindre udvidelser eller udskiftning af ledningsroer ud fra tekniske/oekonomiske betragtninger.

    Saadanne restriktioner eksisterer praktisk taget ikke i forbindelse med anlaeg af nye forsyningsnetvaerk eller anvendelse af ledningsroer over 1 bar. Derfor kan den mest omkostningsfavorable kombination af roermateriale og diametre med henblik paa at opnaa den noedvendige gennemstroemningskapacitet planlaegges og vaelges paa et objektivt grundlag.«

    (52) Selv ifoelge den ekspertudtalelse, parterne har fremlagt, eksisterer der derfor tekniske begraensninger i valget af roermateriale i kompakte forsyningsnetvaerk (trykomraadet op til 1 bar), og det bekraeftes, at dette valg foretages i den forberedende planlaegningsfase. I henhold til statistikker fra BGW (den tyske gas- og vandindustrisammenslutning) for 1990 anvendes 98 % af plasticgasroerene i dette trykomraade, medens kun 2 % anvendes i trykomraadet mellem 1 og 4 bar, hvor der ifoelge ekspertudtalelsen ikke eksisterer saadanne begraensninger.

    (53) Det bekraeftes endvidere i ekspertudtalelsen, at der er store prisforskelle mellem staal- og plasticroer med hensyn til roermateriale og roerudlaegningsomkostninger. Disse omkostninger afhaenger af roerdiameteren (7,6 % til 50,6 % for netvaerk op til 1 bar og 14,7 % til 61,8 % for netvaerk op til 4 bar). Det er betydeligt vigtigere at understrege, at roerproducenten kan kun paavirke én omkostningsfaktor, nemlig selve roerets pris. Hvis en staalroersproducent oensker at indgive et billigere tilbud til et gasforsyningsselskab, skal han ikke blot indregne de hoejere omkostninger ved staalroer, men ogsaa de hoejere udlaegningsomkostninger i forbindelse med staalroer. Eksempelvis skal han i et netvaerk op til 1 bar medregne meromkostninger paa mellem 13,8 % og 66,4 %.

    (54) Med hensyn til lavtryksroer kan staal- og plasticroer derfor ikke henfoeres til det samme relevante produktmarked. Beslutningen om at vaelge enten staal- eller PE-roer traeffes foer selve konkurrencestadiet. Det maa under alle omstaendigheder bemaerkes, at hvis en staalroersleverandoer har en dominerende stilling, vil hans mulighed for at haeve priserne ikke i vaesentlig grad vaere begraenset af leverandoerer af PE-roer.

    - Middeltryksroer (4 til 16 bar)

    (55) For middeltryksroer er der kun i begraenset omfang mulighed for teknisk substitution mellem staal- og PE-roer. I almindelighed kan PE-roer af tekniske grunde kun anvendes op til et maksimalt tryk paa 10 bar. Men muligheden for udvikling af nye materialer giver anledning til at forvente, at PE-roer inden for faa aar kan udvikles til afproevningsformaal op til & le; 16 bar.

    (56) For at kunne foretage en konkurrencemaessig vurdering af substitutionsforholdene skal der ikke kun tages hensyn til de tekniske omstaendigheder, men ogsaa til de generelle juridiske og oekonomiske vilkaar saavel som tidsfaktoren i den faktiske substitution.

    (57) Det kan saaledes eksempelvis konstateres, at British Gas har begraenset sit regionale netvaerk til et driftstryk paa 7 bar for at kunne anvende PE-roer, og f.eks. i Frankrig og Belgien fungerer en del af visse forsyningsnetvaerk inden for dette trykomraade. Paa den anden side er det maksimalt tilladte driftstryk i Tyskland for PE-roer kun 4 bar. Anvendelsen af PE-roer er derfor paa nuvaerende tidspunkt udelukket i forbindelse med regionale forsyningsnetvaerk, da disse netvaerk typisk opererer med tryk paa mellem 4 og 16 bar.

    (58) Det kan ikke forventes, at der i Tyskland kan opnaas godkendelse til en udvidelse af trykomraadet for anvendelse af PE-roer foer udgangen af 1994. Det kan derfor heller ikke forventes, at staalleverandoerers aktiviteter inden for dette trykomraade i vaesentlig grad vil blive begraenset af producenter af PE-roer, i det mindste ikke i denne periode. Der kan i saerdeleshed ikke forventes nogen isoleret aendring i nationale standarder under den europaeiske harmoniseringsproces.

    (59) Som allerede naevnt har parternes ekspertudtalelse dokumenteret, at priserne paa EF-roer indenfor dette trykomraade er vaesentligt hoejere.

    (60) Derfor drager Kommissionen den konklusion, at PE-roer ikke kan henfoeres til det relevante produktmarked i Tyskland (jf. definitionen paa geografisk referencemarked nedenfor).

    - Hoejtryksroer (over 16 bar)

    (61) For oejeblikket er det ikke teknisk muligt at substituere staalroer med pasticroer inden for hoejtryksomraadet. Dette vil ogsaa vaere tilfaeldet i en overskuelig fremtigd. Derfor kan PE- og staalroer heller ikke for dette trykomraade henfoeres til det samme relevante produktmarked.

    - Konklusion

    (62) Gasledningsroer af staal og PE kan ikke betragtes som henhoerende under det samme relevante produktmarked.

    1.3. Markedet for gasledningsroer af staal

    (63) Det fremgaar af ovenstaaende, at valget af gasledningsroer af tekniske grunde noedvendigvis maa traeffes i lyset af de forskellige krav med hensyn til trykomraade. Selv om der findes tre forskellige trykomraader for gasnetvaerk, fremstilles gasledningsroer af staal (i det mindste i Tyskland) kun i henhold til to forskellige tekniske standarder, nemlig DIN 2470, del 1, og DIN 2470, del 2. Den foerste standard omfatter alle gasledningsroer af staal op til 16 bar (da der ikke er tekniske forskelle mellem gasledningsroer af staal til henholdvis lavtryks- og middeltryksomraadet); sidstnaevnte omfatter trykomraadet over 16 bar (hoejtryksomraadet).

    (64) Endvidere boer der tages hensyn til, at en lang raekke aftageres indkoeb ligger enten i lav- og middel- eller i middel- og hoejtryksomraaderne. Dette underbygger, at der er ensartede konkurrencevilkaar i de forskellige markedssegmenter, eftersom f.eks. prisfastsaettelse i ét markedssegment ikke kan finde sted uden hensyntagen til den afsmittende virkning paa andre markedssegmenter. Det er derfor et aabent spoergsmaal, om der eksisterer ét enkelt marked, eller om dette marked udgoeres af forskellige markedssegmenter baseret paa trykforholdet.

    (65) Parterne har anslaaet stoerrelsen af markedet for gasledningsroer af staal i Tyskland til 142 mio. ECU (aarsomsaetningen i 1991). Kommissionen vurderede markedet til 128,1 mio. ECU, heraf 75,1 mio. ECU inden for trykomraadet op til 16 bar og 53 mio. ECU inden for trykomraadet over 16 bar.

    1.4. Substituerbarhed paa udbudssiden

    (66) I forbindelse med afgraensningen af det relevante produktmarked kan der kun tages hensyn til substituerbarheden paa udbudssiden, hvis producenter af andre produkter end de omhandlede hurtigt og uden besvaer kan omstille sig til produktionen af de omhandlede produkter.

    (67) Parterne har understreget, at substituerbarhed paa udbudssiden kan opnaas med relativt faa omkostninger og relativt hurtigt.

    (68) Ikke desto mindre fastholder Kommissionen den opfattelse, at andre staalroersproducenter ikke hurtigt og uden besvaer kan omstille deres produktion til fremstilling af gasledningsroer, saerlig ikke til hoejtryksroer. Den vaesentlige forskel i denne bedoemmelse ligger i det forhold, at Kommissionen vurderer, at

    - forskellene i produktionsteknik er stoerre

    - det maa anslaas at tage betydeligt laengere tid, da der maa indregnes tilstraekkeligt lang tid til planlaegning, indkoeb af udstyr, opfoerelse og afproevning af anlaegget, procedurer i forbindelse med TUEV-godkendelse (TUEV = Technischer UEberwachungsverein) af producenten og dennes produktion samt uddannelse og testning af personale.

    (69) Endelig er det uden stoerre betydning, om der reksisterer tilstraekkelig substituerbarhed paa udbudssiden. Under alle omstaendigheder er der mangel paa staerke konkurrenter, der kun producerer almindelige transportroer, og som paa grundlag af formodet substituerbarhed paa udbudssiden hurtigt kan gaa ind paa markedet og saaledes sikre ensartede konkurrencevilkaar paa et formodet kombineret marked for almindelige transportroer samt gasledningsroer. Da alle producenter af gasledningsroer allerede i dag producerer almindelige transportroer, og, som vist ovenfor, eftersom der fortsat eksisterer forskelle i konkurrencevilkaarene mellem gasledningsroer paa den ene side og andre transportroer paa den anden side, kan det ikke forventes, at nogen uafhaengig producent af almindelige roer skulle kunne aendre dennes strukturelle forskel maerkbart, heller ikke selv om substituerbarheden paa udbudssiden skulle vaere vaesentligt stoerre, end Kommissionen har antaget. Med hensyn til muligheden for, at producenter af baade almindelige roer og gasledningsroer ved hjaelp af deres eksisterende kapacitet kan foroege deres produktion af gasledningsroer, skal det understreges, at dette spoergsmaal ikke er relevant for markedsdefinitionen, men derimod kun for vurderingen af de eksisterende konkurrenters potentielle kapacitetsudnyttelse.

    1.5. Konklusion

    (70) Det er derfor Kommissionens opfattelse, at der eksisterer et relevant produktmarked for gasledningsroer af staal (ekskl. store roer) (i det foelgende forkortet til gasledningsroer). Det er ikke noedvendigt at afgoere, hvorvidt der er tale om et enkelt marked, eller om markedet bestaar af flere segmenter, opdelt paa grundlag af trykforholdet, eftersom de deltagende virksomheder indtager nogenlunde samme stilling i samtlige segmenter.

    2. Det geografiske referencemarked

    (71) Med hensyn til de strukturelle aspekter og generelle konkurrenceforhold, som er beskrevet ovenfor, er det Kommissionens opfattelse, at konkurrencevilkaarene i Tyskland for oejeblikket er forskellige fra konkurrenceforholdene i andre medlemsstater, men at disse vil aendre sig paa grund af den dynamiske udvikling hen imod et samlet EF-marked. Disse aendringer vil imidlertid ske gradvis, saaledes at det maa konkluderes, at der ikke i umiddelbar fremtid vil blive tale om ensartede konkurrencevilkaar i hele EF. Det er derfor mest rimeligt at vurdere den planlagte fusions virkninger paa basis af et geografisk referencemarked, som udgoeres af Tyskland.

    2.1. Den aktuelle markedsforhold

    - Forskelle i markedsandele som indikatorer

    (72) Ud fra de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet bliver MRW/Hoesch den stoerste leverandoer i EF med en markesandel paa under 40 %. ILVA-koncernen foelger efter med en andel paa mellem 25 og 35 %, og tre selskaber, British Steel, Hoogovens-koncernen og Tubos Reunidos, har andele af EF-markedet paa mellem 5 og 10 %.

    (73) Producenternes gensidige indtraengning paa hinandens nationale markeder er imidlertid endnu ret begraenset. I alle stoerre medlemsstater med egen staalproduktion har de nationale leverandoerer af gasledningsroer den stoerste markedsandel. I Tyskland ligger importen under 10 %. I Italien tegner den nationale producent sig for ca. 90 % af markedet, og i Spanien er det tilsvarende tal over 70 %. I Frankrig og i Det Forenede Kongerige er importen vaesentligt stoerre.

    - Produkttyper og produktegenskaber

    (74) Markedet for gasledningsroer er ogsaa praeget af tekniske forskrifter. Disse er endnu ikke blevet harmoniseret inden for EF. Det ser ud til, at man i Tyskland, Frankrig og Storbritannien udelukkende anvender de gaeldende nationale standarder, mens man i Italien, Spanien og Benelux-landene ogsaa kan anvende ISO- eller DIN-standarder.

    (75) I henhold til tysk ret er de tekniske krav til lav- og middeltryksgasledningsroer direkte udledt af lovgivningen om energisektoren (Energiewirtschaftsgesetz) og for hoejtryksgasledningers vedkommende af en forordning om hoejtryksgasledninger (Verordnung ueber Gashochdruckleitungen). I ingen af disse tekster er der fastsat specifikke tekniske forskrifter. I begge stilles der krav om opfyldelse af de »almindeligt anerkendte tekniske forskrifter«, og der henvises i den forbindelse til de forskrifter, der er fastsat af DVGW (den tyske sammenslutning af gas- og vandforsyningsselskaber).

    I DVGW's arbejdspapir (DVGW-Arbeitsblaetter) G462, del 1 og 2 (lav- og middeltryk) og G463 (hoejtryk) er der fastsat specifikke regler for gasroerledninger. I arbejdspapirerne henvises der til DIN 2470, del 1 og 2. I DIN 2470 er der udarbejdet en lang raekke detaljerede standarder, som bl.a. omfatter det anvendte staal, andre materialeaspekter, produktionsprocessen og afproevningsprocedurerne. Plasticbeklaedningen af ledningsroerene kan udfoeres saerskilt af en anden producent, men i praksis sker dette ikke saerlig ofte i Tyskland. Under alle omstaendigheder skal producenten opfylde kravene i andre DIN-standarder, som f.eks. DIN 30670 for polyethylenbeklaedning.

    (76) Endvidere skal producenter af ledningsroer indhente en generel teknisk godkendelse fra TUEV eller MPA (Materialpruefungsanstalt). Denne godkendelse omfatter produktionsprocessen, udstyr til integreret afproevning af produkterne og personalekvalifikationer (f.eks. for svejsere). Afproevningerne er omhandlet i de saakaldte »AD-Merkblaetter«, der er udarbejdet af »Arbeitsgemeinschaft Druckbehaelter«. Alle de store staalproducenter i Vesteuropa har TUEV-godkendelse for i det mindste en del af deres produktion af gasledningsroer.

    - Efterspoergselsstrukturen

    (77) Et vaesentligt element i vurderingen af de eksisterende forskelle i konkurrencevilkaarene mellem medlemsstaterne er efterspoergselsstrukturen. Det kan konstateres, at der er markante forskelle mellem efterspoergselsstrukturen i Tyskland og i de andre store medlemsstater med stort gasforbrug.

    - i Storbritannien har British Gas naermest monopolstatus, naar der ses bort fra gasroer til offshore-omraadet

    - i Frankrig driver Gaz de France ca. 90 % af de nationale og lokale netvaerker

    - i Italien ejer SNAM ca. 90 % af det nationale netvaerk og via dets datterselskab Italgas mellem 50 og 60 % af de lokale forsyningsnet

    - i Tyskland eksisterer der i princippet ét selskab for langdistancenetvaerk i Vesttyskland (Ruhrgas) og ét selskab i OEsttyskland (VNG). Der er mere end 30 regionale gasdistributionsselskaber og mere end 500 lokale gasforsyningsselskaber. Stoerrelsen af de regionale distributionsselskaber og lokale gasforsyningsselskaber varierer betydeligt.

    - Indkoebskriterier

    (78) Aftagernes indkoebspolitik er i dag nationalt orienteret. I henhold til undersoegelser, som Kommissionen har foretaget, har foelgende indkoebskriterier en betydelig indflydelse paa gasforsyningsselskabernes beslutning om indkoeb:

    - forsyningssikkerhed

    - kompatibilitet med eksisterende netvaerk

    - laengerevarende forretningsforbindelser

    - teknisk raadgivning og bistand og

    - evne til at opfylde selskabets specifikke krav.

    De kriterier, som er afgoerende for indkoebspolitikken, favoriserer derfor nationale indkoeb, da det i dag er lettere for indenlandske leverandoerer at opfylde disse objektive krav.

    2.2. Den fremtidige situation paa markedet - dynamiske udviklingstendenser

    - Harmonisering af tekniske standarder

    (79) Den Europaeiske Standardiseringsorganisation (CEN) foretager loebende harmonisering af gaeldende europaeiske standarder for drift af gasledningssystemer samt af krav til materialer. I CEN's regi samarbejder 18 lande og repraesentanter for anerkendte industrisammenslutninger om at naa frem til faelles standarder.

    (80) Inden for CEN organiseres og udfoeres arbejdet af forskellige tekniske udvalg (TU). De tekniske udvalg kan beslutte at uddelegere specifikke opgaver til arbejdsgrupper. Udarbejdelsen af europaeiske standarder for gasledningsroer foretages af TU 234 og dets seks arbejdsgrupper. TU 234 blev nedsat i 1990, og det egentlige arbejde med standarderne blev paabegyndt i 1992. TU 234 er saerlig ansvarlig for udarbejdelsen af funktionelle krav i forbindelse med distribution og transport af gas. TU 234 skal bl.a. kontrollere, om de standarder, der udarbejdes af andre TU'er, opfylder disse krav, og skal om noedvendigt forsoege at omformulere standarderne. Med hensyn til ledningsroer af staal kan TU 234 bygge paa det udkast til standarder, som allerede er blevet udarbejdet af TU 29 inden for rammerne af ECISS (European Committee for Iron and Steel-standardization) nemlig: »pr EN 10208-2: staalroer til roerledninger til flydende braendstoffer - tekniske leveringsbetingelser - del 2: roer i kategori B«.

    (81) I forlaengelse af Raadets direktiv 89/106/EOEF om byggevarer (7) er Kommissionen i faerd med at udarbejde et mandat til CEN om udvikling af europaeiske standarder for gasledningsroer. Naar foerst en saadan europaeisk standard er godkendt, vil den blive offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende som en standard til stoette for ovennaevnte direktiv. Som led i gennemfoerelsen af reglerne om offentlige indkoeb skal der anvendes europaeiske standarder, naar saadanne eksisterer.

    (82) Ifoelge CEN vil hovedparten af de europaeiske standarder, som TU 234 er i faerd med at udarbejde, foerst foreligge i 1996. Det forventes, at de staalroersstandarder, som er udarbejdet af TU 29, vil traede i kraft i 1994. Disse er ikke helt sammenfaldende med DIN 2470, del 1 og 2, idet de f.eks. ikke omfatter TUEV's godkendelsesprocedure, men de omfatter f.eks. standarderne DIN 1626 og 1629.

    (83) Saa laenge harmoniseringen ikke er tilendebragt, udgoer de nugaeldende DIN-standarder ikke blot formelt en hindring for adgang til markederne, men de virker ogsaa som en oekonomisk hindring, fordi udenlandske producenter saavel ved produktion som ved afproevning maa opfylde de tyske DIN-standarder. Betydningen af denne hindring afhaenger hovedsagelig af produktionsvolumen. Jo stoerre ordremaengder, jo mindre betydningsfulde er de negative omkostningsvirkninger i forbindelse med tilpasning af produktionsprocessen til de tyske DIN-standarder.

    (84) Det kan heraf konkluderes, at der paa den ene side stadig er forskelle i standarder mellem de store medlemsstater, og at det ikke kan forventes, at denne situation umiddelbart vil aendre sig. Paa den anden side, maa det tages i betragtning, at de fleste udenlandske producenter allerede har opnaaet i det mindste delvise TUEV-godkendelser. Desuden kan producenter, der i oejeblikket producerer gasledningsroer paa grundlag af andre standarder, relativt let opnaa de godkendelser, der er noedvendige for at kunne tilbyde et komplet produktsortiment, som opfylder kravene i DIN 2470, og dette gaelder specielt for vesteuropaeiske producenter.

    - EF-direktivet om offentlige indkoeb

    (85) Indkoebsvarerne varierer i dag i flere henseender fra det ene gasforsyningsselskab til det andet. I nogle medlemsstater er de underkastet eksisterende nationale regler om offentlige indkoeb, medens indkoebsproceurer i andre medlemsstater er reguleret af egne interne regler. I Tyskland offentliggoer gasforsyningsselskaberne i almindelighed ikke deres udbud, da de paastaar, og dette bekraeftes af naesten alle adspurgte forsyningsselskaber, at de allerede kender de leverandoerer, som er i stand til at indsende teknisk og forretningsmaessigt tilfredsstillende bud.

    (86) Gennemfoerelsen af EF-reglerne om udbud af offentlige kontrakter (Raadets direktiv 90/531/EOEF (8) og 92/13/EOEF (9)), som skulle gennemfoeres pr. 1. januar 1993, kan derfor fremme liberaliseringen af nationale markeder, idet der heri kraeves gennemsigtige og ikke-diskriminerende indkoebsprocedurer. Paa den anden side kan det ikke tages for givet, at leverandoerer af staalroer fra andre medlemsstater paa kort sigt vil vaere i stand til at udnytte de herved aabnede muligheder, men der vil ikke desto mindre blive tale om en gradvis liberalisering af markedet.

    (87) Den vaesentligste hindring for en fuldstaendig gennemfoerelse af EF-reglerne for udbud af offentlige kontrakter er, at de tekniske standarder endnu ikke er harmoniserede. De udbud, der udsendes, kan derfor ofte vaere baseret paa nationale standarder. EF-direktivet om offentlige indkoeb vil derfor foerst faa sin fulde virkning, naar der er opnaaet enighed om vaesentlige elementer (f.eks. TC 29 i 1994), eller naar de relevante tekniske standarder (f.eks. TC 234 i 1996) er blevet vedtaget.

    (88) Naar EF-reglerne om udbud af offentlige kontrakter gennemfoeres i 1993, vil deres virkningsgrad vaere afhaengig af, hvor stor en del af samtlige nationale udbud der naar op paa den minimale indkoebsstoerrelse paa 400 000 ECU og derfor skal udbydes paa EF-plan. Jo stoerre denne del er, jo mere attraktivt vil det vaere for udenlandske leverandoerer at producere i henhold til DIN-standarder, selv om den tekniske harmoniseringsproces endnu ikke er afsluttet.

    Det anslaas, at en betydelig del (sandsynligvis 50 % eller herover) af tyske ordrer paa gasledningsroer vil naa op paa den minimale indkoebsstoerrelse, som er fastsat i direktivet. I betragtning af den langsigtede oekonomiske interesse i at levere til det tyske marked, f.eks. paa grund af den eksisterende overkapacitet, det tyske markeds stoerrelse, det forventede kraftige opsving i efterspoergslen i de kommende aar som foelge af den tyske genforening og saerlig sikkerheden for, at de resterende tekniske hindringer i en overskuelig fremtid vil blive fjernet, kan det forventes, at gennemfoerelsen af EF-direktivet om udbud af offentlige kontrakter vil faa udenlandske leverandoerer til at forsoege at udvikle kontrakter til aftagere paa det tyske marked i tillid til en fremtidig liberalisering af markedet med hensyn til tekniske standarder.

    2.3. Konklusion

    (89) Det er derfor Kommissionens opfattelse, at der stadig eksisterer forskelle i konkurrencevilkaar mellem Tyskland og de oevrige medlemsstater. Dette skyldes de ovennaevnte strukturelle elementer paa markedet for gasledningsroer. De beskrevne dynamiske impulser, som f.eks. harmoniseringen af tekniske standarder og EF-direktivet om udbud af offentlige kontrakter, vil imidlertid fremme en liberalisering af det nationale marked. Da disse aendringer vil ske gradvist, forekommer det rimeligt at relatere vurderingen af virkningerne af den foreslaaede fusion til det tyske marked og ved afgoerelsen af spoergsmaalet om den dominerende stilling tage hensyn til virkningerne i den overgangsperiode, hvor det tyske marked liberaliseres.

    3. Markedsdominans

    (90) I sin stillingtagen til spoergsmaalet om markedsdominans laegger Kommissionen vaegt paa saavel de deltagende virksomheders nuvaerende stilling paa markedet og de andre strukturfaktorer, der har indflydelse paa de givne konkurrencevilkaar, som paa de faktorer, som ud fra de saerlige omstaendigheder i det konkrete tilfaelde maa antages at ville aendre de bestaaende konkurrencevilkaar i en overskuelig fremtid.

    3.1. Markedsandele

    (91) En virksomheds markedsandel afspejler dens aktuelle stilling paa markedet. En stor markedsandel kan vaere et vigtigt indicium for, at der foreligger en dominerende stilling, forudsat at den ikke blot afspejler de nuvaerende konkurrencevilkaar, men ogsaa udgoer en paalidelig indikator for de fremtidige vilkaar. Kan der ikke inden for det tidsrum, der skoennes relevant, paavises at vaere andre strukturelle faktorer, som kan foere til betydelige aendringer i de herskende konkurrencevilkaar, maa markedsandelen betragtes som en paalidelig indikator for de fremtidige vilkaar.

    (92) Kommissionen har indhentet oplysninger om omsaetningen i de virksomheder, der leverer gasledningsroer i Europa, i de seneste tre aar, dvs. 1989, 1990 og 1991. Ifoelge disse oplysninger fordeler markedsandelene paa det tyske marked for gasledningsroer - opdelt paa dels et lav- og middeltrykssegment og dels et hoejtrykssegment - sig saaledes:

    /* Tabel: Se EFT */

    (93) Efter fusionen vil MRW/Hoesch faa en samlet markedsandel paa [. . .] % (10) nemlig over [. . .] % (1) inden for hoejtrykssegmentet og [. . .] % (1) inden for lav- og middeltrykssegmentet. I aarsgennemsnit for de tre aar havde parterne tilsammen en markedsandel paa [. . .] % (1). Parterne har anfaegtet Kommissionens beregning af markedsandele. Efter deres egne skoen var deres samlede markedsandel i 1991 [. . .] % (1), i de foregaaende to aar endog lavere.

    (94) Borusan og Rautaruukki samt British Steel er gennem koebet af Mannstaedt for nylig kommet ind paa det tyske marked. Kloeckner er nu vendt tilbage til markedet efter at have overtaget en oesttysk roerfabrik, Muldenstein.

    3.2. Andre konkurrenceparametre

    - Produktsortimentet

    (95) De deltagende virksomheder har et komplet sortiment inden for gasledningsroer, saavel med hensyn til trykomraader som med hensyn til roerenes diameter. Eftersom et gasforsyningsselskab normalt ikke aftager et helt roersortiment, er det ikke noget stoerre konkurrencemaessigt handicap for en virksomhed, at den ikke kan tilbyde et komplet sortiment. Dette er blevet bekraeftet af de adspurgte gasforsyningsselskaber.

    - Distribution

    (96) Salget af gasledningsroer i Tyskland foregaar hovedsagelig efter projektspecifikke udbud. Ifoelge parterne var det tidligere hovedsagelig producenterne, der leverede staalroerene til saadanne projekter, medens leverancerne til reparationer og lignende blev udfoert af forhandlerne. Parterne har anfoert, at forhandlerne nu i stigende omfang ogsaa deltager i projektudbud.

    (97) Med en enkelt undtagelse, nemlig Rautaruukki, er de tyske leverandoerer alene om at saelge direkte til kunderne i Tyskland. British Steel (Mannstaedt) saelger fortsat gasledningsroer via Mannstaedts tidligere ejer, Kloeckner, samt via Loewe & Jaegers, der tilhoerer VIAG/Kloeckner-gruppen. Usinor har koebt den tyske roerproducent Homburger Roehrenwerke, som imidlertid ikke procedurer gasledningsroer og derfor heller ikke har noget distributionsnet til salg af disse roer. I det omfang, hvor andre udenlandske leverandoerer har vaeret aktive paa det tyske marked (hvilket er tilfaeldet med ARBED, Arfa, Borusan, Hoogovens og ILVA), har de udelukkende opereret via tyske forhandlere.

    (98) Hvad distributionen angaar, har baade de deltagende virksomheder og de andre tyske producenter foelgelig en konkurrencemaessig fordel i forhold til deres udelandske konkurrenter, der ikke har eget distributionsnet for salg af gasledningsroer i Tyskland.

    - Vertikal integration

    (99) Begge de deltagende virksomheder er fuldt vertikalt integrerede virksomheder, der selv varetager alle funktioner i processen lige fra produktion af staalet og til plastbeklaedning af roerene. Dette er dog ikke forbundet med nogen stoerre fordele.

    (100) Med hensyn til forsyningerne af staalprodukter, der for gasledningsroers vedkommende hovedsagelig er varmvalsede bredbaand, har de deltagende virksomheder ingen stoerre konkurrencefordele i forhold til deres tyske konkurrenter. Kloeckner producerer selv staal, og Flender raader over betydelige, konkurrencedygtige forsyningsalternativer. De indenlandske producenters fordele i forhold til deres udenlandske konkurrenter, som ogsaa har deres egne staalforsyninger, beror for saa vidt ikke paa forsyningskilderne, men derimod paa, at de tyske producenter allerede producerer staal efter de gaengse tyske specifikationer. Men der maa paa den anden side tages hensyn til, at de vigtige TC 29-normer for staalroer traeder i kraft i 1994.

    (101) De tyske leverandoerer har ogsaa konkurrencefordele i forhold til deres udenlandske konkurrenter med hensyn til plastbeklaedning af staalroer.

    Alle de tyske leverandoerer bortset fra British Steel (Mannstaedt) og NHM raader over anlaeg til plastovertraekning af staalroer, medens det blandt de udenlandske producenter kun er ILVA og British Steel, der har saadanne anlaeg.

    Parterne har anfaegtet disse konkurrencemaessige fordele. De har peget paa en raekke udenlandske »job coaters«, dvs. loenarbejdsvirksomheder, der overtraekker staalroer. Hertil maa imidlertid bemaerkes, at ogsaa staalroerenes plastbeklaedning skal opfylde DIN-standarden.

    - Transportomkostninger

    (102) Forskelle i transportomkostninger har ingen betydning for konkurrencen mellem de tyske leverandoerer. For leverandoerer i nabolandene kan transportomkostningerne heller ikke antages at udgoere nogen stoerre hindring for at faa adgang til det tyske marked. Men nogle udenlandske konkurrenter har udtalt, at disse omkostninger haemmer deres konkurrenceevne paa det tyske marked. For konkurrenter fra mere fjerntliggende lande som f.eks. Spanien, Graekenland og Tyrkiet udgoer omkostningerne ved transport af roer med en diameter paa over DN 200 en ulempe, der anslaas til mere end 10 %. Konklusionen maa vaere, at transportomkostningerne generelt ikke har nogen afgoerende indvirkning, men at de for mindre ordrer og for konkurrenter med stoerre geografisk afstand til det tyske marked kan udgoere et konkret handicap.

    3.3. Potentiel konkurrence

    (103) Kommissionen finder, at de nuvaerende konkurrencevilkaar paa det tyske marked for gasledningsroer, der har foert til, at parterne som ovenfor beskrevet staar meget staerkt paa markedet i kraft af en hoej samlet markedsandel, inden for en overskuelig fremtid vil aendre sig betydeligt som foelge af den potentielle konkurrence, som de ovenfor naevnte dynamiske impulser vil affoede.

    (104) Paa det tyske marked for gasledningsroer er der hovedsagelig tre former for potentiel konkurrence, der skal tages i betragtning: at de aktuelle konkurrenter udvider deres produktsortiment, at andre vesteuropaeiske leverandoerer traenger ind paa eller oeger deres aktiviteter paa markedet, og at oesteuropaeiske konkurrenter traenger ind paa markedet.

    (105) Det maa antages at vaere lidet sandsynligt, at konkurrencepresset vil blive forstaerket ved, at de aktuelle konkurrenter udvider deres produktsortiment. Paa nuvaerende tidspunkt er Kloeckner efter overtagelsen af den oesttyske fabrik Muldenstein den eneste producent, der har investeret i produktion af gasledningsroer. For alle de oevrige konkurrenter vil det vaere en bekostelig affaere at udvide deres produktsortiment, navnlig med hensyn til roerdiameteren, og det maa af oekonomiske aarsager anses at vaere lidet sandsynligt i betragtning af den aktuelle overkapacitet.

    (106) Der maa anses at vaere betydelige incitamenter til at forsoege at traenge ind paa markedet eller oege markedsandelen, fordi

    - der er stor overskudskapacitet til produktion af staal og alle former for staalprodukter overalt i Europa

    - markederne for staalroer, specielt almindelige transportroer, er praeget af haard konkurrence

    - det tyske marked er det stoerste europaeiske marked for gasledningsroer, og det er for oejeblikket praeget af meget hoej vaekst som foelge af genforeningen

    - grunden til det indre marked i denne sektor nu er lagt; de foerste konkrete skridt blev taget med direktivet om offentlige indkoeb, der gennemfoeres pr. 1. januar 1993, og denne proces vil blive fulgt op med oeget teknisk harmonisering.

    (107) Som foelge af de saerlige omstaendigheder i denne sag maa der saerskilt foretages en indgaaende vurdering af, fra hvilket tidspunkt det vil vaere rimeligt at antage, at den potentielle konkurrence vil kunne indskraenke parternes handlefrihed.

    For saa vidt angaar de nuvaerende juridiske og tekniske barrierer er der tre begivenheder, der vil faa afgoerende betydning for, hvornaar den potentielle konkurrence kan komme til at goere sig gaeldende. Den foerste er ikrafttraedelsen af EF-direktivet om offentlige indkoeb i 1993, den anden er den forventede harmonisering af standarderne for staalroer i 1994, og den tredje er ikrafttraedelsen af de fleste af normerne for gasledningsroer i 1996.

    Nedbrydningen af disse barrierer vil faa betydelig indvirkning paa vilkaarene for adgangen til markedet, eftersom de stoerste producenter i EF bliver noedt til at foregribe de gradvise strukturaendringer paa markedet. I betragtning af de nedenfor beskrevne saerlige omstaendigheder i denne sag, og da aendringerne vil ske gradvis, vil det vaere rimeligt at tage hensyn til denne udvikling over et laengere tidsrum, end det ellers ville have vaeret tilfaeldet.

    (108) Med hensyn til de bestaaende retlige og tekniske hindringer vil EF-direktivet om offentlige indkoeb som naevnt gennemfoeres om ganske faa maaneder. Dette direktiv vil faa sin fulde virkning, naar harmoniseringen af de tekniske standarder er tilendebragt. Der vil saaledes gradvis blive skabt et europaeisk enhedsmarked, selv om det vil tage en del aar. I den konkrete sag vil det tage mellem to og fire aar at harmonisere normerne for gasledningsroer. Men at denne harmonisering vil finde sted er sikkert, og som naevnt ovenfor findes der for vesteuropaeiske producenter allerede betydelige incitamenter til at soege ind paa markedet.

    (109) De store vesteuropaeiske producenter som British Steel, Usinor og ILVA har hidtil ikke eller kun i ringe omfang afsat gasledningsroer paa det tyske marked, og ingen af dem har opbygget eget distributionsnet. De har heller ikke i noget stoerre omfang gjort brug af uafhaengige forhandlere. Som foelge af sikkeheden omkring de fremtidige konkurrenceforhold og den naert forestaaende gennemfoerelse af direktivet om offentlige indkoeb maa disse store producenter dog ventes at ville foregribe den fuldstaendige harmonisering af de tekniske standarder og forsoege at udnytte alle de muligheder, der byder sig.

    (110) Paa grund af de saerlige omstaendigheder i denne sag finder Kommissionen, at der er vaegtige grunde, der taler for, at dette vil faa maerkbare indvirkninger paa det tyske marked allerede foer harmoniseringsprocessen er fuldt tilendebragt. Dette begrundes med foelgende:

    - for det foerste hoerer de potentielle konkurrenter - ILVA, British Steel og Usinor-Sacilor - til de stoerste staalproducenter. De har selv gode muligheder for omgaaende at udnytte de nye - om end endnu ufuldkomne - muligheder, EF-direktivet om offentlige indkoeb giver dem. Dette beror i saerdeleshed paa, at de i Tyskland allerede er aktive paa tilgraensende markeder for staalroer, at det ikke forekommer at vaere forbundet med store faste éngangsomkostninger (sunk costs) at traenge ind paa markedet, og at de allerede for en del af deres produktsortiment er i besiddelse af en TUEV-godkendelse og ret let - dvs. uden stoerre omkostninger og relativt hurtigt - vil kunne opnaa en saadan for de resterende produkter

    - for det andet bestaar der som allerede naevnt staerke incitamenter til at soege ind paa dette marked

    - for det tredje kommer EF-direktivet om offentlige indkoeb til at gaelde for en betydelig del af det tyske marked for gasledningsroer, selv om efterspoergslen paa dette marked er ret fragmenteret

    - og endelig vil det vaere rimeligt at antage, at de tyske gasforsyningsselskaber, isaer de stoerste kunder, vil soege at inddrage de store vesteuropaeiske leverandoerer i konkurrencen paa det tyske marked. Dels har de i betragtning af MRW/Hoesch's tilsammen meget store markedsandel et rationelt incitament til at soege at skaffe sig alternative forsyningskilder, og dels har de en retlig forpligtelse til at opfylde kravene i EF-direktivet. Desuden har de store vesteuropaeiske leverandoerer mulighed for ad rettens vej at faa dem til at opfylde disse forpligtelser.

    (111) Parterne har desuden fremhaevet den hurtige vaekst i importen af halvfabrikata af staal og almindelige transportroer fra OEsteuropa. De har specielt henvist til de oesteuropaeiske producenters lave loenomkostninger sammenlignet med EF-producenternes og peget paa, at nogle af disse producenter er i besiddelse af den obligatoriske TUEV-godkendelse. De oesteuropaeiske leverandoerer vil nok ikke alene vaere i stand til at indskraenke MRW/Hoesch's handlefrihed. Men de vil under alle omstaendigheder udgoere en kilde til potentiel konkurrence ud over den forventede aktive konkurrence fra vesteuropaeiske leverandoerer.

    3.4. Konklusioner

    (112) I betragtning af MRW/Hoesch's tilsammen store markedsandel paa det tyske marked for gasledningsroer set i sammenhaeng med deres konkurrencemaessige fordele frem for de resterende tyske og udenlandske konkurrenter er der staerk formodning om, at de deltagende parter umiddelbart efter fusionens gennemfoerelse kan komme til at faa en handlefrihed, der ikke omgaaende vil kunne kontrolleres fuldt ud af konkurrenterne.

    (113) Ved vurderingen af, om MRW/Hoesch faar en saadan stilling paa markedet, at konkurrencen paa det faelles marked haemmes betydeligt som omhandlet i fusionsforordningens artikel 2, stk. 3, maa der tages hensyn til, at de stoerste vesteuropaeiske konkurrenter, nemlig ILVA, British Steel og Usinor-Sacilor, paa nuvaerende tidspunkt enten ikke eller kun i meget ringe omfang opererer paa det tyske marked. Der findes ikke desto mindre betydelige incitamenter til at soege ind paa dette marked, ikke blot for de vesteuropaeiske konkurrenter, men ogsaa for oesteuropaeiske staalroersproducenter.

    (114) EF-direktivet om offentlige indkoeb, der gennemfoeres om ganske faa maaneder, vil foere til strukturelle aendringer i de udenlandske virksomheders mulighed for at traenge ind paa det tyske marked. Direktivets virkninger vil gradvis blive forstaerket, og dets fulde virkning vil indtraede, naar den tekniske harmoniseringsproces er tilendebragt. Da der heller ikke bestaar andre vaesentlige hindringer for markedsadgang, maa man gaa ud fra, at selv om fusionen i begyndelsen vil foere til, at der opstaar en dominerende stilling, vil denne kun komme til at bestaa i et begraenset tidsrum, idet der er stor sandsynlighed for, at den nye konkurrence, der opstaar, hurtigt vil udhule MRW/Hoesch's stilling paa det tyske marked for gasledningsroer.

    VI. SAMLET VURDERING (115) Kommissionen finder derfor, at den anmeldte fusion paa de forskellige produktmarkeder og geografiske markeder for staalroer, som beroeres af fusionen, ikke vil skabe nogen dominerende stilling, der vil kunne haemme den effektive konkurrence maerkbart paa en betydelig del af det faelles marked -

    VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Den anmeldte fusion mellem Mannesmannroehren-Werke AG og Hoesch AG erklaeres forenelig med det faelles marked.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til:

    Mannesmannroehren-Werke AG

    c/o Bruckhaus Westrick Stegemann

    Freiligrathstrasse 1

    D-W-4000 Duesseldorf

    Att. advokat Moosecker

    Fax 0049-211-49 79 103

    Hoesch AG

    c/o Bruckhaus Westrick Stegemann

    Freiligrathstrasse 1

    D-W-4000 Duesseldorf

    Att. advokat Moosecker

    Fax 0049-211-49 79 103

    Udfaerdiget i Bruxelles, den 12. november 1992.

    Paa Kommissionens vegne

    Leon BRITTAN

    Naestformand

    (1) EFT nr. L 395 af 30. 12. 1989, s. 1; berigtiget i EFT nr. L 257 af 21. 9. 1990, s. 13.

    (2) EFT nr. C 128 af 8. 5. 1993, s. 3.

    (3) I den offentliggjorte udgave af beslutningen er visse oplysninger udeladt i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 17, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 4064/89 vedroerende forpligtelsen til ikke at give oplysninger om forretningshemmeligheder. Med henblik paa en bedre forstaaelse af teksten er visse oplysninger af almindelig karakter dog givet i en fodnote, hvor det var muligt at goere dette uden at kraenke forpligtelsen til ikke at give oplysninger om forretningshemmeligheder.

    (4) Kommissionsbeslutning af 15. 5. 1992 (ikke offentliggjort).

    (5) Af fortrolighedshensyn erstattes det tal, der er angivet i den originale tekst, med »langt over 25 %« i den offentliggjorte udgave.

    (6) Af fortrolighedshensyn erstattes tallene i den originale tekst med angivelse af »en ringe maengde« i den offentliggjorte udgave.

    (7) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 12.

    (8) EFT nr. L 297 af 29. 10. 1990, s. 1.

    (9) EFT nr. L 76 af 23. 3. 1992, s. 14.

    (10) I den offentliggjorte udgave af beslutningen er visse oplysninger udeladt i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 17, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 4064/89 vedroerende forpligtelsen til ikke at give oplysninger om forretningshemmeligheder.

    Top