31992H0443

RAADETS HENSTILLING af 27. juli 1992 om fremme af loenmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater (herunder besiddelse af kapitalandele) (92/443/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER -

som henviser til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 235,

som henviser til forslag til henstilling fra Kommissionen (1),

som henviser til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

som henviser til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

som tager foelgende i betragtning:

Kommissionen anfoerte i meddelelsen om sit handlingsprogram om gennemfoerelsen af faellesskabspagten om arbejdstagernes grundlaeggende arbejdsmarkedsmaessige og sociale rettigheder, at den ville forelaegge et faellesskabsinstrument vedroerende medarbejderaktier og loenmodtagernes andel i kapitalen;

der er udarbejdet en rapport om fremme af loenmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater i medlemsstaterne; af denne rapport fremgaar det, at der findes en lang raekke forskellige ordninger i Faellesskabet, herunder bonus i form af kontanter, ret til at tegne aktier og opsat udbyttedeling, samt forskellige former for saerlige medarbejderaktier;

tilskyndelse til at indfoere ordninger vedroerende loenmodtagernes andel i virksomhedens kapital, uden forskelsbehandling paa grundlag af koen eller nationalitet, kan ses som et middel til at opnaa en bredere fordeling af virksomhedernes formue, som loenmodtagerne har vaeret med til at skabe; fremme af ordninger paa virksomhedsplan med henblik paa loenmodtagernes andel i virksomhedernes kapital vil navnlig virke som en tilskyndelse til at inddrage loenmodtagerne i deres virksomheders udvikling;

selv om den empiriske forskning vedroerende virkningen af saadanne ordninger endnu ikke har givet sikre beviser paa, at der skulle vaere afgoerende fordele herved, er der tilstraekkelige tegn paa, at saadanne ordninger har en raekke positive virkninger, bl.a. stoerre motivation hos medarbejderne og oeget produktivitet samt forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne;

der boer arbejdes for, at ordninger vedroerende loenmodtagernes andel i kapitalen vinder stoerre udbredelse i Faellesskabet uden af den grund at soege en egentlig harmonisering eller en reduktion af det brede spektrum af nuvaerende ordninger;

der skal tages hensyn til den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller, og det store ansvar, de har paa omraadet; arbejdsmarkedets parters aktive interesse og engagement i dette faellesskabsinitiativ er en betingelse for et positivt udfald;

dette initiativ forekommer at vaere noedvendigt for inden for faellesmarkedets rammer at virkeliggoere et af Faellesskabets maal -

I. OPFORDRER HERVED MEDLEMSSTATERNE TIL:

1. at anerkende de potentielle fordele ved en mere udbredt individuel eller kollektiv anvendelse af en raekke forskellige ordninger for loenmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater gennem overskudsdeling eller medarbejderaktier eller en kombination af begge

2. at tage hensyn til arbejdsmarkedets parters rolle og ansvar i denne sammenhaeng i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

II. HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:

1. at soerge for, at de retlige strukturer er saaledes udformet, at de muliggoer indfoerelse af de former for loenmodtagernes andel i kapitalen, der er omhandlet i denne henstilling

2. at overveje muligheden af at give incitamenter, som f.eks. skattemaessige eller andre finansielle fordele, med det formaal at fremme indfoerelsen af visse ordninger for loenmodtagernes andel i kapitalen

3. at fremme indfoerelsen af saadanne ordninger ved at goere det lettere at stille den noedvendige information til raadighed for alle interesserede parter

4. at tage hensyn til erfaringer fra de andre medlemsstater ved valget af den form, loenmodtagernes andel i kapitalen skal have

5. at sikre, at de beroerte parter inden for rammerne af love og administrative bestemmelser samt eventuel gaeldende praksis i medlemsstaterne faar stillet et bredt spektrum af ordninger eller metoder til raadighed, som, naar det er relevant, skal gennemfoeres efter forhandlinger mellem arbejdsgiverne og loenmodtagerne eller disses repraesentanter

6. at sikre, at dette valg kan foretages paa et niveau, som under hensyn til national lovgivning og/eller praksis for overenskomstforhandlinger er saa taet som muligt paa loenmodtageren og paa virksomheden

7. at overveje og/eller tilskynde til, at der tages hensyn til punkterne i bilaget, naar der udarbejdes nye ordninger vedroerende loenmodtagernes andel i kapitalen, eller naar eksisterende ordninger revideres

8. tre aar efter vedtagelsen af denne henstilling at undersoege de data, der er tilgaengelige paa nationalt plan om udviklingen af loenmodtagernes andel i kapitalen, og at meddele Kommissionen resultaterne af disse undersoegelser

9. at informere arbejdsmarkedets parter om ovennaevnte forhold.

III. TAGER TIL EFTERRETNING, AT KOMMISSIONEN

AGTER:

senest fire aar efter vedtagelsen af denne henstilling at forelaegge Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemfoerelsen heraf paa grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt den.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 27. juli 1992.

Paa Raadets vegne

N. LAMONT

Formand

(1) EFT nr. C 245 af 20. 9. 1991, s. 12, og EFT nr. C 140 af 3. 6. 1992, s. 5.(2) EFT nr. C 125 af 18. 5. 1992, s. 241.(3) EFT nr. C 18 af 21. 4. 1992, s. 40.

BILAG

DE PUNKTER, DER HENVISES TIL I AFSNIT II, PUNKT 7 1. Regelmaessighed: anvendelse af ordningerne for loenmodtagernes andel i kapitalen paa et regelmaessigt grundlag og udbetaling af »bonus« mindst én gang om aaret.

2. Forudfastlagt beregningsmaade: utvetydig fastlaeggelse inden hver referenceperiodes begyndelse af den maade, hvorpaa loenmodtagernes udbytte beregnes.

3. Opretholdelse af loenforhandlinger: det forhold, at der er indfoert ordninger for loenmodtagernes andel i kapitalen, boer ikke hindre, at der kan foeres normale forhandlinger om loen og arbejdsvilkaar, eller at der kan fastsaettes loen og arbejdsvilkaar gennem saadanne forhandlinger.

Aftaler om nye bestemmelser for loenmodtagernes andel i kapitalen kan indgaa i de saedvanlige forhandlinger om fast loen og arbejdsvilkaar uden at traede i stedet for disse.

4. Frivillighed: saavel virksomhederne som loenmodtagerne boer inden for de lovgivningsmaessige, administrative og overenskomstmaessige rammer, der maatte findes i medlemsstaterne, have mulighed for at tage stilling til, om de oensker at deltage i en ordning for loenmodtagernes andel i kapitalen, samt hvilken ordning eller metode herfor de oensker at deltage i.

5. Beregning af loenmodtagerens udbytte: bonussens stoerrelse boer normalt ikke fastsaettes paa forhaand, men beregnes efter en forudfastlagt metode, der afspejler virksomhedens resultater (der kan udtrykkes i overskud eller med andre indikatorer) over en vis periode, idet det klart skal angives, hvilken indikator der er valgt til at maale virksomhedens resultater.

6. Beloeb: ved beregning af bonus boer der fremkomme et beloeb, der kan skabe den forventede motivation uden dog at overstige et vist loft (i absolutte tal eller i procent) for at undgaa for store udsving i loenmodtagerens samlede indkomst.

7. Risici: loenmodtagernes opmaerksomhed boer henledes paa de risici, der er forbundet med ordningerne for loenmodtagernes andel i kapitalen; foruden de risici for udsving i indkomsten, som uvaegerligt er forbundet med ordningerne, kan loenmodtagerne blive udsat for yderligere risici, hvis deres andel i kapitalen udgoeres af lidet diversificerede investeringer; det boer i den forbindelse undersoeges, hvorledes der kan indfoeres mekanismer til beskyttelse mod en vaerdiforringelse af aktiverne.

8. Adgang til at deltage i ordningerne: adgang til at deltage i ordningerne har foerst og fremmest loenmodtagere, dvs. personer, der modtager loen i henhold til en arbejdskontrakt; saa vidt muligt boer alle loenmodtagere i en virksomhed have adgang til at deltage i overskudsdelingsordninger.

Mere generelt boer loenmodtagere, der befinder sig i samme objektive situation, have samme rettigheder med hensyn til adgangen til at deltage i de forskellige ordninger.

9. Virksomhedstype: ordninger med overskudsdeling og lignende kan indfoeres af saavel private som offentlige virksomheder, for saa vidt der findes eller er mulighed for at opstille paalidelige indikatorer for virksomhedens resultater eller overskud.

10. Virksomhedsstoerrelse:

a) smaa og mellemstore virksomheder boer have tilstraekkelige muligheder for at gennemfoere ordninger med overskudsdeling og lignende; det er isaer vigtigt at soerge for, at der ikke er for mange administrative forpligtelser, og at de finansielle mindstekrav, hvis saadanne er noedvendige, ikke er for store

b) i stoerre virksomheder, isaer multinationale selskaber, kan det vaere hensigtsmaessigt at knytte hele eller en del af det udbytte, der udbetales til loenmodtagerne, til separate enheders resultater frem for til virksomhedens samlede resultat

c) ved valget af ordning boer der tages hensyn til virksomhedens stoerrelse.

11. Ordningernes karakter: ordninger, der er for komplekse, boer undgaas.

12. Information og instruktion: hvis de forskellige ordninger skal blive en succes, maa der goeres en stor indsats for at give alle beroerte loenmodtagere den noedvendige information og eventuelt instruktion.