31992D0552

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 21. oktober 1992 om undersoegelse i henhold til artikel 10, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2343/90 af anvendelsen af artikel 10, stk. 3, i samme forordning paa foroegelsen af trafikhyppigheden paa en eksisterende rute mellem London (Heathrow) og Bruxelles (Kun de engelske, franske og nederlandske udgaver er autentiske) (92/552/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2343/90 af 24. juli 1990 om luftfartsselskabers adgang til at deltage i ruteflyvning inden for Faellesskabet samt om deling af passagerkapaciteten mellem luftfartsselskaber ved ruteflyvning mellem medlemsstaterne (1), saerlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til anmodninger fra den belgiske regering,

efter at have give de beroerte medlemsstater lejlighed til at fremsaette deres bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

(1) Ved skrivelse af 27. og 31. august og 2. september 1992, som indgik til Kommissionen henholdsvis den 3. og 4. september 1992, anmodede de belgiske myndigheder i henhold til bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2343/90 (i det foelgende benaevnt forordningen) Kommissionen om at undersoege anvendelsen af artikel 10, stk. 3, i samme forordning og specifikt:

a) at traeffe afgoerelse om, at de belgiske myndigheder kan naegte at tillade en foroegelse af trafikhyppigheden som oensket af British Midland paa ruten London (Heathrow)-Bruxelles-London (Heathrow), saa laenge Sabena ikke som oensket har tilladelse til at oege hyppigheden i sine flyvninger paa samme rute

i dette oejemed at fastslaa, at artikel 10, stk. 3, i forordningen omfatter en klausul om gensidighed, der indebaerer, at en medlemsstat (i dette tilfaelde Belgien) paa et teleologisk grundlag med des stoerre ret kan traeffe modforanstaltninger over for det selskab, der var kilden til forskelsbehandlingen (British Midland) og ikke give den anden medlemsstats luftfartsselskab tilladelse til at foretage de oenskede ekstra flyvninger

b) straks at udtale, at de britiske myndigheder har handlet i modstrid med forordningen ved at naegte at anvende artikel 10, stk. 3, og dermed at traeffe alle noedvendige forholdsregler til at modgaa denne overtraedelse eller mere praecist at tvinges de britiske myndigheder til at anvende den i artikel 10, stk. 3, fastsatte foranstaltning, og

c) at bemyndige de belgiske myndigheder til i tilfaelde af, at det ikke lykkes Kommissionen at faa de britiske myndigheder til at anvende denne foranstaltning, at traeffe den i artikel 10, stk. 3, fastsatte foranstaltning for at begraense skaden og sikre virkeliggoerelsen af samme artikels maal.

Paa baggrund af disse skrivelser underrettede Kommissionen ved skrivelse af 8. og 14. september 1992 de britiske myndigheder om de belgiske myndigheders holdning og anmodede dem om at fremsaette deres bemaerkninger hertil, saaledes at Kommissionen inden for en maaned som fastsat i forordningen ville kunne traeffe den oenskede afgoerelse.

(2) Ved skrivelse af 15. og 18. september 1992, der indgik til Kommissionen henholdsvis den 16. og 21. september 1992, svarede Det Forenede Kongeriges faste repraesentation paa Kommissionens skrivelse. De britiske myndigheders holdning kan sammenfattes som foelger:

a) artikel 10, stk. 3, indeholder ingen klausul om gensidighed, som indebaerer, at en medlemsstat kan traeffe modforanstaltninger over for et luftfartsselskab, der er operativt godkendt paa en anden medlemstats omraade

artikel 10, stk. 3, burde derfor fortolkes saaledes, at den ikke giver de belgiske myndigheder mulighed for at naegte British Midland den adgang, selskaber soeger

b) de belgiske myndigheders indgreb er umiddelbart betragtet i strid med artikel 4 i forordningen

c) spoergsmaalet om, hvorvidt de britiske myndigheder skulle gribe ind for at hindre British Midland i at udvide sine flyvninger til Bruxelles, henhoerer ikke under Kommissionens kompetence i henhold til artikel 10, stk. 4

sagens omstaendigheder, som beskrevet af de britiske myndigheder, stoetter ikke de belgiske myndigheders paastand om, at Sabena er blevet naegtet tilladelse til oege trafikhyppigheden paa sin rute mellem London (Heathrow)-Bruxelles paa grundlag af artikel 10, stk. 3

d) desuden haevder de britiske myndigheder, at British Midland er udpeget til at foretage ruteflyvninger paa ruten London (Heathrow)-Bruxelles-London (Heathrow) i henhold til den bilaterale luftsfartsaftale mellem Belgien og Det Forenede Kongerige og ikke i henhold til forordningen. De britiske myndigheder paapeger endvidere, at forordningens bestemmelser ikke maa anvendes til at indfoere begraensninger i bilaterale arrangementer om markedsadgang, jf. forordningens artikel 13, stk. 2.

(3) Ved skrivelse af 1. september 1992 indgav British Midland en klage til Kommissionen over, at de belgiske myndigheder den 28. august 1992 havde naegtet at give tilladelse til den oenskede foroegelse af antallet af daglige flyvninger; den 1. september 1992 trak de belgiske myndigheder imidlertid deres afvisning tilbage i afventning af Kommissionens afgoerelse paa grundlag af artikel 10, stk. 4, i forordningen.

(4) Efter anmodning modtog Kommissionen den 23. september 1992 fra slot-koordinatoren i London Heathrow en kopi af dennes korrespondance med Sabena angaaende den oenskede slot-foroegelse for september/oktober 1992.

II

(5) Ifoelge de oplysninger, som parterne har fremlagt, foretager British Midland og Sabena henholdsvis seks og syv flyvninger om dagen mellem London (Heathrow) og Bruxelles. Den 13. august 1992 erfarede de belgiske myndigheder via pressen, at British Midland agtede at oege antallet af sine flyvninger fra seks til otte dagligt paa ovennaevnte rute. Hertil ville British Midland benytte slots i London (Heathrow), som selskabet allerede havde til raadighed til andre flyvninger.

(6) Der er foert paastand, om, at British Midland den 31. juli 1992 sendte en faxmeddelelse til de belgiske myndigheder med en anmodning om at maatte oege antallet af de daglige flyvninger fra London (Heathrow) til Bruxelles. De belgiske myndigheder haevder, at de ikke har modtaget denne meddelelse og foerst den 20. august modtog en kopi af den oprindelige anmodning. De britiske myndigheder har imidlertid anfoert, at de havde forstaaet paa British Midland, at der forelaa en maskinudskrevet kvittering for modtagelse af faxmeddelelsen.

(7) Ogsaa Sabena oenskede at oege antallet af sine daglige flyvninger paa samme rute fra den 31. august 1992. Sabena anmodede saaledes den 11. august 1992 lufthavnskoordinatoren i London (Heathrow) om at stille fire yderligere slots til raadighed (to om morgenen og to sidst paa eftermiddagen), saaledes at der kunne foretages en ekstra flyvning om morgenen, og én sidst paa eftermiddagen. Slot-koordinatoren svarede samme dag, at det ikke var muligt at tilbyde slots i naerheden af de tidspunkter, Sabena oenskede, men at han ville fortsaette med at soege og eventuelt ville kunne tilbyde andre slots. Han indroemmede imidlertid, at de ikke ville komme til at ligge i naerheden af de af Sabena oenskede tidspunkter.

Ifoelge de britiske myndigheder har Sabena ikke overholdt bestemmelserne i artikel 10, stk. 1, i forordningen, idet fristen for indgivelse af indledende ansoegninger for sommersaesonen ifoelge de relevante offentliggjorte regler for slot-tildeling gaeldende for London Heathrow var den 1. november 1991.

Efter Heathrow-koordinatorens svar til Sabena rettede de belgiske myndigheder skriftlig henvendelse til de britiske myndigheder og anmodede disse om at naegte British Midland tilladelse paa grundlag af artikel 10, stk. 3, i forordningen til at oege trafikhyppigheden. Det anfoertes endvidere i skrivelsen, at, skulle de britiske myndigheder ikke naegte en saadan tilladelse, ville de belgiske myndigheder selv traeffe beslutning om at naegte British Midland tilladelse til at oege trafikhyppigheden.

Da de belgiske myndigheder ikke modtog noget svar paa deres skrivelse af 13. august, rettede de paa ny skriftlig henvendelse til de britiske myndigheder den 26. august 1992 med anmodning om at faa oplyst, hvilken beslutning de havde truffet med hensyn til foroegelsen af British Midlands slots. De britiske myndigheder svarede samme dag, at der ikke var nogen grund til at afvise British Midlands anmodning.

(8) Den 26. august tilboed London Heathrows koordinator Sabena nye slots for den sene eftermiddagsflyvning (tre alternative par fra og med den 31. august og 2 par fra og med den 27. september). Slot-koordinatoren paapegede, at disse slots var de bedste, Heathrow kunne byde paa. Slot-koordinatoren var ikke i stand til at tilbyde slots til morgenflyvningen.

Den 28. august afslog de belgiske myndigheder British Midlands anmodning om en foroegelse af antallet af daglige flyvninger. Samme dag bad Sabena Heathrows slot-koordinator om at slette dets ansoegning paa ventelisten; den 31. august anmodede Sabena imidlertid om at faa genoptaget sin ansoegning. Den 1. september 1992 trak de belgiske myndigheder deres afslag paa British Midlands ansoegning tilbage i afventning af Kommissionmens afgoerelse paa grundlag af artikel 10, stk. 4, i forordningen.

Den 7. september 1992 bekraeftede slot-koordinatoren, at han opretholdt Sabenas oprindelige ansoegning og gentog det tilbud, han var fremkommet med den 26. august. Den 9. september 1992 meddelte Sabena, at det ville beholde disse slots som udgangspunkt.

Den 23. september tilboed Heathrows slot-koordinator fire yderligere slots for morgenflyvningen for perioden 27. september til 24. oktober. Ifoelge lufthavnskoordinatoren var det de bedste, der kunne tilbydes i Heathrow.

III

(9) Det er Kommissionens opfattelse, at artikel 10, stk. 3, regulerer forbindelserne mellem en medlemsstat og det luftfartsselskab, den operativt har godkendt. Artikel 10, stk. 3, fastsaetter saaledes bl.a., at en medlemsstat (A) har pligt til ikke at give luftfartsselskaber, der er operativt godkendt paa dens omraade, tilladelse til at oege trafikhyppigheden paa en eksisterende rute mellem en bestemt lufthavn paa dens omraade og en anden medlemsstat (B), saa laenge et luftfartsselskab, der er operativt godkendt af denne anden medlemsstat (B), ikke har faaet tilladelse til paa grundlag af stk. 1 og 2 at etablere en ny rute eller oege trafihyppigheden paa en eksisterende rute til den paagaeldende lufthavn, indtil Raadet har vedtaget en forordning om en adfaerdskodeks for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter, og indtil en saadan forordning er traadt i kraft.

(10) Artikel 10, stk. 3, giver derimod ikke en medlemsstat mulighed for at traeffe modforanstaltninger over for et luftfartsselskab, der er operativt godkendt i en anden medlemsstat (A), og som af sidstnaevnte medlemsstat i strid med bestemmelserne i artikel 10, stk. 3, har faaet tilladelse til at foretage yderligere flyvninger til den foerste medlemsstat (B). Et saadant ensidigt indgreb fra en medlemsstats (B) side som gengaeldelse for en beslutning truffet af en anden medlemsstat (A) i strid med artikel 10, stk. 3, er uforenelig med EF-retten. For dette tilfaelde findes der foruden de almindelige retsmidler, der er nedfaeldet i EOEF-Traktaten, et specifikt middel i artikel 10, stk. 4, i forordningen til forsvar af en medlemsstats interesser, som er skadet som foelge af en foranstaltning truffet af en anden medlemsstat i medfoer af artikel 10, stk. 2 og 3.

Det er efter artikel 10, stk. 4, Kommissionens ansvar paa anmodning af en medlemsstat at undersoege anvendelsen i praksis af bestemmelserne i artikel 10, stk. 2 og 3, og inden for en maaned at afgoere, hvorvidt en anden medlemsstats foranstaltning udgoer en kraenkelse af forordningen og derfor skal ophaeves.

De belgiske myndigheders beslutning den 28. august 1992 om ikke at give British Midland tilladelse til at oege antallet af daglige flyvninger udgoer klart en kraenkelse af artikel 4 og 5, stk. 1, i forordningen.

IV

(11) Det er en kendsgerning, at de britiske myndigheder har givet British Midland tilladelse til at oege antallet af dets flyvninger paa ruten London (Heathrow)-Bruxelles. British Midland opnaaede uden vanskeligheder de noedvendige slots i Bruxelles' lufthavn til disse yderligere flyvninger, da Bruxelles' lufthavn ikke er en overbelastet lufthavn.

Sabena oenskede sin side, da selskabet erfarede, at British Midland havde opnaaet en saadan tilladelse, at opnaa en tilsvarende foroegelse af antallet at sine flyvninger paa samme rute. Sabena ansoegte derfor efter at have opnaaet tilladelse fra de belgiske myndigheder om de noedvendige slots hos lufthavnskoordinatoren i London Heathrow. En saadan ansoegning var noedvendig, fordi London Heathrow paa grund af trafikoverbelastning er en koordineret lufthavn.

Slot-koordinatoren var imidlertid ikke i stand til at stille slots til raadighed i naerheden af de af Sabena oenskede tidspunkter.

(12) I lyset af denne forordning maa dette svar fortolkes som en begraensning af udoevelsen af trafikrettigheder i medfoer af artikel 10, stk. 2, med den begrundelse, at betingelserne i artikel 10, stk. 1, ikke er opfyldt.

Artikel 10, stk. 1, fastsaetter, at udoevelsen af trafikrettigheder bl.a. er betinget af tildeling af afgangs- og ankomsttidspunkter, og at den paagaeldende lufthavn eller det paagaeldende lufthavnssystem har tilstraekkelige faciliteter til at betjene ruten. Det, at mangel paa slots er et forhold, under hvilket en medlemsstat kan begraense eller afslaa udoevelsen af trafikrettigheder i medfoer af artikel 10, stk. 2, underbygges af ordlyden af artikel 10, stk. 1, som siger, at »udoevelsen af trafikrettigheder er underkastet . . . bestemmelser om . . . tildeling af afgangs- og ankomsttidspunkter«.

Ordbrugen »er underkastet« svarer logisk og grammatisk til »er betinget af«. Denne fortolkning stoettes desuden af forordningens niende og tiende betragtning, hvori det hedder, at der boer tages hensyn til problemer i forbindelse med fordeling af afgangs- og ankomsttidspunkter, og at dette kan bevirke en begraensning af udoevelsen af trafikrettigheder, samt at udoevelsen af trafikrettigheder skal ske i overensstemmelse med reglerne om fordeling af afgangs- og ankomssttidspunkter.

Udtrykket »tilstraekkelige faciliteter« i artikel 10, stk. 1, litra a), omfatter desuden klart start- og landingsbanekapacitet og derfor - omend indirekte - disponible slots.

(13) De britiske myndigheder burde derfor paa grundlag af artikel 10, stk. 2, foer de begraensede eller naegtede tildeling af yderligere slots til Sabena, have underrettet Kommissionen herom og givet alle de noedvendige oplysninger.

De britiske myndigheder har derfor misligholdt deres forpligtelser i henhold til artikel 10, stk. 2.

V

(14) I medfoer af artikel 10, stk. 3, i forordningen

»kan en medlemsstat ikke give et luftfartsselskab tilladelse til

a) at etablere en ny rute, eller

b) oege trafikhyppigheden paa den eksisterende rute

mellem en bestemt lufthavn paa dens omraade og en anden medlemsstat, saa laenge et luftfartsselskab, der er operativt godkendt af denne anden medlemsstat, ikke har faaet tilladelse til paa grundlag af stk. 1 og 2 at etablere en ny rute eller til at oege trafikhyppigheden paa en eksisterende rute til den paagaeldende lufthavn, indtil Raadet har vedtaget en forordning om en adfaerdskodeks for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter med udgangspunkt i det generelle princip om ikke-forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, og indtil en saadan forordning er traadt i kraft.«

(15) For at kunne fortolke artikel 10, stk. 3, korrekt er det paa den ene side noedvendigt at henholde sig til ordlyden af det paagaeldende stykke og paa den anden side de generelle principper i forordningen.

I artikel 4 fastsaettes saaledes foelgende:

»Medmindre andet gaelder ifoelge denne forordning, har EF-luftfartsselskaber tilladelse til at udoeve tredje og fjerde frihedsrettighed i trafik mellem lufthavne eller lufthavnssystemer i en medlemsstat og lufthavne eller lufthavnssystemer i den anden medlemsstat, naar disse lufthavne eller lufthavnssystemer er aabne for trafik mellem medlemsstaterne eller for international trafik.«

Det hedder desuden i artikel 13:

»1. Denne forordning hindrer ikke medlemsstaterne i at indgaa indbyrdes arrangementer, der er mere fleksible end bestemmelserne i artikel 6, 8 og 11, eller i at lade saadanne arrangementer forblive i kraft.

2. Denne forordnings bestemmelser maa ikke anvendes til at indfoere begraensninger i eksisterende arrangementer vedroerende markedsadgang og kapacitet.«

Endelig fastsaettes foelgende i henholdsvis 8., 10. og 14. betragtning:

»oeget markedsadgang vil stimulere udviklingen af Faellesskabets luftfartssektor og sikre brugerne bedre forbindelser, derfor er det noedvendigt at indfoere mere liberale bestemmelser om udpegning af luftfartsselskaber og om tredje, fjerde og femte frihedsrettighed;«

» . . . udoevelsen af trafikrettigheder skal ske i overensstemmelse med reglerne om sikkerhed, miljoebeskyttelse, fordeling af afgangs- og ankomsttidspunkter samt betingelserne for adgang til lufthavnene, og skal endvidere ske uden forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet;«

» . . . af hensyn til konkurrencesituationen paa markedet boer der traeffes foranstaltninger for at forhindre uheldige oekonomiske virkninger for luftfartsselskaberne;«.

(16) Set paa baggrund af det ovenfor anfoerte kan artikel 10, stk. 3, betragtes som en undtagelse fra tredje og fjerde frihedsrettighed, der udtrykkeligt er omhandlet i forordningen.

Undtagelser skal i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper fortolkes indskraenkende.

Artikel 10, stk. 3, sigter paa at afbalancere trafikrettighederne mellem to luftfartsselskaber, der er operativt godkendt af to forskellige medlemsstater, og som oensker at beflyve samme rute. Balancen i trafikrettighederne skal vaere numerisk. Ifoelge artikel 10, stk. 3, skal denne denne numeriske balance opretholdes i de to situationer, der er beskrevet i litra a) og b) i samme bestemmelse, vedroerende henholdsvis etablering af en ny rute og foroegelse af trafikphyppigheden paa en eksisterende rute. Med henblik paa at opretholde en saadan balance maa artikel 10, stk. 3, fortolkes som omfattende en forpligtelse for en medlemsstat til at inddrage allerede indroemmede trafirettigheder til et luftfartsselskab, der er operativt godkendt af denne medlemsstat.

Artikel 10, stk. 3, fastsaetter ikke bestemmelse om »matching-ret«, men om ret for et luftfartsselskab til at opnaa, at en konkurrent paa en given rute naegtes tilladelse bl.a. til at oege trafikhyppigheden paa en eksisterende rute, hvis naevnte luftfartsselskab »ikke har faaet tilladelse« . . .»til at oege trafikhyppigheden paa en eksisterende rute til den paagaeldende lufthavn«.

I praksis betyder dette, at det paagaeldende luftfartsselskab efter artikel 10, stk. 3, ikke har ret til at opnaa et bestemt antal slots fra den kompetente myndighed i den anden medlemsstat. Luftfartsselskabet har ret til at kraeve, at naevnte medlemsstats kompetente myndigheder afslaar eller tilbagekalder de tilsvarende trafikrettigheder, som dets konkurrent har faaet indroemmet.

(17) Klageren anfoerer, at de britiske myndigheder ikke burde have givet British Midland tilladelse til at oege trafikhyppigheden paa ruten London (Heathrow)-Bruxelles-London (Heathrow), saa lange Sabena ikke havde faaet tilladelse til at oege trafikhyppigheden paa samme rute ved tildeling af et tilstraekkeligt antal slots i Heathrow lufthavn, saaledes at det belgiske luftfartsselskab var i stand til at udoeve sine trafikrettigheder paa denne rute.

(18) Klagerens krav boer derfor imoedekommes, hvis det kan bevises, enten

a) at Heathrows lufthavnskoordinator ikke har tildelt tilstraekkelige slots, saaledes at Sabena ikke kunne oege trafikhyppigheden paa sin eksisterende rute til og fra naevnte lufthavn eller

b) at de tildelte slots var de bedst mulige paa tidspunktet for Sabenas ansoegning til Heathrows lufthavnskoordinator. I saa fald ville det kunne paavises, at de lokale regler for slot-tildeling var blevet anvendt i strid med det generelle princip om ikke-forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet mellem de beroerte luftfartsselskaber.

Reglen om numerisk balance i trafikrettighederne mellem de to beroerte luftfartsselskaber ville vaere tilsidesat, hvis slot-tilbuddet fra den kompetente myndighed i denne medlemsstat til det operativt godkendte luftfartsselskab i en anden medlemsstat ikke skete paa grundlag af objektive og gennemsigtige regler.

Hvis en medlemsstats myndighed tilbyder slots, der paa tidspunktet for ansoegningen ikke er de bedst mulige, maa det betragtes som forskelsbehandling, omend indirekte, til fordel for det konkurrerende luftfartsselskab, der er operativt godkendt i samme medlemsstat.

(19) Som anfoert ovenfor burde de britiske myndigheder i henhold til artikel 10, stk. 3, i forbindelse med ansoegningen have tilbudt Sabena de bedst mulige slots. Indledningsvis fremkom de ikke med noget konkret tilbud, men anfoerte, at der var slots til raadighed, selvom de ikke laa naer det oenskede tidspunkt, hvorefter man afventede Sabenas reaktion. Dette svar maa betragtes som et tilbud. Der blev den 16. august tilbudt konkrete tidspunkter for de sene eftermiddags-slots og den 23. september for ankomst- og afgangstidspunkterne om morgenen.

VI

(20) Det vil skulle undersoeges, om de tilbudte slots som omtalt ovenfor var tilstraekkeligt fordelagtige til at muliggoere en foroegelse af trafikhyppigheden. De slots, som Heathrows lufthavnskoordinator tilboed, var ikke dem, Sabena havde anmodet om. Det skal her bemaerkes, at forordningen ikke fastsaetter, at de slots, der tilbydes paa tidspunktet for ansoegningen, skal svare noejagtigt til de oenskede. Artikel 10, stk. 3, fastsaetter heller ingen betingelser eller kriterier om, at de tilbudte slots skal vaere umiddelbart oekonomisk rentable. Som bemaerket ovenfor er det i henhold til artikel 10, stk. 3, tilstraekkeligt, at en medlemsstat tilbyder de bedste slots, der er til raadighed paa tidspunktet for ansoegningen.

De slots, Sabena har faaet tilbudt, svarer imidlertid ikke overens med luftfartsselskabets behov, hvad angaar effektiv kommerciel drift. Morgenafgangs- og ankomsttidspunkterne ligger ca. 2 timer uden for de tidspunkter, Sabena havde anmodet om. De sene eftermiddags-slots er for ankomstens vedkommende acceptable for Sabena, men dette gaelder derimod kun for ét afgangstidspunkt om ugen, medens flyet de andre dage ville skulle vente for laenge paa jorden i Heathrow til, at driften kunne blive rentabel. Sabena er derfor stadig mindre gunstigt stillet end British Midland, som fra den 31. august er i stand til paa rentabel vis at udnytte alle sine slots paa ruten London (Heathrow)-Bruxelles-London (Heathrow). Dette forhold vil klart kunne foere til en faktisk forskelsbehandling af Sabena, hvilket er uacceptabelt efter EF-retten. De slots, Sabena allerede havde faaet tilbudt, boer derfor i lighed med situationen paa en slot-tildelingskonference betragtes som et udgangspunkt for yderligere forbedringer.

I praksis burde de britiske myndigheder sammen med Sabena forsoege saa hurtigt som muligt at forbedre Sabenas situation i London Heathrow lufthavn. Dette indebaerer, at slot-koordinatoren vil skulle saette Sabena forrest paa ventelisten for til sin tid at kunne give Sabena slots, der muliggoer en rentabel udnyttelse af den oegede trafikhyppighed. For naervaerende er det bedst mulige tilbud imidlertid tilstraekkeligt til, at kriterierne i artikel 10, stk. 3, kan siges at vaere opfyldt.

VII

(21) At Sabena med sin ansoegning ikke havde overholdt den frist, der var fastsat i de offentliggjorte regler for slottildeling i London Heathrow lufthavn, er ikke relevant for anvendelsen af artikel 10, stk. 3, i betragtning af, at Sabena foerst blev interesseret i at oege antallet af flyvninger paa ovennaevnte rute, da selskabet blev bekendt med tilladelsen til British Midland til at oege antallet af dets flyvninger til Bruxelles fra London Heathrow. Sabenas ansoegning blev indgivet i god tid foer begyndelsestidspunktet for operationen (den 31. august 1992).

VIII

(22) Kommissionen har undersoegt de britiske myndigheders erklaering om, at British Midland var blevet udpeget til at beflyve ruten London (Heathrow)-Bruxelles paa grundlag af en bilateral luftfartsaftale mellem Belgien og Det Forenede Kongerige.

Kommissionen erkender, at forordningens bestemmelser i henhold til artikel 13, stk. 2, ikke maa anvendes til at indfoere begraensninger i eksisterende arrangementer vedroerende markedsadgang og kapacitet. Parterne har imidlertid ikke forelagt Kommissionen teksten til denne bilaterale aftale og har ikke oplyst eller bevist, hvilke af aftalens bestemmelser vedroerende markedsadgang og kapacitet der er mere liberale end forordningens.

(23) Kommissionen har af en tredjepart (British Midland) faaet forelagt teksten til den aftale, som Belgien og Det Forenede Kongerige indgik den 10. oktober 1985. Kommissionen ved ikke, om arrangementet forsat er gaeldende, og om det i bekraeftende fald er det eneste, der bestaar mellem de to medlemsstater.

Kommissionen har desuagtet gennemgaaet bestemmelserne i ovennaevnte aftale vedroerende markedsadgang og kapacitet. Del II i aftalen fastsaetter, at »hver luftfartsmyndighed tillader et luftfartsselskab udpeget af den anden myndighed at opbygge en saadan kapacitet, som luftfartsselskabet skoenner egnet paa enhver rute, der er omhandlet i paragraf 3, saa laenge hovedformaalet er at stille passende kapacitet til raadighed med en rimelig belaegningsgrad i forbindelse med trafik som led i tredje og fjerde frihedsrettighed mellem dens eget land og det andet land. Hver af parterne har imidlertid ret til at kraeve konsultationer med den anden part i tilfaelde af, at den skoenner, at nogen af dens egne luftfartsselskaber paa en given rute eller ruter skades alvorligt som foelge af den kapacitet, som det andet lands luftfartsselskab eller luftfartsselskaber opbygger.«

(24) Aftalen synes at indeholde en raekke strenge beskyttelsesklausuler (formaalet er at stille passende kapacitet til raadighed med en rimelig belaegningsgrad), som garanterer, at enhver kapacitetsforoegelse skal ske i forhold til en tilsvarende foroegelse af trafikken. Paa grundlag af sin viden om fremgangsmaaderne for bilaeggelse af tvister paa luftfartsomraadet, som er nedfaldet i alle bilaterale luftfartsaftaler, er Kommissionen desuden af den opfattelse, at den del af klausulen, som giver hver part ret til at kraeve konsultation med den anden part, er en klausul om gensidighed. Kommissionen mener derfor ikke, at bestemmelserne i dette arrangement er mere liberale end forordningens bestemmelser, og artikel 13, stk. 2, finder derfor ikke anvendelse i dette tilfaelde.

IX

(25) I henhold til artikel 10, stk. 4, skal Kommissionen undersoege anvendelsen af stk. 2 og/eller stk. 3 og inden for en maaned traeffe afgoerelse om, hvorvidt medlemsstaten forsat maa anvende foranstaltningen. Den sidste anmodning fra de belgiske myndigheder er dateret den 3. september 1992 og indgik til Kommissionen den 4. september 1992. Kommissionen var ikke i stand til at traeffe sin afgoerelse inden den 4. oktober 1992, fordi den forelagde de britiske myndigheder klagen, saaledes at disse kunne udoeve deres ret til at forsvare sig. Det sidste svar fra de britiske myndigheder indgik den 21. september 1992. Desuden blev der foerst den 23. september 1992 ved faxmeddelelse modtaget komplette oplysninger fra Heathrows lufthavnskoordinator om de tilbudte slots. Derfor er fristen blevet overskredet med den tid, der var strengt noedvendig for Kommissionen til at traeffe en afgoerelse -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Artikel 10, stk. 3, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2343/90 giver ikke Kongeriget Belgien tilladelse til at traeffe modforanstaltninger over for et i en anden medlemsstat operativt godkendt luftfartsselskab (i dette tilfaelde British Midland).

De belgiske myndigheder kan ikke paa grundlag af artikel 10, stk. 3, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2343/90 naegte British Midland tilladelse til at oege sin trafikhyppighed paa ruten London (Heathrow)-Bruxelles-London (Heathrow), uanset om om Sabena paa grundlag af artikel 10, stk. 1 og 2, har tilladelse eller ej til at oege trafikhyppigheden paa samme rute.

Artikel 2

De britiske myndigheder har ikke kraenket artikel 10, stk. 3, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2343/90 ved ikke at naegte at give British Midland tilladelse til at oege sin trafikhyppighed paa ruten London (Heathrow)-Bruxelles-London (Heathrow), saa laenge Sabena ikke er i stand til paa rentabel vis at foretage den oenskede foroegelse af trafikhyppigheden.

Det Forenede Kongeriges myndigheder skal betragte de slots, der er tilbudt Sabena, som et udgangspunkt og saa hurtigt som muligt forbedre deres tilbud i tilknytning til Sabenas ansoegning.

Artikel 3

De britiske myndigheder har misligholdt deres forpligtelser i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordningen ved ikke i tide at underrette Kommissionen om begraensningen af udoevelsen af yderligere trafikrettigheder, som Sabena havde anmodet om.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige og Kongeriget Belgien. Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. oktober 1992. Paa Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 217 af 11. 8. 1990, s. 8.