31991D0538

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 7. maj 1991 om fonden for dyresundhed og animalsk produktion i Belgien (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentisk) (91/538/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for svinekoed (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1249/89 (2), saerlig artikel 21,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for oksekoed (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1628/91 (4), saerlig artikel 24,

efter i overensstemmelse med bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger (5), og under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

(1) Kommissionen besluttede i slutningen af 1986 at foretage en generel undersoegelse af alle oeremaerkede bidrag, der opkraeves i medlemsstaterne inden for landbrug og fiskeri, samt af anvendelsen af disse bidrag isaer som stoette.

I loebet af 1987 blev der sendt en standardskrivelse til alle medlemsstater med anmodning om fremsendelse af disse oplysninger.

De belgiske myndigheder fremsendte deres svar i skrivelse af 7. juni 1988. Ved skrivelse af 10. april 1989 anmodede Kommissionen de belgiske myndigheder om supplerende oplysninger, som blev fremsendt ved skrivelse af 6. juli 1989.

(2) De paagaeldende foranstaltninger blev indfoert ved lov af 24. marts 1987 om dyresundhed, saerlig artikel 32, stk. 2, og arrêté royal af 11. december 1987 om obligatoriske bidrag til fonden for dyresundhed og animalsk produktion.

Fonden har til formaal at bidrage til finansiering af godtgoerelser, subventioner og andre ydelser vedroerende bekaempelse af dyresygdomme og forbedring af hygiejne, dyresundhed og dyrs og dyreprodukters kvalitet. Fonden finansieres delvis gennem obligatoriske bidrag. Bidragene blev fastsat ved arrêté royal af 11. december 1987.

(3) I henhold til bekendtgoerelsens artikel 2 og 3 drejer det sig om:

- et obligatorisk bidrag fra slagterierne paa 315 bfr. pr. slagtet kreatur, 105 bfr. pr. slagtet kalv og 20 bfr. pr. slagtet svin

- et obligatorisk bidrag fra eksportoererne paa 315 bfr. pr. udfoert levende kreatur, 105 bfr. pr. udfoert levende kalv og 20 bfr. pr. udfoert levende svin (6).

(4) De programmer, som fonden for tiden bidrager til, vedroerer:

- udryddelse af klassisk svinepest

- bekaempelse af brucellose.

II

(5) Ved skrivelse af 20. oktober 1989 meddelte Kommissionen de belgiske myndigheder, at den havde besluttet at indlede proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til denne stoette, fordi den delvis finansieres gennem obligatoriske bidrag, der ogsaa opkraeves for dyr indfoert fra andre medlemsstater. Bidragene maa betragtes som diskriminerende interne afgifter, jf. Traktatens artikel 95, da det kun er de nationale producenter, der har fordel af ordningen.

Som led i proceduren opfordrede Kommissionen de belgiske myndigheder til at fremsaette bemaerkninger.

Kommissionen opfordrede ogsaa de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter end medlemsstaterne til at fremsaette bemaerkninger.

De andre interesserede parters bemaerkninger blev meddelt de belgiske myndigheder ved skrivelse nr. 10546 af 12. april 1991.

III

(6) Ved skrivelse af 20. november 1989 meddelte de belgiske myndigheder Kommissionen foelgende:

a) det forekommer uberettiget at haevde, at opkraevning af afgiften er flyttet til et handelsled, der noedvendigvis foelger efter det tidspunkt, hvor det indfoerte produkt passerer graensen, da slagtningen er den udloesende begivenhed; importoeren, som saelger det levende dyr til en belgisk erhvervsdrivende, skal altsaa ikke erlaegge afgiften

b) selv om afgiften ramte for indfoerte produkter, er den dog forenelig med Traktatens artikel 95 og Domstolens retspraksis; afgiften opkraeves i slagterileddet uanset produktets oprindelse; Domstolen fastslog i sin dom af 31. maj 1979 (Denkavit 132/78 (7)), at for at det kan antages, at afgiften paa et indfoert produkt er et led i et generelt, internt afgiftssystem og saaledes ikke rammes af forbuddet mod afgifter med tilsvarende virkning som told, skal den vaere paalagt et indenlandsk produkt og til et tilsvarende indfoert produkt med samme sats paa samme stadium i omsaetningen, og grundlaget for afgiftskravets stiftelse skal vaere det samme for de to produkter; afgiften i slagterileddet opfylder fuldt ud disse betingelser

c) for saa vidt angaar fortolkningen af Domstolens afgoerelse i sag 47/69 (8), begrundede denne sin afgoerelse saaledes:

»Kommissionen skal derfor ved sin skoensudoevelse tage hensyn til alle de direkte eller indirekte forhold, som karakteriserer den omtvistede forholdsregel, dvs. ikke blot den stoette i egentlig forstand, som ydes til de begunstigede nationale aktiviteter, men tillige den indirekte stoette, der ogsaa kan foelge, saavel af finansieringsmetoden som af, hvor snaevert den foerstnaevntes stoerrelse afhaenger af de beloeb, som den sidstnaevnte indbringer. ( . . . ) Idet den faar omfanget af den nationale stoette til at stige automatisk i forhold til stigningen i de beloeb, afgiften indbringer, og mere specielt de beloeb, som den indbringer fra de importerede konkurrerende produkter, udoever den omhandlede finansieringsmetode en beskyttende virkning, som gaar ud over stoetten i egentlig forstand«.

Den afgift paa slagtning af indfoerte dyr, der blev indfoert ved den paagaeldende arrêté royal, kan ikke fordoemmes ud fra en saadan begrundelse.

Stoerrelsen af de godtgoerelser og subventioner, der udbetales til producenterne i forbindelse med bekaempelse af dyresygdomme, er ikke afhaengig af afgiftsprovenuet.

I den forbindelse skal foelgende bemaerkes:

i) ifoelge retsforskrifterne og de administrative bestemmelser er stoettens stoerrelse ikke afhaengig af afgiftsprovenuet, men derimod af behovet for sygdomsbekaempelse og de slagtede dyrs vaerdi

ii) ifoelge artikel 32, stk. 2, i loven af 24. marts 1987 udgoer afgiftsprovenuet kun en del af finansieringen af fonden for dyresundhed og animalsk produktion; en vaesentlig del af denne finansiering stammer fra landbrugsministeriets budget

d) bekaempelsen af dyresygdomme i Belgien er ogsaa til fordel for producenterne i andre medlemsstater, isaer de omraader der stoeder op til Belgien; saneringen af de belgiske bestande vil medfoere en oeget beskyttelse af bestandene i nabolandene; indfoerte dyr udsaettes i oevrigt for faerre sundhedsrisici som foelge af saneringen af de belgiske bestande.

(7) Ved arrêté royal af 23. november 1990, der ikke er meddelt Kommissionen, blev bestemmelserne om opkraevning af obligatoriske bidrag til fonden viderefoert fra den 1. januar 1991.

IV

(8) De belgiske myndigheder har misligholdt den forpligtelse, der paahviler dem i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3, ved ikke at underrette Kommissionen om denne stoette i form af udkast.

Stoetten finansieres af provenuet af obligatoriske bidrag, og anvendelsen af statsmidler kan paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencen, jf. EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 1, ved at begunstige de paagaeldende sektorer.

(9) De sundhedsaktioner, der gennemfoeres af fonden, kan imidlertid falde ind under bestemmelserne i Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c). Programmet for udryddelse af klassisk svinepest blev ivaerksat i henhold til Raadets direktiv 80/1095/EOEF (9), senest aendret ved direktiv 87/487/EOEF (10), og programmet for bekaempelse af brucellose blev ivaerksat i henhold til Raadets direktiv 64/432/EOEF (11), senest aendret ved direktiv 91/13/EOEF (12).

(10) Denne konklusion kan dog ikke laegges til grund, fordi stoetten delvis finansieres gennem afgifter paa produkter, der er indfoert fra andre medlemsstater.

Ifoelge Domstolens retspraksis, jf. dom i sag 47/69, udgoer finansieringen af en statsstoette gennem en obligatorisk oeremaerket afgift et vaesentligt element i stoetteordningen, og ved vurderingen af en saadan stoette maa saavel stoetten som finansieringen heraf undersoeges i forhold til faellesskabsretten.

Selv om stoetten er forenelig med faellesskabsretten, baade hvad angaar dens form og dens formaal, aendrer dette ifoelge Domstolens retspraksis saaledes intet ved, at dens finansiering gennem afgiftslignende bidrag, som ogsaa paahviler indfoerte faellesskabsprodukter, udoever en beskyttende virkning, som gaar ud over stoetten i egentlig forstand.

Den beskyttende virkning er til stede, uanset hvilken andel provenuet af de obligatoriske bidrag udgoer af finansieringen af stoetten; dens virkning kan ikke annulleres, fordi dette bidrag, som anfoert af de belgiske myndigheder, kun udgoer en del af finansieringen af stoetten. Den beskyttende virkning bestaar altsaa fortsat, selv om stoettens stoerrelse, som anfoert af de belgiske myndigheder, ikke afhaenger af afgiftsprovenuet. Hvis dette bidrag ikke fandtes, ville der enten vaere faerre midler til raadighed til finansiering af stoetten eller ogsaa skulle statsmidlerne eller de for dyr produceret i Belgien opkraevede bidrag forhoejes.

(11) Dette princip om, at der ikke maa opkraeves afgifter af indfoerte produkter, boer udstraekkes til ogsaa at omfatte slagterileddet, saaledes at en fritagelse ved graensen ikke blot medfoerer en simpel flytning af betalingen af afgiften paa de indfoerte produkter til et senere handelsled.

(12) Eftersom et af de vaesentligste formaal med direktiv 64/432/EOEF om veterinaerpolitimaessige problemer ved handel inden for Faellesskabet med kvaeg og svin er at forpligte de medlemsstater, der afsender husdyr (kvaeg og svin), til at paase overholdelsen af en raekke sundhedsforanstaltninger, der bl.a. skal sikre, at det udfoerte dyr ikke udgoer en kilde til udbredelse af smitsomme sygdomme, tjener ovennaevnte afgifter i praksis til at finansiere stoette til fordel for belgiske opdraettere.

Det skal ogsaa bemaerkes, at alle medlemsstater i henhold til ovennaevnte direktiver har forpligtet sig til at deltage i udryddelsesprogrammer.

De belgiske myndigheders paastand om, at sundhedsforanstaltningerne er til fordel for opdraettere og forhandlere i nabolandene, gaelder for alle medlemsstater, som ifoelge faellesskabsbestemmelserne er forpligtet til at gennemfoere udryddelsesforanstaltninger. Saadanne foranstaltninger kan altsaa ikke medfoere, at en afgift, der skal anvendes til at finansiere disse sundhedsforanstaltninger i Belgien, paalaegges dyr indfoert fra de oevrige medlemsstater.

(13) Desuden maa disse obligatoriske bidrag, som opkraeves for indfoerte dyr paa slagtestadiet, betragtes som diskriminerende interne afgifter, jf. Traktatens artikel 95, da det kun er de nationale producenter, der har fordel af ordningen.

Ifoelge Domstolens dom af 21. maj 1980 i sag 73/79 (13) vil en national afgift nemlig ramme produkter fra andre medlemsstater haardere end de nationale produkter, hvis afgiften udelukkende tjener til at finansiere en stoette, som kun de nationale producenter drager fordel af.

De belgiske myndigheders argumenter om, at opkraevningen af obligatoriske bidrag i slagterileddet er forenelig med Traktatens artikel 95, kan derfor ikke godtages, fordi importoererne ikke kan drage fordel af de sundhedsforanstaltninger, som finansieres delvis gennem afgiftsprovenuet.

(14) Den stoette, der finansieres af den i afsnit I beskrevne fond for dyresundhed og animalsk produktion, kan derfor ikke betragtes som forenelig med det faelles marked paa grund af finansieringsmetoden og skal derfor afskaffes -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den stoette, som de belgiske myndigheder yder i kvaeg- og svinesektoren, og som finansieres gennem det obligatoriske bidrag, der er fastsat i arrêté royal af 11. december 1987 om obligatoriske bidrag til fonden for dyresundhed og animalsk produktion, er uforenelig med det faelles marked jf. Traktatens artikel 92, og skal ophaeves i det omfang, hvori det obligatoriske bidrag ogsaa opkraeves i slagterileddet for produkter indfoert fra andre medlemsstater.

Artikel 2

Belgien underretter inden to maaneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien. Udfaerdiget i Bruxelles, den 7. maj 1991. Paa Kommissionens vegne

Ray MAC SHARRY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 1. (2) EFT nr. L 129 af 11. 5. 1989, s. 12. (3) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24. (4) EFT nr. L 150 af 15. 6. 1991, s. 16. (5) EFT nr. C 24 af 1. 2. 1990, s. 12. (6) For tiden er bidragene paa 630 bfr. pr. slagtet eller udfoert kreatur, 200 bfr. pr. slagtet eller udfoert kalv og 40 bfr. pr. slagtet eller udfoert svin (arrêté royal af 23. 11. 1990). (7) Sml. 1979, s. 1923. (8) Sml. 1970, s. 73. (9) EFT nr. L 325 af 1. 12. 1980, s. 1. (10) EFT nr. L 280 af 3. 10. 1987, s. 24. (11) EFT nr. 121 af 29. 7. 1964, s. 1977/64. (12) EFT nr. L 8 af 11. 1. 1991, s. 26. (13) Sml. 1980, s. 1533.