31991D0484

RAADETS BESLUTNING af 9. september 1991 om vedtagelse af et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for ikke-nuklear energi (1990-1994) (91/484/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 Q, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet har ved sin afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF (4) vedtaget tredje rammeprogram for Faellesskabets indsats inden for forskning og teknologisk udvikling (1990-1994), som bl.a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres for at udvikle den videnskabelige viden og den tekniske kompetence, som Faellesskabet har brug for, navnlig for at kunne spille sin rolle inden for ikke-nuklear energi; naervaerende beslutning skal traeffes i lyset af den i praeamblen til ovennaevnte afgoerelse anfoerte begrundelse;

ifoelge Traktatens artikel 130 K ivaerksaettes rammeprogrammet ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes i forbindelse med hver enkelt foranstaltning;

grundforskningen inden for ikke-nuklear energi boer fremmes i hele Faellesskabet;

ud over saerprogrammet for menneskelige ressourcer og mobilitet vil det kunne vaere noedvendigt at fremme uddannelsen af forskere og ingenioerer i forbindelse med dette program;

det er oenskeligt som led i dette program at lade foretage en vurdering af de oekonomiske og sociale virkninger samt eventuelle teknologiske risici;

i henhold til artikel 4 i og bilag I til afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF omfatter det beloeb, der skoennes noedvendigt til hele rammeprogrammet, et beloeb paa 57 mio. ECU til den centrale handlingsplan til udbredelse og udnyttelse af resultaterne, som skal fordeles proportionalt paa de til saerprogrammerne afsatte beloeb;

ifoelge afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF skal Faellesskabets forskningsindsats navnlig sigte mod at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for den europaeiske industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne; ifoelge afgoerelsen er en faellesskabsaktion ligeledes berettiget, hvis forskningen bidrager til blandt andet at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet og til at fremme dets generelle harmoniske udvikling, samtidig med at kravet om videnskabelig og teknisk kvalitet opfyldes; forskningsprogrammet inden for informationsteknologi skal bidrage til virkeliggoerelsen af disse maal;

det er noedvendigt i videst muligt omfang at faa smaa og mellemstore virksomheder (SMV) til at deltage i dette program; der skal tages hensyn til deres saerlige behov, uden at dette beroerer programmets videnskabelige og tekniske kvalitet;

som anfoert i bilag II til afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF er det noedvendigt at bidrage til udviklingen af nye energiformer, som er baade oekonomisk levedygtige og mere miljoevenlige;

F & U-aktiviteterne i dette program ligger i en fase forud for projekterne til fremme af energiteknologi, saaledes som de er defineret i artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 2008/90 (5) om THERMIE-programmet, som kun er berettiget til finansiel stoette inden for rammerne af naevnte program, hvis forskningsudviklingsfasen i det vaesentlige er afsluttet;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Et saerprogram for Faellesskabet for forskning og teknologisk udvikling inden for ikke-nuklear energi, i det foelgende benaevnt »programmet«, som beskrevet i bilag I, vedtages for perioden fra den 9. september 1991 til den 31. december 1994.

Artikel 2

1. Det beloeb, der skoennes noedvendigt til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 155,43 mio. ECU, herunder medregnet udgifter til personale og administration paa 18 mio. ECU.

2. En vejledende fordeling af beloebet findes i bilag II.

3. Traeffer Raadet en afgoerelse i henhold til artikel 1, stk. 4, i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF, tilpasses naervaerende beslutning i overensstemmelse dermed.

Artikel 3

De naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse, herunder satsen for Faellesskabets finansielle deltagelse, er anfoert i bilag III.

Artikel 4

1. I det andet aar af programmets gennemfoerelse tager Kommissionen det op til fornyet vurdering og forelaegger Europa-Parlamentet og Raadet resultaterne heraf i en rapport, der i givet fald ledsages af aendringsforslag.

2. Ved programmets udloeb lader Kommissionen en gruppe uafhaengige eksperter foretage en evaluering af resultaterne. Denne gruppes rapport, der ledsages af Kommissionens bemaerkninger, forelaegges for Europa-Parlamentet og Raadet.

3. Ved udarbejdelsen af de i stk. 1 og 2 naevnte rapporter tages der hensyn til de maalsaetninger, der er opstillet i bilag I til denne beslutning, og til artikel 2, stk. 4, i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF.

Artikel 5

1. I de kontrakter, Kommissionen indgaar, fastlaegges parternes rettigheder og forpligtelser, herunder regler for udbredelse, beskyttelse og udnyttelse af forskningsresultaterne, i overensstemmelse med de bestemmelser, der er vedtaget i medfoer af Traktatens artikel 130 K, stk. 2.

2. I overensstemmelse med maalsaetningerne i bilag I udarbejdes der et arbejdsprogram, som i givet fald ajourfoeres. I dette program fastlaegges detaljerede maalsaetninger, arten af de projekter, der skal gennemfoeres, og de finansielle bestemmelser, der skal vedtages i denne forbindelse. Kommissionen indkalder tilbud vedroerende projektforslag paa grundlag af arbejdsprogrammet.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet. Den bistaas af et udvalg af raadgivende karakter, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemning.

3. Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

4. Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 7

1. Den i artikel 6 fastsatte fremgangsmaade anvendes navnlig i forbindelse med

- opstillingen og ajourfoeringen af det i artikel 5, stk. 2, omhandlede arbejdsprogram

- indholdet af udbuddene

- vurderingen af de i bilag III omhandlede forskningsprojekter samt af beloebet for Faellesskabets anslaaede bidrag til disse projekter

- undtagelserne fra de generelle regler i bilag III

- deltagelse i enhver foranstaltning af organisationer og virksomheder fra tredjelande som omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 2

- enhver tilpasning af den vejledende fordeling af beloebet i bilag II

- foranstaltninger til evaluering af programmet

- reglerne for udbredelse, beskyttelse og udnyttelse af programmets forskningsresultater

2. Kommissionen underretter udvalget om ivaerksaettelsen af de ledsageforanstaltninger og samordnede aktioner, der er omhandlet i bilag III.

Artikel 8

1. Kommissionen bemyndiges til i overensstemmelse med Traktatens artikel 130 N at foere forhandlinger om internationale aftaler med tredjelande, som er medlemmer af COST, navnlig EFTA-medlemslandene og landene i Central- og OEsteuropa, med henblik paa at knytte dem til hele programmet eller en del af det.

2. Organisationer og virksomheder, der er etableret i tredjelande i Europa, kan under overholdelse af kriteriet om gensidig fordel faa adgang til at deltage i et projekt under programmet.

Ingen, der er etableret i de i stk. 2 naevnte lande, og som deltager i en foranstaltning under programmet, kan blive omfattet af Faellesskabets finansiering af programmet. Den paagaeldende deltager bidrager til de generelle administrationsomkostninger.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfaerdiget i Bruxelles, den 9. september 1991. Paa Raadets vegne

W. KOK

Formand

(1) EFT nr. C 174 af 16. 7. 1990, s. 77, og EFT nr. C 76 af 21. 3. 1991, s. 9. (2) EFT nr. C 48 af 25. 2. 1991, og EFT nr. C 240 af 16. 9. 1991. (3) EFT nr. C 31 af 6. 2. 1991, s. 20. (4) EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 28. (5) EFT nr. L 185 af 17. 7. 1990, s. 1.

BILAG I

VIDENSKABELIGE OG TEKNISKE MAAL SAMT INDHOLD

Hovedlinjerne i tredje rammeprogram, dets videnskabelige og tekniske maal og de tilgrundliggende hensigter udgoer en integrerende del af dette saerprogram.

Maalet er at bidrage til udviklingen af nye energiformer, som baade er oekonomisk levedygtige og mere miljoevenlige, herunder teknologi til energibesparelse, ved hjaelp af faelles aktiviteter, der vil kunne stoette medlemsstaterne paa dette omraade. I denne forbindelse skal opmaerksomheden isaer rettes mod arbejdet med energiteknologi, der til trods for, at den har et stort potentiale og ingen negative foelger for miljoeet eller klimaet, ikke i dag kan udnyttes paa oekonomisk tilfredsstillende vilkaar, eftersom dette arbejde endnu ikke kan finansieres fuldt ud af industrien.

Med henblik paa denne beslutning defineres de underprogrammer og projekter, der skal gennemfoeres under dette program, som faelles aktioner vedroerende forskning og teknologisk udvikling, der skal bidrage til udarbejdelsen af nye energiformer, som er baade oekonomisk levedygtige og miljoesikre, herunder teknologi med henblik paa energibesparelser.

De planlagte aktiviteter omfatter dels teknologiske projekter med henblik paa at udforske, strukturere eller undersoege mulighederne for teknisk gennemfoerelse af innovative koncepter forud for enhver industriel udvikling, dels projekter vedroerende strategisk grundforskning med henblik paa at udvikle nye omraader af grundlaeggende viden, hvor der vil kunne arbejdes med industriel forskning.

Projekterne vedroerende fremme af energiteknologi, som ligger i en senere fase end de projekter, der er stoetteberettigede under dette program, finansieres udelukkende i henhold til forordning (EOEF) nr. 2008/90 om THERMIE-programmet, med hvilket der skal sikres en naer samordning.

Der skal ligeledes sikres samordning med andre saerprogrammer inden for forskning, navnlig programmerne »Landbrug og agroindustri« og »Industri- og materialeteknologi«.

Modelforskning er et horisontalt forskningsomraade, der skal gennemfoeres, for at man kan opnaa bedre viden om de anvendte processer, og for at de teknologiske strategier kan bedoemmes.

I det foelgende gives en analytisk beskrivelse af saerprogrammets indhold baseret paa og under hensyntagen til ovennaevnte elementer.

Omraade 1: Modellering og strategianalyse

Modelleringsaktiviteternes formaal er at fastlaegge forsknings- og udviklingsstrategier for energiomraadet og at analysere Faellesskabets og medlemsstaternes politik for energi og miljoe. Programmet vil betyde, at de nuvaerende muligheder for at opstille energiprognoser og foretage energipolitiske vurderinger udvides, idet det skal omfatte nye dimensioner som miljoe og det indre marked. Det skal udvikle nye idéer, som ikke eller kun i utilstraekkelig grad har vaeret inddraget i tidligere aktiviteter.

Strategianalyse

Den strategiske betydning af en effektiv forvaltning af energiefterspoergslen og -forsyningen samt af de vedvarende energikilder for en begraensning af energiproduktionens og energiforbrugets miljoevirkninger vil blive vurderet ved hjaelp af modeller, og hovedvaegten vil blive lagt paa drivhusgasser, navnlig CO2. Der vil blive fremlagt en raekke energipolitiske muligheder, der tager hensyn til forskellige scenarier og disses respektive CO2-belastning.

Paa grund af problematikken omkring miljoe og drivhuseffekt skal der i forbindelse med analyserne paa dette omraade tages hensyn til den europaeiske og globale dimension af virkningen af, hvorledes tredjelandene forholder sig.

Udvikling af nye metoder

Opgaven bestaar her i at gennemfoere en mere teoretisk forskning, der skal vurdere det indre markeds konsekvenser for energisystemet, de samfundsmaessige hensyn, der skal indgaa i den politiske beslutningstagning, haandtering af usikkerhedsfaktorer og de oekonomiske foelger af de politikker, der er opstillet modeller for. Nye vaerktoejer vil blive afproevet og taget i brug i forbindelse med strategianalysen.

Omraade 2: Energiproduktion med minimal emission paa grundlag af fossile energikilder

Formaalet med denne forskning er at optimere energiproduktionen fra fossile kilder ved at udvikle og udbygge de bestraebelser, der allerede er indledt i forbindelse med JOULE-programmet, og at begraense de skadelige miljoepaavirkninger, som skyldes omfattende brug af fossilt braendsel.

Der er planlagt to hovedaktivitetsomraader, for det foerste inden for avancerede teknologier til energifremstilling og for det andet inden for CO2-bortskaffelse og -binding samt modelleringsaktiviteter vedroerende forbraending. Der skal foerst foretages teknisk-oekonomiske vurderinger af de forskellige muligheder, af de oekologiske virkninger og de indgreb, der er noedvendige for at mindske dem, og samtidig skal der udvikles geofysiske metoder og hjaelpemidler. Paa grundlag af disse vurderingers resultater skal der foretages forsoegsarbejde med de mest lovende elproduktionssystemer med hoej virkningsgrad og mulighed for indfangst og bortskaffelse af CO2.

Energiproduktion paa grundlag af fossile energikilder ved hjaelp af avancerede teknologier

Maalet er at give energiproduktion paa grundlag af fossile energikilder stoerre nyttevirkning ved hjaelp af avancerede teknologier. Arbejdet, der baade er teoretisk og eksperimentelt, skal gaa ud paa at fastslaa disse avancerede teknologiers gennemfoerlighed og omkostninger, dvs. omkostninger pr. produceret kWh og kapitalomkostninger. Arbejdet skal bidrage til udvikling af hoejeffektive omdannelsessystemer, herunder forbraendingssystemer i fluidiseret leje til elektricitetsfremstilling af fossilt braendsel; systemet skal bestaa af multikredsloeb og have en potentiel nyttevirkning paa 50 % eller derover (i modsaetning til de nuvaerende 38 %), saaledes at emissionerne af drivhusgasser pr. produceret kWh kan formindskes, og saaledes at der kan kompenseres for energitab og udgifter i forbindelse med emissionernes begraensning til det mindst mulige. Det skal derfor undersoeges, om der kan udvikles forbraending af fossilt braendsel med oxygen og recirkulation af CO2, da dette kan faa indflydelse paa energivirkningsgrad og emissionsbegraensning.

I betragtning af kulbrinternes vigtige rolle og for at sikre Faellesskabets fremtidige energiforsyning vil F & U-aktiviteterne inden for kulbrintesektoren blive fortsat under hensyn til noedvendigheden af at bevare miljoeet. Aktiviteterne skal ogsaa omfatte grundforskningsarbejde vedroerende teknikker til opdagelse, vurdering og udnyttelse af nye forekomster, navnlig mindre og mere komplekse forekomster, samt avanceret indvinding af kulbrinter i forekomsterne og braendslets endelige udnyttelse.

Emissionsbegraensning

Formaalet er at begraense emissionen ved indfangst og endelig bortskaffelse af de forurenende stoffer. Dette arbejde bestaar af to elementer: for det foerste teknisk og oekonomisk vurdering, modelleringsundersoegelser samt tekniske undersoegelser med henblik paa at begraense emissionerne fra elproduktionssystemer, der benytter fossilt braendsel, og emissionerne fra fremstilling af metanol og hydrogen paa grundlag af fossilt braendsel. Dette arbejde kan ogsaa omfatte forskning og udvikling af hensigtsmaessige teknikker, beregnet paa at reducere emissioner fra kraftvaerker baseret paa fossilt braendsel og fra olieraffinaderier. For det andet udvikling af sikker og geologisk stabil anbringelse af CO2 i nye reservoirer eller udtoemte eller stadig benyttede olie- og gasfelter. Dette indebaerer forskning i CO2's og de mineralske materialers virkning paa hinanden i de geologiske aflejringer. Oplagring af CO2 paa havbunden samt problemerne i forbindelse med placering af store kraftvaerker i forhold til mulighederne for oplagring, recirkulation og behandling af CO2 vil ogsaa blive undersoegt. Til stoette for denne del af programmet skal der udvikles avancerede geofysiske metoder og hjaelpemidler, hvormed opbevaringen af CO2 kan vurderes, og hvormed carbonhydridprospektering og reservoirteknisk arbejde kan udfoeres: Vaad adskillelse, absorbering eller andre metoder, hvormed CO2 kan udskilles fra fossile braendstoffers roeggasser og derefter bindes, vil ogsaa blive undersoegt.

Omraade 3: Vedvarende energikilder

Formaalet er at fremskynde det tekniske beredskab og bane vejen for, at de mest lovende tekniske muligheder hurtigt kan integreres paa markedet. De saerlige maal for denne samlede, systematiske indsats er at foroege virkningsgraden for systemer baseret paa sol-, vind-, minivandkraft, boelgeenergi, tidevandsenergi, jordvarme og biomasse, at formindske deres omkostninger og at goere dem mere attraktive for udviklingsvirksomhederne, industrien og forbrugerne.

Solenergihuse

Formaalet er at fremme principperne i den solenergibaserede arkitektur ved integration af anvendelsen af solvarme og solceller i gamle og nye boliger og bygninger. Forskningen skal stile mod stoerst mulig udnyttelse af solstraaling og udetemperatur til opvarmnings- og energiformaal i disse bygninger, saaledes at beboerne faar bedre leve- og arbejdsvilkaar, og anvendelse af rentable byggeelementer, bl.a. ved at benytte saavel nye som traditionelle materialer.

Hovedvaegten skal desuden ligge paa videreudviking af solbaserede komponenter, varmelagringsanlaeg og udvikling og indbygning af solceller og solmoduler. Udvikling af konstruktionsprincipper og pilotsystemer skal indgaa i et bredt anlagt forsoeg paa at udvikle og stimulere brugen af solteknologi i nye og renoverede bygninger og anvendelse af ny teknologi i forbindelse med byggeri i det hele taget. Praenormativ forskning vedroerende byggeri og byplanlaegning vil blive fremmet.

Kraftvaerker paa grundlag af vedvarende energi

Formaalet er at udvikle vedvarende energikilder med henblik paa deres anvendelse i stor maalstok i de offentlige elektricitetsselskabers systemer, herunder navnlig nettilslutning af solkraftvaerker, vindmoeller, boelgeenergisystemer, tidevandskraftvaerker, smaa vandkraftvaerker og anlaeg til kombineret produktion af varme og elektricitet paa grundlag af biobraendsler og organisk affald, samt at udvikle sikre lagringssystemer og oekologisk acceptable supplerende energikilder som f.eks. solenergibaseret hydrogen.

Der skal forskes i en dimensionsmaessig og teknologisk optimering af store vindmoeller med en effekt i MW-stoerrelsesorden, med henblik paa at opnaa en yderligere nedsaettelse af omkostningerne. Dette omfatter udvikling af nye materialer og komponenter, f.eks. moellevinger af kompositmateriale, konstruktionskriterier og eventuelt en raekke nye pilotsystemer, der er egnede til anvendelse i stor maalestok paa landjorden og offshore. Der vil desuden blive foretaget en sammenlignende vurdering af omkostninger, virkningsgrad og oekologiske konsekvenser af de to typer store vindmoeller (i MW-stoerrelse).

Der skal forskes i en optimering af nettilsluttede solcellesystemer og dertil hoerende komponenter. Der vil blive lagt vaegt paa en yderligere forbedring af solcellernes virkningsgrad og omkostninger. Grundforskning og -udvikling samt innoverende koncepter vil faa tildelt den noedvendige plads. Forskningsarbejdet med solvarmeenergi, boelgeenergi og tidevandsenergi, der bestaar i sonderende studier og undersoegelser, tager sigte paa snarest muligt at kunne udnytte det betydelige potentiel, der ligger i disse energikilder. Der vil blive foretaget en analyse af en kombineret brug af forskellige vedvarende energisystemer paa de offentlige elektricitetsselskabers fremtidige kraftvaerker.

Biomasse

Maalsaetningen er her at fremme udviklingen af energi produceret paa grundlag af biomasse ved forskning i omdannelses- og anvendelsesteknikkerne, herunder forsoeg med autonome regionale energisystemer. Kommissionen vil med bistand fra de to beroerte programudvalg sikre en samordning med aktionerne under saerprogrammet for forskning inden for landbrug og agroindustri.

Vedvarende energikilder til elektricitets- og vandforsyning i landdistrikter samt udnyttelse af lokalt braendsel

I forbindelse med elektricitets- og vandforsyning er formaalet at skabe en integreret udvikling af landdistrikterne. Det drejer sig her om autonome generatorer i landdistrikter, som fungerer ved hjaelp af solceller, og andre systemer, som anvender solenergi og vindenergi (elektrificering af afsides liggende huse og nye landbrugsindustrivirksomheder, soldrevne vandpumper, soldrevne afsaltningsanlaeg osv.). Udvikling af oplagringselementer til elektricitet bliver et saerligt vigtigt traek ved saadanne systemer, som ikke er tilsluttet elektricitetsnettet. Hvad angaar braendsel, skal teknologier for anvendelse af biomasse og energiafgroeder videreudvikles til rentable, miljoevenlige energiproduktionssystemer, der kan benyttes paa stedet eller anvendes i forbindelse med lokale elektricitetsnet. Et vigtigt aspekt bliver kombineret anvendelse af disse systemer og integration med andre vedvarende energikilder. Der skal isaer tages hensyn til behovet i landdistrikterne i Faellesskabets medlemsstater ved Middelhavet og i visse udviklingslande.

Geotermisk energi

Det vigtigste formaal er at udvikle en prototype paa et europaeisk system, der benytter toerre og varme, dybe klippeformationer. Naar forsoegsomraadet eller -omraaderne er udvalgt, og saafremt vurderingen af resultaterne er tilfredsstillende, bliver den vigtigste opgave at skabe og styre et kunstigt reservoir, der bygger paa naturlige spraekkedannelser i grundfjeldet. De videnskabelige undersoegelser paa passende forsoegsomraader skal isaer gaelde lokalisering af spraekker, reservoirudvikling og -forvaltning samt vandets og klippernes gensidige paavirkning med henblik paa at opfylde hovedmaalsaetningen.

Korrosion og aflejring i forbindelse med traditionelle geotermiske systemer med hoej og lav entalpi vil ogsaa blive undersoegt, ligesom problemerne i forbindelse med at pumpe brugte vaesker tilbage til reservoiret ogsaa vil blive det, saa mulighederne for at skaffe egnede geotermiske ressourcer kan udvides.

Desuden vil Europas dybdegeologi blive undersoegt ifoelge egnede geofysiske og geokemiske metoder for at faa bedre forstaaelse af de processer, der har foert til dannelse af geotermiske reservoirer og carbonhydridreservoirer.

Omraade 4: Energiudnyttelse og energibesparelse

Nye muligheder i forbindelse med energiomdannelse

Det overordnede maal er at udvikle hoejeffektive og rene elektrokemiske energiomdannelsessystemer til elektricitetsfremstilling, kombineret produktion, hydrogen- og metanolproduktion, transport og industrielle reaktorer.

Med hensyn til store braendselsceller til elektricitetsfremstilling, kombineret produktion og skibsmotorer er maalet paa laengere sigt at udvikle olie-, gas- eller kulfyrede fastoxidbraendselsceller (SOFC) og smeltet carbonatbraendselsceller (MCFC) i MW-stoerrelse. Formaalet er at udvikle braendsescelleanlaeg, der sammenlignet med de traditionelle systemer kan spare 30 til 40 % energi og forurener 10 til 100 gange mindre. Maalet er at udvikle et 20 kW SOFC-prototypeanlaeg som led i en udviklingsplan, der gaar ud paa at udvikle 200 kW industrielle anlaeg til kombineret produktion i 1997, og at udvikle MCFC-prototypeanlaeg med intern og ekstern reformering paa henholdsvis 10 og 100 kW.

Der skal udvikles smaa (20-50 kW) metanol- og hydrogenbraendselsceller til elektricitetsfremstilling i mindre omfang og til transport.

Desuden vil der fortsat blive forsket i ren og energioekonomisk produktion af hydrogen og metanol ved hjaelp af SOFC-baserede teknologier med henblik paa at spare 40 % elektricitet for hydrogens vedkommende. Industrielle elektrokemiske reaktorer til fremstilling af kemiske forbindelser ved hjaelp af elektrolyse og oxidering vil ogsaa blive undersoegt.

Energibesparende teknologier

Maalet er at udvikle og forbedre teknologier og modelleringsvaerktoejer, der menes at kunne faa afgoerende betydning for varme- og elektricitetsbesparelser og for forureningsbegraensning. Disse teknologier skulle kunne medfoere energibesparelser paa 20 til 25 % i nyt udstyr, bygninger og processer.

Paa grundlag af den igangvaerende forskning i energibesparelser i industrien er der blevet fastsat nye maal. Navnlig skal procesintensivering og procesintegration udvides til ogsaa at omfatte miljoeaspekter. Som foelge heraf er foelgende prioriteter blevet opstillet i noeje samarbejde med industrien: drift af anlaeg, f.eks. adskillelsesteknikker, varmevekslere, procesintensivering og kemiske reaktorer, procesintegration med energibesparelser og nedsat forurening til foelge, energiomdannelsesudstyr som katalytiske forbraendingsanlaeg og industrielle hoejtemperaturpumper til opvarmning og afkoeling, som ogsaa goer det muligt at loese problemet med erstatning af CFC, samt elektricitetsbesparelser.

I betragtning af mulighederne for energibesparelser og nedsaettelse af emissionerne af drivhusgasser ved hjaelp af nye og forbedrede teknologier inden for boligsektoren vil F & U-arbejdet blive rettet mod at realisere disse muligheder.

Forskningen i energibesparelser i bygninger vil navnlig omfatte passiv koeleteknologi med henblik paa at nedsaette elektricitetsforbruget i forbindelse med afkoeling, navnlig i sydeuropaeiske lande. Nye dagslysteknikker, som skal nedsaette behovet for belysning og afkoeling, vil ogsaa blive udviklet. Arbejdet med varmepumper skal for fremtiden dreje sig om integration af katalytiske forbraendingsovne og billige, kompakte varmevekslere. Aerogelforskningen skal omfatte udvikling af hoejisolerende gennemsigtige vinduer, som kan tilpasses. Der vil ligeledes blive udviklet luftstyringssystemer i bygninger.

Der vil blive udarbejdet nye energibesparende konstruktionssystemer, hvormed arkitekterne kan indfoere energibesparende teknik i bygge- og byplanlaegningssektoren. Der vil blive lagt saerlig vaegt paa praenormativ forskning i konstruktioner, som tilgodeser passiv solenergi, og hvor der i betydeligt omfang kan spares energi.

Energinyttevirkning i forbindelse med transport, herunder formaalstjenlige erstatninger for traditionelle braendstoffer

Formaalet er at udvikle avancerede teknologier, der kan foere til hoejeffektiv og ren transport. Dette omraade, hvori industrien er involveret, drejer sig om forskning paa kort, mellemlang og lang sigt og omfatter baade forbraendingsmotorer og elektriske koeretoejer, der drives af braendselsceller og batterier. Kommissionen skal med bistand af de paagaeldende to programudvalg soerge for samordning med de aktioner, der gennemfoeres paa transportomraadet i henhold til industri- og materialeteknologiprogrammet.

I tilknytning til tidligere arbejde paa at forbedre forbraendingsmotoren skal forskningen omfatte: avancerede benzinmotorer, herunder totaktsmotorer og leanburn motorer og motorer med stratificeret indsugning, katalysatorudstoedningssystemer samt integrering og optimering heraf i forbindelse med motoren, fortsat grundforskning inden for forbraending, forbraendingsmotorer til rene braendstoffer (hydrogen, metanol, komprimeret naturgas (CNG), braendstof fra biomasse). Forskningen i dieselmotorer vil blive koncentreret om energivirkningsgrad og om begraensning af sod- og partikeldannelsen, saa den nedbringes til det niveau, fremtiden vil kraeve.

Forskningen i hydrogenbaserede polymerbraendselsceller og deres indbygning i elbiler skal tage sigte paa at opnaa en virkningsgrad paa 60 til 65 % (3 til 4 gange bedre end for benzinmotorer). For at goere det muligt ogsaa at benytte metanol og metan til saadanne elektriske koeretoejer skal der udvikles billige, kompakte metanol- og metanreformeringsanlaeg. Et andet forskningsemne bliver anvendelsen af braendselsceller, der oxiderer metanol direkte, uden at der kraeves reformeringsanlaeg. Forskningen vil blive koncentreret om at naa op paa 1 kWh i 1994.

Forskningen vil stile mod at bringe de nye rentable faste Li-batterier med polymerelektrolytter op paa 20 kWh og at indbygge dem i elbiler, saaledes at man kommer op paa en aktionsradius paa 300 km pr. opladning.

BILAG II

VEJLEDENDE FORDELING AF DET BELOEB, DER SKOENNES NOEDVENDIGT

(mio. ECU)

Omraade Fordeling 1. Modellering og strategianalyse 9 2. Energiproduktion med minimal emission paa grundlag af fossile energikilder 36 3. Vedvarende energikilder 57,43 4. Energiudnyttelse og energibesparelse 53 I alt 155,43 (1) (2)

(1) Herunder personaleudgifter paa 11 mio. ECU og administrationsomkostninger paa 7 mio. ECU.

(2) Et beloeb, der skoennes noedvendigt, paa 1,57 mio. ECU, som ikke er medregnet i de 155,43 mio. ECU, vil blive anvendt som bidrag fra saerprogrammet »Ikke-nukleare energiformer« til den centrale handlingsplan til udbredelse og udnyttelse af resultaterne.

Fordelingen paa forskellige omraader udelukker ikke, at projekter kan hoere ind under flere omraader.

BILAG III

NAERMERE BESTEMMELSER FOR PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE OG UDBREDELSE OG UDNYTTELSE AF RESULTATERNE

1. Kommissionen gennemfoerer programmet paa grundlag af maalene og det videnskabelige og tekniske indhold, som er defineret i bilag I.

2. De i artikel 3 omhandlede bestemmelser for programmets gennemfoerelse omfatter forskningsprojekter og projekter vedroerende teknologisk udvikling, ledsageforanstaltninger og samordnede aktioner. Der skal ved udvaelgelsen af disse tages hensyn til kriterierne i bilag III til afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF og til maalene i bilag I til naervaerende program.

A. Forskningsprojekter

Projekterne gennemfoeres paa grundlag af kontrakter om forskning og teknologisk udvikling med omkostningsdeling, samt en finansiel faellesskabsdeltagelse, som normalt ikke overstiger 50 %. Universiteter og andre forskningscentre, der deltager i aktioner med omkostningsdeling, vil for hvert projekt kunne anmode om enten en finansiering paa 50 % af de samlede udgifter eller en finansiering paa 100 % af de yderligere marginalomkostninger.

Forskningsaktioner med omkostningsdeling skal som hovedregel gennemfoeres af deltagere, der er etableret i Faellesskabet. Projekter, som f.eks. universiteter, forskningsorganisationer og industrivirksomheder, herunder smaa og mellemstore virksomheder, kan deltage i, skal som hovedregel have mindst to deltagere, som skal vaere uafhaengige af hinanden og etableret i forskellige medlemsstater. Kontrakter om forskningsaktioner med omkostningsdeling skal som hovedregel indgaas efter en udvaelgelsesprocedure med indkaldelse af tilbud, som offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Har projekterne samme videnskabelige vaerdi, skal Kommissionen i forstaaelse med udvalget saerligt interessere sig for de projekter, som kan indgaa i de regionale programmer paa energiomraadet.

B. Ledsageforanstaltninger

De i artikel 7 naevnte ledsageforanstaltninger bestaar i:

- tilrettelaeggelse af seminarer, kurser og videnskabelige konferencer

- intern samordning ved oprettelse af integrationsgrupper

- avancerede uddannelsesforanstaltninger, idet der laegges vaegt paa det tvaerfaglige

- bedre udnyttelse af resultaterne

- uafhaengig videnskabelig og strategisk vurdering af, hvordan projekterne og programmet fungerer.

C. Samordnede aktioner

Samordnede aktioner bestaar i bestraebelser fra Faellesskabets side for at koordinere individuelle forskningsaktiviteter, som gennemfoeres i medlemsstaterne. De kan finansieres med op til 100 % af samordningsomkostningerne.

3. Udbredelsen af den viden, der er opnaaet i forbindelse med projekternes gennemfoerelse, foregaar dels som led i programmet, dels ved hjaelp af en central handlingsplan i overensstemmelse med den afgoerelse, der er naevnt i artikel 4, stk. 3, i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF.