31991D0353

RAADETS BESLUTNING af 7. juni 1991 om vedtagelse af et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for telematiksystemer paa omraader af almen interesse (1990-1994) (91/353/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 Q, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet har ved afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF (4) vedtaget tredje rammeprogram for Faellesskabets indsats inden for forskning og teknologisk udvikling (1990-1994), som bl.a. fastsaetter, hvilke foranstaltninger der skal gennemfoeres for at udvikle den videnskabelige viden og den tekniske kompetence, som Faellesskabet har brug for, navnlig for at kunne udfylde sin rolle inden for telematiksystemer paa omraader af almen interesse; naervaerende beslutning skal traeffes i lyset

af den i praeamblen til ovennaevnte afgoerelse anfoerte begrundelse;

ifoelge Traktatens artikel 130 K ivaerksaettes rammeprogrammet ved hjaelp af saerprogrammer, der udarbejdes i forbindelse med hver enkelt foranstaltning;

grundforskningen boer om noedvendigt fremmes i hele Faellesskabet i hver strategisk forskningssektor under rammeprogrammet;

ud over saerprogrammet vedroerende menneskelige ressourcer og mobilitet vil det kunne vaere noedvendigt at fremme uddannelsen af forskere i forbindelse med dette program;

der boer i forbindelse med dette program foretages en vurdering af de oekonomiske og sociale virkninger samt de eventuelle teknologiske risici;

i henhold til artikel 4 i og bilag I til afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF omfatter det beloeb, der skoennes noedvendigt

til hele rammeprogrammet, et beloeb paa 57 mio. ECU til den centrale handlingsplan til udbredelse og udnyttelse af resultaterne, som skal fordeles proportionelt paa de til saerprogrammerne afsatte beloeb;

i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF siges det, at Faellesskabets indsats inden for forskning navnlig maa have som maal at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for den europaeiske industri og at fremme industriens konkurrenceevne paa internationalt plan; det siges endvidere, at en faellesskabsaktion er berettiget, naar den bidrager til blandt andet at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet og til at fremme dets generelle harmoniske udvikling, samtidig med at kravet om videnskabelig og teknisk kvalitet opfyldes; det er hensigten, at forskningsprogrammet vedroerende telematiksystemer paa omraader af almen interesse bidrager til at naa disse maal;

det er noedvendigt i stoerst muligt omfang at faa de smaa og mellemstore virksomheder (SMV) til at deltage i dette program; der skal tages hensyn til deres saerlige behov, uden at dette beroerer programmets videnskabelige og tekniske kvalitet;

forskning og udvikling vedroerende telematiksystemer paa omraader af almen interesse vil bidrage til en vellykket gennemfoerelse af det indre marked og samtidig forbedre de praestationer, der ydes af de store offentlige tjenester, som i hele Faellesskabet staar over for nye teknologiske, samfundsmaessige og oekonomiske udfordringer affoedt af den europaeiske integration;

det er vigtigt ved udvaelgelsen af projekterne at tage hensyn til, at det er noedvendigt at sikre databeskyttelsen og at bevare fortroligheden;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Et saerprogram for Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab for forskning og teknologisk udvikling inden for telematiksystemer paa omraader af almen interesse som fastlagt i bilag I vedtages for en periode, som begynder den 7. juni 1991 og slutter den 31. december 1994.

Artikel 2

1. De midler, der skoennes noedvendige til programmets gennemfoerelse, beloeber sig til 376,2 mio. ECU, herunder medregnet udgifter til personale og administration, der er paa 41 mio. ECU.

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag II.

3. Traeffer Raadet en afgoerelse i henhold til artikel 1, stk. 4, i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF, tilpasses naervaerende beslutning tilsvarende. Artikel 3 De naermere bestemmelser for programmets gennemfoerelse og satsen for Faellesskabets finansielle deltagelse er anfoert i bilag III. Artikel 4 1. I det andet aar af programmets gennemfoerelse tager Kommissionen det op til fornyet vurdering og forelaegger Europa-Parlamentet og Raadet resultaterne heraf i en rapport, der i givet fald ledsages af aendringsforslag.

2. Ved programmets udloeb foretager Kommissionen med bistand fra en gruppe uafhaengige eksperter en evaluering af resultaterne. Denne gruppes rapport, der ledsages af Kommissionens bemaerkninger, forelaegges Europa-Parlamentet og Raadet.

3. Ved udarbejdelsen af de i stk. 1 og 2 naevnte rapporter tages der hensyn til de maalsaetninger, der er opstillet i bilag I til denne beslutning, og til artikel 2, stk. 4, i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF. Artikel 5 1. Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af programmet.

2. I de kontrakter, Kommissionen indgaar, angives parternes rettigheder og forpligtelser, herunder regler for udbredelse, beskyttelse og udnyttelse af forskningsresultaterne,

i overensstemmelse med de i medfoer af Traktatens artikel 130 K, stk. 2, vedtagne bestemmelser.

3. Der udarbejdes et arbejdsprogram i overensstemmelse med maalsaetningerne i bilag I; dette arbejdsprogram ajourfoeres i givet fald. Det fastlaegger noeje maalene, den type projekter, der skal gennemfoeres, samt de oekonomiske bestemmelser, der skal vedtages i denne forbindelse. Kommissionen indkalder tilbud vedroerende projektforslag paa grundlag af de aarlige arbejdsprogrammer. Artikel 6 1. Kommissionen bistaas af et udvalg bestaaende af medlemsstaternes repraesentanter og med Kommissionens repraesentant som formand.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Den udtaler sig med det flertal, som er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tildeles de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

4. Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

5. Har Raadet efter udloebet af en frist, der under ingen omstaendigheder kan vaere paa over tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet, ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen. Artikel 7 1. Den i artikel 6 fastsatte procedure anvendes i forbindelse med:

- opstilling og ajourfoering af det i artikel 5, stk. 3, omhandlede arbejdsprogram

- indholdet af udbuddene

- vurderingen af de i bilag III omhandlede projekter samt af det beloeb, der skoennes noedvendigt som Faellesskabets bidrag til disse projekter, naar dette beloeb overstiger 1 % af det beloeb, der skoennes noedvendigt til hvert omraade, som er naevnt i bilag II

- undtagelser fra de generelle regler i bilag III

- deltagelse i enhver foranstaltning af organisationer og virksomheder fra tredjelande som omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 2

- enhver tilpasning af den vejledende fordeling af beloebet i bilag II

- foranstaltninger til evaluering af programmet

- bestemmelserne om udbredelse, beskyttelse og udnyttelse af programmets forskningsresultater.

2. Naar Faellesskabets bidrag i henhold til stk. 1, tredje led, er under eller lig med 1 % af det beloeb, der skoennes noedvendigt til projekterne, underretter Kommissionen udvalget om projekterne og om evalueringsresultatetet for disse.

Kommissionen underretter ligeledes udvalget om ivaerksaettelsen af de i bilag III omhandlede ledsageforanstaltninger og samordnede aktioner. Artikel 8 1. Kommissionen bemyndiges til at foere forhandlinger om internationale aftaler med tredjelande, der deltager i COST, saerlig EFTA-medlemslandene og landene i Central- og OEsteuropa, med henblik paa at knytte dem til hele programmet eller en del heraf i overensstemmelse med Traktatens artikel 130 N.

2. Naar der er indgaaet rammeaftaler om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Faellesskabet og tredjelande i Europa, kan organer og virksomheder, der er etableret i disse lande, faa adgang til at deltage i et projekt under programmet efter fremgangsmaaden i artikel 6 og kriteriet om gensidig fordel.

Intet kontraherende organ, der er etableret uden for Faellesskabet, og som deltager i en foranstaltning under programmet, kan omfattes af Faellesskabets finansiering af programmet. Et saadant organ deltager i de generelle administrationsomkostninger. Artikel 9 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 7. juni 1991.

Paa Raadets vegne

R. STEICHEN

Formand

(1) EFT nr. C 174 af 16. 7. 1990, s. 19.(2)

EFT nr. C 324 af 24. 12. 1990, s. 271, og

EFT nr. C 158 af 17. 6. 1991.(3)

EFT nr. C 41 af 18. 2. 1991, s. 6.(4)

EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 28.

BILAG I

MAAL OG VIDENSKABELIGT OG TEKNISK INDHOLD Retningslinjerne i tredje rammeprogram, dettes videnskabelige og tekniske maalsaetninger samt de overvejelser, der er lagt til grund for rammeprogrammet, udgoer en integrerende del af dette saerprogram.

Afsnit I.1.C i bilag II til rammeprogrammet udgoer en integrerende del af dette saerprogram.

Nedenfor foelger en naermere gennemgang af saerprogrammets indhold beskrevet paa baggrund af ovennaevnte elementer.

Indledning

Under bestraebelserne paa at opfylde de maalsaetninger, der er fastlagt i det tekniske bilag til rammeprogrammet, vil der blive taget saerlig hensyn til behovene for forvaltning og transmission af edb-oplysninger som foelge af gennemfoerelsen af det indre marked. Disse behov vil blive indkredset i samarbejde med brugerne: offentlige myndigheder, erhvervsudoeverne inden for forarbejdnings- eller serviceindustrien, akademiske institutioner og enkeltpersoner.

Aktiviteterne skal vaere paa foerkonkurrence- og praestandardstadiet og skal koncentreres om at skabe muligheder for interoperabilitet mellem nationale systemer og at fastlaegge standarder, arkitekturer og funktionsspecifikationer. Aktiviteterne skal vedroere emner som brugbarhed, sikkerhed og privatlivets fred.

Der skal anvendes pilotprojekter og demonstrationsprojekter, naar det er godtgjort, at der er behov for at efterproeve teknologi eller at demonstrere interoperabilitetsstandarder, og naar det er af bred interesse for medlemsstaterne.

Der skal ske en snaever samordning mellem disse aktiviteter og dem, der er naevnt under 1.A og 1.B i rammeprogrammet, samt med aktitiviteter uden for rammeprogrammet som f.eks. EUREKA-projekter.

OMRAADE 1: STOETTE TIL OPRETTELSEN AF FAELLESEUROPAEISKE NET MELLEM DE

FORSKELLIGE ADMINISTRATIONER

Maalsaetningen for dette omraade er at fastlaegge faelles krav for elektronisk informationsudveksling og at undersoege behovet for interoperabilitet mellem elektroniske informationsnet i medlemsstaterne, at gennemfoere praestandardundersoegelser og -forskning, som goer det muligt at fastlaegge rammerne for og paa et senere tidspunkt at oprette faelleseuropaeiske telematiknet, som er absolut noedvendige for de nationale administrationer for gennemfoerelsen af enhedsmarkedet, for tilvejebringelse af de tjenester, der er noedvendige for den frie bevaegelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, og for styrkelse af den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet.

De prioriterede underomnraader er dem, der er naermest knyttet til gennemfoerelsen af det indre marked. Arbejdet kan foerst og fremmest vedroere omraader som told, social sikkerhed, beredskabstjenester og statistik. Der gives flere eksempler i det foelgende:

Med afskaffelsen af Faellesskabets indre graenser som foelge af gennemfoerelsen af det indre marked kan kontrollen med varer under forsendelse ikke laengere finde sted ved de nationale graensesteder. Kontrollen med varer under forsendelse kraever informationsudveksling mellem toldmyndighederne i det land, hvor varen foeres ind i eller ud af Faellesskabets omraade, og toldmyndighederne i varens bestemmelses- eller oprindelsesland. Det skal undersoeges, om og i hvilket omfang der dermed opstaar et nyt behov, som nye informations- og telematikvaerktoejer, der skal udarbejdes, kan bidrage til at tilfredsstille.

Varers frie bevaegelighed inden for Faellesskabets omraade skal ledsages af de fornoedne midler til kontrol af varebevaegelserne. Der skal endvidere findes loesninger paa de problemer, der er forbundet med den manglende kompatibilitet mellem de eksisterende nationale telematiksystemer samt med forbindelserne med tredjelande, med retlige begraensninger og med eksistensen af forskellige procedurer og metoder. Indfoerelsen af fri bevaegelighed for personer kan ikke ske uden fortsat og gensidig udveksling af oplysninger mellem de forskellige administrative myndigheder, der varetager de sociale tjenesteydelser. Disse administrationers telematiske forbindelse boer bidrage til at garantere disse personers sociale tjenesteydelser. Indfoerelsen af faelleseuropaeiske telematiktjenester kunne bidrage hertil ved at soerge for hurtig og paalidelig informationsudveksling og for interoperabilitet under hensyntagen til borgernes rettigheder og ved at fremme den internationale samordning.

Ved sammenkobling af og interoperabilitet mellem de eksisterende statistiske vaerktoejer vil der for eksempel kunne indfoeres et europaeisk system for statistiske oplysninger.

Konstatering af behov og fastlaeggelse af gennemfoerelsesstrategier

De udvalgte omraader, der er naert knyttet til gennemfoerelsen af det indre marked, skal undersoeges i forbindelse med en sonderende foranstaltning. Denne skal omfatte en vurdering af udvekslingen af edb-oplysninger som foelge af gennemfoerelsen af det indre marked, en vurdering af behovene hos brugerne af disse oplysninger for at tilpasse sig disse aendringer og en vurdering af forskningens og udviklingens rolle, naar disse behov skal imoedekommes. Resultaterne af dette arbejde skal give medlemsstaternes ansvarlige administrationer og Kommissionen mulighed for med bistand fra maskinel- og programmelproducenter, teleoperatoerer og eventuelt specialiserede konsulentfirmaer at naa til enighed om de funktionsbestemte og tekniske specifikationer for de fornoedne tjenester og om, hvilken strategi der skal foelges ved indfoerelsen af faelleseuropaeiske tjenesteintegrerede net.

En sammenligning mellem disse opgoerelser og behovene skal foere til fastlaeggelse i faellesskab af det arbejde, der stadig skal udfoeres, og som enten kan omfatte alle eller nogle af foelgende opgaver: fastlaeggelse af de oenskede oplysninger, noeje fastlaeggelse af arten af de kraevede meddelelser (loebende fri tekst, statistiske tabeller eller fast strukturerede administrative meddelelser), deres formatering, de funktionsspecifikationer og -standarder, der alt efter omstaendighederne skal anvendes, ajourfoeres eller indfoeres, samt de protokoller, der skal oprettes eller konverteres.

Der bliver lagt saerlig vaegt paa kommunikationssystemer, som foerst og fremmest anvender noegleelementer, der har vaeret genstand for en europaeisk eller verdensomspaendende standardisering. Standarderne vedroerende adgang til databaser, protokoller for lagring og adgang, sprog osv. skal identificeres og om noedvendigt ajourfoeres. Det er noedvendigt med anordninger, som kan garantere tjenestesikkerhed.

Udvikling af teknologier forbundet med telematiktjenester og validering af faelles funktionsspecifikationer

Paa grund af disse tjenestenets komplicerede karakter, de mange involverede, oplysningernes forskelligartethed, valget mellem tidstro og tidsforskudt behandling samt kapacitetskrav boer der foretages undersoegelser og grundig forskning vedroerende arkitekturen og forvaltningen af disse faelleseuropaeiske net for at opnaa den kraevede ydeevne og paalidelighed, som kan opfylde de enkelte administrationers saerlige behov. Disse undersoegelser og denne forskning skal gennemfoeres i faellesskab med brugerne af de specialiserede net, producenterne af informations- og kommunikatonsudstyr, teleoperatoerer og eventuelt specialiserede konsulentfirmaer.

Arbejdet skal foerst og fremmest koncentreres om interoperabilitet, faelles standarder, arkitektur og funktionsspecifikationer, brugbarhed, dataintegritet og fortrolighed. Ved hjaelp af dette arbejde boer der udvikles en faelles referencemodel for indfoerelse eller tilpasning af de telematiksystemer, som foreslaas. Resultaterne af de sonderende aktiviteter vedroerende nogle faa underomraader skal tages i betragtning, efterhaanden som arbejdet paa dette omraade derefter udvides.

Disse aktiviteter skal supplere arbejdet under saerprogrammerne vedroerende informations- og kommunikationsteknologi.

For at opnaa interoperabilitet mellem de datanet, der anvendes af administrationerne og af slutbrugerne, er det vigtigt at validere de faelles funktionsspecifikationer. Der skal laegges saerlig vaegt paa krav til kvalitet, paalidelighed og sikkerhed samt til tjenesternes brugervenlighed. Med henblik herpaa vil der, hvor der er behov for at efterproeve funktionsspecifikationer og teknologi, hvor det er af generel interesse for alle medlemsstaterne og i overensstemmelse med bestemmelserne om beskyttelse af personlige oplysninger, blive gennemfoert et begraenset antal pilotprojekter.

Disse eksperimentelle udviklingsaktiviteter vil eventuelt blive gennemfoert i samarbejde med det arbejde, der gennemfoeres som led i INSIS-, CADDIA- og TEDIS-programmerne samt visse dele af ESPRIT- og RACEprogrammerne.

OMRAADE 2: TRANSPORTTJENESTER

Formaalet med aktiviteterne er at bidrage til udviklingen inden for transportomraadet af faelleseuropaeiske integrerede tjenester under anvendelse af avancerede informations- og kommunikationsteknologier, som medfoerer bedre praestationer (sikkerhed og effektivitet) for koeretoejer til godstransport og personbefordring og samtidig begraenser transportens negative indflydelse paa miljoeet. (jf. underomraadet vejtransport).

Der skal tages hensyn til de forskellige modtagende parters saerlige kendetegn og behov, nanvlig for saa vidt angaar private brugere, erhvervsudoevere og administrationer. Der skal tages saerligt hensyn til sikkerhedsaspekter og let adgang for alle brugere.

Vejtransport (DRIVE)

Formaalet er at bidrage til udviklingen af en generel ramme, inden for hvilken avancerede informations- og kommunikationsteknologier kan udnyttes til forbedring af effektivitet og sikkerhed inden for personbefordring og godstransport samt til mindskelse af indvirkningen heraf paa miljoeet. Arbejdet skal bygge paa den sonderende forskning inden for DRIVE under andet rammeprogram. Der skal vaere naer forbindelse med de relevante EUREKA-projekter.

Arbejdet paa dette omraade boer daekke saavel graensefladen mellem vejtransport og jernbanetransport som graensefladen mellem vejtransport og soetransport.

Arbejdet skal koncentreres om brugernes behov, om sikkerhed, tilvejebringelse og vedligeholdelse af infrastrukturer og om tilvejebringelse af transporttjenester.

Aktiviteterne skal foelge tre vekselvirkende akser: definition af funktionsspecifikationer som led i en strategi for udnyttelsen af telematikteknologi og -systemer til trafikkommunikation og -kontrol, udformning af nye teknologier og forsoegssystemer samt valideringsarbejde.

Strategier til udnyttelse af telematikteknologier, -systemer og -tjenester samt bidrag til definitionen af faelles funktionsspecifikationer

Resultaterne fra det arbejde, der hidtil er gennemfoert under DRIVE-programmet og relevante EUREKA-projekter har gjort det muligt at fastlaegge og evaluere de saerlige behov, der goer sig gaeldende inden for vejtransport, samt de teknologier og systemer, der kan anvendes til trafikkontrol og kommunikation. Paa grundlag af disse resultater vil der i samarbejde med transportbrugerne, erhvervskredsene, de transportrelaterede tjenesteorganer og de beroerte administrationer blive stilet mod en strategi for udnyttelsen af disse teknologier og systemer.

Der vil fortsat blive udfoert systemudviklingsarbejde med henblik paa et integreret transportmiljoe for saa vidt angaar udviklings- og gennemfoerelsesstrategier. Dette arbejde vil bidrage til fastlaeggelse af funktionsspecifikationer for udstyr, tjenester og driftsprocedurer og til udformning af anbefalinger til standardfastsaettende myndigheder som f.eks. CEN, CENELEC og ETSI vedroerende trakikkontrollen, transportforvaltning, foererstoette og faerdselssikkerhed.

Teknologi og udvikling af forsoegssystemer

Under arbejdet vil der blive taget hensyn til opdukkende informations- og kommunikationsteknologi, til resultaterne af den forskning, der er gennemfoert under DRIVE og andre aktiviteter, baade i Faellesskabet og i medlemsstaterne.

Der vil blive udviklet og evalueret teknologier og forsoegssystemer til transportforvaltning og til styring af vejtrafikken, baade for personbefordring og godstransport.

Sikkerheds- og kommunikationssystemer skal koncentreres om at hjaelpe chauffoerer, som skal tilbagelaegge lange vejstraekninger. Forskningen skal koncentreres om sikkerhedssystemer og -udstyr, der skal anbringes i koeretoejet, og som kan detektere advarselssignaler og trafikforstyrrelser og kommunikere med nyt fast infrastrukturudstyr.

Der skal endvidere gennemfoeres aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling, som saerlig vedroerer godstransport, herunder transport af farligt gods. Disse aktiviteter skal daekke programmel, udstyr og telematiksystemer, der er noedvendige for at opnaa en bedre forvaltning af godstrafikken. Aktiviteterne skal vedroere baade den tidstro foelgning af de forskellige blanketter, der er knyttet til transaktionerne, og selve varerne og koeretoejerne; der skal ogsaa udvikles systemer til forvaltning af koeretoejsparken.

Inden for offentlig transport skal arbejdet med overvaagning og kontrol fortsaettes med henblik paa at evaluere omkostningseffektiviteten af mulighederne for on-line overvaagning, koereplanlaegning og kontrol for brugere og tjenesteydere og paa at udarbejde de noedvendige funktionsspecifikationer.

De teknologiske loesninger skal sikre, at det indfoerte telekommunikationsudstyr med hensyn til dimensioner (omfang), pris og effektivitet egner sig til de paataenkte saerlige anvendelsesformaal og til de konstaterede behov.

Der vil blive lagt saerlig vaegt paa bestaaende og opdukkende systemer, specielt dem, der er forbundet med satellitter og digitale celleopbyggede kommunikationsnet. Af saerlig betydning er potentiellet for nye systemer til detektering af trafikforstyrrelser og tilvejebringelse af anvendelig information til netforvaltere og vejbrugere gennem effektiv kommunikation fra vejnet til koeretoej.

Validering og pilotprojekter

For at disse nye systemer og anordninger kan accepteres baade af den brede offentlighed og af de kompetente myndigheder, er det noedvendigt, at de tydeligt har vist sig effektive og paalidelige, og at deres potentielle indvirkning paa miljoeet evalueres. Dette kraever pilotforsoeg i naturlig stoerrelse, for at det kan konstateres, om teknologierne opfylder markedsbehov, bidrager betydeligt med hensyn til effektivitet (med den bestaaende og nye infrastruktur), sikkerhed og miljoefordele, er omkostningseffektive og giver tilfredsstillende systemsikkerhed og interoperabilitet. Disse vil blive rettet mod integrering af delsystemer, funktioner og multiple tjenester, som kraever en stor standardforberedende indsats. De beroerte parter inden for sektoren boer vaere naert inddraget i arbejdet.

Disse forsoeg vil omfatte omraader som f.eks. integreret bytrafikkontrol, overvaagning af luftforurening, integreret motorvejstrafikkontrol, kommunikation fra vejnet til koeretoej, foererinformation, forvaltning af transportefterspoergsel, offentlig transport, godstransport og turplanlaegning.

En streng evaluering skal vaere et prioriteret krav i udvaelgelsen og udformningen af pilotprojekter, hvilket kan medfoere, at pilotprojekter udarbejdes etapevis. Der skal i forbindelse med projekterne ligeledes ske en evaluering af teknologi og systemer med bred anvendelighed.

OMRAADE 3: SUNDHEDSPLEJE (AIM)

Formaalet paa dette omraade er at stimulere udviklingen af harmoniserede anvendelser af informations- og kommunikationsteknologi inden for sundhedspleje og udviklingen af en europaeisk informationsinfrastruktur for sundhedspleje under hensyn til brugerbehov og teknologiske muligheder.

Aktiviteterne skal afhaenge af brugernes behov og af kravene til tvaernational udveksling af edb-oplysninger. De skal vaere koncentreret om interoperabilitet mellem de nationale systemer, udarbejdelse af standarder, brugbarhed, dataintegritet og -fortrolighed. Udvaelgelsen af aktiviteter skal afhaenge af strategiske valgmuligheder inden for baade den europaeiske sundhedsplejesektor og den europaeiske telematiksektor.

Aktiviteterne i denne sektor skal foelge tre akser, hvor der bygges videre paa det forberedende arbejde under AIM-programmet (Avanced Informatics in Medicine), og i naert samarbejde med andre EF-programmer.

Strategier til udnyttelse af telematikteknologier, -systemer og -tjenester samt bidrag til definitionen af faelles funktionsspecifikationer

Arten af aktiviteterne inden for forskning og teknologisk udvikling skal noeje afhaenge af brugernes behov og de problemer, der generelt er forbundet med den tvaernationale karakter af den informationsinfrastruktur, der skal indfoeres. Denne tvaernationale karakter noedvendiggoer overholdelse af tre principper: integration (navnlig gennem standarder), modulopbygning, som skal lette tilpasningen til forskellige former for behov, og datasikkerhed. Aktiviteterne inden for forskning og teknologisk udvikling foelger af evalueringen af de teknologiske behov paa baggrund af de vigtigste faktorer, der er afgoerende for sundhedsudviklingen. De er ogsaa et resultat af de eksisterende strategiske valgmuligheder med hensyn til, hvilke europaeiske telematiktjenester der skal anvendes i denne sektor. Vaesentlige problemer saasom datafortrolighed og databeskyttelse prioriteres hoejt.

Udvikling af telematikteknologi i laegevidenskabens tjeneste

Aktiviteterne forventes at falde ind under et eller flere af foelgende omraader:

- alfanumeriske data- og tekstkodningsstandarder

- billeder og biosignaler med kodningsstandarder

- integreret medicinsk instrumentering og integrerede medicinske anordninger

- videnbaserede systemer og beslutningsstoettesystemer

- medicinsk anvendelse af multimediearbejdsstationer

- kommunikationssystemer for sundhedspleje

- telemedicinske systemer og arkiveringssystemer

- modulopbygning og integration af systemer for medicinsk information og sundhedsinformation

- regulerende vaerktoejer og incitamenter (medicinske, retlige, etiske, oekonomiske og sociale)

- teknologier og tjenester for handicappede og aeldre

- telematisk forbindelse mellem hospitaler med henblik paa stoerre sikkerhed i fjernplejen og bedre forvaltning af arbejdskraft og specialudstryr.

Validering og integration

Der skal gennemfoeres pilotapplikationer med henblik paa at demonstrere og evaluere nyhedsvaerdien af anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi paa dette omraade. Der skal foretages afproevninger af F & U-produkternes anvendelighed samt de medicinske teletjenesters driftskompatibilitet.

OMRAADE 4: ADAPTIV UNDERVISNING OG FJERNUNDERVISNING (DELTA)

Paa grundlag af resultaterne fra det indledende arbejde under DELTA-programmet og noeje samordnet med andre faellesskabstiltag saasom COMETT og EUROTECNET skal arbejdet paa dette omraade foelge tre indbyrdes afhaengige akser: udarbejdelse af udnyttelsesstrategier, teknologi- og systemudvikling, validering og integrering af tjenester.

Strategier til udnyttelse af telematikteknologier, -systemer og -tjenester samt bidrag til definitionen af faelles funktionsspecifikationer:

I lyset af de forskellige brugerkategoriers interesser og under hensyntagen til det teknologiske potentiel skal det fastlaegges, hvilke muligheder der er for at tilfredsstille behovene. Det skal undersoeges, hvilke foranstaltninger der skal til for at overvinde vanskelighederne i forbindelse med indfoerelse af visse undervisningsteknologier.

Der bliver tale om systemanalyse og -planlaegning, som efter konstatering af brugernes behov kan bidrage til enighed om at fastlaegge funktionsspecifikationer og -standarder, som kan tilfredsstille behovene hos de forskellige brugerkategorier, producenter af undervisningsmaterialer og leverandoerer af tjenester for fleksibel undervisning og fjernundervisning.

Arbejdet skal koncentreres om udviklingen af metoder til produktion af multimedia undervisningsmaterialer, som kan overfoeres mellem forskellige systemer med henblik paa tvaernational anvendelse, omfattende procedurer til fjernbistand og hjaelp til de forskellige brugerkategorier.

Udvikling af systemer og teknologi

Arbejdet skal vedroere de teknologier, der kraeves for at kunne opnaa en telematiktjeneste til lokal- og fjernundervisning, som er smidig, effektiv, modulopbygget og interoperabel.

Der bliver tale om at integrere og tilpasse informations- og kommunikationsteknologierne, udstyrskonfigurationerne og protokollerne til undervisnings- og uddannelsesmaessige anvendelsesformaal ved at sikre kompatibilitet og portabilitet mellem de forskellige systemer, der er udviklet til de potentielle brugere, uanset om der er tale om elever, forfattere, laerere, producenter eller blot personer, der soeger oplysninger om undervisningstjenesterne.

Forsoeg til validering og integrering af tjenester

Det er vigtigt at evaluere og validere de forskellige tjenesters praestationer og de forskellige konfigurationer, der er teknisk mulige. Forsoeg i det virkelige miljoe vil goere det muligt at afproeve vaerditilvaeksten ved sammenkobling af forskellige systemer under anvendelse af ny teknologi til undervisning, information og brugerhjaelp. Forsoegene skal vise de indbyrdes fordele og praestationer i forhold til omkostningerne ved de forskellige konfigurationer af fleksible fjernundervisningssystemer til forskellige brugerkategorier.

OMRAADE 5: BIBLIOTEKER

Maalsaetningen er, ved hjaelp af optimal anvendelse og udvikling af telematikudstyr og -systemer, at bidrage til lettere adgang for brugerne til den rigdom af viden, der findes paa bibliotekerne, ved at mindske de handicap, der skyldes de eksisterende infrastrukturmaessige forskelle i Faellesskabet.

Med dette for oeje skal arbejdet bidrage til udvikling af moderne bibliotekstjenester i hele Faellesskabet ved at fremme en hurtigere, men ordnet og mere rentabel, indtraengen af ny teknologi.

Faellesskabets foerste indsats paa dette omraade skal noedvendigvis vaere selektiv og maa koncentreres om hastende problemer, som kan virke som katalysatorer for aendringer paa en konkret og pragmatisk maade. Det foreslaas derfor ved hjaelp af anvendt forskning og udvikling at stoette udviklingen af egnede vaerktoejer, metoder og ressourcer, som vil kunne stimulere moderniseringen af den driftsmaessige infrastruktur og de ydede tjenester samt lette samarbejdet og delingen af ressourcerne paa nationalt og europaeisk plan.

Der bliver tale om at oprette datamatiserede bibliografier de steder, hvor saadanne mangler, og at bidrage til en forbedring af disse bibliografier eller datamatiserede faelleskataloger. Der skal ligeledes ydes stoette til indlaesning af vigtige bestaaende kataloger paa internationalt plan ved at udvikle vaerktoej og metoder hertil.

Der bliver tale om at gennemfoere projekter, som skal lette den internationale sammenkobling af systemer, som forvalter disse basisdata til bestemte funktioner (faelles katalogisering, laan bibliotekerne imellem osv.), og saaledes fremme udarbejdelse og anvendelse af en raekke internationale eller europaeiske standarder.

Der bliver tale om at stimulere leveringen af nye bibliotekstjenester ved hjaelp af informations- og kommunikationsteknologier til smaa enheder. Der vil i foerste omgang blive ydet stoette til oprettelse af en lang raekke nyskabende forsoegstjenester rettet mod bibliotekernes brugere, hvor der tages hensyn til de eksisterende forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til udviklingsstadet for bibliotekernes tjenesteydelser.

Der bliver endelig tale om at udvikle projekter med henblik paa at fremme udviklingen af et europaeisk marked for saerlige telematikprodukter og -tjenester til biblioteker. Vekselvirkningen mellem biblioteker og informationsteknologiindustrien skal stimuleres ved en bedre indkredsning af, hvilke af bibliotekernes behov der kan daekkes af de nye informations- og kommunikationsteknologier. Der skal ydes en begraenset indledende stoette til forsoegsmaessig demonstration af produkter (for eksempel programmel) og tjenester.

OMRAADE 6: SPROGFORSKNING OG SPROGTEKNOLOGISK UDVIKLING

Maalet paa dette omraade er at udvikle en grundlaeggende sprogteknologi, som vil kunne integreres i en lang raekke edb-applikationer, hvor naturligt sprog er et vaesentligt element, med henblik paa at tilpasse eller overvinde begraensninger og ineffektivitet inden for Faellesskabet, som skyldes, at der er flere naturlige sprog. Dette kraever oprettelse af sproglige ressourcer (grammatikker, ordboeger, termsamlinger, tekstsamlinger) for Faellesskabets ni officielle sprog samt fastlaeggelse af standarder for disse data. Der skal gennemfoeres et vist antal pilot- og demonstrationsprojekter med henblik paa at vise denne teknologis anvendelsesmuligheder, og den tekniske og oekonomiske gennemfoerlighed af de valgte loesninger skal demonstreres.

Omraadet har tre akser: forskning, udvikling af ressourcer, pilotprojekter. Der bygges videre paa resultaterne og erfaringerne fra EUROTRA og visse saerlige projekter, som er gennemfoert under ESPRIT og nationale forskningsprogrammer.

Forskningsarbejdet skal koncentreres om at udvikle en faelles edb-baseret lingvistisk model for tekstfremstilling paa forskellige sprog og om at finde automatiserede teknikker til nedsaettelse af antallet af mulige fortolkninger af en given tekst. Udviklingen af avancerede datamatiske teknikker vil fremme anvendelsen paa sprogomraadet af de fremskridt, der goeres inden for avancerede ekspertsystemer, databaseteknologier, sprogbehandling og edb-arkitektur. Det er ogsaa hensigten at skabe metoder, vaerktoejer og sproglige ressourcer, navnlig transportabelt programmel, grammatikker, ordboeger, domaenespecifikke termsamlinger samt store tekstsamlinger af hoej kvalitet og at stimulere arbejdet med standarder. Pilotapplikationer og demonstrationsprojekter skal hjaelpe med til at afproeve fremskridtene i forskningsarbejdet og at demonstrere den tekniske og oekonomiske anvendelighed af vaerktoejer, metoder og ressourcer i driftsmiljoeet.

OMRAADE 7: TELEMATIKSYSTEMER I LANDDISTRIKTERNE

Halvdelen af Europas befolkning lever fortsat uden for de stoerre byer, og landdistrikterne har brug for samme infrastrukturer med hensyn til telematik som bycentrene, hvis de skal udvikle mere afbalancerede oekonomiske aktiviteter med mere forskelligartet beskaeftigelse. Indfoerelsen af saadanne tjenester i landdistrikterne vil vaere en gradvis proces, de noedvendige investeringer vil vaere store, og de etablerede infrastrukturer vil have en levetid paa nogle tiaar. Det er derfor af afgoerende betydning, at der foretages de rigtige valg vedroerende teknologi og systemkonfigurationer. Der er behov for praenormative foranstaltninger til harmonisering af Faellesskabets markeder for udstyr og tjenester, der er tilpasset landdistrikternes behov, for udvikling og stimulering og specialiserede tjenester og for en konsekvent vurdering af telematikkens virkninger i landdistrikterne.

Faellesskabets aktion paa dette omraade vil bidrage til gennemfoerelsen af enhedsmarkedet, til at styrke den sociale og oekonomiske samhoerighed i Europa, til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne, til industriel innovation (navnlig for de smaa og mellemstore virksomheder) og til landdistrikternes udvikling. Foranstaltningerne vil vaere et led i et stoerre handlingsprogram til styrkelse af udviklingen i Faellesskabets landdistrikter.

Maalet er at skabe betingelser for, at geografisk spredte smaa virksomheder kan tilvejebringe mere forskelligartede beskaeftigelsesmuligheder og en mere afbalanceret oekonomisk aktivitet i landdistrikterne, at skabe grundlag for bedre tjenesteydelser til spredte og isolerede befolkningsgrupper, at hoejne bevidsthedsniveauet med hensyn til informations- og kommunikationsteknologiernes potentiel i landdistrikterne, at tilskynde fabrikanter og tjenesteydende virksomheder til at goere udstyr og tjenester lettere at bruge i landsamfundene og at sikre, at anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier i landdistrikterne ikke foerer til en yderligere centralisering af erhvervsliv og administration og et tab af kulturel og oekonomisk forskelligartethed i Europas landdistrikter.

De specifikke maal er at udvikle en bedre forstaaelse af de faelles behov for telematiktjenester, af de muligheder saadanne tjenester tilbyder og deres virkninger paa livet i landdistrikterne, at skabe faelles forstaaelse af netkonfigurationskrav og -valgmuligheder og en faelles forstaaelse af tjenestekrav for telematiktjenester samt at bane vejen for den harmoniserede planlaegning og indfoerelse af telematiktjenesteinfrastrukturer i landdistrikterne.

Maalene kan kun naas ved udfoerelse af et udviklingsarbejde i forstaaelse med udviklingsorganerne for industrien og for landdistrikterne, fastlaeggelse af telematiktjenesternes behov og muligheder og vurdering af deres virkninger, specifikation af tjeneste- og teknologikrav, udvikling af telematiksystemer, gennemfoerelse af nogle pilotprojekter og forskning i infrastrukturplanlaegning og gennemfoerelsesstrategier.

BILAG II

VEJLEDENDE FORDELING AF DE MIDLER, DER SKOENNES NOEDVENDIGE (mio. ECU)

I alt

Omraade

Fordeling

1. Administrationer

41,3

2. Transport

124,4

3. Sundhedspleje (herunder handicappede og aeldre)

97

4. Fjernundervisning og fleksibel undervisning

54,5

5. Biblioteker

22,5

6. Sprog

22,5

7. Landdistrikter

14

I alt

376,2 (¹) (²)

(¹) Herunder personaleudgifter, som beloeber sig til 30 mio. ECU og administrationsudgifter, som beloeber sig til 29 mio. ECU.

(²) Et beloeb paa 3,8 mio. ECU, som ikke er medregnet i de 376,2 mio. ECU, vil blive afsat som bidrag fra saerprogrammet »Telematiksystemer paa omraader af almen interesse« til den centrale handlingsplan, som tager sigte paa udbredelse og udnyttelse af resultaterne.

Fordelingen paa forskellige omraader udelukker ikke, at et projekt kan hoere ind under flere omraader.

BILAG III

NAERMERE BESTEMMELSER OM PROGRAMMETS GENNEMFOERELSE 1. Kommissionen gennemfoerer programmet paa grundlag af maalene og det videnskabelige og tekniske indhold, som er beskrevet i bilag I.

2. De i artikel 3 omhandlede bestemmelser for programmets gennemfoerelse omfatter forskningsprojekter og projekter vedroerende teknologisk udvikling, ledsageforanstaltninger og samordnede aktioner:

- Forskningsprojekter

Projekterne gennemfoeres paa grundlag af kontrakter om forskning og teknologisk udvikling med omkostningsdeling. Der skal ved udvaelgelsen af projekterne tages hensyn til kriterierne i bilag III til afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF og til maalene i bilag I til denne beslutning.

Faellesskabets finansielle deltagelse i aktioner med omkostningsdeling overskrider normalt ikke 50 %. Universiteter og andre forskningscentre, der deltager i aktioner med omkostningsdeling, vil for hvert projekt kunne anmode om enten en finansiering paa 50 % af de samlede udgifter eller en finansiering paa 100 % af de yderligere marginalomkostninger.

Forskningsaktioner med omkostningsdeling skal som hovedregel gennemfoeres af deltagere, der er etableret i Faellesskabet. Projekter, som f.eks. universiteter, forskningsorganisationer og industrivirksomheder, herunder smaa og mellemstore virksomheder, kan deltage i, skal som hovedregel have mindst to deltagere, som skal vaere uafhaengige af hinanden og etableret i forskellige medlemsstater. Kontrakter om forskningsaktioner med omkostningsdeling skal som hovedregel indgaas efter en udvaelgelsesprocedure med indkaldelse af tilbud, som offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

For at sikre en fuldstaendig gennemsigtig fremgangsmaade offentliggoer Kommissionen en vejledning med en naermere forklaring af samtlige de regler, der gaelder for projekternes udvaelgelse.

- Ledsageforanstaltninger

De i artikel 7 naevnte ledsageforanstaltninger bestaar i:

- tilrettelaeggelse af seminarer, kurser og videnskabelige konferencer

- intern samordning ved oprettelse af integrationsgrupper

- avancerede uddannelsesforanstaltninger, idet der laegges vaegt paa det tvaerfaglige

- bedre udnyttelse af resultaterne

- uafhaengig videnskabelig og strategisk vurdering af, hvordan projekterne og programmet fungerer.

- Samordnede aktioner

Samordnede aktioner bestaar i bestraebelser fra Faellesskabets side for at koordinere individuelle forskningsaktiviteter, som gennemfoeres i medlemsstaterne. De kan finansieres med op til 100 % af samordningsomkostningerne.

3. Udbredelsen af den viden, der er opnaaet i forbindelse med projekternes gennemfoerelse, foregaar dels som led i saerprogrammet, dels ved hjaelp af en central handlingsplan i overensstemmelse med den afgoerelse, der er naevnt i artikel 4, stk. 3, i afgoerelse 90/221/Euratom, EOEF.