31990R2008

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2008/90 af 29. juni 1990 om fremme af energiteknologi i Europa (THERMIE-programmet)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet har i sin resolution af 16. september 1986 om nye energipolitiske maal for Faellesskabet frem til 1995 og konvergensen mellem medlemsstaternes politik (4) paapeget, at indsatsen for at reducere risikoen for senere spaendinger paa energimarkedet maa opretholdes og om noedvendigt styrkes i tiden frem til 1995 og videre fremover, uanset de udsving, som dette marked i korte perioder kan udsaettes for;

ifoelge samme resolution er et af de horisontale maal for Faellesskabets energipolitik en rimelig differentieret videreudvikling af de teknologiske innovationer og passende udbredelse af resultaterne i hele Faellesskabet; trods den nuvaerende energisituation maa der ikke slaekkes paa bestraebelserne for at sprede Faellesskabets energiforsyning og forbedre energieffektiviteten; fremme af ny teknologi bidrager til gennemfoerelsen af disse maal, samt til en bedre beskyttelse af miljoeet mod indvirkningerne fra energiteknologien;

det er vigtigt at samordne disse bestraebelser med Faellesskabets videnskabelige og teknologiske strategi og med de saerlige programmer, der er defineret i rammeprogrammet for Faellesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling, baade for saa vidt angaar programmets gennemfoerelse og dets finansielle status i de finansielle overslag;

ifoelge resolutionen af 16. september 1986 skal Faellesskabet straebe efter afbalancerede loesninger for energi og miljoe ved anvendelse af den bedste oekonomisk forsvarlige teknologi; ifoelge Traktatens artikel 130 R er kravene med hensyn til miljoebeskyttelse en vigtig bestanddel af Faellesskabets politik paa andere omraader, og Faellesskabets virke paa samme omraade har til formaal at sikre, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og fornuftigt; energiteknologien er en afgoerende forudsaetning for at kunne tage den oekonomiske udfordring op: den skal nedsaette energiforbruget, udvikle nye og vedvarende energikilder og sikre en ren forbraending af fast braendsel. Der skal udfoldes betydelige bestraebelser paa alle disse omraader for at imoedegaa truslen om klimaforandring;

fremme af projekter, der tager sigte paa at udnytte bl.a. ugunstigt stillede omraaders egne energiressourcer, bidrager til at foroege Faellesskabets oekonomiske og sociale samhoerighed, der er et maal, som der skal tages hensyn til ved gennemfoerelsen af den faelles politik og det indre marked ifoelge Traktatens artikel 130 B;

stoette til fremme af energiteknologi er en positiv faktor for den oekonomiske og sociale samhoerighed;

en indsats for at fremme ny teknologi i Faellesskabet goer det muligt at undgaa spredning af midlerne samt at goere foranstaltningen mere effektiv;

denne indsats boer samordnes med de bestraebelser, som Faelleskabet udfolder i forbindelse med andre saerprogrammer, der bl.a. tager sigte paa forskning i og udvikling af energi, innovation og teknologioverfoersel, formidling og udnyttelse af resultaterne fra den videnskabelige og tekniske forskning;

der boer i passende tilfaelde ydes finansiel stoette til projekter for fremme af avanceret energiteknologi;

ved udvaelgelsen af projekter boer der gives forrang til saadanne, som indebaerer samarbejde mellem uafhaengige

virksomheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, til projekter, der indgives af mindre og mellemstore virksomheder, samt til formidlingsprojekter;

af hensyn til effektiviteten er det noedvendigt at fastlaegge et program med en varighed paa fem aar og med et passende samlet budget;

der boer udarbejdes et overslag over de faellesskabsmidler, der er noedvendige til gennemfoerelsen af dette program; beloebet boer indgaa i de finansielle overslag, der fastlaegges i hendhold til de interinstitutionelle aftaler; de bevillinger, der faktisk stilles til raadighed, skal fastsaettes efter budgetproceduren under overholdelse af naevnte aftaler;

uanset den nye impuls, som fremme af innovativ energiteknologi kraever, maa man i overensstemmelse med denne forordning sikre kontinuiteten i de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med de demonstrations- og pilotprojekter paa energiomraadet, der er naevnt i forordning (EOEF) nr. 3640/85 (5) og det program til stoette for den teknologiske udvikling i kulbrintesektoren, der er naevnt i forordning (EOEF) nr. 3639/85 (6); denne kontinuitet skal sikres dels ved at forsaette foranstaltningerne til fremme og spredning af teknologi, der har faaet faellesskabsstoette i henhold til naevnte forordninger; den kan ligeledes sikres ved stoette til senere faser af projekter, der allerede har modtaget delvis stoette efter samme forordninger; den skal goere det muligt i visse tilfaelde at stoette projekter af samme type som dem, der er omhandlet i naevnte forordninger, for saa vidt de i oevrigt opfylder bestemmelserne i denne forordning;

et samarbejde mellem virksomheder i flere medlemsstater om energiteknologi maa bevares og anspores;

overfoersel af ny teknologi inden for energisektoren kan bidrage betydeligt til forbedring af energiudbyttet og begraensning af forurenende udslip i de ugunstigt stillede omraader i Faellesskabet og i tredjelandene;

denne overfoersel boer foelgelig fremmes baade gennem de eksisterende faellesskabsprogrammer og ved andre hensigtsmaessige midler;

Faellesskabets stoette boer ikke aendre konkurrencevilkaarene paa en maade, der er uforenelig med Traktatens bestemmelser paa omraadet;

Traktaten indeholder ikke anden hjemmel til vedtagelse af denne forordning end artikel 235 -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1 Faellesskabet kan paa de i denne forordning fastsatte betingelser yde finansiel stoette til projekter til fremme af energiteknologi i Europa (THERMIE-programmet) paa de i artikel 3 naevnte omraader og indlede de i artikel 5 naevnte ledsageforanstaltninger.

De faellesskabsmidler, der skoennes noedvendige til gennemfoerelsen af programmet i denne forordning, beloeber sig til 350 mio. ECU for perioden 1990 til 1992.

Budgetmyndigheden fastlaegger de disponible bevillinger for hvert regnskabsaar. Artikel 2 1. I denne forordning forstaas ved »projekter til fremme af energiteknologi«, i det foelgende benaevnt »projekter«, projekter der tager sigte paa at udarbejde, anvende og/eller fremme avanceret energiteknologi af innovativ karakter, og hvis ivaerksaettelse indebaerer tekniske og oekonomiske risici i et saadant omfang, at de hoejst sandsynligt ikke ville kunne gennemfoeres uden finansiel stoette fra Faellesskabet.

2. Faellesskabets finansielle stoette kan ydes til:

a) innovationsprojekter, dvs. projekter der tager sigte paa at udarbejde eller anvende teknikker, processer eller produkter af innovativ karakter, for hvilke forsknings- og udviklingsfasen i det vaesentlige er afsluttet, eller ny anvendelse af allerede kendte teknikker, processer eller produkter. Den nye teknologis tekniske og oekonomiske levedygtighed skal for denne type projekters vedkommende bevises ved udnyttelse i praksis i tilstraekkelig stor maalestok. Disse kriterier anvendes i det noedvendige omfang under hensyn til kravene om kontinuitet af de anvendelsesomraader, der er naevnt i artikel 3

b)

formidlingsprojekter, dvs. projekter der tager sigte paa at fremme innovative teknikker, processer eller produkter, der allerede har vaeret udnyttet i praksis, men som paa grund af bestaaende risici endnu ikke er slaaet igennem paa markedet med henblik paa stoerre udnyttelse heraf i Faellesskabet enten under forskellige oekonomiske eller geografiske forhold eller med forskellig teknik. Artikel 3 Denne forordning har foelgende anvendelsesomraader:

- rationel energiudnyttelse

- vedvarende energikilder

- fast braendsel

- kulbrinter.

I bilag I-IV findes der en liste over anvendelsessektorer for hvert af de ovennaevnte omraader. Kommissionen kan aendre disse bilags indhold paa baggrund af teknologiudviklingen efter fremgangsmaaderne i artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, og idet Raadet og Europa-Parlamentet underrettes. Artikel 4 Hvis det skoennes noedvendigt, bl. a. naar et behov ikke er opfyldt eller et betydeligt teknologisk fremskridt kan opnaas gennem samarbejde mellem personer eller virksomheder i mindst to medlemsstater, kan der tages initiativ til at paabegynde eller samordne tilrettelaeggelsen af saerlige, saakaldt »maalrettede« projekter. Artikel 5 Kommissionen indleder ledsageforanstaltninger, jf. bilag V, som tager sigte paa at fremme anvendelsen af energiteknologi og dens gennemslagskraft paa markedet. I dette oejemed kan Faellesskabet yde teknisk og finansiel stoette til organer, der fremmer innovativ teknologi i medlemsstaterne. En fortegnelse over disse foranstaltninger findes i bilag V, som kan aendres af Kommissionen efter fremgangsmaaderne i artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 1.

Disse ledsageforanstaltninger kan gennemfoeres i tredjelande, hvis dette er i overensstemmelse med denne forordnings formaal. Artikel 6 1. Ethvert projekt efter artikel 2 og 4 skal opfylde foelgende betingelser:

a) det skal indebaere innovative teknikker, processer eller produkter eller ny anvendelse af allerede kendte teknikker, processer eller produkter, med henblik paa udfoerelse og udbredelse heraf

b)

det skal aabne perspektiver for teknisk og oekonomisk levedygtighed med henblik paa senere kommerciel udnyttelse af den paagaeldende teknologi

c)

det skal indeholde passende loesninger, som er forenelige med kravene med hensyn til miljoesikkerhed og -beskyttelse

d)

det skal frembyde finansieringsvanskeligheder som foelge af betydelige tekniske og oekonomiske risici

e)

det skal indgives af fysiske eller juridiske personer, der er i stand til at udfoere og anvende de i litra a) naevnte

teknikker, processer og produkter, samt bidrage eller hjaelpe med at bidrage til deres udbredelse

f)

det skal for ethvert projekt med samlede omkostnigner paa 6 mio. ECU eller derover indgives af mindst to uafhaengige erhvervsdrivende, der er etableret i forskellige medlemsstater

Kommissionen kan dog acceptere undtagelser for projekter, der indgives af kun én erhvervsdrivende, naar dets gennemfoerelse er af saerlig interesse for Faellesskabet

g)

det skal gennemfoeres paa Faellesskabets omraade, medmindre det er noedvendigt ud fra Faellesskabets interesse helt eller delvis at gennemfoere projektet uden for Faellesskabets omraade bl.a. paa grund af dets saerlige karakteristika.

2. Der er anfoert saerlige supplerende betingelser for anvendelsesomraaderne i bilag I-IV.

3. Ved udvaelgelsen af projekterne tager Kommissionen - ud over de i stk. 1 og 2 opstillede kriterier - hensyn til, at der gives forrang til foelgende projekter:

a) projekter ud over dem, der er naevnt i stk. 1, litra f), som indebaerer samarbejde mellem mindst to uafhaengige virksomheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, for saa vidt det kan fastslaas, at hver enkelt af virksomhederne vil kunne yde et effektivt og betydningsfuldt bidrag til projektets gennemfoerelse

b)

projekter, der indgives af smaa og mellemstore virksomheder eller af en sammenslutning af saadanne

c)

projekter som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), som skal gennemfoeres i tilbagestaaende omraader som defineret i artikel 8 i forordning (EOEF) nr. 2052/88 (7). Artikel 7 1. Stoetten til et projekt har form af et finansielt tilskud fra Faellesskabet, der ydes paa betingelser, der er fastsat i nedennaevnte stykker samt i artikel 8, 12 og 15.

2. Den finansielle stoette kan ydes til et projekt i dets helhed eller til et projekts forskellige faser. I sidstnaevnte tilfaelde fortsaettes den finansielle stoette i de senere faser af samme projekt, for saa vidt refusionskriterierne overholdes, og Kommissionen er tilfreds med projektets afvikling, dog med forbehold af den kompetence, der er tillagt De Europaeiske Faellesskabers budgetmyndighed.

3. Den finansielle stoette maa ikke overstige 40 % af de refusionsberettigede projektomkostninger med hensyn til de i artikel 2, stk. 2, litra a) naevnte innovationsprojekter og de i

artikel 4 naevnte maalrettede projekter; den maa ikke overstige

35 % af de refusionsberettigede omkostninger med hensyn til de i artikel 2, stk. 2, litra b), naevnte formidlingsprojekter.

4. Stoettebeloebets stoerrelse fastlaegges saerskilt for hvert projekt. Ved fastlaeggelsen af dette beloeb tager Kommissionen hensyn til den del af risikoen, der direkte paahviler de ansvarlige for projektet, og anden allerede modtaget eller paaregnet finansiel stoette, saa det samlede offentlige stoettebeloeb ikke overstiger 49 % af de samlede projektomkostninger. Den ansvarlige for et projekt er derfor forpligtet til at underrette Kommissionen om enhver form for paaregnet eller modtaget offentlig stoette.

5. Kommissionen forbeholder sig ret til om noedvendigt og efter fremgangsmaaderne i artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, at indfoere andre passende finansielle mekanismer. Artikel 8 1. Projekterne indgives i overensstemmelse med denne forordning af fysiske eller juridiske personer, der er etableret i Faellesskabet, enkeltvis eller i forening efter indkaldelse af forslag paa et eller flere af de i artikel 3 naevnte anvendelsesomraader, der offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

2. Kommissionen angiver i udbuddene, hvilke sektorer der har foersteprioritet ved udvaelgelsen af projekter, idet listen over prioriteterne udarbejdes af Kommissionen efter fremgangsmaaderne i artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 1. Den angiver ogsaa, hvilke oplysninger ansoegeren skal anfoere med henblik paa udvaelgelsen af projekterne. Artikel 9 1. Kommissionen skal varetage gennemfoerelsen af denne forordning.

2. Ved udfoerelsen af foelgende opgaver anvender Kommissionen fremgangsmaaden i artikel 10, stk. 1:

a) aendring af indholdet af bilag I-VI

b)

udarbejdelse af prioriteringer for udbuddene

c)

udvaegelse af projekter, herunder fastsaettelse af satsen for finansiel stoette, for alle projekter med samlede omkostninger paa over 500 000 ECU

d)

eventuel tilpasning af de finansielle interventionsteknikker.

3. Med hensyn til udvaelgelse af projekterne, herunder fastsaettelse af satsen for finansiel stoette for alle projekter med samlede omkostninger paa over 100 000 ECU men under 500 000 ECU anvender Kommissionen fremgangsmaaden i artikel 10, stk. 2. Artikel 10 1. Ved udfoerelsen af de opgaver, der er naevnt i artikel 9, stk. 2, bistaas Kommissionen af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til det paagaeldende spoergsmaals hastende karakter. Det udtaler sig med det flertal, som er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af udvalget afgivne udtalelse, underrettes Raadet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger.

I saa fald udsaetter Kommissionen gennemfoerelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgoerelse om, i et tidsrum paa en maaned regnet fra datoen for denne underretning.

Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe en anden afgoerelse inden for det tidsrum, der er naevnt i fjerde afsnit.

2. Med hensyn til de projekter, der er naevnt i artikel 9, stk. 3, bistaas Kommissionen af et udvalg af raadgivende karakter, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til de paagaeldende spoergsmaals hastende karakter, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

Kommissionen tager i videst muligt omfang hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til denne udtalelse.

Artikel 11

Ved anvendelsen af denne forordning soerger Kommissionen for koordinering med foranstaltninger i forbindelse med andre faellesskabsprogrammer, der tager sigte paa forskning og udvikling, innovation og teknologioverfoersel, formidling og udnyttelse af forskningsresultater samt strukturfondene.

Den soerger ligeledes for en snaevrere samordning med nationale projekter, saaledes at det undgaas at identiske eller lignende projekter af samme art gennemfoeres parallelt.

Desuden paaser den, at dette program gennemfoeres i sammenhaeng med rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling. Artikel 12 1. Den kontrahent, der er ansvarlig for gennemfoerelsen af et projekt, hvortil der ydes stoette fra Faellesskabet, forpligter sig til at udnytte eller lette udnyttelsen af de paagaeldende teknikker, processer eller produkter efter vellykket afspoevning, samt til at goere det muligt, at de opnaaede resultater videreformidles.

2. Kommissionen soerger i samarbejde med de beroerte organer i medlemsstaterne for at sikre videreformidling og anvendelse af projekter, som gennemfoeres i henhold til denne forordning og forordning (EOEF) nr. 3056/73 (8), (EOEF) nr.1302/78 (9), (EOEF) nr. 1303/78 (10), (EOEF) nr. 1971/83 (11), (EOEF) nr. 1972/83 (12), (EOEF) nr. 3639/85 (13) og (EOEF) nr. 3640/85 (14) og at opfordre til udnyttelsen heraf. Den traeffer passende foranstaltninger for at naa dette maal i forbindelse med de i artikel 5 naevnte foranstaltninger,herunder ogsaa om noedvendigt en passende bistand til kontrahenten. Artikel 13 De kontrakter mellem Faellesskabet og de i artikel 15 naevnte personer, der er noedvendige for gennemfoerelsen af de projekter, der udvaelges ifoelge denne forordning, indeholder bestemmelser om hver parts rettigheder og forpligtelser, herunder bestemmelser om formidling, beskyttelse og udnyttelse af projektresultaterne og eventuel tilbagebetaling af stoetten, hvis kontraktens bestemmelser ikke overholdes.

Artikel 14 Med forbehold af artikel 12 skal de oplysninger, som Kommissionen indhenter i medfoer af denne forordning, betragtes som fortrolige. Artikel 15 Ansvaret for ethvert projekt paahviler en fysisk eller juridisk person, der er etableret i henhold til de i medlemsstaterne gaeldende retsregler, eller en sammenslutning af saadanne, der haefter solidarisk. Artikel 16 Faellesskabets stoette maa ikke aendre konkurrencevilkaarene paa en maade, der er uforenelig med Traktatens bestemmelser. Artikel 17 Kommissionen forelaegger tre aar efter denne forordnings ikrafttraeden samt ved udloebet af forordningens avendelsesperiode Europa-Parlamentet og Raadet en rapport om gennemfoerelsen af denne forordning og om overensstemmelsen mellem de nationale foranstaltninger og Faelleskabets foranstaltninger med henblik paa en evaluering af de opnaaede resultater. Artikel 18 1. De beloeb, der ydes i henhold til denne forordning, opfoeres hvert aar paa De Europaeiske Faellesskabers almindelig budget.

Bevillingerne daekker den finansielle stoette, der ydes til de i artikel 2, stk. 2, og artikel 4 omhandlede projekter, samt til de i artikel 5 og artikel 7, stk. 5, omhandlede foranstaltninger, og udgifterne til gennemfoerelsen af denne forordning.

2. Den vejledende fordeling i bilag VI af de i stk. 1 naevnte bevillinger mellem de forskellige omraader, foranstaltninger og mekanismer, der er fastlagt i henholdsvis artikel 3 og 5 samt artikel 7, stk. 5, kan aendres ved en kommissionsbeslutning efter fremgangsmaaderne i artikel 9, stk. 2, og

artikel 10, stk. 1. Artikel 19 Forordning (EOEF) nr. 3639/85 og (EOEF) nr. 3640/85 gaelder fortsat for projekter, hvortil der ydes stoette efter naevnte forordninger. Artikel 20 Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes indtil den 31. december 1994.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 29. juni 1990.

Paa Raadets vegne

M. SMITH

Formand

(1)

EFT nr. C 101 af 22. 4. 1989, s. 3 og

EFT nr. C 111 af 5. 5. 1990, s. 13.(2)

EFT nr. C 38 af 19. 2. 1990, s. 107.(3)

EFT nr. C 221 af 28. 8. 1989, s. 6.(4)

EFT nr. C 241 af 25. 9. 1986, s. 1.(5) EFT nr. L 350 af 27. 12. 1985, s. 29.(6)

EFT nr. L 350 af 27. 12. 1985, s. 25.(7) EFT nr. L 185 af 15. 7. 1988, s. 9.(8) EFT nr. L 312 af 13. 11. 1973, s. 1.(9)

EFT nr. L 158 af 16. 6. 1978, s. 3.(10)

EFT nr. L 158 af 16. 6. 1978, s. 6.(11)

EFT nr. L 195 af 19. 7. 1983, s. 1(12)

EFT nr. L 195 af 19. 7- 1983, s. 6.(13)

EFT nr. L 350 af 27. 12. 12985, s. 25.(14)

EFT nr. L 350 af 27. 12. 1985, s. 29.

BILAG I RATIONEL UDNYTTELSE AF ENERGI

LISTE OVER ANVENDELSESSEKTORER, JF. ARTIKEL 3, OG SUPPLERENDE BETINGELSER, JF. ARTIKEL 6, STK. 2.

Generelt skal projekter paa omraadet »rationel udnyttelse af energi« foere til en vaesentlig energibesparelse for at kunne modtage stoette.

1. BYGNINGER

1.1. Projekter udarbejdet med henblik paa energimaessig forbedring af bestaaende bygninger ved demonstration af mere effektive metoder eller teknikker til:

- opvarmning/luftkonditionering af lokaler

- produktion af varmt brugsvand

- varmeregulering, varmekontrol og varmeregnskab

- forbedring af selve bygningernes termiske egenskaber (isolation og lufttaethed)

- genvinding af varme fra udsugningsluft

- anvendelse af varme fra kraftvarmeanlaeg

- mere effektiv energiudnyttelse i forbindelse med belysning.

1.2.

Anvendelse af nye processer eller produkter til opvarmning og luftkonditionering i nybygninger, som tager hensyn til problemerne i forbindelse med kondensation, ventilation og termisk traeghed samt til forskrifterne for brandsikring og sikkerhed.

1.3.

Projekter vedroerende nye fjernvarmesystemer til byer eller bykvarterer samt anvendelse af kombineret kraftvarmeproduktion i begraenset omfang.

2. INDUSTRIEN

2.1. Projekter, som har til formaal at aendre produktionsprocessen vaesentligt ved hjaelp af hoejteknologi for derved at opnaa en betydelig reduktion af energiforbruget pr. produceret enhed.

2.2. Projekter, som drejer sig om invaerksaettelse af nyskabende teknologier eller udnyttelse af nyt udstyr med henblik paa:

- at reducere energiforbruget ved rationalisering eller erstatning af en allerede eksisterende produktionsproces

- at genvinde residualvarmen, isaer lavtemperaturvarme, bl.a. ved hjaelp af nyskabende varmevekslere og ny teknik for varmelagring.

2.3.

Projekter, der ud over energieffektivitet tager sigte paa andre maal, saasom forbedring af produkternes kvalitet eller automatisering, for saa vidt energimaalsaetningen er dominerende.

2.4.

Projekter med henblik paa at begraense eller undgaa at oege energiforbruget som foelge af gennemfoerelsen af miljoebeskyttelsesforanstaltningerne vedroerende:

- formindsket udledning af forurenende stoffer i atmosfaeren og i vandmiljoeet

- bortskaffelse af affald

samt generelt med henblik paa at erstatte forurenende teknologier med teknologier, hvis indvirkning paa miljoeet kan kontrolleres.

2.5.

Projekter, der goer det muligt bedre at styre energiforbruget ved hjaelp af ny og reproducerbar mikroelektronik.

2.6.

Projekter, der har til formaal at foroege energieffektiviteten ved produktion og forarbejdning af landbrugsprodukter. Disse projekter skal ligeledes vaere i overensstemmelse med de gaeldende retningslinjer for den faelles landbrugspolitik.

3. ENERGI-, EL- OG VARMESEKTOREN

3.1. Mere effektive metoder til produktion af varme og/eller el; metoder til udnyttelse af residualvarme i energisektoren bl.a. i fjernvarmenet; demonstration af nye systemer for at haeve temperaturen af laventalpivarme med henblik paa varmeforsyning via fjernvarmenet.

3.2. Mere effektive metoder fra et energimaessigt synspunkt til forvaltning af transport- og distributionsnet og energilagring paa betingelse af, at der er tale om projekter, der kan medfoere vaesentlige energibesparelser.

3.3. Mere effektive metoder til reduktion af varmetab i anvendelsen af elektriske motorer og transformatorer.

3.4. Projekter, der tager sigte paa bedre at styre fjernvarmenettene (fornyende dags- og saesonvarmeakkumulatorer, nye metoder til styring af nettene osv.).

4. TRANSPORT OG BYINFRASTRUKTUR

4.1.

Projekter vedroerende udvikling af komponenter, der tager sigte paa at forbedre koeretoejers og/eller transportsystemers effektivitet og samtidig medfoerer besparelser.

4.2.

Projekter, der tager sigte paa en optimal udnyttelse af byinfrastrukturen og en mere effektiv regulering af trafikken navnlig i byer, og som er meget miljoevenlige. Forslagene skal have en positiv virkning paa det energimaessige og det miljoemaessige plan samt indebaere lovende fremtidsperspektiver i teknisk og oekonomisk henseende.

4.3.

Projekter, der tager sigte paa en mere effektiv anvendelse af braendstoffer i vejkoeretoejer. Forslagene skal have en positiv virkning paa det energimaessige og det miljoemaessige plan samt indebaere lovende fremtidsperspektiver i teknisk og oekonomisk henseende.

BILAG II VEDVARENDE ENERGIKILDER

LISTE OVER ANVENDELSESSEKTORER, JF. ARTIKEL 3 OG SUPPLERENDE BETINGELSER, JF. ARTIKEL 6, STK. 2

1. SOLENERGI

1.1. Termiske anvendelser

Anvendelsessektorer:

Omformning af solenergi til varmeenergi ved hjaelp af aktive og/eller passive processer i:

- bygninger, undtagen svoemmebassiner

- industri

- landbrug og gartneri.

Supplerende betingelser

- Husklyngerne skal omfatte mindst fem enfamiliehuse

- Der skal rettes saerlig opmaerksomhed mod bygningernes og solfangeranlaeggenes arkitektoniske aspekter.

1.2.

Solcellebaserede anvendelser

Anvendelsessektorer

Omformning af solenergi til elenergi ved hjaelp af solceller til elforsyning af fortrinsvis isolerede steder, hvis de forventede omkostninger er acceptable:

- af huse, husklynger, smaa landsbyer, telekommunikationsmidler, signal- og alarmanlaeg

- af pumpe- og rensningsanlaeg eller afsaltning af vand

- andre passende anvendelser, undtagen offentlig belysning af vejnettet.

Supplerende betingelser

- Husklyngerne skal omfatte mindst 5 enfamiliehuse

- Der skal rettes saerlig opmaerksomhed mod de miljoemaessige og arkitektoniske aspekter ved installering og indretning af solcellemoduler.

2. BIOMASSE- OG AFFALDSENERGI

Anvendelsessektorer:

- Direkte eller indirekte energimaessig udnyttelse af biomasse samt af enhver form for plante-, dyre-, by- og industriaffald (¹)

- Anvendelse af teknologi til produktion og anvendelse af biomasse til energiformaal.

Supplerende betingelser

Projekterne skal vaere i overensstemmelse med de gaeldende retningslinjer for den faelles miljoe- og landbrugspolitik.

3. GEOTERMISK ENERGI

Anvendelsessektorer

- Opvarmning af boliger, offentlige lokaler, vaeksthuse samt akvakultur og dambrug

(¹) Bortset fra affald, der tages i betragtning i forbindelse med teknologiske projekter vedroerende fast braendsel (se bilag III).

- Udnyttelse af varmen i industriprocesser (f.eks. toerring, afsaltning af havvand)

- Elproduktion, herunder organiske Rankine-kredsloeb til udnyttelse af ressourcer med middelentalpi

- De foregaaende anvendelser i kombination, i kaskader eller afvekslende.

4. VANDKRAFT

Anvendelsessektor

Produktion af el, der skal ledes ud i det offentlige elnet eller aftages privat, i anlaeg med mindre effekt.

Supplerende betingelser

- Projektet skal give nye ideer om design, konstruktion, materialer samt drifts- og kontrolmetoder for at forbedre den oekonomiske levedygtighed eller andre betydelige faktorer (f.eks. paalidelighed)

- Ved projektets udformning skal der tages hensyn til kravene til miljoebeskyttelse.

5. VINDKRAFT

Anvendelsessektor

Produktion af betydelige elmaengder til alle anvendelser i enkeltenheder eller vindmoelleparker.

Supplerende betingelser

- De valgte tekniske loesninger skal goere det muligt at formindske investeringsomkostningerne og maksimalt udnytte de disponible vindressourcer med henblik paa at forbedre projekternes oekonomiske levedygtighed.

- Der skal rettes en saerlig opmaerksomhed mod

- miljoeaspekter

- etablering af produktionsenheder for vindkraft som led i integrerede systemer til udnyttelse af lokale energikilder.

BILAG III FAST BRAENDSEL LISTE OVER ANVENDELSESSEKTORER, JF. ARTIKEL 3, OG SUPPLERENDE BETINGELSER,

JF. ARTIKEL 6, STK. 2

I denne forordning forstaas ved fast braendsel: antracit, stenkul, brunkul, toerv og andet afledt braendsel.

1. FORBRAENDING

Anfendelsessektorer

Ny eller forbedret teknik for ren forbraending samt ren forbraending af affald, der stammer fra behandling af fast braendsel:

- cirkulerende fluidiseret leje, isaer til udnyttelse af daarligt eller vanskeligt braendsel.

- tryksat fluidiseret leje

- braendere med ringe produktion af NOx

- produktion og forbraending af ultrarent kul, herunder i blandingen kul-vand

- rensning af roeg med hoej temperatur

- FGD-systemer, hvis ydelse, omkostninger samt produktion af nedbrydeligt eller genanvendeligt slam eller gips er kontrolleret

- kontrol med CO2 under forbraendingen.

Supplerende betingelser

Forbraendingsprojekterne omfatter ikke:

- fluidiseret leje med stationaert atmosfaerisk tryk, undtagen naar det drejer sig om projekter, der tager sigte paa bortskaffelse af affald fra anvendelsen af kul

- blandinger af kul og flydende braendsel, hvor der anvendes urenset kul

- kulstoev, undtagen ovennaevnte kul

medmindre der foreslaas en uventet teknologisk nyskabelse.

For saerlig vigtige anses anvendelser, der tager sigte paa privat elproduktion paa den ene side og elproduktion paa basis af tryksat fluidiseret leje paa den anden side.

2. OMFORMNING

Anvendelsessektorer

Omdannelse af fast braendsel til luftformige eller flydende energiprodukter, der ud fra et oekonomisk og teknisk synspunkt kan forbedre Faellesskabets energiforsyningssituation med hensyn til indfoersel af kulbrinter.

Supplerende betingelser

- For projekter af anden prioritet anses projekter, der tager sigte paa produktion af syntetisk gas og pyrolyse

- Projekter, der tager sigte paa produktion af syntetisk naturgas, er udelukket

- Likvefaktionsprojekter undtagen projekter, der allerede er i gang i forbindelse med forordning (EOEF) nr. 1302/78, (EOEF) nr. 1971/83, (EOEF) nr. 2125/84 (¹) og (EOEF) nr. 3630/85, eller projekter, der skal gennemfoeres uden for Faellesskabet paa basis af teknologi, som Kommissionen har finansieret paa grundlag af de samme forordninger, er udelukket.

3. AFFALD

Anvendelsessektorer

Udnyttelse, behandling eller berigning af luftformigt, flydende eller fast affald, der opstaar ved anvendelsen af fast braendsel, bl.a.:

(¹) EFT nr. L 196 af 26. 7. 1984, s. 3.

- anvendelse af aske, der dannes ved forbraending i fluidiseret leje, som raastof til byggeriet eller fremstilling af raastoffer til byggeriet

- nye roegrensningsmetoder.

4. FORGASNING INTEGRERET I KOMBINERET PRODUKTION GAS/DAMP

Projekter, der tager sigte paa elproduktion i et modul, der omfatter en gasgenerator, der producerer en gas, der direkte forbraendes i en gasturbine og et termodynamisk dampkredsloeb. Der skal goeres brug af helt nye konstruktioner.

Saerlige betingelser

Projekterne i denne sektor skal:

- gennemfoeres paa Faellesskabets omraade

- gennemfoeres ved et samarbejde mellem flere virksomheder fra flere medlemsstater, hvoraf mindst én skal vaere et elvaerk. Projekter, der giver det bredeste samarbejde inden for Faellesskabet, prioriteres

- have en minimumseffekt paa 150 MW (e)

- helst omfatte en gasgenerator, som der er ydet faellesskabsstoette til i forbindelse med demonstrationsprogrammet for energi

- vaerkets virkningsgrad skal vaere betydelig hoejere end klassiske kraftvaerkers, saa udledningerne af kuldioxid kan formindskes.

I forbindelse med projekterne vedroerende forgasning integreret i et kombineret kredsloeb har Kommissionen ret til at deltage i de moeder, som organerne for projekternes forvaltning afholder.

5. STOETTEBERETTIGELSE

De projekter, der har faaet delvis stoette i henhold til de i punkt 2 naevnte forordninger, er ligeledes berettigede til stoette inden for rammerne af naervaerende forordning.

BILAG IV KULBRINTER

LISTE OVER ANVENDELSESOMRAADER, JF. ARTIKEL 3 OG SUPPLERENDE BETINGELSER, JF. ARTIKEL 6, STK. 2

II. ANVENDELSESOMRAADER

I denne forordning forstaas ved kulbrinter de blandinger, der primaert bestaar af kulbrinter, dvs. stof, der i det vaesentlige er sammensat af kulstof og brint. Disse blandinger er i naturlig tilstand luftformige, flydende eller faste. Bituminoes skifer og bitumenholdigt sand falder ind under dette anvendelsesomraade, men fast braendsel som naevnt i bilag III er udelukket derfra.

De projekter, der kan modtage stoette i henhold til denne forordning, har bl.a. til formaal at udvikle teknikker, vaerktoej og fremgangsmaader, der skal forbedre processernes effektivitet, mindske omkostningerne, oege sikkerheden for udstyr og personale, samtidig med at det er hensigtsmaessige loesninger for saa vidt angaar miljoeet.

Med hensyn til sikkerheden har de valgte projekter hovedsagelig til formaal at mindske risikoen ved anvendelse af avancerede teknikker, bl.a. robotteknologi og telekommunikation.

Hvad angaar miljoeet skal de forelagte projekter tage sigte paa at udvikle teknikker, der giver de bedste garantier for, at miljoeet tilgodeses.

Projekter vedroerende efterforskning, produktion, transport og oplagring som defineret nedenfor er stoetteberettigede.

Projekter, der har modtaget delvis stoette i henhold til forordning (EOEF) nr. 3639/85, er ligeledes berettigede til stoette inden for rammerne af naervaerende forordning.

1. Efterforskning

- Efterforskning i baekkenerne med henblik paa at opspore reservoirer, navnlig i sammensatte geologiske omraader

- Kendskab til forekomsterne (geometriske karakteristika, intern struktur, forholdet flydende stoffer - reservoirbjergarter)

- Boring (metoder og udstyr, herunder dataopsamlings- og forvaltningssystemer).

2.

Produktion

- Metode til forbedring af olieudvindingsgraden

- Metoder til opfoelgning af udviklingen i reservoirerne under produktionen

- Anlaeg til off-shoreproduktion

- faste strukturer: der vil blive lagt vaegt paa sikkerheds- og paalidelighedsaspekterne og paa metoder til flytning af materiellet

- flydende strukturer

- Systemer til udnyttelse af marginalomraader, der ved innovative teknikker goer det muligt at opnaa en mindskelse af investeringsomkostningerne og paa oekonomisk acceptable betingelser at udnytte omraader, der hidtil er blevet regnet for ikke-udnyttelige

- Systemer til produktion under vandet, herunder produktion af flydende multifasiske stoffer

- Produktionsudstyr og -metoder, der anvendes ved udvinding, transport og behandling af spildevand, herunder automatisering af off-shore produktionsanlaeggene

- Udstyr og metoder til udfoerelse under vandet af opgaver i forbindelse med off-shoreproduktionen af kulbrinter.

3.

Transport

Teknikker og metoder til transport af behandlet spildevand gennem udloebsledninger og med skib, herunder laesseanlaeg.

4.

Oplagring

Anlaeg og metoder til oplagring af flydende produkter i forbindelse med produktion, isaer ved off-shore efterforskning.

II. SAERLIGE BETINGELSER FOR KULBRINTER

De i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede projekter kan kun stoettes paa dette omraade, hvis de er af interesse for Faellesskabet og indebaerer saerlig hoeje tekniske risici, eller hvis der er saerlige hindringer for, at de slaar igennem paa markedet.

Projekter vedroerende raffinering er udelukket fra dette anvendelsesomraade.

BILAG V LEDSAGEFORANSTALTNINGER

Med henblik paa at fremme anvendelsen af energiteknologi og dens gennemslagskraft paa markedet, jf. artikel 5, er det noedvendigt, at Kommissionen traeffer ledsageforanstaltninger. Kommissionen traeffer kun saadanne foranstaltninger, hvis markedsvilkaarene kraever det, eller de ikke er omhandlet i virksomhedernes kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning, og hvis de paagaeldende virksomheder ikke selv kan goere det. Disse foranstaltninger er foelgende:

1) Analyse af markedsforholdene og vurdering af markedsmulighederne (herunder sektordiagnoser, eventuelle feasibility-undersoegelser) med henblik paa anvendelsen af energiteknologi og dens gennemslagskraft paa markedet.

2) Opfoelgning og evaluering af de af Faellesskabet finansierede projekter, fortrinsvis med bistand fra uafhaengige eksperter.

3) Udbredelse af oplysninger om fremme af energiteknologi og projektresultater ved en bedre udnyttelse af databaserne (f.eks. ved at goere det lettere for brugerne at faa adgang til SESAME-databasen), ved tilrettelaeggelse af tekniske seminarer og fora for teknologisk samarbejde, og ved deltagelse i tekniske messer, produktion af dokumentationsmateriale osv.

4) Bistand fra nationale/regionale/lokale offentlige eller private institutioner, der samarbejder om ovennaevnte aktiviteter og i givet fald styrkelse af disse eller efteruddannelse af deres personale.

5) Anvendelse af ovennaevnte aktiviteter med henblik paa industrielt samarbejde med tredjelande.

Kommissionen underretter aarligt medlemsstaterne om, hvilke retningslinjer den agter at foelge paa dette omraade; den aflaegger rapport om de opnaaede resultater i forbindelse med de periodiske rapporter, den skal udarbejde efter artikel 15 i forordningen.

BILAG VI VEJLEDENDE FORDELING AF BEVILLINGERNE MELLEM DE OMRAADER, FORANSTALTNINGER OG MEKANISMER, DER ER FASTLAGT I ARTIKEL 3 OG 5 SAMT ARTIKEL 7, STK. 5

Bevillingerne til den finansielle stoette, der er omhandlet i artikel 5 og 7, fordeles vejledende saaledes:

1) 75 % af det samlede beloeb anvendes med mindst en fjerdedel til hver af de fire anvendelsesomraader, der er naevnt i artikel 3.

2) Kommissionen kan efter procedurerne i artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, fordele en foreloebig margen paa 25 % af det samlede beloeb mellem samme omraader under hensyn til udviklingen i behov og teknik.

3) Der anvendes et vejledende beloeb paa 10 til 15 % af de samlede bevillinger til de ledsageforanstaltninger, der er naevnt i artikel 5.