Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31989R1857

    Rådets forordning (EØF) nr. 1857/89 af 21. juni 1989 om indførelse af særlige og midlertidige foranstaltninger vedrørende tjenestemænds udtræden af tjenesten i De Europæiske Fællesskaber

    EFT L 181 af 28.6.1989, p. 2–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 28/02/1990

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1989/1857/oj

    31989R1857

    Rådets forordning (EØF) nr. 1857/89 af 21. juni 1989 om indførelse af særlige og midlertidige foranstaltninger vedrørende tjenestemænds udtræden af tjenesten i De Europæiske Fællesskaber

    EF-Tidende nr. L 181 af 28/06/1989 s. 0002 - 0004


    *****

    RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 1857/89

    af 21. juni 1989

    om indfoerelse af saerlige og midlertidige foranstaltninger vedroerende tjenestemaends udtraeden af tjenesten i De Europaeiske Faellesskaber

    RAADET FOR DE EUROPAEISKE

    FAELLESSKABER HAR -

    under henvisning til Traktaten om Oprettelse af et Faelles Raad og en Faelles Kommission for De Europaeiske Faellesskaber, saerlig artikel 24,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, fremsat efter udtalelse fra Vedtaegtsudvalget,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlament (1),

    under henvisning til udtalelse fra Domstolen, og

    ud fra foelgende betragtninger:

    Gennemfoerelsen af fremtidige aktiviteter og saerprogrammerne for forskning, for saa vidt angaar Det Faelles Forskningscenter, kraever en tilbundsgaaende omstrukturering af centret, som indebaerer, at der maa ansaettes personer med passende faglig kompetence;

    denne omstrukturering skal foregaa uden en stigning i antallet af ansatte, men antallet af personer, der gaar paa pension, er helt utilstraekkeligt til at foretage de ansaettelser, der er noedvendige for at naa centrets nye maalsaetninger;

    for at sikre, at centrets omstrukturering og virkeliggoerelsen af disse nye maalsaetninger ikke haemmes af, at personalet ikke besidder den tilstraekkelige faglige kompetence, er det noedvendigt at vedtage saerlige foranstaltninger vedroerende udtraeden af tjenesten;

    disse saerlige foranstaltninger kan vise sig at vaere ineffektive, saafremt deres gennemfoerelse kraever, at de paagaeldende tjenestemaend i hvert enkelt tilfaelde paa forhaand skal give deres samtykke; da foranstaltningerne traeffes i tjenestens interesse, maa de kunne have bindende karakter uden at vaere underordnet et saadant samtykke i tilfaelde af tjenestemaend i kategori A, hvis arbejde med sagsbehandling, ledelse og undersoegelser har saerlig betydning for gennemfoerelsen af forskningsprogrammerne;

    i det begraensede antal tilfaelde, hvor saadanne bindende foranstaltninger skulle vise sig paakraevede, skal der inden ivaerksaettelsen af de vedtaegtsmaessige procedurer foretages en noeje undersoegelse af situationen for de tjenestemaend, der kan forventes at blive beroert -

    UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. I tjenestens interesse bemyndiges Kommissionen til indtil den 28. februar 1990 at traeffe foranstaltninger til udtraeden af tjenesten i overensstemmelse med artikel 47 i Vedtaegten for Tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber, i det foelgende benaevnt »vedtaegten«, paa de i denne forordning fastsatte betingelser, for saa vidt angaar tjenestemaend, der er aktive i tjenesten eller udstationeret, og som tilhoerer en anden loenklasse end A1 og A2, er fyldt mindst 50 aar, har fuldfoert mindst 15 aars tjeneste, er afloennet over forsknings- og investeringsbudgettet og er opfoert paa Det Faelles Forskningscenters stillingsoversigt.

    2. Det antal tjenestemaend fra samtlige kategorier, for hvilke disse foranstaltninger kan finde anvendelse, maa ikke overskride 100.

    Artikel 2

    1. Efter at have konsulteret Det Paritetiske Samarbejdsudvalg, som efter anmodning fra tjenestemanden har hoert denne, opstiller Kommissionen en liste over der tjenestemaend, der beroeres af de i artikel 1 naevnte foranstaltninger.

    Ved opstillingen af listen laegger Kommissionen foelgende til grund:

    - den prioriterer, hvis dette i tjenestens interesse er muligt, de tjenestemaend, der har anmodet om anvendelse af de paagaeldende foranstaltninger,

    - den tager under alle omstaendigheder hensyn til tjenestmaendenes alder, kvalifikationer, indsats, tjenstlige adfaerd, familieforhold og anciennitet samt i givet fald den byrdefulde karakter af visse opgaver i forbindelse med udoevelsen af det paagaeldende hverv.

    2. For saa vidt angaar tjenestemaend paa 60 aar og derover imoedekommer Kommissionen dog eventuelle anmodninger fra disse om udtraedelse af tjenesten inden for rammerne af naervaerende forordning.

    3. Blandt de tjenestemaend, der ikke har anmodet om anvendelse af de i artikel 1 foreskrevne foranstaltninger, kan kun tjenestemaend i kategori A opgoeres paa den i denne artikels stk. 1 naevnte liste.

    4. De i artikel 1 og i denne artikels stk. 1 naevnte foranstaltninger er ikke af disciplinaer karakter.

    Artikel 3

    1. Den tjenestemand, der udtraeder af tjenesten i medfoer af de i artikel 1 omhandlede foranstaltninger, har ret til en maanedlig godtgoerelse svarende til 70 % af den

    ved udtraeden af tjenesten oppebaarne grundloen for den paagaeldendes loenklasse og -trin, som fremgaar af den loentabel, der er anfoert i vedtaegtens artikel 66, og som er gaeldende den foerste dag i den maaned, for hvilken godtgoerelsen skal udbetales.

    2. Udbetalingen af godtgoerelsen ophoerer senest den sidste dag i den maaned, i hvilken den forhenvaerende tjenestemand fylder 65 aar, og den ophoerer under alle omstaendigheder, saafremt han inden dette tidspunkt opfylder de betingelser, der giver ret til alderspensionens maksimumsbeloeb.

    Den forhenvaerende tjenestemand faar saa automatisk alderspension fra den foerste dag i den kalendermaaned, der foelger efter den maaned, for hvilken godtgoerelsen blev udbetalt for sidste gang.

    3. Den i stk. 1 omhandlede godtgoerelse korrigeres med den justeringskoefficient, der i overensstemmelse med vedtaegtens artikel 82, stk. 1, andet afsnit, er fastsat for det land inden for Faellesskaberne, hvor den godtgoerelsesberettigede kan dokumentere at have sin bopael.

    Saafremt den godtgoerelsesberettigede bosaetter sig uden for en af Faellesskabernes medlemsstater, er den gaeldende justeringskoefficient lig 100.

    Godtgoerelsen udtrykkes i bfr. Den udbetales i valuaten i det land, hvor den berettigede har sin bopael. Den udbetales dog i bfr., naar den i henhold til andet afsnit korrigeres med justeringskoefficienten 100.

    Saafremt godtgoerelsen udbetales i en anden valuta end bfr., beregnes den paa grundlag af de i vedtaegtens artikel 63, stk. 23, omhandlede pariteter.

    4. De bruttoindtaegter, som den godtgoerelsesberettigede oppebaerer i en eventuel ny arbejdsmaessig situation, fradrages den i stk. 1 fastsatte godtgoerelse, i det omfang disse indtaegter sammen med denne godtgoerelse overstiger hans seneste samlede bruttovederlag, udregnet paa grundlag af den loentabel, der er gaeldende paa den foerste dag i den maaned, for hvilken godtgoerelsen skal udbetales. Dette vederlag korrigeres med den i stk. 3 omhandlede justeringskoefficient.

    De i foerste afsnit omhandlede bruttoindtaegter og det seneste samlede bruttovederlag er de beloeb, der fremkommer efter fradrag af sociale udgifter og inden fradrag af skat.

    Den godtgoerelsesberettigede skal fremlaegge de skriftlige beviser, som Kommissionen kraever i forbindelse med den aarlige anmodning om oplysninger om de bruttoindtaegter, som den paagaeldende oppebaerer i sin eventuelle nye arbejdsmaessige situation, og i perioden mellem de aarlige anmodninger give institutionen meddelelse om ethvert forhold, der vil kunne aendre hans ret til godtgoerelsen.

    5. Paa de i vedtaegtens artikel 67 samt i artikel 1, 2 og 3 i bilag VII til denne anfoerte betingelser ydes der familietillaeg enten til den, der har ret til den i stk. 1 fastsatte godtgoerelse, eller, for dennes regning og i dennes navn, til den eller de personer, som i henhold til lovbestemmelser eller efter retsafgoerelse eller afgoerelse, truffet af den kompetente administrative myndighed, har faaet tilkendt foraeldremyndigheden over boernene, idet husstandstillaegget beregnes paa grundlag af denne godtgoerelse.

    6. Den godtgoerelsesberettigede har for sig selv og for de gennem ham forsikrede personer ret til ydelserne i henhold til den i artikel 72 i vedtaegten omhandlede sociale sikringsordning, saafremt han indbetaler det dertil knyttede bidrag beregnet paa grundlag af den i stk. 1 fastsatte godtgoerelse, og saafremt han ikke er daekket af en anden ved lov eller administrativt fastsat sygeforsikringsordning.

    7. I det tidsrum, i hvilket den forhenvaerende tjenestemand har ret til godtgoerelsen, erhverver han fortsat nye alderspensionsrettigheder paa grundlag af den loen, der svarer til hans loenklasse og loentrin, saafremt han i samme tidsrum har indbetalt det i vedtaegten fastsatte bidrag, beregnet paa grundlag af denne loen; den samlede pension kan dog ikke overstige det i vedtaegtens artikel 77, stk. 2, fastsatte maksimumsbeloeb. Ved anvendelse af artikel 5 i bilag VIII til vedtaegten og artikel 108 i den tidligere personalerordning for Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskab anses han for at have gjort tjeneste i det paagaeldende tidsrum.

    8. Med forbehold af artikel 1, stk. 1, og artikel 22 i bilag VIII til Vedtaegten, har en aegtefaelle, der overlever en forhenvaerende tjenestemand, som er afgaaet ved doeden paa et tidspunkt, hvor han var berettigt til at modtage den i stk. 1 fastsatte maanedlige godtgoerelse, for saa vidt den paagaeldende har vaeret afoedes aegtefaelle i mindst et aar paa tidspunktet for dennes udtraeden af tjenesten ved Kommissionen, ret til en efterladtepension svarende til 60 % af den alderspension, som den forhenvaerende tjenestemand uden hensyn til anciennitet eller alder ville have haft krav paa at modtage paa tidspunktet for sin doed.

    Den i foerste afsnit omhandlede efterladtepension maa ikke vaere lavere end de i vedtaegtens artikel 79, stk. 2, fastsatte beloeb. Den maa dog under ingen omstaendigheder overstige stoerrelsen af den foerste udbetaling af den alderspension, som den forhenvaerende tjenestemand ville have haft ret til, saafremt han var forblevet i live og, efter at have udtoemt sine rettigheder til den naevnte godtgoerelse, var blevet alderspensionsmodtager.

    Den i foerste afsnit fastsatte betingelse om aegteskabets varighed finder ikke anvendelse, saafremt der er et eller flere boern fra et aegteskab, som den forhenvaerende tjenestemand havde indgaaet, inden han ophoerte med at goere aktiv tjeneste, for saa vidt den efterlevende aegtefaelle forsoerger eller har forsoerget disse boern.

    Det samme er tilfaeldet, saafremt den forhenvaerende tjenestemands doed skyldes en af de i artikel 17, stk. 2, in fine, i bilag VIII til vedtaegten naevnte omstaendigheder. 9. Saafremt en forhenvaerende tjenestemand, der har ret til at modtage den i stk. 1 omhandlede godtgoerelse, afgaar ved doeden, har de boern, over for hvilke han har forsoergerpligt i henhold til artikel 2 i bilag VII til vedtaegten, ret til boernepension paa de i artikel 80, stk. 1, 2 og 3, i vedtaegten samt artikel 21 i bilag VIII til vedtaegten fastsatte betingelser.

    10. For saa vidt angaar artikel 107 i vedtaegten for Tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber og artikel 102, stk. 2, i vedtaegten for Tjenestemaend i Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskab, ligestilles en tjenestemand, paa hvem den i artikel 1 fastsatte foranstaltning finder anvendelse, med en tjenestemand, der er forblevet i tjenesten indtil en alder af 65 aar, saafremt den paagaeldende fortsat betaler bidrag i den periode, i hvilken han modtager den i stk. 1 omhandlede godtgoerelse.

    Artikel 4

    Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfaerdiget i Luxembourg, den 21. juni 1989.

    Paa Raadets vegne

    C. ARANZADI

    Formand

    (1) EFT nr. C 158 af 26. 6. 1989.

    Top