This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31986R3069
Council Regulation (EEC) No 3069/86 of 7 October 1986 amending Regulation (EEC) No 1430/79 on the repayment or remission of import or export duties
Rådets forordning (EØF) nr. 3069/86 af 7. oktober 1986 om ændring af forordning (EØF) nr. 1430/79 om godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter
Rådets forordning (EØF) nr. 3069/86 af 7. oktober 1986 om ændring af forordning (EØF) nr. 1430/79 om godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter
EFT L 286 af 9.10.1986, p. 1–3
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
No longer in force, Date of end of validity: 01/01/1994
Rådets forordning (EØF) nr. 3069/86 af 7. oktober 1986 om ændring af forordning (EØF) nr. 1430/79 om godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter
EF-Tidende nr. L 286 af 09/10/1986 s. 0001
***** RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 3069/86 af 7. oktober 1986 om aendring af forordning (EOEF) nr. 1430/79 om godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43 og 235, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og ud fra foelgende betragtninger: Godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter for en vare er ifoelge Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/79 (4), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 918/83 (5), i visse tilfaelde betinget af, at varen genudfoeres fra Faellesskabets toldomraade eller tilintetgoeres under de kompetente myndigheders kontrol; selv om de berettigede ikke har overholdt disse procedurebestemmelser, kan de ansoege om godtgoerelse eller fritagelse paa grundlag af artikel 13, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1430/79, der er indsat i naevnte forordning ved forordning (EOEF) nr. 1672/82 (6); som teksterne i oejeblikket er udformet, skal ansoegningen om godtgoerelse eller fritagelse indsendes til Kommissionen, som alene har befoejelse til at traeffe en afgoerelse; erfaringerne har vist, at kompetencen til at traeffe afgoerelse om saadanne ansoegninger om godtgoerelse eller fritagelse uden ulempe kan overlades til medlemsstaterne selv, naar det er godtgjort, at de grundlaeggende betingelser for indroemmelse af godtgoerelse eller fritagelse, selv om procedurebestemmelserne ikke er opfyldt, dog foreligger, og at den berettigede ikke i det paagaeldende tilfaelde har begaaet urigtigheder eller grov forsoemmelse; artikel 13 boer aendres i overensstemmelse hermed; det boer praeciseres, inden for hvilken frist en ansoegning skal vaere indgivet, for at der kan opnaas godtgoerelse af eller fritagelse for en importafgift paa grundlag af artikel 13; denne frist samt de i artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i artikel 10, stk. 2, andet afsnit, samt i artikel 13, stk. 2, andet afsnit, angivne frister maa kun overskrides i saerlige og velbegrundede tilfaelde; artikel 19 finder derfor kun anvendelse paa den i artikel 2 angivne frist; teksten boer derfor forenkles ved en aendring af artikel 2 og bortfald af artikel 19; i oevrigt har erfaringerne siden ikrafttraedelsen af forordning (EOEF) nr. 1430/79 ligeledes vist, at artikel 10, der omhandler tilfaelde, hvor der kan indroemmes godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter vedroerende varer, for hvilke der foreligger saerlige omstaendigheder, boer suppleres med en ny bestemmelse vedroerende varer, om hvilke de kompetente myndigheder, efter at varerne er frigivet til fri omsaetning, konstaterer, at de paa tidspunktet for frigivelsen ikke var i overensstemmelse med gaeldende forskrifter med hensyn til deres anvendelse eller afsaetning, og at de derfor af modtageren ikke kan anvendes til det paataenkte formaal; det har vist sig noedvendigt at fastsatte, at faellesskabsproceduren for fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelser til forordning (EOEF) nr. 1430/79 udvides til at omfatte hele forordningen; det boer praeciseres, at forordning (EOEF) nr. 1430/79 ikke anfaegter anvendelsen af artikel 16 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab (7) - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EOEF) nr. 1430/79 foretages foelgende aendringer: 1. I artikel 2, stk. 2, indsaettes foelgende afsnit efter foerste afsnit: »Denne frist kan ikke forlaenges, medmindre den berettigede fremlaegger bevis for, at han paa grund af haendeligt uheld eller force majeure har vaeret forhindret i at fremsende sin ansoegning inden fristens udloeb.« 2. Som artikel 4a indsaettes: »Artikel 4a 1. Selv om varer, der fejlagtigt er blevet angivet til fri omsaetning, genudfoeres fra Faellesskabets toldomraade, uden at de i overensstemmelse med artikel 4, litra b), paa forhaand angives til den toldprocedure, hvortil de er bestemt, kan der alligevel indroemmes godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter, naar det er fastslaaet, a) at de oevrige betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, og artikel 4, litra a), er opfyldt; b) at der i det givne tilfaelde ikke er begaaet urigtigheder eller grov forsoemmelse af den berettigede. 2. Godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter i det i stk. 1 naevnte tilfaelde er betinget af, a) at der fremlaegges alle saadanne beviser, som er noedvendige, for at de kompetente myndigheder kan sikre sig, at de varer, for hvilke der ansoeges om godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter, faktisk er genudfoert fra Faellesskabets toldomraade, og at der er tale om samme varer, som var overgaaet til fri omsaetning; b) at de kompetente myndigheder faar udleveret ethvert dokument, der godtgoer, at de paagaeldende varer har faellesskabsstatus, og paa grundlag af hvilket varerne maatte have forladt Faellesskabets toldomraade, eller at der fremlaegges alle saadanne beviser, som de kompetente myndigheder skoenner noedvendige til, at de kan sikre sig, at det paagaeldende dokument ikke senere vil kunne anvendes ved indfoersel af varer i Faellesskabet.« 3. Som artikel 6a indsaettes: »Artikel 6a 1. Selv om varerne ikke genudfoeres eller ikke tilintetgoeres under de kompetente myndigheders kontrol i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, kan der alligevel indroemmes godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter, naar det er fastslaaet, a) at de oevrige betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, er opfyldt; b) at der i det givne tilfaelde ikke er begaaet urigtigheder eller grov forsoemmelse af den berettigede. 2. Godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter i det i stk. 1 naevnte tilfaelde er betinget af, a) at der fremlaegges alle saadanne beviser, som er noedvendige, for at de kompetente myndigheder kan sikre sig, at de varer, for hvilke der ansoeges om godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter, - faktisk er genudfoert fra Faellesskabets toldomraade, eller - er tilintetgjort under kontrol fra myndigheder eller personer, som er befoejet til officielt at bekraefte, at en saadan tilintetgoerelse har fundet sted; b) at de kompetente myndigheder faar udleveret ethvert dokument, der godtgoer, at de paagaeldende varer har faellesskabsstatus, og paa grundlag af hvilket varerne maatte have forladt Faellesskabets toldomraade, eller at der fremlaegges alle saadanne beviser, som de kompetente myndigheder skoenner noedvendige til, at de kan sikre sig, at det paagaeldende dokument ikke senere vil kunne anvendes ved indfoersel i Faellesskabet.« 4. I artikel 10, stk. 1, - indsaettes som litra d): »d) varer, om hvilke det, efter at de er frigivet til fri omsaetning, konstateres, at de paa tidspunktet for frigivelsen ikke var i overensstemmelse med gaeldende forskrifter med hensyn til deres anvendelse eller afsaetning, og at de derfor af modtageren ikke kan anvendes til det planlagte formaal; - bliver litra d) til g) herefter litra e) til h). 5. Som artikel 11a indsaettes: »Artikel 11a 1. Selv om varerne ikke genudfoeres eller ikke tilintetgoeres under de kompetente myndigheders kontrol i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, kan der alligevel indroemmes godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter, naar det er fastslaaet, a) at de oevrige betingelser, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2 og 4, er opfyldt; b) at der i det givne tilfaelde ikke er begaaet urigtigheder eller grov forsoemmelse af den berettigede. 2. Godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter i det i stk. 1 naevnte tilfaelde er betinget af, a) at der fremlaegges alle saadanne beviser, som er noedvendige, for at de kompetente myndigheder kan sikre sig, at de varer, for hvilke der ansoeges om godtgoerelse af eller fritagelse af importafgifter, - faktisk er genudfoert fra Faellesskabets toldomraade, eller - er tilintetgjort under kontrol fra myndigheder eller personer, som er befoejet til officielt at bekraefte, at en saadan tilintetgoerelse har fundet sted; b) at de kompetente myndigheder har faaet udleveret ethvert dokument, der godtgoer, at de paagaeldende varer har faellesskabsstatus, og paa grundlag af hvilket varerne maatte have forladt Faellesskabets toldomraade, eller at der fremlaegges alle saadanne beviser, som de kompetente myndigheder skoenner noedvendige til, at de kan sikre sig, at det paagaeldende dokument ikke senere vil kunne anvendes ved indfoersel i Faellesskabet.« 6. Artikel 13 affattes saaledes: »Artikel 13 1. Godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter kan indroemmes, naar der foreligger andre saerlige forhold end dem, der er omhandlet i afdeling A til D, og der ikke er begaaet urigtigheder eller aabenlys forsoemmelse af den berettigede. Det fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 25, i hvilke situationer foerste afsnit kan bringes i anvendelse, og hvilke procedureregler, der skal foelges med henblik herpaa. Der kan stilles saerlige betingelser for godtgoerelsen eller fritagelsen. 2. Godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter med de i stk. 1 omhandlede begrundelser indroemmes efter ansoegning, der indgives til det beroerte toldsted inden tolv maaneder fra det tidspunkt, hvor den myndighed, der varetager inddrivelsen, har bogfoert naevnte afgifter. De kompetente myndigheder kan dog i behoerigt begrundede undtagelsestilfaelde tillade en laengere frist.« 7. Artikel 19 udgaar. 8. Artikel 25 affattes saaledes: »Artikel 25 1. Det ved artikel 141 i forordning (EOEF) nr. 918/83 (1) nedsatte toldfritagelsesudvalg kan undersoege ethvert spoergsmaal vedroerende anvendelsen af denne forordning enten paa formandens foranledning eller efter anmodning fra en medlemsstat. 2. De til gennemfoerelse af denne forordning noedvendige bestemmelser fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 143, stk. 2 og 3, i forordning (EOEF) nr. 918/83. (1) EFT nr. L 105 af 23. 4. 1983, s. 1.« 9. Som artikel 26a indsaettes: »Artikel 26a Denne forordning anfaegter ikke anvendelsen af artikel 16 i forordning (EOEF) nr. 2176/84 (2). (2) EFT nr. L 201 af 30. 7. 1984, s. 1.« Artikel 2 Denne forordning traeder i kraft tredjedagen efter dens offentliggoerelse i De europaeiske Faellesskabers Tidende. Artikel 1, stk. 2 til 6, finder anvendelse paa ansoegninger om godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter eller eksportafgifter, som indgives til de kompetente myndigheder fra 1. januar 1987. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfaerdiget i Luxembourg, den 7. oktober 1986. Paa Raadets vegne A. CLARK Formand (1) EFT nr. C 22 af 24. 1. 1985, s. 10. (2) EFT nr. C 229 af 9. 9. 1985, s. 108. (3) EFT nr. C 169 af 8. 7. 1985, s. 9. (4) EFT nr. L 175 af 12. 7. 1979, s. 1. (5) EFT nr. L 105 af 23. 4. 1983, s. 1. (6) EFT nr. L 186 af 30. 6. 1982, s. 1. (7) EFT nr. L 201 af 30. 7. 1984, s. 1.