31985D0618

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 18. december 1985 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 (IV/30.739 - Siemens/Fanuc) (Kun de engelske og tyske udgaver er autentiske) (85/618/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKEFAELLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse at Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (1), senest aendret ved akten vedroerende Graekenlands tiltraedelse, saerlig artikel 3, stk. 1, under henvisning til Kommissionens beslutning af 10. december 1982 om at indlede en procedure i denne sag, efter at have givet de paagaeldende virksomheder lejlighed til at udtale sig vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 samt Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (2), efter hoering at Det raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og ud fra foelgende betragtninger: I. FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER Virksomhederne (1) Fanuc Ltd er en japansk virksomhed med hovedsaede i Tokyo. Det var tidligere kendt under navnet Fujitsu Fanuc Ltd, som blev oprettet af Fujitsu Ltd i 1972 for at varetage forventningerne for dennes edb-styringsafdeling. Fujitsu Ltd ejer 44,8 % at Fanuc's aktier, Siemens AG 5,1 % (3), og 50,1 % tilhoerer andre. Fanuc's omsaetning med numerisk styrede maskiner (NS-maskiner) var i 1984-1985 . . . (4) mio yen paa verdensplan og . . . mio yen inden for EF. Fanuc har oprettet flere datterselskaber inden for EF, nemlig Tyskland (1976), Frankrig (1978) og Det forenede Kongerige (1980). Disse datterselskaber blev oprettet med henblik paa at yde service paa og fortsaette forsyningen med Fanuc's NS-maskiner, der saelges sammen med de vaerktoejsmaskiner, de forud herfor er blevet indbygget i uden for EF. Ioevrigt er der nu ogsaa blevet oprettet en produktionsenhed, nemlig Fanuc Mechratronics SA (Luxembourg). (2)Siemens AG er en virksomhed anmeldt som aktieselskab i Forbundsrepublikken Tyskland med hovedsaede i Muenchen. I 1984 var Siemens-gruppens omsaetning paa . . . mio DM. Siemens' omsaetning med NS-maskiner var i 1983-1984 . . . mio DM paa verdensplan og . . . mio DM inden for EF. I 1979 var Siemens markedsandel for NS-maskiner 45 % i Tyskland, 8 % i Italien, 12 % i Frankrig og 10 % i Det forenede Kongerige. Siemens fremstiller en lang raekke NS-maskiner, som i det mindste i de seneste aar har daekket de fleste kunders behov. Produktet (3)Numerisk styrede maskiner er datamater til saerlig brug, som isaer benyttes inden for vaerktoejsmaskinindustrien. De styrer sekvensen at vaerktoejsmaskiners bevaegelser og operationer. Installationen af NS-maskiner kraever hyppigt et omfattende ingenioerarbejde og et stort programmeringsarbejde, der skal gennemfoeres i et taet samarbejde mellem fabrikanten eller forhandleren og koeberen. Efter oplysninger fra Siemens kan prisen paa en saadan NS-maskine udgoere mellem 6 % og 18 % af den samlede pris paa en vaerktoejsmaskine. Brugen af NS-maskinen i vaerktoejsmaskinindustrien De foelgende tabeller (1) viser den stigende betydning af NS-maskiner i EF's vaerktoejsmaskinindustri:TABEL 1 (i mio $) > TABELPOSITION>

Betydningen af NS-maskiner for de nye generationer af vaerktoejsmaskiner kan naeppe overvurderes. Den europaeiske vaerktoejsmaskinindustri har lidt under, at den har vaeret sen til at omstille sig til standardiserede NS-vaerktoejsmaskiner. Kommissionen fandt i sin meddelelse til Raadet af 21. marts 1985 (2) om avanceret produktionsudstyr inden for Faellesskabet, at europaeiske producenter af mindre maskinvaerksteder og NS-drejebaenke som foelge af den sene indfoerelse af ny informationsteknologi har prisproblemer i forhold til deres japanske konkurrenter paa 10-40 % paa det europaeiske marked og paa 60 % paa det amerikanske marked (3). Situationen paa NS-markedet i EF i 1975 (4)I 1975 blev der produceret naesten dobbelt saa mange NS-maskiner i EF som i Japan. Produktionen i USA var lidt hoejere end EF-produktionen. General Electric, et amerikansk selskab, var verdens foerende NS-maskinproducent og var efter salgstal bedst placeret i EF. Imidlertid skete der drastiske forandringer som foelge af udviklingen af standardiserede NS-maskiner, og i 1977 indtog Japan pladsen som verdens foerende producent af NS-maskiner. I 1981 fremstillede japanske producenter 53 % af de NS-vaerktoejsmaskiner, der fremstilledes i vesten, og den japanske produktion var dobbelt saa stor som Vesteuropas. General Electric's andel af salget af NS-maskiner inden for EF var faldet til . . . i 1981, og Fanuc var blevet den foerende paa verdensmarkedet.I 1975 producerede Fanuc en fuldstaendig serie af NS-maskiner. I det aar solgte Fanuc i hele verden 2 000 NS-maskiner, hvilket var dobbelt saa mange som i 1971, men kun en tiendedel af antallet i 1980. Fanuc's eksport til EF var paa . . . enheder mod . . . i 1971, . . . i 1974 og . . . i 1980. Fanuc's indirekte eksport, dvs. af NS-maskiner, der allerede var indbygget i vaerktoejsmaskiner, var paa . . . enheder i 1975 og . . . enheder i 1980.I 1975 var Siemens veletableret som den foerende virksomhed paa markedet hvad angaar produktion, markedsfoering og service af NS-maskiner inden for EF. Efter Fanuc's opfattelse var Siemens' produktionsserie mangelfuld for saa vidt angik de billigere produkter. Fanuc valgte Siemens som eneforhandler for sine produkter paa grund af Siemens' kendskab til EF-vaerktoejsmaskinproducenters behov og Siemens' allerede etablerede net af salgsingenioerer og servicefaciliteter.I aarene efter 1975-aftalerne med Fanuc oegedes Siemens til stadighed sin andel af markedet for NS-maskiner inden for EF. I 1980 havde dette selskab langt den stoerste markedsandel og gjorde sig staerkt gaeldende paa alle de stoerre nationale markeder. Selskabet med den andenstoerste markedsandel, General Electric, gjorde sig ogsaa gaeldende paa de vigtigste EF-markeder, men havde alt i alt en meget mindre markedsandel. Andre selskaber med betydelige markedsandele i et eller flere EF-lande var Allen Bradley, Bosch, Elsag, Gildemeister, NUM-Télémécanique, Philips og Posidata.Fanuc er nu verdens foerende producent af NS-maskiner, men var i 1975 en langt mindre koncern. Imidlertid var Fanuc datterselskab af Fujitsu Ltd, et af de stoerste japanske konglomerater, og havde med stor succes udviklet NS-maskiner paa det japanske marked. Fanuc havde solgt NS-maskiner inden for EF gennem sin eneforhandler, Siemens, siden 1972. Markedet for NS-maskiner inden for EF begyndte at blive udviklet i retning af udbredt anvendelse af NS-maskiner, og Fanuc oenskede at traenge ind paa markedet saa effektivt som muligt. Selv om Fanuc begyndte at oprette datterselskaber til at tage sig af service paa NS-maskiner, der allerede var indbygget i de vaerktoejsmaskiner, der var importeret i EF fra 1976 og fremefter, valgte Fanuc i 1975 at undlade at etablere sit eget salgsnet, hvor beskedent dette end maatte have vaeret til at begynde med, men indgik derimod den 11. juni 1975 aftaler med Siemens, en vigtig konkurrent, om gensidig eneforhandling mv. Paa de foelgende sider goeres der kort rede for disse aftaler. Aftalerne (5)I forlaengelse af de mellem Siemens og Fujitsu tidligere indgaaede aftaler i 1965 og 1972 indgik Siemens og Fanuc en raekke aftaler den 11. juni 1975. Disse aftaler omfattede en hovedaftale og fire individuelle aftaler, og alle aftalerne blev aendret flere gange siden og endelig ophaevet den 19. april 1983. (6)Ved 1972-aftalen gav Fujitsu Siemens eneforhandlingsret for Fujitsus NS-maskiner (medmindre disse allerede var sammenbygget med en vaerktoejsmaskine) i hele Europa undtagen USSR. Fujitsu garanterede ogsaa at undlade at give nogen tredjepart inden for dette omraade licens paa fremstilling af disse maskiner og at give saadanne licenser til Siemens efter anmodning. Siemens indvilgede i at saelge en vis maengde at Fujitsus NS-maskiner defineret som en vis procent af omsaetningen af virksomhedens egne NS-maskiner i hvert regnskabsaar. (7)Hovedaftalen af 11. juni 1975 fastslog i praeamblen, at samarbejde med hensyn til markedsfoering af NS-maskiner var i begge parters interesse. Endvidere ansaa man det for noedvendigt at samarbejde med hensyn til udvikling af produktet. I henhold til aftalen meddelte Siemens Fanuc eneforhandlingsret for Siemens' NS-maskiner i Asien, og Fanuc meddelte Siemens eneforhandlingsret for sine NS-maskiner i Europa. Parterne enedes om at bestraebe sig paa at »skabe balance i vaerdien af de gensidige leverancer af de forskellige af aftalen omfattede produkter« for saa vidt hensynet til begge parters marked aabner mulighed herfor. Begge parter garanterede at forsyne hinanden med alle de for markedsfoering, installation og eftersyn af de paagaeldende produkter noedvendige tekniske data og informationer og straks at informere hinanden om eventuelle forbedringer eller aendringer af produkterne og om eventuel udvikling af nye modeller eller beslutninger om at inddrage gamle modeller. Hver part havde ret til at saette sit eget varemaerke paa produkter leveret af den anden part med henblik paa videresalg inden for det fastsatte omraade. Der var ogsaa bestemmelser om forhandlingsret i andre dele af verden, men de er ikke omfattet af denne beslutning.Parterne enedes endvidere om at samarbejde med hensyn til forskning, produktudvikling og produktion med henblik paa i faellesskab at udvikle nye NS-maskiner, at udveksle oplysninger vedroerende design og fremstilling af fremtidige NS-maskiner til raadighed for hinanden. Der skulle oprettes et raadgivende udvalg til at traeffe afgoerelse om udviklingsprojekter og til at fordele arbejdet mellem parterne nogenlunde ligeligt. (8)Udover hovedaftalen af 1975 blev der indgaaet en raekke »individuelle aftaler«. (9)Individuel Aftale II praeamblen til denne aftale fastsaettes foelgende:»Med hensyn til forskning og udvikling har parterne til hensigt at koordinere deres arbejde med henblik paa at a) udvikle nye numerisk styrede maskiner i faellesskab, b)informere hinanden i andre henseender med hensyn til deres igangvaerende forsknings- og produktudviklingsarbejde, og c)stille alle oplysninger om design og fremstilling vedroerende alle de numerisk styrede maskiner, de begynder at fremstille, saa snart samarbejdet indledes, til raadighed for hinanden«.Individuel Aftale I var inddelt i to afsnit. Det foerste, der handler om faelles produktudvikling, indeholdt bl.a. foelgende bestemmelser: Artikel 1: Faelles produktudviklingParterne enedes om at udvikle numerisk styrede maskiner til vaerktoejsmaskiner som aftalt af det raadgivende udvalg. Den faelles produktudvikling skulle foregaa i klart definerede etaper, men samtidig saaledes, at man sikrede, at arbejdet blev fordelt »nogenlunde ligeligt« mellem parterne. Begge parter havde ret til at udvikle numerisk styrede maskiner alene eller, efter aftale, under know-how-licens fra tredjepart for i givet fald at kunne opfylde de krav, som den paagaeldende parts eget marked stillede, men til denne bestemmelse var der knyttet en forpligtelse om generel udveksling af know-how, som skulle ske i henhold til afsnit II.Afsnit II i aftalen handlede om koordinering af produktudviklingen og udveksling af informationer og indeholdt foelgende bestemmelser: Artikel 2: DefinitionerIfoelge aftalen forstod man ved »informationer« alle resultater af produktudvikling, herunder ogsaa parternes faelles produktudvikling, informationer vedroerende know-how og teknisk dokumentation, hvorefter begge parter havde ret til at give licenser. Den eneste form for informationer, som ikke var omfattet af aftalen, var den know-how og den dokumentation, som begge parter rent konkret var i faerd med at udvikle eller udarbejde og bringe paa markedet paa det tidspunkt, da aftalen blev indgaaet. Artikel 3: Yderligere samarbejde med hensyn til produktudviklingParterne enedes om i overensstemmelse med princippet om »den aabne doers politik« at stille oplysninger vedroerende den ene parts forskning og produktudvikling til raadighed for den anden. Begge parter skulle bestraebe sig paa at meddele saadanne oplysninger til den anden part saa hurtigt som muligt, specielt i tilfaelde, hvor udviklingen af et nyt eller mere moderne produkt eller af en ny og mere moderne fremstillingsproces begyndte at tage form.Arbejdet med hensyn til produktudvikling skulle koordineres, og der skulle nedsaettes et faelles »Udvalg for Forskning og Produktudvikling« til at kontrollere den ved aftalen fastsatte udveksling af informationer. I praksis blev dette udvalg aldrig nedsat. Artikel 4: Udveksling af informationerDer opnaaedes mellem parterne enighed om, at de hver isaer efter anmodning skulle meddele den anden part oplysninger om know-how vedroerende de af aftalen omfattede produkter, efterhaanden som disse oplysninger forelaa og paa den i aftalen fastsatte maade. Artikel 5: Naermere bestemmelser vedroerende udveksling af informationerMedmindre andet var aftalt, maatte ingen af parterne til tredjepart roebe nogen som helst oplysninger givet af den anden part i henhold til aftalen, selv efter aftalens udloeb, medmindre saadanne oplysninger var blevet offentligt tilgaengelige. Parterne enedes om saa vidt muligt og til de gunstigste priser og paa bedst mulige betingelser at forsyne hinanden med alle materialer, komponenter og andre produkter, som den enkelte part havde brug for, men ikke selv fremstillede. Ved opfyldelsen af denne betingelse skulle parterne bestraebe sig paa »at opretholde en balance med hensyn til vaerdien af de produkter, de leverer til hinanden paa denne maade«. Artikel 6: Licenser paa produktfremstillingParterne gav hinanden uoverdragelige, ikke-eksklusive licenser paa fremstilling af Siemens i Tyskland og af Fanuc i Japan af de af aftalen omfattede produkter, samt paa brug og salg af saadanne produkter i alle lande undtagen de lande, hvor man allerede havde meddelt eller ville meddele tredjepart eneret. Artikel 7: Aftaler med tredjepartParterne enedes om, at der i forbindelse med aftaler med tredjepart ikke maatte traeffes foranstaltninger, som kunne skade det i aftalen fastsatte samarbejde. Eventuelle tvivlsspoergsmaal i denne forbindelse skulle rejses i det raadgivende udvalg.Parterne skulle gensidigt i god tid orientere hinanden om eventuelle planer, som kunne faa indflydelse paa formen og omfanget af det i henhold til aftalen fastsatte samarbejde.Parterne skulle gensidigt orientere hinanden om eventuelle forslag til at give tredjepart licens. Betimeligheden af at give saadanne licenser skulle droeftes forud mellem parterne, hvis blot en af dem udtrykte oenske herom. (10)Individuel Aftale II og IIIDisse to aftaler, i henhold til hvilke Fanuc gav Siemens salgsrettigheder i Europa, og Siemens gav Fanuc salgsrettigheder i Asien, var affattet i stort set samme vendinger. De vigtigste bestemmelser i disse to aftaler kan resumeres som foelger: Artikel 1: DefinitionerVed »numerisk styrede maskiner« forstod man alt numerisk styret udstyr, herunder ogsaa drev fremstillet af begge parter og komplette vaerktoejsmaskiner fremstillet af Fanuc.Ved »salgsomraade« forstod man for Fanuc Asien og for Siemens Europa.Ved »maskiner« forstod man vaerktoejsmaskiner og andre maskiner. Artikel 2: Meddelelse af salgsrettighederHver af parterne gav den anden ret til at saelge dens NS-maskiner paa den andens salgsomraade i de tilfaelde, hvor maskinerne skulle sammenbygges med maskiner i det paagaeldende salgsomraade. Ingen af parterne kunne tilbyde eller saelge sine egne NS-maskiner til tredjepart inden for den anden parts salgsomraade, medmindre den paagaeldende NS-maskine allerede uden for dette omraade var blevet sammenbygget med en maskine.Hver af parterne skulle inden for sit eget omraade efter bedste evne bestraebe sig paa at fremme salget af den anden parts produkter for saaledes at foroege parternes respektive markedsandele. Artikel 4: SamarbejdeParterne skulle fra tid til anden forsyne hinanden med alle noedvendige tekniske data og informationer vedroerende markedsfoering, installation og ydelse af service paa produkterne.Hver af parterne skulle straks informere den anden om eventuelle forbedringer og aendringer af produkterne og om eventuel udvikling af nye typer eller beslutninger om at inddrage aeldre typer. Artikel 5: VaremaerkerHver af parterne havde ret til inden for sit eget salgsomraade at saette sit eget varemaerke paa de af den anden part leverede produkter. Artikel 6 i Individuel Aftale III: Information vedroerende markedsfoeringHver af parterne skulle efter anmodning forsyne den anden part med detaljer om sin markedsfoering (herunder licitationspriser, leveringspriser, forsyninger, leveringsbetingelser osv.) i USSR og Bulgarien. Artikel 6 i Individuel Aftale II og artikel 7 i Individuel Aftale IIIIngen af parterne maatte til tredjepart roebe fortrolige oplysninger, som de havde faaet gennem deres samarbejde i henhold til aftalerne. (11) Individuel Aftale IVDenne aftale handlede om den eneforhandlingsret, som den ene part meddelte den anden i visse lande undtagen De forenede Stater, hvor parterne markedsfoerte deres produkter i faellesskab gennem deres faellesejede datterselskab. De vigtigste bestemmelser kan resumeres som foelger: Artikel 1: Meddelelse af eneforhandlingsretSiemens gav Fanuc ret til at saelge Siemens' numerisk styrede maskiner i Australien, og Fanuc gav Siemens ret til at saelge Fanuc's NS-maskiner i Sydamerika, Indien og Sydafrika. Artikel 2: Anvendelse af bestemmelser i andre aftalerFor saa vidt som parterne gav hinanden eneforhandlingsret, fandt bestemmelserne i Individuel Aftale II og III anvendelse. Artikel 3: AEndringer og salgsrettigheder i oevrigtEfter anmodning af mindst en af parterne kun- ne den i artikel 1 fastsatte tildeling af omraader aendres. (12) Med andre lande, som ikke var omfattet af Individuel Aftale II, III og IV, specielt de olieproducerende lande undtagen Amerikas Forenede Stater, kunne parterne indgaa saerskilte aftaler indtil den 31. december 1976. (13) Notat af 20. august 1982 og notat af 6. oktober 1982Efter at Kommissionen havde foretaget undersoegelser af sagen, underskrev Siemens og Fanuc et notat, der fastslog, at parterne havde til hensigt at aendre visse bestemmelser i deres aftaler. Et andet notat blev underskrevet den 6. oktober 1982, og det aendrede visse bestemmelser i parternes aftaler med virkning fra den 5. oktober 1982. (14) Manglende anmeldelseIngen af de ovennaevnte aftaler blev anmeldt til Kommissionen i henhold til artikel 4 i Raadets forordning nr. 17. (15) De nye aftalerHovedaftalen skulle fortsat vaere i kraft indtil 1985. Der blev indgaaet syv nye aftaler den 19. april 1983, og disse blev anmeldt til Kommissionen den 1. juli 1983. Disse aftaler skal gaelde indtil den 31. december 1992 og kan fornyes for tidsrum af to aar. Disse nye aftaler er ikke omfattet af denne beslutning. (16) Den 19. april 1983 underskrev Siemens og Fanuc endvidere et notat, der ophaevede hovedaftalen af 11. juni 1975 og Individuel Aftale I-IV af samme dato, som senest aendret den 6. oktober 1982, samt en aftale om robotsystemer af 12. maj 1978, en aftale i medfoer af skrivelse af 5. februar 1981, en aftale vedroerende de generelle betingelser for Fanuc vaerktoejsmaskiner af 1. september 1981 og et notat af 20. august 1982. Det blev fastsat, at licenser og rettigheder, meddelt i medfoer af Individuel Aftale I af 11. juni 1975 vedroerende information om know-how, og patentrettigheder, anmeldt foer udloebet af denne individuelle aftale, skulle vedblive med at gaelde. (17)Kommissionens undersoegelser og udtalelser fremsat af Siemens og Fanuc viste foelgende:- NS-maskiner er teknisk set saadan indrettet, at det er meget vigtigt med et snaevert samarbejde mellem fabrikanten og brugeren. Derfor er parallelimport et noget utilfredsstillende alternativ til direkte leverancer for fabrikanter af vaerktoejsmaskiner, som ikke selv fremstiller NS-maskiner og saaledes normalt ikke har de noedvendige tekniske faerdigheder og den noedvendige erfaring, og dette gaelder specielt, fordi det siden 1976 indgik i ansvarsomraadet for Fanuc's datterselskaber inden for EF at yde service paa NS-maskiner, som allerede var indbygget i importerede vaerktoejsmaskiner.- Salgsprisen paa Fanuc's NS-maskiner laa ved salg til vaerktoejsmaskinfabrikanter i EF gennemsnitlig 34 % over prisen ved salg til japanske vaerktoejsmaskinfabrikanter i Japan.- Den pris, hvortil Siemens solgte Fanuc's NS-maskiner inden for EF, var i gennemsnit 163 % af den pris, til hvilken Siemens fik dem leveret fra Fanuc.- Siemens var ikke bekendt med Fanuc's salgspriser paa Siemens' NS-maskiner i Det fjerne OEsten og gjorde intet forsoeg paa at finde frem til disse.- Prisen paa en NS-maskine kan udgoere mellem 6 % og 18 % af den samlede pris paa en vaerktoejsmaskine. II. RETLIG VURDERING Artikel 85, stk. 1 (18) Artikel 85, stk. 1, fastsaetter, at alle aftaler mellem virksomheder, der kan paavirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formaal eller til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet, er uforenelige med faellesmarkedet. (19) Siemens og Fanuc er virksomheder efter artikel 85, stk. 1, og deres aftaler er aftaler efter denne artikel. (20) De paagaeldende aftaler vedroerer forhandling af varer i Faellesskabet og forsknings-, udviklings- og produktionsarrangementer for varer, der saelges eller skal saelges i faellesmarkedet. Artikel 85 finder anvendelse paa disse aftaler, for saa vidt de omfatter distribution af varer og forsknings-, udviklings- og produktionsaktiviteter i virksomheder, der opererer i faellesmarkedet. A. Distribution (21) Aftalerne mellem Siemens og Fanuc foerte til en de facto markedsopdeling mellem dem, saaledes at Siemens blev eneforhandler af Fanucs NS-maskiner i EF. Fanuc fik rent faktisk ikke solgt mange Siemens NS-maskiner i Asien, men princippet om eneforhandling blev opretholdt. Aftalerne indeholdt ogsaa bestemmelser om forskning, udvikling og produktion: disse bestemmelser vil blive behandlet saerskilt under B nedenfor.Siemens var i stand til at udvide udbudet af NS-maskiner i EF ved hjaelp af Fanucs produkter og til at neutralisere den direkte virkning af en vigtig konkurrent. Fanucs strategi med at saelge standardiserede NS-maskiner til vaerktoejsmaskinproducenter, der tilpasser deres produkter tilsvarende, i stedet for at producere NS-maskiner, der laves paa bestilling med henblik paa at opfylde hver enkelt vaerktoejsmaskines individuelle karakteristika, viste sig at vaere en succes paa internationalt plan. Aftalerne mellem Siemens og Fanuc i EF var medvirkende til at udviklingen af den europaeiske vaerktoejsmaskinindustris konkurrenceevne blev forsinket og fordyret. (22)Fra 1975 til 1983 var Siemens eneforhandler af Fanucs NS-maskiner i hele EF med undtagelse af Graekenland, der blev udelukket fra eneforhandlingsomraadet i februar 1981, mens Fanuc var eneforhandler af Siemens' NS-maskiner i Asien. Der var kun tale om en svag efterspoergsel efter Siemens' NS-maskiner i Asien, og der blev kun solgt meget faa. I faellesmarkedet var der derimod en betydelig efterspoergsel efter Fanucs NS-maskiner, som Siemens skulle tilfredsstille alene i sin egenskab at eneforhandler. Siemens' salgspriser for Fanucs NS-maskiner i faellesmarkedet blev af Siemens under hoeringen opgivet til i gennemsnit at ligge 163 % over den pris, hvortil Siemens koebte NS-maskinerne fra Fanuc. Det er anerkendt, at Siemens med sin indsats bidrog til succesen for Fanucs NS-maskiner i faellesmarkedet. Ifoelge Siemens' egne oplysninger var forskellen mellem salgsprisen for Fanucs NS-maskiner i EF og i Japan i gennemsnit 34 %. Denne forskel var tilstraekkelig til at tilskynde til at forsoege at koebe direkte fra Fanuc. Aftalen mellem Siemens og Fanuc var tilstraekkelig til at modvirke saadanne forsoeg. (23)Siemens og Fanuc er konkurrenter og var det ogsaa paa alle vaesentlige tidspunkter i denne sag. Selv om Fanuc i begyndelsen var et mindre selskab end Siemens, var det dog et datterselskab af den store japanske virksomhed, Fujitsu Ltd, og havde opbygget en staerk stilling paa markedet for NS-maskiner i Det fjerne OEsten, hvorfra det senere var i stand til at ekspandere og blive en foerende virksomhed paa verdensmarkedet. Da Fanuc og Siemens i 1975 indgik en eneforhandlingsaftale for faellesmarkedet, var Fanuc allerede repraesenteret paa dette marked gennem de aftaler, det tidligere havde indgaaet med Siemens, og gennem Fanucs NS-vaerktoejsmaskiner, der blev importeret til dette marked. I betragtning af Fanucs markedsstilling, ressourcer og ekspertise, kan Kommissionen ikke godtage den af Fanuc fremsatte paastand, at selskabet kun gennem en eneforhandlingsaftale med Siemens var i stand til at udvide sin virksomhed i faellesmarkedet. Begraensninger af konkurrencen inden for faellesmarkedet og paavirkning af handelen mellem medlemsstater(24)Aftalen mellem Siemens og Fanuc, ifoelge hvilken kun foerstnaevnte kunne saelge sidstnaevntes NS-maskiner i EF, forhindrede alle andre virksomheder inden for faellesmarkedet i at koebe NS-maskiner direkte fra Fanuc, saaledes at Siemens blev den eneste praktiske forsyningskilde for Fanucs NS-maskiner inden for faellesmarkedet, da muligheder for parallelimport i praksis var staerkt bgraensede. Dette begraensede ikke blot aftaleparternes handlefrihed, men paavirkede ogsaa tredjemands stilling, saerlig producenter af vaerktoejsmaskiner i EF, som ville vaere interesseret i at koebe Fanucs NS-maskiner fra andre leverandoerer end Siemens. Paa baggrund af forskellen mellem Siemens' priser for Fanucs NS-maskiner i EF og Fanucs egne priser for samme produkter i Det fjerne OEsten saa det ud til, at der var en betydelig besparelse, hvis der kunne koebes direkte fra Fanuc. Der blev gjort adskillige forsoeg paa at foretage saadanne koeb, og Fanuc henviste forespoergsler fra Europa til Siemens. En restriktiv aftale mellem en virksomhed i faellesmarkedet og en konkurrent i et tredjeland, der resulterer i, at faellesmarkedet afskaeres fra en potentielt billigere forsyningsmulighed for et produkt, der er af vaesentlig betydning for udviklingen af en vigtig industri inden for Faellesskabet, i dette tilfaelde vaerktoejsmaskinindustrien, kan vaere og er i dette tilfaelde af en saadan karakter, at den fordrejer konkurrencen inden for faellesmarkedet og paavirker handelen mellem medlemsstater. Domstolen har fastslaaet dette princip i en sag vedroerende varemaerkerettigheder (1), og det har ligeledes gyldighed i naervaerende sag.Som et resultat af aftalen og den konkrete situation, den kom til at fungere i, udviklede handelen mellem medlemsstaterne sig anderledes, end det ellers ville have vaeret tilfaeldet. Dette skyldes, at ogsaa andre EF-virksomheder end Siemens i tilfaelde af, at aftalen ikke havde eksisteret, ville have kunnet koebe NS-maskiner fra Fanuc til brug eller videresalg i deres egen eller en anden medlemsstat (1). (25)Af disse grunde udoevede aftalen mellem Siemens og Fanuc, ifoelge hvilken foerstnaevnte havde eneforhandlingsret til sidstnaevntes NS-maskiner inden for hele faellesmarkedet, en betydelig paavirkning paa handelen mellem medlemsstaterne. (26)Det maa konkluderes, af aftalerne af 1975, indebar en overtraedelse af EOEF-traktatens artikel 85, stk. 1, for saa vidt som de gav Siemens eneforhandlingsret til Fanucs NS-maskiner i EF. Artikel 85, stk. 3 (27)Ovennaevnte 1975-aftaler, som fandtes at vaere en overtraedelse af artikel 85, stk. 1, blev ikke anmeldt til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Raadets forordning nr. 17. De falder ikke ind under gruppefritagelsen efter Kommissionens forordning nr. 67/67/EOEF (2), eftersom Siemens og Fanuc var producenter af konkurrerende varer, som overdrog hinanden eneforhandlingen af disse varer (artikel 3 (a)). Udover eneforhandlingsarrangementerne indeholdt aftalerne desuden restriktioner med hensyn til forskning og udvikling. De er derfor ikke omfattede af artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning nr. 67/67/EOEF. Da aftalerne ikke er anmeldt, kan de heller ikke fritages efter EOEF-traktatens artikel 85, stk. 3. (28)Medens der under visse omstaendigheder kan vaere tale om en vaesentlig forbedring at varedistributionen efter traktatens artikel 85, stk. 3, naar en producent overdrager eneforhandlingen af sine varer til en konkurrent, forholdt det sig i dette tilfaelde, hvor Siemens - et stort selskab - og Fanuc - som udgoer en del af et stort konglomerat - indgik eneforhandlingsaftaler og andre aftaler, og hvor parallelimport ikke var et attraktivt alternativ til direkte levering af kommercielle og tekniske grunde, saaledes, at de alvorlige konkurrencebegraensende virkninger af arrangementerne mellem Siemens og Fanuc overskyggede enhver forbedring i distributionen.Som foelge af Siemens' bidrag lykkedes det Fanuc at vinde indpas i faellesmarkedet. Under alle omstaendigheder kunne der ikke have vaeret tale om at meddele fritagelse, selv om aftalerne var blevet anmeldt. I medfoer af aftalerne opdelte parterne markedet mellem sig. Paa grund af prisforskellen paa NS-maskiner i EF og Det fjerne OEsten og fordi der ikke foregik nogen parallelhandel, var brugere inden for EF forhindret i at opnaa nogen saerlig fortjeneste. B. Forskning, udvikling og produktion (29)Det accepteres, at bestemmelserne om forskning, udvikling og produktion med hensyn til NS-maskinerne kun blev gennemfoert for et produkt, System 7. Dette projekt var en kommerciel fiasko og overbeviste parterne om, at de kompromisser, der var noedvendige mellem europaeiske og japanske metoder i forbindelse med et faelles arbejde af denne karakter, sandsynligvis ikke ville give heldige resultater paa dette omraade. (30)Formaalet med de paagaeldende bestemmelser (jf. punkt 7 og 9 ovenfor) var at begraense konkurrencen, eftersom parternes samarbejde og forpligtelsen til at dele arbejdet mellem dem indebar en faelles beslutning om, hvordan de udviklede produkter skulle fremstilles, hvordan de udviklede processer skulle anvendes, og hvordan de intellektuelle ejendomsrettigheder skulle udnyttes. Parterne enedes desuden om ikke at indgaa aftaler med tredjemand, som kunne paavirke deres samarbejde i negativ retning. Disse bestemmelser - der er indeholdt i aftaler, der ogsaa omfatter et betydeligt samarbejde med hensyn til distribution mellem konkurrerende virksomheder - faldt derfor ind under artikel 85, stk. 1. Med aftalerne var det ikke blot formaalet at opnaa en faelles gennemfoerelse af forsknings- og udviklingsprojekter. De falder derfor ikke ind under bestemmelserne i Kommissionens meddelelse af 29. juli 1968 om aftaler, vedtagelser og samord net praksis angaaende samarbejde mellem virksomheder (1). Endvidere falder aftalerne hverken ind under de kategorier, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 17, og med hensyn til hvilke anmeldelse ikke er noedvendig, hvis de skal meddeles fritagelse, eller ind under nogen forordning om gruppefritagelse. De blev ikke anmeldt, og der kan saaledes ikke meddeles fritagelse i medfoer af artikel 85, stk. 3. Artikel 15 i forordning nr. 17 (31)I henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 kan Kommissionen ved beslutning paalaegge boeder fra 1 000 til 1 000 000 regningsenheder, eller paa et beloeb op til 10 % af omsaetningen i det sidste regnskabsaar i hver af de virksomheder, der forsaetligt eller uagtsomt overtraeder bestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 85, stk. 1. Ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse skal der tages hensyn til baade overtraedelsens grovhed og dens varighed. (32)I naervaerende sag er det ikke rimeligt at paalaegge boeder med hensyn til bestemmelserne om forskning, udvikling og produktion, da de aldrig blev anvendt fuldt ud og ikke kan siges at have medfoert alvorlige virkninger for markedet for NS-maskiner. (33)Eneforhandlingsbestemmelserne i aftalerne af juni 1975 blev anvendt fuldt ud og skulle forblive i kraft indtil 1985. Paa baggrund af Kommissionens indgreb og de under punkt 13 naevnte notater blev de ophaevet i april 1983. Med undtagelse af Graekenland, der blev udelukket fra Siemens' eneforhandlingsomraade i februar 1981, var eneforhandlingsbestemmelserne i kraft overalt i faellesmarkedet i mere end otte aar. (34)Bestemmelserne om Siemens' eneforhandlingsret for Fanucs NS-maskiner i Faellesskabet er en alvorlig overtraedelse af artikel 85, eftersom de har hindret EFs vaerktoejsmaskinindustri i til de bedst mulige priser at udvikle en moderne teknologi, der er af den allerstoerste betydning for denne industrigren (2).(35)Kommissionen finder, at der boer paalaegges Siemens og Fanuc boeder for deres 1975-aftaler om forhandling af NS-maskiner inden for faellesmarkedet, navnlig da parterne er konkurrenter og store virksomheder i en sektor af stor betydning for EFs vaerktoejsmaskinindustri. Parterne burde have vidst, at saadanne eneforhandlingsaftaler, der indgik som led i et videre samarbejde, kan falde ind under EOEF-traktatens artikel 85. En omhyggelig gennemlaesning af forordning nr. 67/67/EOEF, der har vaeret i kraft i hele det relevante tidsrum, burde i det mindste have overbevist dem om, at det var tilraadeligt at foretage en anmeldelse. Under disse omstaendigheder kan det derfor konkluderes, at deres overtraedelse var forsaetlig eller i det mindste uagtsom.Kommissionen har taget alle relevante omstaendigheder i betragtning ved bedoemmelsen af overtraedelsens karakter. Overtraedelsen var alvorlig, eftersom den forhindrede priskonkurrence for Fanucs NS-maskiner inden for faellesmarkedet, og var til skade for brugerne. De paagaeldende virksomheder spiller en vigtig rolle inden for en industri af stor betydning for den fremtidige teknologiske udvikling og tegner sig for en vaesentlig del af leverancerne til vaerktoejsmaskinindustrien, der i sig selv er en vital del af EFs oekonomi. Der boer imidlertid ogsaa tages hensyn til det forhold, at parterne soegte at tilpasse deres arrangementer til konkurrencereglerne, da Kommissionen greb ind i denne sag. Siemens og Fanuc baerer i sidste instans samme ansvar for overtraedelsen og boer derfor paalaegges boeder af samme stoerrelse - VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bestemmelserne i aftalerne af 11. juni 1975 mellem Fanuc Ltd og Siemens AG vedroerende eneforhandlingsret for numerisk styrede maskiner inden for faellesmarkedet og vedroerende forskning, udvikling og produktion af saadanne maskiner udgjorde saa laenge de var i kraft en overtraedelse af EOEF-traktatens artikel 85.

Artikel 2

1. Der paalaegges Fanuc Ltd og Siemens AG for deres medvirken i overtraedelsen som foelge af aftalerne om at overdrage Siemens AG eneforhandlingsret inden for faellesmarkedet til at saelge numerisk styrede maskiner, der var fremstillet af Fujitsu Fanuc Ltd og senere af Fanuc Ltd, hver en boede paa 1 000 000 (1 million) ECU, dvs. 44 744 900 (fireogfyrre millioner syv hundrede og fireog fyrre tusinde ni hundrede) lfr. eller 2 190 750 (to millioner et hundrede og halvfems tusinde syv hundrede og halvtreds) DM. 2. Boederne skal inden tre maaneder efter meddelelsen af denne beslutning indbetales til en af Kommissionen for De europaeiske Faellesskabers foelgende konti:a) Kredietbank (Schuman filial),Rond-Point Schuman 2,B-1040 Bruxelles,konto nr. 426-4403003-54 (for betaling i ECU);b)Caisse d'Épargne de l'État,Place de Metz 1,L-2954 Luxembourg,konto nr. 1/002/9906/6 (for betaling i luxembourgske frank);c)Sal. Oppenheim & Cie,Unter Sachsenhausen 4,D-5000 Koeln,konto nr. 260/0064910 (for betaling i D mark);

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til:1. Fanuc Ltd,Oshinomura,Minami-Tsurugun,Yamanashi Pref. 401-05,Japan. 2.Siemens AG,Postfach 103,D-8000 Muenchen 1. Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes i medfoer af EOEF-traktatens artikel 192.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 18. december 1985. Paa Kommissionens vegne Peter SUTHERLAND Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(2) EFT nr. 127 af 20. 8. 1963, s. 2268/63.

(3) Det blev for nylig meddelt, at Siemens havde solgt de fleste af sine aktier i Fanuc.

(4)I henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 17 er visse tal udeladt i den offentliggjorte udgave af beslutningen.

(1) Se Kommissionens udtalelse om vaerktoejsmaskinindustri af 8. 2. 1983, SEC(83) 151. (2) KOM(85) 112 endelig udg.; EF-Bull., supplement 6/85.

(3) Ibid.: Bilag I.

(1) Sagerne 51/75, 86/75 og 96/75 EMI-CBS (1976), Sml. 811, 871 og 913.

(1)Jf. Kommissionens beslutning 75/74/EOEF, Duro-Dyne/Europair, EFT nr. L 29 af 3. 2. 1975, s. 11.

(2)EFT nr. 57 af 25. 3. 1967, s. 849/67.

(1) EFT nr. C 75 af 29. 7. 1968, s. 3, som aendret ved EFT nr. C 84 af 28. 8. 1968, s. 14.

(2)Betydningen af de nye teknologier for vaerktoejsmaskinindustrien samt konkurrencens og frihandelens vigtige rolle i denne sammenhaeng blev understreget af Europa-Parlamentet i dets beslutning af 29. marts 1984 om vaerktoejsmaskinindustrien inden for Faellesskabet, EFT nr. C 117 af 30. 4. 1984, s. 92.