31985D0617

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 16. december 1985 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 (IV/30.839 - Sperry New Holland) (Kun de engelske, graeske og nederlandske udgaver er autentiske) (85/617/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKEFAELLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (1), senest aendret ved akten vedroerende Graekenlands tiltraedelse, saerlig artikel 3, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, under henvisning til den begaering om konstatering af, at der foreligger en overtraedelse, der den 17. december 1982 blev indgivet af W. Burns Tractors Ltd, Peebleshire, Skotland, i medfoer af artikel 3 i forordning nr. 17, under henvisning til den anmeldelse af en standardaftale indgaaet mellem Sperry New Holland UK og selskabets forhandlere, der blev indgivet den 29. juni 1973 i medfoer af artikel 4, i forordning nr. 17, under henvisning til Kommissionens beslutning af 5. september 1984 om at indlede proceduren i denne sag, efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at udtale sig vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 samt Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (2), efter hoering af Det raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og ud fra foelgende betragtninger: I. SAGSFREMSTILLING Parterne (1)Sperry New Holland er en afdeling af Sperry Corporation, der har hjemsted i Pennsylvania, USA. Sperry Corporation-koncernens samlede indtaegter androg i 1984 ca. 5 mia $, hvoraf Sperry New Holland tegnede sig for 15 % (728,5 mio $). Sperry New Holland er en af de foerende fabrikanter af mejetaerskere og andre landbrugsmaskiner. I 1984, der ansaas for at vaere et vanskeligt aar for landbrugsmaskinfabrikanter, opnaaede Sperry New Holland et samlet driftsoverskud paa 71,8 mio $. Sperry New Hollands omsaetning af disse maskiner paa faellesmarkedet udgjorde i 1984 . . . ECU (3) (eller . . . naar omsaetningen i Det forenede Kongerige ikke medregnes). (2)Sperrys stoerste datterselskab inden for EF's landbrugsmaskinindustri er Sperry New Holland-Sperry NV (SNH NV), der har hjemsted i Zedelgem i Belgien. SNH NV fremstiller bl.a. mejetaerskere og varetager distributionen af Sperry New Hollands produkter i Belgien i henhold til agenturaftaler indgaaet med selskabets agenter. (3)SNH NV varetager ligeledes samordningen af de aktiviteter, der udoeves af Sperry New Hollands andre datterselskaber eller afdelinger inden for EF. Disse er: i) Sperry New Holland, Division of Sperry Ltd, Aylesbury, Bucks England (daekker ogsaa Irland) (SNH UK). ii)Sperry New Holland SA, Paris, Frankrig (SNH F). iii)Sperry GmbH, Geschaeftsbereich New Holland, Bielefeld, Tyskland (SNH D). iv)Sperry New Holland, Divisione della Sperry SpA, Milano, Italien (SNH I).Ovennaevnte selskaber antager inden for deres respektive omraader forhandlere, der skal saelge Sperry New Hollands produkter direkte til landmaendene.Medmindre andet er anfoert, anvendes SNH i det foelgende som samlet eller individuel betegnelse for Sperry New Holland, der er en afdeling af Sperry Corporation, samt SNH NV og de oevrige ovennaevnte datterselskaber, gennem hvilke Sperry New Holland, udoever sin virksomhed. (4)I de lande, hvor der ikke findes noget SNH-selskab, har SNH NV antaget nationale eneforhandlere. Disse er: i)A. Blom, Skanderborg, Danmark. ii)Éts Wolf, Weyland, Noerdange, Luxembourg. iii)G. W. Van Driel en Van Dorsten BV, Hoofddorp, Holland (Van Driel). iv)P. J. Condellis SA, Athen, Graekenland (Condellis).Af nedennaevnte grunde er denne beslutning rettet til SNH NV, som det stoerste datterselskab inden for faellesmarkedet samt til Van Driel og Condellis. (5)Klageren i denne sag, W. Burns Tractors Ltd (Burns), er forhandler af Fiat-traktorer og har hjemsted i Peebleshire, Skotland. W. Burns forhandler desuden en lang raekke landbrugsmaskiner af alle maerker og har en samlet aarlig omsaetning paa ca. . . . £. Produktet og markedet (6)De produkter, som denne sag vedroerer, er de landbrugsmaskiner, der saelges af SNH. Udbudet af landbrugsmaskiner er stort, og nogle fremstilles af specialister. Visse fabrikanter fremstiller et stort sortiment. Landbrugstraktorer fremstilles ogsaa af en raekke motorkoeretoejsfabrikanter, der ellers ikke har nogen interesser i denne sektor. SNH fremstiller en lang raekke forskellige landbrugsmaskiner, men ikke traktorer. (7)Landmaendene koeber almindeligvis landbrugsmaskiner hos en anerkendt lokal forhandler. Normalt anvendes saadanne maskiner kun intensivt i en kort periode om aaret - f.eks. bruges mejetaerskere kun i hoestperioden. Som foelge heraf er landmaendene interesserede i, at der foreligger servicemuligheder, og fabrikanterne, som f.eks. SNH, er interesserede i at have et forhandlernet, der kan tilbyde en saadan service. Strukturen i SNH's salgssystem bestaaende af datterselskaber, der varetager engrossalget, eller uafhaengige nationale forhandlere, der saelger til lokale forhandlere, er udfoerligt beskrevet ovenfor. (8)Da anvendelsen af landbrugsmaskiner er saesonbestemt, foelger salgs- og produktionsplanerne en aarlig rytme. Forhandlerne afgiver ordrer eller prognoser for ordrerne i september/oktober, og paa grundlag heraf udarbejder fabrikanterne deres foreloebige produktionsplaner. SNH maa ofte revidere disse planer som foelge af ordretilgangen i november/december og eventuelt igen om foraaret, hvis ordrerne overstiger prognoserne, og produktionskapaciteten tillader det. Sagens forloeb (9)Den 29. juni 1973 anmeldte SNH UK den standardaftale, som selskabet anvendte i Det forenede Kongerige. Kommissionen fremsatte bemaerkninger til denne aftale den 24. april 1980, og SNH fremsendte en revideret aftale den 20. november 1980. (10)Den 17. december 1982 indgav Burns en formel klage til Kommissionen over SNHs aktiviteter. Denne klage vedroerte navnlig begivenheder, der havde fundet sted ca. 18 maaneder tidligere, og selskabet havde allerede forinden sendt Kommissionen en uformel klage herover. Burns klagede over, at SNH havde hindret en nederlandsk SNH-forhandler i fortsat at levere SNH-mejetaerskere til Burns, og navnlig i at opfylde en aftale om levering af saadanne SNH-mejetaerskere. Burns haevdede, at SNH havde soegt at faa Van Driel til at afbryde forbindelsen med den nederlandske forhandler paa grund af dennes forbindelse med importoerer som Burns. Burns anfoerte, at den som foelge af SNH's handlemaade var blevet udsat for erstatningssager ved skotske domstole, som den kun havde ringe udsigt til at vinde. (11)Efter at have modtaget denne klage fra Burns aflagde Kommissionen seks kontrolbesoeg hos SNH og selskabets forhandlere i perioden mellem oktober 1982 og marts 1983. Under disse besoeg blev der taget kopi af dokumenter vedroerende salg til kunder i udlandet. (12)Ved skrivelse af 9. februar 1983 gav Kommissionen SNH UK meddelelse om, at den aendrede aftale af 1980 (nr. 9) stadig indeholdt begraensninger. (13)Paa et moede med Kommissionens tjenestegrene den 3. juni 1983 erkendte SNH, at der var blevet begaaet overtraedelse af konkurrencereglerne, i hvert fald i Tyskland og Italien, og den 16. juni 1983 udleverede SNH frivilligt yderligere dokumenter, navnlig fra SNH D og SNH I, der i det vaesentlige bekraeftede de oplysninger, Kommissionen allerede var i besiddelse af. Kommissionen kunne derfor aflyse det planlagte kontrolbesoeg i Italien. (14)Samtidig - dvs. i juni 1983 - sendte SNH NV en rundskrivelse til sine forhandlere i de forskellige EF-lande. Heri gengav SNH NV den forretningspolitiske erklaering og de retningslinjer, selskabets salgschef den 23. april 1983 havde sendt til sit personale og til salgscheferne i SNHs datterselskaber inden for faellesmarkedet. I denne erklaering giver SNH konkrete eksempler paa handlinger, der ville udgoere overtraedelser af artikel 85, og ind skaerper over for sit personale og forhandlerne, at de skal afholde sig fra saadanne handlinger. SNH har ogsaa anmeldt en raekke aftaler, der skal traede i stedet for de hidtil gaeldende. Kommissionen vil imidlertid ikke her tage stilling til spoergsmaalet om, hvorvidt disse nye aftaler er forenelige med EF's konkurrenceregler. (15)Den 11. januar 1985 meddelte Kommissionen SNH, Van Driel og Condellis sine klagepunkter. SNHs og Van Driels advokater gennemgik senere i samme maaned Kommissionens sagsakter. (16)Van Driel, Cibdekkus og SNH fremsendte henholdsvis den 4. marts 1985, den 27. marts og den 9. april deres svar paa Kommissionens klagepunkter samt en raekke yderligere dokumenter. (17)Den 25. juli 1985 fandt en hoering sted med deltagelse af SNH og Burns og disses advokater samt Van Driels advokater. (18)Den 29. juli 1985 henledte Kommissionen ved en skrivelse SNHs og Van Driels opmaerksomhed paa en raekke yderligere dokumenter, den havde gennemgaaet, men som ikke tidligere var blevet fremdraget, og som var relevante for Kommissionens klagepunkter og for SNHs og Van Driels svar herpaa. (19)Den 30. august 1985 fremsatte SNH bemaerkninger til de dokumenter, der var omhandlet i ovennaevnte skrivelse. (20)Ved skrivelse af 15. oktober gjorde Kommissionen SNH opmaerksom paa en raekke yderligere dokumenter, den havde gennemgaaet, og som udgjorde en korrespondance, hvoraf en del var blevet diskuteret under hoeringen. (21)SNH anerkendte modtagelsen af denne skrivelse den 28. oktober 1985. SNHs distributionspraksis foer 1983 (22)Det fremgaar af de under nr. 11, 13 og 16 naevnte dokumenter, at de priser, SNH anvendte i Det forenede Kongerige og i Graekenland, generelt laa betydeligt over priserne andre steder inden for faellesmarkedet. (Det britiske pund svingede betragteligt i den paagaeldende periode, og de britiske priser var derfor i korte perioder lavere end priserne andre steder). Disse prisforskelle gav anledning til parallelhandel. De nationale eller lokale forhandlere, der blev beroert af denne parallelhandel, anmodede SNH om at anvende samme, lavere priser over for dem som over for forhandlerne i de medlemsstater, hvorfra der foregik parallelimport, eller i det mindste at forhindre denne parallelimport. (23)Af dokumenterne fremgaar det, at SNH fra tid til anden modstraebende og paa midlertidig basis indroemmede rabatter. Det fremgaar imidlertid ogsaa, at SNH allerede fra 1973 og indtil 1983 anvendte eksportforbud i en raekke aftaler inden for EF, og at der, bortset fra aftalernes ordlyd, var mange aspekter i SNHs forbindelser med forhandlerne, som havde til formaal og, i hvert fald i en vis grad, til foelge at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne og at paalaegge de nationale forhandlere at goere det samme i deres forbindelser med de lokale forhandlere. Nedenfor gives en kort redegoerelse for nogle af disse aftaler og former for praksis. (24)Den aftale for Det forenede Kongerige, der blev anmeldt i 1973, indeholdt et eksportforbud. Der blev i 1980 foretaget en aendring heraf, saaledes at forhandlerne kunne efterkomme ordrer fra landmaend uden for Det forenede Kongerige, men eksport til forhandlere var stadig forbudt. Udover det i aftalen fastsatte traf SNH UK i sine aftalemaessige forbindelser med forhandlerne desuden andre foranstaltninger med henblik paa at forhindre parallelhandel. Der var tale om reklamer samt saerlige bonusydelser for forhandlere, der konkurrerede med parallelimportoerer; SNH UK fik forhandlerne til at medvirke til at finde frem til leverandoerlandene i forbindelse med parallelimporten ved, at forhandlerne gav meddelelse om serienumre, saaledes at SNH andre steder kunne udelukke disse leverandoerer; selskabet soegte tillige at anvende garantiordninger eller at afslaa levering af reservedele for at oedelaegge parallelimportoerernes omdoemme. (25)Ved aftalen for Tyskland fik forhandlerne paalagt et eksportforbud i perioden 1976-1981. Eksport blev betragtet som et alvorligt aftalebrud, der ville medfoere, at forhandleraftalen omgaaende blev ophaevet. Foruden ophaevelse af aftalen afslog SNH D at udbetale den saedvanlige bonusydelse ved eksport. (26)For saa vidt angaar Italien var SNH allerede i maj 1978 bekymret over, at selskabets forhandlere eksporterede mejetaerskere til Graekenland. I december 1980, umiddelbart foer Graekenlands tiltraedelse af EF den 1. januar 1981, sendte SNH I sine forhandlere en rundskrivelse, hvori de blev opfordret til at begraense deres aktiviteter til det omraade, de havde faaet tildelt. De skridt, der senere blev taget af SNH I, viser, at der rent faktisk var tale om et eksportforbud. Formaalet hermed var til dels at imoedekomme Condellis' klager over parallelimport til Graekenland. Condellis havde anmodet om (Kommissionen er i besiddelse af dokumenter fra november 1980 til maj 1982), at SNH NV enten over for Condellis anvendte priser, der var tilstraekkeligt lave til, at Condellis kunne konkurrere med SNH-forhandlere uden for Graeken land, eller at SNH forboed disse forhandlere at eksportere til Graekenland. (27)De aftaler om salg af SNH-produkter, som SNH NV har indgaaet i Belgien, har til formaal at skabe et agenturforhold. I den agenturaftale, der var gaeldende fra i hvert fald 1975 og indtil 1980, blev det kraevet, at agenten indfoerte et utvetydigt eksportforbud i alle de salgsaftaler, han indgik paa vegne af SNH NV. Eksportforbudet i salgsaftalerne blev suppleret af en klausul om fremskyndet betaling af den samlede koebspris i tilfaelde af direkte eller indirekte tilsidesaettelse heraf. (28)I Nederlandene var Van Driel udsat for parallelhandel fra bl.a. Tyskland. Van Driel mente, at dette skyldtes, at SNH anvendte lavere priser i Tyskland. Van Driel anmodede om at blive beskyttet mod parallelimport, enten ved at der over for Van Driel blev anvendt lavere priser, eller gennem et forbud mod parallelimport fra Tyskland, idet selskabet lovede, at det til gengaeld f.eks. ville forbyde sine forhandlere at eksportere til Belgien. I flere maaneder i 1981 gav SNH kun Van Driel bonus, naar Van Driel kunne bevise, at den paagaeldende maskine ikke var blevet eksporteret af hverken Van Driel eller Van Driels kunde. (29)Af dokumenterne fremgaar det endvidere, at SNH i hvert fald allerede fra 1979, havde vaeret klar over, at en saadan adfaerd var i strid med EFs konkurrenceregler. (30)Kommissionen har paa den anden side ikke kendskab til noget konkret tilfaelde, hvor der i forbindelse med de aftaler og den praksis, hvorefter de blev anvendt i Danmark og Luxembourg, skulle vaere tale om eksportforbud. Klagen (31)De vigtigste bevisligheder i forbindelse med klagen kan sammenfattes saaledes: (32)Burns havde en stor omsaetning inden for eksport af hovedsagelig brugte og import af hovedsagelig nye landbrugsmaskiner af forskellige maerker. En nederlandsk forhandler af SNH-maskiner var en af Burns' stoerste eksportkunder. I 1980 indgik Burns aftale om import af nye SNH-maskiner fra denne nederlandske forhandler. (33)Den nederlandske forhandler var Van Driels stoerste kunde. I 1977 koebte denne forhandler i én ordre 60 mejetaerskere til salg i Tyrkiet (dette er relevant for Van Driels senere forretninger med denne forhandler). Denne handel gik i haardknude. Forhandleren var ikke i stand til at betale. Det blev til sidst aftalt, at gaelden skulle afdrages i form af et pristillaeg ved alle senere ordrer, der i oevrigt skulle betales kontant ved ordreafgivelsen. (34)I 1980 solgte forhandleren i Tyrkiet et antal mejetaerskere, der var fabrikeret i 1977 eller 1979, men som ifoelge serienumrene skulle vaere fremstillet i 1980. SNH og Van Driel anklagede forhandleren, og forhandleren anklagede enten SNH eller Van Driel for at have aendret numrene. (35)I december 1980 og januar 1981 annoncerede Burns nye SNH-maskiner til salg til fordelagtige priser. (36)Den 23. januar 1981 skrev SNH UKs salgsdirektoer til SNH NVs salgsdirektoer: »Vi maa finde en maskine, der er blevet importeret og videresolgt, for at finde ud af, hvor den kommer fra.« (37)Den 2. februar 1981, under Van Driels besoeg hos SNH i USA, droeftede man den nederlandske forhandlers salg til Tyrkiet (SNH, der havde antaget en forhandler i Tyrkiet, oenskede ikke, at Van Driel leverede til eksport til Tyrkiet). Van Driel soegte at overbevise SNH om, at Van Driels kunde ville vaere bedre til at saelge i Tyrkiet end den officielle importoer. (38)Den 6. februar 1981 anmodede en skotsk SNH-forhandler SNH UKs salgschef om ». . . en skrivelse, der kategorisk fastslaar, at Burns Tractors ikke kan faa leveret reservedele direkte hverken fra Aylesbury eller Broxburn, og at alle reservedele skal bestilles gennem en Sperry New Holland-hovedforhandler«. En saadan skrivelse blev udfaerdiget den 9. februar 1981. (39)Den 14. februar 1981 indrykkede SNH UK en annonce i »Scottish Farmer« med foelgende ordlyd: »PAS PAA - Beskyt Deres investering - Koeb kun Deres Sperry New Holland-mejetaerskere hos en anerkendt Sperry New Holland-hovedforhandler. Herved sikrer De, at Deres investering beskyttes af den fulde garanti og service, som kun Sperry New Holland-forhandlere yder«. Omkring samme tidspunkt blev der indrykket tilsvarende annoncer i andre tidsskrifter. (40)Den 8. april 1981 udtalte en af SNHs ansatte over for SNH Scottish Dealers Association i forbindelse med »graa« import, at han tvivlede staerkt paa, at der overhovedet ville blive importeret nogen maskiner. Han foreslog, at SNH, hvis der paa en forhandlers omraade blev fundet en importeret SNH-maskine, fik tilsendt udfoerlige oplysninger herom, herunder serienummer og andre kendemaerker. (41)I 1981 havde SNH stor succes med en af sine nye modeller - mejetaersker 8080 - og var ude af stand til at imoedekomme alle ordrer. En sen ordre fra Van Driel paa tre 8080-mejetaerskere blev bekraeftet den 16. april med tilbud om levering i november, og den blev derfor annulleret. (42)I maj 1981 meddelte den nederlandske SNH-forhandler, der leverede til Burns, denne, at der i den foregaaende maaned var begyndt at indtraeffe forsinkelser. Burns selv begyndte at vaere ude af stand til at levere ordrer rettidigt. (43)I maj 1981 fulgte SNH UK-forhandlere efter Burns' lastbiler paa landevejen og undersoegte dem i havnene med det formaal at faa fastslaaet serienumrene. (44)Den 21. juli 1981 skrev SNH UKs salgschef foelgende til den i nr. 38 omtalte skotske forhandler: »Jeg ville tro, at Burns nu har mistet en del af sit omdoemme blandt de landmaend, der tog imod hans tilbud, da vore oplysninger tyder paa, at kun et meget begraenset antal er blevet importeret, og jeg tror ogsaa, at vor faelles indsats vil styrke vor position over for kunderne i fremtiden«. (45)Van Driel leverede yderligere to mejetaerskere i juli, én i august og én i november til den nederlandske forhandler. Under hoeringen (jf. nr. 17) udtalte SNH's repraesentant, at disse mejetaerskere var de eneste, som SNH havde leveret til Van Driel i loebet af disse maaneder, skoent Van Driel kunne have faaet og ogsaa fik tilbudt flere. (46)Den 8. oktober 1981 sendte SNH NV et telex til SNH D, hvori det hed: »Van Driel en van Dorsten siger, at de ikke har solgt mejetaerskere til . . . (navnet paa den nederlandske forhandler) . . . i de sidste fire maaneder.« (47)Den 17. oktober 1981 sagde SNH UK's salgschef til Scottish Dealers Association, at SNH paa grundlag af de oplysninger, man havde faaet fra britiske forhandlere, havde truffet »passende foranstaltninger« over for de forhandlere i Europa, der havde leveret maskinerne. (48)I sit svar paa Kommissionens klagepunkter anfoerer Van Driel, at selskabet rent faktisk i 1981 var blevet opfordret af SNH til ikke at levere til den nederlandske forhandler, fordi denne eksporterede til Det forenede Kongerige, men at man havde ignoreret denne opfordring. Van Driel havde fortsat med at levere (der blev henvist til leverancerne fra august og november). Van Driel sagde, at det ophoerte med at levere til den nederlandske forhandler i 1982, efter at han havde betalt den sidste del af gaelden fra 1977, fordi han var en daarlig betaler med en daarlig forretningsmoral. (49)SNH vedgaar at have soegt at spore Burns' leverandoer og derefter at have opfordret Van Driel til at ophoere med at levere til denne, men haevder, at der kun var tale om rent ensidige handlinger, da Van Driel naegtede at rette sig efter opfordringen. II. RETLIG VURDERING Artikel 85, stk. 1 (50)I henhold til artikel 85, stk. 1, er alle aftaler og alle former for samordnet praksis mellem virksomheder, der kan paavirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formaal eller til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet, forbudt. (51)SNH og SNH's kunder er virksomheder i den i artikel 85, stk. 1, anvendte betydning. Aftaler mellem disse udgoer, i deres skriftlige eller anvendte form, aftaler mellem virksomheder i den i artikel 85, stk. 1, anvendte betydning. (52)Af de faktiske omstaendigheder, der er beskrevet ovenfor, fremgaar det, at SNH's aftaler og aftalemaessige forbindelser med kunderne omfattede en forpligtelse til ikke at eksportere eller tillade eksport af varerne samt andre bestemmelser med det formaal at forhindre parallelhandel med varerne. Det drejer sig her om overtraedelser af artikel 85, stk. 1. De fandt sted under forskellige former, og SNH erkendte i visse tilfaelde, at der var tale om overtraedelser. (53)Mere konkret var det i den belgiske agenturaftale, der var gaeldende indtil 1980, fastsat, at agenten skulle indsaette et eksportforbud i alle salgsaftaler, han indgik med kunder paa SNHs vegne. En begraensning af koebers frihed til at afsaette den solgte vare, som han selv oensker det, udgoer en konkurrencebegraensning i den i artikel 85, stk. 1, anvendte betydning, naar en saadan begraensning paavirker handelen mellem medlemsstater (jf. Kerpen & Kerpen: Domstolens dom af 14. december 1983 i sag 319/82, Sml. 1983, s. 4173). (54)Det maa ogsaa understreges, at Van Driel opnaaede en bonus, naar selskabet kunne godtgoere, at reeksport ikke havde fundet sted. SNH haevder, at det er fuldt legitimt, at en virksomhed soeger at tilpasse sig til lokale forhold. SNH anfoerer desuden, at Kommissionen har anerkendt, at ekslusive og selektive salgssystemer kan have positive virkninger, og hvis det er lovligt at forbyde aktiv markedsfoering uden for et omraade, vil det ogsaa vaere logisk, at aktiv markedsfoering inden for dette omraade maa kunne beloennes. (55)Denne paastand kan ikke godtages, naar den paagaeldende beloenning har til formaal eller til foelge at haemme samhandelen inden for EF. Forhandlerne skal have ret til at levere til landmaend i andre omraader, uden at de derved som straf mister deres bonus. Aftaler eller praksis vedroerende bonus, som er betinget af, at maskinen ikke senere eksporteres af kunden, er derfor forbudt. Det samme raesonnement kan anvendes i det tilfaelde, hvor det er en betingelse, at maskinen indregistreres til brug i forhandlerens omraade, eller at service i henhold til garantien skal udfoeres i det paagaeldende omraade. (56)De faktiske omstaendigheder (nr. 32 ff.), der er direkte knyttet til Burns' klage, giver et ret kompliceret billede. I hvert fald nogle af de mejetaerskere, som Burns havde bestilt, kunne ikke vaere blevet leveret, fordi SNH ikke havde dem paa lager (nr. 41). SNH tog rent faktisk skridt til foerst at finde frem til Burns' leverandoer og derefter at anmode Van Driel om at udelukke den paagaeldende nederlandske leverandoer; denne anmodning blev efterkommet af Van Driel. Der var andre forhold (en uerholdelig fordring og en bestridt paastand om forfalskning af serienumre - jf. nr. 33 og 34), som uafhaengigt af SNH's anmodning kunne have faaet Van Driel til at standse sine leverancer til denne forhandler. Da Van Driel havde aftalt med denne forhandler, at han skulle betale kontant ved ordreafgivelsen, var der dog ingen risiko for uerholdelig fordringer i fremtiden (nr. 33), og forhandleren var Van Driels stoerste kunde (nr. 33), som selskabet fortsat havde oensket at levere direkte til, indtil det blev opdaget, at den paagaeldende forhandler leverede til Burns (nr. 37). Kommissionen konkluderer derfor, at Van Driels beslutning om at begraense og til sidst standse leverancerne af mejetaerskere til den nederlandske forhandler blev truffet som foelge af SNH's anmodninger og indebaerer en overtraedelse efter artikel 85, stk. 1. Desuden tog SNH UK sammen med britiske forhandlere andre skridt med henblik paa at oedelaegge Burns' omdoemme (nr. 38, 39 og 44). (57)SNHs adfaerd som beskrevet ovenfor har haft til formaal og til foelge at hindre konkurrencen inden for faellesmarkedet og har rent faktisk haft direkte indvirkning paa handelsmoensteret mellem medlemsstaterne. Artikel 85, stk. 3 (58)Den af SNH anvendte aftale i Det forenede Kongerige blev i henhold til artikel 4 i forordning nr. 17 anmeldt til Kommissionen med det formaal at opnaa fritagelse i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3. De aftaler, der anvendtes i Tyskland, Italien og Belgien, er imidlertid aldrig blevet anmeldt. Selv ikke for den aftale, der blev anmeldt, kan der indroemmes fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3, da et saadant udtrykkeligt eksportforbud ikke opfylder nogen af betingelserne for fritagelse. Artikel 3 i forordning nr. 17 (59)I medfoer af artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17 kan Kommissionen, hvis den konstaterer, at der foreligger en overtraedelse af traktatens artikel 85, ved en beslutning paalaegge de deltagende virksomheder at bringe den konstaterede overtraedelse til ophoer. (60)Det er noedvendigt at give SNH, Van Driel og Condellis paalaeg om at fjerne alle de territoriale begraensninger, der er gaeldende inden for Faellesskabet, fra deres aftaler og deres praksis og afstaa fra at soege paa ny at indfoere saadanne begraensninger paa anden vis. Artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 (61)I henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 kan Kommissionen paalaegge virksomheder boeder paa mindst 1 000 og hoejst 1 000 000 regningsenheder, idet sidstnaevnte beloeb dog kan forhoejes til 10 % af omsaetningen i det sidste regnskabsaar i hver af de virksomheder, som har medvirket ved overtraedelsen, saafremt de forsaetligt eller uagtsomt overtraeder traktatens artikel 85, stk. 1. Ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse skal der tages hensyn til baade overtraedelsens grovhed og dens varighed. (62)I betragtning af omstaendighederne ved denne sag finder Kommissionen, at kun SNH selv boer paalaegges boede, selv om SNH-forhandlere medvirkede ved de ovenfor beskrevne overtraedelser. I betragtning af fordelingen af opgaver og ansvar inden for SNH (nr. 1-3) boer boeden paalaegges SNH NV. Naar forhandlere, som f.eks. Van Driel, traf foranstaltninger til at begraense eksporten, handlede de under tvang og i strid med deres egne oekonomiske interesser. Desuden fandt deres overtraedelser sted, foer Kommissionens beslutning 85/79/EOEF i Deere-sagen (1) blev offentliggjort, og den af Cordellis Industris adfaerd, der indebar en overtraedelse, begyndte foer Graekenlands tiltraedelse af EF og fortsatte kun i en forholdsvis kort periode derefter. (63)SNH's overtraedelse er af meget grov karakter, da selskabet hindrede konkurrence mellem forhandlere af SNH-produkter, som kunne have vaeret til betydelig gavn for kunder i alle medlemsstater. Rent bortset fra denne overtraedelses grove karakter i sig selv, kan Kommissionen ikke undlade at tage hensyn til SNH's stoerrelse og virksomhedens betydning inden for EF som producent af mejetaerskere. (64)Overtraedelsen tog sin begyndelse i Det forenede Kongerige i 1973. I Tyskland begyndte overtraedelserne i 1976, i Italien i december 1980 og i Nederlandene og Belgien i hvert fald i henholdsvis 1980 og 1975. Hvad Belgien angaar, varede overtraedelsen indtil 1980, hvor der traadte en ny agenturaftale i kraft, der ikke begraensede kundens frihed til at eksportere. For Tysklands og Italiens vedkommende var eksportforbudene i henhold til aftalerne imidlertid gaeldende henholdsvis indtil 1981 og 1982. Alle de overtraedelser, der var knyttet til forhandleraftalerne, ophoerte i april 1983, hvor SNH besluttede at foelge en praksis, der var i overensstemmelse med EF's konkurrenceregler. (65)Eksportforbudet i de britiske forhandleraftaler er indeholdt i bestemmelse nr. 17 i den aftale, der var vedlagt anmeldelsen af 29. juni 1973. Da anmeldelsen blev indgivet inden udloebet den 30. juni 1973 af den seksmaaneders frist, der gjaldt for anmeldelsen af bestaaende aftaler efter Det forenede Kongeriges tiltraedelse af Faellesskabet, kan der ikke paalaegges boede for forhold, der falder inden for rammerne af de aktiviteter, der er beskrevet i anmeldelsen. Det skal bemaerkes, dels at der ikke henvises til bestemmelse nr. 17 i anmeldelsens afsnit III, hvori det er fastsat, at begraensninger skal angives, dels at denne bestemmelses eksistens implicit benaegtes ved den i afsnit IV anfoerte paastand om, at handelen mellem medlemsstater ikke paavirkes, og ved den i afsnit V anfoerte paastand om, at aftalen er fritaget i henhold til forordning nr. 67/67/EOEF (2) - ifoelge denne forordning er en saadan bestemmelse ikke tilladt.Kommissionen indtog dog ikke formelt det standpunkt, at anmeldelsen var ugyldig i medfoer af artikel 4 i Kommissionens forordning nr. 27 (3), eller at de fremsatte oplysninger var urigtige eller forvanskede som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning nr. 17, og den agter ikke at paalaegge boeder for dette aftalemaessige eksportforbud. Kommissionen har derfor ikke ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse medtaget salget i Det forenede Kongerige i omsaetningen paa det relevante marked inden for EF, til trods for at der var andre aktiviteter inden for Det forenede Kongerige, som ikke paa nogen maade var omfattet af anmeldelsen (jf. nr. 24, 38, 39, 43 og 44). (66)Kommissionen maa ogsaa undersoege, om den omstaendighed, at den undlod at rejse indsigelse mod dette eksportforbud foer 1980 (eller foer 1983 mod det aendrede eksportforbud, der blev anmeldt i 1980) har nogen stoerre betydning. SNH haevdede som foelge heraf i sit svar paa meddelelsen af klagepunkter, hvori selskabet henviste til Chiquita (ofte benaevnt United Brands) (4), at »SNH med rette kunne gaa ud fra (i hvert fald indtil maj 1980), at et generelt eksportforbud over for forhandlerne var foreneligt med artikel 85, stk. 1«. SNH blev gjort opmaerksom paa (nr. 18 og 20), at det af en raekke dokumenter, som selskabet selv havde fremlagt, da det skulle bistaa Kommissionen med at klarlaegge sagens faktiske omstaendigheder (nr. 13), fremgaar, at SNH's personale andre steder ikke var blevet vildledt af anmeldelsen af aftalen for Det forenede Kongerige (selv om de havde kendskab til den); de vidste udmaerket, at eksportforbudet var i strid med faellesskabsretten. SNH haevdede derpaa, at selskabet, selv om det vidste, at eksportforbud var ulovlige, alligevel ustraffet kunne anvende dem uden for Det forenede Kongerige i medfoer af anmeldelsen vedroerende Det forenede Kongerige og henviste paa ny til Chiquita-beslutningen (nr. 19). I denne beslutning udtalte Kommissionen, at »selv om anmeldelsen kun vedroerer de almindelige betingelser for salg i Nederlandene . . .« har betingelserne for salg til de oevrige medlemsstater i alt vaesentligt »samme indhold, saaledes at UBC med foeje har kunnet gaa ud fra, at anmeldelsen daekkede alle selskabets almindelige salgsbetingelser«. Det skal imidlertid bemaerkes, at Kommissionen i Chiquita-sagen rent faktisk paalagde boeder for andre aktiviteter, herunder aktiviteter i Nederlandene, som ikke var omfattet af de almindelige salgsbetingelser.Det skal desuden bemaerkes, at SNH's aktiviteter med henblik paa at forbyde eksport fandt sted paa mange maader baade i form af aftaler og paa anden vis, samt at den aftale, SNH anvender i Det forenede Kongerige, ikke i alt vaesentligt svarer til de aftaler, der anvendes i de oevrige medlemsstater. Det ser nemlig ud til, at der med anmeldelsen vedroerende Det forenede Kongerige kun er tale om anmeldelse af en bestaaende aftale, kort foer fristen for anmeldelsen udloeb, og at der ikke forelaa planer eller forslag om at anvende den som standardaftale andetsteds. Kommissionen finder derfor ikke, at anmeldelsen af aftalen for Det forenede Kongerige giver nogen yderligere immunitet. (67)SNH haevder endvidere, at SNH UK i henhold til den aendrede aftale af 1980 skulle yde kompensation til en af SNH UK antaget forhandler, saafremt en anden af selskabets forhandlere solgte paa foerstnaevnte forhandlers omraade, og ivaerksaette sanktioner over for sidstnaevnte forhandler; som bevis for klagen skulle serienummer opgives. SNH goer gaeldende, at der som foelge heraf ikke kan paalaegges boede for indsamling af serienumre. Kommissionen kan godkende, at det ikke er ulovligt at opgive serienumre til stoette for et krav fra en anden SNH UK-forhandler, men det samme er ikke tilfaeldet med en samordnet indsamling og indberetning af serienumre med det konkrete formaal at spore en kilde til parallelimport, der befinder sig uden for Det forenede Kongerige. (68)Paa den anden side bistod SNH aktivt og frivilligt med oplysninger til klarlaeggelsen af de klager, der blev fremsat mod selskabet. Foer proceduren blev indledt, men efter at undersoegelsen var paabegyndt, paalagde SNH desuden sit personale og sine forhandlere at efterleve EF's konkurrenceregler. Endvidere er situationen alvorlig inden for sektoren for landbrugsmaskiner. Kommissionen har taget hensyn til disse faktorer ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse - VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De aftaler, som Sperry New Holland har indgaaet med sine kunder inden for faellesmarkedet, herunder selskabets nationale forhandlere i Nederlandene og Graekenland - Van Driel og Condellis -, og som har til formaal eller til foelge at kunderne paalaegges forbud mod, tilskyndes til at undlade eller straffes for at saelge uden for den medlemsstat, hvori de er hjemmehoerende, udgoer i deres skriftlige eller anvendte form en overtraedelse af artikel 85, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab.

Artikel 2

Der kan ikke indroemmes fritagelse i henhold til EOEF-traktatens artikel 85, stk. 3, for de aftaler, der er omfattet af anmeldelsen af 29. juni 1973.

Artikel 3

For saa vidt det ikke allerede er sket, bringer virksomhederne omgaaende de i artikel 1 omhandlede overtraedelser til ophoer og undlader at traeffe foranstaltninger med samme formaal eller foelge.

Artikel 4

For de i artikel 1 anfoerte overtraedelser, bortset fra de af anmeldelsen af 29. juni 1973 omhandlede, paalaegges Sperry New Holland - Sperry NV en boede paa 750 000 ECU, svarende til 33 604 200 bfr. Boeden betales senest tre maaneder fra datoen for meddelelsen af denne beslutning paa konto nr. 426-4403001-52 tilhoerende Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i Krediet Bank, Agence Schuman, Rond Point Schuman 2, B-1040 Bruxelles.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til:1. P. J. Condellis SA125 Orfeosstreet,Rouf,PO Box 919,Athen.2.Sperry New Holland - Sperry NV,Leon Claesstraat 3A,B-8210 Zedelgem.3.G. W. Van Driel en Van Dorsten,PO Box 1,Stationsweg 17,NL-2130 XC Hoofddorp. Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes i medfoer af EOEF-traktatens artikel 192.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 16. december 1985. Paa Kommissionens vegne Peter SUTHERLAND Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(2) EFT nr. 127 af 20. 8. 1963, s. 2268/63.

(3) Forretningshemmeligheder offentliggoeres ikke i EFT, jf. artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 17.

(1) Kommissionens beslutning 85/79/EOEF af 14. december 1984, EFT nr. L 35 af 7. 2. 1985, s. 58.

(3) EFT nr. 35 af 10. 5. 1962, s. 1118/62.

(4) Kommissionens beslutning 76/353/EOEF af 17. december 1975, EFT nr. L 95 af 9. 4. 1976, s. 1.