31981D1030

++++

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 29 . oktober 1981

om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 86 ( IV/29.839-GVL )

( Den tyske tekst er den eneste autentiske )

( 81/1030/EOEF )

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 86 ,

under henvisning til Raadets forordning nr . 17 af 6 . februar 1962 ( 1 ) , saerlig artikel 3 ,

under henvisning til begaering af 12 . september 1980 fra firmaet Interpar af 9 . april 1979 og begaering fra de udoevende kunstnere Avory , Bennett , R . Davies , D . Davies , Marvin , Webb , Welch , Scarano og Skorsky indgivet til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i forordning nr . 17 og vedroerende den af Gesellschaft zur Verwertung von Leistungsschutzrechten , Hamburg , Forbundsrepublikken Tyskland , udviste adfaerd ,

under henvisning til Kommissionens afgoerelse af 25 . august 1980 om i denne sag at indlede en procedure ,

under henvisning til hoering af Gesellschaft zur Verwertung von Leistungsschutzrechten m.b.H . i overensstemmelse med artikel 19 i forordning nr . 17 og med bestemmelserne i Kommissionens forordning nr . 99/63/EOEF af 25 . juli 1963 ( 2 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det raadgivende Udvalg for Kartel - og Monopolspoergsmaal i overensstemmelse med artikel 10 i forordning nr . 17 , den 17 . juni 1981 , og

ud fra foelgende betragtninger :

DE FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER

Denne beslutning vedroerer den af Gesellschaft zur Verwertung von Leistungsschutzrechten m.b.H . ( herefter benaevnt " GVL " ) udviste adfaerd over for udoevende kunstnere , der ikke er tyske statsborgere , og som ikke har bopael i Forbundsrepublikken Tyskland ( herefter benaevnt " Tyskland " ) .

I . GVLs organisatoriske opbygning

1 . GVL , som har hjemsted i Hamburg , er et tysk udnyttelsesskab , som har til formaal at varetage dels de rettigheder og krav , det har faaet overdraget gennem den tyske lov om ophavsret og beslaegtede retsregler om beskyttelse , " Gesetz ueber Urheberrechte und verwandte Schutzrechte " ( herefter forkortet UrhG ) for udoevende kunstnere , ophavsmaend til filmvaerker ( herefter benaevnt " kunstnere " ) , fremstillere af indretninger til billedoverfoerelse og fremstillere af fonogrammer samt arrangoerer , dels de rettigheder og krav , som er overdraget til fremstillere eller arrangoerer .

GVL er et tysk udnyttelsesselskab , der varetager " fremfoerelsesrettigheder " , dvs . de rettigheder , der opstaar , naar ophavsmaendenes skabende indsats gengives . Saadanne selskabers virksomhed er reguleret i den tyske lov om udoevelse af ophavsrettigheder og beslaegtede retsregler om beskyttelse , " Gesetz ueber die Wahrnehmung von Urheberrechten und verwandten Schutzrechten " ( herefter forkortet " WahrnG " .

2 . GVL er en organisation oprettet i faellesskab af " Deutsche Orchestervereinigung e . V . " Hamburg , som er en interesseorganisation af udoevende kunstnere - foerst og fremmest musikere - og af " Deutsche Landesgruppe der IPPI e . V . " ( International Federation of Producers of Phonograms and Videograms ) , Hamburg , der er en interesseorganisation af fremstillere af indretninger til billedoverfoerelse og fonogrammer . Deutsche Orchestervereinigung e . V . og Deutsche Landesgruppe der IFPI e . V . er eneste selskabsdeltagere i det som anpartsselskab ( Gesellschaft mit beschraenkter Haftung ) organiserede GVL .

II . Kunstneres og fremstilleres rettigheder i henhold til den tyske ophavsretslov

3 . I henhold til § 73 ff . i UrhG gaelder der for kunstneren beskyttelsesregler , der er beslaegtede med beskyttelsen af ophavsmaend . I henhold til § 74 , 75 og 76 , stk . 1 , i UrhG , kan en kunstners fremfoerelse ikke uden dennes samtykke goeres offentligt tilgaengelig , optages paa grammofonplade , lydbaand , film eller lignende , reproduceres eller udsendes i radio ( foerste udnyttelse ) . Dette samtykke giver kunstneren i regelen kun mod vederlag .

4 . Endvidere har kunstneren i henhold til § 76 , stk . 2 , og 77 , i UrhG krav paa vederlag , naar fremfoerelsen er optaget med kunstnerens samtykke paa grammofonplade , lydbaand , film eller lignende , og dernaest udsendes i radioen eller paa anden maade goeres offentligt tilgaengelig ( sekundaer udnyttelse ) . Derudover har kunstneren i henhold til § 53 , stk . 5 , i UrhG , tillige et vederlagskrav paa fremstilleren af reproduktionsapparater - den saakaldte apparatafgift .

5 . Saafremt fremfoerelsen med kunstnerens samtykke er optaget paa grammofonplade , lydbaand , film eller lignende og er disse udsendt , kan kunstneren ikke laengere goere reglerne gaeldende for at forhindre radiotransmission eller en offentlig gengivelse af disse optagelser .

6 . Fremstilleren af fonogrammer - herefter benaevnt " fremstilleren " - har paa sin side med hensyn til kunstnerens krav paa vederlag for den sekundaere udnyttelse i henhold til § 86 i UrhG et krav mod kunstneren paa en passende andel af dette vederlag .

Fremstillere og kunstnere har derfor lige stor interesse i vederlag for den sekundaere udnyttelse . Hvad angaar disse krav mod de vederlagspligtige ( radioforetagender , teatre , hoteller , restauranter osv . ) , er deres interesser sammenfaldende .

Der opstaar foerst en interessekonflikt , naar vederlaget er betalt , og der skal beregnes " en for fremstillerne passende andel " .

III . Rettigheder for kunstnere og fremstillere i andre medlemsstater og i henhold til Rom-konventionen

7 . Mens det i alle medlemsstater gaelder , at kunstneren skal give sit samtykke ved den foerste udnyttelse , er der kun i faa medlemsstater sammenlignelige lovhjemlede vederlagskrav ved den efterfoelgende udnyttelse .

8 . Ifoelge dansk og italiensk lovgivning har fonogramfremstillere og kunstnere kraf paa vederlag offentlig fremfoerelse eller ved radioudsendelser . I Det forenede Kongeriges og i Irlands lovgivning har fonogramproducenterne ret til at nedlaegge forbud mod utilladelig offentlig fremfoerelse . Kunstnerne faar ved kollektive overenskomster med fonogramproducenterne andel i disses indtaegter i forbindelse med den offentlige fremfoerelse . I Graekenland er indtil nu kun kunstnere , men ikke fonogramfremstillere , ved lov sikret et vederlag . I Nederlandene , Belgien , Luxembourg og Frankrig er der i oejeblikket ingen lovgivning om krav paa vederlag ved den efterfoelgende udnyttelse . I praksis eksisterer der imidlertid i Belgien og i Nederlandene overenskomster om betaling af vederlag ved den efterfoelgende udnyttelse mellem de belgiske og hollandske fremstillere af fonogrammer og de paagaeldende radioforetagender , mens der i Frankrig findes saadanne aftaler om vederlag , i det mindste med en del af de eksisterende radioforetagender . De paagaeldende kunstnersammenslutninger faar en andel af disse vederlag , hvilket er sikret ved kollektive overenskomster med fremstillerne af fonogrammer .

9 . Den internationale konvention af 26 . oktober 1961 om beskyttelse af udoevende kunstnere , fremstillere af fonogrammer samt radio - og fjernsynsforetagender ( Rom-konventionen ) indeholder i artikel 12 bestemmelser , hvorefter de kontraherende stater skal sikre , at den , der anvender offentliggjorte fonogrammer til en radio - eller fjernsynsudsendelse eller ved andre offentlige fremfoerelser skal betale et rimeligt , samlet vederlag til fremstillerne af fonogrammerne eller til kunstnerne eller til begge grupper .

10 . Rom-konventionen er imidlertid endnu ikke ratificeret af alle medlemsstaterne . Tyskland har ved ratificeringen taget det forbehold , at landet " for saa vidt angaar fonogrammer , hvis fremstiller er statsborger i en anden kontraherende stat , begraenser omfanget af og tidsrummet for beskyttelsen for fremstillere og kunstnere til det omfang og tidsrum , hvori denne stat yder beskyttelse af fonogrammer , som foerst er optaget af en tysk statsborger " .

11 . De rettigheder til beskyttelse af praestationer , der er beskrevet ovenfor ( punkt 3 til 6 ) , tilkommer principielt ogsaa kunstnere med udenlandsk statsborgerskab , uafhaengigt af deres bopael . Drejer det sig om kunstnere med statsborgerskab i et land , der ikke har ratificeret Rom-konventionen , ydes der i § 125 i UrhG saadanne udlaendinge samme rettigheder som tyske kunstnere , saafremt deres fremfoerelse finder sted i Tyskland , eller - saafremt den med kunstnerens samtykke er optaget paa grammofonplade , lydbaand , film eller lignende - hvis disse optagelser er udsendt i Tyskland . Saadanne udenlandske kunstnere nyder ogsaa ved radio - eller fjernsynsudsendelser samme rettigheder som tyske statsborgere , saafremt saadanne udsendelser har fundet sted i Tyskland .

IV . Bestemmelser i lov om udoevelse ( WahrnG )

12 . Statslig tilladelse kraeves i henhold til § 1 i WahrnG for den , der i henhold til ophavsretsloven varetager rettigheder vedroerende benyttelse og samtykke eller krav paa vederlag for flere ophavsmaends regning eller for regning af indehavere af beslaegtede beskyttelsesrettigheder til faelles udnyttelse , uanset om varetagelsen sker i eget eller i fremmed navn .

Man har et retligt krav paa denne tilladelse , saafremt visse grundlaeggende betingelser for varetagelse af de paagaeldende rettigheder er opfyldt .

13 . WahrnG giver ikke saadanne selskaber et retligt monopol , og juridisk er der intet til hinder for oprettelse af " konkurrerende " udnyttelsesselskaber .

14 . De udnyttelsesselskaber , der er tilladt i henhold til WahrnG skal fordele indtaegterne af deres virksomhed efter faste regler .

15 . I henhold til § 11 i WahrnG skal selskabet paa grundlag af de rettigheder , det varetager , indroemme enhver , der forlanger det , beskyttelsesret paa rimelige vilkaar , eller skal give samtykke ( forpligtelse til at indgaa kontrakt , " Abschlusszwang " ) .

16 . Til gengaeld forpligtes selskabet i henhold til § 6 i WahrnG til paa rimelige vilkaar at varetage de rettigheder og krav , der henhoerer under selskabets virkeomraade , paa de berettigedes forlangende , saafremt disse er tyske statsborgere i den i den tyske grundlov anfoerte betydning eller har deres bopael inden for det af WahrnG omfattede gyldighedsomraade , og saafremt en effektiv varetagelse af rettighederne eller kravene ikke paa anden maade er mulig ( forpligtelse til at udoeve rettighederne , " Wahrnehmungszwang " ) .

17 . Det tyske Patentamt foerer tilsyn med , at retsforskrifterne vedroerende disse forpligtelser overholdes samt med selskabernes virksomhed ( § 18 ff i WahrnG ) .

V . GVLs stilling i Tyskland

18 . GVL er det eneste udnyttelsesselskab , der i Tyskland varetager rettigheder til praestationsbeskyttelse . De oevrige udnyttelsesselskaber i Tyskland varetager hver for sig andre former for beskyttelsesret .

19 . I henhold til den tyske ophavsretslov kan visse rettigheder , der tilkommer ophavsmaend , kunstnere eller fremstillere , kun goeres gaeldende via udnyttelsesselskaberne . Dette gaelder eksempelvis for det ovenfor ( nr . 4 ) naevnte vederlagskrav mod fremstilleren af mangfoldiggoerelsesapparater i henhold til § 53 , stk . 5 , i ophavsretsloven ( apparatafgift , " Geraeteabgabe " ) .

20 . Kunstnerne kan af retlige grunde , for saa vidt angaar apparatafgiften , og af faktiske grunde med hensyn til vederlagskravene med den sekundaere udnyttelse praktisk taget ikke selv effektivt udoeve disse rettigheder . Et saadant forsoeg ville allerede paa forhaand vaere doemt til at mislykkes , fordi den enkelte kunstner ikke ville vaere i stand til i det konkrete tilfaelde at efterproeve og bevise , om , hvornaar , af hvem og hvor ofte hans fremfoerelse udsendes eller paa anden maade goeres offentlig tilgaengelig . Derudover skulle han som en i oekonomisk henseende underlegen enkeltperson traede i kontraktforhold til et stort antal oekonomisk staerke brugere ( eksempelvis radio - og fjernsynsforetagender ) , over for hvilke han kun har krav paa passende vederlag , men ikke ret til at forbyde benyttelsen af sin fremfoerelse .

VI . GVLs varetagelse af rettigheder ved den efterfoelgende udnyttelse

1 . Udnyttelsesaftalerne

21 . For at kunne varetage rettighederne ved den efterfoelgende udnyttelse indgaar GVL saakaldte " udnyttelsesaftaler " med fremstillerne og kunstnerne . I henhold til § 1 i disse udnyttelsesaftaler med kunstnerne overdrager den berettigede GVL i eget navn at varetage alle de ham nu tilhoerende og i aftaleperioden tilfaldende rettigheder til beskyttelse af hans praestation samt alle krav paa udladelse , tilintetgoerelse og skadeserstatning .

22 . Denne overdragelse af rettigheder gaelder navnlig kravet om betaling af vederlag , naar de fremkomne grammofonplader , lydbaand , film eller lignende er udsendt i radio eller fjernsyn , eller paa anden maade er gjort offentlig tilgaengelige , samt kravet paa apparatafgift .

23 . Til gengaeld forpligter GVL sig til at betale samtlige indkomne vederlag tillige med renterne af de investerede beloeb i perioden frem til fordelingen , samt alle oevrige indtaegter i henhold til en af GVL opstillet fordelingsplan og efter fradrag af de noedvendige administrationsomkostninger , der andrager ca . 5 til 10 % af GVL's indtaegter , til de til enhver til berettigede .

24 . I praksis overdrager den enkelte kunstner ved fremfoerelser paa fonogrammer ofte ikke sine krav til GVL , men i regelen soerger fonogramproducenterne selv for at sikre alle de noedvendige rettigheder og dermed ogsaa kunstnernes ret ved efterfoelgende udnyttelse . Fremstillerne overdrager dernaest de rettigheder , kunstnerne har afstaaet til dem , til GVL . Med hjemmel i aftalen mellem fremstiller og GVL har kunstnerne et direkte betalingskrav mod GVL ( tredjemandsaftale ) . De kunstnerne , der har indgaaet en udnyttelsesaftale med GVL uden at have overdraget deres praestationsbeskyttelsesret til fremstillerne ( eksempelvis med interne radio - og fjernsynsproduktioner i Tyskland ) , modtager de vederlag , der tilkommer dem , direkte af GVL .

25 . Saafremt udenlandske fonogramfremstillere skal overdrage brugsrettigheder for Tyskland , overdrager de deres rettigheder til indenlandske agenter eller licenstagere , som GVL dernaest ligestiller med de indenlandske fonogramproducenter som tilbudsgivere af rettigheder til efterfoelgende udnyttelse .

2 . Aftaler om brug

26 . GVL har indgaaet aftaler med de brugere af fonogrammer , der i henhold til ophavsretten er vederlagspligtige ( radiofonier , reklameradio og -fjernsynsforetagender , teatre , diskoteker , hotel - og restaurationssammenslutninger o.lign . ) , i hvilke der indroemmes brugerne ret til at benytte de lydoptagelser , hvis maerker er anfoert af fremstillerne inden for GVL , og som er bragt i omsaetning i Tyskland . Dernaest giver GVL meddelelse om de af selskabet repraesenterede maerker og om fremstillerne og fritager deres aftalepartnere for alle de krav , der udspringer af retten til praestationsbeskyttelse , og som paa grund af brugen af fonogrammer , hvis maerker repraesenteres af GVL , kunne goeres gaeldende af kunstnere , fremstillere og arrangoerer ( jf . § 5 i " Tontraeger-Sendevertrag " ) .

27 . Da kunstnerne og/eller fremstillerne henholdsvis de udenlandske fremstilleres indenlandske licenstagere ( f.eks . importoerer , salgsselskaber osv . ) har indgaaet udnyttelsesaftaler med GVL , er GVL i stand til at tilbyde brugere af grammofonplader , baand o.lign . praktisk taget det samlede repertoire i verden , for saa vidt det er optaget paa grammofon , baand o.lign . og bragt i omsaetning i Tyskland . Hertil hoerer ogsaa et stort antal fremfoerelser af udenlandske kunstnere .

28 . For benyttelsen af disse lydoptagelser betaler brugerne til opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til § 76 , stk . 2 , og § 77 , i UrhG GVL et fast aarligt vederlag efter en af GVL fastlagt fordelingsnoegle .

3 . Indtaegter af apparatafgiften

29 . Afgift for mangfoldiggoerelse til personlig brug - apparatafgift - opkraeves af " Zentralstelle fuer Private Ueberspielungsrechte ( ZPUE ) " hos henholdsvis fremstillerne og importoererne af reproduktionsapparater . ZPUE opkraever afgifter paa GVLs vegne , og ZPUE har kapitalinteresser i GVL . Selskabet GVL modtager en andel paa 42 % af denne opkraevede afgift , som ikke maa overstige 5 % af det provenu , apparatfremstillerne ( importoererne ) faar ved salg af disse apparater - efter fradrag af de for ZPUE paaloebne administrationsomkostninger . Disse beloeb medtages i den fordelingssum som GVL skal udbetale til kunstnerne og fremstillerne .

4 . Fordeling af GVLs indtaegter

30 . Fordelingen af GVLs indtaegter foretages paa grundlag af aarligt opstillede fordelingsplaner , Principielt fordeles vederlagene mellem kunstnerne og fremstillerne med 50 % til hver .

31 . Frem til regnskabsaaret 1979 skete udbetalingen til kunstnerne generelt i forhold til de honorater for den foerste udnyttelse af fremfoerelsen , som de modtog i de paagaeldende kalenderaar i Tyskland . Den vederlagsberettigede kunstner skulle paa en formular anfoere og dokumentere de honorarer , han havde oppebaaret i Tyskland for optagelser paa grammofonplade eller udsendelser i radio eller fjernsyn i det paagaeldende kalenderaar . Jo stoerre det honorar var , som han havde oppebaaret i Tyskland ved den foerste udnyttelse , jo stoerre var dermed ogsaa hans andel af det vederlag for en efterfoelgende udnyttelse , som GVL skulle betale , men der blev dog kun taget hensyn til honorarerne efter en aftagende skala .

32 . GVL har indgaaet udnyttelsesaftaler med ca . 20 000 personer . Da imidlertid ikke alle disse hvert aar modtager honorar for den foerste udnyttelse og ikke altid aarligt anmelder deres krav til GVL , betaler GVL det opkraevne vederlagsbeloeb aarligt til gennemsnitligt kun ca . 10 000 berettigede . I 1980 inkasseredes ofter GVLs oplysninger i alt ca . ... DM .

VII . GVLs adfaerd over for udenlandske kunstnere

33 . GVL har indtil den 21 . november 1980 naegtet at indgaa udnyttelsesaftaler med udenlandske kunstnere uden bopael i Tyskland - uanset om det drejede sig om kunstnere fra EF-medlemsstaterne eller ej - eller paa anden maade at varetage disses ret i Tyskland til praestationsbeskyttelse . GVL har ikke bestridt , at udenlandske kunstnere har krav paa vederlag i Tyskland for den efterfoelgende udnyttelse . GVL har imidlertid over for de udenlandske kunstnere , der anmodede om indgaaelse af en udnyttelsesaftale , paapeget , at GVL udelukkende indgaar udnyttelsesaftaler med berettigede , der er tyske statsborgere eller har bopael i Tyskland .

34 . Paa generalforsamlingen i GVL den 21 . november 1980 blev det besluttet , at der fra det tidspunkt ogsaa kunne indgaas udnyttelsesaftaler med kunstnere , som er statsborgere i en EF-medlemsstat , uden at de som betingelse herfor skal kunne bevise , at de har bopael i Tyskland . Desuden indroemmedes der herefter kunstnere fra andre EF-medlemsstater , hvis rettigheder GVL i det enkelte tilfaelde havde naegtet at varetage , ret til med tilbagevirkende kraft at faa andel i vederlagsprovenuet .

35 . Ifoelge denne nye praksis , GVL foelger ved varetagelsen af kunstnerrettighederne , skal de vederlag , der opkraeves for udsendelser , offentlig gengivelse , leje og mangfoldiggoerelse , fordeles blandt kunstnerne i forhold til de indtaegter , de kunne paaregne at faa i det paagaeldende regnskabsaar for den foerste udnyttelse , for saa vidt angaar indlandet , dvs . Tyskland ( § 2 , stk . 4 a ) i den nye vedtaegt ) . I henhold hertil kraeves det ikke mere , at honoraret for den foerste udnyttelse betales i Tyskland , men ogsaa et honorar , som er betalt i udlandet , tjener efter kunstnerens anmeldelse som maalestok for beregningen for saa vidt som en del af dette honorar kan henfoeres til udnyttelsen af fremfoerelsen i Tyskland . Den udenlandske kunstner faar saaledes andel i betalingen af vederlaget i forhold til andelen af dette honorar .

36 . Denne aendrede beregningsmetode maa , for at blive anvendt ensartet , forudsaette at den , der er forpligtet til at betale honorar for den foerste udnyttelse , det vil i regelen sige fremstilleren , noeje holdes underrettet om , hvilke salgsled de paagaeldende fonogrammer skal igennem . Kun naar den , der skal udrede honoraret , ved , i hvilket omfang de i udlandet fremstillede fonogrammer er indfoert til Tyskland , er han i stand til at fastlaegge honorarandelen for Tysklands vedkommende . Ved beregningen af vederlagets andel medtages derfor ikke fonogrammer , der indfoeres til Tyskland uden om de af fremstilleren bekendte salgskanaler .

VIII . GVLs anbringender

37 . GVL har hele tiden anerkendt , at lovgivningen ganske vist ikke hindrede selskabet i at repraesentere udlaendinge , der ikke har bopael i Tyskland , men det har heroverfor altid fastholdt , at det ikke juridisk var forpligtet hertil .

38 . Ifoelge GVL kan der heller ikke af faellesskabsretten udledes en saadan forpligtelse , fordi selskabets pligt til varetagelse paa forhaand var begraenset til kunstnere med tysk statsborgerskab eller med bopael i Tyskland ( indenlandsk tilknytning ) , idet retstilstanden m.h.t . anerkendelsen af retten til praestationsbeskyttelse var uensartet og uoverskuelig . Kriteriet om national tilknytning er saaledes en forudsaetning for varetagelse , der i saglig henseende er forsvarlig . Eftersom de tyske kunstnere paa davaerende tidspunkt endnu ikke havde mulighed for udnyttelse af deres rettigheder til beskyttelse af praestationerne i udlandet , maatte der vaere rimelig grund til at udelukke udlaendinge uden national tilknytning fra at faa andel i vederlagsprovenuet .

39 . Derudover maa GVL anses for at vaere en virksomhed , der har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse , dets varetagelsesmonopol maatte vaere at sammenligne med det i traktatens artikel 90 , stk . 2 , anfoerte forvaltningsmonopol , og i realiteten ville GVL , hvis det fik pligt til at varetage rettighederne for udlaendinge , der ikke har bopael i Tyskland , vaere forhindret i at udfoere sin opgave .

40 . Hertil kommer , at de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 222 ikke beroeres , samt at den saerlige udforming af de tyske bestemmelser om beskyttelse af praestationer og det tyske system for varetagelse dog var en bestanddel af de ejendomsretlige ordninger i Tyskland .

41 . GVL erkender , at en opdeling af vederlaget paa grundlag af udsendelseshyppighed , de fremfoerte udsendelsers og gengivelsers varighed ville vaere en metode , som bedst ville stemme med den tyske ophavsretslovs princip om et rimeligt vederlag . Af praktiske aarsager ser GVL sig imidlertid ikke i stand til at anvende en saadan beregningsmetode . For eksempel ville GVL ikke faa de tilstraekkelige oplysninger stillet til raadighed af radio - og fjernsynsforetagenderne . Derudover kunne man af omkostningsmaessige aarsager og af oekonomiske hensyn ikke forlange af GVL , at selskabet med et beloeb til fordeling paa mere end DM og ca . 20 000 mulige berettigede skulle efterproeve , hvilken fremfoerelse af hvilken kunstner der var blevet udsendt aarligt i hvor lang tid i Tyskland gennem radio eller fjernsyn . Desuden har ofte flere berettigede kunstnere samvirket i forskelligt omfang ved en fremfoerelse ( f.eks . orkester , dirigent og andre kunstnerisk medvirkende ) , saaledes at en beregning af vederlaget paa basis af sendetiden ganske vist ville vaere oenskelig , men for GVLs vedkommende imidlertid praktisk uigennemfoerlig . GVLs indtaegter ville kun for ca . 60 %s vedkommende stamme fra vederlag for udsendelser , dvs . vaere betalt af radio - og fjernsynsforetagenderne . Den resterende del ville vaere sammensat af indtaegter fra den offentlige gengivelse i restauranter , hoteller , diskoteker osv . , samt af apparatafgiften . For denne dels vedkommende kunne det slet ikke fastslaas , hvor ofte eller hvor laenge gengivelsen havde vaeret .

RETLIG VURDERING

ANVENDELIGHEDEN AF TRAKTATENS ARTIKEL 86

42 . I henhold til artikel 86 er en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling paa faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf uforenelig med faellesmarkedet og forbudt i den udstraekning , samhandelen mellem medlemsstater herved kan paavirkes .

A . Adfaerd frem til den 21 . november 1980

1 . GVL som virksomhed

43 . GVL er en virksomhed i den i artikel 86 anfoerte forstand . Ved mod betaling at formidle fremfoerelser optaget paa grammofonplader , lydbaand og lignende , af udoevende kunstnere til radio - og fjernsynsforetagender , teatre , restauranter , hoteller , diskoteker og andre musikbrugere samt ved at varetage de rettigheder til praestationsbeskyttelse og de krav , der tilkommer kunstnerne og fremstillerne , driver GVL erhvervsmaessig virksomhed , der bestaar i tjenesteydelser baade over for de personer , der er berettiget til praestationsbeskyttelse , og over for de vederlagspligtige brugere af lydoptagelser . GVL deltager saaledes i det oekonomiske samkvem , for saa vidt angaar tjenesteydelser , og er saaledes omfattet af bestemmelserne i artikel 86 .

44 . For virksomhedsbegrebet i artikel 86 er det uden betydning , at selskabet ikke arbejder med gevinst for oeje , idet ogsaa " almennyttige " virksomheder er omfattet af forbudet mod misbrug i artikel 86 .

Dette har EF-Domstolen fastslaaet i dom af 27 . marts 1974 ( BRT II , 127/74 ) Sml . 1974 , s . 313 .

2 . GVLs dominerende stilling

45 . Som sagligt og geografisk relevant marked , paa hvilket GVL udoever virksomhed , skal anses det ved andre ophavsretlige selskabers aktiviteter noeje afgraensede tjenesteydelsesmarked for varetagelse af de rettigheder ved den efterfoelgende udnyttelse , udoevende kunstnere og fremstillere har i Tyskland . GVL er det eneste selskab , der varetager disse rettigheder ved den sekundaere udnyttelse i Tyskland , og det har ingen konkurrenter . GVLs monopolstilling i Tyskland , som er en vaesentlig del af faellesmarkedet , skyldes ikke retlige , men derimod faktiske forhold .

3 . Misbrug af en dominerende stilling paa markedet , jf . artikel 86 , stk . 1

46 . Forbudet i artikel 86 , stk . 1 , mod misbrug skal , som det fremgaar af Domstolens praksis , vurderes paa baggrund af de almindelige principper , der er nedfaeldet i EOEF-traktaten . Et af disse principper er indeholdt i artikel 7 , hvorefter al forskelsbehandling , der udoeves paa grundlag af nationalitet , er forbudt . Forskelsbehandling udoevet af en markedsdominerende virksomhed paa grundlag af nationalitet kan derfor i regelen uden videre betragtes som en overtraedelse af artikel 86 ( jf . ogsaa EF-Domstolens dom af 30 . april 1974 i sag 155/73 , Sacchi , Sml . 1974 , s . 409 ) .

47 . GVLs afslag som indehaver af et faktisk monopol paa at indgaa udnyttelsesaftaler mod udenlandske kunstnere uden bopael i Tyskland er en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet og dermed misbrug efter artikel 86 . Dette gaelder saa meget mere , som disse udenlandske kunstnere var henvist til GVLs virksomhed , ikke kunne ty til andre udnyttelsesselskaber , p.g.a . dette afslag blev stillet finansielt ringere i forhold til tyske og indenlandske kunstnere , og dette afslag foerte til , at de udenlandske kunstnere ikke kunne goere de dem tilkommende rettigheder gaeldende .

4 . Forskelsbehandling efter artikel 86 , stk . 2 , litra c )

48 . Desuden er GVLs adfaerd ogsaa omfattet af det saerlige forbud med forskelsbehandling i artikel 86 , stk . 2 , litra c ) , fordi GVL af grunde , der ingen forbindelse har med ydelsernes art , behandlede oekonomiske partnere forskelligt .

a ) De udenlandske kunstnere som handelspartnere

49 . Kunstnerne deltager i almindelig i det oekonomiske liv derved , at deres fremfoerelser optages paa grammofonplade , lydbaand , film el . lign . , udsendes i radio eller fjernsyn eller paa anden maade goeres offentlig tilgaengelige i Tyskland , og at der herfor betales dem honorarer og vederlag . Udveksling af ydelser ( " handel " ) som anfoert i artikel 86 , stk . 2 , litra c ) , mellem kunstnere og GVL sker ved , at GVLs ydelse , nemlig varetagelsesaktiviteten kun sker mod " vederlag " , dvs . GVLs administrationsbeloeb af det opkraevede vederlag . Afgoerende er det , at GVLs i tjenesteydelser bestaaende virksomhed modsvares af en materiel modydelse fra kunstnerne . Kunstnerne er saaledes GVLs " naturlige " handelspartnere .

50 . Paa den anden side er ogsaa GVL kunstnernes " naturlige " handelspartnere , for kunstnernes krav paa vederlag kan praktisk taget kun realiseres gennem GVL . Begge , baade GVL og kunstnerne , er henvist til hinanden . GVLs erhvervsmaessige formaal er varetagelsen af kunstnernes krav paa vederlag . Kunstnerne kan ikke uden GVL realisere deres rettigheder ved den efterfoelgende udnyttelse .

Heroverfor kan det ikke anfoeres , at de udenlandske kunstnere ikke havde vaeret GVLs handelspartnere , fordi GVL ikke havde indgaaet nogen udnyttelsesaftaler med dem .

51 . En markedsdominerende virksomhed kan ikke med henvisning til , at de paagaeldende kunstnere ikke frembyder de for " handelspartnere " vaesentlige kendetegn , undgaa at blive anklaget for at optraede diskriminerende , idet den som faktiske handelspartnere udelukker en del af de naturlige handelspartnere ved at opstille en ekstra betingelse .

Udenlandske kunstnere kunne nemlig paa eget initiativ vaere blevet GVLs faktiske handelspartnere ved at bosaette sig i Tyskland . Dette viser , at ogsaa de udenlandske kunstnere var " handelspartnere " , jf . artikel 86 , stk . 2 , litra c ) , og at de kun p.g.a . den af GVL opstillede og for denne gruppe almindeligt gaeldende ekstrabetingelse m.h.t . bopael i Tyskland blev afskaaret fra at blive GVLs faktiske handelspartnere .

b ) Forskelsbehandlingen

52 . Frem til den 21 . november 1980 har GVL behandlet udenlandske kunstnere anderledes end tyske kunstnere , for saa vidt som firmaet ved varetagelsen af disses rettigheder har opstillet et yderligere krav , nemlig kravet om bopael i Tyskland , et krav som GVL ikke opstillede for tyske statsborgere . GVLs adfaerd bestod saaledes ikke i en individualiseret praestationsnaegtelse over for enkelte udenlandske kunstnere , men i opstilling af en yderligere almen betingelse for udenlandske kunstnere . Saafremt udenlandske kunstnere opfyldte denne betingelse , var GVL rede til at indgaa udnyttelsesaftaler med dem . For saa vidt har GVL generelt over for sine handelspartnere anvendt forskellige betingelser .

c ) Ydelse af samme vaerdi

53 . Forbudet mod forskelsbehandling i artikel 86 , stk . 2 , litra c ) , forudsaetter desuden , at der foreligger ydelser af samme vaerdi fra de paagaeldende handelspartnere . De udenlandske kunstnere tilbyder i lighed med de tyske GVL at udoeve de rettigheder til praestationsbeskyttelse , de har i Tyskland . Udenlandske kunstneres ydelse , nemlig overdragelsen til GVL af de rettigheder til praestationsbeskyttelse , de har i Tyskland , er den samme som tyske kunstneres ydelse . Ganske vist kan det ske , at det er vanskeligere for udenlandske kunstnere at foere bevis for de rettigheder , de har i Tyskland , end det er for tyske kunstnere . Dette aendrer imidlertid intet ved de udenlandske kunstneres materielle ydelse , som paa ingen maade udskiller sig fra tyske kunstneres , naar blot rettighederne til praestationsbeskyttelse i Tyskland er godtgjort .

Den af de udenlandske kuntnere til GVL tilbudte ydelse er saaledes " af samme vaerdi " i den i artikel 86 , stk . 2 , litra c ) , anfoerte betydning .

5 . Udenlandske kunstneres konkurrencehandicap

54 . Kunstnere paafoerer hinanden konkurrence med hensyn til deres fremfoerelser , baade paa det tyske marked og paa markedet i de oevrige medlemsstater . Enhver kunstner har en saerlig interesse i , at hans fremfoerelse saa ofte som muligt udsendes i radio eller fjernsyn eller paa anden maade gengives offentligt , og at lydoptagelsen med hans fremfoerelse saelges i mange eksemplarer .

55 . Ved GVLs forskelsbehandling af kunstnerne blev de udenlandske kunstnere , der ikke havde bopael i Tyskland , stillet ringere i denne konkurrence mellem kunstnere . De udenlandske kunstnere , der ikke for den sekundaere udnyttelse fik noget vederlag for deres fremfoerelser i Tyskland , skoent der tilkom dem saadanne vederlagskrav , blev i materiel henseende stillet ringere end tyske kunstnere eller udenlandske kunstnere med bopael i Tyskland . Disse grupper af rettighedshavere blev derimod stillet staerkere oekonomisk . Dermed havde de et oekonomisk forspring fremfor de udenlandske kunstnere , hvilket influerede paa konkurrencen med disse . Thi netop ogsaa hos kunstnere faar selv finansielle handicaps af ringere omfang en betydelig indvirkning paa deres erhvervsmaessige position paa markedet .

6 . Manglende begrundelse

56 . Det forhold , at GVL har anvendt ulige vilkaar for ydelser af samme vaerdi fra udenlandske kunstnere , kan kun betragtes som ikke-misbrug , naar der foreligger saglige begrundelser for denne adfaerd ( jf . Kommissionens beslutning af 17 . december 1975 , EFT nr . L 95 af 9 . april 1976 , s . 16 , Chiquita ) .

57 . GVLs principale indvendinger mod en forpligtelse til at varetage udenlandske kunstneres rettigheder samt argumenterne til forsvar for selskabets adfaerd - ogsaa efter den aendrede varetagelsespraksis - skyldes den forskelligartede og uigennemskuelige retstilstand , der hersker i forbindelse med anerkendelse af ret til praestationsbeskyttelse inden for Faellesskabet .

58 . Kommissionen er klar over de vanskeligheder , som opstaar for kunstnere , udnyttelsesselskaber og andre organer , der tager sig af spoergsmaal om vederlag til kunstnere , og som er et resultat af den forskellige retstilstand inden for Faellesskabet . Den er klar over , at der hidtil kun i nogle medlemsstater er et lovhjemlet vederlagskrav for fremstillere og kunstnere , og at de oevrige medlemsstaters lovgivning kun giver enten kunstnere eller fremstillere lignende rettigheder , eller overhovedet ikke kender saadanne rettigheder . I de lande , hvor der ikke findes retsregler om praestationsbeskyttelse , eksisterer der imidlertid for det meste overenskomster , saaledes at det i sidste instans gaelder , at kunstnere og fremstillere i naesten alle medlemsstaterne faar udbetalt vederlag ved den sekundaere udnyttelse .

59 . Hvor oenskvaerdigt det end maatte vaere at naa frem til en ensartet retstilstand inden for Faellesskabet ved efterfoelgende udnyttelse , kan denne forskelligartede retstilstand ikke tjene til forsvar for en adfaerd , hvorved kunstnere endog beroeves muligheden for at gennemtvinge deres rettigheder i en anden medlemsstat . GVL har saaledes ved sit afslag forhindret kunstnerne i at faa vederlag ved den efterfoelgende udnyttelse af deres fremfoerelser .

60 . Heller ikke GVLs anbringende , at en pligt til at varetage udenlandske kunstneres rettigheder ville diskriminere tyske kunstnere , som ikke har noget vederlagskrav i udlandet , kan tages til foelge . Har udenlandske kunstnere krav paa vederlag ved den efterfoelgende udnyttelse i Tyskland , begrundet dette i henhold til konkurrencereglerne en pligt til varetagelse .

En saadan varetagelsespligt ville ogsaa gaelde for andre tilsvarende markedsdominerende virksomheder i andre medlemsstater , saafremt tyske kunstnere havde vederlagskrav i disse medlemsstater , eller saafremt tyske kunstnere paa grund af deres nationalitet ville blive diskrimineret af disse virksomheder i forhold til andre kunstnere .

En pligt til varetagelse af udenlandske kunstneres rettigheder , der paalaegges GVL , vil derfor ikke diskriminere tyske kunstnere , men skabe grundlag for , at alle kunstnere , hvis fremfoerelser finder sted i Tyskland , behandles lige .

7 . Virkning paa samhandelen mellem medlemsstaterne

61 . GVLs misbrug af en dominerende stilling paavirker ligeledes samhandelen mellem medlemsstaterne .

62 . Ved samhandel ifoelge konkurrencereglerne forstaas alle kommercielle og oekonomiske aktiviteter , herunder udfoerelse af tjenesteydelser . ( Jf . Domstolens dom i Sacchi-sagen ) . I den henseende kommer det udelukkende an paa , om GVLs adfaerd direkte eller indirekte , faktisk eller potentielt , var egnet til at bringe den frie samhandel eller udveksling af tjenesteydelser i fare paa en maade , der kunne skade gennemfoerelsen af maalene for et mellemstatsligt enhedsmarked ( jf . Domstolens dom af 13 . juli 1966 - Grundig/Consten , Sml . 1966 , s . 245 ) .

63 . Det forhold , at GVL har afslaaet at overtage udnyttelsen af rettighederne for udlaendinge , der ikke har bopael i Tyskland , men som er bosat i en af medlemsstaterne , har medfoert , at oprettelsen af et enhedsmarked for tjenesteydelser i Faellesskabet er blevet hindret . Disse udlaendinge kunne i modsaetning til tyske statsborgere ikke goere krav paa GVLs tjenesteydelser . Dermed blev den graenseoverskridende udveksling af tjenesteydelser , saaledes som den kunne have udviklet sig , saafremt GVL ikke havde givet afslag , forhindret inden for Faellesskabet . Denne paavirkning af udvekslingen af tjenesteydelser kunne ogsaa maerkes , idet et stort antal udenlandske rettighedsindehavere blev forhindret i at varetage deres rettigheder .

Det er i denne forbindelse uden betydning , at GVL begraensede sin virksomhed til en medlemsstat . Som Kommissionen har foreslaaet det i flere beslutninger , kan en aftale eller en adfaerd , som kun har tilknytning til kun en medlemsstat , foere til en begraensning af handelen , naar handelspartnere i andre medlemsstater udelukkes fra denne aftale eller ikke nyder fordelene af denne adfaerd ( beslutning af 29 . december 1970 - Keramische Fliesen , EFT nr . L 10 af 13 . januar 1971 , s . 15 , og beslutning af 23 . juli 1974 - Papiers peints de Belgique , EFT nr . L 237 af 29 . august 1974 , s . 3 ) . I det foreliggende tilfaelde kan der ikke herske tvivl m.h.t . den umiddelbare begraensning af handelen i forbindelse med forskelsbehandling af udenlandske kunstnere med bopael i en anden medlemsstat . Forskelsbehandlingen bevirkede nemlig , at der blev oprettet kunstige skraenker til hindring af udvekslingen af tjenesteydelser mellem GVL i egenskab af tjenesteydende virksomhed i Tyskland og de udenlandske kunstnere i egenskab af tjenesteydelsesmodtagere i en anden medlemsstat , med andre ord , at der blev skabt hindringer for de oekonomiske forbindelser mellem medlemsstater .

64 . Desuden fik det ogsaa indvirkning paa de udenlandske kunstneres konkurrencemaessige stilling paa tvaers af landegraenserne , at de finansielt set var stillet ringere . Dette handicap kunne stille de udenlandske kunstnere i en ugunstigere situation i forhold til de mere fordelagtigt stillede tyske og indenlandske kunstnere , med hvem de konkurrerede med hensyn til fremfoerelser i Faellesskabet . Hermed kunne der ske en indskraenkning i det oekonomiske samkvem mellem medlemsstaterne .

TRAKTATENS ARTIKEL 90 ANVENDES IKKE

65 . Virksomheder , der har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse , er i henhold til artikel 90 , stk . 2 , underkastet traktatens bestemmelser , navnlig konkurrencereglerne , men kun i det omfang , anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de saerlige opgaver , som er betroet dem . Ogsaa private virksomheder kan falde ind under denne bestemmelse , saafremt de ved en retsakt udstedt af en offentlig myndighed har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse ( jf . Domstolens dom - BRT II ) . Da artikel 90 , stk . 2 , under visse omstaendigheder tillader en fravigelse af traktatens regler , maa der ske en snaever afgraensning af de virksomheder , der kan paaberaabe sig dem .

66 . GVL har ikke ved en offentlig retsakt eller paa anden maade faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af en offentlig myndighed . Ganske vist kan den kun optage virksomhed efter offentlige myndigheders godkendelse , men gennem dette offentlige " godkendelsesforbehold " overdrages der imidlertid ingen saerlig opgave . Foer den offentlige godkendelse undersoeges det udelukkende , om det selskab , der anmoder om godkendelse , opfylder betingelserne i Wahrnehmungsgesetz for at blive et udnyttelseskab . Det ligger derfor allerede i sagens natur , at en saadan godkendelse ikke er nogen overdragelse af saerlige opgaver , men udelukkende er en tilladelse til at foretage bestemte handlinger . Den tilladelse , hvorved der udelukkende dispenseres fra et lovforbud , har et ganske andet retligt indhold end en " betroelse " , hvorved en virksomhed af en offentlig myndighed faar overdraget at udfoere visse opgaver og dermed at overholde visse pligter . Den noedvendige snaevre afgraensning af virksomhedsbegrebet i artikel 90 , stk . 2 , viser derfor , at GVL ikke falder ind under denne bestemmelse .

67 . Selv om det imidlertid antages , at GVL havde faaet " betroet " at udfoere tjenesteydelser , saa maatte disse tjenesteydelser vaere " af almindelig oekonomisk interesse " .

68 . GVL varetager udelukkende kunstnernes private interesser . EF-Domstolen har i sin dom - BRT II - fastslaaet , at en saadan almindelig interesse ikke er varetaget , saafremt virksomheden varetager private interesser , selv om det drejer sig om lovbeskyttet ejendomsret . Dette gaelder ogsaa for GVL .

TRAKTATENS ARTIKEL 222 ANVENDES IKKE

69 . GVLs indsigelse om , at de tyske retsregler om praestationsbeskyttelse og om virksomhed , som udnyttelsesskaber i henhold til traktatens artikel 22 " ikke beroeres " af konkurrencereglerne , er grundloes .

70 . For det foerste forbyder tysk lov ikke udnyttelsesselskaber at udoeve rettigheder for udlaendinge uden bopael i Tyskland , men lader dette spoergsmaal staa aabent . For det andet ville en fortolkning af artikel 222 , saaledes som GVL goer det , ganske enkelt beroeve bestemmelserne i EOEF-traktaten inden for omraadet industriel ejendomsret enhver betydning .

Desuden kan udenlandske kunstnere foerst goere deres " ejendomsret " , dvs . deres materielle vederlagskrav , gaeldende i Tyskland , naar GVL forpligtes til at varetage deres rettigheder . Kravene fra tyske kunstnere og fra tyske kunstnere med bopael i udlandet beroeres derved ikke i deres retlige eksistens , og de tyske ejendomsretlige ordninger som saadan beroeres ikke .

B . Adfaerd efter den 21 . november 1980

71 . GVL har ved aendring i vedtaegterne og i standardaftalen om varetagelse af rettigheder bragt sin diskriminerende adfaerd over for kunstnere uden tysk statsborgerskab til ophoer , for saa vidt angaar statsborgere i medlemsstaterne eller kunstnere med bopael i en af disse medlemsstater . Det nuvaerende fordelingssystem gaelder i samme omfang for tyske og for udenlandske kunstnere .

72 . Alligevel kunne dette fordelingssystem vaekke betaenkeligheder , for saa vidt som kunstnere kun faar andel i vederlagsprovenuet i Tyskland i forhold til det honorar for den foerste udnyttelse , som fremstillerne betaler dem for Tysklands vedkommende . Uden for beregningsgrundlaget falder saaledes f.eks . lydoptagelser , der indfoeres til Tyskland , uden om de afsaetningskanaler , som den honorarpligtige har angivet , da han herfor ikke betaler noget honorar " for Tysklands vedkommende " .

73 . Ud fra de foreliggende oplysninger ses der imidlertid ikke heri at vaere tale om misbrug . Som GVL har paapeget , at paa baggrund af de store praktiske vanskeligheder ved at naa frem til en retfaerdig fordeling af vederlaget synes den af GVL valgte afregningsmetode paa basis af det honorar som kunstneren modtager for fremfoerelsen paa det tyske marked , under de givne omstaendigheder at vaere en loesning , der bedst opfylder kravet om en retfaerdig og omkostningsbesparende fordeling .

ANVENDELSE AF ARTIKEL 3 I FORORDNING Nr . 17

74 . GVL har frem til den 21 . november 1980 overtraadt disse bestemmelser . Selskabet er af den opfattelse , at det ogsaa fremover i betragtning af den uklare retstilstand vil vaere berettiget til at undlade at varetage rettighederne for kunstnere uden tysk statsborgerskab eller uden bopael i Tyskland . Med henblik paa at afklare retstilstanden og ligeledes af hensyn til klagerne samt for at undgaa fremtidige overtraedelser af samme eller lignende art , er en beslutning paakraevet . Dette gaelder saa meget mere , som det herved vil blive fastslaaet , at forskelle i retsordnerne i medlemsstaterne m.h.t . markedsdominerende virksomheder ikke retfaerdiggoer forskelsbehandling .

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING :

Artikel 1

Ved indtil den 21 . november 1980 at have afslaaet at indgaa aftaler om varetagelse af udenlandske kunstneres rettigheder , saafremt de ikke havde bopael i Tyskland , og ved heller ikke paa anden maade at have varetaget de rettigheder til praestationsbeskyttelse , som disse kunstnere har i Tyskland , har GVL , for saa vidt disse kunstnere var statsborgere i en anden medlemsstat eller havde deres bopael i en medlemsstat , gjort sig skyldig i misbrug af en dominerende stilling efter EOEF-traktatens artikel 86 .

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Gesellschaft zur Verwertung von Leistungsschutzrechten , Esplanade 36a , Hamburg .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 29 . oktober 1981 .

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen

( 1 ) EFT nr . 13 af 21 . 2 . 1962 , s . 204/62 .

( 2 ) EFT nr . 127 af 20 . 8 . 1963 , s . 2268/63 .