31975D0497

++++

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 15 . juli 1975

om en procedure i henhold til artikel 85 i EOEF-traktaten ( IV/27.000 - IFTRA-regler for producenter af ubearbejdet aluminium )

( Den engelske , den franske , den tyske og den mederlandske tekst er de eneste autentiske )

( 75/497/EOEF )

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 85 ,

under henvisning til Raadets forordning nr . 17 af 6 . februar 1962 ( 1 ) , saerlig artikel 1 , 3 og 4 ,

under henvisning til anmeldelse den 28 . april 1972 i overensstemmelse med artikel 4 , stk . 1 , i forordning nr . 17 , foretaget af International Fair Trade Practice Rules Administration ( IFTRA ) i Vaduz ( Liechtenstein ) virksomheder , der har undertegnet aftalen af 27 . april 1972 , kendt som IFTRA-reglerne for producenter af ubearbejdet aluminium " ,

under henvisning til udtalelser fra de paagaeldende virksomheder i overensstemmelse med artikel 19 , stk . 1 , i forordning nr . 17/62/EOEF og bestemmelserne i Kommissionens forordning nr . 99/63/EOEF af 25 . juli 1963 ( 2 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det raadgivende Udvalg for kartel - og monopolspoergsmaal indhentet i overensstemmelse med artikel 10 i forordning nr . 17/62/EOEF den 23 . april 1975 , og

ud fra foelgende betragtninger :

I

DE FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER

A . IFTRA-reglerne

" IFTRA-reglerne for producenter af ubearbejdet aluminium " ( herefter kaldet " IFTRA-reglerne " ) anvendes for afsaetningen af ubearbejdet aluminium . De er blevet vedtaget af naesten alle producenterne af ubearbejdet aluminium inden for EOEF og af stoerstedelen af producenterne i Vesteuropa uden for EOEF .

IFTRA-reglerne er delt i tre dele , " Anti-Dumping Agreement " ( 3 ) , ( dokument 1 ) , " Fair Trade Practice Rules " ( 3 ) ( dokument 2 ) og " Contract of Commitment and Legal Protection " ( 4 ) ( dokument 3 ) . Denne " Anti-Dumping Agreement " indeholder de samme bestemmelser om forpligtelsen til at afholde sig fra at foretage dumping som de i klausul 2 i gruppe A i " Fair Trade Practice Rules " anvendte , men parterne har tilkendegivet , at dokumentet vedroerende " Anti-Dumping Agreement " ikke er blevet undertegnet .

De vaesentligste bestemmelser i " Fair Trade Practice Rules " er anfoert i det foelgende fulgt af uddrag af et resumé af bestemmelserne i " Contract of Commitment and Legal Protection " . ( 6 )

Dokument 2 IFTRA og Dokument 3 IFTRA . JFR . EFT

( Klausul B II fastsaetter en kontraktbestemt bod for overtraedelser af IFTRA-reglerne , B III " procedurer " , hvorved saadanne overtraedelser konstateres , og klausul B IV , at der kan appelleres til en " voldgiftsret " . Klausul B VI ( 1 ) fastsaetter , at " The Fair Practice Rules or Anti-Dumping Agreement may be used under the condition that the Rules or Agreement form a unit together with the Contract of Commitment and Legal Protection . Any other use requires previous written approval from IFTRA " . ( 7 )

Klausul B VI ( 2 ) og ( 3 ) fastsaetter henholdsvis betaling af honorarer og IFTRA-aftalens varighed .

Proceduren ved og sammensaetningen af den ovennaevnte " voldgiftsret " indeholdes i et tillaeg til kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse . Da tillaegget udgoer en del af kontrakten , er det ved stk . 10 bestemt , at der ikke kraeves nogen saerskilt underskrift af tillaegget ) .

B . Markedets struktur

I det foerste produktionsled er det karakteristisk for markedet for aluminium , at der er meget kraftig udbudskoncentration .

Af EOEF's medlemsstater har fire ( Belgien , Luxembourg , Danmark og Irland ) ingen produktion og i de oevrige medlemsstater findes i Frankrig én producent , i Italien 2 stoerre og én mindre producent , i Nederlandene 2 producenter og i Det forenede Kongerige 3 producenter . Forbundsrepublikken Tyskland udgoer en undtagelse fra dette moenster , idet der der findes fem producenter . Af de oevrige vesteuropaeiske lande ( hvorved i denne forbindelse foruden EF-landene forstaas Oestrig , Graekenland , Island , Norge , Portugal , Spanien , Sverige og Schweiz ) har intet land mere end 2 producenter , bortset fra Norge , der har fem .

Endvidere boer det fremhaeves , at af de naevnte 29 producenter er mindst 19 indbyrdes forbundet som foelge af besiddelse af aktiemajoriteter eller aktieminoriteter , og at 5 stoerre producenter i Canada og i USA har finansielle interesser i 10 af virksomhederne .

De 4 vigtigste grupper , der driver virksomhed i Vesteuropa ( Péchiney-Ugine-Kuhlmann , Alusuisse , Vereinigte Aluminium Werke og Alcan ) , af hvilke de tre foerstnaevnte har undertegnet IFTRA-reglerne , daekker omkring 65 % af produktionskapaciteten i Vesteuropa ( forstaaet som ovenfor angivet ) , dvs . 3 424 000 tons ( 8 ) .

Inden for EOEF indehaves ca . 85 % af produktionskapaciteten for ubearbejdet aluminium ( 2 051 000 tons ) af virksomheder , der har undertegnet IFTRA-reglerne , eller af virksomheder , hvori disse har en interesse , der saetter dem i stand til at kontrollere dem . I Frankrig og forbundsrepublikken Tyskland indehaves praktisk talt hele produktionskapaciteten paa denne maade , mens mere end 50 % af produktionskapaciteten i Nederlandene og 38 % af produktionskapaciteten i Det forenede Kongerige indehaves af virksomheder , som har undertegnet IFTRA-reglerne . For saa vidt angaar de oevrige vesteuropaeiske lande tegner de virksomheder , der har undertegnet IFTRA-reglerne , eller virksomheder , hvori disse har en interesse , der saetter dem i stand til at kontrollere dem , sig for mere end 70 % af produktionskapaciteten i Norge ( 711 000 tons ) , naesten hele produktionskapaciteten i Oestrig , Graekenland , Island , Spanien og Sverige ( 572 000 tons ) og naesten 90 % af produktionskapaciteten i Schweiz ( 90 000 tons ) . Alle , der har underkrevet reglerne , hoerer til vertikalt integrerede grupper , der fremstiller ubearbejdet aluminium samt halvfabrikata og faerdigvarer .

I Vesteuropa er forbruget af ubearbejdet aluminium foelgende : bilindustrien og bygge - og anlaegssektoren forbruger henholdsvis ca . 37 % og 22 % , emballageindustrien forbruger mellem 15 % og 20 % , medens flyindustrien og skibsvaerfterne forbruger ca . 13 % .

II

IFTRA-REGLERNES OPRINDELSE OG ANVENDELSE

Parterne har gjort gaeldende , at produktionen af ubearbejdet aluminium i aarene 1970 og 1971 og i begyndelsen af 1972 befandt sig paa et meget hoejere niveau end forbruget . Dette medfoerte alvorlige vanskeligheder inden for denne sektor , hvilket skulle have foert til - eller have risikeret at foere til - at visse virksomheder tilskyndet af behovet for at afsaette deres produktion foretog handlinger , som kraenkede angivelige principper eller positive retsregler vedroerende loyal konkurrence , saerlig i henseende til dumping ; foelgelig foelte nogle af disse virksomheder et behov for at indgaa aftale og foranledige de andre parter til at indgaa aftale om et vist antal regler eller for kollektivt at bekraefte regler , der betragtedes som allerede eksisterende , og for i faellesskab at fastlaegge et vist antal principper og rette visse henstillinger for at sikre , at parternes adfaerd paa markedet trods de ugunstige vilkaar holdt sig inden for rammerne af en sund og loyal konkurrence . Ifoelge parterne var dette grunden til udarbejdelsen af IFTRA-reglerne , som er genstand for denne beslutning , og til deres vedtagelse i 1972 af de fleste europaeiske producenter af ubearbejdet aluminium . Kort efter anmeldelsen af disse regler til Kommissionen siges der at vaere sket et konkunkturomslag som foelge af en maerkbar stigning i efterspoergselen efter ubearbejdet aluminium , som satte punktum for presset og spaendingerne inden for denne industri , hvoraf skulle foelge , at IFTRA-reglerne ikke har spillet nogen rolle i praksis og heller ikke har fundet anvendelse . I tilfaelde af et nyt konkunkturomslag i ugunstig retning er disse regler imidlertid - siges det - en gensidig garanti mod , at der gribes til konkurrencehandlinger , der er illoyale eller skadelige . IFTRA-reglerne blev saaledes trods deres paastaaende manglende anvendelse i praksis bevaret som et " sikkerhedsnet " .

Kommissionen har imidlertid ikke faaet oplysninger om noget forhold , der kunne fortolkes som illoyal konkurrence fra en af parternes side eller fra deres konkurrenters side i det tidsrum , der gik forud for vedtagelsen og anmeldelsen af IFTRA-reglerne . Isaer for saa vidt angaar den dumping fra tredjelande , der efter parternes paastand fandt sted i 1970 og 1971 , gjorde de oplysninger , der blev sendt til Kommissionen , det ikke muligt at konstatere , at der havde fundet nogen dumping sted , og oplysningerne blev ikke engang fundet tilstraekkelige til at berettige til , at der blev indledt en procedure i henhold til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 459/68 ( 9 ) om dumping fra tredjelande .

Hvorom alting er , kan det ikke vaere et afgoerende synspunkt for Kommissionen , at der ikke er nogen grund til , at den beskaeftiger sig med de naevnte regler , fordi de angiveligt ikke er blevet anvendt . Den blotte eksistens af saadanne regler kan oeve indflydelse paa parternes adfaerd , idet de faar disse til at afholde sig fra visse handlinger , som strider mod reglernes aand eller bogstav .

Det boer fremfor alt erindres , at artikel 85 , stk . 1 , forbyder aftaler , der har til formaal at begraense konkurrencen , selv om det ikke er fastslaaet , at de har vaeret anvendt . Det er derfor noedvendigt at undersoege " IFTRA-reglernes " formaal , og hvis dette formaal skulle vise sig at vaere konkurrencebegraensende efter artikel 85 , vil det vaere noedvendigt at forbyde disse " regler " , eftersom de - bortset fra den konkurrencebegraensende virkning , der skyldes selve deres eksistens - konstant staar til raadighed og kan goeres til genstand for oejeblikkelig og almindelig anvendelse , hvilket de parter , der deltog i hoeringen , selv erkendte .

III

BEHANDLING AF DE KLAUSULER I IFTRA-REGLERNE , DER ER REJST KLAGEPUNKTER IMOD

A . Konkurrencebegraensninger

IFTRA-reglerne er en aftale , som falder ind under artikel 85 , stk . 1 , mellem alle de virksomheder , der har underkrevet reglerne , eftersom hver virksomhed ved at undertegne IFTRA-reglerne paatager sig forskellige forpligtelser over for de andre parter og skaber forventning hos dem om , at den paagaeldende virksomhed vil foere en bestemt handelspolitik .

Den blotte betegnelse af en aftale mellem virksomheder som vaerende en aftale mod illoyal konkurrence er ikke tilstraekkeligt til at bringe aftalen uden for anvendelsesomraadet for artikel 85 , stk . 1 , i EOEF-traktaten . I naervaerende sag indeholder den paagaeldende aftale flere bestemmelser , som i realiteten enten direkte soeger at hindre konkurrence , eller som giver parterne mulighed og midler til at traeffe faelles foranstaltninger for at hindre normale konkurrencemetoder .

For at fastslaa det virkelige formaal med denne aftale maa der paa en gang tages hensyn til en rimelig fortolkning af aftalens bestemmelser og til , at den maa anses for at have en konkurrencebegraensning til formaal , hvis en saadan begraensning ville vaere den naturlige og sandsynlige foelge af dens anvendelse .

Dokument 2 , gruppe A , klausul 1

Klausul A 1 underbygget af klausulerne 1 og 2 i gruppe B og af " kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " fastlaegger en ordning , som goer det muligt at sikre , at parterne overholder regler , som de haevder er et udslag af " gaeldende ret " . Eftersom der ikke i medlemsstaterne er ensartede love om de problemer , der er genstand for klausul A 1 , kan den omstaendighed , at virksomheder i forskellige medlemsstater vedtager ensartede private forskrifter , foere til , at disse virksomheder i deres eget land eller i de lande , de udfoerer til , anvender regler , som er strengere end de regler , de efter loven er forpligtet til at overholde . Ved vurderingen af formaalet med klausul A 1 og dens foelger er der grund til at understrege , at overholdelsen af denne klausuls bestemmelser skal sikres af IFTRA , et privat organ , der er oprettet af parterne , og hvis virksomhed ikke er genstand for permanent kontrol af en offentlig myndighed . Det kan derfor formodes , at det vil vaere tilboejeligt til at beskytte medlemmernes faelles interesser , ogsaa selv om det skulle vaere til skade for tredjemand , ved at fortolke og anvende IFTRA-reglerne paa en maade , der kan sikre de staerkest mulige baand paa medlemmernes konkurrencemaessige adfaerd . Det anfoeres , at formaalet med klausulen om " oedelaeggende salg under fremstillingsprisen " , er " at beskytte og fremme en sand konkurrence " . I det foreliggende tilfaelde kan man imidlertid ikke med rimelighed anse klausul 1 for at have dette til hovedformaal . Klausulen gaar ud over medlemsstaternes lovgivning om illoyal konkurrence , fordi den skaber en ramme inden for hvilken undertrykkelse af handelsinitiativer fremmes og opmuntres , som , selv om de skaber forstyrrelser for aftalens andre parter , ikke er " oedelaeggende " i ordets egentlige betydning , dvs . at de kan bringe en konkurrents eksistens i fare .

Isaer den uklare formulering af A 1 b ) udgoer et middel for parterne til at beskytte sig mod foranstaltninger i forbindelse med priskonkurrence , som de betragter som overdrevne . Ved at det erklaeres , at salg under fremstillingsprisen er illoyalt , naar der drages " utilboerlige fordele " af " forskelle i den oekonomiske styrke " for " at bringe konkurrenternes eksistens ... i utilboerlig fare " eller for at " opnaa en dominerende stilling " , gives der parterne mulighed for at fortolke enhver foranstaltning med hensyn til priskonkurrence som vaerende illoyal og foelgelig forbudt og at faa den fordoemt i medfoer af " kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " . Som foelge af vanskelighederne ved noejagtigt at vurdere de virkelige omkostninger , navnlig konkurrenternes , vil frygten for , at endog salg til den pris , der svarer til eller ligger naer omkostningerne , kan blive genstand for en procedure i henhold til " kontrakten om retslig beskyttelse " i sig selv bidrage til at hindre priskonkurrence mellem parterne .

Det ligger imidlertid i priskonkurrencens natur , at der kan fremsaettes tilbud , som forstyrrer konkurrenterne ved at tvinge dem til at indrette sig derefter . En kontraktlig fastlaeggelse af graenser for priskonkurrencen , der aftales mellem konkurrenter , saaledes som det er sket i klausul A 1 , har en tendens til at hindre , at der fremsaettes saadanne tilbud ; formaalet dermed er derfor konkurrencebegraensende .

Dokument 2 . Gruppe A , klausul 2 : Dumping

Klausulen boer ikke undersoeges isoleret , men i forbindelse med indledningen til " dokument 2 " , som udgoer en integrerende bestanddel af IFTRA-reglerne . Paa baggrund af denne indledning er det klart , at de virksomheder , som har undertegnet disse regler , har paataget sig en forpligtelse til at afholde sig fra " dumping " , i det mindste paa de andres omraader , og det i vendinger , som desuden indebaerer en samtidig tiltraedelse af " kontrakten om indgaaelse af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " ( " dokument 3 " ) .

Til trods for , at klausul A 2 ikke indeholder nogen begraensning med hensyn til dens anvendelse , har parterne fastholdt , at denne klausul ikke vedroerte salget fra en EOEF-medlemsstat til en anden , idet de har paaberaabt sig henvisningen til artikel VI i GATT , som ikke laengere skulle finde anvendelse mellem EOEF's medlemsstater . Denne begrundelse vil imidlertid ikke kunne tages alvorligt , eftersom det er aabenlyst , at henvisningen er sket til begrebet dumping , som det fremgaas af artikel VI i GATT , samt til det princip , denne artikel fastslaar , og der er ingen henvisning i reglerne til de omraader , som denne bestemmelse i GATT finder anvendelse eller ikke finder anvendelse paa . Foelgelig medfoerer en naturlig forstaaelse af klausulen forpligtelse for parterne til at holde sig fra at foretage " dumping " paa de andres omraader , og den finder saaledes anvendelse paa handelen inden for Faellesskabet .

Forpligtelsen til at holde sig fra at foretage " dumping " har til formaal eller til foelge at faa parterne til at afholde sig fra handlinger , som i realiteten er fuldkommen forenelige med EOEF's konkurrenceregler .

For det foerste finder reglerne vedroerende dumping , der findes i artikel 91 i EOEF-traktaten , ikke laengere anvendelse mellem EOEF's medlemsstater under forbehold af den overgangsordning , der anvendes for de tre nye medlemsstater . Et salg til en lav pris fra en medlemsstat til en anden kan ikke i hoejere grad underkastes saadanne regler end et salg fra et omraade til et andet i den samme medlemsstat . Man ser straks , at IFTRA-reglerne om " dumping " for saa vidt angaar salg fra en medlemsstat til en anden , kun kan have til formaal og foelge at undgaa den slags forstyrrende konkurrencesalg , som ikke laengere er forbudt efter nogen faellesskabsregel .

For det andet skal det understreges , at for saa vidt angaar salg fra faellessmarkedet til et tredjeland og omvendt og i overgangsperioden for saa vidt angaar salg fra EOEF's seks oprindelige medlemslande til de tre nye medlemslande og omvendt er vurderingen af , om handlinger kan betragtes som dumping samt indfoerelsen af beskyttelsesforanstaltninger i henhold til de gaeldende regler om dumping , en opgave , som kun en kompetent myndighed kan paatage sig , nemlig en national myndighed eller Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , da der ellers vil vaere risiko for misbrug . Kun en saadan myndighed er berettiget til at vurdere - paa grundlag af en undersoegelse , som noedvendigvis er vanskelig og langvarig - om det er berettiget at indfoere anti-dumpingforanstaltninger , som griber ind i den bevaegelighed for varer .

Det er derfor ofte vanskeligt at forudsige , om et paataenkt salg vil vise sig at vaere ulovlig dumping . Som foelge heraf medfoerer den gensidige forpligtelse til ikke at foretage dumping noedvendigvis , at parterne tilskyndes til at afholde sig fra at foretage salg , som ganske bestemt kunne vaere forstyrrende for de andre parter paa deres nationale markeder , uden at saadanne salg dog efter en endelig bedoemmelse ville blive fundet stridende imod reglerne vedroerende dumping . Saafremt IFTRA skulle afgoere , hvad der er dumping , ville desuden trusselen om , at en konkurrent kunne indlede en " procedure " og risikoen for en kontraktbestemt bod som fastsat i " kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " vaere en yderligere grund til ikke at skabe forstyrrelse paa konkurrenternes marked ved nogen form for priskonkurrence .

Forpligtelsen til ikke at foretage dumping og indfoerelsen af private regler med henblik herpaa maa saaledes anses for at have til formaal og til foelge at begraense konkurrencen i den i artikel 85 , stk . 1 , angivne betydning .

Denne konklusion modbevises ikke af parternes bestraebelser for at fremstille dumping som vaerende genstand for forskellige traktater , love og administrativt fastsatte bestemmelser giver enhver virksomhed ret til at kraeve af enhver anden , at denne holder sig fra at foretage dumping , som er til skade for den foerstnaevnte virksomhed , saaledes at man ikke skulle kunne rejse indvendinger mod virksomheder , der er enige om at overholde saadanne traktater , love og administrativt fastsatte bestemmelser . For det foerste udgoer de folkeretlige bestemmelser , der henvises til ( art . VI i GATT og art . 10 i Paris-konventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret ) faktisk ikke en positiv retskilde , der direkte finder anvendelse paa virksomhederne ; for saa vidt angaar de positive retsregler , der findes paa dette omraade , nemlig de enkelte staters love og administrativt fastsatte bestemmelser , samt paa faellesskabsplan Raadets forordning ( EOEF ) nr . 459/68 , giver de naevnte bestemmelser kun de virksomheder , som lider eller haevder at lide tab , ret til at anmode om de kompetente myndigheders indgriben . Under alle omstaendigheder kan det som understreget ovenfor ikke betroes eller overlades virksomheder eller private organisationer og heller ikke en voldgiftsret at vurdere , om en handling skal fordoemmes som dumping .

Klausul 3 , 4 og 5

Disse klausuler tilskynder parterne til at afstaa fra at saelge til lavere priser end dem , de har offentliggjort , og indebaerer foruden en forpligtelse til at give prisoplysninger til kunderne navnlig en forpligtelse til at udveksle saadanne oplysninger med konkurrenterne . Under paaskud af at beskytte kunderne mod forskelsbehandling giver disse klausuler derfor parterne et middel til at beskytte sig mod konkurrence , for saa vidt som klausulerne oeger prisstabiliteten og goer det muligt for parterne at forudsige hinandens prispolitik med en rimelig grad af sikkerhed .

Virksomhederne maa ikke aftale at begraense den frihed , de har for saa vidt angaar aktiviteter , som ikke falder ind under EKSF-traktaten , til at foretage de aendringer af deres offentliggjorte priser og rabatter , som de skoenner hensigtsmaessige , selv om de har meddelt deres konkurrenter eller kunder , at de vil holde sig til disse priser og rabatter . Med forbehold af artikel 86 , stk . 2 , litra c ) , er salg til priser under de offentliggjorte ikke i sig selv illoyalt . Det kan yderligere ofte vaere noedvendigt for at vinde indpas paa et marked , hvilket er noget , der boer stoettes for at fremme den oekonomiske integration i Faellesskabet . Priskonkurrence maa ikke hindres ved , at det goeres paakraevet at offentliggoere nye prislister , foer der foretages nogen som helst aendringer i priserne .

Ud over den i klausul 3 fastsatte mulighed for , at producenterne kan fremsaette en udtrykkelig " erklaering om normal og ikke-diskriminerende prispolitik " , og sandsynligheden for , at der i en periode med oekonomiske vanskeligheder i den paagaeldende sektor vil blive udoevet pression for at faa disse erklaeringer fremsat , fastsaetter denne klausul yderligere , at det vil blive antaget , at en saadan erklaering er fremsat , naar en producent " skaber det indtryk " ( klausul 3 , sidste stykke ) , at han vil " behandle sammenlignelige forretninger ens paa grundlag af sin prislister eller sine priser , rabatter og salgsbetingelser " ( klausul 3 , foerste stykke ) . Alle foelger af ikke-overholdelse af en erklaering indtraeder , naar dette " indtryk " er skabt , selv om dette er sket ubevist .

I betragtning af det store antal tilfaelde , hvor det i medfoer af sidste stykke i klausul 3 vil blive betragtet som underforstaaet , at parterne er forpligtet til ikke at afvige fra deres prislister , og eftersom parterne rent faktisk offentliggoer deres prislister , tilskynder denne klausul parterne til ikke at saelge til lavere priser end de i deres prisliste anfoerte , med mindre det er en reaktion paa et konkurrerende tilbud , hvis eksistens de skal kunne bevise .

For saa vidt angaar sidste stykke i klausul 3 , er det ogsaa klart , at producenterne ikke altid kan vaere klar over , hvilket indtryk de har givet deres kunder eller konkurrenter . Sidstnaevnte kan indlede de i " kontrakten om retslig beskyttelse " fastsatte procedurer eller foranledige , at saadanne indledes under paaberaabelse af et indtryk , som kun de har faaet , af hvilken grund parterne ikke med nogen sikkerhed kan vurdere muligheden herfor . Frygten for , at saadanne procedurer indledes , og at de vil blive beskyldt for at have anvendt illoyale fremgangsmaader , vil derfor formentlig afholde parterne fra at anvende andre priser og rabatter end de offentliggjorte og faa dem til at forholde sig , som om de havde afgivet en " erklaering om normal og ikke-diskriminerende prispolitik " .

Desuden udgoer klausul 3 , 4 og 5 betragtet under et en gruppe forpligtelser , til hvis overholdelse der af foelgende grunde kraeves en udveksling af prisoplysninger mellem konkurrenterne .

Det i klausul 4 stillede krav om , at en producent skal " kontrollere og bekraefte " de paastaaede konkurrerende tilbud , kan ikke opfyldes , hvis denne producent ikke er i besiddelse af prisoplysninger givet af den konkurrent , fra hvem det konkurrerende tilbud stammer .

Desuden anses det i klausul 4 for at vaere en illoyal fremgangsmaade , hvis en producent ikke giver sine konkurrenter oplysninger om priserne , naar han har forpligtet sig til at goere dette , eller naar han under henvisning til klausul 3 " erklaerer " , at hans prispolitik ikke vil vaere diskriminerende , eller endog naar han har givet " indtryk " af , at han vil behandle kunderne ens . Klausul 5 anvendes i samme tilfaelde og er en yderligere foranstaltning , som tilstraeber at sikre en fuldstaendig udveksling af oplysninger mellem konkurrenterne om de priser , de anvender .

Disse klausuler er saaledes konkurrencebegraensende baade i henseende til deres formaal og deres foelge .

Dokument 2 , gruppe B

Disse bestemmelser er udformet som en juridisk og oekonomisk kommentar til visse former for tilsyneladende frit og spontant samarbejde og visse former for oenskvaerdig individuel adfaerd . Selv om disse bestemmelser giver sig ud for at vaere " uforpligtende raad " , udgoer de en integrerende del af IFTRA-reglerne , og det ville ikke vaere rimeligt at antage , at bestemmelserne i gruppe B ikke har nogen virkninger , eller at de er blevet undertegnet , uden at det var tanken , at de ikke skulle anvendes .

Klausul B VI ( 1 ) i " kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " fastsaetter , at " reglerne udgoer en helhed sammen med denne kontrakt " , og " enhver anden anvendelse kraever forudgaaende skriftlig godkendelse fra IFTRA " ; en saadan skriftlig godkendelse er ikke blevet givet nogen part .

Foelgelig kan bestemmelserne i gruppe B tjene som udgangspunkt for " procedurer " indledt af en virksomhed , som er part i IFTRA-aftalen i medfoer af " kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " med henblik paa at gennemtvinge overholdelsen af de faelles henstillinger , som de indeholder . Der er i denne forbindelse grund til at understrege , at " kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " fastsaetter de samme " procedurer " for de spoergsmaal , der kan opstaa som foelge af bestemmelserne i gruppe A , om hvilke der ikke kan vaere tvivl om , at de er forpligtende for parterne , som for de spoergsmaal , der kan opstaa som foelge af bestemmelserne i gruppe B i IFTRA-reglerne . Paastanden om , at disse bestemmelser er af " uforpligtende " art , modbevises saaledes af de foranstaltninger , der kan traeffes for at sikre deres gennemfoerelse .

Bestemmelser i gruppe B er ensbetydende med en henstilling til producenterne om at bringe deres salgspolitik paa linie med deres konkurrenters , og ordningen med sanktioner i " kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " goer det muligt for konkurrenterne at sikre , at henstillingen om at bringe deres politik paa linie med konkurrenternes foelges .

Klausul 1

Denne klausul skal fortolkes dels paa baggrund af oensket om at fremme den samordning af parternes adfaerd paa markedet , som er formaalet med IFTRA-reglerne , set under ét , og dels paa baggrund af dokument 3 ( som der udtrykkelig refereres til i praeambelen til dokument 2 ) og som fastsaetter , at personer , der optraeder paa alle parters vegne , kan anvende baade " raad " og " procedurer " ,

I sin meddelelse af 29 . juli 1968 vedroerende samarbejde mellem virksomheden ( 10 ) har Kommissionen under punkt II , I , d ) , tilkendegivet , at aftaler , der udelukkende har til formaal i faellesskab at tilvejebringe kalkulationssekmaer , ikke betragtes som konkurrencebegraensende , hvis de ikke indeholder bestemte kalkulationssatser .

Denne meddelelse kan imidlertid ikke anvendes i det foreliggende tilfaelde . For det foerste findes denne klausul blandt en raekke bestemmelser , der begraenser priskonkurrencer . For det andet udgoer bestemmelserne i gruppe B i almindelighed og klausul B I ( 1 ) i " kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " en ramme , inden for hvilken der vil kunne gives konkrete henstillinger , som er af en saadan art , at de kan foranledige i det mindste nogle af parterne til at forholde sig paa ganske samme maade paa markedet .

Formaalet med denne klausul er , at der inden for rammerne af en tilpasning af parternes adfaerd paa markedet - navnlig for saa vidt angaar priser - indfoeres et snaevert samarbejde med hensyn til undersoegelse af omkostninger , beregning af fremstillingspriser og markedsanalyse . Denne klausul saetter parterne i stand til at kende de andres omkostninger og navnlig under hensyntagen til det paagaeldende markeds struktur at forudsige deres respektive prispolitik med stoerre sikkerhed , hvorved priskonkurrencen kan forventes at blive formindsket eller udelukket . Udveksling mellem konkurrenter af oplysninger om omkostninger kan paa ingen maade betragtes som et middel til bekaempelse af illoyal konkurrence , men goer det snarere muligt for parterne at mindske priskonkurrencen . Klausulen maa derfor betragtes som vaerende konkurrencebegraensende i henhold til artikel 85 , stk . 1 .

Klausul 2

Hele denne klausul er under foregivende af at ville opnaa , at markedet bliver saa gennemsigtigt som muligt , en opfordring til at udarbejde prislister , at holde sig strengt til disse og at opgive priser i de forkellige bestemmelseslandes valuta . Denne opfordring kan ikke andet end blive til pression , naar bestemmelserne i " kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " , navnlig dem under B 1 , anvendes .

Men gensidig opfordring er i sig selv konkurrencebegraensende , eftersom hver producent boer bevare sin fulde frihed til selv at fastsaette sin politik for saa vidt angaar disse spoergsmaal , uden at risikere at blive anklaget for ikke at handle i overensstemmelse med kontraktens aand . Den kontraktlige organisering af et system , der kraever overholdelse af de forskellige markedspriser , der findes , og som fremmer prisstabiliteten gennem henstillinger til parterne om at anvende prislister og om at overholde disse , og som er blevet forvaerret gennem henstillingen i klausul B 1 c ) om at udarbejde et " harmoniseret kalkulationsskema " , virker i hoej grad konkurrencebegraensende saavel i kraft af sit formaal som i kraft af sine foelger .

Den omstaendighed , at man i klausul 2 ( f ) gensidigt anerkender hinandens ret " til at foelge de priser , der anvendes i bestemmelseslandet " , og parternes urimelige paastand om , at dette er noedvendigt " for at undgaa at fordreje konkurrencen " , medfoerer en forpligtelse til ikke at underbyde saadanne priser . Denne klausul er en saerlig alvorlig konkurrencebegraensning , for den medfoerer , at den oekonomiske integration af faellesmarkedet udelukkes , og at forbrugeren afskaeres fra alle dens fordele for saa vidt angaar det paagaeldende produkt og ogsaa for saa vidt angaar de mange bearbejdede aluminiumprodukter . Endvidere kan en klausul , der indebaerer en forpligtelse til ikke at underbyde nationale markedspriser ikke paa nogen maade betegnes som et middel til bekaempelse af illoyal konkurrence .

Bestemmelserne i klausul 1 og 2 i gruppe B udgoer et system , der faar virksomhederne til ikke at underbyde de priser , der gaelder i de forskellige medlemslande , og til at sammenligne priser og omkostninger for at begraense den indbyrdes konkurrence .

Klausul 3 , 4 og 5

Enhver producent har ret til uafhaengigt at stoette sig paa principper , det mere eller mindre svarer til de principper , der er fastsat i disse klausuler , men indfoerelsen af adfaerdsregler vedroerende rabatter , hvis overholdelse er sikret gennem " procedurer " i medfoer af " kontrakten om retslig beskyttelse " , har foerst og fremmest til formaal at begraense konkurrencen , eftersom det haemmer konkurrencen med hensyn til at yde rabatter og bidrager til , at parterne handler paa samme eller naesten samme maade paa omraader , hvor hver isaer frit boer kunne bestemme sin egen handlemaade .

Klausul 5 , stk . 2 , anerkender bl.a . , at der kan gives konkurrencerabatter ved eksport , for at aluminium kan blive solgt til den pris , der hersker paa bestemmelseslandets eget marked , hvilket reglerne betegner som " udligning " . Det foelgende punktum indebaerer imidlertid en faelles henstilling om ikke at yde konkurrencerabatter , der overstiger " udligningen " , dvs . om ikke at saette priserne lavere end de priser , der hersker paa det paagaeldende marked ; denne klausul supplerer klausul 2 ( f ) og er lige saa konkurrencebegraensende .

B . Paavirkning af handelen mellem medlemsstaterne

De foer omtalte bestemmelser begraenser tilsammen producenternes handelsmaessige frihed vedroerende deres eksportsalg til andre medlemsstater og vil foelgelig enten hindre saadanne salg eller begraense dem . Disse bestemmelser kan saaledes paavirke handelen mellem medlemsstaterne i det omfang , hvori de vedroerer salg fra en producent i det faelles marked til en koeber i en anden medlemsstat , ja endog naar de vedroerer salg til det faelles marked fra et tredjeland . Eftersom det paagaeldende produkt anvendes i fremstillingen af en lang raekke halvfabrikata og faerdigvarer og indfoeres i medlemsstaterne med henblik paa bearbejdning og paa videresalg i andre medlemsstater , maa de ovenfor omhandlede begraensninger ogsaa alvorligt paavirke handelen med disse produkter mellem medlemsstaterne .

C . Uanvendelighed af artikel 85 , stk . 3

Ingen af de foernaevnte konkurrencebegraensende bestemmelser bidrager til teknisk eller oekonomisk udvikling , lige saa lidt som de forbedrer produktionen eller fordelingen . Den begraensning i konkurrencemulighederne inden for det faelles marked , som isaer foelger af IFTRA-reglerne , bidrager til en opdeling i nationale markeder og hindrer derfor snarere end forbedrer fordelingen .

Endvidere giver aftalen - saavel i kraft af markedsstrukturen som i kraft af parternes antal og betydning - denne mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer . Der kan derfor ikke blive tale om at anvende artikel 85 , stk . 3 , i den foreliggende sag .

IV

Ved skrivelse modtaget den 24 . februar 1975 meddelte parterne igennem deres juridiske repraesentant Kommissionen , at de havde ophaevet deres aftale den 18 . februar 1975 , og anmodede om , at sagen blev henlagt , uden at der blev truffet videre skridt .

Der maa imidlertid tages hensyn til den ovenfor behandlede omstaendighed , at det ikke er muligt at godtage synspunktet , at en aftale , som er underkrevet , og som klart er i kraft , ikke er blevet anvendt . Aftalens blotte eksistens maa have haft en begraensende virkning i hvert fald ved at have tilskyndet parterne til at afstaa fra visse konkurrencemaessige skridt .

Endvidere var aftalens formaal klart og staerkt konkurrencebegraensende , ligesom de deltagende virksomheder er store og den paagaeldende erhvervssektor betydningsfuld . De konkurrencebegraensninger , der er formaalet med IFTRA-reglerne , som er aftalt mellem de fleste producenter af ubearbejdet aluminium i Veste * ropa , kunne ikke undgaa alvorligt at forstaerke den sti * hed , der findes paa et marked med de ovenfor angivne kendetegn . Disse forhold er tilstraekkelige til at berettige , at Kommissionen ved en beslutning fastslaar , at den paagaeldende aftale var i strid med artikel 85 -

TRUFFET FOELGENDE BESLUTNING :

Artikel 1

Bestemmelserne i klausul 1 , 2 , 3 , 4 og 5 i Gruppe A og i klausul 1 , 2 , 3 , 4 og 5 i Gruppe B i " Fair Trade Practice Rules " ( " Regler for loyal konkurrence " ) ( Dokument 2 i aftalen , der kendes som " IFTRA-reglerne for producenter af ubearbejdet aluminium ) , udgjorde fra den 27 . april 1972 til den 18 . februar 1975 en overtraedelse af artikel 85 , stk . 1 , i EOEF-traktaten .

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til the International Fair Trade Practice Rules Administration ( IFTRA ) i Vaduz , Liechtenstein , samt til foelgende virksomheder :

Alusuisse Deutschland GmbH , Konstanz , forbundsrepublikken Tyskland

Gebrueder Giulini GmbH , Ludwigshafen ( Rhein ) , forbundsrepublikken Tyskland

Kaiser-Preussag Aluminium GmbH und Co . , Voerde ( Niederrhein ) , forbundsrepublikken Tyskland

Metallgesellschaft AG , Frankfurt ( Main ) , forbundsrepublikken Tyskland

VAW , Vereinigte Aluminium-Werke AG , Berlin

Péchiney-Ugine Kuhlmann S.A . , Paris , Frankrig

Holland Aluminium N.V . , Den Haag , Nederlandene

The British Aluminium Company Limited , London , Storbritannien

Empresa Nacional del Aluminio S.A . , Madrid , Spanien

Aardal og Sunndal Verk ( AASV ) , Oslo , Norge

Elkem - Spigerverket A/S , Oslo , Norge

Norsk Hydro A/S . Karmoey , Oslo , Norge

Vereinigte Metallwerke Ranshofen-Berndorf A.G . , Braunau am Inn/Rannshofen , Oestrig

Schweizerische Aluminium AG Zuerich , Schweiz

Graenges Essem AB , Vaesteraas , Sverige

Udfaerdiget i Bruxelles , den 15 . juli 1975 .

Paa Kommissionens vegne

François-Xavier ORTOLI

Formand

( 1 ) EFT nr . 13 af 21 . 2 . 1962 , s . 204/62 .

( 2 ) EFT nr . 127 af 20 . 8 . 1963 , s . 2268/63 .

( 3 ) Eller : " Anti-dumping aftale " .

( 4 ) Eller : " Regler om loyal konkurrence . "

( 5 ) Eller : " Kontrakt om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse " .

( 6 ) En uofficiel oversaettelse af de paa s . 4-6 i dette udkast anfoerte " regler " findes i bilaget .

( 7 ) " Reglerne om loyal konkurrence eller anti-dumping aftalen kan anvendes paa den betingelse , at reglerne eller aftalen udgoer en enhed sammen med kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse . Enhver anden anvendelse kraever forudgaaende skriftlig godkendelse fra IFTRA " .

( 8 ) De angivne tal er for 1973/1974 .

( 9 ) EFT nr . L 93 af 17 . 4 . 1968 , s . 1 .

( 10 ) EFT nr . C 75 af 29 . 7 . 1968 , s . 3 , som aendret ved EFT nr . C 84 af 28 . 8 . 1968 , s . 14 .

BILAG

" Dokument 2

IFTRA

Regler om loyal konkurrence for producenter af ubearbejdet aluminium til de europaeiske markeder

Indledning

For at beskytte og fremme en sand konkurrence er det bydende noedvendigt at holde sig fra og at bekaempe illoyale konkurrencemetoder og alle konkurrencefordrejninger .

Undertegnede vil derfor med disse reglers gruppe A give udtryk for sin opfattelse af , hvad der udgoer illoyale konkurrencemetoder , som han i henhold til kontrakten om indgaaelsen af forpligtelsen vil afholde sig fra , ved hjaelp af de i B I 1 i kontrakten om retslig beskyttelse fastsatte raad med hensyn til reglernes overholdelse , og som han kan bekaempe ved at anmode om en IFTRA-procedure til en objektiv konstatering af de faktiske omstaendigheder og afgoerelse i tilfaelde af overtraedelse af reglerne i praksis som fastsat i B I 2 i kontrakten om retslig beskyttelse .

Reglernes gruppe B indeholder i form af uforpligtende raad almindelige principper for den individuelle og autonome afgoerelse om fastsaettelse af priser for og afsaetning af masseproducerede varer , som fremmer en sand konkurrence og hjaelper med til at undgaa en konkurrencefordrejning . Overtraedelse er ikke i sig selv ulovlig , men kan foere til illoyale konkurrencemetoder i de under B anfoerte tilfaelde , og navnlig naar andre forhold kommer ind i billedet som beskrevet under A . Dette kan saa undersoeges gennem procedurer i henhold til kontrakten om retslig beskyttelse .

Reglerne om loyal konkurrence tilsigter ikke enighed om priserne . De bygger tvaertimod paa hver af de underskrivende parters frie individuelle og autonome afgoerelse med hensyn til priserne .

Gruppe A

Reglerne i gruppe A omfatter hovedsagelig illoyale konkurrencemetoder , der anses for at vaere en overtraedelse af allerede eksisterende love og principper stadfaestet ved afgoerelser truffet af hoejesteret .

1 . Oedelaeggende salg under fremstillingsprisen

a ) Salg under fremstillingsprisen er ikke i sig selv illoyalt . Der kan derfor kun oeves indflydelse paa salg , der ikke forsaetligt finder sted under fremstillingsprisen , gennem de i gruppe B anfoerte uforpligtende raad .

b ) Forsaetligt salg under fremstillingsprisen er en illoyal konkurrencemetode , hvis det i det enkelte tilfaelde bliver ulovligt paa grund af motiv , metode og hensigt , f.eks . hvis det finder sted i den udtrykkelige hensigt at drage utilboerlige fordele af forskelle i den oekonomiske styrke eller skattebegunstiget virksomhed paa flere trin eller muligheder for at udligne tab med udbytte paa andre omraader med henblik paa at oedelaegge konkurrenternes eksistens eller bringe den i utilboerlig fare . Dette gaelder saa meget mere , hvis det er hensigten at opnaa eller misbruge en dominerende stilling paa markedet og begraense konkurrencen .

c ) Det anses derfor for at vaere en illoyal konkurrencemetode , naar integrerede producenter ( som producerer baade ubearbejdet og bearbejdet aluminium ) saelger bearbejdet aluminium under fremstillingsprisen , og dette sker i den udtrykkelige hensigt at oedelaegge eller bringe eksistensen af ikke-integrerede producenter af bearbejdet aluminium i utilboerlig fare .

2 . Dumping .

Dumping som fordoemmes i artikel VI i GATT , er en illoyal konkurrencemetode . Dette gaelder for direkte salg og maa ikke omgaas ved salg gennem tredjemand uanset juridisk form eller leveringer af aluminiumsskrot eller bearbejdet aluminium eller erstatning og senere fordele eller andre saeraftaler .

3 . Vildledende prisdiskriminering

Den producent , som erklaerer , at det er hans prispolitik at behandle sammenlignelige forretninger ens paa grundlag af sin prisliste eller sine priser , rabatter og salgsbetingelser og kun at afvige fra dem , naar og for saa vidt som det er noedvendigt , for at han kan forsvare sig mod bevislige konkurrencetilbud , for at forenkle og rationalisere kundernes koeb og sit eget salg , og for at give hans kunder lige store chancer i deres salgskonkurrence ( erklaering om normal , ikke-diskriminerende prispolitik ) ,

og ikke desto mindre derefter behandler dem forskelligt uden at vaere tvunget dertil af bevislige konkurrencetilbud og uden aabent og rettidigt at tilbagekalde sin erklaering ,

diskriminerer over for sine kunder og handler ogsaa illoyalt i henseende til sine konkurrenter , fordi hans metoder kan vaere vildledende .

Det samme gaelder , hvis en producent skaber samme indtryk ved den maade , hvorpaa , og de midler , ved hjaelp af hvilke han giver meddelelse om prislister , priser , rabatter og betingelser , eller naar han skaber dette indtryk ved samtaler med kunder , der er interesseret i ens behandling af hensyn til deres salgskonkurrence , f.eks . naar han under disse samtaler beder dem have tillid til , at han behandler kunderne ens .

4 . Vildledende undladelse af at give de lovede oplysninger

En producent , som gennem en ensidig erklaering udtrykkeligt eller i henhold til A 3 afgoerende forpligter sig til at give oplysninger om og efterproeve de meddelelser om priser , der gives af kunder eller agenter , som foregiver , at der er gunstigere konkurrerende tilbud ,

handler illoyalt , hvis han undlader eller forhindrer oplysning og efterproevning og vildleder konkurrenterne ,

naar han f.eks . foregiver , at han er tvunget til at afvige fra sine normale priser af konkurrerende tilbud , som han i virkeligheden ikke har undersoegt og bekraeftet ,

eller forhindrer information af konkurrenterne ved ikke at give de lovede meddelelser om sine egne priser .

5 . Vildledende hemmelige aftaler

Det er en vildledende konkurrencemetode at aftale med en kunde at hemmeligholde enhver afvigelse fra producentens normale priser for at forhindre , at dette oplyses ,

hvis dette strider mod en forpligtelse til at give oplysninger til producenten eller kunden .

Gruppe B

Gruppe B indeholder principper for fastsaettelse af priser og fordeling af masseproducerede varer i form af uforpligtende raad med henblik paa individuelle og autonome afgoerelser , som fremmer en konkurrence paa ydelser og hjaelper med til at undgaa konkurrencefordrejninger . Overtraedelse er ikke i sig selv ulovlig , men kan foere til illoyale konkurrencemetoder i de under B anfoerte tilfaelde og navnlig gennem de under A beskrevne yderligere kendsgerninger . Dette kan saa undersoeges ved hjaelp af procedurer i henhold til kontrakten om retslig beskyttelse .

1 . Grundlaget for prisfastsaettelsen

a ) Fastsaettelse af rimelige priser afhaenger af en kalkulation , som er fyldestgoerende til bestemmelse af omkostningerne med henblik paa at garantere opfyldelsen af de forpligtelser , der eksisterer i henseende til land , personale , kreditorer og kontrahenter .

b ) Sammenligninger mellem virksomheders omkostninger hjaelper med til at finde fejl i udgifter og omkostningskalkulationer og fremmer en konkurrence paa ydelser .

c ) I tilfaelde af fremadskridende overstatslig markedsintegration er det tilraadeligt at foretage sammenligninger mellem nationale kalkulationsskemaer med henblik paa at udarbejde et harmoniseret kalkulationsskema uden at fastsaette beloebene og lade spoergsmaalet om dets anvendelse afhaenge af en individuel og autonom afgoerelse for at undgaa konkurrencefordrejning paa grund af afvigende nationale systemer til bestemmelse af omkostninger og fordele dem paa forskellige varetyper .

d ) Markedsstatistik hjaelper med til at analysere , hvorledes markedet foerhen har paavirket priserne , og goer det muligt at anvende en saadan markedsanalyse ved fremtidig prisfastsaettelse .

2 . Fastsaettelse af priser

a ) Fastsaettelse af rimelige priser boer foelge principperne for sandfaerdighed og klarhed med hensyn til priser .

b ) Udarbejdelse af prislister hjaelper med til at gennemfoere disse principper og til at fremme en konkurrence paa ydelser gennem markedets gennemsigtighed . Prislister svarer til den industrielle masseproduktions omkostningsbetingelser , som daarligt kan taale dagligt skiftende priser ; de forenkler og rationaliserer producenternes salg og kundernes indkoeb .

c ) Prislister hjaelper ved klare beskrivelser af varerne og deres tekniske egenskaber med til at undgaa vildledende producentpriser og vildledende oplysninger fra kunderne om priser for konkurrerende tilbud .

Klare beskrivelser er endda vigtigere for den internationale handel , saafremt der er tale om forskellige nationale typer og standarder .

d ) En producent , som anvender prislister , boer aendre dem , hvis han oensker at afvige fra de gamle priser i almindelighed for et begraenset eller ubegraenset tidsrum . Dette foelger af principperne om sandfaerdighed og klarhed med hensyn til priser og foerer til , at hans egen salgsorganisation undgaar at anvende vildledende metoder , og til at konkurrenterne ikke faar vildledende oplysninger om priserne fra kunderne .

e ) For en producent , som ikke har fremsat en erklaering om normal prispolitik eller har givet indtryk af at ville foere en saadan ( jf . A 3 ) , er det imidlertid tilraadeligt , at han aendrer sin prisliste , sine priser , rabatter og betingelser i almindelighed i stedet for at afvige fra dem hemmeligt og til fordel for kun faa kunder , fordi det ville vaere selvbedrag at tro , at dette kunne forblive hemmeligt . Kunden ville kun betragte det som et tegn paa manglende prisstabilitet og anvende det i sine prisoplysninger til konkurrerende producenter for at faa flere fordele . Desuden kunne det foere til , at hans egen salgsorganisation anvender vildledende metoder .

f ) Med henblik paa den internationale handel boer hver enkelt producent udtrykke sine priser i bestemmelseslandets valuta for at undgaa vildledende omregning fra hans egen salgsorganisations side eller ved kundernes prisoplysninger til konkurrenter .

Det staar ham desuden frit for i egen interesse at foelge de priser , der anvendes i bestemmelseslandet for at opnaa de bedste resultater og undgaa konkurrencefordrejning , som ellers ville blive foelgen af de forskellige valutakurser , som fastsaettes af regeringerne for at fremme eller daempe eksporten .

3 . Maengderabatter

a ) Rabatter og afslag er en del af prisfastsaettelsen og boer foelge principperne for sandfaerdighed og klarhed med hensyn til priser .

b ) Ordninger med faste rabatter svarer langt bedre til omkostningsbetingelserne for masseproduktionen end rabatter , der aendres fra dag til dag . De hjaelper med til at undgaa vildledende oplysninger fra kunderne om priser for konkurrerende tilbud og fremmer en konkurrence paa ydelser . De forenkler og rationaliserer producenternes salg og kundernes indkoeb . Markedsstatistik og analyser som fastsat under B I d goer det nemmere at udarbejde den rigtige rabatordning .

c ) Hvis producenten anvender et forbrugerprissystem , boer de rabatter , der skal traekkes fra forbrugerprisen , svare til de fordele , de forskellige maengder indebaerer for hans produktion . Overdrevne forbrugerpriser og rabatter har en tendens til at erstatte konkurrence paa ydelser med vildledende konkurrence om rabatter , som reducerer markedets gennemsigtighed og fremmer kundernes vildledende oplysninger om priser .

d ) Bortset fra klare maengderabatter hjaelper forhoejelser for mindre maengder ogsaa med til at fremme en konkurrence paa ydelser , hvis de til gengaeld svarer til de ekstra produktionsomkostninger . Forhoejelser afholder kunderne fra at afgive mindre ordrer og bidrager til at skabe en mere rationel produktion .

e ) Naar der ydes maengderabatter , bonus paa grundlag af omsaetningen eller andre fordele , foer den tilsvarende omsaetning er opnaaet eller sikret , eller naar saadanne fradrag tillades , uden at der goeres krav paa forskellen , saa snart det bliver tydeligt , at den tilsvarende maengde ikke vil blive naaet , foerer det til , at de kunder og konkurrenter vildledes , som stoler paa de betingelser , producenten i almindelighed anvender .

4 . Funktionsrabatter

a ) En producent boer undersoege en kundes virkelige kvalifikationer , foer han yder rabatter , fradrag eller andre fordele i forbindelse med en bestemt funktion .

b ) En ren og skaer funktionsbetegnelse saasom grossist viser sig ofte blot at vaere en adgang til faget . Producenten er derfor berettiget til at fastsaette sine betingelser for ydelse af funktionsrabatter saasom de fornoedne kvalifikationer og deres gavn for producenten .

5 . Konkurrencerabatter

Rabatter , som aabenlyst ydes af konkurrencehensyn uden nogen forbindelse med maengder eller funktioner er ikke i sig selv illoyale , men kunne nemt foere til en kaedereaktion , der i sidste ende rammer ophavsmanden . De kunne foere til , at kunderne giver vildledende oplysninger om priser til konkurrenter , hvis det skjules , at disse rabatter er af ren konkurrencemaessig art .

I den internationale handel er disse konkurrencerabatter gaengse , for saa vidt som de er noedvendige for at udligne de konkurrencefordele , som hjemmemarkedsproducenten har , og som f.eks . skyldes komplikationerne og vanskelighederne i forbindelse med indfoersel . Konkurrencerabatter , der gaar ud over udligningen , foerer til modtraek og kaedereaktioner , som normalt rammer ophavsmanden i sidste ende og fremmer kundernes vildledende oplysninger om priserne . "

" Dokument 3

IFTRA

Kontrakt om indgaaelsen af forpligtelsen og om retslig beskyttelse for producenter af ubearbejdet aluminium

A . Indgaaelsen af forpligtelsen

Undertegnede producent erklaerer sig med sin underskrift enig i den anskuelse , der gives udtryk for i de vedfoejede regler om loyal konkurrence eller anti-dumping aftalen , og forpligter sig til at afholde sig fra forretningsmetoder , som i disse regler erklaeres for illoyale .

Denne forpligtelse gaelder for direkte salg af ubearbejdet aluminium med en renhed paa 99 % og derover henhoerende under pos . 76.01 A i den faelles toldtarif og legeringer heraf i form af ingots , sows , billets og slabs , og maa ikke omgaas ved salg gennem tredjemand uanset dennes juridiske form eller ved leverancer af aluminiumsskrot eller bearbejdet aluminium eller kompensation og senere fordele eller andre saerlige begunstigelser .

B . Retslig beskyttelse

I . IFTRAs opgaver i henseende til retslig beskyttelse

1 . Raadgivning

Raadgivning i anvendelsen af reglerne om loyal konkurrence eller anti-dumping aftalen med henblik paa at overholde de begraensninger , der paalaegges af national og overstatslig anti-kartel lovgivning . Raadgivningen sker ved moeder hvert kvartal eller hvert halve aar .

2 . Procedurer

Konstatering af de faktiske omstaendigheder og af overtraedelser af reglerne om loyal konkurrence eller anti-dumping aftalen og vurdering af forpligtelsen til at standse overtraedelser og af kontraktbestemt bod .

Muligheden for at anmode de almindelige domstole om at traeffe en afgoerelse eller for beskyttelse i form af regeringsforanstaltninger udelukkes ikke " .