Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22022D2164

    Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse Nr. 172/2019 af 14. juni 2019 om ændring af bilag XIX (Forbrugerbeskyttelse) til EØS-aftalen [2022/2164]

    EUT L 291 af 10.11.2022, p. 60–61 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/2164/oj

    10.11.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 291/60


    DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. 172/2019

    af 14. juni 2019

    om ændring af bilag XIX (Forbrugerbeskyttelse) til EØS-aftalen [2022/2164]

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

    (2)

    Forordning (EU) 2017/2394 ophæver, med virkning fra den 17. januar 2020, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (2), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen pr. 17. januar 2020.

    (3)

    De kontraherende parter deler målet om at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og forstår det begge således, at indarbejdelsen af forordning (EU) 2017/2394 i EØS-aftalen ikke indebærer ændringer i definitionen af "udbredt overtrædelse med EU-dimension". Som følge heraf vil tærsklerne til bestemmelse af, om en overtrædelse har en EU-dimension, udelukkende blive beregnet på grundlag af de EU-medlemsstater, berøres af overtrædelsen, uden hensyntagen til EFTA-staterne.

    (4)

    Bilag XIX til EØS-aftalen bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Teksten til punkt 7f (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004) i bilag XIX til EØS-aftalen affattes med virkning fra den 17. januar 2020 således:

     

    "32017 R 2394: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1).

    Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

    a)

    Uanset bestemmelserne i protokol 1 til aftalen tages EFTA-staternes territorier og befolkninger ikke i betragtning med henblik på artikel 3, nr. 4).

    b)

    I artikel 10, stk. 2, læses, for så vidt angår EFTA-staterne, ordene "principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder" som "grundlæggende rettigheder".

    c)

    I artikel 35, stk. 1, gælder følgende:

    i)

    udtrykket ", EFTA-Tilsynsmyndigheden" indsættes efter ordene "centrale forbindelseskontorer"

    ii)

    Følgende punktum tilføjes: "EFTA-Tilsynsmyndigheden gives adgang til de oplysninger, der forelægges af eller vedrører EFTA-staterne."

    Artikel 2

    Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2017/2394, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 15. juni 2019, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juni 2019.

    På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

    Claude MAERTEN

    Formand


    (1)  EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1.

    (2)  EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.

    (*)  Forfatningsmæssige krav angivet.


    Top