Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22022D1128

    Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 60/2022 af 18. marts 2022 om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2022/1128]

    EUT L 182 af 7.7.2022, p. 36–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force.

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/1128/oj

    7.7.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 182/36


    DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. 60/2022

    af 18. marts 2022

    om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2022/1128]

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionens forordning (EU) 2020/1255 af 7. september 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) i traditionelt røget kød og traditionelt røgede kødprodukter og traditionelt røget fisk og traditionelt røgede fiskevarer og om fastsættelse af en grænseværdi for PAH i fødevarer af vegetabilsk oprindelse i pulverform, der anvendes til tilberedning af drikkevarer (1), skal indarbejdes i EØS-aftalen.

    (2)

    Denne afgørelse vedrører fødevarelovgivning. Fødevarelovgivning gælder ikke for Liechtenstein, så længe aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. indledningen til kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen. Denne afgørelse finder derfor ikke anvendelse på Liechtenstein.

    (3)

    Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I punkt 54zzzz (Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006) i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

    1)

    Følgende led tilføjes:

    »—

    32020 R 1255: Kommissionens forordning (EU) 2020/1255 af 7. september 2020 (EUT L 293 af 8.9.2020, s. 1).«

    2)

    Teksten til tilpasning (b) affattes således:

    »b)

    Følgende føjes til listen i artikel 7, stk. 6:

    »—

    Island: traditionelt røget kød og traditionelt røgede kødprodukter, hvor der ved »traditionelt røget« forstås udvikling af røg ved afbrænding af fåregødning, tørv, vildt træ og/eller lyng i et røgeri

    Norge: traditionelt røget »eldhusrøykt pinnekjøtt«.«

    c)

    Følgende føjes til listen i artikel 7, stk. 7:

    »—

    Island: traditionelt røget fisk og traditionelt røgede fiskeprodukter, hvor der ved »traditionelt røget« forstås udvikling af røg ved afbrænding af fåregødning, tørv, vildt træ og/eller lyng i et røgeri.«.«

    Artikel 2

    Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2020/1255, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 19. marts 2022, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2022.

    På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

    Nicolas VON LINGEN

    Formand


    (1)  EUT L 293 af 8.9.2020, s. 1.

    (*)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top