Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22018D0984

    Associeringsrådet EU-Republikken Moldovas afgørelse nr. 1/2018 af 3. maj 2018 vedrørende ændring af bilag XXVI til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side [2018/984]

    ST/1103/2018/INIT

    EUT L 176 af 12.7.2018, p. 21–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/984/oj

    12.7.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 176/21


    ASSOCIERINGSRÅDET EU-REPUBLIKKEN MOLDOVAS AFGØRELSE Nr. 1/2018

    af 3. maj 2018

    vedrørende ændring af bilag XXVI til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side [2018/984]

    ASSOCIERINGSRÅDET EU-REPUBLIKKEN MOLDOVA HAR —

    under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side, særlig artikel 436, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 27. juni 2014.

    (2)

    I aftalens artikel 201 er forudset en gradvis tilnærmelse til Unionens toldlovgivning og i visse henseender til folkeretten som beskrevet i bilag XXVI til aftalen.

    (3)

    I bilag XXVI til aftalen præciseres det, at tilnærmelse til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2) skal være gennemført af Republikken Moldova senest tre år efter aftalens ikrafttræden.

    (4)

    Forordning (EØF) nr. 2913/92 er ophævet, og siden den 1. maj 2016 har de materielle bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (3) fundet anvendelse i Unionen.

    (5)

    På mødet i Toldunderudvalget EU-Republikken Moldova afholdt den 6. oktober 2016 blev det konkluderet, at bilag XXVI til aftalen bør ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilag XXVI til aftalen ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. maj 2018.

    På associeringsrådets vegne

    F. MOGHERINI

    Formand


    (1)  EUT L 260 af 30.8.2014, s. 4.

    (2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).


    BILAG

    I bilag XXVI, første afsnit, til aftalen foretages følgende ændring:

    Henvisningen »Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks« erstattes af en henvisning til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om indførelse af en EU-toldkodeks«.


    Top