Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22017X0114(02)

Erklæringer til optagelse i Rådets protokol

EUT L 11 af 14.1.2017, p. 9–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/9


Erklæringer til optagelse i Rådets protokol

Indholdsfortegnelse

1.

Erklæring fra Rådet om artikel 20.12»Videooptagelser« (strafferetlig håndhævelse af intellektuel ejendomsret) 11

2.

Erklæring fra Rådet vedrørende den midlertidige anvendelse af artikel 20.7»Beskyttelsens indhold« (medlemsstaternes kompetencer vedrørende ideelle rettigheder beskyttet af Bernerkonventionen) 11

3.

Erklæring fra Rådet vedrørende den midlertidige anvendelse af transport og transportydelser (for så vidt angår fordelingen af kompetencer) 11

4.

Erklæring fra Rådet vedrørende den midlertidige anvendelse af kapitel 22, 23 og 24:»handel og bæredygtig udvikling«, »handel og arbejdsmarked«, og »handel og miljø« (for så vidt angår fordelingen af kompetencer) 11

5.

Erklæring fra Rådet vedrørende anvendelse af forordning (EU) nr. 912/2014 om »økonomisk ansvar« for bilæggelse af investeringstvister 11

6.

Erklæring fra Kommissionen vedrørende beskyttelsen af geografiske betegnelser 11

7.

Erklæring fra Kommissionen vedrørende det retsbevarende princip i CETA-aftalen 12

8.

Erklæring fra Kommissionen vedrørende vand 12

9.

Erklæring fra Kommissionen vedrørende retsgrundlagenes indhold tilføjet af Rådet 12

10.

Erklæring fra Irland (om tredje del, afsnit V i TEUF) 13

11.

Erklæring fra Det Forenede Kongerige (om tredje del, afsnit V i TEUF) 13

12.

Erklæring fra Ungarn (for så vidt angår den midlertidige anvendelse af CETA) 13

13.

Erklæring fra Portugal (for så vidt angår den midlertidige anvendelse af CETA og den frie beslutningsret med hensyn til spørgsmålene inden for dets nationale kompetence) 13

14.

Erklæring fra Grækenland (for så vidt angår beskyttelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) »Feta« i CETA) 13

15.

Erklæring fra Rådet vedrørende omfanget af den midlertidige anvendelse af CETA 14

16.

Erklæring fra Rådet vedrørende den midlertidige anvendelse af gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer (fordelingen af kompetencer) 14

17.

Erklæring fra Rådet vedrørende den midlertidige anvendelse af beskyttelse af arbejdstagere (fordelingen af kompetencer) 14

18.

Kommissionens erklæring vedrørende beslutningerne truffet af Det Blandede CETA-Udvalg 15

19.

Erklæring fra Rådet og medlemsstaterne vedrørende beslutningerne truffet af Det Blandede CETA-Udvalg 15

20.

Erklæring fra Rådet vedrørende ophør af den midlertidige anvendelse af CETA 15

21.

Erklæring fra Tyskland og Østrig vedrørende ophør af den midlertidige anvendelse af CETA 15

22.

Erklæring fra Polen vedrørende ophør af den midlertidige anvendelse af CETA 15

23.

Erklæring fra Slovenien (om det bilaterale investeringsretssystem og forskellige andre spørgsmål) 15

24.

Erklæring fra Østrig (om de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg) 16

25.

Erklæring fra Polen (om rækkevidden af den nationale kompetence og forskellige andre spørgsmål) 16

26.

Kommissionens erklæring om opretholdelse af forbuddet mod stoffer med hormonal virkning som vækstfremmere i husdyr (f.eks. hormonbehandlet oksekød) 17

27.

Kommissionens erklæring om offentlige udbud 17

28.

Kommissionens erklæring om den belgiske obligatoriske forsikringsordning og gensidige forsikringsselskaber i henhold til belgisk ret 17

29.

Kommissionens erklæring om offentlige tjenesteydelser 18

30.

Kommissionens erklæring om fortsat anvendelse af EU-lovgivningen om genetisk modificerede produkter, om fødevarer, foderstoffer og dyrkning 18

31.

Kommissionens erklæring om betydningen af begrebet »betydelige forretningsaktiviteter« i aftalens artikel 8.1 (»Definitioner« i forbindelse med investering) 18

32.

Erklæring fra Rådet og Kommissionen om landbrug i CETA 18

33.

Erklæring fra Europa-Kommissionen om opnåelse af fuld gensidighed på visumområdet med Canada for rumænske og bulgarske statsborgere 19

34.

Erklæring fra Bulgarien (for så vidt angår visumfri rejse) 19

35.

Erklæring fra Rumænien (for så vidt angår visumfri rejse) 19

36.

Erklæring fra Kommissionen og Rådet om investeringsbeskyttelse og investeringsretten 20

37.

Erklæring fra Kongeriget Belgien vedrørende betingelserne for fuldmagt fra forbundsstaten og delstatsenhederne til undertegnelsen af CETA 21

38.

Erklæring fra Rådets Juridiske Tjeneste om det fælles fortolkende instruments retlige karakter 22

ERKLÆRINGER:

Følgende erklæringer udgør en integrerende del af den kontekst, hvori Rådet vedtager afgørelsen om at bemyndige undertegnelsen af CETA på Unionens vegne. De vil blive optage i Rådets protokol i denne forbindelse.

1.   Erklæring fra Rådet ad artikel 20.12:

Rådet erklærer, at den enighed, der er opnået mellem medlemsstaterne om den strafferetlige håndhævelse af intellektuel ejendomsret, ikke udgør præcedens for fremtidige aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande.

2.   Erklæring fra Rådet vedrørende den midlertidige anvendelse af artikel 20.7:

Rådet erklærer, at dets afgørelse, i det omfang den foreskriver EU's midlertidige anvendelse af artikel 20.7, ikke foregriber fordelingen af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne, for så vidt angår ideelle rettigheder beskyttet af Bernerkonventionen.

3.   Erklæring fra Rådet vedrørende den midlertidige anvendelse af transport og transportydelser:

Rådet for Den Europæiske Union erklærer, at dets afgørelse, i det omfang den foreskriver EU's midlertidige anvendelse af bestemmelser på området transportydelser, der er omfattet af delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, ikke foregriber fordelingen af kompetencer mellem dem på dette område og ikke forhindrer medlemsstaterne i at udøve deres kompetencer over for Canada i spørgsmål, der ikke er omfattet af denne aftale, eller overfor andre tredjelande på området transportydelser, der er omfattet deraf.

4.   Erklæring fra Rådet vedrørende den midlertidige anvendelse af kapitel 22, 23 og 24:

Rådet for Den Europæiske Union erklærer, at dets afgørelse, i det omfang den foreskriver EU's midlertidige anvendelse af bestemmelser i kapitel 22, 23 og 24, der er omfattet af delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, ikke foregriber fordelingen af kompetencer mellem dem på dette område og ikke forhindrer medlemsstaterne i at udøve deres kompetencer over for Canada i spørgsmål, der ikke er omfattet af denne aftale, eller overfor andre tredjelande.

5.   Erklæring fra Rådet vedrørende anvendelse af forordning (EU) nr. 912/2014:

Rådet noterer sig, at forordning (EU) nr. 912/2014 af 23. juli 2014 om oprettelse af en ramme for forvaltningen af økonomisk ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i, finder anvendelse på alle krav og tvister mod EU eller enhver af dets medlemsstater i henhold til kapitel 8, afdeling F (Bilæggelse af investeringstvister mellem investorer og stater), i CETA.

6.   Erklæring fra Kommissionen vedrørende beskyttelsen af geografiske betegnelser:

1.

Under igangværende og kommende forhandlinger om geografiske betegnelser, herunder BOB og BGB, vil Kommissionen holde tæt kontakt med hver enkelt interesseret medlemsstat gennem de tilgængelige høringsstrukturer, og den vil se velvilligt på ad hoc-anmodninger om yderligere høringer.

2.

Kommissionen er fast besluttet på at opnå det højest mulige beskyttelsesniveau for Unionens registrerede geografiske betegnelser under igangværende og kommende forhandlinger om handelsaftaler i lyset af markedssituationen for den enkelte handelspartner og medlemsstaternes interesser.

3.

Kommissionen noterer sig Grækenlands betænkeligheder for så vidt angår resultaterne vedrørende beskyttelsen af visse geografiske betegnelser i henhold til den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side, navnlig hvad angår den beskyttede oprindelsesbetegnelse feta. Kommissionen erkender, at de opnåede resultater vedrørende de udtryk, der er omfattet af artikel 20.21 i CETA-aftalen, herunder feta, giver et beskyttelsesniveau, som ikke danner præcedens for igangværende eller fremtidige forhandlinger.

4.

Kommissionen bekræfter sin hensigt, i lyset af CETA-aftalen, om at sikre en streng gennemførelse af beskyttelsen af de geografiske betegnelser, der er omhandlet i denne aftale, bl.a. bestemmelserne om administrativ håndhævelse, og vedrørende enheders ret til at anvende undtagelser i henhold til artikel 20.21.

5.

Kommissionen forpligter sig til fuldt ud at gøre brug af mekanismerne i CETA-udvalget om geografiske betegnelser, der er nedsat i medfør af aftalens artikel 26.2, for at sikre, at canadiske forbrugere holdes behørigt informeret om de iboende kvaliteter og egenskaber ved de produkter, der er omfattet af CETA-aftalens artikel 20.21.

6.

Kommissionen forpligter sig til inden for højst fem år at anvende de relevante mekanismer i CETA-aftalen med det formål at opnå det samme beskyttelsesniveau for alle EU's geografiske betegnelser, som er opført i bilag 20-A til aftalen, herunder feta.

7.

Kommissionen er fast besluttet på at gøre fuld brug af mekanismerne i CETA vedrørende de geografiske betegnelser, der er oprettet i artikel 26.2, med det formål at medtage nye geografiske betegnelser i aftalen på grundlag af en anmodning fra en EU-medlemsstat.

8.

Med henblik på de muligheder, der findes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande, vil Kommissionen fortsat yde medlemsstaterne såvel som producenterne og eksportørerne af geografiske betegnelser, navnlig de mest sårbare, støtte til at fremme geografiske betegnelser.

7.   Erklæring fra Kommissionen vedrørende det retsbevarende princip i CETA-aftalen:

Kommissionen bekræfter, at CETA bevarer Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters mulighed for at anvende deres grundlæggende principper på reguleringsområdet. For Den Europæiske Union omfatter disse principper dem, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bl.a. forsigtighedsprincippet som omtalt i artikel 191 og afspejlet i artikel 168, stk. 1, og artikel 169, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommissionen bekræfter derfor, at intet i CETA-aftalen forhindrer anvendelsen af forsigtighedsprincippet i Den Europæiske Union som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

8.   Erklæring fra Kommissionen vedrørende vand:

Kommissionen bekræfter på ny, at intet i CETA-aftalen vil indvirke på en medlemsstats ret til selvstændigt at beslutte, hvordan den vil anvende og beskytte sine vandreserver. Artikel 1.9 i CETA-aftalen bekræfter på ny, at intet i denne aftale forpligter Den Europæiske Union til at tillade kommerciel anvendelse af vand til noget formål. CETA vil kun finde anvendelse i denne sektor, hvis Den Europæiske Union eller dens medlemsstater selvstændigt skulle beslutte at tillade kommerciel anvendelse af vand.

Selv hvis en medlemsstat i Den Europæiske Union skulle beslutte at tillade kommerciel anvendelse af vand, sikrer CETA-aftalen fuldt ud, at en medlemsstat kan omgøre sine beslutninger i denne henseende, og beskytter ligeledes retten til at regulere den kommercielle anvendelse af vand med et samfundspolitisk sigte.

9.   Erklæring fra Kommissionen vedrørende retsgrundlagenes indhold:

Kommissionen noterer sig, at Rådet har tilføjet artikel 43, stk. 2, artikel 153, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i TEUF til de materielle retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået for »Rådets afgørelse om undertegnelse af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side«. Kommissionen mener, at denne ændring er ubegrundet, fordi alle relevante aspekter fuldt ud henhører under anvendelsesområdet for artikel 207 i TEUF.

10.   Erklæring fra Irland:

Skulle Den Europæiske Unions gennemførelse af aftalen gøre det nødvendigt at træffe foranstaltninger i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vil bestemmelserne i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, blive overholdt fuldt ud.

11.   Erklæring fra Det Forenede Kongerige:

Det Forenede Kongerige glæder sig over undertegnelsen af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side.

Det Forenede Kongerige mener imidlertid, at aftalen indeholder bestemmelser vedrørende fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed og tilbagetagelse, som er i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det Forenede Kongerige minder om, at ingen bestemmelser i internationale aftaler indgået af Unionen i henhold til nævnte afsnit, i overensstemmelse med artikel 2 i protokol nr. 21 til traktaterne om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, er bindende for eller finder anvendelse i Det Forenede Kongerige, medmindre det i overensstemmelse med protokollens artikel 3 meddeler, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af en foreslået foranstaltning.

Som følge heraf og i overensstemmelse med artikel 3 i protokol nr. 21 har Det Forenede Kongerige meddelt Rådets formand, at det, i det omfang afgørelserne vedrører fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed, har til hensigt at deltage i Rådets afgørelser.

12.   Erklæring fra Ungarn for så vidt angår den midlertidige anvendelse af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side:

Ungarn gør opmærksom på, at hvis det bliver nødvendigt at ændre Ungarns nationale lovgivning, for at Den Europæiske Union midlertidigt kan anvende de dele af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side, der er omfattet af delt kompetence, skal sådanne ændringer som følge af karakteren af Ungarns retsorden foretages i forbindelse med den nationale ratifikationsproces, som Ungarn vil indlede i rette tid.

13.   Erklæring fra Portugal:

Under hensyntagen til efterlevelsen af princippet om kompetencedeling mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater som defineret i traktaterne berører Rådets afgørelse om godkendelse af indgåelse, undertegnelse og midlertidig anvendelse af den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side ikke Portugals frie beslutningsret med hensyn til spørgsmålene inden for dets nationale kompetence: Portugals beslutning om at være bundet af aftalen i henhold til de forfatningsmæssige principper og regler afhænger af afslutningen af de interne ratifikationsprocedurer og aftalens ikrafttræden i det internationale retssystem.

14.   Erklæring fra Grækenland:

Grækenland noterer sig, at de resultater, der er opnået i forbindelse med forhandlingerne om en samlet økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side med hensyn til beskyttelsen af »Feta«, en græsk ost, der i henhold til EU-lovgivningen om produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) har ret til særlig beskyttelse, kun giver et minimumsniveau af beskyttelse og ikke som sådan danner præcedens for fremtidige handelsaftaler.

Grækenland mener, at den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Feta«, som en af EU's vigtige geografiske betegnelser, bør have samme grad af beskyttelse som EU's geografiske betegnelser af samme vigtighed. Desuden mener Grækenland, at beskyttelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Feta« samt andre geografiske betegnelser bidrager væsentligt til fremme af regional udvikling, vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union. De resultater, der specifikt er opnået med hensyn til beskyttelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Feta« inden for rammerne af CETA-aftalen, tilgodeser på ingen måde ovennævnte mål og sikrer derfor ikke dens fulde beskyttelse på det canadiske marked.

Ι denne forbindelse noterer Grækenland sig fuldt ud Europa-Kommissionens forpligtelse til: a) at opnå det højest mulige beskyttelsesniveau for alle EU-registrerede beskyttede oprindelsesbetegnelser, herunder den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Feta«, under igangværende og kommende forhandlinger om handelsaftaler med tredjelande, idet der tages tilstrækkeligt hensyn til ovennævnte mål, og b) at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Feta«, ikke kun inden for EU, men også på tredjelandsmarkeder, navnlig for så vidt angår anvendelsen af urimelig praksis, der fører til misinformation af forbrugerne.

I den henseende glæder Grækenland sig over Europa-Kommissionens erklæring vedrørende 1) Europa-Kommissionens forpligtelse til at holde tæt kontakt med den interesserede medlemsstat under igangværende og kommende forhandlinger om geografiske betegnelser, 2) dens forpligtelse til at opnå det højest mulige beskyttelsesniveau for geografiske betegnelser under igangværende og kommende forhandlinger med tredjelande, 3) dens hensigt om i samarbejde med alle kompetente canadiske myndigheder at sikre en streng gennemførelse af den beskyttelse, der er omhandlet i CETA-aftalen, navnlig indførelsen af passende interne canadiske administrative håndhævelsesmekanismer og -procedurer, med henblik på at tilpasse det canadiske indre marked til CETA-bestemmelserne, samt registreringen af canadiske enheders ret til at anvende undtagelserne i artikel 20.21, 4) dens forpligtelse til at gøre fuld brug af mekanismerne i CETA-udvalget om geografiske betegnelser for at sikre, at canadiske forbrugere holdes behørigt informeret om de iboende kvaliteter og egenskaber ved de produkter, der er omfattet af CETA-aftalens artikel 20.21, (5) dens forpligtelse til senest fem (5) år fra ikrafttrædelsen af CETA-aftalen at anvende de passende mekanismer med henblik på at opnå det samme beskyttelsesniveau for alle EU's geografiske betegnelser deri, herunder den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Feta, og 6) at støtte Grækenland i dets bestræbelser på at fremme geografiske betegnelser ved at udnytte de muligheder, der findes i henhold til forordning (EU) nr. 1144/2014.

Grækenland agter at følge op på ovennævnte punkter og betragter dem som en del af gennemførelsen i god tro af CETA-aftalen.

Grækenland har ved forelæggelsen af denne erklæring fuldt ud taget hensyn til CETA-aftalens strategiske politiske og økonomiske dimension.

Vedrørende omfanget af den midlertidige anvendelse af CETA:

15.   Erklæring fra Rådet:

Rådet for Den Europæiske Union bekræfter, at det kun er spørgsmål inden for EU's kompetenceområde, der vil være omfattet af den midlertidige anvendelse.

16.   Erklæring fra Rådet vedrørende den midlertidige anvendelse af gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer:

Rådet for Den Europæiske Union erklærer, at dets afgørelse, i det omfang den foreskriver EU's midlertidige anvendelse af bestemmelser vedrørende gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, og i det omfang dette område er omfattet af delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, ikke foregriber fordelingen af kompetencer mellem dem på dette område og ikke forhindrer medlemsstaterne i at udøve deres kompetencer over for Canada eller et andet tredjeland i spørgsmål, der ikke måtte være omfattet af denne aftale.

17.   Erklæring fra Rådet vedrørende den midlertidige anvendelse af beskyttelse af arbejdstagere:

Rådet for Den Europæiske Union erklærer, at dets afgørelse, i det omfang den foreskriver EU's midlertidige anvendelse af bestemmelser vedrørende gensidig anerkendelse af beskyttelse af arbejdstagere, og i det omfang dette område er omfattet af delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, ikke foregriber fordelingen af kompetencer mellem dem på dette område og ikke forhindrer medlemsstaterne i at udøve deres kompetencer over for Canada eller et andet tredjeland i spørgsmål, der ikke måtte være omfattet af denne aftale.

Vedrørende beslutninger truffet af Det Blandede CETA-Udvalg:

18.   Erklæring fra Kommissionen:

Det bemærkes, at der næppe i den nærmeste fremtid vil blive behov for beslutninger om ændring af CETA og bindende fortolkninger af CETA vedtaget af Det Blandede CETA-Udvalg. Kommissionen agter derfor ikke at forelægge forslag i henhold til artikel 218, stk. 9, med henblik på at ændre CETA eller med henblik på at vedtage en bindende fortolkning af CETA inden afslutningen af hovedsagen for den tyske forfatningsdomstol.

19.   Erklæring fra Rådet og medlemsstaterne:

Rådet og medlemsstaterne minder om, at hvis en beslutning truffet af Det Blandede CETA-Udvalg falder inden for medlemsstaternes kompetence, vedtages den holdning, der skal indtages af Unionen og dens medlemsstater i Det Blandede CETA-Udvalg ved fælles overenskomst.

Vedrørende ophør af den midlertidige anvendelse af CETA:

20.   Erklæring fra Rådet:

Hvis ratifikationen af CETA permanent og definitivt ikke bliver til noget på grund af en dom fra en forfatningsdomstol eller som følge af andre forfatningsmæssige processer og formel meddelelse herom fra regeringen i den pågældende stat, skal og vil den midlertidige anvendelse ophøre. De nødvendige skridt vil blive taget i overensstemmelserne med EU' procedurer.

21.   Erklæring fra Tyskland og Østrig:

Tyskland og Østrig erklærer, at de som parter i CETA kan udøve deres rettigheder i henhold til artikel 30.7, stk. 3, litra c), i CETA. De nødvendige skridt vil blive taget i overensstemmelserne med EU's procedurer.

22.   Erklæring fra Polen:

Polen erklærer, at det som part i CETA kan udøve sin rettighed i henhold til artikel 30.7, stk. 3, litra c), i CETA. Alle nødvendige skridt vil blive taget i overensstemmelserne med EU's procedurer.

23.   Erklæring fra Slovenien:

Republikken Slovenien minder om investeringskapitlets meget følsomme karakter, men mener, at enigheden om undertegnelse af CETA ikke berører Republikken Sloveniens væsentligste stillingtagen til det bilaterale investeringsretssystem. I betragtning af de forskellige bekymringer, der er blevet givet udtryk for under forhandlingerne om bestemmelserne vedrørende investeringsretssystemet, forventer Republikken Slovenien, at investeringsretssystemet løbende videreudvikles i overensstemmelse med den fælles fortolkende erklæring og Den Europæiske Unions ret, og at de relevante bestemmelser i CETA tilpasses med henblik på at indføre forbedringerne allerede inden oprettelsen af den multilaterale investeringsret og appelordningen til bilæggelse af investeringstvister.

På grundlag af kompetencefordelingen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater i henhold til traktaterne berører Rådets afgørelse om tilladelse til midlertidig anvendelse af CETA mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side ikke Republikken Sloveniens selvstændighed med hensyn til at være bundet af aftalen for så vidt angår spørgsmål inden for dens nationale kompetence. Dette betyder, at henvisninger i den nævnte aftale til interne krav og procedurer, der er nødvendige med henblik på dens midlertidige anvendelse, i Republikken Sloveniens tilfælde skal forstås som henvisninger til afslutningen af ratifikationsprocedurerne.

Republikken Slovenien forstår, at CETA ikke vil berøre Den Europæiske Unions eller Canadas lovgivning vedrørende godkendelse, markedsføring, dyrkning og mærkning af GMO'er og produkter, der er udviklet ved hjælp af nye avlsteknologier, og navnlig medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkningen af GMO'er på deres område. Desuden forstår Republikken Slovenien, at intet i CETA vil forhindre anvendelsen af forsigtighedsprincippet i Den Europæiske Union som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

I forbindelse med spørgsmålet om vand forstår Republikken Slovenien, at intet i denne aftale skaber forpligtelser for Den Europæiske Union og dens medlemsstater, der går ud over EU's lovgivning eller begrænser den enkelte parts ret til at vedtage eller opretholde foranstaltninger med henblik på at forvalte, beskytte og bevare sine vandressourcer (uanset om disse er til kommerciel brug, drikkevand, en blanding eller anden brug), herunder den enkelte parts ret til at begrænse eller tilbagekalde de tildelte vandrettigheder. Republikken Slovenien forstår endvidere, at de vandressourcer, der anvendes til drikkevandsforsyning (herunder de vandressourcer, der anvendes til både drikkevandsforsyning og enhver anden brug), ikke er omfattet af artikel 1.9, stk. 3.

24.   Erklæring fra Østrig:

Republikken Østrig mener, at der bør indgås en interinstitutionel aftale for at sikre passende inddragelse af medlemsstaterne, gennem Rådet for Den Europæiske Union, i afgørelserne om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg nedsat ved aftalen, i overensstemmelse med artikel 218, stk. 9, i TEUF. Med hensyn til at sikre deltagelsen af Nationalrat i sådanne afgørelser henviser vi til artikel 23e i forfatningen.

25.   Erklæring fra Polen:

Under hensyntagen til kompetencefordelingen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater som defineret i traktaterne skal det anføres, at Rådets afgørelser om bemyndigelse til undertegnelse, midlertidig anvendelse og indgåelse af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side ikke berører Republikken Polens frie beslutningsret med hensyn til spørgsmålene inden for dets nationale kompetence: Polens beslutning om at indgå aftalen i overensstemmelse med principperne og de forfatningsmæssige bestemmelser afhænger af afslutningen af de interne ratifikationsprocedurer.

Aftalen indeholder en bred definition af »investering«. For at undgå tvivl vedrørende den aftalte formulering af definitionen af »investering« erklærer Republikken Polen, at dens forståelse er, at dette begreb under juridisk beskyttelse kun omfatter »reelle« investeringer. Som »reel« investering, der er beskyttet i henhold til CETA-aftalen, betragter Republikken Polen for det første en investering efter vedtagelsestidspunktet, forstået som det tidspunkt, hvor investoren har opnået en administrativ afgørelse (endelig/eksigibel, dvs. som gør det muligt at virkeliggøre den ret, som nævnte afgørelse giver), eller anden endelig/eksigibel godkendelse, der kræves i henhold til lovgivningen, hvis en sådan afgørelse eller godkendelse er et juridisk krav med henblik på investeringen. For det andet skal en sådan afgørelse eller godkendelse gennemføres af investoren. For det tredje er det element, der skal påvise, at investeringen er »reel«, efter Republikken Polens opfattelse den faktiske inddragelse af kapital eller andre midler i gennemførelsen deraf.

CETA indfører investeringsretssystemet. Republikken Polen vil forsøge at fastsætte detaljerede regler for udvælgelse af dommere, således at rettens sammensætning afspejler mangfoldigheden i Den Europæiske Unions retssystemer og tager hensyn til den geografiske balance mellem EU's medlemsstater. En ideel løsning ville være at udvælge en dommer med et dybtgående kendskab til det polske retssystem.

CETA-aftalen giver parterne heri ret til at pålægge bestemmelser på deres område for at nå legitime politiske mål. Republikken Polen erklærer, at den navnlig anser det for berettiget at pålægge bestemmelser, der skal sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, herunder retfærdige arbejdsretlige regler, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, et højt niveau for beskyttelse af planter og dyr, fødevaresikkerhed og -kvalitet, miljøbeskyttelse og beskyttelse af forbrugerinteresser, herunder på følsomme områder såsom effektiv kontrol med og anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'er). I forbindelse med GMO'er mener Republikken Polen ikke, at CETA berører eksisterende regler i EU, og den garanterer beskyttelse af EU's og Polens markeder mod uønsket indførsel af genetisk modificerede produkter.

Republikken Polen er overbevist om, at CETA, gennem fjernelse af hindringer og nedbringelse af handelsomkostninger, vil gavne vores samfunds bredeste grupper og de små og mellemstore virksomheder. CETA vil under opretholdelse af EU's standarder bidrage til en forbedring af livskvaliteten for de polske borgere.

26.   Kommissionens erklæring om opretholdelse af forbuddet mod stoffer med hormonal virkning som vækstfremmere i husdyr (f.eks. hormonbehandlet oksekød):

Kommissionen bekræfter, at intet i CETA på nogen måde får indflydelse på EU-lovgivningen om hormonbehandlet oksekød. Navnlig indeholder CETA ingen yderligere forpligtelser for Den Europæiske Union, hvad angår import af hormonbehandlet oksekød. Den Europæiske Union vil derfor kunne vedblive med at anvende sin gældende lovgivning om forbud mod stoffer med hormonal virkning som vækstfremmere i husdyr (direktiv 96/22/EF som ændret ved direktiv 2003/74/EF), hvilket giver EU mulighed for fortsat at forbyde produktion eller import af kød og produkter fra dyr, der er behandlet med sådanne stoffer.

I denne forbindelse minder Kommissionen om, at tredjelande, der har tilladelse til at eksportere kød til EU, og som tillader brug af vækstfremmere til indenlandsk brug, er forpligtet til at have etableret adskilte produktionssystemer for at sikre, at der ikke forekommer forbudte stoffer i kød, der eksporteres til EU. Disse systemer skal overvåges i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i EU-lovgivningen (direktiv 96/23/EF om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter af animalsk oprindelse). CETA ændrer ikke nogen af disse krav.

Kød og fersk kød med oprindelse i tredjelande, herunder Canada, kan kun importeres til Den Europæiske Union, hvis det opfylder alle Den Europæiske Unions importbetingelser som attesteret ved et veterinærcertifikat fra det eksporterende lands kompetente myndighed, hvis pålidelighed med hensyn til at attestere overholdelse af Den Europæiske Unions importkrav er blevet formelt anerkendt af Kommissionen.

27.   Kommissionens erklæring om offentlige udbud:

Kommissionen bekræfter, at ordregivere fra begge parter vil have mulighed for at anvende miljømæssige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede kriterier og vilkår i deres udbudsprocedurer. Medlemsstaterne vil fortsat kunne udnytte den mulighed, der er fastsat i EU's direktiv om offentlige udbud (direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014, navnlig artikel 67, stk. 2 og artikel 70), for at anvende disse kriterier og vilkår. Desuden noterer parterne sig, at kapitlet om offentlige udbud for ikkestatslige enheder, såsom regioner, kommuner og andre lokale enheder, kun finder anvendelse på udbud af varer og tjenesteydelser over tærskelværdien på 200 000 SDR (jf. bilag 19-2). I denne henseende går Den Europæiske Unions forpligtelser i CETA ikke videre end Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser i henhold til aftalen om offentlige udbud (GPA), eftersom tærsklerne i CETA for udbud af varer og tjenesteydelser er de samme som dem, der gælder i henhold til GPA. Desuden er CETA-tærsklerne højere end dem, der gælder i henhold til EU's direktiver om offentlige udbud.

28.   Kommissionens erklæring om den belgiske obligatoriske forsikringsordning og gensidige forsikringsselskaber i henhold til belgisk ret:

Europa-Kommissionen og den belgiske regering mener, at ingen af aftalens bestemmelser vil kræve, at Belgien ændrer sin nuværende ordning med obligatorisk forsikring.

Europa-Kommissionen og den belgiske regering bekræfter, at de mener, at foranstaltninger, der berører tjenesteydelser, som de belgiske gensidige forsikringsselskaber udbyder i henhold til den belgiske obligatoriske forsikringsordning som en tjenesteydelse af almen interesse, er udelukket fra aftalens kapitel 13 (finansielle tjenesteydelser) i kraft af artikel 13.2, stk. 5. De mener desuden, at hvis nogle af disse tjenesteydelser ikke er klassificeret som finansielle tjenesteydelser, vil disse være omfattet af EU's forbehold vedrørende sociale tjenesteydelser, som lyder: »EU forbeholder sig retten til at indføre eller opretholde foranstaltninger vedrørende levering af alle sociale tjenesteydelser, der modtager offentlig støtte eller statsstøtte i en hvilken som helst form og derfor ikke kan anses for at være privatfinansieret, samt med hensyn til aktiviteter eller tjenesteydelser, der er del af en offentlig pensionsplan eller en lovbestemt social sikringsordning«.

Desuden tilføjer aftalen ingen yderligere forpligtelser eller discipliner for så vidt angår privat sygeforsikring i forhold til EU-retten eller Den Europæiske Unions og Belgiens gældende internationale forpligtelser, navnlig Verdenshandelsorganisationens almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS).

29.   Kommissionens erklæring om offentlige tjenesteydelser:

Intet i aftalen berører Den Europæiske Unions og Den Europæiske Unions medlemsstaters mulighed for at fastlægge og levere offentlige tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Intet i aftalen vil hindre eller gribe ind i udførelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der leveres i overensstemmelse med artikel 14 og 106 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, protokol nr. 26 til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det er navnlig underforstået, at de forpligtelser (herunder forpligtelserne vedrørende markedsadgang i aftalens artikel 8.4, 9.6 og 13.6), som EU og dets medlemsstater har påtaget sig, og de forbehold, som de har taget med hensyn til sådanne tjenesteydelser, herunder offentlige tjenesteydelser såsom uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale tjenesteydelser, sikrer, at medlemsstaterne fortsat kan udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som de finder det hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med EU-retten, i det omfang disse tjenesteydelser ikke er tjenesteydelser, der leveres under udøvelse af offentlig myndighed. Det skal bemærkes, at investeringsretssystemet ikke finder anvendelse på bestemmelser om markedsadgang.

30.   Kommissionens erklæring om fortsat anvendelse af EU-lovgivningen om genetisk modificerede produkter, om fødevarer, foderstoffer og dyrkning:

Kommissionen bekræfter, at CETA ikke indebærer nogen ændringer af EU-lovgivningen med hensyn til risikovurdering og tilladelse, mærkning og sporbarhed af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. For så vidt angår genetisk modificerede produkter til dyrkning vil EU's tilladelsesprocedure som fastsat i direktiv 2001/18/EF fortsat finde anvendelse, og medlemsstaterne bibeholder muligheden for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) på deres område på de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv 2001/18/EF.

31.   Kommissionens erklæring om betydningen af begrebet »betydelige forretningsaktiviteter« i aftalens artikel 8.1:

Begrebet »betydelige forretningsaktiviteter« i CETA skal forstås på samme måde som begrebet »væsentlige handelstransaktioner« (»substantive business operations«), som anvendes i artikel V, stk. 6, og artikel XXVIII, litra m), i WTO's almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser. EU har formelt sendt en underretning til WTO (1), hvori det erklærer, at det fortolker dette begreb som ækvivalent med begrebet »reel og vedvarende forbindelse med økonomien«, der er anvendt i den almindelige plan for ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden, som Rådet vedtog den 15. januar 1962 i henhold til artikel 54 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (2).

Det følger heraf, at Kommissionen mener, at et canadisk selskab, der ikke ejes af canadiske statsborgere, kun kan indbringe en tvist i henhold til aftalens kapitel 8, afdeling F, hvis det kan godtgøre, at det har væsentlige forretningsaktiviteter i Canada med reel og vedvarende forbindelse til den canadiske økonomi i betydningen etablering som anvendt i EU-traktaten. Dette vil være grundlaget for Kommissionens holdning ved gennemførelsen af CETA.

32.   Erklæring fra Rådet og Kommissionen om landbrug i CETA:

Rådet og Kommissionen minder om følsomheden af handel med landbrugsprodukter i Den Europæiske Unions handelsforhandlinger med tredjelande, navnlig med en stor eksportør af landbrugsprodukter som Canada.

Rådet og Kommissionen bemærker, at i CETA har Den Europæiske Union givet muligheder for markedsadgang for visse følsomme produkter, såsom oksekød og svinekød, som modsvares af canadiske muligheder, der tilfredsstiller vigtige europæiske eksportinteresser, såsom ost, vin og spiritus, frugt og grøntsager, forarbejdede produkter og geografiske betegnelser.

Samtidig bemærker Rådet og Kommissionen, at Den Europæiske Union i CETA har opretholdt det toldbehandlingsniveau, der gælder ud over de mængdebegrænsede indrømmelser for følsomme produkter. Desuden bevarer Den Europæiske Union muligheden for at anvende alle de beskyttelsesinstrumenter, der er nødvendige for fuld beskyttelse af alle følsomme landbrugsprodukter i Unionen i overensstemmelse med disse WTO-forpligtelser. Beskyttelsesinstrumenterne, der er baseret på artikel XIX i GATT og WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, omfatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 om fælles ordninger for indførsel og artikel 194 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, som bl.a. kræver, at Kommissionen træffer afgørelse senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning fra en medlemsstat.

Kommissionen vil nøje overvåge udviklingen i handlen med følsomme landbrugsprodukter, navnlig med Canada, herunder ved hjælp af de procedurer, der er fastlagt i bilag 2-A, Toldafskaffelse, og bilag 2-B, Erklæring fra parterne vedrørende forvaltning af toldkontingenter, til CETA, og vil anvende ovennævnte instrumenter fuldt ud, når det er nødvendigt. Rådet vil løbende følge dette spørgsmål.

I tilfælde af ubalance på markedet for et landbrugsprodukt, uanset sektor, forpligter Kommissionen sig omgående, og senest inden fem arbejdsdage, til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for rammerne af den eksisterende EU-lovgivning med henblik på at genskabe ligevægten på markedet.

Kommissionen bekræfter, at CETA ikke har indvirkning på de støtteinstrumenter til landbrugsprodukter, der er fastsat i EU-retten, i overensstemmelse med EU's forpligtelser i WTO.

33.   Erklæring fra Europa-Kommissionen om opnåelse af fuld gensidighed på visumområdet med Canada for rumænske og bulgarske statsborgere:

Gensidighed med hensyn til visumfritagelse er et princip i EU's fælles visumpolitik og et mål, som Europa-Kommissionen forfølger proaktivt i sine forbindelser med tredjelande.

Betydningen af situationen med manglende gensidighed mellem Canada og Den Europæiske Union på visumområdet i lyset af både den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Canada og forberedelserne til undertegnelsen og ratifikationen af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) er også konsekvent blevet understreget af Bulgarien og Rumænien.

I den proces, der fører til indgåelsen af CETA, vil Europa-Kommissionen træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at Canada bekræfter den fuldstændige ophævelse af visumkrav for rumænske og bulgarske statsborgere inden for en tidsfrist, der er tilfredsstillende for alle parter, og senest ved udgangen af 2017.

34.   Erklæring fra Bulgarien:

Bulgarien understreger vigtigheden af at sikre visumfri rejse mellem EU og Canada, så deres borgere på lige vilkår kan drage fordel af den handel og de økonomiske muligheder, som den samlede økonomi- og handelsaftale indebærer.

Bulgarien minder om begge parters retlige forpligtelse til at gøre alt for hurtigst muligt at opnå visumfri rejse mellem deres områder for alle borgere med et gyldigt pas som fastsat i den strategiske partnerskabsaftale mellem Canada og EU og dets medlemsstater.

Bulgarien erklærer, at afslutningen af dets interne procedurer, der kræves, for at den samlede økonomi- og handelsaftale kan træde i kraft i henhold til aftalens artikel 30.7, stk. 2, afhænger af fuldstændig ophævelse af visumkravet for alle bulgarske borgere.

35.   Erklæring fra Rumænien:

Rumænien minder om værdien af øget mobilitet, herunder gennem visumfri rejse mellem Den Europæiske Union og Canada for alle vores respektive borgere som fastlagt i den strategiske partnerskabsaftale mellem Canada og EU.

I denne sammenhæng gentager vi vigtigheden af en fuldstændig og hurtig gennemførelse af den aftale, der er opnået med Canada vedrørende ophævelse den 1. december 2017 af visumpligten for alle rumænske borgere, hvilket yderligere vil fremme de stærke forbindelser på kultur-, uddannelses-, familie- og erhvervsområdet, der eksisterer mellem Canada og Europa. En fuldstændig og hurtig gennemførelse af denne aftale vil yderligere lette en gnidningsløs afvikling af de interne procedurer, der kræves med henblik på den nationale ratifikation af både CETA og SPA.

36.   Erklæring fra Kommissionen og Rådet om investeringsbeskyttelse og investeringsretten:

CETA sigter mod en vigtig reform af tvistbilæggelsen på investeringsområdet baseret på de principper, der er fælles for domstolene i Den Europæiske Union og dens medlemsstater og i Canada samt for de internationale domstole, som anerkendes af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Canada, f.eks. Den Internationale Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som et fremskridt i styrkelsen af respekten for retsstatsprincippet. Europa-Kommissionen og Rådet er af den opfattelse, at denne ordning, der er revideret på grundlag af indholdet i denne erklæring, er et skridt hen imod oprettelsen af en multilateral investeringsret, der på sigt bliver den domstol, der er ansvarlig for bilæggelsen af tvister mellem investorer og stater.

Eftersom alle disse bestemmelser er undtaget fra anvendelsesområdet for den midlertidige anvendelse af CETA, bekræfter Europa-Kommissionen og Rådet, at de ikke træder i kraft, før alle medlemsstaterne har ratificeret CETA i overensstemmelse med deres egne forfatningsmæssige procedurer.

Kommissionen forpligter sig til snarest muligt at videreføre revisionen af tvistbilæggelsesordningen i så god tid, at medlemsstaterne kan tage hensyn til den i deres ratifikationsproces efter følgende principper:

 

Udvælgelsen af alle dommere ved retten og appelretten skal foretages under nøje kontrol af Den Europæiske Unions institutioner og medlemsstaterne med henblik på at sikre dommernes uafhængighed og upartiskhed og den højeste kompetence. For så vidt angår især de europæiske dommere bør det ved udvælgelsen ligeledes sikres, navnlig på sigt, at de righoldige europæiske retstraditioner repræsenteres. Det vil sige:

Kandidaterne til embederne som europæiske dommere vil blive udpeget af medlemsstaterne, som også deltager i vurderingen af kandidaterne.

Med forbehold af de andre betingelser i artikel 8.27, stk. 4, i CETA foreslår medlemsstaterne kandidater, der opfylder kriterierne i artikel 253, stk. 1, i TEUF.

Kommissionen vil i samråd med medlemsstaterne og med Canada sikre en lige så grundig vurdering af kandidaturerne fra de andre dommere ved retten.

 

Dommerne vil blive aflønnet af Den Europæiske Union og Canada på permanent grundlag. Der skal ske en udvikling i retning af fuldtidsansatte dommere.

 

De etiske krav for medlemmerne af retterne, der allerede er fastsat i CETA, udarbejdes i detaljer snarest muligt og i så god tid, at medlemsstaterne kan tage dem i betragtning i forbindelse med deres ratifikationsproces, i en obligatorisk og bindende adfærdskodeks (hvilket også allerede er fastsat i CETA). Denne kodeks vil navnlig omfatte:

præcise adfærdsregler, der gælder for kandidaterne til udnævnelse som medlem af retten eller appelretten, navnlig vedrørende offentliggørelse af deres tidligere og nuværende aktiviteter, som kan påvirke deres udpegelse eller udøvelsen af deres funktion

præcise adfærdsregler, der gælder for medlemmerne af retten og appelretten i løbet af deres mandatperiode

præcise adfærdsregler, der gælder for medlemmerne af retten og appelretten i løbet af deres mandat, og som omfatter forbud mod udøvelse af visse funktioner eller erhverv i en nærmere fastsat periode efter udløbet af deres mandat

en sanktionsmekanisme i tilfælde af manglende overholdelse af adfærdsreglerne, som er effektiv og fuldt ud respekterer den dømmende magts uafhængighed.

 

Adgangen til denne nye ret for de mest sårbare brugere, dvs. SMV'er og privatpersoner, vil blive forbedret og lettet. Med henblik herpå:

at det blandede udvalgs vedtagelse af supplerende regler, jf. artikel 8.39, stk. 6, i CETA, der har til formål at mindske den finansielle byrde for de klagere, som er fysiske personer eller små og mellemstore virksomheder, vil blive fremmet, således at disse supplerende regler kan vedtages hurtigst muligt

at Kommissionen, uafhængigt af udfaldet af drøftelserne i det blandede udvalg, vil foreslå passende foranstaltninger til offentlig (med)finansiering af små og mellemstore virksomheders søgsmål ved denne ret såvel som teknisk bistand.

 

Den appelordning, der er omhandlet i artikel 8.28 i CETA, vil blive tilrettelagt og forbedret, således at den fuldt ud vil kunne sikre sammenhængen i de afgørelser, der træffes i første instans, og således bidrage til den juridiske sikkerhed. Dette kræver især følgende:

Sammensætningen af appelretten tilrettelægges, således at der sikres størst mulig tilstedeværelse.

Det sikres, at alle medlemmer af appelretten har pligt til at holde sig orienteret om de afgørelser, der træffes af de afdelinger af appelretten, som det pågældende medlem ikke tilhører.

Appelretten bør have mulighed for at sættes i den »store afdeling« i sager, der giver anledning til vigtige principspørgsmål, eller hvor appelrettens afdelinger ikke er enige.

Rådet støtter endvidere Europa-Kommissionens bestræbelser på at få oprettet en multilateral investeringsret, som træder i stedet for den bilaterale ordning, der er indført ved CETA, når CETA er oprettet, og i overensstemmelse med den procedure, der fastlægges i CETA.

37.   Erklæring fra Kongeriget Belgien vedrørende betingelserne for fuldmagt fra forbundsstaten og delstatsenhederne til undertegnelsen af CETA:

A.

Belgien præciserer, at konstateringen af, at ratifikationen af CETA endeligt og permanent er mislykkedes som omhandlet i Rådets erklæring af 18. oktober 2016, i overensstemmelse med belgisk forfatningsret kan være et resultat af de samtykkeprocedurer, der er indledt både på forbundsparlamentets niveau og på de enkelte regioners og sprogfællesskabers parlamentariske forsamlingers niveau.

De berørte myndigheder vil hver især regelmæssigt foretage en evaluering af de socioøkonomiske og miljømæssige virkninger af den midlertidige anvendelse af CETA.

I tilfælde af at en af delstatsenhederne skulle meddele forbundsstaten sin endelige og permanente beslutning om ikke at ratificere CETA, meddeler forbundsstaten senest et år efter nævnte enheds meddelelse Rådet, at Belgien endeligt og permanent ikke kan ratificere CETA. De nødvendige skridt vil blive taget i overensstemmelse med EU's procedurer.

B.

Belgien har noteret sig, at den midlertidige anvendelse af CETA ikke omfatter en række bestemmelser i CETA, navnlig med hensyn til investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse i overensstemmelse med Rådets afgørelse om midlertidig anvendelse af CETA. Det har endvidere noteret sig, at hver part har ret til at bringe den midlertidige anvendelse af CETA til ophør i overensstemmelse med artikel 30.7.

Belgien vil anmode Den Europæiske Unions Domstol om en udtalelse vedrørende foreneligheden af investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse med de europæiske traktater, navnlig på baggrund af udtalelse A-2/15.

Medmindre de respektive parlamenter træffer anden beslutning, agter regionen Vallonien, det franske fællesskab, det tysksprogede fællesskab, den fransksprogede fællesskabskommission og hovedstadsregionen Bruxelles ikke at ratificere CETA på grundlag af ordningen for bilæggelse af tvister mellem investorer og parter, der er omhandlet i kapitel 8 i CETA, som den foreligger på dagen for undertegnelsen af CETA.

Regionen Flandern, det flamske fællesskab og hovedstadsregionen Bruxelles ser navnlig med tilfredshed på den fælles erklæring fra Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union om investeringsretssystemet.

C.

Erklæringen fra Rådet og medlemsstaterne om afgørelser truffet af CETA's blandede udvalg om reguleringsmæssigt samarbejde på områder, der falder ind under medlemsstaternes kompetencer, bekræfter, at disse afgørelser skal træffes af Rådet og dets medlemsstater efter fælles overenskomst.

I den forbindelse gør delstatsenhedernes regeringer opmærksom på, at for så vidt angår spørgsmål henhørende under deres enekompetence eller deres delkompetence inden for rammerne af det belgiske forfatningsmæssige system agter de at forelægge ethvert reguleringsmæssigt samarbejde for deres parlament til forudgående samtykke og informere om enhver reguleringsmæssig afgørelse, der måtte følge deraf.

D.

Forbundsstaten eller en kompetent delstatsenhed på landbrugsområdet forbeholder sig ret til at aktivere beskyttelsesklausulen i tilfælde af ubalance på markedet, også når denne ubalance konstateres for et enkelt produkt. Der bliver fastlagt nøjagtige tærskler inden for 12 måneder efter undertegnelsen af CETA for at fastlægge, hvad der forstås ved ubalance på markedet. Belgien vil forsvare de tærskler, der fastlægges således inden for rammerne af EU's beslutningsproces.

Belgien bekræfter på ny, at CETA ikke vil berøre Den Europæiske Unions lovgivning vedrørende godkendelse, markedsføring, vækst og mærkning af GMO'er og produkter, der er udviklet ved hjælp af nye avlsteknologier, og navnlig medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkningen af GMO'er på deres område. Desuden bekræfter Belgien på ny, at CETA ikke vil være til hinder for at sikre anvendelsen af forsigtighedsprincippet i Den Europæiske Union som defineret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og navnlig forsigtighedsprincippet som omtalt i artikel 191 og afspejlet i artikel 168, stk. 1, og artikel 169, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

I tilfælde af ansøgninger vedrørende geografiske betegnelser (BOB og BGB) fra en af delstatsenhederne forpligter forbundsregeringen sig til omgående at videresende dem til Den Europæiske Union.

38.   Erklæring fra Rådets Juridiske Tjeneste om det fælles fortolkende instruments retlige karakter:

Rådets Juridiske Tjeneste bekræfter hermed, at det fælles fortolkende instrument, der skal vedtages af parterne i forbindelse med undertegnelsen af CETA, som det danner baggrund for, i medfør af artikel 31, stk. 2, litra b), i Wienerkonventionen om traktatretten udgør et referencedokument, som skal anvendes, hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af CETA for så vidt angår fortolkningen af dens bestemmelser. I denne henseende har det retskraft og bindende karakter.


(1)  WT/REG39/1 af 24. april 1998.

(2)  EUT 2 af 15.1.1962, s. 32.


Top