Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22011D0062

    Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 62/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

    EUT L 262 af 6.10.2011, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/62(2)/oj

    6.10.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 262/15


    DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

    Nr. 62/2011

    af 1. juli 2011

    om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag I til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 115/2010 af 10. november 2010 (1).

    (2)

    Kommissionens afgørelse 2010/684/EU af 10. november 2010 om ændring af del 1 i bilag E til Rådets direktiv 92/65/EØF for så vidt angår standardsundhedscertifikaterne for dyr fra bedrifter (2) skal indarbejdes i aftalen.

    (3)

    Kommissionens afgørelse 2010/695/EU af 17. november 2010 om ændring af bilagene til beslutning 93/52/EØF for så vidt angår anerkendelse af Estland, Letland og den selvstyrende region Balearerne i Spanien som officielt frie for brucellose (B. melitensis) og om ændring af bilag I og II til beslutning 2003/467/EF for så vidt angår erklæringen om, at Estland er officielt fri for tuberkulose og officielt fri for brucellose med hensyn til kvægbesætninger (3) skal indarbejdes i aftalen.

    (4)

    Denne afgørelse skal ikke gælde for Island og Liechtenstein —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I kapitel I i bilag I til aftalen foretages følgende ændringer:

    1)

    Følgende led indsættes i punkt 9 (Rådets direktiv 92/65/EØF) i del 4.1 og i punkt 15 (Rådets direktiv 92/65/EØF) i del 8.1:

    »—

    32010 D 0684: Kommissionens afgørelse 2010/684/EU af 10. november 2010 (EUT L 293 af 11.11.2010, s. 62).«

    2)

    Følgende led indsættes i punkt 14 (Kommissionens beslutning 93/52/EØF) og i punkt 70 (Kommissionens beslutning 2003/467/EF) i del 4.2:

    »—

    32010 D 0695: Kommissionens afgørelse 2010/695/EU af 17. november 2010 (EUT L 303 af 19.11.2010, s. 14).«

    Artikel 2

    Den islandske og den norske udgave af beslutning 2010/684/EU og 2010/695/EU, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 2. juli 2011, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (4).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juli 2011.

    På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

    Kurt JÄGER

    Formand


    (1)  EUT L 58 af 3.3.2011, s. 69.

    (2)  EUT L 293 af 11.11.2010, s. 62.

    (3)  EUT L 303 af 19.11.2010, s. 14.

    (4)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top